51999AC0450

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet havforurening"(1)

(1999/C 169/07)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 9. februar 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 130 s, stk. 1, at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Clive Wilkinson til ordfører og Soscha zu Eulenburg og Giorgio Liverani til medordførere. Sektionen vedtog sin udtalelse den 9. april 1999.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 363. plenarforsamling af 28.-29. april 1999, mødet den 28. april 1999, følgende udtalelse med 89 stemmer for, ingen imod og 2 hverken for eller imod.

1. Baggrund

1.1. EU har været aktiv på området utilsigtet havforurening siden 1978, da Rådet vedtog en resolution om udarbejdelse af et handlingsprogram. Formålet med programmet var at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at forbedre deres muligheder for at reagere på større forureningsulykker på havet.

1.2. I 1981 blev der indført et fællesskabsinformationssystem med det formål at give medlemsstaterne de data, der kræves, for at de kan bekæmpe forurening. Anvendelsesområdet blev udvidet i 1986 til også at omfatte en fortegnelse over beredskabsressourcerne.

1.3. I 1987 blev der oprettet en EF-task force, der styres af Kommissionen. Task forcen skal bistå medlemsstater, der står over for en havforureningsulykke, ved hurtigt at yde ekspertassistance fra andre medlemsstater.

2. Kommissionens forslag

2.1. Ordningen har vist sin værdi i både mindre og større forureningsulykker, men der er nu behov for at etablere enklere og mere kohærente og gennemskuelige rammebestemmelser for samarbejdet ved at samle de pågældende fællesskabsinformationssystemer og handlingsprogrammet i én retsakt. Dermed skabes der et solidt retsgrundlag, og der fastsættes kriterier og finansieringsordninger for de foranstaltninger, der skal træffes.

2.2. Forslaget omfatter informationsudveksling, uddannelse, en EF-task force, internationalt samarbejde og pilotprojekter med henblik på forbedring af teknikker og metoder.

3. Almindelige bemærkninger

3.1. ØSU støtter forslaget til rådsbeslutning, da den indebærer en logisk og nyttig udvikling af en ordning, som allerede er på plads, og som er et middel til at beskytte miljøet. Det er vigtigt, at arbejdet på dette område fortsætter på længere sigt.

3.2. ØSU noterer sig, at forslagene er beregnet på, at der skal ydes hjælp i tilfælde af havforurening fra alle kilder, uanset om der er tale om utilsigtet eller forsætlig forurening.

3.3. ØSU noterer sig tillige, at forslagene vil være nyttige for medlemsstater, som er part i andre internationale havforureningsaftaler(2), der allerede er i kraft, eller som er under forhandling.

3.4. Endelig bemærker ØSU, at der stadig er internationale drøftelser i gang om fastlæggelsen af, hvem der er ansvarlig for visse typer forurening for at finde frem til, hvem der skal betale i henhold til "forureneren betaler-princippet".

4. Specifikke bemærkninger

4.1. Det foreslåede budget for ordningen er meget beskedent i betragtning af, hvilke omkostninger der kan spares ved en effektiv og hurtig aktion i tilfælde af en enkelt større ulykke.

4.2. Da havforureningsulykker udmærket kan involvere tredjelande, kunne det forekomme klogt at opfordre lande med grænse op til en EU-medlemsstat at vedtage EU-rammebestemmelserne, i det mindste hvad angår informationssystemet.

4.3. Det bør også overvejes at yde støtte til ansøgerlandene, især dem med kystlinjer, således at de i begrænset omfang kan deltage i de planlagte uddannelsesaktiviteter. En sådan støtte kunne finansieres over det budget, der foreslås i KOM(1998) 769 endelig udg., eller fra andre EU-kilder.

4.4. Endelig vil det være værdifuldt at holde internationale organisationer, som f.eks. Den Internationale Søfartsorganisation IMO, underrettet om udviklingen i håb om, at EU's rammebestemmelser kan danne forbillede internationalt.

Bruxelles, den 28. april 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 25 af. 30.1.1999, s. 20.

(2) F.eks. Bonn-overenskomsten (Nordsøen), Barcelona-konventionen (Middelhavet) og Helsingfors-konventionen (Østersøen).