52012DC0259

Bedre forvaltning af det indre marked

Indledning

Den økonomiske krise har vist, at EU må skride til handling for at forbedre sin økonomiske model og genoprette konkurrenceevnen. Dette forudsætter et miks af sunde offentlige finanser, dybtgående strukturelle ændringer og målrettede investeringer. Europa 2020 er EU's strategi for at sætte skub i bæredygtig vækst og jobskabelse, og det indre marked spiller en vigtig rolle i den forbindelse.

Det indre marked er en vigtig drivkraft for økonomisk vækst. For at høste alle fordelene ved det indre marked skal alle reglerne dog gennemføres og håndhæves korrekt. Selv om Kommissionen har samarbejdet med medlemsstaterne for at nå dette mål, viser den aktuelle situation, at der stadig er plads til forbedringer. Det gennemsnitlige gennemførelsesunderskud er igen steget fra 0,7 % i 2009 til 1,2 % i februar 2012, og medlemsstaterne er endnu længere tid (gennemsnitligt 8 måneder) om at gennemføre direktiverne efter gennemførelsesfristens udløb. Varigheden af traktatbrudsprocedurerne er yderligere steget til 25,5 måneder i gennemsnit[1]. Og selv når reglerne gennemføres korrekt, fungerer de ofte ikke godt i praksis. Borgere og virksomheder har ofte ikke kendskab til deres rettigheder og støder på mange vanskeligheder, når de forsøger at udøve dem[2].

Ved at få de regler, vi har, til at fungere bedre i praksis, kan vi opnå en hurtig gevinst på vækst- og beskæftigelsesområdet. Det fremgår f.eks. af en meddelelse, som blev vedtaget af Kommissionen i dag[3], at en bedre gennemførelse af servicedirektivet kan skabe en gevinst på op til 1,8% af EU's BNP. Det er desuden blevet beregnet, at en mere effektiv gennemførelse af EU's lovgivning kan reducere de administrative byrder med en tredjedel, svarende til en samlet besparelse på næsten 40 mia. EUR[4].

Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde i marts 2012 behovet for at styrke forvaltningen af det indre marked og forbedre dets gennemførelse og håndhævelse. Europa-Parlamentet har fremsat lignende opfordringer[5]. Denne meddelelse er derfor en opfordring til et fornyet engagement til gøre det indre marked effektivt, så det kan bidrage til økonomisk vækst. Den foreslår bl.a.:

· et meget ambitiøst sæt foranstaltninger med henblik på at gøre hurtige fremskridt på nøgleområder med størst vækstpotentiale (del I)

· en række konkrete foranstaltninger til yderligere forbedring af det indre markeds "forvaltningscyklus", dvs. den måde, hvorpå reglerne for det indre marked udformes, gennemføres, anvendes og håndhæves (del II).

1. Mobilisering: Fokusere vore bestræbelser på at gøre hurtige fremskridt på områder med størst vækstpotentiale 1.1. Fokus på centrale områder

I den nuværende økonomiske krise er der behov for at kanalisere de sparsomme ressourcer til de tiltag, der har størst betydning; nemlig at bestræbe sig på at frigøre det indre markeds fulde potentiale på områder, hvor dette potentiale er størst potentiale. Samtidig med at Kommissionen fortsat vil overvåge og håndhæve overholdelsen af traktatens bestemmelser, har den derfor besluttet at udpege og evaluere disse "nøgleområder" regelmæssigt på grundlag af en række økonomiske indikatorer. Medlemsstaterne og Kommissionen bør udarbejde konkrete tiltag og mål for hurtigt at forbedre det indre markeds funktionsmåde på disse områder.

På baggrund af en analyse af den aktuelle europæiske økonomi bør der efter Kommissionens opfattelse især fokuseres på nøgleområder inden for servicesektoren og netværksindustrierne. Inden for servicesektoren bør man være særlig opmærksom på engros- og detailhandel, erhvervsservice, bygge- og anlægsvirksomhed og finansielle formidlingstjenester. Desuden kan der vindes meget med et bedre fungerende digitalt indre marked og et stærkere indre marked for energi og transport. Bilaget til denne meddelelse viser i detaljer, hvordan disse nøgleområder er blevet udvalgt, og hvilke retsakter der særlig bør fokuseres på inden for disse områder. Listen over områder og retsakter vil blive revideret regelmæssigt med henblik på at foretage eventuelle justeringer.

Desuden bør hurtig vedtagelse af nøgleaktioner til at fremme væksten og forbrugernes og erhvervslivets tillid, som indgår i akten for det indre marked, betragtes som en prioritet, navnlig i lyset af deres horisontale fordel for et mere velfungerende indre marked og deres potentielle bidrag til vækst.

Hvis der skal gøres hurtige fremskridt på disse nøgleområder, kræves der en særlig indsats for at sikre en korrekt gennemførelse af reglerne (punkt 1.2). Desuden vil Kommissionen gøre brug af "det europæiske semester" til at overvåge, hvordan det indre marked fungerer på disse områder, og fastlægge nye foranstaltninger på EU-plan og i medlemsstaterne (punkt 1.3).

1.2. Ambitiøse mål skal sikre korrekt gennemførelse

I de senere år er der blevet vedtaget en række vigtige retsakter på de førnævnte nøgleområder (se bilag). Vi skal nu koncentrere os om at få dem til at fungere i praksis. Kommissionen og medlemsstaterne må derfor samarbejde for at sikre en hurtig gennemførelse og effektiv implementering af reglerne.

For de direktiver, der endnu ikke er gennemført i national ret, vil Kommissionen intensivere sin bistand til gennemførelsen. F.eks. vil den indlede uformelle kontakter med nationale embedsmænd på bilateralt grundlag og oprette ekspertgrupper og online-fora, hvor nationale eksperter kan drøfte og udveksle bedste praksis så tidligt som muligt i gennemførelsesprocessen. Kommissionen vil foretage systematisk kontrol af overensstemmelsen og indføre støtteforanstaltninger for at få reglerne til at fungere i praksis i medlemsstaterne.

