EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019L0884

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/884 af 17. april 2019 om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA, for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA

PE/87/2018/REV/1

OJ L 151, 7.6.2019, p. 143–150 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/884/oj

7.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/143


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/884

af 17. april 2019

om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA, for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen har sat sig som mål at sikre borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer. Dette mål bør nås ved hjælp af blandt andet passende foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet og terrorisme.

(2)

Dette mål kræver, at der uden for domsstaten tages hensyn til oplysninger om straffedomme afsagt i medlemsstaterne i forbindelse med en ny straffesag, som fastsat i Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA (2), samt for at forebygge nye lovovertrædelser.

(3)

Dette mål forudsætter udveksling af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. En sådan udveksling af oplysninger reguleres og fremmes af reglerne i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA (3) og af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), som er indført ved Rådets afgørelse 2009/316/RIA (4).

(4)

Den eksisterende retlige ramme for ECRIS tager imidlertid ikke i tilstrækkelig grad højde for alle forhold i forbindelse med anmodninger vedrørende tredjelandsstatsborgere. Selv om det allerede er muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgere gennem ECRIS, findes der ingen fælles EU-procedure eller -mekanisme, der sikrer, at dette kan ske effektivt, hurtigt og korrekt.

(5)

I Unionen indsamles oplysninger om tredjelandsstatsborgere ikke, som det er tilfældet for medlemsstaternes statsborgere, men lagres udelukkende i de medlemsstater, hvor straffedommene er afsagt. Et fuldstændigt overblik over en tredjelandsstatsborgers tidligere lovovertrædelser kan derfor kun sikres, hvis der anmodes om sådanne oplysninger fra alle medlemsstater.

(6)

Sådanne »generelle anmodninger« pålægger alle medlemsstater en uforholdsmæssig tung administrativ byrde, herunder også de medlemsstater, der ikke ligger inde med oplysninger om den pågældende tredjelandsstatsborger. I praksis får denne byrde medlemsstaterne til at afholde sig fra at anmode om oplysninger om tredjelandsstatsborgere fra andre medlemsstater, hvilket i alvorlig grad hæmmer udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og dermed begrænser deres adgang til strafferegisteroplysninger til oplysninger, der er lagret i deres nationale register. Som følge heraf øges risikoen for, at udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne er ineffektiv og ufuldstændig.

(7)

For at forbedre situationen har Kommissionen fremsat et forslag, som førte til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 (5), der opretter et centralt system på EU-plan, der indeholder personoplysninger om domfældte tredjelandsstatsborgere og dermed gøre det muligt at bestemme de medlemsstater, der ligger inde med oplysninger om deres tidligere straffedomme (»ECRIS-TCN«).

(8)

ECRIS-TCN vil gøre det muligt for en medlemsstats centrale myndighed omgående og effektivt at finde ud af, i hvilke andre medlemsstater der er lagret strafferegisteroplysninger om en tredjelandsstatsborger, således at den eksisterende ECRIS-ramme kan anvendes til at anmode om strafferegisteroplysninger fra de pågældende medlemsstater i overensstemmelse med rammeafgørelse 2009/315/RIA.

(9)

Udveksling af oplysninger om straffedomme er vigtig for enhver strategi til bekæmpelse af kriminalitet og af terrorisme. Det ville bidrage til den strafferetlige respons på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme, hvis medlemsstaterne udnyttede ECRIS fuldt ud.

(10)

For at øge brugbarheden af oplysninger om straffedomme og udelukkelser som følge af idømmelse af straffedomme for seksuelle lovovertrædelser mod børn fastlagde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU (6) en forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der med henblik på rekruttering af en person til en stilling, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, videregives oplysninger om eksistensen af straffedomme for seksuelle lovovertrædelser mod børn, der er indført i strafferegistret, eller om udelukkelser i forbindelse med disse straffedomme, i overensstemmelse med procedurerne i rammeafgørelse 2009/315/RIA. Formålet med denne mekanisme er at sikre, at en person, der er dømt for en seksuel lovovertrædelse mod børn, ikke kan skjule denne straffedom eller udelukkelse med henblik på at udføre en professionel aktivitet, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn i en anden medlemsstat.

