EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.5.2025

COM(2025) 259 final

2025/0132(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2024/1348 for så vidt angår anvendelse af begrebet "sikkert tredjeland"

{SWD(2025) 600 final}

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets kontekst og begrundelse

I henhold til artikel 77 i forordningen om asylproceduren (2024/1348) skal Kommissionen senest den 12. juni 2025 evaluere begrebet sikkert tredjeland og, hvis det er relevant, foreslå eventuelle målrettede ændringer. På dette grundlag har Kommissionen foretaget en holistisk evaluering af begrebet sikkert tredjeland.

I den forbindelse undersøgte Kommissionen, om folkeretten (Genèvekonventionen af 1951 og den europæiske menneskerettighedskonvention af 1950) og EU's primære ret, herunder EU's charter om grundlæggende rettigheder, giver mulighed for yderligere revisioner af betingelserne for anvendelse af begrebet sikkert tredjeland og dets retlige garantier med henblik på yderligere at lette medlemsstaternes anvendelse af begrebet. Kommissionen tog også hensyn til medlemsstaternes erfaringer og udfordringer i forbindelse med anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland som udtrykt i forskellige fora og foretog en vurdering af, om de ændringer, der blev indført i henhold til forordningen om asylproceduren, allerede havde løst disse problemer, eller om der fortsat var mangler. Endelig analyserede Kommissionen relevant retspraksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Begrebet sikkert tredjeland, der i øjeblikket er reguleret ved artikel 33, stk. 2, litra c), i direktiv 2013/32/EU om asylprocedurer 1 , blev revideret som led i pagten om migration og asyl, der blev vedtaget i maj 2024.

Når medlemsstaterne anvender begrebet "sikkert tredjeland", kan de afvise asylansøgninger som uantagelige uden at undersøge, om personerne opfylder betingelserne for at blive indrømmet beskyttelse i EU. Begrebet sikkert tredjeland kan anvendes som led i grænseproceduren.

Med forordning 2024/1348 om asylprocedure 2 blev der indført flere ændringer af reglerne med hensyn til begrebet sikkert tredjeland med henblik på at give mulighed for en bredere og mere fleksibel anvendelse af begrebet. Disse ændringer omfatter følgende:

–udvidelse af de kriterier, der gør det muligt at udpege et tredjeland som "sikkert", navnlig ved at give lande, der ikke er parter i Genèvekonventionen, mulighed for også at blive udpeget som sikre tredjelande, forudsat at de kan tilbyde "effektiv beskyttelse" 3  

–en udtrykkelig henvisning til familiemæssige bånd og ophold i tredjelandet som mulige tegn på en forbindelse (betragtning 48 i forordningen om asylproceduren)

–muligheden for at udpege et tredjeland som "sikkert" med undtagelser for bestemte dele af dets område eller for klart identificerbare personkategorier (betragtning 46 og artikel 59, stk. 2, i forordningen om asylproceduren)

–indførelse af en formodning om sikkerhed i de tredjelande, som EU har indgået en aftale omhandlende status som sikkert tredjeland med i henhold til artikel 218 i TEUF (artikel 59, stk. 7, i forordningen om asylproceduren)

–indførelse af muligheden for at vedtage fælles lister over sikre tredjelande udpeget på EU-plan uden at udelukke medlemsstaternes mulighed for at udpege yderligere sikre tredjelande på nationalt plan (betragtning 81 og artikel 60, 63 og 64 i forordningen om asylproceduren).

De nye bestemmelser finder anvendelse fra juni 2026. I forbindelse med artikel 59, stk. 2, i forordningen om asylproceduren vedrørende muligheden for at udpege et tredjeland som "sikkert" med territoriale undtagelser og/eller kategoribaserede undtagelser foreslog Kommissionen for nylig at fremskynde anvendelsen heraf 4 .

Europa-Parlamentet og Rådet mente, at der kan være behov for yderligere lovgivningsmæssige ændringer, selv inden forordningen om asylproceduren finder anvendelse. Det følger heraf, at artikel 77 i forordningen om asylproceduren pålægger Kommissionen at evaluere begrebet sikkert tredjeland senest den 12. juni 2025 og, hvor det er relevant, foreslå målrettede ændringer.

•Evaluering af begrebet sikkert tredjeland

Kommissionen har valgt en holistisk tilgang til evalueringen i overensstemmelse med forpligtelsen i artikel 77 i forordningen om asylproceduren 5 .

Som led i denne evaluering undersøgte Kommissionen elementerne vedrørende begrebet sikkert tredjeland og dets anvendelse i henhold til forordningen om asylproceduren. Disse omfatter:

1)de betingelser, som et tredjeland skal opfylde for at kunne blive betragtet som "sikkert", jf. artikel 59 i forordningen om asylproceduren. I det væsentlige bør der ikke være nogen risiko for forfølgelse eller alvorlig overlast i det pågældende tredjeland. Der skal være mulighed for at anmode om og, hvis betingelserne er opfyldt, modtage effektiv beskyttelse som defineret i artikel 57 i forordningen om asylproceduren. Princippet om non-refoulement skal endvidere respekteres

2)eksistensen af en forbindelse mellem ansøgeren og tredjelandet, hvilket betyder, at der skal være en forbindelse mellem asylansøgeren og det sikre tredjeland, som gør det rimeligt at overføre ansøgeren til dette sikre tredjeland

3)garantier for retfærdig sagsbehandling som fastsat i forordningen om asylproceduren, der skal overholdes af de medlemsstater, der anvender begrebet, navnlig en individuel vurdering fra sag til sag af, om landet er sikkert for hver af de berørte ansøgere, samt ansøgerens mulighed for i retten at gøre indsigelse mod både eksistensen af en forbindelse til det pågældende tredjeland og klagesagers automatiske opsættende virkning, og det forhold, at landet ville være sikkert i betragtning af hans/hendes særlige omstændigheder (mulighed for at afkræfte formodningen om sikkerhed).

Som følge af denne evaluering og efter en omhyggelig analyse konkluderede Kommissionen, at forbindelseskriteriet bør revideres, da det ikke udgør et krav i henhold til folkeretten. Det samme gælder den automatiske opsættende virkning i forbindelse med klagesager. Kommissionen vurderede imidlertid, at kriterierne for tredjelandets "sikkerhed" ikke bør revideres, da de allerede er tilpasset de minimumsstandarder, der kræves i henhold til folkeretten 6 . Andre aspekter i forbindelse med en retfærdig sagsbehandling, herunder den individuelle vurdering, er krav i henhold til EU-retten og folkeretten og retspraksis, der er afgørende for at beskytte enkeltpersoner mod refoulement og bevare deres grundlæggende rettigheder. I betragtning af deres bindende karakter i henhold til EU-retten og folkeretten skal disse garantier fortsat være gældende 7 .

