EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008IR0267

Regionsudvalgets initiativudtalelse: Hvad kan de lokale og regionale myndigheder i første række gøre for at forebygge vold mod kvinder og for at forbedre behandlingstilbuddene til ofrene?

EUT C 79 af 27.3.2010, p. 7–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 79/7


Regionsudvalgets initiativudtalelse:»Hvad kan de lokale og regionale myndigheder i første række gøre for at forebygge vold mod kvinder og for at forbedre behandlingstilbuddene til ofrene?«

(2010/C 79/02)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.

påpeger, at vold mod kvinder er et angreb på menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt en hindring for opnåelsen af lige muligheder for kvinder og mænd;

2.

minder om, at det ikke vil lykkes at opnå økonomisk og social samhørighed, som er en af EU's grundpiller, hvis halvdelen af befolkningen, af den simple grund at de er kvinder, skal lægges hindringer i vejen, som begrænser deres personlige og faglige udvikling og oven i købet truer selve deres fysiske og psykiske integritet;

3.

anfører, at vi har at gøre med et universelt problem. Denne sociale svøbe berører alle kulturer, både østlige og vestlige. Den Internationale Kvindekonference i Beijing i september 1995 fastslog, at vold mod kvinder er den hyppigst begåede forbrydelse i verden, og den der foregår mest i det skjulte: »Vold mod kvinder er et udtryk for historisk ulige magtforhold mellem mænd og kvinder, og det er disse ulige forhold, der har ført til, at mænd dominerer og diskriminerer kvinder og hindrer dem i at udnytte deres potentiale fuldt ud […] Vold mod kvinder er en afgørende social mekanisme, gennem hvilken kvinder tvinges ind i en underordnet position i forhold til mænd, både i familien, på arbejdspladsen, i fællesskabet og i samfundet«;

4.

anerkender, at den gradvise optagelse af kvinderne i det offentlige rum gennem det seneste århundrede har været en fordel for samfundet som helhed, idet det er blevet beriget med bidrag fra kvinder inden for kultur, uddannelse, politik, videnskab, økonomi osv.;

5.

støtter denne kamp for kvinders frihed og fulde udfoldelse og fordømmer de ideologier og adfærdsmønstre, som truer og hæmmer kvinder. Vold mod kvinder strider mod de elementære principper i et demokratisk samfund;

6.

konstaterer, at vold mod kvinder finder sted i alle samfundslag og i alle medlemsstater i EU uden skelnen til uddannelsesniveau og kulturel oprindelse;

7.

henleder opmærksomheden på denne utålelige krænkelse af rettigheder og friheder for de kvinder og mindreårige, som er ofre for denne vold;

8.

påpeger, at det har særdeles høj prioritet at udføre forebyggende arbejde, bekæmpe vold og finde frem til relevante løsninger med henblik på at forhindre volden mod kvinder for at beskytte deres fysiske og psykiske integritet og sikre lighed mellem kønnene samt sætte skub i den økonomiske og sociale udvikling i de regionale og lokale samfund;

9.

finder det nødvendigt at gøre status over den sociale virkelighed for så vidt angår ligestillingen mellem kønnene, hvilket kan danne grundlag for effektive tiltag som led i en socialpolitik, der er tilpasset borgernes behov;

10.

slår fast, at volden mod kvinder bunder i samfundsstrukturer, hvor der fortsat hersker ulighed mellem kvinder og mænd, og at man, hvis denne struktur skal ændres, bør prioritere politikker, der sigter på at skabe reel lighed mellem kønnene. Ligestilling indebærer, at kvinder og mænd skal have de samme muligheder for at forme samfundet og deres eget liv, og forudsætter lige rettigheder, muligheder og ansvar på alle livets områder.

