This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025D1544
Commission Implementing Decision (EU) 2025/1544 of 30 July 2025 determining the date from which the Entry/Exit System is to start operations pursuant to Regulation (EU) 2017/2226 of the European Parliament and of the Council
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1544 af 30. juli 2025 om fastsættelse af datoen for idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1544 af 30. juli 2025 om fastsættelse af datoen for idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226
C/2025/5031
EUT L, 2025/1544, 31.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1544/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1544 |
31.7.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/1544
af 30. juli 2025
om fastsættelse af datoen for idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (1), særlig artikel 66, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EU) 2017/2226 blev ind- og udrejsesystemet (EES) oprettet. EES er et system, der elektronisk registrerer, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgere, der er givet tilladelse til indrejse med henblik på et kortvarigt ophold på medlemsstaternes område, ind- og udrejser, og som beregner varigheden af deres tilladte ophold. |
|
(2) |
Siden ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2017/2226 har Kommissionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) afsluttet de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger for at indsamle og overføre oplysninger til EES. |
|
(3) |
I artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2226 fastsættes en række betingelser, der skal være opfyldt, inden EES idriftsættes. Alle disse betinger er blevet opfyldt. De gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er nødvendige for driften af EES er blevet vedtaget (2); eu-LISA har erklæret, at den omfattende afprøvning af ind- og udrejsesystemet, der blev gennemført i samarbejde med medlemsstaterne, er afsluttet på tilfredsstillende vis; medlemsstaterne har meddelt, at de har valideret de tekniske og retlige foranstaltninger for indsamling og overførsel af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16-20 i forordning (EU) 2017/2226, til EES; og medlemsstaterne har indgivet meddelelser til Kommissionen om den dataansvarlige, de kompetente myndigheder, der har adgang til at indlæse, berigtige, supplere, slette, konsultere eller søge i oplysninger i EES, og de myndigheder og centrale adgangspunkter, de har udpeget. |
|
(4) |
Der bør derfor fastsættes en dato for idriftsættelse af EES. |
|
(5) |
Rådet godkendte den 5. marts 2025 køreplanen for interoperabilitet og angav oktober 2025 som tidspunktet for idriftsættelsen af EES. |
|
(6) |
Den 12. oktober 2025 er den mest hensigtsmæssige dato, der gør det muligt for medlemsstaterne at nå målene for EES rettidigt, da der derved undgås sammenfald med spidsbelastningsperioder ved de ydre grænser. |
|
(7) |
For at gøre det muligt for alle berørte parter at træffe de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for at forberede idriftsættelsen af EES, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen. |
|
(8) |
Da forordning (EU) 2017/2226 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2017/2226 i national ret; Danmark er derfor bundet af denne afgørelse. |
|
(9) |
Denne afgørelse udgør ikke en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (3). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
|
(10) |
For så vidt angår Island og Norge, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5). |
|
(11) |
For så vidt angår Schweiz, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (7). |
|
(12) |
For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (9). |
|
(13) |
For så vidt angår Cypern, er Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet blevet gennemført ved Rådets afgørelse (EU) 2023/870 (10). Driften af EES kræver imidlertid også, at der gives passiv adgang til visuminformationssystemet, når verifikationen i overensstemmelse med den gældende Schengenevalueringsprocedure er afsluttet med positivt resultat. EES bør kun anvendes af de medlemsstater, der opfylder disse betingelser ved idriftsættelsen af EES. Cypern, der ikke anvender EES fra idriftsættelsen, bør tilsluttes EES i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) 2017/2226, så snart alle de nævnte betingelser er opfyldt. |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ind- og udrejsesystemet, der blev oprettet ved forordning (EU) 2017/2226, idriftsættes den 12. oktober 2025.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/2226/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1547 af 15. oktober 2018 om fastlæggelse af specifikationerne for de centrale adgangspunkters tilslutning til ind- og udrejsesystemet og for en teknisk løsning til at lette medlemsstaternes indsamling af oplysninger med henblik på at generere statistikker om adgangen til oplysninger i ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EUT L 259 af 16.10.2018, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/1547/oj), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1548 af 15. oktober 2018 om fastlæggelse af foranstaltninger til etablering af listen over personer, der i ind- og udrejsesystemet er identificeret som personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, og proceduren for at gøre listen tilgængelig for medlemsstaterne (EUT L 259 af 16.10.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/1548/oj), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/329 af 25, februar 2019 om fastlæggelse af specifikationerne for kvaliteten, opløsningen og brugen af fingeraftryk og ansigtsbilleder til biometrisk verifikation og identifikation i ind- og udrejsesystemet (EES) (EUT L 57 af 26.2.2019, s. 18, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/329/oj), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/326 af 25. februar 2019 om foranstaltninger med henblik på registrering af oplysninger i ind- og udrejsesystemet (EES) (EUT L 57 af 26.2.2019, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/326/oj), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/327 af 25. februar 2019 om fastlæggelse af foranstaltninger vedrørende adgangen til oplysningerne i ind- og udrejsesystemet (EES) (EUT L 57 af 26.2.2019, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/327/oj), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/328 af 25. februar 2019 om fastlæggelse af foranstaltninger vedrørende føring af og adgang til loggene i ind- og udrejsesystemet (EES) (EUT L 57 af 26.2.2019, s. 14, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/328/oj), Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 25.2.2019 om specifikationerne og betingelserne for ind- og udrejsesystemets (EES) dataregister (C(2019) 1240); Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 25.2.2019 om foranstaltninger med henblik på etableringen og udformningen på højt niveau af interoperabilitet mellem ind- og udrejsesystemet (EES) og visuminformationssystemet (VIS) (C(2019) 1270); Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 25.2.2019 om krav til ind- og udrejsesystemets (EES) ydeevne (C(2019) 1260); Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7.5.2021 om fastsættelse af nærmere regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 for så vidt angår de oplysninger vedrørende stempling af rejsedokumenter i ekstraordinære situationer, der skal meddeles Kommissionen (C(2021) 3154); Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 30.6.2021om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 for så vidt angår specifikationerne og betingelserne for det offentlige websted (C(2021) 4299); Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1409 om de nærmere bestemmelser og betingelser for driften af webtjenesten og de databeskyttelses- og sikkerhedsregler der gælder for webtjenesten, samt foranstaltninger til udvikling og teknisk gennemførelse af webtjenesten og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1224 (EUT L 216 af 19.8.2022, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1409/oj); Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1337 af 28. juli 2022 om skabelonen for oplysninger til tredjelandsstatsborgere om behandlingen af personoplysninger i ind- og udrejsesystemet (EUT L 201 af 1.8.2022, s. 48, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1337/oj) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2601 af 20. november 2023 om detaljerede regler for forvaltning af funktionaliteten til central forvaltning af listerne over kompetente nationale myndigheder med adgang til ind- og udrejsesystemet og visuminformationssystemet (EUT L, 2023/2601, 22.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/2601/oj).
(3) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/192/oj).
(4) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1999/439(1)/oj.
(5) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/437/oj).
(6) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2008/178(1)/oj.
(7) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/146/oj).
(8) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(9) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/350/oj).
(10) Rådets afgørelse (EU) 2023/870 af 25. april 2023 om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Republikken Cypern (EUT L 113 af 28.4.2023, s. 44, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/870/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1544/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)