Derfor er følgende to elementer blevet identificeret med henblik på en målrettet ændring af forordningen om asylproceduren:

a)kravet om en forbindelse mellem ansøgeren og tredjelandet (forbindelseskriterium) og

b)den opsættende virkning som følge af en klagesag vedrørende afgørelser om afvisning af en ansøgning som uantagelig på grund af status som sikkert tredjeland.

Interessenterne fremhævede forskellige fordele og risici for hvert alternativ som sammenfattet i afsnittet "Høring af interessenter" nedenfor.

A. Forbindelseskriterium

Kommissionens evaluering viste, at den ikkebindende karakter af forbindelseskriteriet i folkeretten nødvendiggjorde en revision heraf. Det var også det element vedrørende begrebet sikkert tredjeland i henhold til forordningen om asylproceduren, som et betydeligt flertal af medlemsstaterne identificerede som havende den største indvirkning med hensyn til at lette anvendelsen af begrebet. På dette grundlag identificerede og vurderede Kommissionen tre alternativer til revision af forbindelseskriteriet i forbindelse med forordningen om asylproceduren 8 .

(1)Fjernelse af forbindelseskriteriet som obligatorisk krav i henhold til EU-retten

Da forbindelseskriteriet ikke er påkrævet i henhold til folkeretten, var et af de alternativer, der blev overvejet, at fjerne dets bindende karakter fra EU-retten og således give medlemsstaterne mulighed for ved anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland at vælge, om forbindelseskriteriet skal anvendes eller ej, og hvordan det skal fastlægges i national ret.

Dette alternativ vil lette medlemsstaternes anvendelse af begrebet sikkert tredjeland ved potentielt at udvide antallet af ansøgere, som begrebet kan anvendes på, udvide puljen af tredjelande, som de kan samarbejde med om anvendelsen, og fjerne bevisbyrden forbundet med en forbindelse til et givet sikkert tredjeland. Dette vil mindske den administrative byrde og effektivisere behandlingen af asylansøgninger. Det kan også bidrage til øget ansvarsdeling og eventuelt udvide det globale beskyttelsesområde. Dette alternativ skal anvendes i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder børns rettigheder.

Dette alternativ omfattede også muligheden for at udelukke specifikke grupper af sårbare ansøgere eller indføre specifikke foranstaltninger for at forhindre, at den pågældende forsvinder (f.eks. formodning om risiko for, at den pågældende forsvinder, når begrebet sikkert tredjeland anvendes, eller indførelse af en ny grund til frihedsberøvelse i direktivet om modtagelsesforhold). Dette alternativ omfattede også muligheden for at indgå aftaler eller ordninger med tredjelande, der kræver realitetsbehandling af anmodninger om effektiv beskyttelse fra ansøgere, hvis ansøgning blev afvist som uantagelig i lyset af status som sikkert tredjeland.

Disse elementer indgår i dette lovgivningsforslag.

(2)Transit som et tilstrækkeligt kriterium

Et andet alternativ var at overveje, at ansøgerens blotte transit gennem et sikkert tredjeland er et tilstrækkeligt kriterium for at anvende begrebet sikkert tredjeland på de berørte personer.

Medtagelsen af transit som et kriterium vil skabe en yderligere objektiv forbindelse mellem ansøgeren og det sikre tredjeland, da det med rimelighed kan forventes, at en person, der søger international beskyttelse, kunne have ansøgt om beskyttelse i det sikre tredjeland, som den pågældende rejste igennem. Denne fortolkning er i overensstemmelse med den tilgang, som Kommissionen anlagde i sit forslag fra 2016 til en forordning om asylprocedurer 9 , hvor den anerkendte, at transit gennem et sikkert tredjeland kunne være tilstrækkeligt til at anvende begrebet sikkert tredjeland. Anerkendes transit som en gyldig objektiv forbindelse, bliver det lettere at anvende begrebet, samtidig med at rækken af tredjelande, som medlemsstaterne kan samarbejde med om asylspørgsmål, muligvis udvides. Det vil være medlemsstaternes kompetente asylmyndigheders ansvar at bevise en sådan transit.

Muligheden for at indføre en specifik afkræftelig formodning om transit blev overvejet. Herved ville det kunne antages, at en person, der rejser ind i EU's område på irregulær vis, og som ikke er i stand til at påvise en direkte ankomstrute, må have været i transit gennem mindst ét tredjeland. Det blev imidlertid konkluderet, at indførelsen af en afkræftelig formodning ville øge søgsmålsgrundene, hvilket var i strid med den ønskede forenkling af anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland. Derfor blev muligheden for at indføre en afkræftelig formodning forkastet.

(3)Fastlæggelse af en mere fleksibel tilgang til forbindelseskriteriet i forordningen om asylproceduren (herunder omhandlende transit)

Et tredje alternativ var at definere "forbindelse" i henhold til EU-retten for at tage hensyn til kulturelle bånd eller kendskab til sproget ud over transit som tilstrækkelige forbindelser, eventuelt ledsaget af en vejledning.

Dette alternativ kan udvide puljen af potentielle sikre tredjelande, da det rækker ud over tredjelandene på ruten til EU, samtidig med at det letter samarbejdet med det pågældende tredjeland og bidrager til øget ansvarsdeling. Desuden kan det lette ansøgerens integration efter vedkommendes overførsel og dermed styrke overførslens bæredygtighed. Bevisbyrden forbundet med forbindelsen påhviler imidlertid altid medlemsstaternes asylmyndigheder. Dette alternativ blev derfor ikke anset for at have den ønskede virkning med hensyn til at forenkle anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland.

B. Opsættende virkning

Kommissionen har endvidere undersøgt, om det er muligt at forenkle klageprocedurerne vedrørende anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland ved at gøre den opsættende virkning som følge af en klagesag vedrørende afgørelser om afvisning ikke-automatisk.

Spørgsmålet om, hvorvidt en klage over anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland automatisk medfører en opsættende virkning, er særlig vigtigt i tilfælde af afgørelser om afvisning på grundlag af begrebet sikkert tredjeland, hvor ansøgningen ikke realitetsbehandles. Karakteren af de grundlæggende rettigheder, der er i fare, og navnlig risikoen for refoulement, gør garantien for den opsættende virkning i forordningen om asylproceduren særlig vigtig. Nogle medlemsstater, UNHCR og civilsamfundet gjorde under høringsprocessen opmærksom på disse risici.

