1.   I denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for indlæsning og behandling af indberetninger i SIS vedrørende personer og genstande og for udvekslingen af supplerende og uddybende oplysninger til brug i politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde.

2.   I denne forordning fastsættes også bestemmelser vedrørende SIS' tekniske arkitektur, det ansvar, der påhviler medlemsstaterne og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), generel databehandling, de berørte personers rettigheder og erstatningsansvar.

1.   SIS består af:

Et N.SIS som omhandlet i litra b) kan indeholde en datafil (en »national kopi«), som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS-databasen. To eller flere medlemsstater kan i et af deres N.SIS'er oprette en delt kopi, der kan benyttes i fællesskab af disse medlemsstater. En sådan delt kopi betragtes som hver af disse medlemsstaters nationale kopi.

En delt N.SIS-backup som omhandlet i litra b) kan benyttes i fællesskab af to eller flere medlemsstater. I sådanne tilfælde betragtes den delte N.SIS-backup som hver af disse medlemsstaters N.SIS-backup. N.SIS og backuppen heraf kan anvendes samtidigt for at sikre, at systemet altid er tilgængeligt for slutbrugerne.

Medlemsstater, der har til hensigt at oprette en delt kopi eller delt N-SIS-backup, som skal benyttes i fællesskab, fastlægger deres respektive ansvarsområder skriftligt. De meddeler deres ordninger til Kommissionen.

Kommunikationsinfrastrukturen støtter og bidrager til at sikre uafbrudt tilgængelighed af SIS. Den omfatter redundante og adskilte stier for forbindelserne mellem CS-SIS og CS-SIS-backuppen og omfatter også redundante og adskilte stier for forbindelser mellem hvert nationalt SIS-netadgangspunkt og CS-SIS og CS-SIS-backuppen.

2.   Medlemsstaterne indlæser, ajourfører, sletter og søger SIS-oplysninger via deres eget N.SIS. De medlemsstater, der anvender en delvis eller fuldstændig national kopi eller en delvis eller fuldstændig delt kopi, stiller denne kopi til rådighed med henblik på elektroniske søgninger på hver af disse medlemsstaters område. Den delvise nationale eller delte kopi indeholder som minimum de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, litra a)-v). Det må ikke være muligt at søge i andre medlemsstaters N.SIS-datafiler, undtagen i tilfælde af delte kopier.

3.   CS-SIS udfører tekniske tilsyns- og forvaltningsfunktioner og har en CS-SIS-backup, der kan sikre alle funktionaliteterne i CS-SIS, hvis dette system skulle svigte. CS-SIS og CS-SIS-backuppen placeres i eu-LISA's to tekniske anlæg.

4.   eu-LISA gennemfører tekniske løsninger for at styrke den uafbrudte tilgængelighed af SIS enten gennem samtidig drift af CS-SIS og CS-SIS-backuppen, forudsat at CS-SIS-backuppen forbliver i stand til at sikre driften af SIS, hvis CS-SIS skulle svigte, eller gennem duplikering af systemet eller dets dele. Uanset de proceduremæssige krav i artikel 10 i forordning (EU) 2018/1726 foretager eu-LISA senest den 28. december 2019 en undersøgelse om mulighederne for tekniske løsninger, indeholdende en uafhængig konsekvensvurdering og cost-benefit-analyse.

5.   Om nødvendigt kan eu-LISA i exceptionelle tilfælde midlertidigt udvikle en yderligere kopi af SIS-databasen.

6.   CS-SIS stiller de tjenester til rådighed, som er nødvendige for indlæsningen og behandlingen af SIS-oplysninger, herunder søgning i SIS-databasen. For de medlemsstater, der anvender en national eller en delt kopi, skal CS-SIS:

7.   CS-SIS sørger for uafbrudt tilgængelighed.

1.   Udgifterne til drift, vedligeholdelse og videreudvikling af det centrale SIS og kommunikationsinfrastrukturen afholdes over Unionens almindelige budget. Disse udgifter omfatter arbejde med CS-SIS for at sikre, at de tjenester, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, stilles til rådighed.

2.   Udgifterne til oprettelse, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af hvert N.SIS dækkes af den pågældende medlemsstat.

1.   Hver medlemsstat udpeger en myndighed (N.SIS-kontoret), der har det overordnede ansvar for dets N.SIS.

Denne myndighed er ansvarlig for, at N.SIS fungerer sikkert og gnidningsløst, sikrer, at de kompetente myndigheder har adgang til SIS, og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af denne forordning. Den har ansvaret for at sikre, at alle funktionaliteter i SIS på hensigtsmæssig vis stilles til rådighed for slutbrugerne.

2.   Hver medlemsstat udpeger en national myndighed, der skal være operationel døgnet rundt alle ugens dage, og som sikrer udvekslingen og tilgængeligheden af alle supplerende oplysninger (SIRENE-kontoret), i overensstemmelse med SIRENE-håndbogen. Hvert SIRENE-kontor skal være et fælles kontaktpunkt for dets medlemsstat med henblik på at udveksle supplerende oplysninger i forbindelse med indberetninger og gøre det lettere at foretage de påkrævede handlinger, når der er indlæst indberetninger om personer eller genstande i SIS, og disse personer eller genstande lokaliseres efter et hit.

Hvert SIRENE-kontor skal i overensstemmelse med national ret have let direkte eller indirekte adgang til alle relevante nationale oplysninger, herunder nationale databaser og alle oplysninger vedrørende dets medlemsstats egne indberetninger, og til ekspertrådgivning, for at kunne reagere på anmodninger om supplerende oplysninger hurtigt og inden for fristerne i artikel 8.

SIRENE-kontorerne samordner kontrollen af kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS. Med henblik herpå har de adgang til de oplysninger, der behandles i SIS.

3.   Medlemsstaterne giver eu-LISA de nærmere oplysninger om deres N.SIS-kontor og deres SIRENE-kontor. eu-LISA offentliggør listen over N.SIS-kontorerne og SIRENE-kontorerne sammen med den liste, der er omhandlet i artikel 56, stk. 7.

1.   Supplerende oplysninger udveksles i overensstemmelse med bestemmelserne i SIRENE-håndbogen og ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen. Medlemsstaterne sikrer de nødvendige tekniske og menneskelige ressourcer til at sikre konstant tilgængelighed og rettidig og effektiv udveksling af supplerende oplysninger. Hvis kommunikationsinfrastrukturen ikke er tilgængelig, anvender medlemsstaterne andre tilstrækkeligt sikrede tekniske midler til at udveksle supplerende oplysninger. En liste over tilstrækkeligt sikrede tekniske midler fastsættes i SIRENE-håndbogen.

2.   Supplerende oplysninger må kun anvendes til det formål, hvortil de blev videregivet, jf. artikel 64, medmindre der er indhentet forudgående samtykke til anden anvendelse fra den indberettende medlemsstat.

3.   SIRENE-kontorerne varetager deres opgaver hurtigt og effektivt, navnlig ved at give et svar på anmodninger om supplerende oplysninger hurtigst muligt og senest 12 timer efter modtagelsen anmodningen. I tilfælde af indberetninger vedrørende terrorhandlinger, indberetninger vedrørende eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering, og i tilfælde af indberetninger vedrørende børn som omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra c), skal SIRENE-kontorerne handle omgående.

Anmodninger om supplerende oplysninger med den højeste prioritet forsynes med påskriften »URGENT« i SIRENE-formularerne, ledsaget af begrundelsen for sagens hastende karakter.

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte detaljerede regler om SIRENE-kontorernes opgaver i medfør af denne forordning og udveksling af supplerende oplysninger i form af en håndbog med titlen »SIRENE-håndbogen«. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Hver medlemsstat overholder ved oprettelsen af sit N.SIS de fælles standarder, protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat for at sikre, at dets N-SIS er kompatibelt med det centrale SIS med henblik på en hurtig og effektiv overførsel af oplysninger.

2.   Hvis en medlemsstat anvender en national kopi, skal den ved hjælp af de tjenester, som CS-SIS stiller til rådighed, og via de automatiske opdateringer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, sikre, at de oplysninger, der er lagret i den nationale kopi, er identiske og i overensstemmelse med SIS-databasen, og at en søgning i dens nationale kopi giver et søgeresultat, der svarer til resultatet af en søgning i SIS-databasen.

3.   Slutbrugerne modtager de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver, navnlig, og for så vidt det er nødvendigt, alle de tilgængelige oplysninger, der gør det muligt at identificere de registrerede og at foretage den påkrævede handling.

4.   Medlemsstaterne og eu-LISA foretager regelmæssigt tests for at verificere den tekniske overensstemmelse af de nationale kopier, jf. stk. 2. Der skal tages hensyn til disse tests som led i den mekanisme, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (37).

5.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de i denne artikels stk. 1 omhandlede fælles standarder, protokoller og tekniske procedurer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Hver medlemsstat vedtager i relation til sit N.SIS de nødvendige foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, en driftskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, med henblik på:

2.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med behandling og udveksling af supplerende oplysninger, herunder sikring af SIRENE-kontorernes lokaler.

3.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med de i artikel 44 omhandlede myndigheders behandling af SIS-oplysninger.

4.   De i stk. 1, 2 og 3 beskrevne foranstaltninger kan være led i en generisk sikkerhedsstrategi og -plan på nationalt plan, som omfatter adskillige IT-systemer. I så fald skal de krav, der er fastsat i denne artikel, og deres anvendelse på SIS klart kunne identificeres i og sikres med den pågældende plan.

1.   Hver medlemsstat anvender i overensstemmelse med national ret sine egne regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alle personer og organer, der skal arbejde med SIS-oplysninger og supplerende oplysninger. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller det pågældende organs virksomhed er ophørt.

2.   Hvis en medlemsstat samarbejder med eksterne kontrahenter i forbindelse med SIS-relaterede opgaver, skal den nøje overvåge kontrahentens aktiviteter for at sikre overholdelsen af alle bestemmelser i denne forordning, navnlig med hensyn til sikkerhed, fortrolighed og databeskyttelse.

3.   Den operationelle forvaltning af N.SIS eller af tekniske kopier må ikke overdrages til private virksomheder eller private organisationer.

1.   Medlemsstaterne påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres i N.SIS med henblik på at kontrollere, hvorvidt søgningen var lovlig, overvåge databehandlingens lovlighed, udøve egenkontrol, sikre N.SIS' korrekte funktion samt for dataintegritet og datasikkerhed. Dette krav gælder ikke for de automatiske processer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, litra a), b) og c).

