EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010AR0370

Regionsudvalgets perspektivudtalelse: »Den Europæiske Socialfonds fremtid efter 2013«

OJ C 166, 7.6.2011, p. 45–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/45


Regionsudvalgets perspektivudtalelse: »Den Europæiske Socialfonds fremtid efter 2013«

2011/C 166/08

REGIONSUDVALGET

anbefaler kraftigt, at ESF bevarer sit særkende som strukturfond, og ser helst, at den territoriale dimension styrkes under udarbejdelsen og gennemførelsen af de tværsektorielle operationelle programmer, herunder dem, der vedrører samarbejde;

konstaterer med interesse, at den femte samhørighedsrapport henviser til lokale initiativers innovative potentiale, og så meget gerne, at ESF blev gjort til en integrerende del af den lokale udviklingsmodel, som foreslås i rapporten;

mener, at ESF's vigtigste mål fortsat bør være at forbedre mulighederne for erhvervsmæssig integration gennem beskæftigelse og et velfungerende arbejdsmarked, opkvalificere og forøge de menneskelige ressourcer, hjælpe arbejdstagerne med at fastholde deres job samt støtte innovation, iværksættervirksomhed og uddannelsesreformer;

understreger kraftigt behovet for, at ESF fortsat er meget opmærksom på de tværgående prioriteter som social inddragelse af dårligt stillede enkeltpersoner og grupper samt bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn og alder; især bør fonden lægge større vægt på målet om kønnenes ligestilling, dvs. lige muligheder, ligebehandling og ligeløn for kvinder på arbejdspladsen;

mener, at indkomstbeskyttelse og indkomststøtte kan være et interventionsområde for ESF, hvis disse instrumenter forbindes med aktive beskæftigelsespolitiske interventioner; mener, at anvendelse af sociale afbødeforanstaltninger fortsat skal være medlemsstaternes ansvarsområde, eftersom ESF-støtte til interventioner af denne art kunne fjerne fondens fokus fra dens egentlige mål og begrænse dens effektivitet ved at orientere den mod nødforanstaltninger i stedet for mod langsigtede tiltag;

understreger den kritiske situation, som romasamfundene befinder sig i, da de ud over at opleve social og økonomisk udstødelse påtvinges en geografisk adskillelse og dårligere levevilkår end gennemsnittet; det bør der rettes op på med EU-instrumenter på lokalt og regionalt plan.

Ordfører

Catiuscia MARINI (IT/PSE), formand for regionen Umbrien

I.   GENERELLE BEMÆRKNINGER

REGIONSUDVALGET

Samhørighedspolitikkens identitet, formål og legitimitet efter 2013

1.

bifalder, at Kommissionen i sin femte rapport om samhørighedspolitikken (1) gør sig til talsmand for en politik, der henvender sig til alle regioner i EU med en målsætning om at fremme en harmonisk udvikling af Unionen, bistå de mindst udviklede regioner med at indhente deres efterslæb og tildele dem hovedparten af midlerne, men også med et ønske om at fastholde de mest udviklede regioners konkurrenceevne og modvirke, at regioner eller lande følger deres egeninteresser på en måde, der kan skade andre;

2.

finder det derfor absolut nødvendigt, at der som supplement til det indre marked iværksættes en regionalt funderet strategi, der bl.a. skal modvirke, at markedet får en forstærkende virkning på de regionale skævheder, og som både tager sigte på økonomisk udvikling og social inklusion; finder det desuden vigtigere at sikre sammenhæng og integration mellem de forskellige målsætninger for samhørighedspolitikken end at fremme dem enkeltvis, men understreger, at der skal opretholdes en klar og tydelig skelnen mellem de forskellige interventioner;

3.

ønsker, at samhørighedspolitikken bekræfter sin legitimitet og synlighed over for borgerne i EU ved i højere grad at satse på målelige resultater, ved at gå fuldt ind for princippet om ansvarlighed, undgå at anvende samme bureaukratiske standardløsninger for alle, men give plads til lokale læreprocesser og fremgangsmåder, der er tilpasset regionernes særlige forhold, og til etablering af territorial samhørighed – en ny politisk målsætning, som er indført med Lissabontraktaten (2);

4.

finder det afgørende, at interventionernes reelle betydning sikres gennem tildeling af en betragtelig finansieringsramme, således at også de regioner, som ikke nødvendigvis har et efterslæb i forhold til det statistiske gennemsnit, men som alligevel ofte har problemer med den interne samhørighed pga. områder med fattigdom og underudvikling, også får et minimum af ressourcer at råde over;

