Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017L0159

Rådets direktiv (EU) 2017/159 af 19. december 2016 om iværksættelse af den aftale vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, der er indgået den 21. maj 2012 af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund(ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i Den Europæiske Union (Europêche) (EØS-relevant tekst. )

OJ L 25, 31.1.2017, p. 12–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2017/159/oj

31.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/12


RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/159

af 19. december 2016

om iværksættelse af den aftale vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, der er indgået den 21. maj 2012 af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund(ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i Den Europæiske Union (Europêche)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 155, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Arbejdsgivere og arbejdstagere (»arbejdsmarkedets parter«) kan i henhold til artikel 155, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i fællesskab anmode om, at aftaler, der indgås af dem på EU-plan, iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen.

(2)

Den 14. juni 2007 vedtog Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren (»konventionen«). Konventionen har til formål at skabe et enkelt, sammenhængende instrument, der er et supplement til de internationale standarder for leve- og arbejdsvilkår i denne sektor og inkorporerer de reviderede og ajourførte standarder fra eksisterende internationale konventioner og henstillinger, der gælder for fiskere, samt de grundlæggende principper i andre internationale arbejdskonventioner.

(3)

Kommissionen har konsulteret arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 154, stk. 2, i TEUF om, hvorvidt anvendelsen i Unionen af bestemmelserne i konventionen skal fremmes.

(4)

Den 21. maj 2012 indgik Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (EFT), og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche), der ønskede at foretage et første skridt hen imod en kodificering af EU-retten på det sociale område inden for havfiskerisektoren og bidrage til at skabe lige vilkår for havfiskerisektoren i Unionen, en aftale om gennemførelsen af konventionen (»aftalen«).

(5)

Den 10. maj 2013 anmodede disse organisationer Kommissionen om at iværksætte aftalen ved en rådsafgørelse i overensstemmelse med artikel 155, stk. 2, i TEUF.

(6)

I forbindelse med artikel 288 i TEUF er det mest hensigtsmæssige retsmiddel til iværksættelse af aftalen et direktiv.

(7)

Kommissionen har udarbejdet sit direktivforslag i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 20. maj 1998 om tilpasning og fremme af den sociale dialog på fællesskabsplan under hensyntagen til de underskrivende parters repræsentative status samt lovligheden af hver enkelt bestemmelse i aftalen.

(8)

Dette direktiv bør ikke berøre gældende regler i Unionen, der er mere specifikke eller sikrer et højere beskyttelsesniveau for alle fiskere.

(9)

Dette direktiv bør ikke anvendes som begrundelse for en forringelse af det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagere på de områder, der er omfattet af aftalen.

(10)

I dette direktiv og den aftale, der er knyttet som bilag hertil, fastsættes minimumsstandarder; medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kan opretholde eller indføre gunstigere bestemmelser.

(11)

Med forbehold af bestemmelserne i aftalen om EU-arbejdsmarkedsparternes opfølgning og revision bør Kommissionen overvåge gennemførelsen af dette direktiv og iværksættelsen af aftalen og udføre en evaluering.

(12)

Arbejdsmarkedets parter forventer, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv tidligst træder i kraft samtidig med datoen for konventionens ikrafttræden. Derfor bør dette direktiv træde i kraft samtidig med konventionen.

(13)

Aftalen finder anvendelse på fiskere, der arbejder i en hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold om bord på fiskerfartøjer, der udøver havfiskeri, og som fører en medlemsstats flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion i en medlemsstat.

(14)

For at beskytte sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen for de fiskere, der arbejder i en hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, kan aftalen også gælde for alle andre fiskere om bord på samme fiskerfartøj.

(15)

Medlemsstaterne kan selv definere udtryk, der anvendes i aftalen, og som ikke er særskilt defineret deri, i overensstemmelse med national ret og praksis, således som det også er tilfældet for andre social- og arbejdsmarkedspolitiske direktiver, hvori der anvendes lignende udtryk, forudsat at de pågældende definitioner er i overensstemmelse med aftalens indhold.

(16)

I dette direktiv og i den aftale, der er knyttet som bilag hertil, tages der hensyn til bestemmelserne om forvaltning af fiskerikapaciteten som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1).

(17)

Medlemsstaterne kan efter fælles anmodning herom fra arbejdsmarkedets parter overlade det til disse at gennemføre dette direktiv, under forudsætning af at medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de til enhver tid kan garantere de resultater, der er tilstræbes i henhold til dette direktiv.

(18)

Kommissionen har underrettet Europa-Parlamentet i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF ved at fremsende teksten til sit forslag til direktiv indeholdende aftalen.

(19)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 20, 31 og 32.

(20)

Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre leve- og arbejdsvilkår og beskytte sundheden og sikkerheden for arbejdstagere inden for havfiskerisektoren, der er en tværnational sektor, som arbejder under forskellige medlemsstaters flag, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel 5, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21)

Ifølge Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis (2) fritager det forhold, at en aktivitet, der er omfattet af et direktiv, endnu ikke findes i en medlemsstat, ikke den pågældende medlemsstat fra sin forpligtelse til at vedtage love og administrative bestemmelser for at sikre, at alle direktivets bestemmelser gennemføres korrekt. Både retssikkerhedsprincippet og nødvendigheden af at sikre, at direktiverne retligt og ikke blot faktisk anvendes fuldt ud, kræver nemlig, at medlemsstaterne optager direktivets forskrifter i klar, præcis og gennemskuelig lovgivning, der indeholder bindende bestemmelser på det af direktivet berørte område. Denne forpligtelse påhviler medlemsstaterne med henblik på at forebygge enhver ændring af den på et givent tidspunkt eksisterende situation og med henblik på at sikre, at samtlige juridiske personer i Fællesskabet — heriblandt juridiske personer i andre medlemsstater, hvor en aktivitet, der er omfattet af direktivet, ikke findes — under alle omstændigheder klart og præcist kender deres rettigheder og forpligtelser. Ifølge fast retspraksis er det kun, når gennemførelsen af et direktiv af geografiske grunde ikke har nogen genstand, at gennemførelsen heraf ikke er obligatorisk. Medlemsstaterne bør i sådanne tilfælde underrette Kommissionen herom.

(22)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (3) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ved dette direktiv iværksættes den aftale vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren, der er indgået den 21. maj 2012 mellem arbejdsgivere og arbejdstagere (»arbejdsmarkedets parter«) på EU-plan inden for havfiskerisektoren, nemlig Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (EFT) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche).

Teksten til aftalen er gengivet i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser for arbejdstagere inden for havfiskerisektoren, der er gunstigere end dem, der er fastsat i dette direktiv.

2.   Gennemførelsen af dette direktiv må under ingen omstændigheder anvendes som tilstrækkelig begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne på de områder, dette direktiv omfatter. Dette berører dog ikke retten for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan til som følge af ændrede omstændigheder at vedtage andre retlige, administrative eller aftalemæssige bestemmelser end dem, der gælder på direktivets vedtagelsestidspunkt, forudsat at minimumsstandarderne i dette direktiv overholdes.

3.   Anvendelsen og fortolkningen af dette direktiv berører ikke EU-bestemmelser, nationale bestemmelser, sædvane eller praksis, der sikrer de pågældende arbejdstagere gunstigere vilkår.

Artikel 3

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 4

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 15. november 2019. De meddeler straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Kommissionen forelægger efter høring af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en rapport for Rådet om gennemførelsen, anvendelsen og evalueringen af dette direktiv senest den 15. november 2022.

Artikel 6

Dette direktiv træder i kraft på den dato, hvor Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren træder i kraft.

Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende datoen for ikrafttrædelse af nævnte konvention.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2016.

På Rådets vegne

L. SÓLYMOS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(2)  Se bl.a. Domstolens dom af 14. januar 2010, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik, sag C-343/08, ECLI:EU:C:2013:423.

(3)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14. ST12713/16 ADD 2.


BILAG

Aftale om gennemførelse af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren

ARBEJDSGIVERE OG ARBEJDSTAGERE (HEREFTER BENÆVNT »EU-ARBEJDSMARKEDETS PARTER«) INDEN FOR HAVFISKERI,

(1)

Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca)

(2)

Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og

(3)

Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche), ER

under henvisning til

(1)

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), særlig artikel 153-155

(2)

Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (»nr. C 188« eller »konventionen«)

(3)

ILO's henstilling om arbejdsforhold i fiskerisektoren, 2007 (»nr. R 199«)

(4)

ILO's henstilling om ansættelsesforhold, 2006 (»nr. R 198«)

(5)

retningslinjerne for havnestatskontrollører, som foretager inspektioner i henhold til 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren (nr. C 188), der blev vedtaget af ILO's Styrelsesråd på 309. møde den 13.-19. november 2010 (»PSC-F-retningslinjerne«)

(6)

Rådets afgørelse 2010/321/EU af 7. juni 2010 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (konvention nr. C 188)

(7)

meddelelse KOM(2011) 306 endelig af 31. maj 2011 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Vurdering af bestemmelserne for arbejdstagere om bord på havgående fiskerfartøjer, der er indeholdt i direktiv 2003/88/EF, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Internationale Arbejdskonferences 96. samling under Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (nr. C 188) blev vedtaget den 14. juni 2007.

