This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32023R1717
Commission Delegated Regulation (EU) 2023/1717 of 27 June 2023 amending Directive 2014/53/EU of the European Parliament and of the Council as regards the technical specifications for the charging receptacle and charging communication protocol for all the categories or classes of radio equipment capable of being recharged by means of wired charging (Text with EEA relevance)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1717 af 27. juni 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU for så vidt angår de tekniske specifikationer for ladestik og kommunikationsprotokoller for opladning for alle kategorier eller klasser af radioudstyr, der kan oplades via kabel (EØS-relevant tekst)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1717 af 27. juni 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU for så vidt angår de tekniske specifikationer for ladestik og kommunikationsprotokoller for opladning for alle kategorier eller klasser af radioudstyr, der kan oplades via kabel (EØS-relevant tekst)
C/2023/4032
EUT L 223 af 11.9.2023, pp. 1–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
11.9.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 223/1 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/1717
af 27. juni 2023
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU for så vidt angår de tekniske specifikationer for ladestik og kommunikationsprotokoller for opladning for alle kategorier eller klasser af radioudstyr, der kan oplades via kabel
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (1), særlig artikel 3, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Et af formålene med direktiv 2014/53/EU er at sikre et velfungerende indre marked for radioudstyr. |
|
(2) |
For at harmonisere grænsefladerne til og kommunikationsprotokollerne for opladning for bestemte kategorier eller klasser af radioudstyr og fastsætte krav vedrørende kombineret salg af radioudstyr og opladere hertil og vedrørende de oplysninger, der skal gives til forbrugere og andre slutbrugere, blev direktiv 2014/53/EU ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2380 (2). |
|
(3) |
Som følge af ændringerne af direktiv (EU) 2022/2380 skaber direktiv 2014/53/EU også grundlag for tilpasning af kravene til eventuelle fremtidige videnskabelige og teknologiske fremskridt eller markedsudvikling for at sikre et minimum af fælles interoperabilitet mellem radioudstyr og opladningsudstyr hertil og for at forbedre brugervenligheden, reducere miljøaffald og undgå fragmentering af markedet. |
|
(4) |
I henhold til artikel 3, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2014/53/EU, for så vidt angår harmonisering af grænsefladerne til og kommunikationsprotokollerne for opladning, skal radioudstyr, der henhører under de kategorier eller klasser af radioudstyr, der er anført i del I i bilag Ia til nævnte direktiv, være konstrueret således, at det overholder specifikationerne vedrørende opladningsegenskaber fastsat i nævnte bilag. |
|
(5) |
I henhold til specifikationerne i del I i bilag Ia til direktiv 2014/53/EU skal de kategorier eller klasser af radioudstyr, der er opført i bilaget og kan oplades via kabel, udstyres med et USB type-C-ladestik, som beskrevet i standard EN IEC 62680-1-3:2021, »USB-grænseflader for data og energi — Del 1-3: Fælles komponenter — Specifikation for USB type C®-kabel og -konnektor«. Desuden, i henhold til specifikationerne i del I i bilag Ia til direktiv 2014/53/EU, skal de kategorier eller klasser af radioudstyr, der er opført i bilaget og kan oplades via kabel ved en spænding på mere end 5 V, en strømstyrke på mere end 3 A eller en effekt på mere end 15 W, omfatte en USB-strømforsyning som beskrevet i standard EN IEC 62680-1-2:2021 »USB-grænseflader for data og energi — del 1-2: Fælles komponenter — USB-strømforsyningsspecifikation«. |
|
(6) |
Den 5. september 2022 offentliggjorde Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) standard IEC 62680-1-2:2022 »USB-grænseflader for data og energi — Del 1-2: Fælles komponenter — USB-strømforsyningsspecifikation« og standard IEC 62680-1-3:2022 »USB-grænseflader for data og energi — Del 1-3: Fælles komponenter — Specifikation for USB type C®-kabel og -konnektor«. Begge standarder indeholder opdaterede specifikationer. |
|
(7) |
Den 14. oktober 2022 vedtog Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) disse to IEC-standarder som europæiske standarder (EN), der blev offentliggjort den 5. september 2022, med standard EN IEC 62680-1-2:2022 »USB-grænseflader for data og energi — Del 1-2: Fælles komponenter — USB-strømforsyningsspecifikation« og EN IEC 62680-1-3:2022 »USB-grænseflader for data og energi — Del 1-3: Fælles komponenter — Specifikation for USB type C®-kabel og -konnektor«. |
|
(8) |
For at sikre tilpasning til de tekniske fremskridt er det nødvendigt at ændre henvisningerne til standarden i punkt 2 i del I i bilag Ia til direktiv 2014/53/EU, vedrørende ladestikket og kablerne til opladning med kabel i overensstemmelse med standard EN IEC 62680-1-3:2022. |
|
(9) |
I punkt 3 i del I i bilag Ia til direktiv 2014/53/EU, er det også nødvendigt at ændre henvisningerne til standarden vedrørende kommunikationsprotokollen om opladning med kabel ved en spænding på mere end 5 V, en strømstyrke på mere end 3 A eller en effekt på mere end 15 W, i overensstemmelse med standard EN IEC 62680-1-2:2022. |
|
(10) |
Direktiv 2014/53/EU bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I del I i bilag Ia til direktiv 2014/53/EU foretages følgende ændringer:
|
1) |
punkt 2.1, henvisningen til standard »EN IEC 62680-1-3:2021« affattes således »EN IEC 62680-1-3:2022« |
|
2) |
punkt 2.2, henvisningen til standard »EN IEC 62680-1-3:2021« affattes således »EN IEC 62680-1-3:2022« |
|
3) |
punkt 3.1, henvisningen til standard »EN IEC 62680-1-2:2021« affattes således »EN IEC 62680-1-2:2022«. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet (EUT L 315 af 7.12.2022, s. 30).