52000PC0281(01)

Forslag til RAADETS FORORDNING om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt om aendring af forordning (EOEF) nr. 3906/89

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

INDLEDNING

Denne begrundelse vedroerer to forslag til forordning, som forelaegges Raadet med henblik paa vedtagelse:

- Et forslag til forordning om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien.

- Et forslag til forordning om Det Europaeiske Genopbygningsagentur.

Forslaget til forordning om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien

1. EN FAELLES RETLIG RAMME

I december 1999 vedtog Kommissionen en meddelelse [1] om den fremtidige bistand til de vestlige Balkanstater. I denne meddelelse oplyste Kommissionen, at den agtede at forelaegge Raadet et forslag til et nyt retsgrundlag for bistanden til det vestlige Balkan [2].

[1] KOM(1999) 661 endelig.

[2] Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien.

Et af formaalene med dette forslag er at skabe én retlig ramme for bistanden til regionen. I oejeblikket gennemfoeres bistanden til nogle af disse lande i henhold til OBNOVA-forordningen, medens andre lande modtager bistand i henhold til PHARE-forordningen. I nogle tilfaelde finder begge forordninger anvendelse paa ét og samme land.

Den samtidige anvendelse af to retsgrundlag, PHARE og OBNOVA, der hver benytter egne forvaltnings- og styringsprocedurer, har givet anledning til et stort antal operationelle problemer, som med rette er paatalt af Europa-Parlamentet og Revisionsretten. Desuden er der fastsat nye retningslinjer for at tilpasse PHARE-programmet efter den nye udvidelses prioritering. Dette program passer saaledes ikke laengere sammen med bistanden til det vestlige Balkan.

Dette forslag til forordning udgoer saaledes en faelles retlig ramme for bistanden til de paagaeldende fem lande. Ved forordningen ophaeves forordning (EF) nr. 1628/96 (OBNOVA) og de bestemmelser i bilaget til forordning (EOEF) nr. 3906/89 (PHARE), der vedroerer de paagaeldende lande i regionen.

Faellesskabets bistand paa andre omraader og paa basis af andre forordninger skal supplere og afstemmes med bistanden i henhold til denne forordning. Det gaelder foelgende former for bistand, som ikke indgaar i den fremtidige forordning: humanitaer bistand, visse foranstaltninger til fordel for demokrati inden for rammerne af forordning (EF) nr. 976/1999 af 20. april 1999 og ekstraordinaer makrooekonomisk bistand.

2. FORSLAGETS VIGTIGSTE BESTANDDELE

- Bistandens maalsaetninger

"Stabiliserings- og associeringsprocessen, som tilbyder alle lande i regionen en "vej til Europa", er kernen i EU's politik paa Balkan. Denne proces, der foerer til formelle aftalemaessige forbindelser med EU i form af en stabiliserings- og associeringsaftale, omfatter bistand og samarbejde paa det oekonomiske og finansielle omraade, politisk dialog, oeget samhandel, herunder oprettelse af et frihandelsomraade, tilnaermelse til EU's lovgivning og praksis og samarbejde paa saadanne omraader som retlige og indre anliggender" [3].

[3] Rapport om det vestlige Balkan til Det Europaeiske Raad i Lissabon fra generalsekretaeren/den hoejtstaaende repraesentant sammen med Kommissionen.

Det Europaeiske Raad bekraeftede paa moedet den 23.-24. marts 2000 i Lissabon, at dets overordnede maal fortsat er at integrere landene i regionen mest muligt i Europas generelle politiske og oekonomiske udvikling. Desuden bekraeftede Det Europaeiske Raad, at stabiliserings- og associeringsprocessen er kernen i dets politik paa Balkan.

I henhold til den fremtidige forordning vil hovedformaalet med bistanden vaere at stoette modtagerlandenes deltagelse i stabiliserings- og associeringsprocessen og et taet regionalt samarbejde.

Som led i denne proces skal modtagerlandene indrette deres politiske, oekonomiske og institutionelle udvikling efter de vaerdier og modeller, der danner grundlag for Den Europaeiske Union: demokrati, respekt for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder, retsstat og markedsoekonomi.

Det forudsaetter, at bistanden (investeringer og institutionsopbygning) koncentreres om udvikling og modernisering af institutioner og forvaltninger med det formaal at styrke demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder.