5.

opfordrer til, at fonden for tilpasning til globaliseringen bliver en del af EU's budget, ikke mindst med henblik på hurtigere at kunne rejse midler.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategiens målsætninger

6.

mener, at samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategien skal koordineres og sikres sammenhæng gennem fastlæggelse af, hvilke sektorer der skal modtage direkte støtte, og på hvilke punkter der skal være et gensidigt samspil og komplementaritet – dog skal samhørighedspolitikkens autonomi bevares i overensstemmelse med traktatens bestemmelser (3), og samtidig skal de elementer af politikken, der kan bidrage til succes for Europa 2020-strategien, udnyttes;

7.

understreger på det kraftigste, hvilken afgørende rolle de regionale og lokale myndigheder spiller for opnåelsen af disse mål som repræsentanter for det niveau, der er bedst egnet til at fastlægge og gennemføre EU's politikker på grundlag af en langsigtet strategi, der skal bekæmpe underudnyttelse af ressourcerne og social udstødelse i bestemte områder gennem supplerende målrettet støtte og forvaltning på flere myndighedsniveauer;

8.

afviser enhver idé om renationalisering af samhørighedspolitikkerne og om sektoriel koncentration, da sådanne tiltag ikke synes at være i stand til at støtte Europa 2020-strategien på en nyttig og sammenhængende måde; de er desuden i modstrid med en territorial dimension og forvaltning på flere myndighedsniveauer, der netop udgør de positive aspekter af den bedre forvaltning, som samhørighedspolitikken hidtil har fremmet, og som har sit grundlag i traktaten. Forbedring af den økonomiske styring og styrkelse af samhørigheden i EU kan give et afgørende bidrag til overvindelse af den økonomiske krise (4).

REGIONSUDVALGET

Den Europæiske Socialfonds rolle i samhørighedspolitikken

9.

finder det nødvendigt, at Den Europæiske Socialfond (ESF) viderefører sine egne målsætninger, som tidligere beskrevet, inden for rammerne af EU's samhørighedspolitik gennem programmer, der er så sammenhængende og integrerede som muligt, og med det fornødne hensyn til den territoriale dimension. Især bør foranstaltninger til opkvalificering af de menneskelige ressourcer med henblik på resultatmaksimering inddrages i en bredere udviklingspolitik og forbindes med den;

10.

understreger, at den økonomiske krise yderligere har styrket ESF's rolle som et uundværligt instrument til at støtte arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasning til de ændrede markedsvilkår og økonomiske konjunkturer og til at beskytte de kriseramte arbejdstageres indkomster, og bekræfter derfor betydningen af fortsat at forfølge disse mål; bifalder desuden idéen om en europæisk samhørighedsstrategi – lanceret af Europa-Parlamentet (5) og støttet af Regionsudvalget i dets udtalelse om »Samhørighedspolitikkens fremtid« (6) – med fokus på beskæftigelse og social inklusion, og om ESF's centrale rolle i forbindelse med fremme af beskæftigelsesegnethed og bekæmpelse af fattigdom – en rolle, som den aktuelle situation med økonomisk krise har gjort endnu større og endnu mere nødvendig. At ESF som instrument strækker sig over flere år har vist sig at være en uvurderlig og nødvendig stabilitetsfaktor for både lokalsamfundene og de projektansvarlige, især når de lokale myndigheder er ramt af den økonomiske krise.

REGIONSUDVALGET

Den Europæiske Socialfonds merværdi i forhold til andre finansieringsinstrumenter i medlemsstaterne

11.

anbefaler kraftigt, at ESF bevarer sit særkende som strukturfond, og understreger, at fonden i europæisk sammenhæng er en konstant del af EU's interventioner; takket være ESF's interventioner kan de forskellige medlemsstater trods forskellige lovgivningsmæssige og finansielle forhold gennemføre supplerende foranstaltninger, som ikke, eller kun delvist, er omfattet af de nationale ordninger; ser helst, at den territoriale dimension styrkes under udarbejdelsen og gennemførelsen af de tværsektorielle operationelle programmer, herunder dem, der vedrører samarbejde;

12.