Medlemsstaterne bør:

· uformelt forelægge Kommissionen specifikke aspekter af de foreslåede gennemførelsesforanstaltninger, når medlemsstaterne eller Kommissionen finder det nødvendigt, med henblik på at gøre Kommissionens bistand så effektiv som muligt i gennemførelsesfasen og sikre hurtig implementering

· forpligte sig til "nultolerance", når det drejer sig om gennemførelse af direktiver, dvs. overholde et mål for gennemførelses[6]- og overensstemmelsesefterslæb[7] på 0 %

· på internettet levere en redegørelse for, hvordan de har gennemført reglerne i national ret, og for, hvordan disse regler fungerer i praksis[8].

Kommissionen vil også øge sin indsats for at sikre korrekt anvendelse af forordninger. Ud over den lovgivning, som er blevet gennemført og har været anvendt i nogen tid, vil Kommissionen foretage tilbundsgående undersøgelser for at se, hvordan reglerne er blevet implementeret og fungerer i praksis, ikke blot i retlig forstand, men også i praktisk og økonomisk forstand. I den forbindelse kan Kommissionen foreslå peer review-undersøgelser.

Hvis der fortsat er problemer, vil Kommissionen meget aktivt udnytte sine håndhævelsesbeføjelser, og den opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde for at sikre, at overtrædelser af EU-retten hurtigt bringes til ophør. Medlemsstaterne bør navnlig:

· aktivt indgå i processen og hurtigt formidle oplysninger med henblik på at sikre hurtig overensstemmelse og dermed nedbringe varigheden af traktatbrudsprocedurerne på nøgleområderne til et politisk mål på 18 måneder i gennemsnit[9].

· hurtigt efterleve begrundede udtalelser for at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, uden at det er nødvendigt at indbringe sagen for Domstolen.

· fremskynde processen for at efterkomme Domstolens domme. De politiske ambitioner bør være at opnå fuld overensstemmelse inden 12 måneder i gennemsnit[10]. 

1.3. Overvåge og fastlægge afhjælpende foranstaltninger som led i processen for det europæiske semester

Da det indre markeder af afgørende betydning for bestræbelserne på at sætte skub i væksten og jobskabelsen, foreslår Kommissionen at gøre brug af det europæiske semester for at overvåge det indre markeds funktion, lægge øget pres på stats- og regeringschefer og fremlægge aktioner til at fjerne de resterende hindringer, både på europæisk og nationalt plan.

Til dette formål vil Kommissionen udarbejde en årlig rapport om integrationen på det indre marked. Denne rapport vil indeholde en analyse af integrationen på det indre marked og se på, hvordan det indre marked fungerer i praksis, især på nøgleområder og for nøgleaktører, herunder erhvervslivet og forbrugerne. Rapporten vil i vid udstrækning undersøge, hvor godt det indre marked fungerer på disse områder ved hjælp af konkrete benchmarks.

På dette grundlag vil Kommissionen identificere de vigtigste politiske udfordringer og prioriterede indsatsområder for de kommende år både i medlemsstaterne og på EU-plan. Tiltagene kan omfatte både lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer. Der vil især blive lagt vægt på at mindske byrderne for små og mellemstore virksomheder[11]. Når det er nødvendigt, vil vurderingerne gå videre end de eksisterende regler for at udnytte det fulde potentiale i det indre marked, navnlig ved at fremme bedste praksis.

Denne rapport vil indgå i den årlige vækstundersøgelse, som skal drøftes i Rådet og Europa-Parlamentet og godkendes på Det Europæiske Råds forårsmøde. Den årlige rapport vil bidrage til udformningen af landespecifikke henstillinger, som vil være baseret på en mere tilbundsgående analyse af resultaterne i hver medlemsstat som led i processen for det europæiske semester.

For at frigøre det indre markeds fulde potentiale skal medlemsstaterne og Kommissionen forpligte sig til at gøre hurtige fremskridt på områder med størst vækstpotentiale. Bilaget indeholder en liste over disse nøgleområder og over retsakter på disse områder, som kræver særlig opmærksomhed.

Kommissionen vil:

· gennemføre konkrete foranstaltninger, der skal bidrage til at sikre en rettidig, korrekt og effektiv gennemførelse af EU's regler på disse nøgleområder

· udarbejde en årlig rapport om integrationen på det indre marked for at overvåge, hvordan det indre marked fungerer i praksis, og indkredse yderligere tiltag på EU-plan og i medlemsstaterne

· regelmæssigt revidere listen over nøgleområder og -retsakter med henblik på at fastlægge eventuelle justeringer.

For nøgleretsakter inden for områder med vækstpotentiale bør medlemsstaterne forpligte sig til at:

· overholde gennemførelsesfristerne og gennemføre lovgivning korrekt i national ret (0% gennemførelses- og overensstemmelsesefterslæb)

· uformelt forelægge Kommissionen særlige spørgsmål i forbindelse med udkast til gennemførelsesforanstaltninger inden deres vedtagelse og levere en online redegørelse for, hvordan de har gennemført reglerne i national ret og for, hvordan disse regler fungerer i praksis, når gennemførelsesforanstaltningerne er vedtaget

· bestræbe sig på at sikre hurtig overensstemmelse og dermed begrænse varigheden af traktatbrudsprocedurerne til et politisk mål på 18 måneder i gennemsnit og sikre fuld overensstemmelse med Domstolens afgørelser inden for det politiske mål på 12 måneder i gennemsnit.

Kommissionen vil regelmæssigt overvåge, om forpligtelserne overholdes.

2. Effektivitet: det indre marked skal fungere bedre for virksomheder og borgere

Det indre marked har i høj grad udviklet sig i løbet af de seneste 20 år. Forvaltningen af det indre marked må holde trit med denne udvikling. I de senere år er der truffet vigtige foranstaltninger til at forbedre den måde, hvorpå reglerne udformes, gennemføres og håndhæves, både på EU-plan og nationalt plan[12]. Tiden er inde til at konsolidere og integrere bedste praksis for at sikre, at reglerne for det indre marked faktisk fungerer i hele EU:

2.1. Anvende principperne for intelligent regulering ved udformningen og gennemførelsen af reglerne for det indre marked

For at det indre marked kan fungere i praksis, skal de retlige rammer være af højeste kvalitet på både nationalt og EU-plan. Navnlig bør reglerne udformes og gennemføres på en sådan måde, at de effektivt "arbejder" for dem, de er beregnet til. Det er derfor af afgørende betydning, at alle EU's institutioner og medlemsstaterne overholder de eksisterende henstillinger om intelligent regulering[13] og holder de administrative byrder, især for SMV'er og mikroenheder, på et minimum i overensstemmelse med "tænk småt først"-princippet[14].