(2)

Nr. C 188 blev vedtaget med 437 stemmer for, 2 imod og 22 hverken for eller imod. Alle tilstedeværende regeringsrepræsentanter (53 stemmer), alle tilstedeværende arbejdstagerrepræsentanter (25 stemmer) og alle arbejdsgiverrepræsentanter (22 stemmer) i de nuværende 27 medlemsstater i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »medlemsstaterne«) stemte for konventionens vedtagelse.

(3)

Globaliseringen har en stor indvirkning på fiskerisektoren, og fiskernes rettigheder skal fremmes og beskyttes.

(4)

ILO anser fiskeri for at være et risikoerhverv i forhold til andre erhverv.

(5)

Hensigten med nr. C 188 er at sikre, at fiskere har anstændige arbejdsforhold om bord på fiskerfartøjer hvad angår minimumskrav for arbejde om bord, ansættelsesvilkår, indkvartering og madvarer, beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, lægebehandling og social sikring.

(6)

I henhold til nr. C 188 skal medlemmer af ILO i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser udøve deres jurisdiktion og kontrol over fiskerfartøjer, som fører deres flag, ved at etablere et system, der sikrer overholdelse af kravene i konventionen.

(7)

I henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF kan aftaler, der indgås på vegne af Den Europæiske Union (»EU«), efter fælles anmodning fra EU-arbejdsmarkedets parter iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Europa-Kommissionen. På baggrund heraf har arbejdsmarkedets parter besluttet at indlede forhandlinger inden for de begrænsninger, der er fastsat i artikel 153 i TEUF, om at indgå en aftale om gennemførelse af visse dele af nr. C 188.

(8)

EU-arbejdsmarkedets parter anser dette initiativ for at være meget vigtigt med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til at ratificere konventionen, således at der skabes lige vilkår i EU og resten af verden vedrørende spørgsmål om fiskernes arbejds- og levevilkår om bord på fiskerfartøjer.

(9)

EU-arbejdsmarkedets parter betragter en aftale som et første skridt i retning af kodificeringen af den gældende EU-ret på det sociale område inden for fiskerisektoren.

(10)

Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere om bord på havgående fiskerfartøjer er i øjeblikket omfattet af bestemmelserne i artikel 21 i direktiv 2003/88/EF. Selv om artikel 13 og 14 i nr. C 188 stort set giver fiskerne et lavere beskyttelsesniveau end direktivet, har nogle af bestemmelserne i konventionens artikel 14 et højere beskyttelsesniveau. Derfor er EU-arbejdsmarkedets parter nået til enighed om sammenlægning af de omhandlede bestemmelser. Resultatet er et generelt højere beskyttelsesniveau. De berørte bestemmelser omfatter: høring af den kompetente myndighed for de nationale EU-arbejdsmarkedets parter inden fastlæggelsen af det minimale beskyttelsesniveau, det yderligere formål med hensyn til at begrænse træthed, kompenserende hvileperiode i tilfælde af tilladte dispensationer i forbindelse med et minimalt antal hviletimer eller et maksimalt antal arbejdstimer og forbedret beskyttelse efter nødsituationer.

(11)

Bestemmelserne i nr. C 188 om kvaliteten af lægebehandling, indkvartering, fødevarer, levevilkår, kompensation i tilfælde af farer og sygdomme og om social beskyttelse bør betragtes som henhørende under anvendelsesområdet for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for fiskere under henvisning til den særlige karakter af arbejdet om bord på et fiskerfartøj, såsom geografisk isolation, træthed og den for det meste fysiske art af det arbejde, der skal udføres.

(12)

Nr. C 188 gælder for alle fiskere, der er defineret i artikel 1, litra e), som »enhver person, der er ansat eller forhyret i hvilken som helst egenskab, eller som udøver erhvervsmæssig virksomhed om bord på et fiskerfartøj, herunder personer, som arbejder om bord, og som er aflønnet på grundlag af en andel af fangsten, men ikke lodser, flådepersonale, andre personer i permanent statslig tjeneste, landbaserede personer, som udfører arbejde om bord på et fiskerfartøj og fiskeriobservatører«. På grund af de begrænsninger, der er fastsat i TEUF, har EU-arbejdsmarkedets parter dog ikke beføjelse til at aftale tekster, der skal gennemføres ved en rådsafgørelse, der berører fiskere, som hverken arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold. Anvendelsen af forskellige eller manglende standarder for disse fiskere, mens de er til stede på det samme fartøj sammen med fiskere, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, kan dog have indflydelse over for sidstnævnte på den generelle sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, herunder leve- og arbejdsforhold. For at beskytte fiskere, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, finder EU-arbejdsmarkedets parter det derfor berettiget, at denne aftale ikke kun gælder for fiskere, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, men også for alle andre fiskere, som er til stede på samme fartøj.

(13)

Den mest hensigtsmæssige retsakt til iværksættelse af denne aftale er et direktiv efter betydningen i artikel 288 i TEUF, som er bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler, og

idet medlemsstaterne opfordres til:

(1)

at ratificere nr. C 188 i betragtning af medlemsstaternes enighed på tidspunktet for konventionens vedtagelse og på grund af de betydelige forskelle mellem anvendelsesområdet og de områder, der er omfattet af konventionen på den ene side, og denne aftale på den anden side

(2)

at udarbejde et ensartet gyldigt dokument, jf. artikel 41 i nr. C 188, der skal gennemføres i hele Den Europæiske Union

(3)

at udvikle en harmoniseret politik for havnestatskontrol af fiskerfartøjer, der er omfattet af nr. C 188, der skal gennemføres i hele Den Europæiske Union på grundlag af PSC-F-retningslinjerne, og

idet der fremsættes fælles anmodning om, at

denne aftale gennemføres ved et rådsdirektiv,

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

DEL 1

DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE

DEFINITIONER

Artikel 1

I denne aftale forstås ved:

a)    fiskeri : fangst, eller fangst og forarbejdning, af fisk eller andre levende ressourcer fra havet

b)    kommercielt fiskeri : alt fiskeri med undtagelse af subsistensfiskeri og lystfiskeri

c)    kompetent myndighed : den minister, det ministerium eller anden myndighed, som af en medlemsstat er bemyndiget til at udstede og håndhæve forskrifter, bekendtgørelser eller andre bestemmelser, der har retskraft for genstanden i den pågældende bestemmelse

d)    høring : den kompetente myndigheds høring af de organisationer, der repræsenterer de pågældende arbejdsgivere og arbejdstagere, og især de organisationer, der i givet fald repræsenterer ejere af fiskerfartøjer og fiskere

e)    ejer af fiskerfartøj eller ejer : ejeren af et fiskerfartøj eller en hvilken som helst anden organisation eller person, såsom en operatør, agent eller en bareboat-befragter, som har overtaget ansvaret for fartøjets drift fra ejeren, og som ved denne ansvarsoverdragelse har accepteret at overtage alle opgaver og pligter, der er pålagt ejere af fiskerfartøjer i overensstemmelse med denne aftale, uanset om andre organisationer eller personer opfylder visse af opgaverne eller pligterne på vegne af ejeren af et fiskerfartøj

f)    fisker : enhver person, som er ansat eller forhyret, eller som arbejder i en hvilken som helst egenskab om bord på et fiskerfartøj på de betingelser, der er fastsat i artikel 2, men ikke lodser og landbaseret personel, der udfører arbejde om bord på et fiskerfartøj, mens det ligger ved kaj

g)    ansættelseskontrakt for fiskere : en ansættelseskontrakt, vedtægter eller andre lignende ordninger, eller enhver anden kontrakt, der regulerer fiskerens leve- og arbejdsforhold om bord på et fiskerfartøj

h)    fiskerfartøj eller fartøj : ethvert skib eller enhver båd, der fører en medlemsstats flag eller er registreret under medlemsstatens fulde jurisdiktion, uanset art og ejerforhold, og som anvendes eller er bestemt til kommercielt fiskeri

i)    længde (L) : længden fra stævnens forside til rorstammens akse på vandlinjen, dog mindst 96 % af den totale længde på en vandlinje ved 85 % af den mindste sidehøjde fra kølens overkant; i fartøjer konstrueret med styrlastighed skal den vandlinje, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinjen

j)    længden mellem perpendikulærerne (LBP) : afstanden mellem den forreste og den agterste perpendikulær, afstanden mellem den forreste og den agterste perpendikulær, den forreste perpendikulær skal være sammenfaldende med stævnens forkant til den vandlinje, på hvilken længden (L) måles; den agterste perpendikulær skal være sammenfaldende med rorstammens akse på nævnte vandlinje

k)    skipper : den fisker, der har kommandoen over et fiskerfartøj

l)    rekrutterings- og arbejdsformidlingstjeneste : enhver person, virksomhed, institution, ethvert agentur eller enhver anden organisation i den offentlige eller private sektor, som er involveret i rekruttering af fiskere på vegne af ejere af fiskerfartøjer, eller som anviser fiskere til disse

m)    privat arbejdsformidlingsagentur : enhver person, virksomhed, institution, ethvert agentur eller enhver anden organisation i den private sektor, der beskæftiger eller hyrer fiskere med henblik på at stille disse til rådighed for ejere af fiskerfartøjer, der giver dem deres opgaver og fører tilsyn med gennemførelsen af disse opgaver.

ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 2

1.   Medmindre andet er anført, gælder denne aftale for:

a)

alle fiskere, der arbejder i en hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold på fiskerfartøjer, der udøver i kommercielt fiskeri

b)

alle andre fiskere, som er til stede på det samme fartøj sammen med fiskere, der er omhandlet i litra a), med henblik på at sikre beskyttelsen af den overordnede sikkerhed og sundhed.

2.   I tilfælde af tvivl om, hvorvidt et fartøj udøver kommercielt fiskeri, afgøres spørgsmålet af den kompetente myndighed efter en høring.

3.   En medlemsstat kan efter en høring helt eller delvist yde den beskyttelse, der under denne aftale ydes til fiskere, som arbejder på fartøjer med en længde på 24 meter eller derover, til fiskere, der arbejder på mindre fartøjer.

Artikel 3

1.   Såfremt anvendelsen af denne aftale skaber særlige problemer af væsentlig karakter i betragtning af de særlige arbejdsforhold for fiskere eller de pågældende fiskerfartøjers fiskerioperationer, kan en medlemsstat af objektive grunde og efter en høring fritage begrænsede kategorier af fiskere eller fiskerfartøjer fra kravene i denne aftale eller fra visse af dens bestemmelser.

2.   I tilfælde af fritagelser i henhold til foregående stykke træffer den kompetente myndighed i givet fald foranstaltninger til gradvist at udvide kravene i denne aftale til at omfatte alle kategorier af berørte fiskere eller fiskerfartøjer inden for en periode på højst 5 år efter denne aftales ikrafttræden.

3.   Anvendelsen af denne artikel berettiger under ingen omstændigheder til at sænke det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne på de områder, der er omfattet af EU-retten på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden.

Artikel 4

Denne aftale berører i intet tilfælde love, kendelser, sædvane eller overenskomster mellem ejerne af fiskerfartøjer og fiskere, som sikrer gunstigere vilkår over for fiskere end dem, der er fastsat i denne aftale.

DEL 2

GENERELLE PRINCIPPER

ANSVAR FOR SÅ VIDT ANGÅR EJERE AF FISKERFARTØJER, SKIPPERE OG FISKERE

Artikel 5

1.   Denne artikel finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i direktiv 93/103/EF.

2.   Ejeren af fiskerfartøjet har det overordnede ansvar for at sikre, at skipperen har de nødvendige ressourcer og midler, således at denne kan overholde forpligtelserne i denne aftale.

3.   For at garantere sikkerheden for fiskere om bord og den sikre drift af fartøjet omfatter skipperens ansvar bl.a., men er ikke begrænset til:

a)

etablering af et tilsyn i relation hertil samt sikring af, at fiskerne udfører deres arbejde på de bedste betingelser for sikkerhed og sundhed

b)

ledelsesopgaver i forbindelse med fiskere under hensyntagen til sikkerhed og sundhed, herunder forebyggelse af træthed

c)

fremme af uddannelsestiltag, der skal øge bevidstheden om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen om bord, og

d)

sikring af, at regler om navigationssikkerhed, vagthold og dermed forbundne standarder for godt sømandskab overholdes.

4.   Skipperen må ikke hindres af ejeren af fiskerfartøjet i at træffe afgørelser, som efter skipperens faglige bedømmelse er nødvendige af hensyn til sikkerheden for fiskere om bord eller fartøjet og dets navigationssikkerhed og sikre drift.

5.   Fiskerne skal følge skipperens lovlige ordrer og gældende sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger.

DEL 3

MINIMUMSKRAV VEDRØRENDE ARBEJDE OM BORD PÅ FISKERFARTØJER

MINDSTEALDER

Artikel 6

1.   Denne artikel finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i direktiv 94/33/EF.

2.   Mindstealderen for arbejde om bord på et fiskerfartøj er 16 år, på betingelse af at en ung person ikke længere er underlagt fuld skolepligt i henhold til national lov. Den kompetente myndighed kan dog tillade en mindstealder på 15 år for personer, som ikke længere er underlagt fuld skolepligt i henhold til national lov, og som er under erhvervsuddannelse inden for fiskeri.

3.   Den kompetente myndighed kan give personer på 15 år tilladelse til at udføre lettere arbejde i skoleferierne i overensstemmelse med national lov og praksis. I sådanne tilfælde afgør den efter en høring, hvilke former for arbejde der er tilladt, og fastsætter de betingelser, på hvilke dette arbejde skal udføres, og de påkrævede hvileperioder.

4.   Mindstealderen for tildeling af aktiviteter om bord på fiskerfartøjer, som på grund af deres art eller de forhold, under hvilke de udføres, kan udgøre en fare for unge personers sundhed, sikkerhed, fysiske, psykiske eller sociale udvikling, uddannelse og moralske integritet, må ikke være under 18 år.

5.   De former for aktiviteter, der er omhandlet i stk. 4 i denne artikel, fastsættes i nationale love og bestemmelser eller af den kompetente myndighed efter høring, under hensyntagen til de pågældende risici og de gældende internationale standarder.

6.   Udførelsen af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 4 i denne artikel, fra det fyldte 16. år, for så vidt som en ung person ikke længere er omfattet af fuld skolepligt i henhold til national lov, kan tillades af nationale love og bestemmelser eller ved en afgørelse truffet af den kompetente myndighed efter høring, forudsat at de unge personers sundhed, sikkerhed, fysiske, psykiske eller sociale udvikling, uddannelse og moralske integritet er fuldt beskyttet, og at de pågældende unge har fået en tilstrækkelig specifik undervisning eller erhvervsuddannelse og har fuldført en grundlæggende sikkerhedsuddannelse før første påmønstring. Kravene i artikel 7, stk. 3, i direktiv 94/33/EF skal overholdes.

7.   Det er ikke tilladt at forhyre fiskere under 18 år i forbindelse med natarbejde. I denne artikel forstås »nat« i henhold til national lov og praksis. Den dækker en periode på mindst ni timer, der begynder senest ved midnat og slutter tidligst kl. 5. Den kompetente myndighed kan give dispensation i forbindelse med den strenge overholdelse af begrænsningen af natarbejde, forudsat at kravene i artikel 9 direktiv 94/33/EF overholdes, når:

a)

den effektive uddannelse af de pågældende fiskere i henhold til etablerede programmer og planer ellers ville blive forhindret, eller

b)

opgavens specifikke art eller et anerkendt uddannelsesprogram kræver, at fiskere, der er omfattet af dispensationen, udfører opgaver om natten, og myndigheden efter en høring, fastslår, at arbejdet ikke vil få negativ indvirkning på deres sundhed og velbefindende.

8.   Intet i denne artikel berører andre forpligtelser, der påhviler medlemsstaten som følge af ratificeringen af internationale arbejdskonventioner, der garanterer bedre beskyttelse af unge fiskere, der er omfattet af denne artikel.

LÆGEUNDERSØGELSE

Artikel 7

1.   Ingen fisker må arbejde om bord på et fiskerfartøj uden en gyldig lægeerklæring, som attesterer, at denne er egnet til at udføre sine opgaver.

2.   Den kompetente myndighed kan efter en høring give dispensation fra anvendelsen af stk.1 i denne artikel, under hensyntagen til fiskernes sikkerhed og sundhed, fartøjets størrelse, adgang til lægehjælp og evakuering, fangstrejsens varighed, fiskeriområde og -type.

3.   Dispensationerne i stk. 2 i denne artikel finder ikke anvendelse på en fisker, der arbejder på et fiskerfartøj med en længde på 24 meter og derover, eller som normalt er på havet i mere end tre dage ad gangen. I påtrængende tilfælde kan den kompetente myndighed tillade en fisker at arbejde på et sådant fartøj i en periode af en begrænset og nærmere fastsat varighed, indtil der kan tilvejebringes en lægeerklæring, forudsat at fiskeren er i besiddelse af en udløbet lægeerklæring af nyere dato.

Artikel 8

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger om:

a)

arten af lægeundersøgelser

b)

formen på og indholdet af lægeerklæringer

c)

udstedelsen af en lægeerklæring af en behørigt kvalificeret læge eller, for så vidt angår erklæringer, der udelukkende vedrører synet, af en person, der af den kompetente myndighed anerkendes som kvalificeret til at udstede en sådan erklæring; disse personer skal være helt uafhængige i udøvelsen af deres faglige vurdering

d)

hyppigheden af lægeundersøgelser og gyldighedsperioden for lægeerklæringer

e)

retten til endnu en undersøgelse, der er bindende, hos en uafhængig læge, der er blevet udpeget af medlemsstaten som opmand,

i)

hvis en person er blevet nægtet en lægeerklæring, eller har fået pålagt begrænsninger på det arbejde, denne kan udføre

ii)

hvis en person i sin undersøgelse har tilkendegivet, at denne anser sig for uegnet til at varetage sine opgaver om bord på et fiskerfartøj, men den pågældendes læge udsteder en lægeerklæring, der bekræfter, at personen ikke desto mindre er fysisk egnet til at udføre sine opgaver om bord på et fiskerfartøj

iii)

hvis en person er blevet nægtet en lægeerklæring, eller har fået pålagt begrænsninger på det arbejde, denne kan udføre, og hvis de lægelige årsager til afslaget er forsvundet

f)

andre relevante krav.