peger på følgende vigtige, specifikke punkter, hvor ESF yder et supplerende bidrag:

større fleksibilitet i anvendelsen af ESF's ressourcer i forhold til de nationale finansieringsressourcer, der som regel er bundet til veldefinerede formål. Dette har været et af ESF' styrkepunkter, som bør bevares i den nye programperiode;

mulighed for at reformere systemer, der kæder uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejde sammen;

mulighed for at fremme en løbende tilpasning af kvalifikationer, især kvalifikationer på højt niveau, for alle kategorier af arbejdstagere, herunder handicappede, så de bedre kan spille en aktiv rolle i produktionssystemet; dette vil bidrage væsentligt til social inddragelse og de europæiske regioners konkurrenceevne;

ESF's støtte til uddannelse og forskning, som er særlig afgørende i den nuværende situation med begrænsning og reduktion af de offentlige udgifter i medlemsstaterne og en væsentlig forudsætning for sikring af en stor innovationsindsats, der kræver en velkvalificeret og initiativrig arbejdsstyrke;

det ekstra kvalitetsmæssige udbytte af den konstante sammenligning mellem de forskellige nationale anvendelser af Den Europæiske Socialfond inden for Europa 2020-strategien, som gør det muligt at foretage en komparativ evaluering af de nationale og/eller regionale og lokale systemer samt af de forskellige forsøg;

13.

fremhæver desuden betydningen af at kunne arbejde inden for et flerårigt program med dets garanti for ressourcer og programreferencer.

REGIONSUDVALGET

Den Europæiske Socialfonds prioriterede opgaver i forbindelse med Europa 2020-strategien

14.

understreger, at Den Europæiske Socialfond bidrager til alle de tre prioriterede områder, som Europa 2020-strategien (7) har fastlagt, men især målene om intelligent vækst og inklusiv vækst. Hvad angår de fem kvantitative mål, forfølger ESF direkte målet om at øge beskæftigelsesfrekvensen til 75% og mindre direkte målet om at nedbringe antallet af unge, der forlader skolen tidligt samt målet om generel reduktion af fattigdomsniveauet gennem udvikling af politikker for social inklusion  (8). Blandt »De integrerede retningslinjer for Europa 2020«, fastlagt af Det Europæiske Råd (9), vil ESF medvirke til gennemførelse af følgende retningslinjer:

 

Retningslinje 7: Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere strukturel arbejdsløshed

 

Retningslinje 8: Udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, fremme jobkvalitet og livslang læring

 

Retningslinje 9: Sikre effektive uddannelsessystemer på alle niveauer og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse

 

Retningslinje 10: Fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom;

15.

er især bekymret over den stigende sociale udstødelse, især blandt indvandrere, forringelsen af arbejdets økonomiske værdi og den deraf følgende udvikling af fænomenet »arbejdende fattige«, den øgede risiko for, at ældre rammes af arbejdsløshed med fattigdom til følge, dårligere beskæftigelsesperspektiver for handicappede, den stigende ulighed i indkomstfordelingen og den ledsagende udbredelse af relativ og absolut fattigdom; mener, at forværringen af den økonomiske situation begrænser adgangen til ikke blot materielle goder, men også til kulturelle og sociale tilbud, som er fundamentale for udvikling og realisering af individets fulde potentiale, og efterlyser på den baggrund en klar ESF-indsats på dette punkt i overensstemmelse med Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer »en dagsorden for nye kvalifikationer og nye job« og »en europæisk platform mod fattigdom«;

16.

understreger den kritiske situation, som romasamfundene befinder sig i, da de ud over at opleve social og økonomisk udstødelse påtvinges en geografisk adskillelse og dårligere levevilkår end gennemsnittet; det bør der rettes op på med EU-instrumenter på lokalt og regionalt plan;

17.

understreger på baggrund af erfaringerne fra den aktuelle programperiode 2007-2013, især med tiltagene under punktet »social inddragelse« i de regionale operationelle programmer, og på grundlag af den bedste praksis, som er udviklet under gennemførelsen af EU-initiativer, at EFS også kan yde et afgørende bidrag i forbindelse med Europa 2020-strategiens prioriterede mål om »inklusiv vækst« (10); konstaterer med interesse, at den femte samhørighedsrapport henviser til lokale initiativers innovative potentiale, og så meget gerne, at ESF blev gjort til en integrerende del af den lokale udviklingsmodel, som foreslås i rapporten. Det vil være hensigtsmæssigt at undersøge mulighederne for at udvide brugen af rene »bottom-up«-tilgange – f.eks. ved at læne sig op ad LEADER-modellen for udviklingsprojekter i landdistrikter. Heri kunne ESF spille en vigtig rolle;