Lokalt og regionalt selvstyre og subsidiaritet

11.

bemærker, at de regionale og lokale myndigheder er bedst placeret til og har de bedste forudsætninger for at formidle værdier og omsætte den økonomiske, uddannelsesmæssige og sociale politik i praktisk handling i dagligdagen. I charteret for ligestilling mellem kvinder og mænd på lokalt plan, som De Europæiske Kommuners og Regioners Råd udarbejdede inden for rammerne af det femte EU-handlingsprogram for ligestilling mellem kvinder og mænd, anerkendes det således, at konsolideringen af politikker til fremme af lige muligheder for begge køn har større chancer for at lykkes på regionalt og lokalt plan end på andre administrative niveauer;

12.

påpeger, at de lokale myndigheder, som har underskrevet charteret, anerkender, at kønsbestemt vold, således som angivet i charterets artikel 22, er et angreb på de grundlæggende menneskerettigheder, og at de forpligter sig til at iværksætte politikker og tiltag til bekæmpelse heraf;

13.

noterer sig, at EU-institutionerne erkender, at hvorvidt de forskellige tiltag lykkes, afhænger af deres evne til at udnytte de lokale og regionale myndigheders metoder og ressourcer. Disse myndigheder, som er tættest på borgerne, har således de bedste forudsætninger for at mobilisere den offentlige opinion og befolkningens interesse med det mål at finde frem til effektive løsninger samt støtte og fremme EU's foranstaltninger;

14.

mener, at de lokale og regionale myndigheder har et stort ansvar på dette område, og at de desuden har stor erfaring, gode metoder og programmer, som er målrettet såvel ofre som gerningsmænd;

15.

fremhæver indsatsen fra EU-institutionerne, som anerkender betydningen af nærhedsprincippet og den rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller på dette område, og støtter udviklingen og koordinationen af deres tiltag.

Fremskridt i lovgivningen

16.

fremhæver det voksende ønske om at øge opmærksomheden om, at vold mod kvinder er en overtrædelse af menneskerettighederne, hvilket afspejles i internationale erklæringer og nationale love;

17.

konstaterer med interesse, at der er sket en udvikling på det lovgivningsmæssige område med hensyn til bekæmpelse af vold mod kvinder i de forskellige medlemsstater og regional- og lokalsamfund. Regionsudvalget konstaterer desuden, at det er vigtigt at fremme udveksling af erfaringer med lovgivningen og dens håndhævelse. Det understreges, hvor betydningsfuldt dette område er, og at det er nødvendigt at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at forhindre denne form for vold gennem forebyggelse og helhjertet støtte til ofrene;

18.

bemærker, at et af de grundlæggende principper i fællesskabsretten er gennemførelsen af lige muligheder for mænd og kvinder, således som det fremgår af Amsterdamtraktaten fra 1997 (artikel 2 og 3), hvor det anføres, at det er EU's opgave at fremme lige muligheder for mænd og kvinder gennem indførelse af dette princip i alle politikker og programmer.

Begrebet vold mod kvinder

19.

erkender, at der findes mange forskellige definitioner af begrebet »vold mod kvinder«, men den mest alment accepterede definition er den, der findes i FN's Generalforsamlings erklæring om afskaffelse af vold mod kvinder, vedtaget ved resolution 48/104 af 20. december 1993, som i sin artikel 1 definerer vold mod kvinder som »enhver form for kønsbaseret vold, der kan eller vil påføre kvinder fysiske, seksuelle eller psykiske skader eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, uanset om disse handlinger finder sted offentligt eller privat«. Det er denne definition, som denne udtalelse tager udgangspunkt i.

Regionsudvalgets bemærkninger

20.

mener, at forhindringen af kønsbestemt vold er et af de prioriterede områder i EU's indsats for ligestilling mellem kønnene, hvilket fremgik af den udtalelse, som Regionsudvalget vedtog den 6. december 2006, om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010«;

21.

kan konstatere, at mange medlemsstater har erkendt alvoren af dette sociale problem og behovet for at finde overordnede løsninger. Europarådet søsatte den 27. november 2006 en kampagne til bekæmpelse af vold mod kvinder. Initiativet gennemføres på tre niveauer: mellemstatsligt, parlamentarisk samt lokalt og regionalt i erkendelse af vigtigheden af at inddrage de myndigheder, som er tættest på borgerne;

22.

konstaterer, at de foreliggende data om vold mod kvinder ikke giver en udtømmende viden om problemet. Dette forringer klart kvindernes muligheder for at deltage fuldt ud i samfundet;

23.