Artikel 9

Ud over de minimumskrav, der er fastsat i artikel 7 og 8, gælder følgende på et fiskerfartøj med en længde på 24 meter og derover, eller på et fartøj, som normalt er på havet i mere end tre dage ad gangen:

a)

fiskerens lægeerklæring skal som minimum anføre, at:

i)

Fiskerens hørelse og syn er tilfredsstillende for fiskerens arbejde på fartøjet, og

ii)

fiskeren lider ikke af en medicinsk tilstand, der kan forventes forværret af arbejde til søs eller gøre fiskeren uegnet til det pågældende arbejde eller bringe andre ombordværendes sikkerhed og sundhed i fare.

b)

Lægeerklæringen skal være gyldig i en periode på højst to år, medmindre fiskeren er under 18 år, idet den maksimale gyldighedsperiode i så fald er et år.

c)

Hvis en erklærings gyldighedsperiode udløber under en fangstrejse, er erklæringen fortsat i kraft indtil afslutningen af denne fangstrejse.

DEL 4

ANSÆTTELSESVILKÅR

BEMANDING

Artikel 10

1.   Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der kræver, at ejere af fiskerfartøjer, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, og som sikrer, at deres fartøjer er tilstrækkeligt og sikkert bemandede med henblik på navigationssikkerheden og driften af fartøjet og føres af en kompetent skipper.

2.   Ud over de krav, der er fastsat i stk. 1 i denne artikel, skal den kompetente myndighed for fiskerfartøjer med en længde på 24 meter og derover indføre et minimumsniveau for bemanding med henblik på fartøjets navigationssikkerhed med angivelse af, hvor mange fiskere og hvilke kvalifikationer der kræves.

3.   Den kompetente myndighed kan efter en høring fastsætte andre krav end de i stk. 2 i nærværende artikel omhandlede. Medlemsstaten sikrer sig dog, at de andre krav:

a)

er egnede til at sikre den fulde opfyldelse af det generelle mål og formål i denne artikel og i artikel 11 nedenfor

b)

gennemfører denne artikels stk. 2 og

c)

ikke indebærer fare for fiskernes sikkerhed og sundhed.

ARBEJDS- OG HVILETID

Artikel 11

1.

a)

Artikel 3-6 samt artikel 8 og 21 i direktiv 2003/88/EF finder ikke anvendelse på fiskere, der er omfattet af denne aftale.

b)

Hver medlemsstat vedtager dog love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der kræver, at ejere af fiskerfartøjer, der fører dens flag, sikrer, at fiskere har ret til tilstrækkelig hvile, og at fiskernes arbejdstid begrænses til 48 timer om ugen i gennemsnit, beregnet over en referenceperiode på ikke over tolv måneder.

2.

a)

Inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1, litra b), og stk. 3 og 4 i denne artikel, træffer hver medlemsstat efter en høring de nødvendige foranstaltninger til — under hensyntagen til behovet for at beskytte fiskernes sikkerhed og sundhed og for at begrænse træthed — at sikre:

i)

at arbejdstiden begrænses til et maksimalt antal timer, som ikke må overskrides inden for et givet tidsrum, eller

ii)

et minimalt antal hviletimer, som skal gives inden for et givet tidsrum.

b)

Det maksimale antal arbejdstimer eller det minimale antal hviletimer fastsættes ved lov, forskrift eller administrative bestemmelser eller i kollektive aftaler eller i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

3.   Grænserne for arbejds- eller hviletid fastsættes enten:

a)

som et maksimalt antal arbejdstimer, som ikke må overstige:

i)

14 timer i en given 24 timers periode og

ii)

72 timer i en given 7-dages periode

eller

b)

som et minimalt antal hviletimer, som ikke må være under:

i)

10 timer i en given 24 timers periode og

ii)

77 timer i en given 7-dages periode.

4.   Hviletimerne kan højst inddeles i to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst seks timer, og tidsrummet mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer.

5.   I overensstemmelse med de almindelige principper om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed kan medlemsstaterne af objektive eller tekniske årsager eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse give dispensation for grænserne i stk. 1, litra b), og stk. 3 og 4, herunder fastlæggelsen af referenceperioder. Sådanne dispensationer følger så vidt muligt de givne standarder, men der kan tages hensyn til hyppigere eller længere frihedsperioder eller bevilling af kompenserende frihed for fiskerne.

Disse dispensationer kan fastsættes ved:

a)

love eller administrative bestemmelser, forudsat at der finder en høring sted, og der arbejdes på at fremme alle relevante former for arbejdsmarkedsdialog, eller

b)

kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets organisationer.

6.   Hvis der gives dispensation i henhold til stk. 5 for begrænsningerne i stk. 3, får de berørte fiskere kompenserende hviletid, så snart det er praktisk muligt.

7.   Intet i denne artikel må anses for at berøre skipperens ret til at kræve, at en fisker arbejder det antal timer, som er nødvendigt for den umiddelbare sikkerhed for fartøjet, de ombordværende eller fangsten, eller for at yde bistand til andre både, skibe eller personer i havsnød. I overensstemmelse hermed kan skipperen se bort fra hviletid og kræve, at en fisker arbejder det antal timer, som er nødvendigt, indtil den normale situation er genoprettet. Så snart som muligt efter genoprettelsen af den normale situation sørger skipperen for, at fiskere, som har udført arbejde i en planlagt hvileperiode, får en tilstrækkelig hvileperiode.

8.   Hver medlemsstat kan fastsætte, at fiskere om bord på fiskerfartøjer, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, og som ifølge national lovgivning eller praksis ikke må drive fiskeri i en given periode af kalenderåret på mere end en måned, skal tage årlig ferie i den pågældende periode, jf. artikel 7 i direktiv 2003/88/EF.

BESÆTNINGSLISTE

Artikel 12

Ethvert fiskerfartøj skal have en besætningsliste, og der udleveres en kopi til bemyndigede personer på land inden fartøjets afrejse, eller den meddeles fra fartøjet umiddelbart efter skibets afrejse. Den kompetente myndighed afgør, til hvem og hvornår sådanne oplysninger videregives, og til hvilket formål.

ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR FISKERE

Artikel 13

Artikel 14-18 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i direktiv 91/533/EØF.

Artikel 14

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger:

a)

der kræver, at fiskere, der arbejder på fartøjer, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, er beskyttet af en ansættelseskontrakt for fiskere, som de kan forstå, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, og

b)

som præciserer de oplysninger, der som minimum skal indgå i fiskerens ansættelseskontrakt i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I til denne aftale.

Artikel 15

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger vedrørende:

a)

procedurer, der sikrer, at fiskeren har mulighed for at gennemgå og søge råd vedrørende vilkårene i fiskerens ansættelseskontrakt, før den indgås

b)

eventuel journalføring i forbindelse med fiskerens arbejde i henhold til en sådan kontrakt og

c)

midler til tvistbilæggelse i forbindelse med en fiskers ansættelseskontrakt.

Artikel 16

Fiskerens ansættelseskontrakt, hvoraf fiskeren skal have udleveret en kopi, skal forefindes om bord og være tilgængelig for fiskeren og, i henhold til national lov og praksis, for andre interesserede parter efter anmodning.

Artikel 17

Artikel 14-16 i og bilag I til denne aftale finder ikke anvendelse på en ejer af et fiskerfartøj, som er alene om at betjene fartøjet.

Artikel 18

Det påhviler ejeren af fiskerfartøjet at sikre, at den enkelte fisker er i besiddelse af en skriftlig ansættelseskontrakt for fiskere, der er underskrevet af alle parter til den pågældende aftale, og som sikrer fiskeren rimelige arbejds- og levevilkår om bord på fartøjet, jf. denne aftale.

HJEMSENDELSE

Artikel 19

1.   Hver medlemsstat sikrer, at fiskerne på et fiskerfartøj, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, og som anløber en havn i udlandet har ret til hjemsendelse, i tilfælde af at fiskerens ansættelseskontrakt er udløbet eller behørigt ophævet af en eller flere af parterne i denne aftale, eller fiskeren ikke længere er i stand til at udføre de opgaver, der kræves i henhold til fiskerens ansættelseskontrakt, eller ikke kan forventes at udføre dem under de specifikke forhold. Dette gælder også for fiskere fra det pågældende fartøj, som af samme årsager overføres fra fartøjet til en udenlandsk havn.

