22.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/30

1.1

E-sundhed, som defineret i indledningen af Kommissionens meddelelse, rummer potentiale for effektivt og økonomisk at yde en bedre sundhedspleje. For at det skal lykkes, skal borgerne dog have garanti for, at deres interesser bliver tilgodeset ved udformningen af alle de aspekter af e-sundhed, der vedrører dem. Det er derfor meget vigtigt at inddrage repræsentanter for patientforeninger og borgerorganisationer i udformningen af e-sundhedsprodukter, -systemer og –tjenester. I forbindelse med udformningen af systemer, der er rettet mod særlige patientgrupper, bør repræsentanter for de relevante patientstøttegrupper inddrages. Borgerne vil være stærkt optaget af spørgsmålet om den fortrolige behandling af personlige lægejournaler.

1.2

Benævnelsen »et borgercentreret sundhedssystem« skal ikke kun være en politisk hensigtserklæring på papiret, men skal fremgå af den praktiske gennemførelse af politikkerne.

1.3

Erfaringer fra oprettelsen af e-sundhedssystemer har også tydeligt vist behovet for at inddrage sundhedsprofessionelle i de indledende diskussioner om de e-sundhedsprojekter, der henvender sig til dem.

1.4

Spørgsmålet om kvalitetssikring (websegl) af godkendte e-sundhedsinformationssystemer vil også være af afgørende betydning for opnåelsen og opretholdelsen af offentlighedens tillid. Tillidsskabende foranstaltninger bør anerkendes som en vigtig metode til at få borgerne til at anvende kilder, der indeholder fornuftige, velafvejede og upartiske oplysninger og råd, frem for kilder, der ofte af kommercielle grunde (1) indeholder utilstrækkelige eller endda farlige oplysninger.

2.1

Adgang til tjenesteydelserne: I meddelelsen fastslås det, at næsten 40 % af EU's befolkning vil være over 65 i 2051. De yngre segmenter i denne aldersgruppe udgøres af personer, der har levet og arbejdet i et elektronisk miljø, og som derfor kan forventes at være fortrolige med og trygge ved e-sundhed, forudsat at den nødvendige kvalitetskontrol har været udøvet i den periode, de har haft kendskab til systemet. I de første år af det 21. århundrede kan mange i de ældre aldersgrupper dog have begrænset erfaring med e-sundhed, og nogle har måske ikke de nødvendige it-kundskaber til at få maksimalt udbytte af udviklingen inden for e-sundhed. Det er typisk denne aldersgruppe, der kan forventes at kræve øget adgang til sundhedsydelser. Det er nødvendigt at indføre systemer, der sikrer, at deres interesser bliver tilgodeset. Der vil i en årrække være behov for at tilbyde borgere adgang til sundhedsydelser via andre kommunikationskanaler, f.eks. via telefon. Der bør også stilles skriftligt materiale til rådighed.

2.2

Regionsudvalget er opmærksom på, at et udvalg under Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse og Sociale Anliggender undersøger e-sundhed og it-kløften, forskelle mellem by og land samt spørgsmål vedrørende uddannelse af sundhedspersonale og borgere. En klarlægning af disse spørgsmål er væsentlig for en vellykket gennemførelse af e-sundhed.

2.3

Teknologiinfrastruktur: I meddelelsen henvises der til behovet for handling med hensyn til udbredelsen af bredbåndsnet inden for telekommunikationssektoren. Nogle af de eksisterende bredbåndsnet til internettet i visse geografiske regioner er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt robuste. Det har omfattende konsekvenser for hospitaler og primære sundhedstjenester i de pågældende regioner. Nogle aspekter af telemedicin, såsom overførsel af røntgenresultater, må formodes at være yderst problematisk, hvis ikke umulig. I landdistrikter eller tyndt befolkede regioner, hvor bredbåndsforbindelser er relativt ustabile, er der formodentlig større afstand mellem sundhedsfaciliteterne end i andre regioner, og det potentielle udbytte af e-sundhedsapplikationer vil derfor være større. Hvis det lokale sundhedsvæsen ønsker at gøre oplysninger på internettet tilgængelige for den lokale befolkning, er det desuden vigtigt, at befolkningen kan få netadgang via en pålidelig teknologisk infrastruktur.