(11)

Dette direktiv har til formål at indføre de nødvendige ændringer i rammeafgørelse 2009/315/RIA, som vil muliggøre en effektiv udveksling af oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere via ECRIS. Det forpligter medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at straffedomme ledsages af oplysninger om domfældtes nationalitet eller nationaliteter, for så vidt som medlemsstaterne råder over disse oplysninger. Det indfører også procedurer for besvarelse af anmodninger om oplysninger, sikrer, at en udskrift fra strafferegistret, som en tredjelandsstatsborger anmoder om, suppleres med oplysninger fra andre medlemsstater, og fastsætter de tekniske ændringer der er nødvendige for at få systemet til udveksling af oplysninger til at virke.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (7) bør finde anvendelse på kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (8) bør finde anvendelse på nationale myndigheders behandling af personoplysninger, når behandlingen ikke hører ind under direktiv (EU) 2016/680.

(13)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af rammeafgørelse 2009/315/RIA bør principperne i afgørelse 2009/316/RIA indarbejdes i rammeafgørelsen, og Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9).

(14)

Den fælles kommunikationsinfrastruktur, der anvendes til udveksling af strafferegisteroplysninger, bør være de sikrede transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer (sTESTA), enhver videreudvikling heraf eller ethvert andet sikkert netværk.

(15)

Uanset muligheden for at bruge Unionens finansielle programmer i overensstemmelse med de gældende regler bør hver medlemsstat afholde sine egne omkostninger ved gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af sin strafferegisterdatabase og ved gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af de tekniske tilpasninger, der er nødvendige for at bruge ECRIS.

(16)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og friheder forankret navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til adgang til domstolsprøvelse og administrativ prøvelse, princippet om lighed for loven, ret til en retfærdig rettergang, uskyldsformodningen og det generelle forbud mod forskelsbehandling. Dette direktiv bør gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(17)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre en hurtig og effektiv udveksling af korrekte strafferegisteroplysninger om tredjelandsstatsborgere, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan ved at indføre fælles regler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(18)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(19)

I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(20)

I medfør af artikel 3 og 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 har Det Forenede Kongerige meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(21)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10) og afgav en udtalelse den 13. april 2016 (11).

(22)

Rammeafgørelse 2009/315/RIA bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer til rammeafgørelse 2009/315/RIA

I rammeafgørelse 2009/315/RIA foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand

Ved denne rammeafgørelse:

a)

fastsættes betingelserne for en domsstatsdeling af oplysninger om straffedomme med andre medlemsstater

b)

fastsættes de forpligtelser, der påhviler domsstaten og den medlemsstat, hvori den domfældte er statsborger (»medlemsstat, hvori den pågældende person er statsborger«), og de metoder, der skal anvendes ved besvarelse af en anmodning om oplysninger fra strafferegistret

c)

oprettes et decentraliseret IT-system til udveksling af strafferegisteroplysninger på grundlag af de enkelte medlemsstaters strafferegisterdatabaser, det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS).«

2)

I artikel 2 tilføjes følgende litraer:

»d)

»domsstat«: den medlemsstat, hvori en straffedom afsiges

e)

»tredjelandsstatsborger«: en person, der ikke er unionsborger som defineret i artikel 20, stk. 1, i TEUF, eller der er en statsløs eller en person, hvis nationalitet er ukendt

f)

»fingeraftryksoplysninger«: oplysninger om aftryk af flade og rullede fingre af alle en persons fingre

g)

»ansigtsbillede«: et digitalt billede af en persons ansigt

h)

»ECRIS-referencegennemførelse«: den software, der er udviklet af Kommissionen og stillet til rådighed for medlemsstaterne med henblik på udveksling af strafferegisteroplysninger gennem ECRIS.«

3)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1.   Hver domsstat træffer alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at straffedomme afsagt på dens område ledsages af oplysninger om domfældtes nationalitet eller nationaliteter, hvis vedkommende er statsborger i en anden medlemsstat eller tredjelandsstatsborger. Hvor domfældtes nationalitet er ukendt, eller hvor domfældte er statsløs, skal strafferegistret afspejle dette.«

4)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Hvor en statsborger i en medlemsstat anmoder den centrale myndighed i en anden medlemsstat om oplysninger om sit eget strafferegister, indgiver den pågældende centrale myndighed en anmodning til den centrale myndighed i den medlemsstat, hvori den pågældende person er statsborger, om oplysninger og data i relation hertil fra strafferegistret og indsætter sådanne oplysninger og data i relation hertil i den udskrift, som den pågældende person modtager.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   Hvor en tredjelandsstatsborger anmoder en medlemsstats centrale myndighed om oplysninger om sit eget strafferegister, indgiver den pågældende centrale myndighed en anmodning alene til de centrale myndigheder i de medlemsstater, som ligger inde med den pågældende persons strafferegisteroplysninger, om oplysninger og data i relation hertil fra strafferegistret og indsætter sådanne oplysninger og data i relation hertil i den udskrift, som den pågældende person modtager.«