Ikke desto mindre kan fjernelsen af den automatiske opsættende virkning bidrage til at nedbringe proceduremæssige forsinkelser i anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland og forhindre potentielt misbrug af klagemuligheder fra ansøgernes side, samtidig med at beskyttelsen af ansøgerens grundlæggende rettigheder sikres, ved at give dem mulighed for at anmode om opsættende virkning. For at sikre beskyttelsen af ansøgernes rettigheder mod risikoen for refoulement er der en automatisk opsættende virkning forbundet med klager over den afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet i henhold til artikel 37 i forordningen om asylproceduren i forbindelse med afgørelsen om afvisning, når der er risiko for tilsidesættelse af princippet om non-refoulement. Dette bør sikre, at personerne ikke overføres, hvis der er risiko for refoulement i tredjelandet, eller hvis der er risiko for alvorlig overlast eller umenneskelig eller nedværdigende behandling i tredjelandet.

Evalueringens konklusioner

Kommissionen har nøje afvejet fordele og ulemper ved hvert alternativ til revision af bestemmelserne om forordningen om asylprocedure vedrørende anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland. Sammenfattende er det opfattelsen, at en kombination af foranstaltninger med størst sandsynlighed vil opnå den ønskede fleksibilitet og lette medlemsstaternes anvendelse af begrebet sikkert tredjeland, samtidig med at væsentlige garantier opretholdes, de grundlæggende rettigheder beskyttes, og der tages hensyn til de betænkeligheder, som nogle interessenter har givet udtryk for, som afspejlet i dette forslag.

Dette forslag vil derfor give medlemsstaterne mulighed for at anvende begrebet sikkert tredjeland – uden at dette er et krav – når i) der er en forbindelse mellem ansøgeren og et sikkert tredjeland, eller ii) hvis ansøgeren har været i transit gennem et sikkert tredjeland, eller iii) der – hvis der ikke er nogen forbindelse eller ikke har foregået en transit, og der er indgået en aftale eller ordning med et sikkert tredjeland – gennemføres en realitetsbehandling af anmodninger om effektiv beskyttelse, som ansøgere, der er omfattet af den pågældende aftale eller ordning, har indgivet. Den sidste mulighed bør ikke finde anvendelse på uledsagede mindreårige, for hvilke der altid gælder et krav om forbindelse eller transit. Desuden bør medlemsstaterne sikre, at barnets tarv kommer i første række i alle afgørelser vedrørende mindreårige.

Det forenkler også klageprocedurerne i forbindelse med anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland ved at foreslå at gøre opsættende virkning som følge af en klagesag vedrørende afgørelser om afvisning, der er truffet på grund af status som sikkert tredjeland, ikke-automatisk.

•Formål med forslaget

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag er knyttet til artikel 77 i forordningen om asylproceduren, som pålægger Kommissionen at evaluere begrebet sikkert tredjeland senest den 12. juni 2025 og, hvor det er relevant, foreslå målrettede ændringer. Det er i fuld overensstemmelse med målene i forordningen om asylproceduren som vedtaget den 14. maj 2024. Det er også i overensstemmelse med de andre retsakter, der er vedtaget i forbindelse med pagten om migration og asyl, navnlig kvalifikationsforordningen, det omarbejdede direktiv om modtagelsesforhold, forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, screeningforordningen og Eurodacforordningen.

Derudover er forslaget til revision af begrebet sikkert tredjeland i overensstemmelse med forslaget til forordning om tilbagesendelse 10 , for så vidt som sidstnævnte udvider anvendelsesområdet for EU-reglerne om tilbagesendelse til også at omfatte tilbagesendelser, der foretages i henhold til begrebet sikkert tredjeland, og opretholder de garantier, der (allerede) er til rådighed for tilbagesendte i henhold til EU's tilbagesendelsesregler, EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, for så vidt angår overholdelse af princippet om non-refoulement. 

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette forslag er i overensstemmelse med den omfattende, langsigtede tilgang til en mere effektiv og sammenhængende migrationsstyring som fastsat i pagten om migration og asyl, der bl.a. involverer at sætte migration i centrum for partnerskabs- og samarbejdsforbindelserne med tredjelande. Ud fra dette perspektiv og under hensyntagen til forslagets mål om at sikre retten til at søge asyl samt opretholde de grundlæggende rettigheder for flygtninge, asylansøgere og migranter uanset deres status, er forslaget i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til målene i den globale flygtningeaftale.

Forslaget støtter pagtens overordnede mål og navnlig målet om at gøre behandlingen af asylansøgninger i EU mere effektiv og finde løsninger til at samarbejde og dele byrden med tredjelande.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Variabel geometri

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, deltager Irland ikke i vedtagelsen af og er ikke bundet af foranstaltninger, som vedtages i henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF, og som omfatter foranstaltninger til oprettelse af et fælles europæisk asylsystem. I henhold til artikel 3 i nævnte protokol kan Irland dog beslutte at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Irland har meddelt, at det ønsker at deltage i forordningen om asylproceduren. Irland kan også vælge at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette forslag, som ændrer forordningen om asylproceduren, i overensstemmelse med artikel 3 og 4a i protokol nr. 21.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

•Nærhedsprincippet

Formålet med dette forslag er at foretage en målrettet ændring af forordningen om asylproceduren for at sikre medlemsstaterne en mere fleksibel anvendelse af begrebet sikkert tredjeland. Forslaget fastholder den fakultative karakter af anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland.

De nye procedurer bør, uanset hvilken medlemsstat der anvender dem, være underlagt de samme regler for at sikre ligebehandling af ansøgere, tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer samt klarhed og retssikkerhed for de enkelte personer. Desuden kan medlemsstater, der handler alene, skabe incitamenter til ulovlige bevægelser fra én medlemsstat til en anden, afhængigt af om og hvordan de anvender begrebet sikkert tredjeland, eller hæmme overførsler efter Dublinforordningen på grund af den forskellige anvendelse af begrebet.

•Proportionalitetsprincippet

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, går dette forslag til en målrettet ændring af forordning (EU) 2024/1348 om asylprocedurer ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dens mål, nemlig at give medlemsstaterne større fleksibilitet i anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland i overensstemmelse med folkeretten og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention.

