Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CJ0037

Domstolens Dom (Tredje Afdeling) af 10. juni 2010.
Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik.
Traktatbrud - miljø - behandling af affald, der ulovligt er ... - direktiv 2006/12/EF - direktiv 80/68/EØF.
Sag C-37/09.

European Court Reports 2010 I-00076*

ECLI identifier: ECLI:EU:C:2010:331





Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. juni 2010 – Kommissionen mod Portugal

(Sag C-37/09)

»Traktatbrud – miljø – håndtering af affald, der er deponeret ulovligt – direktiv 2006/12/EF – direktiv 80/68/EØF«

1.                     Traktatbrudssøgsmål – bevis for traktatbruddet – Kommissionens bevisbyrde – formodninger – ikke tilladt (art. 226 EF) (jf. præmis 28)

2.                     Miljø – affald – direktiv 2006/12 – medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at affald nyttiggøres eller bortskaffes – forpligtelse til at nå et bestemt resultat – medlemsstaternes skøn med hensyn til de foranstaltninger, der skal vedtages – grænser (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12, art. 4) (jf. præmis 35-39 og 44)

3.                     Miljø – affald – direktiv 2006/12 – medlemsstaternes forpligtelse over for indehavere af affald – begrebet indehaver af affald – indehavere af ikke godkendte deponeringsanlæg – omfattet (art. 174, stk. 2, EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12, art. 8) (jf. præmis 46-51og 53-55)

4.                     Tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af grundvandet – direktiv 80/68 – anvendelsesområde – handlinger, der fører til indirekte udledninger af stoffer nævnt i liste II til direktivet – omfattet (art. 174, stk. 2, EF; Rådets direktiv 80/68, art. 3 og 5) (jf. præmis 64-66)

5.                     Tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af grundvandet – direktiv 80/68 – medlemsstaternes forpligtelse til at begrænse tilførsel til grundvandet af stoffer nævnt i liste II til direktivet – forpligtelse til at underkaste enhver direkte udledning af disse stoffer en forudgående undersøgelse – nedgravning af affald uden tekniske forholdsregler, som gør det muligt at undgå forurening af grundvandet – undladelse [Rådets direktiv 80/68, art. 3, litra b), og art. 5] (jf. præmis 74-78)

Angående

Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (EUT L 114, s. 9), der kodificerede direktiv 75/442/EØF om affald, og artikel 3 og 5 i Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (EFT L 20, s. 43) – deponering af affald i nedlagte stenbrud – stenbruddene »dos Limas, dos Linos og dos Barreiras« (Lourosa) – manglende tilsyn.

Konklusion

1)

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF om affald, der kodificerede Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, og artikel 3, litra b), og artikel 5 i Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med håndteringen af affald, der er deponeret ulovligt i de gamle stenbrud i Limas og Linos i Lourosa Kommune.

2)

I øvrigt frifindes Den Portugisiske Republik.

3)

Den Portugisiske Republik betaler, ud over sine egne omkostninger, to tredjedele af Europa-Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

Top