2.   Logfilerne skal navnlig vise indberetningens hidtidige forløb, dato og tidspunkt for databehandlingen, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, en henvisning til de oplysninger, der er behandlet, samt de individuelle og entydige brugeridentifikatorer for både den kompetente myndighed og den person, der behandler oplysningerne.

3.   Hvis en søgning foretages med fingeraftryksoplysninger eller ansigtsbilleder, jf. artikel 43, skal logfilerne som en undtagelse fra nærværende artikels stk. 2 vise den type oplysninger, der er anvendt til søgningen, frem for de faktiske oplysninger.

4.   Logfilerne må kun anvendes til det i stk. 1 omhandlede formål og slettes tre år efter deres oprettelse. De logfiler, der indeholder indberetningernes hidtidige forløb, slettes tre år efter, at indberetningerne er slettet.

5.   Logfilerne kan opbevares længere end den periode, der er omhandlet i stk. 4, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

6.   De nationale kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, hvorvidt søgninger er lovlige, overvåge databehandlingens lovlighed, udøve egenkontrol og sikre N.SIS' korrekte funktion og dataintegritet og -sikkerhed, skal inden for rammerne af deres beføjelser og efter at have anmodet herom have adgang til logfilerne med henblik på at kunne udføre deres opgaver.

7.   Hvis medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret foretager automatiserede scanningsøgninger af køretøjers nummerplader ved hjælp af systemer til automatisk nummerpladegenkendelse, sørger de for at have logfiler over søgningen i overensstemmelse med national ret. Om nødvendigt kan der foretages en fuldstændig søgning i SIS for at kontrollere, om der er opnået et hit. Stk. 1-6 finder anvendelse på alle fuldstændige søgninger.

8.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastsætte indholdet af den logfil, der er omhandlet i denne artikels stk. 7. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Inden personale hos myndigheder med adgangsret til SIS får tilladelse til at behandle oplysninger, der er lagret i SIS, og periodisk efter at der er givet adgang til SIS-oplysninger, skal det modtage relevant uddannelse vedrørende datasikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelsesregler, og reglerne og procedurerne for databehandling som fastsat i SIRENE-håndbogen. Personalet oplyses om relevante bestemmelser om strafbare handlinger og strafferetlige sanktioner, herunder dem, der er fastsat i artikel 73.

2.   Medlemsstaterne skal have et nationalt SIS-uddannelsesprogram, som skal omfatte uddannelse for såvel slutbrugere som SIRENE-kontorernes personale.

Dette uddannelsesprogram kan være en del af et generelt uddannelsesprogram på nationalt plan, der omfatter uddannelse på andre relevante områder.

3.   Fælles uddannelseskurser skal tilrettelægges på EU-plan mindst én gang om året for at styrke samarbejdet mellem SIRENE-kontorerne.

1.   eu-LISA er ansvarligt for den operationelle forvaltning af det centrale SIS. eu-LISA sikrer i samarbejde med medlemsstaterne og med forbehold af en cost-benefit-analyse, at den bedst tilgængelige teknologi til enhver tid anvendes til det centrale SIS.

2.   eu-LISA er også ansvarligt for følgende opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen:

3.   eu-LISA er også ansvarligt for følgende opgaver vedrørende SIRENE-kontorerne og kommunikationen mellem SIRENE-kontorerne:

4.   eu-LISA udvikler og opretholder en mekanisme og en række procedurer til udførelsen af kvalitetskontrol af oplysningerne i CS-SIS. Det forelægger regelmæssigt medlemsstaterne rapporter i denne henseende.

eu-LISA forelægger regelmæssigt en rapport for Kommissionen vedrørende de konstaterede problemer og de berørte medlemsstater.

Kommissionen forelægger regelmæssigt en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende datakvalitetsproblemer, der konstateres.

5.   eu-LISA varetager også opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af SIS og vedrørende foranstaltninger til forbedring af SIS-oplysningernes kvalitet.

6.   Den operationelle forvaltning af det centrale SIS omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at det centrale SIS kan fungere døgnet rundt alle ugens dage i overensstemmelse med denne forordning, navnlig den vedligeholdelse og den tekniske udvikling, der er nødvendig for, at systemet kan fungere gnidningsløst. Disse opgaver omfatter også koordinering og styring af samt støtte til testaktiviteter for det centrale SIS og N.SIS, der sikrer, at det centrale SIS og N.SIS fungerer i overensstemmelse med kravene til teknisk og funktionel overensstemmelse fastsat i artikel 9.

7.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse af de tekniske krav til kommunikationsinfrastrukturen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   eu-LISA træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, en driftskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, for det centrale SIS og kommunikationsinfrastrukturen, med henblik på:

2.   eu-LISA træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med behandling og udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.

1.   eu-LISA anvender passende regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav af en standard svarende til dem, der er fastsat i denne forordnings artikel 11, i forhold til alt personale, der skal arbejde med SIS-oplysninger, jf. dog personalevedtægtens artikel 17. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er ophørt.

2.   eu-LISA træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår fortrolighed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.

3.   Hvis eu-LISA samarbejder med eksterne kontrahenter i forbindelse med SIS-relaterede opgaver, skal eu-LISA nøje overvåge kontrahentens aktiviteter for at sikre overholdelsen af alle denne forordnings bestemmelser, navnlig med hensyn til sikkerhed, fortrolighed og databeskyttelse.

4.   Den operationelle forvaltning af CS-SIS må ikke overdrages til private virksomheder eller private organisationer.

1.   eu-LISA påser, at enhver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres til formålene i artikel 12, stk. 1.

2.   Logfilerne skal navnlig vise indberetningens hidtidige forløb, dato og tidspunkt for databehandlingen, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, en henvisning til de oplysninger, der er behandlet, samt de individuelle og entydige brugeridentifikatorer for den kompetente myndighed, der behandler oplysningerne.

3.   Hvis en søgning foretages med fingeraftryksoplysninger eller ansigtsbilleder, jf. artikel 43, skal logfilerne som en undtagelse fra nærværende artikels stk. 2 vise den type oplysninger, der er anvendt til søgningen, frem for de faktiske oplysninger.

4.   Logfilerne må kun anvendes til de i stk. 1 omhandlede formål og slettes tre år efter deres oprettelse. De logfiler, der indeholder indberetningernes hidtidige forløb, slettes tre år efter, at indberetningerne er slettet.

5.   Logfilerne kan opbevares længere end de perioder, der er omhandlet i stk. 4, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

6.   Med henblik på at udøve egenkontrol og sikre CS-SIS' korrekte funktion og dataintegritet og -sikkerhed har eu-LISA adgang til logfilerne inden for rammerne af sine beføjelser.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har på anmodning adgang til disse logfiler inden for rammerne af sine beføjelser og med henblik på at udføre sine opgaver.

1.   SIS skal udelukkende indeholde de kategorier af oplysninger, der meddeles af hver medlemsstat, og som er nødvendige til de formål, der er fastsat i artikel 26, 32, 34, 36, 38 og 40, jf. dog artikel 8, stk. 1, eller denne forordnings bestemmelser vedrørende lagring af supplerende oplysninger.

2.   Oplysningerne opdeles i følgende kategorier:

3.   Enhver indberetning i SIS, der indeholder oplysninger om personer, må kun omfatte følgende:

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de tekniske regler, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de i denne artikels stk. 2 og 3 omhandlede oplysninger, samt de fælles standarder, der er omhandlet i denne artikels stk. 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

5.   De tekniske regler skal være tilsvarende for søgninger i CS-SIS, i nationale eller delte kopier og i tekniske kopier udarbejdet i medfør af artikel 56, stk. 2. De skal være baseret på fælles standarder.

1.   Forud for indlæsning af en indberetning og ved forlængelse af en indberetnings gyldighedsperiode undersøger medlemsstaten, om sagen er egnet, relevant og vigtig nok til at retfærdiggøre en indberetning i SIS.

2.   Hvis en person eller en genstand eftersøges i forbindelse med en indberetning vedrørende en terrorhandling, anses sagen for at være egnet, relevant og vigtig nok til at retfærdiggøre en indberetning i SIS. Af hensyn til den offentlige eller nationale sikkerhed kan medlemsstaterne undtagelsesvis undlade at indlæse en indberetning, når det er sandsynligt, at den vil hindre officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer.

1.   De minimumsoplysninger, der er nødvendige for at indlæse en indberetning i SIS, er de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, litra a), g), k) og n), undtagen i de situationer, der er omhandlet i artikel 40. De øvrige oplysninger omhandlet i nævnte stykke indlæses også i SIS, hvis de foreligger.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 20, stk. 3, litra e), indlæses kun, når dette er strengt nødvendigt for identifikation af den pågældende person. Når sådanne oplysninger indlæses, sikrer medlemsstaterne, at artikel 10 i direktiv (EU) 2016/680 overholdes.

1.   Forud for indlæsning af en indberetning undersøger medlemsstaten, om der allerede findes en indberetning i SIS om den pågældende person eller genstand. For at kontrollere, om den pågældende person allerede er omfattet af en indberetning, foretages der også en sammenligning med fingeraftryksoplysninger, hvis sådanne oplysninger er til rådighed.

2.   Der må kun indlæses én indberetning i SIS pr. person eller pr. genstand pr. medlemsstat. Hvis det er nødvendigt, kan nye indberetninger om samme person eller genstand indlæses af andre medlemsstater i overensstemmelse med stk. 3.

3.   Når der allerede findes en indberetning i SIS om en given person eller genstand, kontrollerer den medlemsstat, der ønsker at indlæse en ny indberetning, at indberetningerne er kompatible. Hvis de er kompatible, kan medlemsstaten indlæse den nye indberetning. Hvis indberetningerne ikke er kompatible, konsulterer de berørte medlemsstaters SIRENE-kontorer hinanden via udveksling af supplerende oplysninger med henblik på nå frem til en aftale. Reglerne om indberetningers kompatibilitet fastsættes i SIRENE-håndbogen. Reglerne om kompatibilitet kan fraviges efter konsultationer mellem medlemsstaterne, hvis vigtige nationale interesser kræver det.

4.   I tilfælde af hit på flere indberetninger om samme person eller genstand, overholder den fuldbyrdende medlemsstat de regler om indberetningers prioritet, der er fastsat i SIRENE-håndbogen.