•Valg af instrument

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Indhentning af viden om gennemførelse og anvendelse af gældende lovgivning

I forbindelse med evalueringen af begrebet sikkert tredjeland undersøgte Kommissionen, om der i henhold til folkeretten (Genèvekonventionen af 1951 og den europæiske menneskerettighedskonvention af 1950) er grundlag for yderligere at revidere betingelserne for anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland og de dermed forbundne retlige garantier med henblik på at lette anvendelsen af begrebet i medlemsstaterne. Kommissionen tog også hensyn til medlemsstaternes hidtidige erfaringer med anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland, herunder de udfordringer, der er opstået i forbindelse med anvendelsen af begrebet, som det er kommet til udtryk i forskellige fora. Endelig analyserede Kommissionen EU-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens relevante retspraksis.

Hvad angår de faktuelle oplysninger om EU-medlemsstaternes anvendelse af begrebet sikkert tredjeland indtil videre, er de tilgængelige data ikke særlig dybdeborende, men det tyder på, at praksis i bedste fald har været uensartet 11 . Den nationale lovgivning i tre medlemsstater omfatter ikke begrebet sikkert tredjeland 12 . Alle andre medlemsstater har medtaget begrebet i den nationale lovgivning, men der er forskelle med hensyn til dets anvendelse: Fem medlemsstater har vedtaget lister over sikre tredjelande 13 , i 12 medlemsstater anvendes begrebet kun fra sag til sag 14 , og seks medlemsstater anvender ikke begrebet i praksis 15 .

•Høringer af interessenter

Kommissionen gennemførte mellem december 2024 og februar 2025 høringer af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, civilsamfundsorganisationer og UNHCR. Drøftelserne fokuserede på forbindelseskriteriet og den automatiske opsættende virkning som følge af klagesager vedrørende afgørelser om afvisning på grundlag af begrebet sikkert tredjeland.

Drøftelserne med medlemsstaterne fandt sted i forskellige fora, herunder Coreper, Asylgruppen, Det Strategiske Udvalg for Indvandring, Grænser og Asyl (SCIFA) og uformelle høringer afholdt af Kommissionen den 27. januar og den 27. februar 2025. Drøftelserne med medlemmer af Europa-Parlamentet fandt sted den 18. februar og med civilsamfundsorganisationer den 19. februar 2025.

Et stort flertal af medlemsstaterne udtrykte ved disse drøftelser støtte til evalueringen af begrebet sikkert tredjeland og gik ind for en målrettet ændring af forordningen om asylproceduren for at fjerne forbindelseskriteriet og den automatiske opsættende virkning, idet disse ændringer betragtes som et middel til at øge effektiviteten, skabe større fleksibilitet i forvaltningen af asylansøgninger, navnlig i tider med et uforholdsmæssigt stort migrationspres, og nedbringe de administrative byrder. Et mindretal af medlemsstaterne var imod fjernelsen af kravet om forbindelseskriteriet og ville foretrække en fleksibel definition af forbindelse.

De medlemsstater, der støttede fjernelsen af forbindelseskriteriet som et obligatorisk krav, understregede, at det ville udvide det potentielle anvendelsesområde med hensyn til ansøgere, der kan gå ind under rammerne for begrebet sikkert tredjeland, således at flere asylansøgere behandles inden for disse rammer. De fremførte, at denne ændring også ville sikre en større fleksibilitet i samarbejdet med tredjelande og lette etableringen af nye partnerskaber. De hævdede også, at medlemsstaterne ved at ophæve dette krav ville være bedre rustet til at reagere mere effektivt på migrationspres og kriser. De pegede også på potentielle effektivitetsgevinster og fremførte, at en afskaffelse af forbindelseskriteriet ville strømline behandlingen af ansøgninger, nedbringe de administrative byrder for de nationale myndigheder (da bevisbyrden forbundet med forbindelsen bortfalder) og fremskynde beslutningstagningen.

De medlemsstater, der ikke støtter fjernelsen af kravet om forbindelseskriteriet, advarede om, at fjernelsen kan hindre personers integration i de sikre tredjelande og etableringen af partnerskaber med tredjelande, øge risikoen for irregulær migration tilbage til EU fra det sikre tredjeland og for, at personer efterlades uden tilknytning eller garanteret beskyttelse i det sikre tredjeland. I EU kan det også øge risikoen for retssager og sekundære bevægelser til medlemsstater, hvor begrebet sikkert tredjeland enten ikke anvendes eller anvendes på baggrund af forbindelseskravet. Nogle advarede om, at de nationale domstole kan suspendere overførsler efter Dublinforordningen til medlemsstater, hvis de mener, at begrebet sikkert tredjeland anvendes for lempeligt eller forkert, da forbindelsen udgør en garanti. Nogle medlemsstater fremhævede endvidere behovet for at sikre overholdelse af folkeretten og menneskerettighedslovgivningen, beskytte sårbare ansøgere, undgå at flytte ansvaret over på tredjelande og sikre en realistisk gennemførelse.

Flere medlemsstater bemærkede også, at anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland kan øge risikoen for, at ansøgere, der er omfattet af begrebet sikkert tredjeland, forsvinder. For at imødegå denne risiko mente de fleste medlemsstater, at de regler, der er fastsat i direktivet om modtagelsesforhold, herunder artikel 9 (restriktioner for den frie bevægelighed) og artikel 10 (frihedsberøvelse), er tilstrækkelige, selv om nogle få medlemsstater foreslog at undersøge mulige ændringer, og én medlemsstat foreslog at medtage en betragtning.

Høringer af medlemmer af Europa-Parlamentet afslørede betydelige meningsforskelle mellem medlemmerne. Nogle medlemmer gik ind for at fjerne forbindelseskriteriet og fjerne den automatiske opsættende virkning, idet de mente, at disse ændringer ville forbedre effektiviteten og begrænse sekundære bevægelser. Andre medlemmer var imod begge forslag og advarede om, at manglen på et forbindelseskriterium kunne hindre integration i tredjelandet, øge sekundære bevægelser og efterlade personer, der overføres til tredjelandet, uden beskyttelse, samtidig med at de understregede betydningen af at beskytte den enkeltes ret til asyl i EU og sikre overførslernes bæredygtighed på lang sigt. Der blev givet udtryk for yderligere betænkeligheder med hensyn til risikoen for en stigning i antallet retssager og potentielle refoulement-risici, hvis den opsættende virkning fjernes. Det blev også fremført, at der fortsat bør fokuseres på gennemførelsen af pagten i stedet for at indføre ændringer, der kan forstyrre den nøje forhandlede balance. Nogle medlemmer bemærkede, at enhver ændring af begrebet sikkert tredjeland skal ledsages af stærke samarbejdsordninger med tredjelande, hvilket også vil sikre, at overførte personer har adgang til effektiv beskyttelse.