Før der vedtages regler på EU-plan, bør de relevante myndigheder kontrollere, om udkastet til forskrifter i hvert fald opfylder følgende krav: i) reglerne skal være klare, letforståelige og entydige; ii) reglerne skal nå deres tilsigtede virkning uden at medføre unødvendige byrder for virksomheder, borgere eller myndigheder (ingen "overregulering" "goldplating"); iii) når virksomheder og borgere skal overholde procedurerne, bør de kunne gøre det hurtigt og elektronisk; iv) reglerne skal sikre, at virksomheder og borgere kan finde oplysninger og hjælp og får adgang til hurtige og effektive klagemuligheder, når det er nødvendigt.

For at overholde disse principper bør de berørte parter inddrages i videst muligt omfang i alle faser af lovgivning og gennemførelse. Derfor bør god praksis, der er udviklet på nogle områder[15], integreres på andre områder.

Kommissionen vil for sin del sikre, at alle forslag til lovgivning om det indre marked kan anvendes og håndhæves med minimale administrative omkostninger. Hvor det er relevant, vil Kommissionen foreslå forordninger i stedet for direktiver, navnlig hvis der ikke er behov for yderligere skønsbeføjelser i medlemsstaterne, når de gennemfører de foreslåede EU-regler. Rådet og Parlamentet bør også sikre fuld overholdelse af de nævnte principper i deres daglige arbejde som medlovgivere.

Når EU-lovgivningen er vedtaget, er det op til medlemsstaterne at sikre, at de nationale gennemførelsesforanstaltninger er i overensstemmelse med ovennævnte principper for intelligent lovgivning. 

2.2. Bedre brug af it-redskaber til at informere borgere og virksomheder og give dem mulighed for at gøre brug af deres rettigheder og muligheder

Hvis det indre marked skal fungere i praksis, må virksomheder og borgere i Europa have bedre kendskab til deres rettigheder og muligheder og vide, hvordan man udnytter dem effektivt. I de senere år er der udviklet forskellige værktøjer og systemer for at løse disse problemer, men der kan gøres mere ved at bygge videre på de hidtidige resultater, anvende it-teknologi bedre og ved at skabe bedre forbindelser mellem initiativer i medlemsstaterne og på EU-plan.

Kommissionen vil fortsat arbejde på at sikre, at praktiske oplysninger og bistand vedrørende rettigheder i det indre marked kan findes på et samlet websted, f.eks. Dit Europa-portalen. Medlemsstaterne bør også intensivere indsatsen for at formidle brugervenlige oplysninger om, hvordan reglerne fungerer i praksis i den pågældende medlemsstat, og samarbejde med Kommissionen for at sikre interoperabilitet mellem medlemsstaternes oplysninger og oplysninger på EU-plan. Kommissionen vil i 2013 fremlægge en handlingsplan med konkrete tiltag og mål for at leve op til målsætningen om at formidle oplysninger af god kvalitet om rettighederne i det indre marked og udbrede kendskabet til dem i medlemsstaterne og på EU-plan.

Desuden bør det være muligt at anvende e-forvaltningsprocedurer, når erhvervslivet og borgerne skal opfylde de administrative formaliteter for at gøre brug af deres rettigheder i det indre marked, navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng[16].

Hvis myndighederne skal samarbejde med hinanden på tværs af grænserne, kan et sådant samarbejde lettes af onlineredskaber som f.eks. informationssystemet for det indre marked, som Kommissionen agter at udvide til andre områder. Den nye IMI-forordning, som Kommissionen håber, at Europa-Parlamentet og Rådet snart vedtager, vil i høj grad bidrage til administrativt samarbejde i fuld overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af personoplysninger[17].

Al nylovgivning bør fra januar 2013 indeholde en systematisk forpligtelse til at informere om og gøre brug af it-værktøjer i forbindelse med kommunikation med eller mellem myndigheder.

Samtidig og med henblik på at holde ressourceomkostningerne i skak vil Kommissionen arbejde på en sammenhængende strategi til at videreudvikle eksisterende værktøjer, så myndighederne kan behandle alle oplysninger, e-forvaltning og administrative behov for samarbejde på flere politikområder uden at skabe overlapninger[18]. Den vil også fortsat fremme udveksling af bedste praksis på dette område og overvåge fremskridtene.

2.3. Sikre hurtig og effektiv problemløsning og klageadgang

Alt for mange af de problemer, som virksomheder og borgere støder på i det indre marked, er fortsat uløste eller løses under anvendelse af meget tid og store omkostninger. Hvis reglerne for det indre marked skal håndhæves mere effektivt, er der behov for yderligere at udvikle og styrke de eksisterende mekanismer og skabe bedre synergier mellem dem. Der bør sættes ind på at sikre, at problemerne kan løses effektivt på nationalt niveau og evt. gennem uformelle kanaler. Samtidig har borgere og virksomheder altid ret til at henvende sig til Kommissionen med klager. I sin egenskab af traktatens vogter vil Kommissionen især fokusere på de mest alvorlige eksempler på manglende overholdelse af EU-lovgivningen.

For at gøre håndhævelsen mere effektiv og for bedre at opfylde erhvervslivets og borgernes behov, har Kommissionen planer om bl.a. følgende foranstaltninger:

For det første bør der være et enkelt, let tilgængeligt kontaktcenter i hver medlemsstat, hvor virksomheder og borgere kan henvende sig og få hjælp, hvis de støder på problemer med at udnytte de rettigheder og muligheder, der er forbundet med det indre marked. Disse centre kan oprettes som en yderligere udbygning af de eksisterende Solvit-centre på grundlag af god praksis, der allerede er udviklet i forskellige medlemsstater. Virksomheder og borgere, der søger hjælp på disse centre ("andengenerations-Solvit-centre") bør enten kunne opnå en hurtig og uformel løsning på deres problem eller, hvis dette ikke er muligt, en hurtig rådgivning om, hvor de skal henvende sig for at få hjælp og klageadgang. Til dette formål vil Kommissionen tage initiativ til at modernisere henstillingen om Solvit inden udgangen af 2012 og vil træffe støtteforanstaltninger[19]. Kommissionen vil også søge at udbygge sit samarbejde med Solvit-nettet yderligere, f.eks. ved at overføre klager dertil og ved at følge mere systematisk op på uløste sager.