5)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Hvor den centrale myndighed i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvori den pågældende person er statsborger, modtager en anmodning i medfør af artikel 6 om oplysninger fra strafferegistret vedrørende en straffedom afsagt over den pågældende statsborger, overfører den anmodede medlemsstat sådanne oplysninger i samme omfang som fastsat i artikel 13 i den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»4a.   Hvor en medlemsstat modtager en anmodning i medfør af artikel 6 om oplysninger fra strafferegistret vedrørende en straffedom afsagt over en tredjelandsstatsborger til brug for en straffesag, overfører den anmodede medlemsstat oplysninger om straffedomme, som er afsagt i den anmodede medlemsstat og indført i strafferegistret, og om straffedomme, som er afsagt i tredjelande og efterfølgende er overført til den anmodede medlemsstat og indført i strafferegistret.

Hvis der anmodes om oplysninger med andet formål end en straffesag, finder denne artikels stk. 2 tilsvarende anvendelse.«

6)

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2.   Svar på de i artikel 6, stk. 2, 3 og 3a, omhandlede anmodninger overføres inden højst tyve arbejdsdage regnet fra datoen for modtagelsen af anmodningen.«

7)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 ændres ordene »artikel 7, stk. 1 og 4,« til »artikel 7, stk. 1, 4 og 4a,«

b)

I stk. 2 ændres ordene »artikel 7, stk. 2 og 4,« til »artikel 7, stk. 2, 4 og 4a,«

c)

I stk. 3 ændres ordene »artikel 7, stk. 1, 2 og 4,« til »artikel 7, stk. 1, 2, 4 og 4a,«.

8)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, første afsnit, litra c), tilføjes følgende nr.:

»iv)

ansigtsbillede.«

b)

Stk. 3-7 affattes således:

»3.   Medlemsstaternes centrale myndighed overfører elektronisk de følgende oplysninger under anvendelse af ECRIS og et standardformat i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i gennemførelsesretsakterne:

a)

oplysninger omhandlet i artikel 4,

b)

anmodninger omhandlet i artikel 6,

c)

svar omhandlet i artikel 7, og

d)

andre relevante oplysninger.

4.   Hvis den i stk. 3 omhandlede overførselsmåde ikke er til rådighed, overfører medlemsstaternes centrale myndighed alle de i stk. 3 omhandlede oplysninger ved hjælp af ethvert middel, som kan efterlade et skriftligt spor, og under sådanne forhold, at den centrale myndighed i den modtagende medlemsstat kan fastslå ægtheden af oplysningerne, idet sikkerheden ved overførslen tages i betragtning.

Hvis den i stk. 3 omhandlede overførselsmåde ikke er til rådighed i en længere periode, underretter den berørte medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

5.   Hver medlemsstat foretager de tekniske tilpasninger, der er nødvendige for dens anvendelse af standardformatet til elektronisk at overføre alle de i stk. 3 omhandlede oplysninger til andre medlemsstater via ECRIS. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen, fra hvilken dato den vil være i stand til at foretage disse overførsler.«

9)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 11a

Det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)

1.   Med henblik på elektronisk udveksling af oplysninger fra strafferegistre i overensstemmelse med denne rammeafgørelse oprettes der et decentraliseret IT-system, der bygger på de enkelte medlemsstaters strafferegisterdatabaser, det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS). Det består af følgende elementer:

a)

ECRIS-referencegennemførelsen

b)

en fælles kommunikationsinfrastruktur med et krypteret net mellem de centrale myndigheder.

For at sikre fortroligheden og integriteten af de strafferegisteroplysninger, der overføres til andre medlemsstater, anvendes der hensigtsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, omkostningerne ved gennemførelsen og risiciene ved behandlingen af oplysningerne.

2.   Alle strafferegisteroplysninger lagres udelukkende i databaser forvaltet af medlemsstaterne.

3.   Medlemsstaternes centrale myndigheder har ikke direkte adgang til andre medlemsstaters strafferegisterdatabaser.

4.   Ansvaret for ECRIS-referencegennemførelsen og de databaser, der lagrer, sender og modtager oplysninger fra strafferegistrene, påhviler den berørte medlemsstat. Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (*1) støtter medlemsstaterne i overensstemmelse med dets opgaver som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 (*2).

