EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009L0162

Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

OJ L 10, 15.1.2010, p. 14–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 09 Volume 001 P. 330 - 334

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/162/oj

15.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/14


RÅDETS DIREKTIV 2009/162/EU

af 22. december 2009

om ændring af visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (3) bør ændres for at inkorporere forskellige tilpasninger af primært teknisk karakter.

(2)

Med hensyn til bestemmelserne om indførsel af gas og elektricitet og stedet, hvor levering heraf beskattes, fremgår det af en ordret læsning af teksten til direktiv 2006/112/EF, at den særlige ordning, der blev indført ved Rådets direktiv 2003/92/EF af 7. oktober 2003 om ændring af direktiv 77/388/EØF om reglerne vedrørende leveringssteder for gas og elektricitet (4), ikke finder anvendelse på indførsel eller levering af gas, der transporteres gennem rørledninger, der ikke udgør en del af distributionssystemet, og navnlig ikke finder anvendelse på rørledningerne i transmissionssystemet, der ikke desto mindre benyttes til mange af de grænseoverskridende transaktioner, der foregår gennem rørledninger. Formålet med direktiv 2003/92/EF var imidlertid at anvende den særlige ordning også på disse grænseoverskridende transaktioner. For at skabe overensstemmelse mellem tekstens formål og form bør det derfor tydeliggøres, at den særlige ordning finder anvendelse på indførsel og levering af gas gennem ethvert naturgassystem på Fællesskabets område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system.

(3)

Gas, der indføres med skibe, har samme egenskaber som den, der indføres gennem rørledninger, og er efter genforgasning beregnet til at blive transporteret videre gennem rørledninger. Af neutralitetshensyn bør fritagelsen derfor gælde for gas, der er indført med skibe, når gassen føres videre i et naturgassystem eller et opstrømsrørledningsnet.

(4)

De første grænseoverskridende net til levering af varme og kulde er allerede blevet taget i brug. De problemer, der knytter sig til levering og indførsel af varme og kulde, er de samme som dem, der knytter sig til levering og indførsel af gas og elektricitet. For så vidt angår naturgas og elektricitet skal momsen i henhold til de nuværende regler opkræves dér, hvor kunden rent faktisk forbruger varen, hvilket forhindrer konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Der bør derfor gælde samme ordning for varme og kulde som for naturgas og elektricitet.

(5)

Med hensyn til det sted, hvor ydelser pålægges moms, fremgår det af en ordret læsning af teksten til direktiv 2006/112/EF, at den særlige ordning, der blev indført ved direktiv 2003/92/EF, kun finder anvendelse på levering af adgang til distributionssystemer for naturgas og elektricitet og således ikke gælder for ydelser af tilsvarende art i forbindelse med et transmissionssystem eller et opstrømsrørledningsnet. Formålet med direktiv 2003/92/EF var imidlertid at anvende den særlige ordning også på disse leverancer. For at skabe overensstemmelse mellem tekstens formål og form bør det derfor tydeliggøres, at den særlige ordning finder anvendelse på alle ydelser, der er forbundet med leveringen af adgang til alle naturgas- og elektricitetssystemer eller -net og til varme- og kuldenet.

(6)

De erfaringer, der er indhøstet under den nylige gennemførelse af den nugældende procedure, hvor Kommissionen skal afgøre, om en nedsat momssats på naturgas, elektricitet og fjernvarme medfører en risiko for konkurrenceforvridning, har vist, at denne procedure er forældet og overflødig. I henhold til reglerne om bestemmelse af beskatningsstedet skal momsen pålægges dér, hvor naturgassen, elektriciteten, varmen og kulden faktisk forbruges af kunden, hvilket forhindrer konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Det er imidlertid fortsat vigtigt, at Kommissionen og de øvrige medlemsstater modtager tilstrækkelige oplysninger, når en medlemsstat indfører en nedsat sats inden for denne meget følsomme sektor. Der er derfor behov for en procedure for forudgående høring af Momsudvalget.

(7)

Protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter er som retsgrundlag for den fritagelse, der ved eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter indrømmes Fællesskaberne og visse fællesskabsagenturer og andre organer for så vidt angår visse indkøb foretaget til tjenestebrug, et specifikt retsgrundlag, som bør holdes adskilt fra retsgrundlaget for den fritagelse for moms på visse transaktioner, som internationale organer generelt nyder godt af. Det er derfor hensigtsmæssigt yderligere at tydeliggøre ordlyden af direktiv 2006/112/EF og indsætte en særlig fritagelse, der kan udøves ved hjælp af tilbagebetaling af skatten eller afgiften, hvilket endvidere vil gøre det muligt at undgå visse vanskeligheder med hensyn til fritagelsens anvendelse på organer oprettet af Fællesskaberne, navnlig visse fællesforetagender oprettet i henhold til traktatens artikel 187.