støtter bekæmpelsen af vold mod kvinder gennem forebyggende foranstaltninger, slår til lyd for at mobilisere passende tjenester og praksisser med henblik på at informere emigranter, især kvinder og børn, om risikoen for svigagtige emigrationstilbud og udnyttelse og anbefaler tiltag møntet på at øge offentlighedens opmærksomhed om problemet samt foranstaltninger, der sigter på støtte til og beskyttelse af ofrene;

24.

mener, at volden mod kvinder bør anskues ud fra forskellige synsvinkler og i alle dens udtryksformer, hvis man skal forstå dette fænomen i hele dets kompleksitet:

Set fra et juridisk aspekt underminerer kønsbestemt vold de demokratiske værdier og ofrenes grundlæggende rettigheder.

Endvidere er det nødvendigt at tage hensyn til sundhedsaspektet, eftersom volden kan have alvorlige konsekvenser for kvindernes helbred. (Europarådets henstilling 1582 om vold mod kvinder i hjemmet, vedtaget af Europarådets parlamentariske forsamling den 27. september 2002, fastslår, at vold i hjemmet er den hyppigste dødsårsag og årsag til varig invaliditet blandt kvinder i alderen 16 til 44 år. Denne form for vold er skyld i flere dødsfald blandt kvinder i denne aldersgruppe end kræft, trafikulykker og krig).

Set fra et socialt synspunkt bør man sikre kvinderne adgang til støtte i form af f.eks. økonomisk støtte, hjælp til at finde beskæftigelse eller hjælp til at finde en bolig.

Desuden bør man have det uddannelsesmæssige aspekt for øje, både når det gælder formidlingen af værdier i uddannelsesinstitutionerne, og i forhold til hvilken påvirkning der kommer fra socialiseringsfaktorer som f.eks. familien og medierne;

25.

støtter de initiativer og projekter, som gennemføres af de regionale og lokale myndigheder for at forhindre vold mod kvinder, samt udvekslingen af god praksis;

26.

erkender, at bekæmpelse af volden er en uomgængelig betingelse for at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, men voldens følgevirkninger og de nødvendige midler til at forhindre den har store økonomiske og sociale konsekvenser;

27.

mener, at menneskehandel med seksuel udnyttelse og alle andre former for udnyttelse til formål er en overtrædelse af den enkeltes grundlæggende rettigheder. Menneskehandel er en alvorlig krænkelse af det enkelte menneskes værdighed og ret til at bestemme over eget liv og egen krop. Menneskehandel med seksuel udnyttelse til formål rammer primært unge kvinder og piger. Det er en moderne form for slaveri, der underminerer grundlæggende fælles europæiske værdier og menneskerettigheder og derfor udgør en alvorlig hindring for social lighed og ligestilling mellem kønnene.

Den økonomiske betydning af volden mod kvinder

28.

henleder opmærksomheden på de direkte og indirekte økonomiske omkostninger, som vold mod kvinder medfører for medlemslandenes lokale og regionale myndigheder. De konsekvenser, volden har for ofrenes liv, påvirker deres karriere, deres fysiske og psykiske helbred og deres sociale velbefindende. Volden har også en negativ effekt på andre familiemedlemmers, navnlig børns, helbred og velbefindende, hvis disse er vidne til vold mod kvinder, og omkostningerne ved de langsigtede helbredsvirkninger vil ofte påhvile de lokale og regionale myndigheder. Til disse indirekte omkostninger, som medfører et tab af varer eller tjenester og påvirker ofrenes velbefindende, skal lægges de direkte udgifter til de specifikke eller generelle ressourcer, der bringes i anvendelse som følge af denne situation. De derved fremkomne beløb retfærdiggør iværksættelsen af forebyggende programmer, hvis pris er meget begrænset set i forhold til voldens sociale omkostninger;

29.

understreger de konsekvenser, som volden har for samfundet som helhed, og som gør, at den bør behandles som et socialt problem af største betydning. Voldens konsekvenser berører ikke udelukkende enkeltindivider, familien og samfundet, men hæmmer også den økonomiske udvikling i mange lande;

30.