2.   Omkostningerne ved hjemsendelsen i henhold til stk. 1 i denne artikel afholdes af ejeren af fartøjet, undtagen hvis der i henhold til nationale love, bestemmelser eller andre foranstaltninger er konstateret grov misligholdelse fra fiskerens side af dennes forpligtelser i medfør af fiskerens ansættelseskontrakt.

3.   Medlemsstaterne fastlægger ved hjælp af love, bestemmelser eller andre foranstaltninger de præcise omstændigheder, der berettiger en fisker, der er omfattet af stk. 1 i denne artikel, til hjemsendelse, den maksimale længde af arbejdsperioder om bord, hvorefter fiskeren er berettiget til hjemsendelse, og de destinationer, hvortil fiskere kan hjemsendes.

4.   Hvis en ejer af et fiskerfartøj undlader at sørge for den hjemsendelse, der er omhandlet i denne artikel, sørger den medlemsstat, hvis flag fartøjet fører, for hjemsendelse af den berørte fisker og har ret til at inddrive omkostningerne hos ejeren af fiskerfartøjet.

5.   Nationale love og bestemmelser berører ikke den eventuelle ret, som en ejer af et fiskerfartøj har, til at inddrive hjemsendelsesomkostningerne i henhold til kontraktmæssige ordninger med tredjemand.

PRIVATE ARBEJDSMARKEDSTJENESTER

Artikel 20

1.   Denne artikel finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i direktiv 2008/104/EF.

2.   I denne artikel forstås ved private arbejdsmarkedstjenester tjenester i forbindelse med rekruttering og anvisning i den private sektor og private arbejdsformidlingsagenturer.

3.   Medlemsstaterne:

a)

forbyder private arbejdsmarkedstjenester at anvende metoder, mekanismer eller lister, der har til formål at forhindre, at fiskere påtager sig arbejde og

b)

kræver, at ingen gebyrer eller andre afgifter til private arbejdsmarkedstjenester afholdes direkte eller indirekte, helt eller delvis af fiskeren.

4.   Intet i denne artikel er til hinder for, at en medlemsstat, der har ratificeret nr. C 188, udøver sin eventuelle ret inden for de begrænsninger, der er fastsat i konventionen, til at uddelegere visse forpligtelser i henhold til nr. C 188 til private arbejdsformidlingsagenturer.

DEL 5

SIKKERHED OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

FØDEVARER OG INDKVARTERING

Artikel 21

1.   Artikel 22-25 finder anvendelse med forbehold af direktiv 93/103/EF.

2.   Nationale bestemmelser, der gennemfører artikel 22-25, følges med behørig hensyntagen til hygiejne og overordnet sikkerhed, sundhed og komfortable vilkår.

Artikel 22

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger for fiskerfartøjer, som fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, med hensyn til indkvartering, fødevarer og drikkevand om bord.

Artikel 23

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der kræver, at indkvarteringsforholdene om bord på fiskerfartøjer, som fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, er af en tilstrækkelig størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt udstyret til arbejdet på fiskerfartøjet og den tidsmæssige varighed af fiskernes ophold på båden. Sådanne foranstaltninger skal efter forholdene især omhandle følgende spørgsmål:

a)

godkendelse af planer for opførelse eller ombygning af fiskerfartøjer i forbindelse med indkvartering

b)

vedligeholdelse af rum til indkvartering og kabys

c)

ventilation, opvarmning, køling og belysning

d)

begrænsning af overdreven støj og vibrationer

e)

beliggenhed, størrelse, byggematerialer, inventar og indretning af soverum, messer og lignende rum til indkvartering

f)

sanitære faciliteter, herunder toiletter og vaskefaciliteter, og tilstrækkelig forsyning med varmt og koldt vand og

g)

procedurer for behandlingen af klager vedrørende indkvartering, der ikke opfylder kravene i denne aftale.

Artikel 24

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, i henhold til hvilke det kræves, at:

a)

de fødevarer, der medbringes og serveres om bord, har en tilstrækkelig næringsværdi og kvalitet og forefindes i tilstrækkelig mængde

b)

drikkevand er af tilstrækkelig kvalitet og forefindes i tilstrækkelig mængde og

c)

fødevarer og vand leveres af ejeren af fiskerfartøjet uden omkostninger for fiskerne i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser kan omkostningen dog modregnes som en driftsomkostning, hvis den kollektive overenskomst eller fiskerens ansættelseskontrakt indeholder bestemmelser om en deleordning.

Artikel 25

De love, bestemmelser og andre foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 22-24 tager hensyn til bilag II til denne aftale.

SUNDHEDSBESKYTTELSE OG LÆGEBEHANDLING, BESKYTTELSE I TILFÆLDE AF ERHVERVSSYGDOM, ARBEJDSSKADE ELLER DØDSFALD

Artikel 26

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser og andre foranstaltninger, der kræver, at en fisker om bord på et fiskerfartøj, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion,:

a)

har ret til lægebehandling på land og til rettidigt at blive bragt i land til behandling, såfremt fiskeren pådrager sig en alvorlig skade eller sygdom

b)

af ejeren af fiskerfartøjet får sundhedsbeskyttelse og lægebehandling, når fiskeren er

i)

om bord, eller

ii)

opholder sig i en havn uden for det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse og

c)

desuden ved erhvervssygdom eller arbejdsskade har adgang til passende lægebehandling i overensstemmelse med statens nationale love, bestemmelser eller praksis.

Artikel 27

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der kræver, at sundhedsbeskyttelse og lægebehandling, der er omhandlet i artikel 26, stk. b),:

a)

er underlagt de relevante bestemmelser i direktiv 92/29/EØF og artikel 28 i det følgende, såfremt fiskeren er om bord, og

b)

omfatter lægebehandling og tilknyttede materiel bistand og støtte under lægebehandlingen, hvis fiskeren opholder sig i en havn uden for det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse.

Artikel 28

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, i henhold til hvilke det kræves, at:

a)

de lægemidler og det medicinske udstyr, der medtages om bord på et fiskerfartøj, ud over kravene i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 92/29/EØF også afhænger af fiskeriområdet

b)

den særlige uddannelse af fiskere ud over kravene i artikel 5, stk. 3, i direktiv 92/29/EØF også tager hensyn til antallet af fiskere om bord, fiskeriområdet og fangstrejsens længde

c)

de retningslinjer, der er anført i artikel 5, stk. 1, i direktiv 92/29/EØF, er på et sprog og i et format, der forstås af de uddannede fiskere, der er nævnt i denne artikels litra b)

d)

den lægelige rådgivning, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/29/EØF, også er tilgængelig via satellitkommunikation og, at fiskerfartøjer, der fører medlemsstatens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, er udstyret til radio- eller satellitkommunikation med henblik på at kunne modtage en sådan rådgivning og

e)

fiskerfartøjer, som fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, medbringer en lægelig vejledning, der er vedtaget eller godkendt af den kompetente myndighed, eller den seneste udgave af International Medical Guide for Ships.

Artikel 29

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, i henhold til hvilke det kræves, at:

a)

i det omfang, det er foreneligt med medlemsstatens nationale lov og praksis, leveres den lægebehandling, som er anført i artikel 26, stk. b), og endvidere i artikel 28, uden omkostninger for fiskeren, og at

b)

ejeren af et fiskerfartøj afholder udgifterne til lægebehandlingen indtil fiskerens hjemsendelse, og fiskeren er fritaget i henhold til denne artikels litra a), for så vidt som det land, der er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse, ikke dækker omkostningerne inden for dets sociale sikringsordning, og at

c)

ejeren af fartøjet er ansvarlig for afholdelsen af omkostningerne i forbindelse med lægebehandlingen, som er anført i artikel 26, litra c), i det omfang det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse, ikke dækker omkostningerne inden for dets sociale sikringsordning.

Artikel 30

Nationale love eller bestemmelser kan tillade at se bort fra ansvaret for at afholde de omkostninger i forbindelse med lægebehandling, som ejeren af et fartøj har, jf. artikel 29, stk. b) og c), hvis skaden indtraf på anden måde end ved arbejde på fiskerfartøjet, eller hvis sygdom eller invaliditet blev fortiet under forhyringen, eller ejeren af fiskerfartøjet kan godtgøre, at skaden eller sygdommen skyldtes bevidst forsømmelighed fra fiskerens side.

Artikel 31

1.   Hver medlemsstat træffer foranstaltninger til at beskytte fiskerne, i henhold til nationale love, bestemmelser eller praksis i forbindelse med erhvervssygdom, arbejdsskade eller dødsfald.

2.   I tilfælde af skade som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, skal fiskeren have adgang til den tilsvarende kompensation i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.

3.   I det omfang det land, der er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse, ikke dækker den beskyttelse, der er anført i stk. 1, og 2, i denne artikel inden for dets sociale sikringsordning, er ejeren af fartøjet ansvarlig for beskyttelsen.

Artikel 32

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende inden for fiskerisektoren, kan det finansielle ansvar for ejeren af fiskerfartøjet i henhold til artikel 29 og 31 sikres gennem:

a)

en ansvarsordning for ejere af fiskerfartøjer eller

b)

en obligatorisk forsikring, arbejdstagerkompensation eller andre ordninger.