(8)

I forbindelse med deres tiltrædelse af EU fik Bulgarien og Rumænien ret til at indrømme små virksomheder fritagelse og til fortsat at fritage international personbefordring. Af klarheds- og konsekvenshensyn bør disse fritagelser indarbejdes i direktiv 2006/112/EF.

(9)

Med hensyn til fradragsretten indtræder denne ret ifølge grundreglen kun, hvis varerne og ydelserne anvendes af en afgiftspligtig person til vedkommendes erhvervsaktiviteter.

(10)

Denne regel bør præciseres og skærpes med hensyn til levering af fast ejendom og udgifter i forbindelse hermed med henblik på at sikre, at afgiftspligtige personer behandles på samme måde, når fast ejendom, som de anvender til deres erhvervsaktiviteter, ikke udelukkende anvendes til udøvelse af disse aktiviteter.

(11)

Fast ejendom og udgifter i forbindelse hermed er de vigtigste tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at præcisere og skærpe reglen i betragtning af ejendommenes værdi og økonomiske levetid og det forhold, at det er almindelig praksis at anvende fast ejendom til såvel erhvervsmæssige som ikke-erhvervsmæssige formål, men problemet opstår også, om end i mindre omfang og i mindre ensartet form, i forbindelse med løsøregenstande, som er varige. I henhold til nærhedsprincippet bør medlemsstaterne derfor have mulighed for at træffe de samme foranstaltninger i forbindelse med løsøregenstande, der indgår i erhvervsaktiverne, hvor dette er relevant.

(12)

Med det formål at sikre, at fradragssystemet er retfærdigt for de afgiftspligtige i forbindelse med de nye regler, bør der i overensstemmelse med de andre regler om justering af fradrag indføres en reguleringsmekanisme, som tager hensyn til ændringer i den erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige anvendelse af den pågældende ejendom.

(13)

Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 3, affattes således:

»3.   Ved »punktafgiftspligtige varer« forstås energiprodukter, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak som defineret i gældende fællesskabslovgivning, men ikke gas leveret gennem et naturgassystem beliggende på Fællesskabets område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system.«

2)

Artikel 13, stk. 2, affattes således:

»2.   Medlemsstaterne kan anse virksomhed, der udøves af offentligretlige organer, og som er fritaget for afgift i henhold til artikel 132, 135, 136 og 371, artikel 374-377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, eller artikel 380-390b, som virksomhed udøvet i egenskab af offentlig myndighed.«

3)

Artikel 15, stk. 1, affattes således:

»1.   Elektricitet, gas, varme eller kulde og lignende sidestilles med materielle goder.«

4)

Artikel 17, stk. 2, litra d), affattes således:

»d)

levering af gas gennem et naturgassystem beliggende på Fællesskabets område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, levering af elektricitet eller levering af varme eller kulde gennem varme- eller kuldenet på de i artikel 38 eller 39 fastsatte betingelser«.

5)

Afsnit V, kapitel 1, afdeling 4, affattes således:

»Afdeling 4

Levering af gas gennem et naturgassystem, af elektricitet og af varme eller kulde gennem varme- og kuldenet

Artikel 38

1.   I tilfælde, hvor der leveres gas gennem et naturgassystem beliggende på Fællesskabets område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, hvor der leveres elektricitet, eller hvor der leveres varme eller kulde gennem varme- eller kuldenet til en afgiftspligtig videreforhandler, anses leveringsstedet for at være det sted, hvor den afgiftspligtige videreforhandler har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, for hvilket varerne leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted det sted, hvor han har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

2.   Ved anvendelsen af stk. 1 forstås ved »afgiftspligtig videreforhandler« en afgiftspligtig person, hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse med køb af gas, elektricitet, varme eller kulde er at videresælge disse produkter, og hvis eget forbrug af disse produkter er ubetydeligt.

Artikel 39

I tilfælde, hvor der leveres gas gennem et naturgassystem beliggende på Fællesskabets område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, hvor der leveres elektricitet, eller hvor der leveres varme eller kulde gennem varme- eller kuldenet, og hvor en sådan levering ikke er omfattet af artikel 38, anses leveringsstedet for at være det sted, hvor kunden rent faktisk anvender og forbruger varen.