18.

mener, at ESF's vigtigste mål fortsat bør være at forbedre mulighederne for erhvervsmæssig integration gennem beskæftigelse og et velfungerende arbejdsmarked, opkvalificere og forøge de menneskelige ressourcer, hjælpe arbejdstagerne med at fastholde deres job samt støtte innovation, iværksættervirksomhed og uddannelsesreformer;

19.

erkender nødvendigheden af at etablere et koordineret system af tjenester for beskæftigelse, uddannelse, indkomststøtte og mægling, der i overensstemmelse med europæiske flexicurityprincipper både opfylder markedets behov for fleksibilitet og arbejdstagernes krav om sikkerhed og beskæftigelsesegnethed;

20.

understreger kraftigt behovet for, at ESF fortsat er meget opmærksom på de tværgående prioriteter som social inddragelse af dårligt stillede enkeltpersoner og grupper samt bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn og alder; især bør fonden lægge større vægt på målet om kønnenes ligestilling, dvs. lige muligheder, ligebehandling og ligeløn for kvinder på arbejdspladsen; bifalder og støtter Europa-Parlamentets holdning, som er at give »grønne« job til kvinder høj prioritet i forbindelse med ESF; tager positivt imod idéen om at indskrive særskilte bevillinger til kønsrelaterede spørgsmål i ESF's budget, i genopretningsplaner og i strukturtilpasningsprogrammer for at sikre, at disse programmer ligeligt tiltrækker og integrerer kvinder (11);

21.

erkender desuden, at samfundet ikke afsætter de nødvendige midler til kvinders erhvervsmæssige reintegration efter fødsel, og mener derfor, at ESF har en vigtig opgave at løse med at skabe muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet for dem, der har forladt det for at opdrage børn eller tage sig af forældre med plejebehov;

22.

mener i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at de territoriale pagter – som der skal forhandles om mellem medlemsstaterne, medlemsstaternes regioner og Kommissionen, og som vedrører udviklingsstrategien i de nationale reformprogrammer – kunne være et instrument til støtte for samhørighedspolitikkens bidrag til gennemførelsen af Europa 2020-målene. Disse pagter, som hviler på en fælles strategisk ramme og på kontraktmæssige aftaler, skal gøre det muligt at fastlægge investeringsprioriteter, fordelingen af EU's og de forskellige myndighedsniveauers ressourcer (nationale, regionale og lokale) mellem prioriterede områder og programmer, de aftalte betingelser og de mål, der skal nås. De bør bygge på princippet om konditionalitet som kriterium for forudgående og efterfølgende evaluering af de forskellige tiltags støtteberettigelse;

23.

mener, at man for at sikre sammenhængende, ensartet og integreret fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed bør udvide pagternes anvendelsesområde til andre EU-politikker og andre EU-finansieringsinstrumenter. Det vil gøre det muligt at forbedre den enkelte regions planlægningskapacitet og kendskab til egne prioriteter;

24.

henviser til EU's beskæftigelsesstrategi og understreger ESF's afgørende rolle som redskab for tilvejebringelse af betingelserne for at gennemføre denne strategi.

REGIONSUDVALGET

Geografisk og tematisk koncentration af Den Europæiske Socialfond

25.

understreger, at Den Europæiske Socialfond er den eneste af strukturfondene, som direkte henvender sig til borgerne: unge, arbejdsløse, arbejdstagere, ældre, udstødningstruede mennesker. Det er derfor afgørende, at dens foranstaltninger kan gennemføres på hele EU's område uafhængigt af, hvor støttemodtagerne er bosat. Støttens størrelse afhænger af:

graden af de berørte regioners udviklingsefterslæb,

problemerne på arbejdsmarkeder med faldende konkurrenceevne,

behovet for at styrke innovationen i regionerne,

behovet for at støtte foranstaltninger vedrørende menneskelige ressourcer i de regioner, der er hårdest ramt af den økonomiske krises negative følger;

26.

opfordrer til, at man forlader filosofien om spredning af finansieringsstøtten og i stedet fremmer dels de prioriterede områder med relation til udvikling, dels foranstaltningerne til fordel for de mest sårbare grupper. Det indebærer, at der lægges særlig vægt på spørgsmål som tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed i forbindelse med EU's mål om bæredygtig udvikling, at der identificeres innovationsområder, omstillingspotentiale, interventionsområder, herunder »grønne« job, og at det sker på grundlag af en omhyggelig, præcis og struktureret analyse af behovene og på grundlag af forvaltningernes nye prognosekapacitet;

