EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006XG0725(01)

Rådets konklusioner om den europæiske indikator for sprogkundskaber

OJ C 172, 25.7.2006, p. 1–3 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

25.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/1


Rådets konklusioner om den europæiske indikator for sprogkundskaber

(2006/C 172/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

som henviser til:

det strategiske mål for Den Europæiske Union, der blev opstillet af det europæiske råd den 23.-24. marts 2000 i Lissabon og bekræftet af det europæiske råd den 23.-24. marts 2001 i Stockholm, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed;

mandatet fra det europæiske råd i Lissabon til Rådet (uddannelse), dvs. mere overordnet at overveje de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed respekteres  (1);

Rådets resolution af 14. februar 2002 om fremme af den sproglige mangfoldighed og indlæringen af fremmedsprog (2), der blandt andet understregede,

at kendskabet til sprog er en af de nødvendige grundlæggende færdigheder, som enhver borger bør besidde for effektivt at kunne deltage i det europæiske vidensamfund, at det derfor fremmer såvel integrationen i samfundet som den sociale samhørighed, og

at alle europæiske sprog har samme kulturelle værdi og værdighed og er en integrerende del af europæisk kultur og civilisation,

og som opfordrede medlemsstaterne til at udarbejde systemer til validering af sprogfærdigheder på grundlag af den fælles europæiske referenceramme for sprog, som Europarådet har udviklet;

konklusionerne fra det europæiske råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona (3), hvori det

godkendte det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål (4)

opfordrede til yderligere tiltag for at forbedre beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog, og

opfordrede til fastsættelse af en indikator for sprogkundskaber i 2003;

Rådets konklusioner om nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse fra maj 2005 (5);

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen Den europæiske indikator for sprogkundskaber  (6);

udkastet til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (7), hvorefter kommunikativ kompetence i et fremmedsprog betragtes som en nøglekompetence;

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen En ny rammestrategi for flersprogethed  (8);

BEKRÆFTER,

at kendskab til fremmedsprog foruden at medvirke til at fremme gensidig forståelse mellem mennesker er en forudsætning for en mobil arbejdsstyrke og bidrager til EU-økonomiens konkurrenceevne;

at periodisk overvågning af resultater via anvendelse af indikatorer og benchmarks er en væsentlig del af Lissabon-processen, der gør det muligt at identificere god praksis og således opnå strategisk vejledning for og styring af både kortsigtede og langsigtede foranstaltninger i arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010;

ERKENDER,

at der er brug for foranstaltninger til at afhjælpe den nuværende mangel på pålidelige sammenlignelige data om resultaterne af fremmedsprogsundervisning og -indlæring;

at sådanne foranstaltninger skal baseres på indsamling af data ved hjælp af objektive prøver i sprogfærdigheder, der udvikles og administreres på en sådan måde, at det sikres, at disse data er pålidelige, nøjagtige og gyldige;

at sådanne data kan medvirke til at indkredse og udveksle god praksis med hensyn til politikken for sprogundervisning og sprogundervisningsmetoder gennem en øget udveksling af oplysninger og erfaringer;

at medlemsstaterne har behov for et klarere billede af, hvilke praktiske og finansielle forholdsregler de hver især vil skulle tage for at indføre den europæiske indikator for sprogkundskaber;

UNDERSTREGER,

at udviklingen af indikatoren til fulde bør respektere medlemsstaternes ansvar for opbygningen af deres uddannelsessystemer og ikke må pålægge uddannelsessystemerne og de berørte institutioner unødvendige administrative eller finansielle byrder;

at dataindsamlingsmetoden bør tage hensyn til det hidtidige arbejde på dette område på internationalt plan og på EU- og medlemsstatsplan og bør udtænkes og gennemføres på en omkostningseffektiv måde;

at den europæiske indikator for sprogkundskaber skal indføres snarest muligt i henhold til følgende rammer:

der bør indsamles data om kundskaber i første og andet fremmedsprog:

via en fælles række prøver, der gennemføres blandt et repræsentativt udsnit af målgruppen i hver medlemsstat;