Hvis en person er omfattet af flere indberetninger indlæst af forskellige medlemsstater, fuldbyrdes indberetninger om anholdelse, og der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, som en prioritet, jf. artikel 25.

1.   Hvis en medlemsstat finder, at det ikke er foreneligt med dens nationale ret, dens internationale forpligtelser eller væsentlige nationale hensyn at lade en indberetning, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32 eller 36, få virkning, kan den anmode om, at indberetningen forsynes med en påtegning om, at den handling, der skal foretages på grundlag af indberetningen, ikke vil blive foretaget på dens område. Påtegningen indsættes af den indberettende medlemsstats SIRENE-kontor.

2.   For at sætte medlemsstaterne i stand til at kræve, at der indsættes en påtegning på en indberetning indlæst i overensstemmelse med artikel 26, får alle medlemsstater automatisk besked om nye indberetninger i denne kategori via udveksling af supplerende oplysninger.

3.   Hvis den indberettende medlemsstat i særligt hastende og alvorlige tilfælde anmoder om, at handlingen bliver foretaget, undersøger den fuldbyrdende medlemsstat, om den kan tillade, at den påtegning, der er indsat på dens forlangende, trækkes tilbage. Hvis den fuldbyrdende medlemsstat kan tillade dette, tager den de nødvendige skridt til at sikre, at den handling, der skal foretages, udføres omgående.

1.   Når rammeafgørelse 2002/584/RIA finder anvendelse, anmoder en medlemsstat den indberettende medlemsstat om at tilføje en påtegning, der forhindrer anholdelse som opfølgning på en indberetning vedrørende en person, der begæres anholdt med henblik på overgivelse, såfremt den judicielle myndighed, der i henhold til national ret er kompetent til at foretage fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, har nægtet at fuldbyrde en sådan, fordi der foreligger en grund til at afslå fuldbyrdelse, og såfremt påtegningen er krævet indsat.

En medlemsstat kan også kræve, at indberetningen forsynes med en påtegning, hvis dens kompetente judicielle myndighed løslader den indberettede person under overgivelsesproceduren.

2.   En medlemsstat kan dog på forlangende af en i henhold til national ret kompetent judiciel myndighed enten på grundlag af en generel instruks eller i et specifikt tilfælde også kræve, at den indberettende medlemsstat indsætter en påtegning på en indberetning vedrørende en person, der begæres anholdt med henblik på overgivelse, hvis det står klart, at fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre vil skulle afslås.

1.   Indberetninger vedrørende personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, eller indberetninger vedrørende personer, som begæres anholdt med henblik på udlevering, indlæses efter anmodning fra den indberettende medlemsstats judicielle myndighed.

2.   Indberetninger om anholdelse med henblik på overgivelse indlæses også på grundlag af arrestordrer udstedt i overensstemmelse med aftaler, som er indgået mellem Unionen og tredjelande på grundlag af traktaterne med henblik på overgivelse af personer på grundlag af en arrestordre, der foreskriver fremsendelse af en sådan arrestordre via SIS.

3.   Enhver henvisning i denne forordning til bestemmelser i rammeafgørelse 2002/584/RIA skal forstås som omfattende de tilsvarende bestemmelser i aftaler indgået mellem Unionen og tredjelande på grundlag af traktaterne med henblik på overgivelse af personer på grundlag af en arrestordre, for så vidt sådanne aftaler foreskriver fremsendelse af en sådan arrestordre via SIS.

4.   I tilfælde af en igangværende aktivitet kan den indberettende medlemsstat midlertidigt gøre en eksisterende indberetning om anholdelse indlæst i overensstemmelse med denne artikel utilgængelig for søgning for slutbrugerne i de medlemsstater, der er involveret i aktiviteten. I så fald må indberetningen kun være tilgængelig for SIRENE-kontorerne. Medlemsstaterne gør kun indberetning utilgængelig, hvis:

Funktionaliteten omhandlet i første afsnit må højst anvendes i 48 timer. Hvis det er operativt nødvendigt, kan den dog forlænges med yderligere perioder på 48 timer. Medlemsstaterne fører statistik over det antal indberetninger, i relation til hvilke denne funktionalitet er blevet anvendt.

5.   Hvis der er tydelige tegn på, at de genstande, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra a), b), c), e), g), h), j) og k), har forbindelse til en person, som er genstand for en indberetning i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2, kan der indlæses indberetninger om disse genstande for at lokalisere personen. I sådanne tilfælde skal indberetningen om personen sammenkobles med indberetningen om genstanden, jf. artikel 63.

6.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de regler, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Hvis en person begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, indlæser den indberettende medlemsstat en kopi af den originale europæiske arrestordre i SIS.

En medlemsstat kan indlæse kopi af en eller flere europæiske arrestordrer i en indberetning om anholdelse med henblik på overgivelse.

2.   Den indberettende medlemsstat kan indlæse en kopi af en oversættelse af den europæiske arrestordre til et eller flere af EU-institutionernes officielle sprog.

1.   Den indberettende medlemsstat for en indberetning med henblik på udlevering meddeler alle øvrige medlemsstater følgende oplysninger ved udveksling af supplerende oplysninger:

2.   De i denne artikels stk. 1 anførte oplysninger meddeles ikke, hvis de i artikel 27 eller 28 omhandlede oplysninger allerede er meddelt og betragtes som tilstrækkelige til, at den fuldbyrdende medlemsstat kan efterkomme indberetningen.

1.   En indberetning, der indlæses i SIS i henhold til artikel 26, og de uddybende oplysninger, der er omhandlet i artikel 27, udgør tilsammen og har tilsammen samme virkning som en europæisk arrestordre udstedt i overensstemmelse med rammeafgørelse 2002/584/RIA, hvor nævnte rammeafgørelse finder anvendelse.

2.   Hvor rammeafgørelse 2002/584/RIA ikke finder anvendelse, sidestilles en indberetning, der er indlæst i SIS i henhold til artikel 26 og 29, med en begæring om foreløbig anholdelse og fængsling i henhold til artikel 16 i den europæiske konvention om udlevering af 13. december 1957 eller artikel 15 i Beneluxtraktaten om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager af 27. juni 1962.

1.   Indberetninger om følgende kategorier af personer indlæses i SIS på anmodning af den indberettende medlemsstats kompetente myndighed:

2.   Stk. 1, litra a), gælder navnlig for børn og personer, der skal anbringes på en institution, på grundlag af en afgørelse truffet af en kompetent myndighed.

3.   En indberetning om et i stk. 1, litra c), omhandlet barn indlæses efter afgørelse truffet af de kompetente myndigheder, herunder de af medlemsstaternes judicielle myndigheder, der har kompetence i sager vedrørende forældreansvar, hvis der er konkret og åbenbar risiko for, at barnet ulovligt kan blive fjernet fra den medlemsstat, hvor de kompetente myndigheder befinder sig.

4.   En indberetning om i stk. 1, litra d) og e), omhandlede personer indlæses efter afgørelse truffet af de kompetente myndigheder, herunder de judicielle myndigheder

5.   Den indberettende medlemsstat undersøger i overensstemmelse med artikel 53, stk. 4, regelmæssigt behovet for fortsat at opbevare de indberetninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c), d) og e).

6.   Den indberettende medlemsstat sikrer alle følgende:

7.   Fire måneder før et barn, der er omfattet af en indberetning i medfør af denne artikel, når myndighedsalderen i henhold til den indberettende medlemsstats nationale ret, underretter CS-SIS automatisk den indberettende medlemsstat om, at det er nødvendigt enten at ajourføre begrundelsen for indberetningen og den handling, der skal foretages, eller at slette indberetningen.

8.   Hvis der er tydelige tegn på, at de genstande, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra a), b), c), e), g), h) og k), har forbindelse til en person, der er genstand for en indberetning i henhold til nærværende artikels stk. 1, kan der indlæses indberetninger om disse genstande for at lokalisere personen. I sådanne tilfælde skal indberetningen om personen sammenkobles med indberetningen om genstanden, jf. artikel 63.

9.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af regler om kategorisering af sagstyper og om indlæsning af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6. Sagstyperne vedrørende savnede personer, som er børn, skal omfatte, men er ikke begrænset til, bortløbne børn, uledsagede børn i forbindelse med migration og børn, der er i fare for at blive bortført af en forælder.

Kommissionen vedtager endvidere gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de tekniske regler, der er nødvendige for at indlæse, opdatere, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 8.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Når en af de i artikel 32 omhandlede personer lokaliseres, underretter den fuldbyrdende medlemsstats kompetente myndigheder den indberettende medlemsstat om personens opholdssted, jf. dog kravene i stk. 4.

2.   I tilfælde af personer, som har brug for at blive taget i varetægt, jf. artikel 32, stk. 1, litra a), c), d) og e), konsulterer den fuldbyrdende medlemsstat omgående sine egne kompetente myndigheder og den indberettende medlemsstats kompetente myndigheder ved udveksling af supplerende oplysninger, således at de straks kan enes om de foranstaltninger, der skal træffes. De kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat kan i overensstemmelse med national ret tage de pågældende i varetægt for at forhindre dem i at fortsætte deres rejse.

3.   I tilfælde af børn træffes enhver afgørelse om de foranstaltninger, der skal gennemføres, eller enhver afgørelse om at tage barnet i varetægt som omhandlet i stk. 2 i overensstemmelse med barnets tarv. Sådanne afgørelser træffes omgående og senest 12 timer efter, at barnet blev lokaliseret, i samråd med relevante myndigheder med ansvar for beskyttelse af børn, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

4.   Oplysninger om savnede personer, der er lokaliseret, og som er myndige, må, bortset fra mellem kompetente myndigheder, kun videregives med de pågældendes samtykke. De kompetente myndigheder kan dog give den person, der meldte den pågældende savnet, meddelelse om, at indberetningen er blevet slettet, fordi personen er lokaliseret.

1.   Med henblik på videregivelse af oplysninger om personers opholdssted eller bopæl indlæser medlemsstaterne på anmodning af en kompetent myndighed indberetninger i SIS om:

2.   Hvis der er tydelige tegn på, at de genstande, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra a), b), c), e), g), h) og k), har forbindelse til en person, der er genstand for en indberetning i henhold til nærværende artikels stk. 1, kan der indlæses indberetninger om disse genstande for at lokalisere personen. I disse tilfælde skal indberetningerne om personen sammenkobles med indberetningen om genstanden, jf. artikel 63.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de tekniske regler, der er nødvendige for at regulere indlæsning, opdatering, sletning og søgning i de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Indberetninger om personer, de genstande, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra a), b), c), e), g), h), j), k) og l), og andre betalingsmidler end kontanter, indlæses under overholdelse af den indberettende medlemsstats nationale ret med henblik på diskret kontrol, undersøgelseskontrol eller målrettet kontrol i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3, 4 og 5.