27.

mener, at indkomstbeskyttelse og indkomststøtte kan være et interventionsområde for ESF, hvis disse instrumenter forbindes med aktive beskæftigelsespolitiske interventioner; mener, at anvendelse af sociale afbødeforanstaltninger fortsat skal være medlemsstaternes ansvarsområde, eftersom ESF-støtte til interventioner af denne art kunne fjerne fondens fokus fra dens egentlige mål og begrænse dens effektivitet ved at orientere den mod nødforanstaltninger i stedet for mod langsigtede tiltag; gør desuden opmærksom på, at det er nødvendigt at anvende ESF-støtte til medfinansiering af medlemsstaternes projekter for håndtering af akutte beskæftigelsesproblemer, for så vidt som de yder et holdbart bidrag til virkeliggørelsen af den syvende, ottende og tiende integrerede retningslinje i Europa 2020-strategien;

28.

understreger nødvendigheden af at tage behørigt hensyn til nærhedsprincippet i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilke tematiske og geografiske områder ESF skal koncentrere sig om, men beklager, at ESF i nogle medlemsstater gennemføres via nationale programmer med ringe eller slet ingen regional differentiering af foranstaltningerne. Respekten for dette princip gør det muligt at tage hensyn til aktørernes og regionernes reelle behov, som nødvendigvis indgår i en effektiv planlægning af interventionerne; anbefaler derfor – på baggrund af de indhøstede erfaringer og med henblik på udnyttelse af det latente udviklingspotentiale på regionalt plan – at der ved fastlæggelsen af ESF's fremtidige anvendelsesområde gives en større margen for fleksibilitet end tidligere, så der kan sikres en mere effektiv gennemførelse af fondens mål, bl.a. i lyset af Europa 2020-strategien;

29.

påpeger, at overgangen til en lavemissionsøkonomi som anbefalet i Europa 2020-strategien kun kan komme i stand gennem systematiske interventioner for fremme af innovation i økonomien og udbredelse af forsknings- og innovationsresultater til virksomheder og regioner; dette kræver, at kanalerne for teknologioverførsel fra universiteter og forskningscentre til virksomhederne mangedobles, og at der udarbejdes postgraduatkurser for forskere med henblik på at styrke de lokale produktionssystemers konkurrenceevne.

REGIONSUDVALGET

Komplementaritet og synergi med de andre fonde, især EFRU

30.

minder om, at udtalelsen »Samhørighedspolitikkens bidrag til Europa 2020-strategien« pegede på behovet for et stærkere samspil mellem de regionalt orienterede fonde, dvs. ESF og EFRU, med henblik på at skabe nye jobmuligheder og øge beskæftigelsesegnetheden gennem uddannelse; betragter den fælles strategiske ramme, der foreslås i Kommissionens femte samhørighedsrapport, som det rette instrument til at samle de forskellige EU-fonde omkring fælles mål og integrere deres foranstaltninger samt rette ind efter Europa 2020-målene;

31.

betragter også de territoriale pagter, der er et udtryk for partnerskabsprincippet, som et instrument, der kan styrke denne enhed på medlemsstatsniveau og på regionalt og lokalt niveau;

32.

understreger, at Den Europæiske Socialfonds mål om de menneskelige ressourcer har klare aspekter til fælles med EFRU, ELFUL (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) og EFF (Den Europæiske Fiskerifond) og supplerer deres mål. En integreret programlægning og en tæt koordineret forvaltning kunne skabe en optimal synergi, men det er en forudsætning, at fondene bevarer deres autonomi, at deres specifikke træk identificeres, og at der på EU-niveau fastlægges minimumstærskler for tildeling af ressourcer til hver enkelt fond, så der sikres en acceptabel og rimelig balance mellem de ressourcer, de får tildelt; Kommissionen bør tilskynde medlemsstaterne til at tage ved lære af allerede eksisterende bedste praksis vedrørende integrationen af EFRU og ESF-ydelser på lokalt plan. Et eksempel er EFRU's og ESF's fælles programforvaltningsudvalg, som har gjort gode fremskridt med hensyn til at styrke de to fondes lokale indflydelse og støtte komplementariteten mellem dem;