udtrykker bekymring over oplysningerne i den undersøgelse, som Carol Hagemann-White udarbejdede for Europarådet i 2006, om Europarådsmedlemslandenes foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder, og hvoraf det fremgår, at mellem 12 og 15 % af europæiske kvinder over 16 år mindst én gang i deres liv har været udsat for vold i et parforhold, nogle gange endda efter at forholdet var ophørt;

31.

støtter Daphne-initiativerne, som blev iværksat i 1997 med det formål at udrydde vold mod kvinder inden for EU's område. For perioden 2007-2013 har man vedtaget Daphne III-programmet, som skal bidrage til udviklingen af beskyttelsesprogrammer for børn, unge og kvinder, som udsættes for vold i en hvilken som helst form, samt opnå et højt niveau af sundhedsbeskyttelse og social samhørighed. I alt er der øremærket 116,85 millioner euro til formålet. Dette program fremmer endvidere anvendelsen af tværfaglige netværk, og efterhånden som de forskellige finansierede projekter udvikles, skabes der klarhed om de ansvarlige organers behov og forudsætninger.

Regionsudvalgets anbefalinger

32.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder i medlemslandene til at følge Verdenssundhedsorganisationens anbefaling om at støtte forskningen i årsager til, konsekvenser af og omkostninger ved volden mod kvinder og i effektive forebyggelsesforanstaltninger, således at disse data kan danne grundlag for handling og forebyggelse og give større viden om de iværksatte tiltags effektivitet;

33.

gentager, at det er nødvendigt at sikre sig, at alle undersøgelser angiver data opdelt efter køn, alder, sociale vilkår og andre kønsindikatorer, således at man får et bedre overblik over situationen og kan tilpasse de forskellige økonomiske og sociale strategier og tiltag med henblik på at skabe et mere lige samfund med større fremgang og økonomisk og social velfærd;

34.

opfordrer til, at der etableres et system og effektive procedurer, som muliggør indsamlingen af homogene og sammenlignelige statistiske data om vold og politikker for ligestilling mellem mænd og kvinder i alle de lokale og regionale samfund for at skabe bevidsthed om problemet og nå frem til effektive foranstaltninger både i forbindelse med politiske og økonomiske beslutninger og andre beslutninger med tilknytning til dette problem;

35.

anmoder om, at der gennemføres en undersøgelse på europæisk plan for at fremskaffe data om udbredelsen af vold mod kvinder i de forskellige regioner, således at der opnås en viden om problemets omfang og kan udarbejdes nye indsatsmetoder med det sigte at forhindre volden. Gennemførelsen af sådanne undersøgelse bør ske efter et sæt ensartede kriterier, som afgrænser begreberne og fastlægger retningslinjer for indsatsen;

36.

betoner nødvendigheden af at sætte større fokus på uddannelse, som sammen med familien er den primære socialiseringsfaktor for børn. Det er meget vigtigt at arbejde med princippet om lige muligheder for kvinder og mænd samt fastlægge uddannelses-, forebyggelses- og bevidstgørelsesstrategier i forhold til vold mod kvinder på alle niveauer og felter inden for uddannelsesområdet;

37.

foreslår, at der gennemføres bevidstgørelseskampagner henvendt til alle borgere, således at folk holder op med at betragte kønsbestemt vold som noget, der hører privatsfæren til, og hjælper med at løse dette problem;

38.

opfordrer til, at der gennemføres foranstaltninger til imødegåelse af aggressiv og diskriminerende adfærd, som krænker kvinder, og at der sendes målrettede budskaber til forskellige samfundsgrupper (unge, voldsramte kvinder, voldelige mænd, mindreårige, mænd og kvinder som ikke direkte berøres af dette spørgsmål) for at sikre, at hele befolkningen involveres. Ligeledes bør voldsmændene straffes;

39.

betoner nødvendigheden af at gøre op med den fordom, at maskulinitet og kvindelighed er forbundet med en ulige rollefordeling på det økonomiske, sociale og politiske område. Denne fordom, som gennemsyrer samfundet, spredes via reklamer, medier og undervisningsmateriale og bør erstattes af nye, alternative, mere retfærdige og ligeværdige billeder af kvinder og mænd;

40.