Bistanden vil desuden have til formaal at sikre de paagaeldende institutioner og forvaltninger den kompetence, der er noedvendig for at kunne ivaerksaette og foere en oekonomisk politik og samfundspolitik, der baseres paa reformer med det sigte at indfoere markedsoekonomi.

Bistanden vil ogsaa kunne anvendes til at fremme tilpasningen af de paagaeldende landes lovgivning efter Det Europaeiske Faellesskabs lovgivning. Dette er en vigtig faktor i bestraebelserne for at tilnaerme disse lande til Den Europaeiske Union.

Genopbygning og flygtninges tilbagevenden vil stadig vaere en hoejtprioriteret opgave i de omraader, hvor der fortsat er behov derfor. Men denne bistand maa ikke adskilles fra modtagerlandenes oekonomiske og institutionelle udvikling.

- Planlaegning

Som hovedregel vil bistanden blive ydet som led i nationale programmer og programmer med flere stoettemodtagere.

Nationale programmer

Planlaegningen vil i videst mulig udstraekning finde sted med modtagernes deltagelse inden for rammerne af en dialog og et partnerskab.

Partnerskabet vil give mulighed for sammen med modtagerlandene at gennemgaa reformprogrammer for hoejtprioriterede sektorer. Bistanden haenger uadskilleligt sammen med disse reformer, og den vil blive programmeret med det formaal at ledsage og stoette disse.

Programmer med flere stoettemodtagere

Nogle omraader saasom toldsamarbejde, handel og retlige og indre anliggender vil kunne goeres til genstand for programmer, som bidrager til at samle regionens lande om regionale initiativer, bl.a. hvad angaar aspekter med tilknytning til graenseoverskridende kriminalitet og forebyggelse af ulovlig virksomhed.

- Komitologi

I henhold til Raadets afgoerelse 1999/468/EF skal Kommissionen bistaas af et forvaltningsudvalg. Der er tale om samme type udvalg som det, der i oejeblikket bistaar Kommissionen med PHARE- og OBNOVA-programmernes gennemfoerelse.

I oejeblikket afgiver Forvaltningsudvalget i OBNOVA-programmets regi sin udtalelse om finansieringsafgoerelser til et beloeb af mere end 5 mio. EUR. Dette beloeb blev fastsat i 1998 i forbindelse med en aendring af forordning (EF) nr. 1628/96 og havde til formaal at goere sagsbehandlingen hurtigere. For at fremskynde sagsbehandlingen yderligere forhoejes dette beloeb til 10 mio. EUR.

Beloebet vil kunne revideres i fremtiden, hvis der f.eks. foretages en harmonisering mellem de forskellige programmer for eksterne bistand.

Desuden vedtages der efter komotologiproceduren generelle operationelle retningslinjer for gennemfoerelsen af denne forordning.

- Krav til ansoegerlandene

I henhold til artikel 3 i forslaget til forordning udgoer "respekten for de demokratiske principper og retsstaten samt respekten for menneskerettighederne, mindretallenes rettigheder og de grundlaeggende frihedsrettigheder ....... en forhaandsbetingelse for at kunne modtage bistand". Hvis disse principper ikke respekteres, kan Raadet paa forslag af Kommissionen traeffe egnede foranstaltninger.

Ud over dette krav vil der blive fastsat andre betingelser af politisk karakter, bl.a. dem, som Raadet fastsatte i sine konklusioner af 29. april 1997 vedroerende bl.a. visse typer bistand (forpligtelser med hensyn til demokratiske og oekonomiske reformer osv.).

Det omfang, hvori disse betingelser overholdes, vil blive gjort til genstand for en dialog med de beroerte myndigheder. Som led i denne dialog vil der baade blive gjort rede for Den Europaeiske Unions forventninger paa disse omraader, foretaget en vurdering af de beroerte myndigheders engagement og ansporet til uddybning fra disses side af de foranstaltninger, der traeffes for at opfylde disse betingelser. Overholdelsen af betingelserne vil blive evalueret, og denne evaluering vil have betydning for den bistand, der vil kunne ydes i henhold til forordningen.

Disse krav skal spille en ansporende rolle som led i en dialog med de beroerte myndigheder til stoette for stabiliserings- og associeringsprocessen, som skal have en integrationsfremmende maalsaetning.