Civilsamfundsorganisationer var generelt imod evalueringen af begrebet sikkert tredjeland og fremhævede flere centrale betænkeligheder ved den praktiske gennemførelse af begrebet sikkert tredjeland. De advarede om, at det kan føre til en stigning i antallet af retssager, retlige indgreb og administrative byrder og samtidig have en negativ indvirkning på Dublinsystemet og samarbejdet med tredjelande. Indvirkningen på sårbare ansøgere var en anden central bekymring, og der blev opfordret til, at forbindelseskriteriet forbliver obligatorisk for denne gruppe.

UNHCR gentog – på trods af anerkendelsen af, at forbindelseskriteriet ikke er et krav i henhold til folkeretten – sine forbehold med hensyn til fjernelsen heraf, herunder betænkeligheder med hensyn til overførslernes langsigtede bæredygtighed i tilfælde af den manglende forbindelse og risikoen for, at overførte personer fortsat kan befinde sig i en uklar retlig situation på grund af potentielle efterfølgende afslag på beskyttelseskrav, herunder i det sikre tredjeland. UNHCR understregede behovet for yderligere solide garantier, i tilfælde af at forbindelseskriteriet blev fjernet. UNHCR gav også udtryk for visse betænkeligheder med hensyn til begrebet sikkert tredjeland, dog ikke direkte knyttet til forslagene til revision.

Med hensyn til den opsættende virkning støttede flertallet af medlemsstaterne og nogle medlemmer af Europa-Parlamentet muligheden for en ikke-automatisk opsættende virkning. De fremførte, at fjernelsen af den automatiske opsættende virkning kunne mindske de proceduremæssige forsinkelser, og bemærkede, at dette også ville stemme overens med den korte varighed af fremskyndede procedurer og grænseprocedurer i henhold til den nuværende forordning om asylprocedurer. Desuden kunne fjernelsen af den automatiske opsættende virkning mindske de finansielle byrder, der er forbundet med at sikre modtagelsesforhold for ansøgere, hvis ansøgninger om beskyttelse er under behandling. De hævdede også, at denne foranstaltning kunne forhindre misbrug af klagemuligheder fra ansøgeres side, når vedkommende søger at forsinke sin udsendelse, og kunne bidrage til at mindske risikoen for, at vedkommende forsvinder, og sekundære bevægelser.

Nogle få medlemsstater, nogle medlemmer af Europa-Parlamentet, UNHCR og civilsamfundsorganisationerne udtrykte bekymring over fjernelsen af den automatiske opsættende virkning. Efter deres opfattelse kan en sådan ændring i væsentlig grad øge arbejdsbyrden hos domstolene med ansvar for klagesagerne, og de advarede om potentielle refoulement-risici. UNHCR mente, at fjernelse af den automatiske opsættende virkning kan øge risikoen for frihedsberøvelse under klagesager, og at der, selv om afgørelsen om tilbagesendelse fortsat er forbundet med en opsættende virkning, er en betydelig risiko for ulovlig overførsel af ansøgere, der er i fare, samt at dette, selv når en udsendelsesforanstaltning automatisk suspenderes, muligvis ikke sikrer et effektivt retsmiddel mod afslag på asyl på grundlag af status som sikkert tredjeland.

•Evidensbaseret politikudformning

I artikel 77 i forordningen om asylprocedurer blev Kommissionen opfordret til senest i juni 2025 at foretage en evaluering af begrebet sikkert tredjeland og om nødvendigt foreslå lovgivningsmæssige ændringer, dvs. inden anvendelsen af forordningen om asylproceduren i juni 2026.

Ved evalueringen af begrebet sikkert tredjeland tog Kommissionen hensyn til medlemsstaternes hidtidige erfaringer med dets anvendelse, herunder de udfordringer, der er opstået, som udtrykt i forskellige fora. Kommissionen gennemførte endvidere brede høringer af interessenter for at indsamle dokumentation. Endelig analyserede Kommissionen EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis.

•Grundlæggende rettigheder

I dette forslag overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt de forpligtelser, der følger af folkeretten, navnlig af Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention mod tortur og FN's konvention om barnets rettigheder.

Forslaget er i overensstemmelse med artikel 18 i EU's charter, som fastsætter en ret til asyl i EU. Det forhold, at en aftale eller ordning med et tredjeland kræver realitetsbehandling af de anmodninger om effektiv beskyttelse, der fremsættes af ansøgere, som er omfattet af den pågældende aftale eller ordning, sikrer, at den overførte person vil modtage beskyttelse i det sikre tredjeland, hvis vedkommende er berettiget hertil. Forslaget er også i overensstemmelse med artikel 24 i EU's charter, som fastsætter deres ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel, og barnets tarv som et primært hensyn i alle handlinger vedrørende børn. Desuden sikrer forslaget, at hver enkelt ansøger, der er omfattet af rammerne for begrebet sikkert tredjeland i en medlemsstat, fuldt ud vil nyde godt af alle de proceduremæssige garantier, der er til rådighed i forordningen om asylproceduren i forbindelse med afvisningsprocedurer og klager over afgørelser om afvisning, som igen er i fuld overensstemmelse med artikel 3 og 4 i protokol nr. 4 til den europæiske menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis vedrørende disse rettigheder.

Forslaget er også i overensstemmelse med forpligtelsen til at overholde princippet om non-refoulement, som er beskyttet i forbindelse med forordningen om asylproceduren, og som fortsat vil være beskyttet i henhold til de nye regler om anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland. Refoulement-risici skal tages i betragtning i forbindelse med undersøgelsen af, om asylansøgningen kan antages til behandling på grundlag af begrebet sikkert tredjeland, ved vurderingen af, om et tredjeland er "sikkert" i almindelighed og for hver enkelt person i særdeleshed. Forslaget fastsætter, at virkningerne af en afgørelse om tilbagesendelse, der er knyttet til afgørelsen om afvisning baseret på anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland, jf. artikel 37 i forordningen om asylproceduren, automatisk suspenderes, så længe ansøgeren har en verserende klage omhandlende en risiko for refoulement. Forslaget til forordning om tilbagesendelse bekræfter denne garanti, som allerede var tilgængelig i henhold til det nuværende tilbagesendelsesdirektiv.