SIKKERHED OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN SAMT FOREBYGGELSE AF ULYKKER

Artikel 33

Artikel 34-36 finder anvendelse med forbehold af direktiv 89/391/EØF, direktiv 92/29/EØF og direktiv 93/103/EF.

Artikel 34

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger vedrørende:

a)

forebyggelse af arbejdsulykker, erhvervssygdomme og arbejdsbetingede risici om bord på fiskerfartøjer, herunder risikovurdering og -styring, uddannelse og undervisning af fiskerne, mens de er om bord

b)

uddannelse af fiskere i, hvordan man håndterer de forskellige typer fiskeredskaber, som de skal bruge, under hensyntagen til det fiskeri, som de skal deltage i

c)

forpligtelserne for ejere af fiskerfartøjer, fiskere og andre berørte parter, under behørig hensyntagen til sikkerhed og sundhed for fiskere under 18 år

d)

rapportering og undersøgelse af ulykker om bord på fiskerfartøjer, der fører medlemsstatens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, og

e)

oprettelse af blandede udvalg om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen eller, efter høring, af andre kompetente organer.

Artikel 35

1.   Kravene i denne artikel gælder for alle fiskerfartøjer under hensyntagen til antallet af fiskere om bord, fiskeriområdet og fangstrejsens varighed.

2.   Den kompetente myndighed:

a)

kræver efter en høring, at ejeren af fartøjet i overensstemmelse med nationale love, bestemmelser, kollektive overenskomster og national praksis, fastlægger procedurer om bord til forebyggelse af arbejdsulykker og -skader og erhvervssygdomme, under hensyntagen til de særlige farer og risici på det pågældende fiskerfartøj, og

b)

kræver, at ejerne af fiskerfartøjer, skippere, fiskere og andre relevante personer får tilstrækkelig og passende vejledning, uddannelsesmateriale og andre relevante oplysninger om, hvordan man skal vurdere og styre risici i relation til sikkerhed og sundhed om bord på fiskerfartøjer.

3.   Ejere af fiskerfartøjer:

a)

sikrer, at hver enkelt fisker om bord er forsynet med hensigtsmæssigt beskyttelsestøj og personlige værnemidler

b)

sikrer, at hver enkelt fisker om bord har gennemgået en grundlæggende sikkerhedsuddannelse, som er godkendt af den kompetente myndighed, og

c)

sikrer, at fiskerne får tilstrækkelig og praktisk kendskab til udstyr og dets virkemåder, herunder relevante sikkerhedsforanstaltninger, før de anvender udstyret eller deltager i de pågældende fiskerioperationer.

Artikel 36

Risikovurdering i relation til fiskeriet udføres med deltagelse af fiskere eller deres repræsentanter, hvis det er relevant.

DEL 6

ÆNDRINGER

Artikel 37

1.   Efter enhver ændring af bestemmelser i konventionen og efter anmodning fra en af aftalens underskrivende parter vil der blive udført en gennemgang af anvendelsen af denne aftale og dens bilag.

2.   Efter enhver ændring i EU-lovgivningen, som måtte berøre denne aftale og efter anmodning fra en af aftalens underskrivende parter udføres der til enhver tid en evaluering og en gennemgang af denne aftale.

DEL 7

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 38

De underskrivende parter indgår denne aftale på betingelse af, at den først træder i kraft fra den dato, hvor konventionen træder i kraft. Konventionen træder i kraft tolv måneder efter datoen, på hvilken ratificeringen af ILO's ti medlemsstater, heraf er otte kyststater, er blevet registreret hos generaldirektøren for Det Internationale Arbejdsbureau.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede underskrevet denne aftale.

UDFÆRDIGET I Göteborg, Sverige, den enogtyvende maj to tusind og tolv.

Javier GARAT, formand for Europêche

Giampaolo BUONFIGLIO, formand for Copa-Cogeca, arbejdsgruppen vedrørende fisk

Eduardo CHAGAS, generalsekretær for ETF

BILAG I

ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR FISKERE

Ansættelseskontrakten for fiskere skal indeholde følgende oplysninger, medmindre en eller flere af dem er overflødig, fordi spørgsmålet eventuelt er reguleret i anden sammenhæng i nationale love, bestemmelser eller kollektive overenskomster, alt efter hvad der er gældende:

a)

fiskerens efternavn og andre navne, fødselsdag eller alder og fødested

b)

tidspunkt og sted for kontraktens indgåelse

c)

navnet på fiskerfartøjet eller fartøjerne og registreringsnummeret på fartøjet eller fartøjerne, hvor fiskeren forpligter sig til at arbejde

d)

arbejdsgiverens navn eller navnet på ejeren af fiskerfartøjet eller navnet på en anden part i kontrakten med fiskeren

e)

den eller de fangstrejser, der skal foretages, hvis dette kan fastsættes på tidspunktet for kontraktens indgåelse

f)

den egenskab, i hvilken fiskeren ansættes eller forhyres

g)

om muligt tidspunkt og sted, hvor fiskeren skal melde sig om bord med henblik på tjeneste

h)

de bestemmelser, der skal gives til fiskeren, medmindre nationale love eller bestemmelser har fastsat en alternativ ordning

i)

lønnens størrelse eller størrelsen af den andel og beregningsmetoden for en sådan andel, hvis aflønningen er i form af udbyttedeling, eller lønnens størrelse og andel og beregningsmetoden til sidstnævnte, hvis aflønningen er i form af en kombination, og enhver aftalt mindsteløn

j)

kontraktens ophør og betingelserne herfor, herunder:

i)

datoen for kontraktens udløb, hvis den er indgået for en tidsbestemt periode

ii)

hvis kontrakten er indgået for en fangstrejse, destinationshavnen og den tidsperiode, der skal gå efter hjemkomsten, inden fiskeren afmønstrer

iii)

hvis kontrakten er indgået for en tidsubestemt periode, de forhold, der giver en af parterne ret til at opsige den, samt den påkrævede opsigelsesfrist, forudsat at denne periode ikke må være kortere for arbejdsgiveren eller ejeren af fiskerfartøjet eller en anden part i kontrakten med fiskeren

k)

fiskerens årlige ferie med løn eller den formel, der i givet fald anvendes til beregning af ferie

l)

sundhed og social sikring og ydelser, der skal udredes til fiskeren af arbejdsgiveren, ejeren af fiskerfartøjet eller andre parter til ansættelseskontrakten for fiskeren, alt efter hvad der er relevant;

m)

fiskerens ret til hjemsendelse

n)

en henvisning til den eventuelle kollektive overenskomst

o)

de minimale hvileperioder i overensstemmelse med nationale love, bestemmelser eller andre foranstaltninger og

p)

eventuelle andre oplysninger, som nationale love eller bestemmelser måtte kræve.

BILAG II

INDKVARTERING PÅ FISKERFARTØJER

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.

Dette bilag indskrænker ikke anvendelsen af direktiv 92/29/EØF og 93/103/EF.

2.

I dette bilag forstås ved:

a)    aftale : en aftale, der er indgået af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer EU (Europêche) af 21. maj 2012, vedrørende gennemførelsen af 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren under Den Internationale Arbejdsorganisation

b)    nyt fiskerfartøj : et fartøj, for hvilket:

i)

kontrakten om bygning eller større ombygning er blevet placeret på eller efter datoen for ikrafttrædelse af aftalen eller

ii)

kontrakten om bygning eller større ombygning er placeret før datoen for ikrafttrædelse af aftalen, og som leveres tre år eller mere efter denne dato eller

iii)

for hvilket, såfremt byggekontrakten ikke foreligger på eller efter datoen for ikrafttrædelse af aftalen:

a)

kølen er lagt, eller

b)

det byggeri, der kan identificeres med et specifikt fartøj, er påbegyndt, eller

c)

samlingen er påbegyndt omfattende mindst 50 ton eller 1 % af den anslåede samlede skrogvægt, hvis sidstnævnte er mindre

c)    eksisterende fartøj : et fartøj, der ikke er et nyt fiskerfartøj.

3.

Følgende gælder for alle nye fiskerfartøjer med dæk med forbehold af undtagelserne fastsat i overensstemmelse med aftalens artikel 3. Den kompetente myndighed kan, efter høring, også anvende kravene i dette bilag på eksisterende fartøjer, når og for så vidt som den fastslår, at det er rimeligt og praktisk muligt.

4.

Den kompetente myndighed kan efter en høring tillade ændringer i bestemmelserne i dette bilag for fiskerfartøjer, som normalt er på havet i mindre end 24 timer, hvor fiskerne ikke bor om bord på fartøjet, når det ligger i havn. I tilfælde af sådanne fartøjer, sikrer den kompetente myndighed, at de berørte fiskere har passende faciliteter til hvile, kost og sanitære formål.

5.