2.   Når der indlæses indberetninger med henblik på diskret kontrol, undersøgelseskontrol eller målrettet kontrol, og hvis den indberettende medlemsstat anmoder om oplysninger ud over dem, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, litra a)-h), tilføjer den indberettende medlemsstat alle de oplysninger, der anmodes om, til indberetningen. Hvis disse oplysninger vedrører særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i artikel 10 i direktiv (EU) 2016/680, må der kun anmodes om dem, hvis de er absolut nødvendige for det konkrete formål med indberetningen og i forbindelse med den strafbare handling, der ligger til grund for indlæsning af indberetningen.

3.   Indberetninger om personer med henblik på diskret kontrol, undersøgelseskontrol eller målrettet kontrol kan indlæses med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger, fuldbyrdelse af en straffedom og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed i en eller flere af følgende situationer:

4.   Indberetninger om personer med henblik på diskret kontrol, undersøgelseskontrol eller målrettet kontrol kan endvidere indlæses i overensstemmelse med national ret på begæring af de myndigheder, der har ansvaret for statens sikkerhed, når der er konkrete tegn på, at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, er nødvendige for at forebygge en alvorlig trussel fra den pågældende persons side eller andre alvorlige trusler mod statens sikkerhed indadtil eller udadtil. Den medlemsstat, der indlæste indberetningen i overensstemmelse med nærværende stykke, underretter de øvrige medlemsstater om en sådan indberetning. Hver medlemsstat træffer afgørelse om, hvilke myndigheder der skal modtage disse oplysninger. Oplysningerne videregives via SIRENE-kontorerne.

5.   Hvis der er tydelige tegn på, at de genstande, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra a), b), c), e), g) h), j), k) og l), eller andre betalingsmidler end kontanter har forbindelse til grov kriminalitet som omhandlet i nærværende artikels stk. 3 eller de alvorlige trusler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, kan indberetninger om disse genstande indlæses og sammenkobles med de indberetninger, der er indlæst i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3 og 4.

6.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de tekniske regler, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, samt de yderligere oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Som led i diskret kontrol, undersøgelseskontrol eller målrettet kontrol indsamler og videregiver den fuldbyrdende medlemsstat alle eller en del af følgende oplysninger til den indberettende medlemsstat:

Hvis de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra i), vedrører særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i artikel 10 i direktiv (EU) 2016/680, skal de behandles i overensstemmelse med betingelserne i nævnte artikel og må kun behandles, hvis de supplerer andre personoplysninger, der behandles til samme formål.

2.   Den fuldbyrdende medlemsstat videregiver de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, ved udveksling af supplerende oplysninger.

3.   En diskret kontrol skal omfatte diskret indsamling af så mange af de i stk. 1 omhandlede oplysninger som muligt under de rutinemæssige aktiviteter, som de nationale kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat udfører. Indsamlingen af disse oplysninger må ikke skade kontrollens diskrete karakter, og den indberettede person må ikke på nogen måde gøres opmærksom på, at der findes en indberetning.

4.   En undersøgelseskontrol skal omfatte en samtale med personen, herunder på grundlag af oplysninger eller specifikke spørgsmål, som den indberettende medlemsstat har tilføjet til indberetningen i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2. Samtalen gennemføres i overensstemmelse med den fuldbyrdende medlemsstats nationale ret.

5.   I forbindelse med målrettet kontrol kan der foretages undersøgelser af personer, køretøjer, skibe, luftfartøjer, containere og medbragte genstande med henblik på de i artikel 36 omhandlede formål. Undersøgelserne skal gennemføres i overensstemmelse med den fuldbyrdende medlemsstats nationale ret.

6.   Hvis målrettet kontrol ikke er tilladt i henhold til den fuldbyrdende medlemsstats nationale ret, ændres den i denne medlemsstat til undersøgelseskontrol. Hvis undersøgelseskontrol ikke er tilladt i henhold til den fuldbyrdende medlemsstats nationale ret, ændres den i denne medlemsstat til diskret kontrol. Såfremt direktiv 2013/48/EU finder anvendelse, sikrer medlemsstaterne, at mistænktes og tiltaltes ret til advokatbistand overholdes i henhold til betingelserne i nævnte direktiv.

7.   Stk. 6 er med forbehold af medlemsstaternes forpligtelse til at stille de oplysninger til rådighed for slutbrugere, der er anmodet om i henhold til artikel 36, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne indlæser indberetninger i SIS om genstande, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismidler i straffesager.

2.   Der indlæses indberetninger om følgende kategorier af let identificerbare genstande:

Med hensyn til de dokumenter, der er omhandlet i litra k), l) og m), kan den indberettende medlemsstat angive, om sådanne dokumenter er stjålne, ulovligt handlede, forsvundne, ugyldiggjorte eller falske.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 75 for at ændre denne forordning ved at definere nye underkategorier af genstande i nærværende artikels stk. 2, litra o), p), q) og r).

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de tekniske regler, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Hvis der ved en søgning viser sig at foreligge en indberetning om en lokaliseret genstand, beslaglægger den kompetente myndighed i overensstemmelse med sin nationale ret genstanden og tager kontakt til den indberettende medlemsstats myndighed for at aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Med henblik herpå kan der også videregives personoplysninger efter bestemmelserne i denne forordning.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, meddeles ved udveksling af supplerende oplysninger.

3.   Den fuldbyrdende medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med national ret.

1.   Kun de i artikel 20, stk. 3, litra w) og y), omhandlede fotografier, ansigtsbilleder og fingeraftryksoplysninger, der opfylder minimumsstandarder for datakvalitet og tekniske specifikationer, må indlæses i SIS. Før disse oplysninger indlæses, skal der udføres en kvalitetskontrol for at fastslå, om minimumsstandarderne for datakvalitet og de tekniske specifikationer er opfyldt.

2.   Fingeraftryksoplysninger, der indlæses i SIS, kan bestå af et til ti flade fingeraftryk og et til ti rullede fingeraftryk. De kan også omfatte op til to håndfladeaftryk.

3.   Der må kun tilføjes en DNA-profil til indberetninger i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra a), og efter at der er foretaget en kontrol for at fastslå, om minimumsstandarderne for datakvalitet og de tekniske specifikationer er overholdt, og kun hvor der ikke findes fotografier, ansigtsbilleder eller fingeraftryksoplysninger, eller disse ikke er egnede til at foretage en identifikation med. Der kan tilføjes DNA-profiler af personer, der er direkte efterkommere af, slægtninge i opstigende linje eller søskende til den indberettede person, forudsat at disse personer giver deres udtrykkelige samtykke hertil. Hvis en DNA-profil føjes til en indberetning, skal profilen omfatte det minimum af oplysninger, der er strengt nødvendigt for at identificere den savnede person.

4.   Minimumstandarder for datakvalitet og tekniske specifikationer for lagring af de biometriske data, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 3, fastsættes i overensstemmelse med denne artikels stk. 5. Disse minimumstandarder for datakvalitet og tekniske specifikationer fastsætter det kvalitetsniveau, der kræves for at anvende oplysningerne til at kontrollere identiteten af en person i henhold til artikel 43, stk. 1, og for at anvende oplysningerne til at identificere en person i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2-4.

5.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse af de minimumstandarder for datakvalitet og tekniske specifikationer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 3 og 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Når en indberetning i SIS indeholder fotografier, ansigtsbilleder, fingeraftryksoplysninger og DNA-profiler, anvendes sådanne fotografier, ansigtsbilleder, fingeraftryksoplysninger og DNA-profiler til at bekræfte identiteten på en person, der er lokaliseret som følge af en alfanumerisk søgning i SIS.

2.   Der kan i alle tilfælde søges på fingeraftryksoplysninger for at identificere en person. Der skal dog søges på fingeraftryksoplysninger for at identificere en person, hvor en persons identitet ikke kan fastslås på anden måde. Med henblik herpå skal det centrale SIS omfatte et automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS).

3.   Der kan også søges på fingeraftryksoplysninger i SIS i forbindelse med indberetninger, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32, 36 and 40, ved anvendelse af fuldstændige eller ufuldstændige sæt af fingeraftryk eller håndfladeaftryk, der er fundet på et gerningssted under efterforskning af grov kriminalitet eller terrorhandlinger, hvor det med en høj grad af sandsynlighed kan fastslås, at disse sæt af aftryk tilhører en gerningsmand, og såfremt søgningen foretages samtidigt i medlemsstatens relevante nationale fingeraftryksdatabaser.

4.   Så snart det bliver teknisk muligt og idet der samtidig skal sikres en meget pålidelig identifikation, kan fotografier og ansigtsbilleder anvendes til at identificere en person i forbindelse med almindelige grænseovergangssteder.

Inden funktionen implementeres i SIS, fremlægger Kommissionen en rapport om den nødvendige teknologis tilgængelighed, umiddelbare anvendelighed og pålidelighed. Europa-Parlamentet høres om rapporten.

Efter at funktionen er taget i brug ved almindelige grænseovergangssteder, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 75 for at supplere denne forordning vedrørende fastlæggelsen af, under hvilke andre omstændigheder fotografier og ansigtsbilleder kan anvendes til at identificere personer.

1.   Nationale kompetente myndigheder har adgang til oplysninger, der er indlæst i SIS, og ret til at søge direkte i disse oplysninger eller i en kopi af SIS-databasen med henblik på:

2.   Adgangsret til oplysninger i SIS og ret til at søge direkte i disse oplysninger kan udøves af nationale kompetente myndigheder med ansvar for naturalisation med henblik på behandling af en ansøgning om naturalisation som fastsat i national ret.

3.   Adgangsret til oplysninger i SIS og ret til at søge direkte i disse oplysninger kan også udøves af nationale judicielle myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retlig efterforskning inden tiltale af en person, i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som fastsat i national ret, og af deres koordinerende myndigheder.

4.   De kompetente myndigheder, der er omhandlet i denne artikel, medtages på den liste, der er omhandlet i artikel 56, stk. 7.