Forslaget tager også hensyn til uledsagede mindreåriges særlige behov og er i overensstemmelse med EU's politikker, der har til formål at beskytte børns rettigheder. For uledsagede mindreårige supplerer anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland baseret på eksistensen af en forbindelse eller transit de garantier, der allerede er fastsat i forordningen om asylproceduren. Når medlemsstaterne anvender begrebet sikkert tredjeland på uledsagede mindreårige, kræves der allerede en individuel vurdering baseret på barnets tarv i henhold til forordningen om asylproceduren. I forbindelse med begrebet sikkert tredjeland omfatter denne vurdering kontrol af, om der er indført passende ordninger i tredjelandet til at beskytte den uledsagede mindreårige og sikre, at vedkommende vil modtage støtte, der er skræddersyet til hans/hendes specifikke behov, og øjeblikkelig adgang til effektiv beskyttelse. Uledsagede mindreårige befinder sig i en særlig sårbar situation og har brug for særlig støtte. Denne støtte vil typisk kunne tilvejebringes af private aktører i værtslandet.

Retten til et effektivt retsmiddel er tilstrækkeligt sikret, når den automatiske opsættende virkning som følge af en klagesag vedrørende afgørelsen om afvisning på grundlag af begrebet sikkert tredjeland ophæves, da ansøgere har ret til at anmode retten om at forblive i landet, mens klagesagen behandles.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette forslag indebærer ikke nogen finansiel eller administrativ byrde for Unionen. Det har derfor ingen indvirkning på EU-budgettet. Dette forslag er knyttet til forordningen om asylproceduren (2024/1348), der indførte flere ændringer af reglerne vedrørende begrebet sikkert tredjeland og derfor er en del af pagten om migration og asyl, der blev vedtaget i maj 2024, og som der allerede er afsat midler til. Anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland er ikke ny for medlemsstaterne, og støtten til eventuelle investeringer, der er nødvendige for anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland, er støtteberettiget under den eksisterende Asyl-, Migrations- og Integrationsfond. Den Europæiske Unions Asylagentur kan inden for dets respektive mandater støtte medlemsstaterne med personale til samme formål.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

I henhold til artikel 75 i forordningen om asylproceduren er medlemsstaterne forpligtede til at udarbejde nationale gennemførelsesplaner på grundlag af den fælles gennemførelsesplan som udarbejdet af Kommissionen. Kommissionen overvåger nøje gennemførelsen af disse nationale planer. Når lovgivningsteksterne i henhold til pagten begynder at finde anvendelse, vil Den Europæiske Unions Asylagentur overvåge den operationelle og tekniske anvendelse af det fælles europæiske asylsystem i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2021/2303 om Den Europæiske Unions Asylagentur. Anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland vil indgå i Den Europæiske Unions Asylagenturs overvågning. Desuden skal de årlige rapporter, som Kommissionen skal vedtage i henhold til artikel 9 i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, indeholde resultaterne af Den Europæiske Unions Asylagenturs overvågning.

Kommissionen skal tage hensyn til disse forskellige elementer, når den vurderer, om medlemsstaterne er udsat for migrationspres, risikerer at blive udsat for et sådant pres eller står over for en betydelig migrationssituation. Elementerne er også relevante, når det skal afgøres, om en medlemsstat har systemiske mangler, der kan have alvorlige negative konsekvenser for Dublinsystemets funktion.

Den gennemsigtighedsklausul, der tilføjes i dette forslag, og som kræver, at medlemsstaterne underretter Kommissionen og andre medlemsstater, inden de indgår aftaler eller ordninger med tredjelande, vil også gøre det muligt for Kommissionen at få et fuldstændigt overblik over gennemførelsen af begrebet sikkert tredjeland.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Muligheder for anvendelse af begrebet sikkert tredjeland

Anvendelsen af forbindelseskriteriet, som ikke kræves i henhold til folkeretten, vil ikke længere være obligatorisk i henhold til EU-retten, hvilket betyder, at medlemsstaterne vil have mulighed for at vælge, om de vil anvende det eller ej.

Når medlemsstaterne anvender begrebet sikkert tredjeland, vil de have tre muligheder:

1)at anvende begrebet sikkert tredjeland, når der er en forbindelse, som defineret i national ret, i overensstemmelse med de parametre, der er fastsat i EU-Domstolens retspraksis og internationale standarder eller

2)at anvende begrebet sikkert tredjeland ved at betragte transit som et tilstrækkeligt kriterium eller

3)at anvende begrebet sikkert tredjeland på grundlag af en aftale eller ordning med et tredjeland, der kræver realitetsbehandling af de anmodninger om effektiv beskyttelse, der fremsættes af ansøgere, og som er omfattet af den pågældende aftale eller ordning. Dette gælder ikke uledsagede mindreårige.

Kravet om, at begrebet sikkert tredjeland i mangel af forbindelse eller transit kun bør anvendes på grundlag af en aftale eller ordning med et tredjeland, betyder, at ansøgere vil kunne få adgang til en procedure i sikre tredjelande og modtage effektiv beskyttelse, hvis det er berettiget, uden at dette berører det tredjeland, der afgør, om personen opfylder betingelserne for at opnå en sådan beskyttelse.

Eksistensen af en forbindelse eller tidligere transit, der etablerer en forbindelse til det sikre tredjeland, vil være obligatorisk, når begrebet sikkert tredjeland anvendes på uledsagede mindreårige. Dette krav mindsker uledsagede mindreåriges eksponering for utilstrækkelig beskyttelse og social isolation. Uledsagede mindreårige befinder sig i en sårbar situation og har brug for yderligere støtte, når begrebet sikkert tredjeland anvendes på dem. Dette anerkendes i bestemmelserne i artikel 59, stk. 6, i forordningen om asylproceduren, der kræver, at et tredjeland kun kan anses for at være sikkert for en uledsaget mindreårig, hvis det ikke strider mod barnets tarv, og hvis der er sikkerhed for, at tredjelandenes myndigheder vil overtage ansvaret for den uledsagede mindreårige og yde øjeblikkelig støtte og adgang til effektiv beskyttelse.

Pagten om migration og asyl indfører et mere integreret fælles europæisk system, hvor beslutninger, der træffes af en medlemsstat, har indvirkning på andre medlemsstater. Pagtens asyl- og migrationssystem er baseret på tillid og omfatter forskellige instrumenter til at sikre gennemsigtighed (f.eks. overvågning af screening- og grænseproceduren, Den Europæiske Unions Asylagenturs overvågningsmekanisme), som også bør finde anvendelse på begrebet sikkert tredjeland. Derfor indføres der med forslaget en gennemsigtighedsklausul, der pålægger medlemsstaterne at underrette Kommissionen og andre medlemsstater, inden de indgår aftaler eller ordninger med sikre tredjelande. Dette vil også hjælpe medlemsstaterne og Kommissionen med en bedre koordinering af deres indsats over for tredjelande med henblik på indgåelse af aftaler eller ordninger og støtte den samlede tilgang til migrationens eksterne dimension. Kommissionen vil også kunne overvåge, om aftaler eller ordninger med tredjelande opfylder de betingelser, der er fastsat i forordningen om asylproceduren.