bekræfter, at man i de lande, hvor ansatte inden for uddannelsesområdet, retsvæsenet, sundhedsvæsenet, inden for det psykologiske område, socialvæsenet og de retshåndhævende myndigheder har modtaget særlig undervisning, har opnået gode resultater med tidligt at opdage tilfælde af vold mod kvinder og yde disse særlig opmærksomhed;

41.

opfordrer alle lokale og regionale myndigheder til at øge sikkerhedsforanstaltningerne omkring kvinder, der har været udsat for vold, gennem passende tiltag som f.eks. tilførsel af mere personale både til politiet og det teknologiske område, med henblik på at sikre ofrenes fysiske og psykiske sikkerhed;

42.

bifalder det betydningsfulde arbejde, som udføres af NGO'er, der beskæftiger sig med bekæmpelse af vold mod kvinder på forskellige niveauer, og støtter aktivt samarbejde med disse organisationer, bl.a. i form af logistisk og finansiel bistand;

43.

foreslår, at de lokale og regionale myndigheder vedtager foranstaltninger, som sikrer ofrene adgang til særlige ressourcer, således at der på alle måder tages hånd om både kvinderne og deres eventuelle familier. Om muligt bør de endvidere have umiddelbar adgang til et midlertidigt logi. Desuden foreslås det, at der iværksættes særlige indsatsprogrammer for mindreårige, der også må anses for at være ofre for den kønsbestemte vold, da de er ekstra udsatte på grund af deres lave alder og deres afhængighed af forældrene;

44.

opfordrer beslutningstagerne på lokalt og regionalt niveau til at tage hensyn til kvinders sikkerhed og anvende metoder til at forebygge voldshandlinger på offentlige steder i deres planlægning og forvaltning, navnlig hvad angår nødvendige foranstaltninger som offentlig belysning, organisering af offentlig transport og taxa-tjenester, udformning og planlægning af parkeringsarealer samt beboelseshuse og offentlige bygninger;

45.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at hjælpe de lovgivende institutioner med at tage højde for køns- og ligestillingsspørgsmål og takle den kønsbestemte vold ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Den kønsbestemte vold skal således ses i sammenhæng med forskelsbehandling og lighedsprincippet og behandles som et strukturmæssigt og politisk problem, der kræver et stærkt engagement af alle de offentlige myndigheder og samfundet som helhed;

46.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder i medlemslandene har en forpligtelse til at sikre ligebehandling af kvinder og mænd på alle områder. Det gælder således inden for økonomi, uddannelse, politik og arbejdsmarked som fastsat i direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Kun i de regioner og lokalområder, hvor man udviser respekt for princippet om lige muligheder for kvinder og mænd, kan man opnå større retfærdighed og økonomisk og social udvikling;

47.

betoner nødvendigheden af at fremme udveksling af god praksis mellem de lokale og regionale myndigheder med hensyn til oplysningskampagner, forebyggende foranstaltninger, uddannelse af fagfolk og fokus på de voldsramte kvinder;

48.

anbefaler, at der, hvor sådanne mangler, uddannes specialenheder inden for de afdelinger i politiet samt i rets-, sundheds-, og socialvæsenet, som skrider ind i tilfælde af vold mod kvinder, således at disse kan tilbyde en særlig støtte. Desuden bør man overveje at indføre nødtjenester som f.eks. gratis anonyme telefonlinjer og nye IKT-faciliteter, der kan yde online-rådgivning og give adgang til klageprocedurer for voldsofre og/eller personer, der konfronteres eller trues med vold. Disse tjenester bør også lette adgangen til passende lægehjælp samt retsmedicinsk undersøgelse og behandling, tillige med posttraumatisk psykologhjælp, social støtte og juridisk bistand;

49.

forslår, at der indføres specialprogrammer, som er underlagt en række kvalitetskriterier og sigter på at ændre adfærden hos de voldelige mænd, og at der i den forbindelse udveksles erfaringer med henblik på at optimere ressourceanvendelsen;

50.

opfordrer EU-institutionerne og de lokale og regionale myndigheder i medlemslandene til at iværksætte nødvendige integrerede støtte- og opfølgningsprogrammer, som er underlagt en række kvalitetskriterier, og som er målrettet kvinder, der udsættes for eller har været udsat for kønsbestemt vold, samt deres familiemedlemmer;