1.   De tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for køretøjer, jf. Rådets direktiv 1999/37/EF (40), har adgang til oplysninger indlæst i SIS i overensstemmelse med denne forordnings artikel 38, stk. 2, litra a), b), c), m) og p), udelukkende med henblik på at kontrollere, om de køretøjer og ledsagende registreringsattester og nummerplader, som anmeldes til registrering, er stjålne, ulovligt handlede, forsvundne, giver indtryk af at være sådanne dokumenter, men er falske, eller er eftersøgte som bevismidler i straffesager.

De i første afsnit omhandlede tjenesters adgang til oplysninger er underlagt national ret og begrænses til den berørte tjenestes specifikke kompetence.

2.   De af de i stk. 1 omhandlede tjenester, som er statslige tjenester, har ret til at søge direkte i oplysningerne i SIS.

3.   De af de i stk. 1 omhandlede tjenester, som ikke er statslige tjenester, har kun adgang til oplysninger i SIS via en af de i artikel 44 omhandlede myndigheder. Den pågældende myndighed har ret til at søge direkte i oplysningerne og til at videregive dem til den omhandlede tjeneste. Den berørte medlemsstat sikrer, at den pågældende tjeneste og dens ansatte er forpligtet til at overholde enhver begrænsning i den brug, de må gøre af de oplysninger, som myndigheden har videregivet til dem.

4.   Artikel 39 finder ikke anvendelse på søgninger i SIS, der foretages i henhold til nærværende artikel. Meddelelse af oplysninger, der er fremkommet under en søgning i SIS, fra de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede tjenester til politimyndighederne eller de judicielle myndigheder, er underlagt national ret.

1.   De tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester eller sikring af trafikstyring for skibe, herunder skibsmotorer, og luftfartøjer, herunder luftfartøjsmotorer, har adgang til følgende oplysninger indlæst i SIS i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, udelukkende med henblik på at kontrollere, om skibe, herunder skibsmotorer, og luftfartøjer, herunder luftfartøjsmotorer, som anmeldes til registrering eller er omfattet af trafikstyring, er stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller eftersøgte som bevismidler i straffesager:

De i første afsnit omhandlede tjenesters adgang til oplysninger er underlagt national ret og begrænses til den berørte tjenestes specifikke kompetence.

2.   De af de i stk. 1 omhandlede tjenester, som er statslige tjenester, har ret til at søge direkte i oplysningerne i SIS.

3.   De af de i stk. 1 omhandlede tjenester, som ikke er statslige tjenester, har kun adgang til oplysninger i SIS via en af de i artikel 44 omhandlede myndigheder. Den pågældende myndighed har ret til at søge direkte i oplysningerne og til at videregive dem til den omhandlede tjeneste. Den berørte medlemsstat sikrer, at den pågældende tjeneste og dens ansatte er forpligtet til at overholde enhver begrænsning i den brug, de må gøre af de oplysninger, som myndigheden har videregivet til dem.

4.   Artikel 39 finder ikke anvendelse på søgninger i SIS, der foretages i henhold til nærværende artikel. Meddelelse af oplysninger, der er fremkommet under en søgning i SIS, fra de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede tjenester til politimyndighederne eller de judicielle myndigheder, er underlagt national ret.

1.   De tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for skydevåben, har adgang til oplysninger om personer, der er indlæst i SIS i overensstemmelse med artikel 26 og 36, og oplysninger om skydevåben, der er indlæst i SIS i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2. Adgangen udøves med henblik på at kontrollere, om den person, der anmoder om registrering, er begæret anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering eller med henblik på diskret kontrol, undersøgelseskontrol eller målrettet kontrol, eller om skydevåben, der ønskes registreret, er eftersøgt med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismateriale i straffesager.

2.   De i stk. 1 omhandlede tjenesters adgang til oplysninger er underlagt national ret og begrænses til den berørte tjenestes specifikke kompetence.

3.   De i stk. 1 omhandlede tjenester, som er statslige tjenester, har ret til at søge direkte i oplysningerne i SIS.

4.   De af de i stk. 1 omhandlede tjenester, som ikke er statslige tjenester, har kun adgang til oplysninger i SIS via en af de i artikel 44 omhandlede myndigheder. Den pågældende myndighed har ret til at søge direkte i oplysningerne og underretter den berørte tjeneste, hvorvidt hvis skydevåbnet kan registreres. Den berørte medlemsstat sikrer, at den pågældende tjeneste og dens ansatte er forpligtet til at overholde enhver begrænsning i den brug, de må gøre af de oplysninger, som den formidlende myndighed har videregivet til dem.

5.   Artikel 39 finder ikke anvendelse på søgninger i SIS, der foretages i henhold til nærværende artikel. Meddelelse af oplysninger, der er fremkommet under en søgning i SIS, fra de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede tjenester til politimyndighederne eller de judicielle myndigheder, er underlagt national ret.

1.   Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der er oprettet ved forordning (EU) 2016/794, har, hvor det er nødvendigt for at opfylde dets mandat, ret til at tilgå og søge i oplysninger i SIS. Europol kan også udveksle og anmode om yderligere supplerende oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i SIRENE-håndbogen.

2.   Hvis en søgning foretaget af Europol viser, at der findes en indberetning i SIS, underretter Europol den indberettende medlemsstat via udveksling af supplerende oplysninger ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen og i overensstemmelse med SIRENE-håndbogens bestemmelser. Indtil Europol bliver i stand til at anvende de funktioner, der er beregnet til udveksling af supplerende oplysninger, underretter Europol den indberettende medlemsstat ad de kanaler, der er fastlagt i forordning (EU) 2016/794.

3.   Europol må behandle de supplerende oplysninger, der er blevet fremsendt til det af medlemsstaterne, med henblik på at sammenligne dem med sine databaser og operationelle analyseprojekter for at finde sammenhænge eller andre relevante forbindelser og til strategiske, tematiske eller operationelle analyser som omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/794. Enhver behandling af supplerende oplysninger foretaget af Europol med henblik på nærværende artikel skal udføres i overensstemmelse med nævnte forordning.

4.   Europols brug af oplysninger, der er tilvejebragt gennem søgning i SIS eller gennem behandling af supplerende oplysninger, kan kun finde sted med den indberettende medlemsstats samtykke. Hvis medlemsstaten giver tilladelse til at benytte sådanne oplysninger, skal Europols behandling heraf finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794. Europol må kun meddele tredjelande og eksterne organisationer sådanne oplysninger med den indberettende medlemsstats samtykke og under fuld overholdelse af EU-retten om databeskyttelse.

5.   Europol:

6.   Europol må kun kopiere oplysninger fra SIS til tekniske formål, hvor dette er nødvendigt for, at behørigt bemyndiget Europolpersonale kan foretage en direkte søgning. Denne forordning finder anvendelse på sådanne kopier. Den tekniske kopi må kun anvendes til at lagre SIS-oplysninger, mens der søges i disse oplysninger. Når der er søgt i oplysningerne, skal de slettes. En sådan anvendelse betragtes ikke som ulovlig download eller kopiering af SIS-oplysninger. Europol må ikke kopiere indberetningsoplysninger eller uddybende oplysninger fra medlemsstaterne eller CS-SIS til andre Europolsystemer.

7.   Med henblik på at kontrollere lovligheden af databehandling, udøve egenkontrol og sikre ordentlig datasikkerhed og -integritet gemmer Europol logfiler for hver adgang til og søgning i SIS i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12. Disse logfiler og denne dokumentation betragtes ikke som ulovlig download eller kopiering af en del af SIS.

8.   Medlemsstaterne underretter ved udveksling af supplerende oplysninger Europol om eventuelle hit på indberetninger i forbindelse med terrorhandlinger. Medlemsstaterne kan undtagelsesvis undlade at underrette Europol, hvis dette ville bringe igangværende efterforskninger eller en fysisk persons sikkerhed i fare eller være i strid med væsentlige sikkerhedsinteresser i den indberettende medlemsstat.

9.   Stk. 8 finder anvendelse fra den dato, hvor Europol er i stand til at modtage supplerende oplysninger i overensstemmelse med stk. 1.

1.   Kun de nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, skal, hvor det er nødvendigt for at opfylde deres mandat, have ret til at tilgå og søge i oplysninger i SIS inden for deres mandat, jf. artikel 26, 32, 34, 38 og 40.

2.   Hvis en søgning foretaget af et nationalt medlem af Eurojust viser, at der findes en indberetning i SIS, underretter dette nationale medlem den indberettende medlemsstat. Eurojust må kun meddele tredjelande og eksterne organisationer sådanne oplysninger med den indberettende medlemsstats samtykke og under fuld overholdelse af EU-retten om databeskyttelse.

3.   Denne artikel berører ikke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 (41) og forordning (EU) 2018/1725 for så vidt angår databeskyttelse og det ansvar, som de nationale medlemmer af Eurojust eller de personer, der bistår dem, har for uautoriseret eller ukorrekt behandling af sådanne oplysninger, og beføjelserne tillagt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i medfør af disse forordninger.

4.   Med henblik på at kontrollere lovligheden af databehandling, udøve egenkontrol og sikre forsvarlig datasikkerhed og -integritet gemmer Eurojust logfiler, hver gang et nationalt medlem af Eurojust eller en person, der bistår det, tilgår SIS og foretager en søgning, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12.

5.   Ingen dele af SIS må tilsluttes et system til dataindsamling og databehandling, der forvaltes af eller i Eurojust, og ingen oplysninger i SIS, som de nationale medlemmer eller de personer, der bistår dem, har adgang til, må overføres til et sådant system. Ingen del af SIS må downloades eller kopieres. Logning af adgang og søgning skal ikke betragtes som ulovlig download eller kopiering af oplysninger i SIS.

6.   Eurojust vedtager og anvender foranstaltninger til sikring af sikkerhed, fortrolighed og egenkontrol i overensstemmelse med artikel 10, 11 og 13.

1.   I overensstemmelse med artikel 40, stk. 8, i forordning (EU) 2016/1624 har holdmedlemmerne som omhandlet i artikel 2, nr. 8) og 9), i nævnte forordning inden for deres mandat, og forudsat at de har tilladelse til at foretage kontrol i henhold til nærværende forordnings artikel 44, stk. 1, og har fået den nødvendige uddannelse i henhold til nærværende forordnings artikel 14, stk. 1, ret til at tilgå og søge i oplysninger i SIS, for så vidt det er nødvendigt for udførelsen af deres opgave, og som krævet i den operative plan for en specifik operation. Adgang til oplysninger i SIS må ikke udvides til også at omfatte andre holdmedlemmer.