fra et repræsentativt udsnit af elever under uddannelse eller erhvervsuddannelse ved afslutningen af ISCED-niveau 2;

hvor der ikke undervises i andet fremmedsprog inden afslutningen af ISCED-niveau 2, kan medlemsstaterne i forbindelse med den første runde af dataindsamlingen vælge at indsamle data om andet fremmedsprog fra elever på ISCED-niveau 3;

for de sprog, hvor der eksisterer et passende repræsentativt udsnit af lærende i en given medlemsstat;

prøveresultater bør baseres på skalaerne i den fælles europæiske referenceramme for sprog (9);

da respekt for sproglig mangfoldighed er en af Den Europæiske Unions centrale værdier, bør indikatoren baseres på data, som dækker kendskab til alle de officielle EU-sprog, der undervises i som fremmedsprog i EU, men det vil af praktiske grunde være tilrådeligt i første dataindsamlingsrunde at gennemføre prøver i de officielle EU-sprog, som der hyppigst undervises i i medlemsstaterne, for så vidt som der kan samles tilstrækkeligt mange prøvedeltagere;

medlemsstaterne fastlægger selv, i hvilke af de officielle sprog der skal gennemføres prøver;

indikatoren bør måle de fire aktive og passive færdigheder, men af praktiske grunde er det tilrådeligt i første dataindsamlingsrunde at stille prøver til rådighed i de tre sprogfærdigheder, der er lettest at bedømme (dvs. høreforståelse, læseforståelse og skriftlig fremstilling);

prøvemetoden bør stilles til rådighed for de medlemsstater, der ønsker at bruge den i deres egen udvikling af prøver i andre sprog;

der bør også indsamles passende baggrundsoplysninger til hjælp for vurderingen af de underliggende faktorer;

OPFORDRER Kommissionen til

snarest muligt at nedsætte et rådgivende udvalg (Det Rådgivende Udvalg for Sprogindikatoren) bestående af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Europarådet, der skal have til opgave at rådgive Kommissionen i tekniske spørgsmål, som f.eks.:

de nærmere betingelser for udbuddet om udvikling af redskaber til afprøvning af sprogkundskaber

evalueringen af kontrahentens arbejde

de passende vilkår, standarder og tekniske protokoller for dataindsamlingsarbejdet i medlemsstaterne under hensyntagen til, at medlemsstaterne ikke må pålægges unødige administrative og finansielle byrder;

for at bistå medlemsstaterne med at indkredse de organisatoriske og finansielle følger at give dette udvalg den opgave først at fremlægge en tidsplan for arbejdet og en mere detaljeret beskrivelse af prøvernes opbygning og deres administration, herunder

udsnittets omfang

den foretrukne prøvemetoder, og

de foretrukne retningslinjer for administration af prøverne, idet der tages hensyn til mulighederne for elektroniske prøver

udsnittets minimumsomfang, der bestemmer, om en prøve i et bestemt sprog skal stilles til rådighed for medlemsstaterne;

at aflægge skriftlig rapport til Rådet inden udgangen af 2006 om, hvordan arbejdet skrider frem, og i givet fald om eventuelle udestående spørgsmål;

OPFORDRER medlemsstaterne til

at tage alle nødvendige skridt til at fremme processen med fastsættelse af den europæiske indikator for sproglandskaber.


(1)  SN 100/1/00 REV 1, punkt 27.

(2)  EFT C 50 af 23.2.2002, s. 1.

(3)  SN 100/1/02 REV 1.

(4)  Vedtaget af Rådet (uddannelse) den 14. februar 2002 (EFT C 142 af 14.6.2002, s. 1).

(5)  EUT C 141 af 10.6.2005, s. 7.

(6)  Dok. 11704/05 — KOM(2005) 356 endelig.

(7)  Dok. 13425/05 — KOM(2005) 548 endelig.

(8)  Dok. 14908/05 — KOM(2005) 596 endelig.

(9)  »Den fælles europæiske referenceramme for sprog: læring, undervisning og evaluering« udarbejdet af Europarådet.


Top