For at begrænse de risici, der er forbundet med at forsvinde fra de medlemsstater, der anvender begrebet sikkert tredjeland, til andre medlemsstater, der ikke anvender det, bør medlemsstaterne desuden kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre ulovlige bevægelser hos de ansøgere, som begrebet sikkert tredjeland anvendes på. Disse foranstaltninger kan omfatte begrænsning af den frie bevægelighed i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2024/1346 eller frihedsberøvelse af den pågældende ansøger i overensstemmelse med artikel 10 deri, indtil der er foretaget en vurdering af, om ansøgningen kan antages til behandling. Det kan i denne forbindelse være en mulighed at tage højde for en risiko for, at den pågældende vil forsvinde, når begrebet anvendes.

Ikke-automatisk opsættende virkning som følge af klagesager vedrørende afgørelser om afvisning truffet på grund af status som sikkert tredjeland

For at øge den proceduremæssige effektivitet foreslår Kommissionen endvidere, at den opsættende virkning som følge af klagesager vedrørende afgørelser om afvisning gøres ikke-automatisk, uden at dette berører klager over relaterede afgørelser om tilbagesendelse, hvor der er risiko for overtrædelse af princippet om non-refoulement. Med henblik herpå tilføjes grunden til uantagelighedskontrol baseret på anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland i artikel 68, stk. 3, litra b).

2025/0132 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2024/1348 for så vidt angår anvendelse af begrebet "sikkert tredjeland"

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2, litra d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 16 blev der indført en fælles procedure for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i Unionen. Kommissionen har evalueret de forskellige elementer vedrørende begrebet sikkert tredjeland, herunder sikkerhedskriterier, retfærdig sagsbehandling, forbindelseskriteriet og bestemmelserne om effektive retsmidler. Evalueringen førte til den konklusion, at anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland kan forbedres, samtidig med at de retlige garantier for ansøgere bevares, og respekten for de grundlæggende rettigheder sikres.

(2)Eksistensen af en forbindelse mellem ansøgeren og det sikre tredjeland er ikke påkrævet i henhold til international flygtningeret, navnlig Genèvekonventionen, eller international menneskerettighedslovgivning, navnlig den europæiske menneskerettighedskonvention. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at anvende begrebet sikkert tredjeland, hvis der ikke kan etableres nogen forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende sikre tredjeland, forudsat at en aftale eller ordning med det pågældende tredjeland kræver realitetsbehandling af anmodninger om effektiv beskyttelse fra ansøgere, der er omfattet af den pågældende aftale eller ordning.

(3)Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende begrebet sikkert tredjeland på grundlag af en forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende tredjeland, hvorved det vil være rimeligt for ansøgeren at rejse til det pågældende tredjeland.

(4)Medlemsstaterne bør også have mulighed for at anvende begrebet sikkert tredjeland på ansøgere, der var i transit gennem et tredjelands område, inden de rejste ind i EU, da det med rimelighed kan forventes, at en person, der søger international beskyttelse, kunne have ansøgt om beskyttelse i et sikkert tredjeland, som den pågældende har været i transit gennem. Tidligere transit gennem et sikkert tredjeland skaber en objektiv forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende tredjeland.

(5)I betragtning af uledsagede mindreåriges sårbare situation og behovet for målrettet støtte bør begrebet sikkert tredjeland kun anvendes på uledsagede mindreårige, hvis der kan etableres en forbindelse med eller transit gennem det pågældende tredjeland, og betingelserne i artikel 59, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 er opfyldt. Medlemsstaterne bør sikre, at barnets tarv kommer i første række i alle afgørelser vedrørende mindreårige.

(6)Det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden med hensyn til medlemsstaternes indgåelse af aftaler og ordninger med sikre tredjelande for at støtte medlemsstaterne og Kommissionen i at fastlægge en samlet tilgang til migrationens eksterne dimension og i at koordinere deres indsats over for tredjelande med henblik på at anvende begrebet sikkert tredjeland. Dette vil også gøre det muligt at overvåge, at aftaler eller ordninger med tredjelande opfylder betingelserne i denne forordning. Det bør også muliggøre en mere konsekvent og sammenhængende anvendelse af begrebet sikkert tredjeland i hele EU og bidrage til et generelt velfungerende fælles europæisk asylsystem. Med henblik herpå bør medlemsstaterne forpligtes til at underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater, inden der indgås aftaler eller ordninger med tredjelande.

(7)Medlemsstaterne bør kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til at imødegå risikoen for, at ansøgere, der er omfattet af begrebet sikkert tredjeland, forsvinder, herunder ved at begrænse den frie bevægelighed i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1346 17 eller frihedsberøve den pågældende ansøger i overensstemmelse med artikel 10 heri med henblik på at vurdere, om ansøgningerne kan antages.

(8)For at øge den proceduremæssige effektivitet bør ansøgeren ikke automatisk have ret til at forblive på en medlemsstats område med henblik på en klage over afgørelser om afvisning, der er truffet på grundlag af begrebet sikkert tredjeland. Ikke desto mindre skal fuldbyrdelsen af den tilsvarende afgørelse om tilbagesendelse suspenderes i en periode, inden for hvilken den pågældende person kan udøve sin ret til effektive retsmidler ved en ret i første instans, og når en sådan klage indgives, hvis der er risiko for tilsidesættelse af princippet om non-refoulement.

(9)Målet for denne forordning, nemlig revision af betingelserne for anvendelse af begrebet sikkert tredjeland, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan kun nås på EU-plan; EU kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(10)[I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland [ved brev af ...] meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne [retsakt].]

ELLER    

[I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne [retsakt], som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.]

(11)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(12)Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(13)Forordning (EU) 2024/1348 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2024/1348 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 59, stk. 5, foretages følgende ændringer:

a)Litra b) affattes således:

"b) en af følgende betingelser er opfyldt:

I)der er en forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende tredjeland, som gør, at det vil være rimeligt for vedkommende at tage til det pågældende land

II)ansøgeren har været i transit gennem det pågældende tredjeland

III)der foreligger en aftale eller ordning med det pågældende tredjeland, der kræver realitetsbehandling af de anmodninger om effektiv beskyttelse, der fremsættes af ansøgere, og som er omfattet af den pågældende aftale eller ordning."

b)Følgende to afsnit tilføjes:

"Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), skal barnets tarv komme i første række. Stk. 1, litra b), nr. iii), finder ikke anvendelse, hvis ansøgeren er en uledsaget mindreårig.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater, inden de indgår en aftale eller ordning som omhandlet i stk. 1, litra b), nr. iii)."