2.4

Der er derfor behov for investeringer i det nødvendige udstyr for at sikre, at en passende teknologisk infrastruktur er på plads, så alle kan få adgang til e-sundhedsydelser. Investeringerne kan komme fra EU's Samhørighedsfond og/eller strukturfonde og muligvis fra Den Europæiske Investeringsbank.

2.5

Kompetente sundhedsforbrugere - patienter og raske borgere: Der henvises til borgernes behov for støtte til at håndtere deres sygdomme, risici og livsstil samt til deres proaktive søgning efter oplysninger om deres helbredstilstand. De ønsker i dag med andre ord at træffe beslutninger om behandling i fællesskab med sundhedsprofessionelle.

2.6

Anvendelse af medicin er langt den mest udbredte form for sygdomsbehandling og forebyggelse af alvorlige sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde. De offentliggjorte forslag til køreplan fra Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering afslører et ønske om oprettelse af en database, der omfatter alle lægemidler, der har fået markedsføringstilladelse i en given EU-medlemsstat, og som er blevet godkendt efter den centraliserede procedure. Forslaget forventes ført ud i livet hurtigst muligt. Borgere, der ønsker at søge oplysninger om lægemidler på internettet, bør opfordres til at bruge databasen som den primære oplysningskilde, da oplysningerne vil være objektive, pålidelige og videnskabeligt dokumenterede.

2.7

Alle godkendte internetsider om lægemidler og medicinske behandlinger bør udtrykkeligt råde brugerne til at drøfte oplysningerne og eventuelle behandlingsproblemer med deres læge eller apoteker. I sin rapport fra 2003 (»Adherence to long term therapies – evidence for action«) lægger WHO vægt på de problemer, der opstår, når en langtidsbehandling af kroniske helbredsproblemer ikke overholdes. Det resulterer ikke blot i ressourcespild, men udgør også en trussel for det pågældende individs fremtidige helbredstilstand.

2.8

Den seneste forskning (2) har vist, at personer som regel ikke glemmer at tage deres medicin, men ofte træffer en direkte beslutning om at holde op med at tage den. WHO's rapport anførte, at årsagerne til ikke at følge en behandling varierer, men at det ofte er oplevelsen af en ubehagelig bivirkning, der ligger bag. Det skal der tages højde for i alle de e-sundhedstiltag, der giver oplysninger om lægemidler og medicinske behandlinger, og der bør direkte opfordres til overholdelse af behandlingen.

2.9

En af konklusionerne i WHO's rapport er, at mere effektive tiltag til at sikre overholdelse af behandlinger kan have større betydning for befolkningens sundhed end fremskridt inden for særlige medicinske behandlinger. I en tid, hvor ressourcer til sundhed er under pres, bør e-sundhedstiltag lægge vægt på bedre overholdelse af behandlingerne.

2.10

I meddelelsen understreges det, at forbedret omsorgskvalitet og patientsikkerhed kan opnås ved adgang til omfattende og sikre elektroniske patientjournaler. Problemet er, hvordan man kan opretholde patienters tillid til sikkerheden og den fortrolige behandling af patientjournaler og samtidig sikre, at alle sundhedsprofessionelle, der har en patient i behandling, kan få alle de fornødne oplysninger, så de kan give deres patienter den bedst mulige pleje. Der vil antageligt være et voksende problem med at opretholde offentlighedens tillid til den fortrolige behandling af data i takt med den stigende forekomst af grænseoverskridende sundhedsydelser. Meddelelsen åbner mulighed for en specifik undersøgelse af databeskyttelse i forbindelse med e-sundhed. Dette bør prioriteres højt.