2.   De i stk. 1 omhandlede holdmedlemmer udøver retten til at tilgå og søge i oplysningerne i SIS, jf. stk. 1, via en teknisk grænseflade. Den tekniske grænseflade oprettes og vedligeholdes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og sikrer en direkte forbindelse til det centrale SIS.

3.   Hvis en søgning foretaget af et af de i denne artikels stk. 1 omhandlede holdmedlemmer viser, at der findes en indberetning i SIS, underrettes den indberettende medlemsstat herom. I overensstemmelse med artikel 40 i forordning (EU) 2016/1624 må holdmedlemmerne kun reagere på en indberetning i SIS i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter eller medarbejdere, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, fra den værtsmedlemsstat, som de opererer i. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige holdmedlemmerne til at handle på sine vegne.

4.   Med henblik på at kontrollere lovligheden af databehandling, udøve egenkontrol og sikre ordentlig datasikkerhed og -integritet gemmer Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning logfiler for hver adgang til og søgning i SIS i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12.

5.   Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning vedtager og anvender foranstaltninger for at garantere sikkerhed, fortrolighed og egenkontrol i overensstemmelse med artikel 10, 11 og 13 og sikrer, at de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede hold anvender disse foranstaltninger.

6.   Intet i denne artikel må fortolkes som en indskrænkning af bestemmelserne i forordning (EU) 2016/1624 om databeskyttelse eller Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings ansvar for dets uautoriserede eller forkerte behandling af oplysninger

7.   Med forbehold af stk. 2 må ingen dele af SIS tilsluttes et system til dataindsamling og databehandling, der forvaltes af de i stk. 1 omhandlede hold eller af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og ingen oplysninger i SIS, som disse hold har adgang til, må overføres til et sådant system. Ingen del af SIS må downloades eller kopieres. Logning af adgang og søgninger betragtes ikke som ulovlig download eller kopiering af SIS-oplysninger.

8.   Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning tillader Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse at overvåge og undersøge de aktiviteter, der foretages af de i denne artikel omhandlede hold, når de udøver deres ret til at tilgå og søge i oplysninger i SIS. Dette berører ikke de yderligere bestemmelser i forordning (EU) 2018/1725.

1.   Kommissionen foretager mindst hvert femte år en evaluering af driften og anvendelsen af SIS af Europol, de nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, og de i artikel 50, stk. 1, omhandlede hold.

2.   Europol, Eurojust og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning sikrer en passende opfølgning på de resultater og henstillinger, som evalueringen afføder.

3.   En rapport om resultaterne af evalueringen og opfølgningen herpå sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

1.   Indberetninger om personer opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til de formål, der ligger til grund for indlæsningen.

2.   En medlemsstat kan indlæse en indberetning om en person med henblik på artikel 26 og artikel 32, stk. 1, litra a) og b), for en periode på fem år. Den indberettende medlemsstat undersøger behovet for fortsat at opbevare indberetningen inden for disse fem år.

3.   En medlemsstat kan indlæse en indberetning om en person med henblik på artikel 34 og 40 for en periode på tre år. Den indberettende medlemsstat undersøger behovet for fortsat at opbevare indberetningen inden for disse tre år.

4.   En medlemsstat kan indlæse en indberetning om en person med henblik på artikel 32, stk. 1, litra c), d) og e), og artikel 36 for en periode på et år. Den indberettende medlemsstat undersøger behovet for fortsat at opbevare indberetningen inden for dette år.

5.   Når det er passende, fastsætter hver enkelt medlemsstat kortere undersøgelsesfrister i overensstemmelse med national ret.

6.   Inden udløbet af undersøgelsesfristen, jf. stk. 2, 3 og 4, kan den indberettende medlemsstat efter en samlet individuel vurdering, der skal registreres, beslutte fortsat at opbevare indberetningen om en person udover udløbet af undersøgelsesfristen, hvis det viser sig at være nødvendigt og forholdsmæssigt afpasset af hensyn til det formål, der ligger til grund for indlæsning af indberetningen. I så fald finder stk. 2, 3 eller 4 også anvendelse på forlængelsen af opbevaringsfristen. En sådan forlængelse meddeles CS-SIS.

7.   Indberetninger slettes automatisk, når den i stk. 2, 3 og 4 nævnte undersøgelsesfrist er udløbet, undtagen hvis den indberettende medlemsstat har meddelt CS-SIS en forlængelse, jf. stk. 6. CS-SIS underretter automatisk med fire måneders varsel den indberettende medlemsstat om en planlagt sletning af oplysninger.

8.   Medlemsstaterne fører statistik over antallet af indberetninger om personer, hvis opbevaringsfrist er blevet forlænget i overensstemmelse med denne artikels stk. 6, og fremsender dem på anmodning til de tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 69.

9.   Så snart det står klart for et SIRENE-kontor, at en indberetning om en person har opfyldt sit formål og derfor bør slettes, underretter det omgående den myndighed, som oprettede indberetningen. Myndigheden har 15 kalenderdage fra modtagelsen af denne underretning til at svare, at indberetningen er blevet eller vil blive slettet eller angive begrundelsen for, at indberetningen fortsat opbevares. Hvis der ikke modtages et svar inden for 15-dages-fristen, sikrer SIRENE-kontoret, at indberetningen slettes. Hvis det er tilladt i henhold til national ret, sletter SIRENE-kontoret indberetningen. SIRENE-kontorerne indberetter eventuelle gentagne problemer, som de støder på under udøvelsen af dette stykke, til deres tilsynsmyndighed.

1.   Indberetninger om genstande opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til de formål, der ligger til grund for indlæsningen.

2.   En medlemsstat kan indlæse en indberetning om en genstand med henblik på artikel 36 og 38 for en periode på ti år. Den indberettende medlemsstat undersøger behovet for fortsat at opbevare indberetningen inden for disse ti år.

3.   Indberetninger om genstande, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32, 34 og 36, undersøges i henhold til artikel 53, hvis de er knyttet til en indberetning om en person. Sådanne indberetninger opbevares kun, så længe indberetningen om den pågældende person opbevares.

4.   Inden udløbet af undersøgelsesfristen, jf. stk. 2 og 3, kan den indberettende medlemsstat beslutte fortsat at opbevare indberetningen om en genstand udover udløbet af undersøgelsesfristen, hvis det viser sig at være nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indlæsning af indberetningen. I så fald finder stk. 2 eller 3 anvendelse, alt efter hvad der er relevant.

5.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte kortere undersøgelsesfrister for bestemte indberetningskategorier vedrørende genstande. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

6.   Medlemsstaterne fører statistik over antallet af indberetninger om genstande, hvis opbevaringsfrist er blevet forlænget i overensstemmelse med stk. 4.

1.   Indberetninger om anholdelse med henblik på overgivelse eller udlevering, jf. artikel 26, slettes, når personen er blevet overgivet eller udleveret til de kompetente myndigheder i den indberettende medlemsstat. De slettes også, hvis den kompetente judicielle myndighed i overensstemmelse med national ret har tilbagekaldt den retsafgørelse, der lå til grund for indberetningen. De slettes også ved indberetningens udløb i overensstemmelse med artikel 53.

2.   Indberetninger om savnede eller sårbare personer, der har behov for at blive forhindret i at rejse i medfør af artikel 32, slettes i overensstemmelse med følgende regler:

Hvis en person som følge af en kompetent myndigheds afgørelse er blevet anbragt på en institution, kan en indberetning, uden at det berører national ret, opbevares, indtil personen er blevet hjemsendt.

3.   Indberetninger om personer, der er eftersøgte med henblik på retsforfølgelse, jf. artikel 34, slettes, når:

Når det ikke er muligt at handle på grundlag af oplysninger i den litra a) omhandlede underretning, oplyser SIRENE-kontoret i den indberettende medlemsstat SIRENE-kontoret i den fuldbyrdende medlemsstat herom for at løse problemet.

I tilfælde af et hit, hvor adresseoplysningerne er fremsendt til den indberettende medlemsstat, og et efterfølgende hit i den samme fuldbyrdende medlemsstat viser de samme adresseoplysninger, skal hittet registreres i den fuldbyrdende medlemsstat, men der skal hverken videresendes adresseoplysninger eller supplerende oplysninger til den indberettende medlemsstat. I sådanne tilfælde underretter den fuldbyrdende medlemsstat den indberettende medlemsstat om de gentagne hit, og den indberettende medlemsstat udfører en omfattende individuel vurdering af behovet for fortsat at opbevare indberetningen.

4.   Indberetninger med henblik på diskret kontrol, undersøgelseskontrol og målrettet kontrol, jf. artikel 36, slettes, når:

5.   Indberetninger om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismidler i straffesager, jf. artikel 38, slettes, når:

6.   Indberetninger om ukendte eftersøgte personer, jf. artikel 40, slettes, når:

7.   Hvis den er knyttet til en indberetning om en person, slettes en indberetning om en genstand, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32, 34 og 36, når indberetningen om den pågældende person slettes i overensstemmelse med nærværende artikel.

1.   Medlemsstaterne må kun behandle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, til de formål, der er fastsat for hver indberetningskategori, jf. artikel 26, 32, 34, 36, 38 og 40.

2.   Oplysningerne må kun kopieres til tekniske formål, hvor dette er nødvendigt for, at de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 44, kan foretage en direkte søgning. Denne forordning finder anvendelse på sådanne kopier. En medlemsstat må ikke kopiere indberetningsoplysningerne i en indberetning eller uddybende oplysninger, som en anden medlemsstat har indlæst, fra sit N.SIS eller fra CS-SIS til andre nationale datafiler.

3.   De i stk. 2 omhandlede tekniske kopier, som fører til offlinedatabaser, må højst eksistere i 48 timer.

Medlemsstaterne opbevarer en ajourført oversigt over disse kopier, stiller denne oversigt til rådighed for deres tilsynsmyndigheder og sikrer, at denne forordning, navnlig artikel 10, anvendes på disse kopier.

4.   Der må kun gives nationale kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 44 adgang til oplysninger i SIS inden for rammerne af deres beføjelser og kun til behørigt autoriseret personale.