2)Artikel 68, stk. 3, litra b), affattes således:

"b) en afgørelse om afvisning af en ansøgning som uantagelig i henhold til artikel 38, stk. 1, litra a), b), d) eller e), eller artikel 38, stk. 2, medmindre ansøgeren er en uledsaget mindreårig, der er omfattet af grænseproceduren."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer
28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav vedrørende digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 18  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e)budgetgennemførelsesmetode(r) 19  

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Obligatorisk tabel

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

3.2.3.3.Bevillinger i alt

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk 25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer

[I betragtning af den generelle vanskelige situation under udgiftsområde 7 med hensyn til både personale og bevillinger vil personalebehovet blive dækket ved hjælp af personale fra generaldirektoratet, som allerede er afsat til forvaltningen af foranstaltningen, og/eller som er blevet omfordelt i generaldirektoratet eller andre af Kommissionens tjenestegrene.]

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

Obligatoriske: det bedste skøn over de investeringer i digital teknologi, som forslaget/initiativet medfører, bør medtages i nedenstående tabel.

Når det er nødvendigt for gennemførelsen af forslaget/initiativet, bør bevillingerne under udgiftsområde 7 undtagelsesvis opføres under den pågældende budgetpost.

Bevillingerne under udgiftsområde 1-6 bør afspejles som "Policy-IT-udgifter til operationelle programmer". Disse udgifter vedrører det driftsbudget, der skal anvendes til at genbruge/købe/udvikle IT-platforme/værktøjer, der er direkte knyttet til gennemførelsen af initiativet og de dertil knyttede investeringer (f.eks. licenser, undersøgelser, datalagring osv.). Oplysningerne i denne tabel skal være i overensstemmelse med oplysningerne i afsnit 4 "Digitale dimensioner".

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen.

–    kræver en revision af FFR.

3.2.7.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

–    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–    Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

4.Digitale dimensioner

Ikke relevant Forslaget er en målrettet ændring af forordningen om asylproceduren, som er en del af pagten. Alle de digitale elementer indgår i pagten og ikke her.

4.1.Krav vedrørende digital relevans

4.2.Data

4.3.Digitale løsninger

4.4.Vurdering af interoperabilitet

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 af 14. maj 2024 om en fælles procedure for international beskyttelse i Unionen og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU (EUT L, 2024/1348, 22.5.2024).

(3)    I artikel 57, stk. 2, i forordningen om asylproceduren defineres "effektiv beskyttelse" som omfattende: retten til at forblive på området, indtil ansøgningen om beskyttelse er blevet behandlet, en passende levestandard i forhold til den generelle situation i landet, adgang til lægebehandling og uddannelse på de samme betingelser som for landets egne statsborgere og effektiv beskyttelse, indtil der kan findes en varig løsning.

(4)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2024/1348 for så vidt angår udarbejdelsen af en liste over sikre oprindelseslande på EU-plan (COM(2025) 186 final af 16.4.2025).

(5)    SWD(2025) 600 fra GD HOME vedrørende forslaget om sikre tredjelande.

(6)    I henhold til betragtning 46 i forordningen om asylproceduren indebærer effektiv beskyttelse "adgang til tilstrækkelige subsistensmidler til at opretholde en passende levestandard i forhold til den generelle situation i værtstredjelandet, adgang til lægebehandling og absolut nødvendig behandling af sygdomme og adgang til uddannelse på de betingelser, der generelt gør sig gældende i det pågældende tredjeland". Endvidere bør "adgang til tilstrækkelige subsistensmidler til at opretholde en passende levestandard" ifølge betragtning 51 "forstås således, at det omfatter adgang til mad, tøj, bolig og husly og retten til at udøve lønnet beskæftigelse, f.eks. gennem adgang til arbejdsmarkedet, på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der under samme forhold gælder for tredjelandets ikkestatsborgere i almindelighed". Disse krav svarer stort set til, hvad Genèvekonventionen fra 1951 kræver for flygtninge, der opholder sig lovligt på området: Retten til lønnet beskæftigelse (artikel 17 i Genèvekonventionen), til en bolig (artikel 21) og til selvstændig virksomhed (artikel 18) bør gives på lige så gunstige vilkår som for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i landet. Retten til adgang til uddannelse (artikel 22) og til social sikring og sociale ydelser (artikel 24) bør gives på samme vilkår som for landets egne statsborgere.

(7)    Se afsnit 3 i SWD(2025) 600 fra GD HOME vedrørende forslaget om sikre tredjelande.

(8)    Se afsnit 4 i SWD(2025) 600 fra GD HOME vedrørende forslaget om sikre tredjelande.

(9)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU (COM(2016) 0467 final – 2016/0224 (COD)).

(10)    COM(2025) 101 final.

(11)    Jf. f.eks. EUAA (2022): Applying the Concept of Safe Countries in the Asylum Procedure ; Osso, B., "Unpacking the Safe Third Country Concept in the European Union: Borders, Legal Spaces, and Asylum in the Shadow of Externalization", International Journal of Refugee Law, udgave 35(3), oktober 2023. Thym, D., Expert Opinion on Legal Requirements for Safe Third Countries in Asylum Law and Practical Implementation Options, april 2024.

(12)    FR, IT og PL.

(13)    BG, EE, DE, EL og HU.

(14)    AT, BE, CY, DK, FI, HR, IE, LV, LT, MT, NL og SE.

(15)    CZ, PT, RO, SK, SI og ES.

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 af 14. maj 2024 om en fælles procedure for international beskyttelse i Unionen og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU (EUT L, 2024/1348, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1348/oj).

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1346 af 14. maj 2024 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L, 2024/1346, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1346/oj).

(18)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(19)    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(20)    De nødvendige bevillinger bør fastsættes på grundlag af de årlige gennemsnitlige omkostninger, der er tilgængelige på det relevante BUDGpedia-websted.

(21)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(22)    De nødvendige bevillinger bør fastsættes på grundlag af de årlige gennemsnitlige omkostninger, der er tilgængelige på det relevante BUDGpedia-websted.

(23)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(24)    Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".

(25)    Angiv nedenfor, hvor mange årsværk inden for det angivne antal der allerede er afsat til forvaltning af foranstaltningen og/eller kan omfordeles inden for dit generaldirektorat, og hvilke nettobehov du har.

(26)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.