2.11

Støtte til sundhedsmyndigheder og sundhedsledere: I meddelelsen antydes det, at e-sundhed skaber nye muligheder for personer, der lever i fjerntliggende områder med et begrænset udbud af sundhedstjenester, og såkaldt marginaliserede grupper, såsom personer med forskellige grader af handicap. Det vil dog kun være tilfældet, hvis der foretages de nødvendige investeringer i teknologiinfrastruktur i de fjerntliggende områder, der har behov for det. Uddannelsen af borgere vil også være af afgørende betydning.

3.1

De største udfordringer for en videre udbredelse: Meddelelsen gør det klart, at interoperabilitet er et vigtigt element, der for at realiseres kræver en meget mere direkte indsats end hidtil. Det vil være mindre vanskeligt at opnå brugervenlighed, hvis de nødvendige investeringer foretages. Fortroligheds- og sikkerhedsspørgsmål er allerede blevet behandlet i denne udtalelse.

3.1.1

Bestemmelsen i direktivet om databeskyttelse om at indføre en adfærdskodeks på særlige områder, bl.a. sundhed, bør fremhæves som særlig vigtig, navnlig i forbindelse med spørgsmålet om fortrolighed og sikkerhed.

3.1.2

Foruden fortrolighed ønsker borgerne sikkerhed for, at deres ret til erstatning respekteres, hvis der opstår problemer som følge af grænseoverskridende sundhedsydelser. Debatten om forslaget til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked (KOM(2004) 2 endelig) viser, at erhvervsansvarsforsikringers dækning varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden. Forsikringsselskaber har anført, at kravet om obligatorisk dækning af sundhedsprofessionelle under en erhvervsansvarsforsikring kan betyde, at nogle af dem umuligt kan opnå dækning til en rimelig pris. De ville i så fald blive stillet over for valget mellem at trække deres tjenester tilbage eller at drive ulovlig virksomhed. Problemet må løses, hvis borgerne skal have tillid til grænseoverskridende e-sundhedsydelser.

3.2

Spørgsmålet om, hvorvidt udbyderne af grænseoverskridende sundhedstjenester har de rette kvalifikationer, er også noget, der optager borgerne. Det fremgår tydeligt af debatten om det foreslåede direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2002) 119 endelig). Det er vigtigt, at e-sundhedstjenester ikke bruges til at omgå de nationale bestemmelser. Det betyder, at tilsynsmyndigheden i værtsmedlemsstaten skal have at vide, at en sundhedsprofessionel fra en anden medlemsstat tilbyder tjenester, og have vished for, at den pågældende er fuldt kvalificeret, har tilladelse til at udføre sit hverv og ikke er part i en disciplinærsag. Borgerne ønsker vished for, at de tjenester, som sundhedsprofessionelle fra andre medlemsstater yder, opfylder de normer, der kræves i deres egen medlemsstat. Der bør findes en løsning på dette problem i ovennævnte direktiv, hvis borgerne skal have tiltro til e-sundhedstjenester.

3.3

Standardisering af e-recepter kan for eksempel være med til at øge sikkerheden og retssikkerheden. Der er i øjeblikket ingen standardisering af papirrecepter i EU, hvilket yderligere gør det vanskeligt for patienter, der prøver at få indløst en recept i en anden medlemsstat end den, hvori den er udfærdiget. Det er derfor hensigtsmæssigt at undersøge, hvordan e-recepter kan standardiseres, mens e-recepttjenester endnu befinder sig i opstartsfasen, frem for at vente til de enkelte medlemsstater har indført egentlige systemer. EU-repræsentanter for medicinal-, tandlæge- og farmaceutbranchen bør opfordres til at samarbejde om et sådant initiativ.