5.   Ansvaret for driften af den fælles kommunikationsinfrastruktur påhviler Kommissionen. Den skal opfylde sikkerhedskravene og ECRIS' behov fuldt ud.

6.   eu-LISA stiller ECRIS-referencegennemførelsen til rådighed og videreudvikler og vedligeholder den.

7.   Hver medlemsstat afholder sine egne omkostninger ved gennemførelse, administration, anvendelse og vedligeholdelse af sin strafferegisterdatabase og installation og anvendelse af ECRIS-referencegennemførelsen.

Kommissionen afholder omkostningerne ved gennemførelse, administration, anvendelse, vedligeholdelse og videreudvikling af den fælles kommunikationsinfrastruktur.

8.   Medlemsstater, der anvender deres nationale ECRIS-gennemførelsessoftware i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4-8, i forordning (EU) 2019/816, kan fortsat anvende deres nationale ECRIS-gennemførelsessoftware i stedet for ECRIS-referencegennemførelsen, forudsat at de opfylder alle betingelserne i disse artikler.

Artikel 11b

Gennemførelsesretsakter

1.   Kommissionen fastsætter følgende ved gennemførelsesretsakter:

a)

det i artikel 11, stk. 3, omhandlede standardformat, herunder oplysninger om den lovovertrædelse, der har givet anledning til straffedommen, og oplysninger om straffedommens indhold

b)

reglerne vedrørende den tekniske gennemførelse af ECRIS og udvekslingen af fingeraftryksoplysninger

c)

andre tekniske måder at tilrettelægge og lette udvekslingen af oplysninger vedrørende domme mellem medlemsstaternes centrale myndigheder på, herunder:

i)

måder, hvorpå forståelsen og den automatiske oversættelse af de overførte oplysninger fremmes

ii)

måder, hvorpå udvekslingen af oplysninger kan foregå elektronisk, særligt med hensyn til de tekniske specifikationer og, om nødvendigt, de udvekslingsprocedurer, der skal anvendes.

2.   De i denne artikels stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 12a, stk. 2.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 af 17. april 2019 om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 1).«"

10)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 12a

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.«

11)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Kommissionens rapportering og revision

1.   Senest den 29. juni 2023 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne rammeafgørelse. Det skal i denne rapport vurderes, hvorvidt medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme af denne rammeafgørelse, herunder dens tekniske gennemførelse.

2.   Rapporten ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af relevante forslag til lovgivning.

3.   Kommissionen offentliggør regelmæssigt en rapport om udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre gennem ECRIS og om anvendelsen af ECRIS-TCN, som navnlig baseres på statistikkerne fra eu-LISA og medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/816. Rapporten offentliggøres første gang et år efter forelæggelsen af den i stk. 1 omhandlede rapport.

4.   Den i stk. 3 omhandlede rapport fra Kommissionen omfatter navnlig niveauet for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, herunder vedrørende tredjelandsstatsborgere, samt formålet med anmodninger og deres respektive antal, herunder anmodninger af andre årsager end i forbindelse med straffesager, såsom baggrundskontroller og anmodninger fra berørte personer om oplysninger om deres eget strafferegister.«

Artikel 2

Erstatning af afgørelse 2009/316/RIA

Afgørelse 2009/316/RIA erstattes for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af dette direktiv, idet dette dog ikke berører disse medlemsstaters forpligtelser for så vidt angår fristen for gennemførelse af nævnte afgørelse.

Artikel 3

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 28. juni 2022. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til den afgørelse, der erstattes af dette direktiv, gælder som henvisninger til dette direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3.   Medlemsstaterne gennemfører de tekniske tilpasninger, som er omhandlet i artikel 11, stk. 5, i rammeafgørelse 2009/315/RIA som ændret ved dette direktiv, senest den 28. juni 2022.

Artikel 4

Ikrafttræden og anvendelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2 anvendes fra den 28. juni 2022.

Artikel 5

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. april 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 9.4.2019.

(2)  Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (EUT L 220 af 15.8.2008, s. 32).

(3)  Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23).

(4)  Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 33).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 af 17. april 2019 om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(11)  EUT C 186 af 25.5.2016, s. 7.


Top