Samtidig skal der tages skridt til at sikre, at der for hvert lovgivningsrelateret problem i det indre marked, findes hurtige og effektive og lettilgængelige problemløsningsmekanismer. Kommissionen vil i dette øjemed intensivere sine bestræbelser på at identificere og overvinde de resterende mangler i forbindelse med uformel problemløsning og overvåge, hvordan de fungerer i praksis. Den har navnlig til hensigt at samarbejde aktivt med medlemsstaterne og interesserede parter for at sikre, at der indføres systemer til alternativ tvistbilæggelse og mæglingsprocedurer, som fungerer i praksis[20], og etablere en online-EU-platform til grænseoverskridende tvister[21]. Kommissionen overvejer også et initiativ, som skal lette løsningen af problemer vedrørende dobbeltbeskatning.

Hvordan det indre marked fungerer på dag-til-dag-basis, afhænger i høj grad af effektiviteten og kvaliteten af medlemsstaternes retssystemer. Medlemsstaterne skal også forpligte sig til at garantere hurtige og effektive søgsmålsordninger, herunder ved at fremme anvendelsen af den europæiske småkravsprocedure.[22] Kommissionen vil udvikle e-Justice-portalen yderligere og dermed skabe forbedret adgang til domstolene i hele EU. Yderligere bør virksomheder og borgere kunne opnå passende erstatning, når de pådrager sig tab som følge af, at deres rettigheder i EU tilsidesættes.

De nationale myndigheder bør også deltage i fælles markedsovervågnings- og håndhævelsesforanstaltninger som f.eks. fælles aktioner ("kontrolaktioner") for at sikre, at reglerne om forbrugerbeskyttelse overholdes.

Endelig vil Kommissionen i sin rolle som "traktatens vogter" sikre en effektiv og hurtig anvendelse af de instrumenter, den har til sin rådighed (indledende procedurer og traktatbrudsprocedurer) for at fjerne hindringerne for vækst og jobskabelse. Kommissionen vil i høj grad fokusere på systemiske problemer (f.eks. forsinket eller mangelfuld gennemførelse), der har en negativ økonomisk indvirkning på det indre markeds funktion.

2.4. Bedre overvågning, koordinering og kontrol

Ansvaret for at få det indre marked til at fungere i praksis har i medlemsstaterne og i Kommissionen hidtil ofte været fordelt på en lang række tjenester og instanser på alle niveauer. God praksis fra flere medlemsstater viser imidlertid, at de bedste resultater opnås, hvis der er én instans under de nationale myndigheder, som fører tilsyn med og overvåger det indre markeds funktion på nationalt plan[23]. Kommissionen anbefaler derfor, at de øvrige medlemsstater overtager denne praksis. Disse nationale koordinerende organer, ("centre for det indre marked") bør have til opgave at:

· overvåge, om reglerne for det indre marked gennemføres rettidigt og effektivt (og holde kontakt til relevante nationale parlamentariske organer om dette)

· sikre, at borgere og virksomheder informeres om relevante nationale regler og procedurer (i samarbejde med eksisterende værktøjer og relevante netværk som f.eks. Enterprise Europe Network og de europæiske forbrugercentre)

· formidle vejledning og fremme god praksis mellem de relevante myndigheder

· påvise og indsamle data og oplysninger om problemer og hindringer for et velfungerende indre marked i deres lande, og

· fungere som kontaktpunkt for EU-institutionerne.

Disse organer kunne også gøres ansvarlige for at tilbyde hjælp, når borgernes eller virksomhedernes rettigheder tilsidesættes (jf. ovenfor).

Kommissionen vil oprette et europæisk net af disse nationale centre ved at udstede et nyt mandat til det eksisterende Rådgivende Udvalg for det Indre Marked, som skal se på det indre markeds integration og forvaltningsproblemer, og ved hjælp af elektroniske platforme. Medlemsstaterne skal naturligvis træffe beslutninger om den institutionelle udformning af disse enheder og deres samarbejde med eksisterende strukturer.

For at forbedre udformningen, gennemførelsen, implementeringen og håndhævelsen af reglerne for det indre marked bør medlemsstaterne samarbejde med hinanden og Kommissionen for at sikre, at:

· det indre markeds retlige ramme er af højeste kvalitet og fungerer effektivt i praksis

· der foreligger brugervenlig information om rettigheder i det indre marked og om, hvordan man kan gøre brug af disse

· virksomheder og borgere kan opfylde de administrative formaliteter, der er nødvendige for at udøve deres rettigheder i det indre marked ad elektronisk vej

· myndighederne kommunikerer elektronisk, når de har brug for at kommunikere med hinanden

· der findes effektive kontaktcentre i medlemsstaterne, hvor virksomhederne og borgerne kan henvende sig, når de støder på problemer i det indre marked ("andengenerations-SOLVIT-centre")

· der findes hurtige og effektive klagemuligheder for alle problemer i relation til indre marked

· der etableres et net af nationale "centre for det indre marked", som skal overvåge og føre tilsyn med indsatsen for at forbedre det indre markeds funktionsmåde.

Kommissionen vil overvåge fremskridtene med alle disse foranstaltninger og regelmæssigt måle resultaterne.

Konklusion

Det indre marked er EU's drivkraft for vækst, men også en benchmark for tilslutning til strukturreformer i medlemsstaterne. Hvis det indre marked skal leve op til forventningerne, kræves der ud over et fornyet pres for reformer på EU-plan også en ændret tilgang i forvaltningen af det indre marked. Dette betyder at det politiske tilsyn på højeste niveau skal genindføres, så vi dermed undgår kunstige sondringer mellem, hvad der foregår på EU-plan, og hvad der sker på medlemsstatsplan, og at der skal udvikles mere effektive redskaber til at sikre, at det indre marked lever op til borgernes og virksomhedernes forventninger.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at implementere disse aktioner og overholde de mål, der foreslås i denne meddelelse.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne og støtte dem i deres bestræbelser og vil udover tiltagene i denne meddelelse fremlægge den første rapport om integrationen på det indre marked og gennemførelsen af denne meddelelse som led i den årlige vækstundersøgelse for 2013.