3.4

Som det fremgår af meddelelsen, foretrækker borgerne at modtage tjenesteydelser, der er skræddersyet til deres behov og krav, samtidig med at deres privatliv beskyttes. Der er enighed om, at anvendelsen af e-sundhedssystemer og –tjenester vil vinde hurtigere frem, hvis der bliver taget hensyn til brugernes (sundhedsprofessionelle, patienter og borgere) behov og interesser. Repræsentanter for brugergrupper bør derfor inddrages i udviklingen af e-sundhedsprojekter. Disse grupper vil dermed være meget mere tilbøjelige til at anvende og støtte e-sundhed. Projektlederne bør tage særligt hensyn til, at den enkelte brugergruppe kan nedlægge veto mod gennemførelsen af et projekt, hvis det ikke anses for hensigtsmæssigt.

3.5

Risikoen for at de samfundssegmenter, der omtales under overskriften Adgang til e-sundhed for alle, kan blive udelukket fra de muligheder, som e-sundhed tilbyder, bør behandles som en førsteprioritet for at undgå, at de allerede ugunstigt stillede grupper føler sig yderligere udelukket. Et hensigtsmæssigt struktureret e-sundhedssystem kan være et væsentligt element i en bedre sundhedspleje til disse grupper.

4.1

Målsætningerne for meddelelsens ovennævnte emner kan kun opfyldes, hvis medlemsstaterne forpligter sig fuldt ud, hvis alle parter, herunder repræsentanter for patienter, borgere og sundhedserhverv, lige fra starten deltager aktivt på nationalt og fællesskabsplan, hvis der føres omhyggeligt og konsekvent tilsyn med opnåelsen af de fastsatte mål, og hvis der investeres i den nødvendige teknologiinfrastruktur. Disse tiltag vil i høj grad fremme borgernes tillid til anvendelsen af e-sundhedstjenester og deres støtte til den videre udvikling af e-sundhedstjenester. Uden deres støtte vil der ikke kunne udrettes meget.

Regionsudvalget har ikke kommenteret alle overskrifter i dette kapitel af meddelelsen.

4.2

Indsatsområde 1: Løsning af fælles problemer (Meddelelsens punkt 4.2.1). Det er vigtigt, at medlemsstaterne og Kommissionen undersøger spørgsmålet om refusion af udgifter til grænseoverskridende sundhedstjenester. Man kan forestille sig tilfælde, hvor en patient, der bor tæt på en landegrænse, konstaterer, at den nærmeste specialist, der via telekonsultation kan give en supplerende lægekonsultation (jf. punkt 4.3.2), udøver sin virksomhed på et hospital i en anden medlemsstat end den, patienten bor i. Manglen på klare regler er svær at forstå for befolkningen og må afbødes med regler, der er tilpasset lovgivningen i de enkelte medlemsstater.

4.2.1

(Meddelelsens punkt 4.2.3) I forbindelse med patientmobilitet er det yderst vigtigt at benytte en fælles fremgangsmåde for patientidentifikation (jf. punkt 4.2.2.1) og have tillid til, at der føres nøje kontrol med, at de sundhedsprofessionelle, der tilbyder sundhedstjenester i medlemsstaterne, har de fornødne kvalifikationer.

4.2.2

(Meddelelsens punkt 4.2.4) Regionsudvalget gentager sin tidligere udtalelse om, at fællesskabsstøtte vil være afgørende for øget udbygning af bredbåndskommunikationsnet i underbetjente områder.

4.2.3

(Meddelelsens punkt 4.2.7) I Kommissionens meddelelse anføres det, at »der bør skaffes« bedre retssikkerhed omkring erstatningsansvar for e-sundhedsprodukter og –tjenester. Regionsudvalget mener, at dette bør ændres til, at »det er nødvendigt at skaffe« denne retssikkerhed, hvis patienternes tillid til anvendelsen af e-sundhedstjenester skal fremmes og opretholdes. Kommissionen bør have en kortere frist end 2009 til - sammen med medlemsstaterne - at skabe de nødvendige rammer for større retssikkerhed på dette område.