Hvis staten ikke lever op til kravene i artikel 3 i forslaget, og hvis overholdelsen af de politiske betingelser, der gaelder for bistanden (april 1999), ikke naar en bestemt taerskel, der anses for minimal, kan bistanden ydes direkte til lokale og regionale myndigheder eller til foederative instanser eller andre instanser.

Forslaget til forordning om Det Europaeiske Genopbygningsagentur

Det Europaeiske Genopbygningsagentur blev oprettet ved forordning (EF) nr. 2454/1999 af 15. november 1999 om aendring af forordning (EF) nr. 1628/96, som udgoer retsgrundlaget for ivaerksaettelsen af bistanden i henhold til OBNOVA-forordningen.

Ved forslaget til forordning om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien ophaeves forordning (EF) nr. 1628/96.

Bestemmelserne om oprettelse og drift af Det Europaeiske Genopbygningsagentur boer derfor optages i en ny forordning, ligesom der skal foretages visse mindre aendringer, der er noedvendige af hensyn til den nye forordning om bistanden.

2000/0111 (CNS)

Forslag til RAADETS FORORDNING om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt om aendring af forordning (EOEF) nr. 3906/89

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [4],

[4] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [5], og

[5] EFT C

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Faellesskabet yder bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(2) Bistanden til disse lande ydes i oejeblikket i alt vaesentligt i henhold til Raadets forordning (EF) nr. 1628/96 af 25. juli 1996 om bistand til Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Foederative Republik Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien [6], senest aendret ved forordning (EF) nr. 2454/1999 [7], og Raadets forordning (EOEF) nr. 3906/89 af 18. december 1989 om oekonomisk bistand til visse lande i Central- og OEsteuropa [8], senest aendret ved forordning (EF) nr. 1266/1999 [9]. Den er saaledes underkastet forskellige procedurer, hvilket besvaerliggoer forvaltningen deraf. Der boer derfor af hensyn til effektiviteten fastlaegges en faelles retlig ramme for denne bistand. Forordning (EF) nr. 1628/96 boer derfor ophaeves og forordning (EOEF) nr. 3906/89 boer aendres. For at undgaa en afbrydelse af Det Euro-paeiske Genopbyg nings agenturs aktiviteter boer de bestemmelser i forordning (EF) 1628/96, der vedroerer oprettelsen af agenturet, viderefoeres i en anden forordning, der boer traede i kraft paa dagen for naevnte ophaevelse.

[6] EFT L 204 af 14.8.1996, s. 1.

[7] EFT L 299 af 20.11.1999, s. 1.

[8] EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11.

[9] EFT L 161 af 26.6.1999, s. 68.

(3) Det Europaeiske Raad bekraeftede paa moedet den 23.-24. marts 2000 i Lissabon, at dets overordnede maal fortsat er at integrere landene i regionen mest muligt i Europas generelle politiske og oekonomiske udvikling, samt at stabiliserings- og associeringsprocessen er kernen i dets politik paa Balkan.

(4) Den eksisterende finansielle bistand boer udbygges og omlaegges for at tilpasse den efter Den Europaeiske Unions politiske maal for regionen og navnlig for at sikre, at den bidrager til at forstaerke stabiliserings- og associeringsprocessen.

(5) Med dette for oeje skal bistanden navnlig tage sigte paa at udbygge den institutionelle, lovgivningsmaessige og oekonomiske ramme i overensstemmelse med de vaerdier og modeller, der danner grundlag for Den Europaeiske Union.

(6) Respekten for de demokratiske principper, menneskerettighederne, mindretallenes rettigheder og de grundlaeggende frihedsrettigheder udgoer en forhaandsbetingelse for at kunne modtage bistand.

(7) Der boer laegges saerlig vaegt paa bistandens regionale dimension, bl.a. for at stoette Den Europaeiske Unions rolle inden for stabilitetspagtens regi og et taet regionalt samarbejde.

(8) Som foelge af den politiske situation i visse regioner og de forskellige instanser, der udoever kompetence i forbindelse med gennemfoerelsen af bistanden, boer det fastsaettes, at bistanden i visse tilfaelde kan ydes direkte til andre stoettemodtagere end staten.

(9) For at goere bistanden mere effektiv og skabe bedre betingelser for dens ivaerksaettelse boer Kommissionen vedtage overordnede retningslinjer efter den forvaltnings procedure, der er fastsat i denne forordning.