5.   For så vidt angår de indberetninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 26, 32, 34, 36, 38 og 40, er det kun tilladt at behandle oplysningerne i SIS til andre formål end dem, hvortil de er indlæst i SIS, hvis der er en sammenhæng med en specifik sag, og hvis det er nødvendigt for at forebygge en overhængende og alvorlig trussel mod den offentlige orden og den offentlige sikkerhed, af tungtvejende hensyn til statens sikkerhed eller til forebyggelse af grov kriminalitet. I så fald skal der forinden indhentes tilladelse fra den indberettende medlemsstat med henblik herpå.

6.   Enhver anvendelse af SIS-oplysninger i strid med denne artikels stk. 1-5 betragtes som misbrug i henhold til den enkelte medlemsstats nationale ret og er underlagt sanktioner i henhold til artikel 73.

7.   Hver medlemsstat sender eu-LISA en liste over de af dets kompetente myndigheder, der har tilladelse til at søge i oplysningerne i SIS direkte i henhold til denne forordning, samt alle ændringer af denne liste. For hver myndighed på denne liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge i og til hvilke formål. eu-LISA sørger for, at listen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende hvert år. eu-LISA fører på sit websted en liste, der løbende ajourføres, med de ændringer, som medlemsstaterne har indsendt imellem de årlige offentliggørelser.

8.   For så vidt EU-retten ikke fastsætter særlige bestemmelser, finder den enkelte medlemsstats ret anvendelse på oplysningerne i dets N.SIS.

1.   Artikel 56, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i sine nationale filer at opbevare SIS-oplysninger, i forbindelse med hvilke der er foretaget handlinger på dens område. Sådanne oplysninger opbevares i nationale filer i højst tre år, medmindre der i national ret findes særlige bestemmelser om en længere opbevaringsfrist.

2.   Artikel 56, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger indeholdt i en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har indlæst.

1.   Den indberettende medlemsstat har ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte, ajourførte og lovligt indlæst og lagret i SIS.

2.   Når en indberettende medlemsstat modtager relevante supplerende eller ændrede oplysninger som anført i artikel 20, stk. 3, færdiggør eller ændrer den straks den pågældende indberetning.

3.   Kun den indberettende medlemsstat må ændre, supplere, rette, ajourføre eller slette de oplysninger, den har indlæst i SIS.

4.   Hvis en anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat har relevante supplerende eller ændrede oplysninger, jf. artikel 20, stk. 3, videregiver den dem straks ved udveksling af supplerende oplysninger til den indberettende medlemsstat, så denne kan færdiggøre eller ændre indberetningen. Hvis de supplerende eller ændrede oplysninger vedrører personer, videregives de kun, hvis personens identitet kan fastslås.

5.   Hvis en anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat er i besiddelse af dokumentation, der lader formode, at en oplysning er faktuelt ukorrekt eller er blevet lagret ulovligt, meddeler den ved udveksling af supplerende oplysninger den indberettende medlemsstat dette hurtigst muligt og senest to hverdage efter, at den fik kendskab til denne dokumentation. Den indberettende medlemsstat kontrollerer oplysningen og retter eller sletter om nødvendigt straks oplysningen.

6.   Hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed inden for to måneder efter, at dokumentationen blev kendt, jf. denne artikels stk. 5, forelægger den medlemsstat, der ikke har indlæst indberetningen, sagen for de berørte tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på at få truffet en afgørelse ved hjælp af samarbejde i overensstemmelse med artikel 71.

7.   Medlemsstaterne udveksler supplerende oplysninger, hvis en person klager over ikke at være den tiltænkte genstand for en indberetning. Hvis resultatet af undersøgelsen viser, at den tiltænkte genstand for en indberetning ikke er klageren, skal klageren underrettes om de i artikel 62 fastsatte foranstaltninger og om retten til retsmidler i medfør af artikel 68, stk. 1.

1.   Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på sikkerheden i SIS eller kan forårsage beskadigelse eller tab af SIS-oplysninger eller af supplerende oplysninger, skal anses for at være en sikkerhedsrelateret hændelse, navnlig når ulovlig adgang til oplysninger kan have forekommet, eller hvor oplysningernes tilgængelighed, integritet og fortrolighed er eller kan være blevet kompromitteret.

2.   Sikkerhedsrelaterede hændelser skal håndteres på en måde, der sikrer en hurtig, effektiv og passende reaktion.

3.   Uden at det berører anmeldelsen af og underretningen om et brud på persondatasikkerheden, jf. artikel 33 i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 30 i direktiv (EU) 2016/680, underretter medlemsstaterne, Europol, Eurojust og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning straks Kommissionen, eu-LISA, den kompetente tilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om sikkerhedsrelaterede hændelser. eu-LISA underretter straks Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om enhver sikkerhedsrelateret hændelse vedrørende det centrale SIS.

4.   Oplysninger om en sikkerhedsrelateret hændelse, som har eller kan få indvirkning på driften af SIS i en medlemsstat eller i eu-LISA eller på tilgængeligheden, integriteten og fortroligheden af de oplysninger, der indlæses eller sendes af andre medlemsstater, eller de supplerende oplysninger, der udveksles, skal straks forelægges alle medlemsstaterne og indberettes i overensstemmelse med eu-LISA's hændelsesstyringsplan.

5.   Medlemsstaterne og eu-LISA samarbejder i tilfælde af en sikkerhedsrelateret hændelse.

6.   Kommissionen rapporterer omgående alvorlige hændelser til Europa-Parlamentet og Rådet. Disse rapporter klassificeres som RESTREINT UE/EU RESTRICTED i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler.

7.   Når en sikkerhedsrelateret hændelse er forårsaget af misbrug af oplysninger, sikrer medlemsstaterne, Europol, Eurojust og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, at der pålægges sanktioner i overensstemmelse med artikel 73.

1.   Når det i forbindelse med indlæsning af en ny indberetning viser sig, at der allerede findes en indberetning i SIS om en person med samme identitetsbeskrivelse, tager SIRENE-kontoret inden for 12 timer kontakt til den indberettende medlemsstat ved udveksling af supplerende oplysninger for at undersøge, om genstandene for indberetningerne er samme person.

2.   Hvis undersøgelsen viser, at genstanden for den nye indberetning og genstanden for den indberetning, der allerede er indlæst i SIS, faktisk er samme person, iværksætter SIRENE-kontoret den i artikel 23 omhandlede procedure for indlæsning af flere indberetninger.

3.   Hvis undersøgelsen viser, at det faktisk drejer sig om to forskellige personer, godkender SIRENE-kontoret anmodningen om indlæsning af den anden indberetning ved at tilføje de nødvendige oplysninger for at forhindre fejlidentifikationer.

1.   Når der kan opstå forveksling mellem den person, der er den tiltænkte genstand for en indberetning, og en person, hvis identitet er blevet misbrugt, tilføjer den indberettende udtrykkeligt samtykke fra den person, hvis identitet er blevet misbrugt, oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen for at undgå de negative følger af fejlidentifikation. Enhver person, hvis identitet er blevet misbrugt, har ret til at trække sit samtykke til behandling af de tilføjede personoplysninger tilbage.

2.   Oplysninger vedrørende en person, hvis identitet er blevet misbrugt, må kun anvendes til følgende formål:

3.   Med henblik på denne artikel og med forbehold af et udtrykkeligt samtykke fra den person, hvis identitet er blevet misbrugt for hver enkelt datakategori, må kun følgende personoplysninger om en person, hvis identitet er blevet misbrugt, indlæses og viderebehandles i SIS:

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de tekniske regler, der er nødvendige for indlæsning og viderebehandling af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

5.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, slettes samtidig med den tilsvarende indberetning eller tidligere, hvis den pågældende person anmoder herom.

6.   Kun de myndigheder, der har adgangsret til den tilsvarende indberetning, må tilgå de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3. De må udelukkende tilgå dem med henblik på at undgå fejlidentifikation.

1.   En medlemsstat kan sammenkoble indberetninger, den indlæser i SIS. Formålet hermed er at skabe en forbindelse mellem to eller flere indberetninger.

2.   Sammenkoblingen påvirker ikke de særlige handlinger, der skal foretages på grundlag af hver enkelt sammenkoblet indberetning, eller undersøgelsesfristen for hver af de sammenkoblede indberetninger.

3.   Sammenkoblingen påvirker ikke de adgangsrettigheder, som er fastsat i denne forordning. De myndigheder, der ikke har adgangsret til bestemte kategorier af indberetninger, må ikke kunne se sammenkoblingen til en indberetning, som de ikke har adgang til.

4.   En medlemsstat sammenkobler indberetninger, når der er et operationelt behov herfor.

5.   Når en medlemsstat finder, at det er i strid med dens nationale ret eller dens internationale forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkobler indberetninger, kan den træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetninger fra dens nationale område eller for de af dens myndigheder, der er etableret uden for dens område.

6.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af tekniske regler for sammenkobling af indberetninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne opbevarer en henvisning til de afgørelser, der giver anledning til en indberetning, på SIRENE-kontoret for at støtte udvekslingen af supplerende oplysninger.

2.   Personoplysninger, som SIRENE-kontoret opbevarer i filer som følge af en udveksling af oplysninger, opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at den pågældende indberetning er blevet slettet i SIS.

3.   Stk. 2 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger om en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har indlæst, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er foretaget foranstaltninger på dens område. Fristen for, hvor længe sådanne oplysninger må opbevares i disse filer, er undergivet national ret.

1.   Forordning (EU) 2018/1725 finder anvendelse på eu-LISA's, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings og Eurojusts behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning. Forordning (EU) 2016/794 finder anvendelse på Europols behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning.

2.   Direktiv (EU) 2016/680 finder anvendelse på nationale kompetente myndigheders og tjenesters behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod og forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

3.   Forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse på nationale kompetente myndigheders og tjenesters behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning med undtagelse af behandling med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod og forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

1.   Registrerede skal have mulighed for at udøve deres rettigheder som anført i artikel 15, 16 og 17 i forordning (EU) 2016/679 samt artikel 14 og artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv (EU) 2016/680.

2.   En anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat må kun give den registrerede oplysninger om alle de af den registreredes personoplysninger, der behandles, hvis den forinden har givet den indberettende medlemsstat lejlighed til at udtale sig herom. Kommunikationen mellem disse medlemsstater sker via udveksling af supplerende oplysninger.