4.3.1

(Meddelelsens punkt 4.3.1) Regionsudvalget bifalder Kommissionens medfinansiering af udarbejdelsen af et sæt kvalitetskriterier for sundhedsrelaterede websteder. Regeringer og sundhedsprofessionelle bør iværksætte langsigtede kampagner for at tilskynde borgerne til fortrinsvist at anvende internetsider med »websegl«. Det er vigtigt at føre metodisk og vedvarende tilsyn med disse internetsider for at sikre, at de opfylder kvalitetskravene.

4.3.2

(Meddelelsens punkt 4.3.3) Regionsudvalget bifalder indførelsen af et europæisk sygesikringskort. Det foreslåede europæiske helbredskort bør fra dets lancering indeholde oplysningerne fra sygesikringskortet sammen med væsentlige helbredsoplysninger, såfremt patienten ønsker det. Patienten skulle dermed have mulighed for at lade individuelle sundhedsprofessionelle få adgang til relevante oplysninger, så de kan yde den bedst mulige sundhedspleje. Dette bekræfter endnu en gang vigtigheden af interoperable elektroniske teknologier. Visse medicinske oplysninger, der kan give anledning til selektiv udvælgelse, bør ikke være tilgængelige for sygeforsikringsselskaber.

4.3.3

(Meddelelsens punkt 4.4.1) Oprettelsen af et e-sundhedsforum på højt plan, som skal bistå Kommissionen, er en oplagt mulighed for at opbygge tillid, idet det bekræfter, at alle nødvendige parter inddrages lige fra begyndelsen. Det må formodes, at forummet kan nedsætte arbejdsgrupper om særlige emner, herunder naturligvis om interoperabilitet. Der bør være tætte kontakter mellem e-sundhedsforummet og arbejdsgruppen på højt plan for sundhedspleje og lægetjenester, der skal oprettes i henhold til Kommissionens meddelelse om patientmobilitet.

5.1

anbefaler, at der ydes finansiel støtte fra EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden eller fra Den Europæiske Investeringsbank for at sikre, at bredbåndskommunikationen fungerer optimalt i de områder, der ellers ville være underbetjente;

5.2

anbefaler, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne prioriterer løsningen af problemet omkring offentlighedens tillid til den fortrolige behandling af personlige medicinske oplysninger, samtidig med at den understreger fordelen ved at lade de sundhedsprofessionelle, der er involveret i behandlingen af en patient, dele relevante oplysninger;

5.3

anbefaler, at repræsentanter for patienter, borgere og sundhedsprofessionelle lige fra begyndelsen inddrages i alle forslag vedrørende e-sundhedsprojekter;

5.4

anbefaler, at der gøres en energisk indsats for at sikre, at der fokuseres specifikt på de ældre aldersgruppers og andre sårbare gruppers interesser i forbindelse med alle e-sundhedsprojekter, og at der i en årrække også er andre metoder til rådighed for søgning af information og råd;

5.5

anbefaler, at Kommissionen får en meget kortere frist end 2009 til sammen med medlemsstaterne at skabe de nødvendige rammer for større retssikkerhed for e-sundhedsprodukter og produktansvar;

5.6

anbefaler, at spørgsmålet om refusion af udgifter til grænseoverskridende sundhedstjenester prioriteres;

5.7

anbefaler, at medlemsstaternes regeringer og sundhedsprofessionelle på lang sigt tilskynder borgerne til fortrinsvist at anvende internetsider med »websegl«;

5.8

anbefaler, at der oprettes et system, som sikrer, at internetsider med »websegl« gennemgående opfylder de fastsatte kvalitetskriterier;

5.9

anbefaler, at e-sundhedstjenester, der er forbundet med medicinsk behandling, sætter fokus på det alvorlige problem, der opstår, når behandlingen ikke følges;

5.10

anbefaler tætte kontakter mellem e-sundhedsforummet og arbejdsgruppen på højt plan for sundhedspleje og lægetjenester, der skal oprettes i henhold til Kommissionens meddelelse om patientmobilitet.