Bilag

Nøgleområder og nøgleretsakter, der kræver særlig opmærksomhed

Det indre marked bidrager til vækst og beskæftigelse i EU. Analyserne viser imidlertid, at gevinsterne ved oprettelsen af det indre marked kunne være betydeligt større, hvis de resterende problemer og tværnationale hindringer blev fjernet. Der gælder dog forskellige forhold i de forskellige sektorer[24]. For at skabe hurtige fremskridt foreslår Kommissionen, at der fokuseres på sektorer eller horisontale aspekter, hvor yderligere markedsintegration (og dermed et bedre fungerende indre marked) sandsynligvis vil medføre den største gevinst i form af vækst og jobskabelse i EU.

På grundlag af økonomiske analyser er der identificeret følgende nøgleområder for 2012-2013: servicesektoren (herunder detail- og engroshandel, erhvervsservice, bygge- og anlægsvirksomhed og finansielle formidlingstjenester), transport, den digitale økonomi og energisektoren. Nøgleaktionerne i akten for det indre marked skal føjes til denne liste, da de er blevet identificeret som afgørende for sætte skub i væksten og jobskabelsen og for at skabe øget tillid og desuden har en horisontal indvirkning, når det gælder om at få det indre marked til at fungere bedre.

I dette bilag redegøres der for, hvordan Kommissionen har identificeret nøgleområderne for 2012-2013. Det indeholder også en liste over de vigtigste retsakter på disse områder, hvor der skal gøres en indsats for at sikre en rettidig gennemførelse, korrekt anvendelse og streng håndhævelse.

1.         Metode og kriterier for fastlæggelse af nøgleområder til at forbedre det indre markeds funktion

I arbejdet med at definere nøgleområderne har Kommissionen anvendt et benchmarkingprojekt til vurdering af hver enkelt økonomisk sektor i de enkelte lande i EU-27 på grundlag af, hvad der vides at være et realistisk niveau, repræsenteret ved de bedst præsterende lande i EU[25]. Disse benchmarks er den første vurdering af det uudnyttede potentiale i det indre marked fordelt på sektorer.

Sektorerne blev identificeret ud fra fire kriterier eller fire "test":

· Benchmarking af produktionen: Denne test benytter en række af de vigtigste kvantitative indikatorer for input til produktion af varer og tjenester til at udpege de sektorer, som har det største uudnyttede potentiale til at skabe vækst, ved at sammenligne resultaterne i forhold til den bedst præsterende betydelige økonomi for denne sektor. Indikatorerne omfatter arbejdskraftens produktivitet, innovation, vækst i beskæftigelsen og bæredygtighedskriterier.

· Økonomisk betydning: Denne test analyserer, om sektoren er tilstrækkeligt betydelig ud fra en økonomisk målestok til at få en ikke ubetydelig indvirkning på væksten, hvis de dybereliggende årsager til dens uudnyttede potentiale blev behandlet.

· Dynamiske faktorer: Målet med denne test er at analysere, om sektoren allerede nu synes at tage fat på dens uudnyttede potentiale, ud fra faktorer som f.eks. sektorens evne til at skabe vækst i beskæftigelsen og dens mulige konvergens med benchmarken for arbejdskraftens produktivitet.

· Faktorer i relation til det indre marked: Målet med denne test er at se, om der er belæg for, at forbedringer af det indre marked kunne frigøre det uudnyttede potentiale. Den ser nærmere på spørgsmål såsom uensartede lovgivning/regulering mellem medlemsstaterne, forbrugertilfredshed, (manglende) konkurrence, (manglende) integration mellem de nationale markeder, længerevarende fald i efterspørgslen og eksisterende politiske initiativer.

Ved at anvende disse fire test på de 67 økonomiske sektorer (som defineret iEU's nomenklatur for økonomiske aktiviteter[26]), som udgør EU's økonomi, kan det konkluderes, at følgende områder ser ud til at have størst vækstpotentiale, hvis det indre marked fungerede bedre:

· tjenesteydelser (herunder detail- og engroshandel, erhvervsservice og bygge- og anlægsvirksomhed)

· finansielle (formidlings)tjenester

· transport (jernbane, vej, luftfart og søtransport)

· digital økonomi (herunder bredbåndsnet og e-handel).

Kommissionen mener desuden, at energisektoren bør betragtes som et nøglemarked i politikkerne for det indre marked på grund af dens strategiske rolle som kapacitetsskabende industri, der leverer vigtige tjenester til andre sektorer i økonomien.

Den metode, der anvendes til at definere nøgleområderne, vil blive revideret med regelmæssige mellemrum, bl.a. inden for rammerne af det europæiske semester.

2.         Liste over nøgleretsakter

På alle ovennævnte nøgleområder er der blevet eller vil der blive vedtaget retsakter for at forbedre det indre marked. Nedenfor findes en liste over nøgleretsakter i disse sektorer, dvs. retsakter, som skal implementeres, gennemføres og håndhæves korrekt for at sikre, at det indre markeds vækstpotentiale i disse sektorer kan udnyttes fuldt ud.

Kommissionen mener, at der er behov for en øget indsats og et øget engagement fra både medlemsstaternes og Kommissionens side for at få det indre marked til at fungere optimalt. For hver retsakt anført på listen nedenfor gøres der rede for, hvordan Kommissionen har til hensigt at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre en korrekt implementering. Hvor der er behov for det, vil Kommissionen også gøre brug af sine håndhævelsesbeføjelser til at sikre fuldstændig overensstemmelse.

