Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CN0274

Sag C-274/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht München (Tyskland) den 20. juli 2009 — Privater Rettungsdienst und Krankentransport Stadler mod Zweckverband für Rettungsdienst und Feuerwehralarmierung Passau — adciterede: Malteser Hilfsdienst e.V. og Bayerisches Rotes Kreuz

EUT C 267 af 7.11.2009, p. 28–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 267/28


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht München (Tyskland) den 20. juli 2009 — Privater Rettungsdienst und Krankentransport Stadler mod Zweckverband für Rettungsdienst und Feuerwehralarmierung Passau — adciterede: Malteser Hilfsdienst e.V. og Bayerisches Rotes Kreuz

(Sag C-274/09)

2009/C 267/50

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Privater Rettungsdienst und Krankentransport Stadler

Sagsøgt: Zweckverband für Rettungsdienst und Feuerwehralarmierung Passau

Adciterede: Malteser Hilfsdienst e.V. og Bayerisches Rotes Kreuz

Præjudicielle spørgsmål

De Europæiske Fællesskabers Domstol forelægges i medfør af artikel 234, stk. 1, EF følgende præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (1) (herefter »direktivet«):

1)

Skal en kontrakt om tjenesteydelser (i dette tilfælde vedrørende redningstjenesteydelser), hvorefter den ordregivende myndighed ikke umiddelbart skal udbetale et vederlag til leverandøren, men

a)

vederlaget for de ydelser, der skal præsteres, fastsættes ved forhandling mellem leverandøren og tredjemand, som selv er ordregivende myndigheder (i dette tilfælde socialsikringsinstitutioner),

b)

såfremt der ikke opnås enighed, træffes afgørelsen af en dertil indrettet voldgiftsinstans, hvis afgørelse er undergivet almindelig domstolsprøvelse, og

c)

vederlaget ikke betales direkte af brugerne, men af et centralt afregningskontor, som leverandøren ifølge lov er forpligtet til at benytte, ved regelmæssige, ratevise betalinger til leverandøren,

alene af denne grund anses for en koncessionskontrakt om tjenesteydelser i henhold til direktivets artikel 1, stk. 4, til forskel fra en tjenesteydelseskontrakt i henhold til direktivets artikel 1, stk. 2, litra a) og d)?

2)

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares benægtende, foreligger der da en koncessionskontrakt om tjenesteydelser, når den driftsrisiko, der er forbundet med den offentlige tjenesteydelse, er begrænset, fordi

a)

vederlaget for ydelserne i henhold til lov skal fastsættes på grundlag af forventede omkostninger, der i overensstemmelse med driftsøkonomiske principper afspejler en behørig præstation af ydelsen, en rentabel og økonomisk forvaltning samt en effektiv organisation,

b)

vederlaget betales af solvente socialsikringsinstitutioner,

c)

der sikres en vis eneret til udnyttelsen i det distrikt, der er fastsat ved kontrakten,

men leverandøren fuldt ud påtager sig den begrænsede risiko?


(1)  EUT L 134, s. 114.


Top