51.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at anvende den definition af vold mod kvinder, som fremgår af FN's Generalforsamlings resolution 48/104 af 20. december 1993;

52.

anbefaler, at kvinder, som er særligt udsatte – f.eks. handicappede kvinder, indvandrerkvinder og kvinder, som bor i miljøer, hvor den sociale beskyttelse ligger på et lavere niveau (eksempelvis i landdistrikter eller dårligt stillede byområder) – underkastes specifikke foranstaltninger. Det samme gælder kvinder med særlige behov som følge af komplekse sociale problemer, eksempelvis kvinder med mentale helbredsproblemer eller kvinder med misbrugsproblemer;

53.

mener, at der er behov for en væsentlig indsats for at bekæmpe menneskehandel og andre former for udnyttelse med sigte på seksuel udnyttelse, udnyttelse som arbejdskraft (arbejde i hjemmet, i cateringsektoren, børne-, ældre- og sygepleje osv.), udnyttelse på det kommercielle ægteskabsmarked eller med sigte på organhandel, praksis med lemlæstelse af kvindelige kønsorganer og tvangsægteskaber. Det er ligeledes nødvendigt at udvikle og evaluere eksisterende nationale og internationale modeller og metoder for at forebygge og sætte en stopper for de nævnte former for vold. Generelle foranstaltninger med henblik på øget offentlig opmærksomhed og meningsdannelse blandt borgerne er afgørende for at komme dette problem til livs;

54.

anbefaler, at der vedtages foranstaltninger med henblik på at øge opmærksomheden omkring kønslemlæstelse af kvinder samt forebyggelse heraf, og at der drages omsorg for de kvinder, som er ofre for dette fænomen;

55.

foreslår, at der regionalt og lokalt indføres programmer til arbejdsmæssig og social integration af voldsramte eller voldsudsatte kvinder med henblik på at fremme deres beskæftigelse eller muligheder for at drive selvstændig virksomhed samt foretage karriereudvikling gennem uddannelses- og beskæftigelsesplaner, således at de opnår uafhængighed, også på det økonomiske område;

56.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at oprette mekanismer for samarbejde og interinstitutionel koordination på forskellige områder, således at opmærksomheden omkring ofrene øges, og de tilbydes en integreret støtte, samt at retsforfølgningen af personer, som anklages for vold mod kvinder i hjemmet, lettes;

57.

tilskynder alle relevante institutioner, som beskæftiger sig med vold mod kvinder (politi, lægetjenester og sociale tjenester), til at udarbejde planer for en koordineret indsats til bekæmpelse af vold og beskyttelse af ofrene på mellemlangt og langt sigt. Medierne kan bruges til at sprede information om disse planer for en koordineret indsats og til at øge bevidstheden om disse spørgsmål;

58.

opfordrer medier på alle niveauer til at være med til at øge den offentlige opmærksomhed, og dermed bidrage til den forebyggende indsats, således at man gør alt for, at den kønsbestemte vold kan forhindres. Ligeledes opfordres de til at fremme mekanismer, som sikrer en passende spredning af informationen om vold mod kvinder;

59.

anbefaler, at der oprettes et europæisk observatorium for vold mod kvinder. Dette observatorium skal drives under det eksisterende Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, der blev oprettet ved forordning (EF) 1922/2006, og gennem et aktivt netværk fremme og samordne foranstaltninger mod vold i hjemmet;

60.

ønsker med støtte fra alle EU-institutionerne og med udgangspunkt i de lokale og regionale myndigheder at fremme en fællesskabspolitik, som bygger på respekten for kvindernes frihed og fulde deltagelse i samfundet. Dette skal opnås gennem udarbejdelse af effektive metoder til forebyggelse af vold via uddannelse og sociale tiltag og bedre støtte til ofrene, som gennem uddannelse af fagfolk med forskellige baggrunde samt et socialt støttenetværk garanteres større personlig sikkerhed.

Bruxelles, den 7. oktober 2009

Luc VAN DEN BRANDE

Formand for Regionsudvalget


Top