Nøgleområde || Retsakt || Foreslået indsats

Tjenesteydelser || Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked || For at afhjælpe de mangler i gennemførelsen og anvendelsen af servicedirektivet, der er identificeret i meddelelsen om gennemførelsen af servicedirektivet, vil Kommissionen sætte ind på flere fronter, herunder bilaterale møder, peer review-undersøgelser i små grupper af medlemsstater og landespecifikke henstillinger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet || Syv medlemsstater har ikke gennemført direktivet om posttjenester (gennemførelsesfrist ultimo 2012). De fleste medlemsstater har forelagt udkast til lovgivning til uformel gennemgang. For at sikre, at direktivet gennemføres korrekt, foretager Kommissionen en systematisk kontrol af overensstemmelsen for vedtagne retsakter. Desuden vil Gruppen af Europæiske Forvaltningsmyndigheder for Posttjenester fortsat udveksle oplysninger og bedste praksis om gennemførelsesspørgsmål. 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer || Kommissionen vil fortsat drøfte gennemførelsen og den praktiske anvendelse af direktivet i gruppen af nationale koordinatorer ved bl.a. at fremme udveksling af bedste praksis. Gruppen af nationale koordinatorer vil fortsat overvåge arbejdet, bl.a. ved at følge op på resultaterne som led i gennemførelseskontrollen.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner || Kommissionen yder øget bistand til frivillig gennemførelse inden fristen den 16. marts 2013. Kommissionen har to gange opfordret medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at vedtage nationale gennemførelsesforanstaltninger. Desuden er der nedsat en ekspertgruppe vedrørende for sen betaling, og der vil blive lanceret en oplysnings-kampagne i hele EU.

Finansielle (formidlings)tjenester || Forslag Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (kapitalkravsdirektivet) KOM(2011) 453 af 20.7.2011 || Kommissionen vil fremme aktiv brug af it-værktøjet Your Question on Legislation for at bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af direktivet. Der vil blive holdt møder med medlemsstaterne og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for at fremme gennemførelsen. Kommissionen vil desuden organisere workshopper og gennemføre systematisk kontrol af overensstemmelsen for vedtagne retsakter.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber ("Kapitalkravsforordningen") KOM(2011)452 af 20.7.2011 || Kommissionen vil fremme aktiv brug af it-værktøjet Your Question on Legislation for at bistå medlemsstaterne med anvendelsen af forordningen. Der vil blive holdt møder med medlemsstaterne og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed om anvendelsen af forordningen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 ("SEPA – slutdatoforordningen") || Der vil blive afholdt tekniske workshopper inden for rammerne af SEPA-Rådet. Kommissionen vil føre tilsyn med medlemsstaternes ledsageforanstaltninger (f.eks. oplysningskampagner) via Betalingsudvalget og eurosystemet i tæt samarbejde med ECB. Tekniske spørgsmål vil blive drøftet med markedsdeltagere (f.eks. i markedsekspertgruppen vedrørende betalingssystemer). Kommissionen vil hvert år foretage en evaluering af de offentlige forvaltningers anvendelse af nye betalingsstandarder (resultatet af målingen vil blive offentliggjort på internettet).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) || Udkastet til "omnibusdirektiv" (forslag COM(2012) 217 final af 16. maj 2012) forlænger fristen for gennemførelse til 30. juni 2013. Kommissionen er i færd med at udvikle et it-værktøj til at overvåge gennemførelsen af Solvens II-direktivet i medlemsstaterne og følge op på implementeringen af direktivet. I anden halvdel af 2013 afholdes et seminar med medlemsstaterne og EIOPA om gennemførelsen af Solvens II-direktivet i medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler || Kommissionen har udarbejdet retningslinjer, som vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende de tekniske aspekter i direktivet på en mere harmoniseret måde. Fristen for gennemførelse var 12. maj 2010, og Kommissionen foretager nu systematisk kontrol af gennemførelsen. En økonomisk og en retlig undersøgelse undervejs som forberedelse til gennemførelsesrapporten for 2013.

Transport || Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer som ændret ved direktiv 2006/38/EF af 17. maj 2006 || De vigtigste gennemførelsesdatoer er 2008 og 2013. Kommissionen vil på et tidligt tidspunkt intensivere de bilaterale møder med de medlemsstater, der indfører nye vejafgiftsordninger. I 2013 vil den også samarbejde med det relevante udvalg om at udvikle vejledende noter med henblik på at fremme en mere ensartet gennemførelse.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet || De vigtigste gennemførelsesdatoer er 2006 og oktober 2012. Udvalget for Opkrævning af Bompenge vil intensivere sit arbejde. Kommissionen vil gennemføre strengere overvågning baseret på artikel 258 i TEUF og artikel 7h i direktiv 1999/62/EF og fremme udveksling af bedste praksis gennem ekspertgrupper og et dedikeret websted.

Den første jernbanepakke: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/12/EF af 26. februar 2001 om ændring af Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/13/EF af 26. februar 2001 om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering || Kommissionen vil afholde ad hoc-møder med alle medlemsstater om gennemførelsen af den første jernbanepakke.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (omarbejdning) – KOM(2010) 475 af 17.9.2010 || Som en del af gennemførelsesbistanden vil Kommissionen vedtage gennemførelsesbestemmelser med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af direktivet.

Fjerde jernbanepakke: Forslag om ændring af forordning 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur og om ændring af direktiverne om sikkerhed, interoperabilitet, typegodkendelse og certificering for jernbanevirksomheder Lovgivningsforslag om adgang til jernbanemarkedet, hvilket indebærer passende tilpasning af den eksisterende EU-lovgivning om adgang til jernbanemarkedet (første jernbanepakke med senere ændringer) Revision af forordningen om offentlig personbefordring (forordning (EF) 1370/2007) || Efter vedtagelsen af forslagene (planlagt senest ultimo 2012) har Kommissionen til hensigt at iværksætte en undersøgelse for at evaluere virkningerne ved gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger (reduktion af omkostninger ved og varigheden af godkendelsesprocessen for rullende materiel, lettere adgang til markedet for nye jernbanevirksomheder). I denne forbindelse vil den også undersøge gennemførelsen af forordning 1370/2007 som ændret. Den vil bl.a. foretage en markedsanalyse af virkningerne af den planlagte nye regel med henblik på at indføre konkurrencebaserede udbudsprocedurer for tildeling af kontrakter om offentlig personbefordring. Kommissionen vil afholde workshopper for at fremme udveksling af bedste praksis.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter || Kommissionen vil gennemføre overensstemmelseskontrol i de enkelte tilfælde og aflægge en rapport i 2013 om status over gennemførelsen i medlemsstaterne.