33.

anbefaler, at man i forbindelse med ændringer vedrørende støtteberettigede (og ikke-støtteberettigede) udgifter fra de forskellige fonde gennemgår krydsfinansieringsreglerne med henblik på øget forenkling for såvel modtagere som gennemførelsesorganer;

34.

mener desuden, at den større resultatorientering, sammen med styrkelsen af den territoriale dimension, mere effektive kommunikationstiltag og en tættere forbindelse med den integrerede regionale programlægning, er et effektivt middel til at forbedre Den Europæiske Socialfonds synlighed over for borgerne i EU og dens indvirkning på de forskellige sociale og økonomiske systemer; forslår, at man fremmer komplementariteten mellem ESF og EFRU ved hjælp af intelligente kommunikationsmetoder på lokalt plan, f.eks. ved at sikre, at kommunikationsstrategierne for EFRU og EFS administreres af et og samme organ, hvilket i nogle regioner har hjulpet partnerne til at forstå fordelene ved at have programstrategier med fælles mål, selv om aktiviteterne har forskelligt fokus.

REGIONSUDVALGET

Forenkling af forvaltningssystemet og dets orientering mod resultater (gennemførelsessystem)

35.

mener, at forvaltnings- og kontrolsystemet bør være mindre fokuseret på overholdelse af formelle procedurer og af målet om at opbruge bevillingerne og i højere grad beskæftige sig med de væsentlige aspekter, nemlig kontrol af de reelle resultater og overholdelse af gennemførelsesfristerne, ved at opmuntre til en kontrafaktisk evaluering af de finansierede interventioners effekt, så det kan kontrolleres, hvad der virker og ikke virker i praksis;

36.

finder det nødvendigt, hvad angår Den Europæiske Socialfonds fremtid efter 2013, at fortsætte den proces med forenkling af gennemførelsen af de samfinansierede interventioner under de operationelle programmer, som er blevet sat i gang i den nuværende programperiode via indførelsen af støtteberettigede udgifter som defineret i artikel 11, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1081/2006 (indirekte omkostninger angivet efter en standardsats, omkostninger efter en standardsats beregnet på grundlag af standardskalaer for enhedsomkostninger, faste beløb) som ændret ved forordning (EF) nr. 396/2009. Målet er at forbedre og konsolidere forenklingen af procedurerne for forvaltning og kontrol af operationerne, så modtagerne af ESF-støtte og de ansvarlige forvaltningsorganer får nogle mere strømlinede og smidige administrative procedurer at arbejde med. Især vil ESF kunne anvendes mere effektivt med vedtagelsen af kontrolprocedurer for evaluering af samfinansierede operationers kvantitative og kvalitative resultater – en direkte konsekvens af vedtagelsen af støtteberettigede udgifter som nævnt ovenfor (omkostninger efter en standardsats beregnet på grundlag af standardskalaer for enhedsomkostninger, faste beløb);

37.

mener desuden, at det er vanskeligere at måle effekten af ESF-finansierede foranstaltninger end af andre interventionsformer; finder det derfor formålstjenligt at udvikle og anvende resultatindikatorer, som sikrer en bedre kontrol med de ESF-finansierede aktiviteter – ikke kun på det finansielle plan, men også hvad angår forbedring af leve- og arbejdsvilkår for de personer, som aktiviteterne er direkte henvendt til. Indikatorerne skal være klart definerede, lette at måle og kvantificere og skal anvendes på en ensartet måde;

38.

henviser i denne forbindelse til sin udtalelse »En vurdering af fremskridt hinsides BNP« (12), som understreger det store behov for at supplere BNP med kriterier, der inddrager økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, samt for at oprette et omfattende miljøindeks og gennemføre en harmoniseret social undersøgelse på europæisk, nationalt og regionalt niveau (13); minder om, at valget af disse indikatorer og deres indhold bør være resultatet af en bred deltagelse nedefra og op af lokalsamfund, regioner, medlemsstaterne og EU i en debat, der i sidste instans vil gøre det muligt at nå målene og legitimere EU's politiske indsats, idet borgerne i højere grad vil acceptere de nødvendige tiltag for at komme ud af krisen og bevare miljøet og livskvaliteten;

39.

mener endvidere, at såvel kvantitative som kvalitative evalueringer af jobformidlingstiltag, der bygger på direkte undersøgelser og ikke er fremskrivninger af administrative data, er en god praksis, der bør videreudvikles;

