EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0511

Rådets afgørelse 2005/511/RIA af 12. juli 2005 om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri ved udpegelse af Europol til centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmøntneri

OJ L 185, 16.7.2005, p. 35–36 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 164M , 16.6.2006, p. 241–242 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 19 Volume 007 P. 179 - 180
Special edition in Romanian: Chapter 19 Volume 007 P. 179 - 180
Special edition in Croatian: Chapter 19 Volume 016 P. 90 - 91

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/511/oj

16.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/35


RÅDETS AFGØRELSE 2005/511/RIA

af 12. juli 2005

om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri ved udpegelse af Europol til centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmøntneri

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra b), og artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til initiativet fra Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som lovlig valuta for 12 medlemsstater er euroen i stigende grad blevet en global valuta og er derfor blevet et højt prioriteret mål for organiseret internationalt falskmøntneri i Den Europæiske Union og i tredjelande.

(2)

En yderligere stigning i antallet af falske euro, hvilket ville bringe det frie omløb af eurosedler og -mønter i fare, bør forebygges.

(3)

Samarbejde mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem disse og Europol bør intensiveres for at forstærke systemet for beskyttelse af euroen uden for EU’s område.

(4)

Den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri, der blev vedtaget den 20. april 1929 i Genève, i det følgende benævnt »Genève-konventionen«, bør anvendes mere effektivt inden for rammerne af europæisk integration.

(5)

Tredjelande har brug for et centralt kontaktpunkt, hvor de kan få oplysninger om falske euro, og alle oplysninger om falske euro bør samles hos Europol med henblik på analyse.

(6)

I lyset af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen (3), finder Rådet det hensigtsmæssigt, at alle medlemsstater bliver kontraherende parter i Genève-konventionen og opretter centralkontorer, jf. artikel 12 i nævnte konvention.

(7)

Rådet finder det hensigtsmæssigt at udpege Europol til centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmøntneri, jf. artikel 12 i Genève-konventionen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   For de medlemsstater, der er kontraherende parter i Genève-konventionen, fungerer Europol i henhold til erklæringen i bilaget, i det følgende benævnt »erklæringen«, som centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmøntneri, jf. artikel 12, første punktum, i Genève-konventionen. De nationale centralkontorer har fortsat kompetence med hensyn til falskmøntneri i forbindelse med alle øvrige valutaer samt opgaver, der henhører under centralkontoret og ikke er uddelegeret til Europol i henhold til erklæringen.

2.   Regeringerne for de medlemsstater, der er kontraherende parter i Genève-konventionen, udsteder erklæringen og bemyndiger Forbundsrepublikken Tysklands repræsentant til at videresende erklæringerne til FN’s generalsekretær.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2005.

På Rådets vegne

G. BROWN

Formand


(1)  EUT C 317 af 22.12.2004, s.10.

(2)  Udtalelse af 12.4.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 140 af 14.6.2000, s. 1. Ændret ved rammeafgørelse 2001/888/RIA (EFT L 329 af 14.12.2001, s. 3).


BILAG

Erklæring fra … om udpegelse af Europol til centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmøntneri

…, som er medlemsstat i Den Europæiske Union har bemyndiget Den Europæiske Politienhed (i det følgende benævnt »Europol«) til at bekæmpe euro-falskmøntneri.

For at Genève-konventionen af 1929 kan fungere mere effektivt, skal …, fremover opfylde sine forpligtelser på følgende måde:

1.

For så vidt angår euro-falskmøntneri varetager Europol — inden for rammerne af dens formål i henhold til Rådets retsakt af 26. juli 1995 om udarbejdelse af en konvention om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) (1) — følgende opgaver i dens egenskab af centralkontor, jf. artikel 12-15 i Genève-konventionen af 1929:

1.1.

Europol samler og behandler i overensstemmelse med Europol-konventionen alle oplysninger, der kan lette efterforskning, forebyggelse og bekæmpelse af euro-falskmøntneri, og fremsender dem straks til medlemsstaternes nationale centralkontorer.

1.2.

I henhold til Europol-konventionen, navnlig artikel 18, og Rådets retsakt af 12. marts 1999 om fastsættelse af regler for Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer (2), står Europol i direkte kontakt med centralkontorerne i tredjelande med henblik på at varetage opgaverne i punkt 1.3, 1.4 og 1.5 i denne erklæring.

1.3.

Når Europol finder det relevant, fremsender den et sæt eksemplarer af ægte eurosedler eller mønter til tredjelandes centralkontorer.

1.4.

Europol fremsender regelmæssigt alle nødvendige oplysninger om nye emissioner eller tilbagekaldelse af eurosedler og -mønter til tredjelandes centralkontorer.

1.5.

Når Europol finder det relevant, men ikke i tilfælde, der kun har lokal interesse, underretter den tredjelandes centralkontorer om:

afsløringer af falske eller forfalskede eurosedler og -mønter. Underretningen om falskmøntneriet ledsages af en teknisk beskrivelse heraf, der kun må udarbejdes af den institution, hvis eurosedler er blevet forfalsket. Der bør fremsendes en fotografisk gengivelse eller om muligt et eksemplar af en forfalsket euroseddel. I hastende tilfælde kan politimyndighederne diskret underrette de berørte centralkontorer og give dem en kort beskrivelse, uden at dette dog berører ovennævnte underretning og tekniske beskrivelse

de nærmere omstændigheder ved afsløringen af falskmøntneriet, herunder hvorvidt det har været muligt at beslaglægge alle falske sedler og mønter.

1.6.

Som medlemsstaternes centralkontor deltager Europol i konferencer om euro-falskmøntneri, jf. artikel 15 i Genève-konventionen.

1.7.

I den udstrækning Europol ikke er i stand til at varetage opgaverne i punkt 1.1-1.6 i henhold til Europol-konventionen, forbliver kompetencen hos medlemsstaternes nationale centralkontorer.

2.

De nationale centralkontorer har fortsat kompetence med hensyn til falskmøntneri i forbindelse med alle andre valutaer samt centralkontorsfunktioner, der ikke er uddelegeret til Europol i henhold til punkt 1.

Repræsentantens navn …, dato …


(1)  EFT C 316 af 27.11.1995, s. 1.

(2)  EFT C 88 af 30.3.1999, s. 1. Ændret ved Rådets retsakt af 28.2.2002 (EFT C 76 af 27.3.2002, s. 1).


Top