Kommissionens forordning (EU) nr. 691/2010 af 29. juli 2010 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester || Kommissionen vil vedtage en henstilling om gennemførelse af præstationsplaner og -mål i juni 2012. Overvågning, benchmarking og evaluering af udøvelsen af luftfartstjenester og netfunktioner vil blive gennemført med bistand fra et uafhængigt præstationsvurderingsorgan. Kommissionen vil vedtage en henstilling om overvågning i december 2012, som skal vejlede medlemsstaterne om deres forpligtelse til at overvåge den korrekte gennemførelse af præstationsplanerne. Kommissionen vil offentliggøre en rapport om gennemførelsen af præstationsplaner og -mål i 2013. I 2013 vil der blive fastlagt EU-dækkende mål for anden referenceperiode (2015-2019). Som planlagt i forordningen om en præstationsordning vil Kommissionen (via en udvalgsprocedure) ændre forordningerne om præstationer og afgifter i begyndelsen af 2013 for at udvide præstationsordningen til fuld ud gate-to-gate-dækning, med fastlæggelse af mål på alle fire centrale præstationsområder (kapacitet, omkostningseffektivitet, sikkerhed, miljø).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til og/eller afgår fra havne i medlemsstaterne || Gennemførelsesdatoen er den 19. maj 2012. Kommissionen vil intensivere sit samarbejde med medlemsstaterne i hele gennemførelsesfasen for de nationale enstrengede systemer til indførelse af meldeformaliteter (skal afsluttes inden 1. juni 2015). En gruppe af eksperter fra medlemsstaterne (EMS) vejleder om gennemførelsen navnlig om koordinering af implementeringen og detaljerede tekniske spørgsmål (it-systemer, procedurer). Gruppen fremmer bedste praksis og forelægger resultaterne af gennemførelsen. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed yder teknisk bistand til gruppen. Yderligere får medlemsstaterne støtte gennem et RP7 forskningsprojekt (eMar). Resultaterne deles med EMS-gruppen, hvorved der skabes et redskab for medlemsstaterne til at forberede sig på for gennemførelsen. Som led i 2012 TEN-T-indkaldelsen er der planlagt et pilotprojekt for gennemførelsen af de nationale enstrengede systemer i november 2012. Et konsortium bestående af 17 medlemsstater har udtrykt interesse for indsendelse af forslag i forbindelse med denne indkaldelse.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU af 7. juli 2010 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (omarbejdning) || Europæiske koordinatorer vil yde støtte til medlemsstaterne med henblik på effektiv og rettidig gennemførelse af prioriterede projekter. De årlige konferencer "TEN-T-dage" giver lejlighed til at udveksle god praksis (næste konference forventes i efteråret 2012).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet || TEN-T-Udvalget forventes at vedtage årlige og flerårige arbejdsprogrammer med finansieringsmæssige prioriteter. Forslagsindkaldelser vil blive iværksat i 2012 og 2013, og der vil blive iværksat en procedure for projektudvælgelse for at forberede Connecting Europe-faciliteten efter 2013. I denne forbindelse agter Kommissionen at tilrettelægge en række informationsmøder og vil føre tilsyn og yde bistand for at udvikle projektforberedelsen.

Europa 2020-initiativet for projektobligationer, som vil ændre forordning (EF) nr. 680/2007 (nævnt ovenfor) || TEN-T's årlige arbejdsprogram for 2012 vil blive ændret i tredje kvartal af 2012 for at skabe budgetmidler til lånegarantiinstrumentet for TEN-T for at tilvejebringe finansiering til pilotfasen med projektobligationer. Kommissionen vil samarbejde med EIB om at identificere og udvælge projekter til pilotfasen med projektobligationer. Der gennemføres en række undersøgelser medio 2013 med henblik på midtvejsrapporten for pilotfasen af initiativet for projektobligationer.

Det digitale indre marked: || Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af elektronisk handel || En tilbundsgående evaluering af gennemførelsen og anvendelsen af direktivet er under udarbejdelse (endelig rapport forventes i august 2012). På grundlag af resultaterne af denne undersøgelse vil Kommissionen træffe passende foranstaltninger. Arbejdet i den ekspertgruppe for medlemsstaterne, der er nedsat i henhold til direktivet, vil fortsat bidrage til at udvikle det juridiske og grænseoverskridende udbud af onlineprodukter og ‑tjenesteydelser.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger – KOM(2012) 11 af 25.1.2012 || Efter vedtagelsen af forordningen vil Kommissionen hjælpe medlemsstaterne med at sikre en korrekt implementering og anvendelse i praksis.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF || Kommissionen yder forbedret gennemførelsesbistand gennem møder med eksperter fra medlemsstaterne og gennem udvikling af retningslinjer for at hjælpe de håndhævende myndigheder med at gennemføre oplysningskravene i direktiv 2011/83/EF korrekt på det digitale område.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov - KOM(2011) 635 endelig af 11.10.2011 || Efter vedtagelsen af forordningen vil Kommissionen yde bistand til at sikre en korrekt gennemførelse og anvendelse i praksis.

Energi || Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (el-direktivet) || Gennemførelsesdatoen var den 3. marts 2011. En tilbundsgående analyse af allerede anmeldte foranstaltninger er undervejs. 13 medlemsstater har imidlertid ikke gennemført direktivet, og Kommissionen vil træffe passende foranstaltninger. Kommissionen vil også fortsætte med at drøfte gennemførelsen og den praktiske anvendelse af direktivet med de nationale myndigheder, herunder nationale regulerende myndigheder på energiområdet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (gasdirektivet) || Gennemførelsesdatoen var den 3. marts 2011. En tilbundsgående analyse af de anmeldte foranstaltninger er undervejs. 12 medlemsstater har imidlertid ikke gennemført direktivet, og Kommissionen vil træffe passende foranstaltninger. Kommissionen vil også fortsætte med at drøfte gennemførelsen og den praktiske anvendelse af direktivet med de nationale myndigheder, herunder nationale regulerende myndigheder på energiområdet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF || Direktivet er gennemført i alle medlemsstater; et stort antal klager bliver dog undersøgt og tyder på eventuelle problemer vedrørende overholdelse. Gennemførelsen af direktivet drøftes regelmæssigt med medlemsstaterne både bilateralt og inden for rammerne af en samordnet indsats. Kommissionen er ved at udarbejde en rapport med fokus på de fremskridt, der er gjort af medlemsstaterne i gennemførelsen af deres nationale vejledende mål; bredere spørgsmål om gennemførelsen vil imidlertid også blive taget op. Det foreslåede energieffektivitetsdirektiv sigter mod at præcisere visse bestemmelser i direktiv 2006/32/EF med henblik på at lette gennemførelsen.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) || Gennemførelsesdatoer: 9. juli 2012 og 9. januar 2013 (afhængigt af bestemmelserne). Kommissionen vil gennemføre systematisk kontrol af gennemførelsen, når fristen er udløbet. Der vil blive ydet bistand til gennemførelsen gennem vejledende dokumenter, regelmæssige bilaterale møder med medlemsstaterne og møder i ekspertgrupper.