Kravene til fartøjer med en længde på 24 meter og derover kan anvendes på fartøjer på mellem 15 og 24 meter i længden, hvor den kompetente myndighed efter høring fastlægger, at dette er rimeligt og praktisk muligt.

6.

Fiskere, som arbejder om bord på feederskibe, der ikke har passende indkvarteringsforhold og sanitære faciliteter, skal have sådanne indkvarteringsforhold og -faciliteter om bord på moderskibet.

7.

Medlemsstaterne kan udvide kravene i dette bilag vedrørende støj og vibrationer, ventilation, opvarmning og luftkonditionering og belysning til at omfatte lukkede arbejdspladser og områder, der anvendes til opbevaring, hvis det efter en høring viser sig, at en sådan anvendelse anses for passende og ikke vil have negativ indflydelse på processens forløb, arbejdsforhold eller fangstkvalitet.

PLANLÆGNING OG KONTROL

8.

Den kompetente myndighed forvisser sig hver gang ved en nybygning af et fartøj eller ombygning af rum til indkvartering for en besætning om, at et sådant fartøj opfylder kravene i dette bilag. Den kompetente myndighed skal, så vidt det er praktisk muligt, kræve, at dette bilag overholdes, når en besætnings rum til indkvartering i et fartøj ændres væsentligt, og for et fartøj, der udskifter det flag, det fører, med medlemsstatens flag, kræves overholdelse af de i dette bilag gældende krav, jf. stk. 3.

9.

For tilfælde omhandlet i stk. 8 gælder det for fartøjer med en længde på 24 meter og derover, at der forelægges detaljerede planer og oplysninger om indkvartering til godkendelse af den kompetente myndighed eller en organisation, som denne har godkendt.

10.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover kontrollerer den kompetente myndighed hver gang et fiskerfartøj er blevet ombygget, eller der er sket en væsentlig ændring af rummene til indkvartering for besætningen, om disse rum opfylder kravene i aftalen, og hver gang fartøjet udskifter det flag, det fører, med medlemsstatens flag, om disse krav i dette bilag, der gælder i henhold til stk. 3, er opfyldt. Den kompetente myndighed kan udføre yderligere inspektioner af besætningens rum til indkvartering efter eget skøn.

11.

Når et fartøj skifter flag til en medlemsstats flag eller er registreret under en medlemsstats fulde jurisdiktion, ophører eventuelle alternative krav, som den kompetente myndighed i et ikke EU-tredjeland, hvis flag fartøjet tidligere har ført, kan have vedtaget i overensstemmelse med stk. 15, 39, 47 eller 62 i bilag III til nr. C 188, med at gælde for fartøjet.

UDFORMNING OG KONSTRUKTION

12.

Der skal være tilstrækkelig loftshøjde i alle rum til indkvartering. For rum, hvor fiskere forventes at stå i længere perioder, foreskrives minimumsloftshøjden af den kompetente myndighed.

13.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må den mindste tilladte loftshøjde i alle rum til indkvartering, hvor det er nødvendigt med fuld og fri bevægelighed, ikke være under 200 cm.

Åbninger til og mellem rum til indkvartering

14.

Der må ikke være nogen direkte åbninger til soverum fra lastrum og maskinrum, undtagen med henblik på evakuering. Hvor det er rimeligt og praktisk muligt, undgås direkte åbninger fra kabysser, lagerlokaler, tørrerum eller fælles sanitære områder, medmindre andet er udtrykkeligt anført.

15.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må der ikke være nogen direkte åbninger, undtagen med henblik på evakuering, til soverum fra lastrum til fisk og maskinrum eller kabysser, lagerlokaler, tørrerum eller fælles sanitære områder; den del af skottet, der adskiller sådanne steder fra soverum, og eksterne skotter skal være effektivt udført af stål eller andet godkendt materiale, og de skal være vand- og gastætte. Denne bestemmelse udelukker ikke muligheden for, at to soverum deler sanitære faciliteter.

Isolering

16.

Rummene til indkvartering isoleres på passende vis; de materialer, der anvendes ved fremstillingen af interne skotter, paneler og plader, gulve og sammenføjninger skal være egnede til formålet og kunne bidrage til at sikre et sundt miljø. Der skal være tilstrækkelige drænsystemer fra alle rum til indkvartering.

17.

Der træffes enhver mulig foranstaltning for at beskytte rummene til indkvartering til fiskerifartøjernes besætninger mod fluer og andre insekter, navnlig når fartøjerne arbejder i moskitobefængte områder.

18.

Der skal være de nødvendige nødudgange fra alle besætningens rum til indkvartering.

STØJ OG VIBRATION

19.

Stk. 20 anvendes, uden at det berører direktiv 2003/10/EF og direktiv 2002/44/EF.

20.

Den kompetente myndighed vedtager standarder for støj og vibrationer i rum til indkvartering, som sikrer tilstrækkelig beskyttelse af fiskere mod virkningerne af støj og vibrationer, herunder virkningerne af støj- og vibrationsinduceret træthed.

VENTILATION

21.

Rummene til indkvartering skal være ventileret, under hensyntagen til de klimatiske forhold. Ventilationssystemet skal konstant levere frisk luft i tilfredsstillende stand, når fiskerne er om bord.

22.

Ventilationssystemer eller andre foranstaltninger skal være af en sådan beskaffenhed, at de tager sigte på at beskytte ikke-rygere mod tobaksrøg.

23.

Fartøjer med en længde på 24 meter og derover udstyres med et ventilationssystem til rummene til indkvartering, der kontrolleres, for at sikre, at luften holdes i en tilfredsstillende tilstand, og at der er tilstrækkelig luftcirkulation under alle vejr- og klimaforhold. Ventilationssystemer skal til enhver tid være i drift, når fiskerne er om bord.

OPVARMNING OG KLIMATISERING

24.

Rummene til indkvartering opvarmes i tilstrækkeligt omfang under hensyntagen til de klimatiske forhold.

25.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være passende opvarmning gennem et egnet varmesystem, bortset fra fiskerfartøjer, der udelukkende arbejder i et tropisk klima. Varmesystemet skal kunne levere varme til alle forhold, alt efter hvad der er nødvendigt, og skal være i drift, når fiskere bor eller arbejder om bord, og når betingelserne kræver det.

26.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover, med undtagelse af fartøjer, som regelmæssigt er i områder, hvor tempererede klimatiske forhold ikke kræver dette, skal der være klimaanlæg i rum til indkvartering, på broen, i radiorummet og i ethvert centraliseret maskinkontrolrum.

BELYSNING

27.

Alle rum til indkvartering udstyres med tilstrækkelig belysning.

28.

Når det er praktisk muligt, skal der ud over kunstigt lys være naturligt lys i rummene til indkvartering. Hvis soverum har naturligt lys, skal det være muligt at mørklægge rummet.

29.

Der skal være tilstrækkeligt læselys for hver køje ud over den normale belysning af soverummet.

30.

Der skal installeres nødbelysning i soverum.

31.

Hvis et fartøj ikke er udstyret med nødbelysning i messer, forbindelsesveje og andre områder, der kan benyttes til evakuering, skal der være permanent belysning om natten i de pågældende rum.

32.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal belysningen i rum til indkvartering opfylde en standard, der er fastsat af den kompetente myndighed. I en hvilken som helst del af de rum til indkvartering, der er til rådighed for fri bevægelighed, skal minimumsstandarden for en sådan belysning være således, at den tillader en person med normalt syn at kunne læse en almindelig trykt avis på en klar dag.

SOVERUM

Generelt

33.

Hvis konstruktionen, dimensionerne eller formålet i forbindelse med fartøjet tillader det, placeres soverummene således, at bevægelses- og accelerationspåvirkninger dæmpes mest muligt, men de må i intet tilfælde være anbragt foran kollisionsskottet.

Etageareal

34.

Antallet af personer pr. soverum og gulvarealet pr. person bortset fra det område, der optages af køjer og skabsrum, skal være således, at der er tilstrækkelig plads og bekvemmelighed for fiskere om bord under hensyntagen til arbejdet på fiskerfartøjet.

35.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover, men under 45 meter i længde, må gulvarealet pr. person i soverummene bortset fra det areal, der optages af køjer og skabsrum, ikke være mindre end 1,5 kvadratmeter.

36.

For fartøjer med en længde på 45 meter og derover må gulvarealet pr. person i soverummene bortset fra det areal, der optages af køjer og skabsrum, ikke være mindre end 2 kvadratmeter.

Antal personer pr. soverum

37.

Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, må antallet af personer, der har adgang til at benytte de enkelte soverum, ikke være over seks.

38.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må antallet af personer, der har adgang til at benytte de enkelte soverum, ikke være over fire. Den kompetente myndighed kan tillade dispensationer fra dette krav i særlige tilfælde, hvis fartøjets størrelse, type eller påtænkte anvendelse betyder, at kravet bliver urimeligt eller uigennemførligt.

39.

Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, skal der være et eller flere separate soverum til overordnet personale, hvor det er muligt.