40.

understreger, at evalueringer af jobformidlingstiltag generelt har gjort det muligt at måle uddannelsespolitikkers indflydelse på beskæftigelsen over en periode på et halvt til et helt år. Evalueringerne har i mere specifikke tilfælde klart vist betydningen af uddannelses- eller forskningsforløb kombineret med direkte praktisk erfaring i en virksomhed og/eller et forskningscenter;

41.

konstaterer, at gennemførelsen af EU-programmer er blevet mere gennemsigtig, men også, at der er meget (ofte unødvendigt) bureaukrati, som medfører store administrative omkostninger og forsinker gennemførelsen af programmerne;

42.

anbefaler derfor, at det sikres, at kontrolprocedurerne ikke svækker programmernes effektivitet, og at den administrative byrde er forenelig med kravet om en let og effektiv gennemførelse af programmerne; der skal samtidig sikres en fornuftig og korrekt forvaltning med klare og enkle regler, der kun kan fortolkes på én måde, og som ikke strider imod hinanden, i overensstemmelse med kriterierne om proportionalitet og samlet omkostningseffektivitet i forhold til de forud fastsatte mål;

43.

mener, at forvaltningsmyndighederne bør pålægges et større ansvar i forbindelse med fastlæggelsen af de relevante procedurer i overensstemmelse med de forskellige nationale og regionale ordninger. Det vil reducere antallet af kontrolniveauer, der objektivt betragtet har en tendens til at trække de tekniske og administrative procedurer i langdrag og øge omkostningerne for støttemodtagerne.

Bruxelles, den 1. april 2011.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  Jf. Regionsudvalgets udtalelse »Den femte samhørighedsrapport«, ordfører: Michel Delebarre, CdR 369/2010.

(2)  Jf. Regionsudvalgets udtalelse »Grønbog om territorial samhørighed«, ordfører: Jean-Yves Le Drian, CdR 274/2008.

(3)  Artikel 174 -178 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(4)  Jf. Regionsudvalgets udtalelse »Regionsudvalget hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer«, juni 2009, CONST-IV-020.

(5)  Europa-Parlamentet, beslutning af 7. oktober 2010 om Den Europæiske Socialfonds fremtid.

(6)  »Samhørighedspolitikkens fremtid«, ordfører: Michael Schneider, CdR 210/2009 fin.

(7)  Kommissionens meddelelse »Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«, KOM(2010) 2020 endelig.

(8)  Fonden kan desuden bidrage til at øge andelen af 30 til 34-årige med en videregående uddannelse ved at forbedre kvaliteten af livslang læring på alle niveauer og ved at tilskynde til at tage en videregående uddannelse.

(9)  Henstilling fra Kommissionen med henblik på Rådets henstilling af 27.4.2010 om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker – Del I i de integrerede retningslinjer for Europa 2020, SEK(2010) 488 endelig.

(10)  Grønbogen »Lazio 2020« (Latium 2020) er et eksempel på et forsøg på at anvende Europa 2020-strategien på lokalt plan. Grønbogen, som er inspireret af EU-politikker og nationale politikker, overfører idéen bag Europa 2020-strategien til det lokale plan gennem en strategi for styrkelse af arbejdsmarkedet, der tager hensyn til de regionale særtræk, kompetencecentre og erhvervsønsker.

(11)  Europa-Parlamentets beslutning af 7. september 2010 om »Udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi« (2010/2010 (INI)).

(12)  »En vurdering af fremskridt hinsides BNP«, ordfører: Vicente Álvarez Areces, CdR 163/2010.

(13)  Regionen Umbrien råder over instrumenter til måling af regionens sociale og økonomiske fremskridt (der omfatter mere end BNP). Den har etableret en flerdimensionel indikator for innovation, udvikling og social samhørighed som et middel til at overvåge lovgivningsprocessen. Desuden har den med den europæiske resultattavle for innovation, udarbejdet af Kommissionen, som forbillede oprettet Regione Umbria Innovation & Competitiveness Scoreboard, RUICS (regionen Umbriens resultattavle for innovation og konkurrenceevne), som den vil bruge som grundlag for en årlig evaluering af Umbriens stilling mht. innovation og konkurrenceevne i forhold til alle andre regioner i Italien. Det skal ske ved hjælp af ajourførte indikatorer, der omfatter alle data, fra de tidligste til de nyeste.


Top