Foranstaltninger, der er foreslået af Europa-Kommissionen i henhold til den første akt om det indre marked, som Parlamentet og Rådet forpligter sig til at behandle som prioriterede, og for hvilke Kommissionen vil sikre bedre bistand til gennemførelse og/eller implementering:

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske venturekapitalfonde af 7.12.2011 - (KOM(2011) 860 endelig 2011/0417 (COD))

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked af 19.12.2011 (KOM(2011) 883 endelig 2011/0435 (COD))

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent af 13.4.2011 (KOM(2011) 215 endelig 2011/0093 (COD))

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktivet om ATB på forbrugerområdet) af 29.11.2011 (KOM(2011) 793 endelig 2011/0373 (COD)) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om online tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (forordningen om OTB) af 29.11.2011 (KOM(2011) 794 endelig 2011/0374 (COD))

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF af 1.6.2011 (KOM(2011) 315 endelig 2011/0150 (COD)).

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten KOM(2011) 665 endelig af 19.10.2011 (KOM(2011) 665 endelig 2011/0302 (COD)). Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF af 19.10.2011 (KOM(2011) 658 endelig - 2011/0300 (COD)) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet af 19.10.2011 (KOM(2011) 650 endelig – 2011/0294(COD)) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for transeuropæiske telenet og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF af 19.10.2011 (KOM(2011) 657 endelig - 2011/0299 (COD))

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk identifikation og forvaltningstjenester for elektroniske transaktioner i det indre marked af 4.6.2012 (COM (2012) 238).

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske sociale iværksætterfonde af 7.12.2011 - (KOM(2011) 862 endelig 2011/0417 (COD)).

9. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet af 13.4.2011 (KOM(2011) 169 endelig 2011/0092 (CNS))

10. Forslag Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, 21.3.2012 (COM(2012)131 final, 2012/0061 (COD)) Forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser af 21.3.2012 (COM(2012) 130 final, 2012/0064 (APP))

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, af 25.10.2011 (KOM(2011) 684 endelig 2011/0308 (COD))

12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb, af 20.12.2011 (KOM(2011) 896 endelig 2011/0438 (COD))

[1]       Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Making the Single Market Deliver - Annual Governance Check-up 2011" (SWD(2012) 25 final af 24.2.2012.

[2]       Se f.eks. Kommissionens interne arbejdsdokument om det indre marked set gennem befolkningens øjne: En oversigt over de 20 vigtigste spørgsmål, der optager borgere og virksomheder (SEK(2011) 1003 endelig af 16.8.2011).

[3]       Meddelelse om gennemførelsen af servicedirektivet: Et partnerskab for ny vækst i servicesektoren 2012-2015" (COM(2012) 261).

[4]       Rapport fra Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder af 15. november 2011.

[5]       Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om styring og partnerskab i det indre marked (2010/2289 INI) og Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2010 om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere (2010/2011 INI).

[6]       Gennemførelsesefterslæbet måles som antallet af direktiver, der ikke er blevet gennemført i tide.

[7]       Overensstemmelsesunderskud måles som antallet af direktiver, hvor der er indledt traktatbrudsprocedurer for manglende overensstemmelse.

[8]       I betragtning af deres betydning for væksten er det Kommissionens opfattelse, at for nye retsakter, der er opført i bilaget, bør medlemsstaterne acceptere at gå videre end aftalen i den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 om forklarende dokumenter (2011/C 369/02).

[9]       Beregnet fra den dato, hvor Kommissionen sender en åbningsskrivelse til afslutningen af den administrative fase.

[10]     Der tages hensyn til, at der i visse komplekse sager kan være behov for en længere implementeringsfase (jf. sag C-278/01, Kommissionen mod Spanien af 25.november 2003, særlig præmis 43 ff.).

[11]     Jf. Rapport fra Kommissionen til Det Europæiske Råd "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV - Tilpasning af EU's regulering til mikrovirksomheders behov" (KOM (2011) 803 endelig 23.11.2011).

[12]     Se Kommissionens henstilling af 29. juni 2009 om foranstaltninger til fremme af det indre marked (2009/524/EF) og meddelelsen "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid - Sammen om fornyet vækst"( KOM(2011) 206 endelig af 14.4.2011).

[13]     Se Kommissionens meddelelse "Intelligent regulering i Den Europæiske Union" (KOM (2010) 543 endelig, af 8.10.2010) og den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (2003/C 321/01).

[14]     Jf. en rapport om at minimere den administrative byrde for SMV’er og tilpasse EU-lovgivningen til mikrovirksomhedernes behov, jf. ovenfor.

[15]     F.eks. Borgernes Energiforum.

[16]     Til dette formål bør medlemsstaterne i højere grad udvikle kvikskranker, jf. rapporten om gennemførelse af servicedirektivet, som vedtages i dag.

[17]     Jf. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om administrativt samarbejde i informationssystemet for det indre marked (KOM(2011) 522).

[18]     Se også programmet for interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009.

[19]     Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Reinforcing effective problem-solving in the Single Market - unlocking SOLVIT's potential at the occasion of its 10th anniversary" (SWD(2012) 33 final af 24.2.2012).

[20]     Jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52 af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område; Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (KOM(2011) 793 endelig).

[21]     Jf. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om online tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (KOM(2011) 794 endelig).

[22]     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007, af 11.juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure.

[23]     Jf. Kommissionens henstilling 2009/524/EF af 29. juni 2009 om foranstaltninger til fremme af det indre marked –.

[24]             Product market monitoring, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender (2010b).

[25]             En omfattende præsentation af den foreslåede metode og dens kvantificerede resultater vil blive fremlagt i undersøgelsen "cost of non-Europe" (omkostninger ved ikke at virkeligøre Europa), der pt. er under udarbejdelse for Kommissionen af London Economics og PWC under teknisk opsyn af BEPA og offentliggøres i efteråret 2012

[26]     NACE-nomenklaturen, 2-cifret niveau.