(10) Det boer for at fremme samarbejdet inden for regionen fastsaettes, at kandidatlandene og modtagerlandene under TACIS- og MEDA-programmerne kan deltage i udbud og kontrakter.

(11) Der boer indfoeres mekanismer til kontrol og beskyttelse af Faellesskabets finansielle interesser, bl.a. ved indgriben fra Kommissionens, Revisionsrettens og OLAF's side som led i udoevelsen af deres kompetence i henhold til Raadets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion paa stedet med henblik paa beskyttelse af De Euro-paeiske Faellesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregel-maessigheder [10] og Raadets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europaeiske Faellesskabers finansielle interesser [11].

[10] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[11] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(12) Da de foranstaltninger, der er noedvendige til gennemfoerelse af denne forordning, er forvaltningsforanstaltninger efter artikel 2 i Raadets afgoerelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsaettelse af de naermere vilkaar for udoevelsen af de gennem foerelsesbefoejelser, der tillaegges Kommissionen [12], boer disse foranstaltninger traeffes efter forvaltningsproceduren i artikel 4 i naevnte afgoerelse. For at fremskynde foranstaltningernes gennemfoerelse boer det beloeb, der kraever hoering af Forvaltnings udvalget, fastsaettes til 10 mio. EUR.

[12] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(13) Traktaten indeholder ikke anden hjemmel for vedtagelsen af denne forordning end artikel 308 -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Faellesskabet yder finansiel bistand, i det foelgende benaevnt "faellesskabsbistand", til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien.

2. Der kan direkte ydes faellesskabsbistand til staten, foederative, regionale og lokale instanser, offentlige og halvoffentlige organer, organisationer for virksomhedsstoette, kooperativer, gensidige selskaber, sammenslutninger, fonde og ikke-statslige organisationer.

3. De instanser, der er oprettet af verdenssamfundet for at forestaa den civile forvaltning af visse regioner, herunder Den Hoeje Repraesentant i Bosnien og De Forenede Nationers Interimsmission for Kosovo, konsulteres behoerigt om ivaerksaettelsen af faellesskabsbistanden til disse regioner. Der kan inden for rammerne af denne forordning ydes faellesskabsbistand til de programmer og projekter, der ivaerksaettes af disse instanser.

Artikel 2

1. Hovedformaalet med faellesskabsbistanden er at stoette modtagerlandenes deltagelse i stabiliserings- og associeringsprocessen.

2. Faellesskabsbistanden tager bl.a. sigte paa:

(a) genopbygning og stabilisering af regionen

(b) indfoerelse af en institutionel og lovgivningsmaessig ramme til stoette for demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder

(c) oekonomisk og social udvikling og oekonomiske reformer, der tager sigte paa indfoerelse af markedsoekonomi

(d) skabelse af taettere forbindelser mellem modtagerlandene indbyrdes og mellem disse lande og Den Europaeiske Union samt mellem disse lande og de lande, der er kandidater til medlemskab af Den Europaeiske Union

(e) tilskyndelse til transnationalt, graenseoverskridende og mellemregionalt samarbejde mellem modtagerlandene og mellem disse lande og Den Europaeiske Union.

3. Der udvikles principielt en strategi for hvert land, om muligt i et fleraarigt perspektiv.

4. Faellesskabsbistanden ydes i videst mulig udstraekning som led i nationale programmer eller programmer med flere stoettemodtagere.

5. Faellesskabsbistanden har form af finansiering af projekter og programmer for investeringer og institutionsopbygning efter de planlaegningsprincipper, som er fastsat i de generelle retningslinjer, der vedtages efter proceduren i artikel 8, stk. 2.

Artikel 3

1. Respekten for de demokratiske principper og retsstaten samt respekten for menneskerettighederne, mindretallenes rettigheder og de grundlaeggende friheds rettigheder udgoer et vigtigt element i anvendelsen af denne forordning og en forhaandsbetingelse for at kunne modtage faellesskabsbistand. Hvis disse principper tilsidesaettes, kan Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen traeffe passende foranstaltninger.

2. Bistanden er ligeledes underlagt de betingelser Raadet har fastlagt i sine konklusioner af 29. april 1997 [13], bl.a. hvad angaar modtagernes pligt til at gennemfoere demokratiske, oekonomiske og institutionelle reformer.