Hvis al eller en del af gassen, elektriciteten eller varmen eller kulden reelt ikke forbruges af kunden, anses disse ikke-forbrugte varer for at være anvendt og forbrugt det sted, hvor kunden har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, for hvilket varen er leveret. I mangel af et sådant hjemsted eller fast forretningssted anses kunden for at have anvendt og forbrugt varen det sted, hvor vedkommende har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.«

6)

Artikel 59, stk. 1, litra h), som affattet ved direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser (5), affattes således:

»h)

levering af adgang til et naturgassystem beliggende på Fællesskabets område eller til ethvert net, der er forbundet med et sådant system, til elektricitetssystemet eller til varme- eller kuldenet, eller transmission eller distribution gennem disse systemer eller net og levering af andre direkte dermed forbundne ydelser«.

7)

I artikel 80, stk. 1, litra b), ændres »artikel 380-390« til »artikel 380-390b«.

8)

Artikel 102 affattes således:

»Artikel 102

Efter høring af Momsudvalget kan hver enkelt medlemsstat anvende en nedsat sats på levering af naturgas, elektricitet eller fjernvarme.«

9)

I artikel 136, litra a), ændres »artikel 380-390« til »artikel 380-390b«.

10)

Artikel 143, stk. 1, ændres således:

a)

Følgende litra tilføjes efter litra f):

»fa)

indførsel af varer, som foretages af Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller af de organer oprettet af Fællesskaberne, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller aftaler om hjemsted, for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning«.

b)

Litra g) affattes således:

»g)

indførsel af varer, som foretages af andre internationale organer end de i litra fa) omhandlede, der er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i værtsmedlemsstaten, eller af medlemmer af disse organer, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organer eller ved aftaler om hjemsted«.

c)

Litra l) affattes således:

»l)

indførsel af gas gennem et naturgassystem eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, eller fra et gastankskib i et naturgassystem eller et opstrømsrørledningsnet, af elektricitet eller af varme eller kulde gennem varme- eller kuldenet.«

11)

Artikel 151, stk. 1, ændres således:

a)

Følgende litra tilføjes efter litra a):

»aa)

levering af varer og ydelser til Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller til de organer oprettet af Fællesskaberne, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller aftaler om hjemsted, for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning«.

b)

Litra b) affattes således:

»b)

levering af varer og ydelser til andre internationale organer end de i litra aa) omhandlede, der er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i værtsmedlemsstaten, og til medlemmer af disse organer, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organer eller ved aftaler om hjemsted«.

12)

I afsnit X, kapitel 1, indsættes følgende artikel:

»Artikel 168a

1.   Hvis der er tale om fast ejendom, der indgår i en afgiftspligtig persons erhvervsaktiver, og som anvendes til både den afgiftspligtige persons erhvervsformål og hans eget eller hans personales private brug, eller mere generelt til andre ikke-erhvervsmæssige formål, er der kun fradragsret for moms på udgifter i forbindelse med denne ejendom i overensstemmelse med principperne i artikel 167, 168, 169 og 173 for så vidt angår den del, der modsvarer ejendommens anvendelse til den afgiftspligtige persons erhvervsformål.

Uanset artikel 26 tages der hensyn til ændringer i omfanget af anvendelsen af fast ejendom, jf. første afsnit, i overensstemmelse med principperne i artikel 184-192 som anvendt i den pågældende medlemsstat.

2.   Medlemsstaterne kan også anvende stk. 1 i forbindelse med moms på udgifter til andre varer, der indgår i de erhvervsaktiver, som de specificerer.«

13)

I artikel 221, stk. 2, ændres »artikel 380-390« til »artikel 380-390b«.

14)

I artikel 287 tilføjes følgende:

»17)

Bulgarien: 25 600 EUR

18)

Rumænien: 35 000 EUR.«

15)

I afsnit XIII, kapitel 1, afdeling 2, indsættes følgende artikler:

»Artikel 390a

Bulgarien kan i overensstemmelse med de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som omhandlet i bilag X, del B, nr. 10, så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 31. december 2006.

Artikel 390b

Rumænien kan i overensstemmelse med de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som omhandlet i bilag X, del B, nr. 10, så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 31. december 2006.«

16)

I artikel 391 ændres »artikel 380-390« til »artikel 380-390b«.

17)

Overskriften til bilag X affattes således:

Artikel 2

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv med virkning fra den 1. januar 2011. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2009.

På Rådets vegne

A. CARLGREN

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 8.7.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets udtalelse af 24.11.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 204 af 9.8.2008, s. 119.

(3)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(4)  EUT L 260 af 11.10.2003, s. 8.

(5)  EUT L 44 af 20.2.2008, s. 11.


Top