3.   En medlemsstat træffer i overensstemmelse med national ret beslutning om helt eller delvist at undlade at give oplysninger til den registrerede, i det omfang og så længe denne undladelse er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under behørig hensyntagen til den pågældende registreredes grundlæggende rettigheder og legitime interesser, for at:

I de i første afsnit omhandlede tilfælde oplyser medlemsstaten skriftligt og uden unødig forsinkelse den registrerede om enhver nægtelse eller begrænsning af adgang og om begrundelserne for nægtelsen eller begrænsningen. Disse oplysninger kan udelades, hvis udleveringen heraf vil være til skade for et af formålene i første afsnits litra a)-e). Medlemsstaten oplyser den registrerede om muligheden for at indgive klage til en tilsynsmyndighed eller at anvende retsmidler.

Medlemsstaten dokumenterer de faktiske eller retlige begrundelser for afgørelsen om ikke at udlevere oplysninger til den registrerede. Disse oplysninger stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne.

I sådanne tilfælde kan den registrerede også udøve sine rettigheder gennem de kompetente tilsynsmyndigheder.

4.   Efter en ansøgning om adgang, berigtigelse eller sletning oplyser medlemsstaten den registrerede hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for de frister, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, om opfølgningen på udøvelsen af rettighederne i medfør af nærværende artikel.

1.   Med forbehold af bestemmelserne om retsmidler i forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680 kan enhver person indbringe et spørgsmål for enhver kompetent myndighed, herunder en domstol, i henhold til retten i enhver medlemsstat med påstand om adgang til; berigtigelse eller sletning af oplysninger, aktindsigt eller skadeserstatning i forbindelse med en indberetning vedrørende den pågældende.

2.   Medlemsstaterne forpligter sig gensidigt til at fuldbyrde endelige afgørelser, der er truffet af de domstole eller myndigheder, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, jf. dog artikel 72.

3.   Medlemsstaterne rapporterer hvert år til Det Europæiske Databeskyttelsesråd om:

Kommissionen udarbejder en model for rapportering i henhold til dette stykke.

4.   Rapporterne fra medlemsstaterne indarbejdes i den i artikel 71, stk. 4, omhandlede fælles rapport.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige tilsynsmyndigheder, der er udpeget i hver medlemsstat og har de beføjelser, der er omhandlet i kapitel VI i direktiv (EU) 2016/679 eller kapitel VI i forordning (EU) 2016/680, overvåger lovligheden af behandlingen af personoplysninger i SIS på deres område, videregivelsen heraf fra deres område og udvekslingen og viderebehandlingen af supplerende oplysninger på deres område.

2.   Tilsynsmyndighederne sikrer, at der foretages en audit af databehandlingsaktiviteterne i N.SIS i overensstemmelse med internationale standarder for audit mindst hvert fjerde år. Denne audit foretages af tilsynsmyndighederne, eller tilsynsmyndighederne bestiller den direkte hos en uafhængig auditor med ekspertise inden for databeskyttelse. Tilsynsmyndighederne bevarer til enhver tid kontrollen over og påtager sig ansvaret for den uafhængige auditor.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige ressourcer til at udføre de opgaver, som er tillagt dem i henhold til denne forordning, og at de har adgang til rådgivning fra personer med tilstrækkeligt kendskab til biometriske data.

1.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for overvågningen af eu-LISA's behandling af personoplysninger og for at sikre, at behandlingen sker i overensstemmelse med denne forordning. De opgaver og beføjelser, der er omhandlet i artikel 57 og 58 i forordning (EU) 2018/1725, finder tilsvarende anvendelse.

2.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse foretager mindst hvert fjerde år en audit af eu-LISA's behandling af personoplysninger i henhold til internationale standarder for audit. Der sendes en rapport om denne audit til Europa-Parlamentet, Rådet, eu-LISA, Kommissionen og tilsynsmyndighederne. eu-LISA skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporten vedtages.

1.   Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres ansvarsområder og sikrer samordnet tilsyn med SIS.

2.   Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse udveksler inden for deres respektive beføjelser relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre audit og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning og andre gældende EU-retsakter, undersøger problemer, som afdækkes i forbindelse med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på problemer og fremmer kendskabet til databeskyttelsesrettigheder, når det er nødvendigt.

3.   Til de i stk. 2 fastsatte formål mødes tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mindst to gange om året inden for rammerne af Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Det Europæiske Databeskyttelsesråd dækker udgifterne til disse møder og varetager støttefunktionerne. Forretningsordenen vedtages på det første møde. Øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov.

4.   Det Europæiske Databeskyttelsesråd sender hvert år Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en fælles aktivitetsrapport om det koordinerede tilsyn.

1.   Med forbehold af retten til erstatning og ethvert erstatningsansvar i henhold til forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) 2018/1725:

En medlemsstat eller eu-LISA fritages helt eller delvis for deres erstatningsansvar i medfør af første afsnit, hvis de beviser, at de ikke er skyld i den begivenhed, der forårsagede skaden.

2.   Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på SIS, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre og i det omfang eu-LISA eller en anden medlemsstat, der deltager i SIS, undlod at træffe rimelige foranstaltninger for at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.

3.   Krav om erstatning mod en medlemsstat for den i stk. 1 og 2 omhandlede skade er underlagt den nævnte medlemsstats nationale ret. Krav om erstatning mod eu-LISA for den i stk. 1 og 2 omhandlede skade er omfattet af de betingelser, der er fastsat i traktaterne.

1.   eu-LISA sørger for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan SIS fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet.

2.   Med henblik på den tekniske vedligeholdelse, rapportering, datakvalitetsrapportering og statistik har eu-LISA adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsaktiviteterne i det centrale SIS.

3.   eu-LISA udarbejder daglige, månedlige og årlige statistikker over antallet af registreringer pr. indberetningskategori både for hver medlemsstat og i alt. eu-LISA forelægger også årlige rapporter over antal hit pr. indberetningskategori, antal søgninger i SIS og antal gange, hvor SIS blev brugt til at indlæse, ajourføre eller slette en indberetning, både for hver medlemsstat og i alt. Disse statistikker må ikke indeholde personoplysninger. Den årlige statistiske rapport offentliggøres.

4.   Medlemsstaterne, Europol, Eurojust og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning forelægger eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 3, 6, 8 og 9 omhandlede rapporter.

5.   Disse oplysninger skal indeholde særskilte statistikker over antallet af søgninger foretaget af eller på vegne af de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for køretøjer, og de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester eller sikring af trafikstyring for skibe, herunder skibsmotorer, og luftfartøjer, herunder luftfartøjsmotorer, og skydevåben. Statistikkerne skal også vise antal hit pr. indberetningskategori.

6.   eu-LISA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne, Kommissionen, Europol, Eurojust, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse de statistiske rapporter, som det udarbejder.

For at kunne overvåge gennemførelsen af EU-retsakter, herunder med henblik på forordning (EU) nr. 1053/2013, kan Kommissionen anmode eu-LISA om enten regelmæssigt eller på ad hoc-basis at forelægge yderligere specifikke statistiske rapporter om effektiviteten af SIS', brugen af SIS og udvekslingen af supplerende oplysninger.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan anmode eu-LISA om at forelægge yderligere specifikke statistiske rapporter med henblik på at foretage risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger som omhandlet i artikel 11 og 13 i forordning (EU) 2016/1624, enten regelmæssigt eller på ad hoc-basis.

7.   Med henblik på artikel 15, stk. 4, og nærværende artikels stk. 3, 4 og 6, opretter, gennemfører og hoster eu-LISA et centralt register i dets tekniske anlæg, som skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, og nærværende artikels stk. 3, og som ikke må muliggøre identifikation af enkeltpersoner, og som skal gøre det muligt for Kommissionen og de i nærværende artikels stk. 6 omhandlede agenturer at få skræddersyede rapporter og statistikker. eu-LISA giver på anmodning og i det omfang, det er nødvendigt for varetagelsen af deres opgaver, medlemsstaterne, Kommissionen, Europol, Eurojust og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning sikret adgang til det centrale register via kommunikationsinfrastrukturen. eu-LISA implementerer adgangskontrol og særlige brugerprofiler for at sikre, at det centrale register udelukkende tilgås med henblik på rapportering og statistikker.

8.   To år efter denne forordnings anvendelsesdato i henhold til artikel 79, stk. 5, første afsnit, og derefter hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om det centrale SIS' og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder deres sikkerhed, om AFIS og om den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Denne rapport skal desuden, når teknologien er i brug, indeholde en evaluering af anvendelsen af ansigtsbilleder til at identificere personer.

9.   Tre år efter idriftsættelsen af SIS i henhold til artikel 79, stk. 5, første afsnit, og derefter hvert fjerde år, foretager Kommissionen en samlet evaluering af det centrale SIS og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Denne samlede evaluering skal omfatte en vurdering af de opnåede resultater set i forhold til målene og en vurdering af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige, anvendelsen af denne forordning for så vidt angår det centrale SIS, sikkerheden i det centrale SIS og eventuelle konsekvenser for fremtidige aktiviteter. Evalueringsrapporten skal også omfatte en vurdering af AFIS og af de SIS-oplysningskampagner, som Kommissionen foretager i henhold til artikel 19.

Kommissionen sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.

10.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af detaljerede regler for driften af det centrale register, der er omhandlet i denne artikels stk. 7, og de databeskyttelses- og sikkerhedsregler, der gælder for dette register. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 76, stk. 2.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 38, stk. 3, og artikel 43, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 27. december 2018.

3.   Den i artikel 38, stk. 3, og artikel 43, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 38, stk. 3, eller artikel 43, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Senest den 28. december 2021 vedtager Kommissionen en afgørelse om fastsættelse af datoen for, hvornår SIS idriftsættes i henhold til denne forordning, efter kontrol af, at følgende betingelser er opfyldt:

3.   Kommissionen overvåger nøje processen med gradvis opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i stk. 2, og underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af den i nævnte stykke omhandlede kontrol.

4.   Senest den 28. december 2019 og derefter hvert år, indtil Kommissionen har truffet den afgørelse, som er omhandlet i stk. 2, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status med hensyn til forberedelsen af den fuldstændige gennemførelse af denne forordning. Denne rapport skal også indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte udgifter og oplysninger om eventuelle risici, der kan have indvirkning på de samlede omkostninger.

5.   Denne forordning finder anvendelse fra den dato, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 2.

Uanset første afsnit:

6.   Kommissionens afgørelse, jf. stk. 2, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.