[13] Bulletin 4-1997, punkt 2.2.1.

Artikel 4

1. Faellesskabsbistanden ydes i form af gavebistand.

2. Faellesskabets finansiering kan daekke udgifter til forberedelse, ivaerksaettelse, overvaagning, kontrol og evaluering af projekter og programmer samt udgifter til oplysningsvirksomhed.

3. Faellesskabets finansiering kan omfatte samfinansieringer. Hvis der er tale om samfinansiering af investeringsprojekter finansieret ved hjaelp af laan ydet af Den Europaeiske Investeringsbank eller andre internationale finansielle institutioner, kan Faellesskabets finansiering tage form af rentegodtgoerelse.

4. Hvis der opstaar en alvorlig politisk og oekonomisk krise eller fare for en saadan krise i et modtagerland og/eller hos en modtagerinstans, kan Faellesskabet yde ekstraordinaer budgetstoette, der maalrettes mod klart identificerede udgifter.

5. Faellesskabets finansiering maa ikke anvendes til betaling af skatter, afgifter og gebyrer eller til erhvervelse fast ejendom.

Artikel 5

1. Kommissionen ivaerksaetter faellesskabsbistanden i overensstemmelse med finans forordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

2. Deltagelse i udbud og kontrakter er paa samme betingelser aaben for alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne og modtagerstaterne ifoelge denne forordning samt fysiske og juridiske personer i kandidatlandene og de lande, der er omfattet af TACIS- og MEDA-programmerne.

3. Hvis der er tale om samfinansiering, kan Kommissionen i konkrete tilfaelde tillade, at statsborgere fra andre lande deltager i udbud og kontrakter.

Artikel 6

1. Finansieringsafgoerelserne og de deraf foelgende aftaler og kontrakter skal udtrykkelig indeholde en bestemmelse om, at Kommissionen eller de af denne bemyndigede organer samt Revisionsretten og OLAF om fornoedent kan foretage kontrol paa stedet.

2. Kommissionen kan ligeledes foretage kontrol paa stedet og inspektion i henhold til forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96. De foranstaltninger, som Kommissionen traeffer efter proceduren i artikel 8, stk. 2, skal omfatte en passende beskyttelse af Faellesskabets finansielle interesser i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95.

Artikel 7

1. Finansieringsafgoerelser til et beloeb paa mere end 10 mio. EUR vedtages efter proceduren i artikel 8, stk. 2. Udvalget underrettes om alle andre finansierings afgoerelser.

2. Afgoerelser om aendring af afgoerelser, der er truffet efter proceduren i artikel 8, stk. 2, vedtages af Kommissionen uden hoering af Udvalget, dersom de ikke omfatter vaesentlige aendringer med hensyn til projekternes art og de oprindelige aktioner, og, for saa vidt angaar det finansielle element, dersom de ikke beloeber sig til mere end 20% af det oprindelige forpligtelsesbeloeb uden dog at overstige 8 mio. EUR. Udvalget underrettes om alle reviderede afgoerelser.

Artikel 8

1. Kommissionen bistaas af et forvaltningsudvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

2. Naar der henvises til dette stykke, finder forvaltningsproceduren i artikel 4 i afgoerelse 1999/468/EF anvendelse jf. samme afgoerelses artikel 7, stk. 3.

3. Den i artikel 4, stk. 3, i afgoerelse 1999/468/EF omhandlede periode fastsaettes til en maaned.

4. Udvalget kan undersoege alle andre spoergsmaal vedroerende anvendelsen af denne forordning, som formanden maatte forelaegge det, eventuelt paa begaering af repraesentanten for en medlemsstat, bl.a. alle spoergsmaal vedroerende planlaegningen og den generelle ivaerksaettelse af foranstaltningerne samt samfinansieringerne.

Artikel 9

Hvert aar forelaegger Kommissionen Europa-Parlamentet og Raadet en situationsrapport vedroerende faellesskabsbistandens ivaerksaettelse.

Artikel 10

1. Forordning (EF) nr. 1628/96 ophaeves.

2. I bilaget til forordning (EF) nr. 3906/89 udgaar "Bosnien-Hercegovina", "Albanien", "Kroatien", "Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien" og "Jugoslavien".

Artikel 11

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den

Paa Raadets vegne

Formand