40.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover tildeles soverum om muligt enkeltvis til overordnet personale, og der må i disse soverum i intet tilfælde være mere end to køjer. Den kompetente myndighed kan tillade dispensationer fra kravene i dette stykke i særlige tilfælde, hvis fartøjets størrelse, type eller påtænkte anvendelse betyder, at kravene bliver urimelige eller uigennemførlige.

Andet

41.

Det maksimale antal personer, der er plads til i alle soverum, skal være let læseligt og ikke kunne slettes og være anført et sted i rummet, hvor det nemt kan ses.

42.

Der skal være enkeltkøjer med passende mål. Madrasser skal være af egnet materiale. Der skal være individuel belysning ved hver køje.

43.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må køjens indvendige dimensioner ikke være mindre end 198 × 80 centimeter.

44.

Soverum planlægges og udstyres, således at de sikrer en rimelig komfort for de ombordværende og er nemme at holde i orden. Udstyr til køjepladser omfatter individuelle skabsrum, der er tilstrækkeligt store til tøj og andre personlige genstande, og et passende skriveunderlag.

45.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være et skrivebord og en stol.

46.

Soverum anbringes eller indrettes så praktisk som muligt, så man kan tilbyde den rette beskyttelse af privatlivets fred for mænd og kvinder.

MESSER

47.

Messer anbringes i videst muligt omfang så tæt som muligt på kabyssen, men må under ingen omstændigheder findes foran kollisionsskottet.

48.

Fartøjer forsynes med messefaciliteter, der er egnet til arbejde på fiskerfartøjet. Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, skal messen så vidt muligt være adskilt fra soverummene.

49.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal messen være adskilt fra soverummene.

50.

Dimensioner og udstyr for den enkelte messe skal være tilstrækkelige til det antal personer, som kan tænkes at skulle benytte den på et givet tidspunkt.

51.

For fartøjer med en længde mellem perpendikulærerne (LBP) på 15 meter eller derover skal der være et køleskab med tilstrækkelig kapacitet og faciliteter til fremstilling af varme og kolde drikkevarer, og disse skal være tilgængelige for fiskerne til enhver tid.

BADEKAR ELLER BRUSERE, TOILETTER OG HÅNDVASKE

52.

Sanitære faciliteter, bl.a. toiletter, vaskekummer, badekar eller brusere, skal forefindes for alle personer om bord, under hensyntagen til arbejdet på fiskerfartøjet. Disse faciliteter skal som minimum opfylde mindstenormer for sundhed og hygiejne og rimelige kvalitetsstandarder.

53.

De sanitære anlæg skal være af en sådan art, at de ikke forurener andre rum. De sanitære faciliteter skal i rimeligt omfang sikre privatlivets fred.

54.

Frisk, varmt og koldt rindende vand skal være tilgængeligt for alle fiskere og andre personer om bord i mængder, der er tilstrækkelige til at sikre passende hygiejne. Den kompetente myndighed kan efter en høring fastsætte den mængde vand, der som minimum skal være til rådighed.

55.

Der, hvor der er installeret sanitære faciliteter, skal der være ventilation, der fører ud i det fri, uafhængigt af andre rum til indkvartering.

56.

Alle overflader i sanitære anlæg skal være konstrueret således, at de er nemme at gøre ordentligt rene. Gulvene skal have en skridsikker belægning.

57.

På fartøjer med en længde på 24 meter og derover og for alle fiskere, der ikke har soverum med dertil knyttede sanitære faciliteter, skal der være mindst et badekar eller brusebad eller begge dele, et toilet og en håndvask for maksimalt fire personer.

VASKERIFACILITETER

58.

Faciliteter til vask og tørring af tøj skal forefindes efter behov under hensyntagen til arbejdet på fiskerfartøjet, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat.

59.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være tilstrækkelige faciliteter til rådighed til at vaske, tørre og stryge tøj.

60.

For fartøjer med en længde på 45 meter og derover skal der være passende faciliteter til rådighed til vask, tørring og strygning af tøj i et rum, der er adskilt fra soverum, messer og toiletter, og det skal være tilstrækkeligt ventileret, opvarmet og udstyret med tørresnor eller andre midler til tørring af tøj.

FACILITETER TIL SYGE OG TILSKADEKOMNE FISKERE

61.

Ud over kravene i direktiv 92/29/EØF skal der til enhver tid være en kabine til rådighed til syge eller tilskadekomne fiskere.

62.

I stedet for kravet i artikel 2, stk. 3, i direktiv 92/29/EØF gælder følgende: For fartøjer på over 500 bruttoregisterton (BRT), hvor der er 15 eller flere fiskere, som foretager en fangstrejse af mere end tre dages varighed, og på fiskerfartøjer med en længde på 45 meter eller derover, uanset besætningens størrelse og varigheden af fangstrejsen skal der være et separat lokale til syge, hvor lægebehandling kan finde sted. Den afsatte plads skal være korrekt udstyret og holdt i hygiejnisk stand.

ANDRE FACILITETER

63.

Der skal være et sted til ophængning af udstyr og grej til dårligt vejr og andre personlige værnemidler uden for soverummene, men i umiddelbar nærhed.

KØJETØJ, KØKKENGREJ OG DIVERSE BESTEMMELSER

64.

Passende spiseredskaber og køjetøj og andet linned skal forefindes for alle fiskere om bord. Omkostningen til linned kan dog modregnes som en driftsomkostning, hvis den kollektive overenskomst eller fiskerens ansættelseskontrakt indeholder bestemmelser herom.

REKREATIVE FACILITETER

65.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være passende fritidsfaciliteter, rekreative områder og muligheder til rådighed for alle fiskere om bord. Messer kan i givet fald anvendes til rekreative aktiviteter.

KOMMUNIKATIONSFACILITETER

66.

Alle fiskere om bord gives rimelig adgang til kommunikationsfaciliteter, i det omfang det er muligt, til en rimelig pris, der ikke overstiger de samlede udgifter, som den pågældende ejer af fiskerfartøjet har.

KABYS- OG FØDEVARELAGERFACILITETER

67.

Køkkenudstyr skal forefindes om bord. Medmindre andet er udtrykkeligt anført, anbringes dette udstyr så vidt muligt i en separat kabys.

68.

Kabyssen eller pantryet, hvis der ikke er en separat kabys, skal være af passende størrelse til formålet, godt oplyst og ventileret og ordentligt udstyret og vedligeholdt.

69.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være en separat kabys.

70.

Beholdere med butan- eller propangas, der anvendes til madlavning i en kabys, opbevares på åbent dæk og under en overdækning, der er udformet for at beskytte disse mod eksterne varmekilder og virkninger.

71.

Der skal være et egnet sted af tilstrækkelig kapacitet til forsyninger, der kan holdes tørre, kølige og godt ventilerede, således at man undgår en forringelse af lagervarerne, og der anvendes så vidt muligt køleskabe eller andre lagerfaciliteter med lave temperaturer, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat.

72.

For fartøjer med en længde mellem perpendikulærerne (LBP) på 15 meter eller derover anvendes der lagerrum og køleskab og andre lagerfaciliteter med lav temperatur.

FØDEVARER OG DRIKKEVAND

73.

Der skal være tilstrækkeligt med fødevarer og drikkevand under hensyntagen til antallet af fiskere, fangstrejsens varighed og art. Desuden skal fødevarer og drikkevand være egnede med hensyn til næringsværdi, kvalitet, kvantitet og variation, og der tages hensyn til fiskernes religiøse krav og kulturelle praksis med hensyn til fødevarer.

74.

Den kompetente myndighed kan fastsætte krav vedrørende minimumsstandarder og mængden af fødevarer og vand, der medbringes om bord.

RENE OG BEBOELIGE FORHOLD

75.

Rum til indkvartering holdes rene og beboelige og frie for varer og lagre, som ikke er personlige ejendele for personer om bord eller anvendes til disses sikkerhed eller evakuering.

76.

Kabys- og fødevarelagerfaciliteter holdes i god hygiejnestand.

77.

Affald opbevares i lukkede og behørigt forseglede beholdere og fjernes fra områder til håndtering af fødevarer, når det er nødvendigt.

INSPEKTIONER FORETAGET ELLER FORANLEDIGET AF SKIPPEREN

78.

a)

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal den kompetente myndighed kræve hyppige kontroller, der gennemføres af skipperen eller under dennes ansvar, for at sikre, at:

i)

rummene til indkvartering er rene, beboelige og sikre og holdes i god vedligeholdelsesstand

ii)

fødevarer og vand findes i tilstrækkelig mængde, og

iii)

kabys- og fødevarelagerfaciliteter og udstyr er hygiejniske og i god vedligeholdelsesstand.

b)

Resultaterne af sådanne inspektioner og de foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe eventuelle konstaterede mangler, registreres og skal være tilgængelige.

VARIATIONER

79.

Den kompetente myndighed kan efter en høring tillade undtagelser fra bestemmelserne i dette bilag for uden forskelsbehandling at tage hensyn til interesserne hos fiskere med forskellige og særegne religiøse og sociale skikke under forudsætning af, at sådanne undtagelser ikke medfører generelt ringere vilkår end dem, som følger af anvendelsen af dette bilag.


Top