EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011H0707(01)

Rådets henstilling af 28. juni 2011 — Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet

OJ C 199, 7.7.2011, p. 1–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

7.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 199/1


RÅDETS HENSTILLING

af 28. juni 2011

Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet

2011/C 199/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

I Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010»Europa 2020 — en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« fastlagde Kommissionen som et af sine prioriterede områder at udvikle en økonomi på grundlag af viden og innovation (»intelligent vækst«) og fremhævede et flagskibsinitiativ: (»Unge på vej«) for at gøre Europas højere uddannelsesinstitutioner mere attraktive internationalt og generelt løfte alle uddannelsesniveauer i Unionen ved at kombinere både fremragende præstationer og lige muligheder og fremme unges mobilitet og forbedre deres beskæftigelsessituation. Denne henstilling udgør en del af initiativet »Unge på vej« og er i tråd med de integrerede retningslinjer for Europa 2020.

(2)

Læringsmobilitet, dvs. tværnational mobilitet med henblik på at erhverve ny viden og nye kvalifikationer og kompetencer, udgør én af de grundlæggende måder, hvorpå unge kan forbedre deres fremtidige muligheder for beskæftigelse og deres interkulturelle bevidsthed, personlige udvikling, kreativitet og aktive medborgerskab. Europæere, der er mobile, mens de er unge og under uddannelse, vil i højere grad også være mobile som erhvervsaktive senere i livet. Læringsmobilitet kan gøre uddannelsessystemerne og -institutionerne mere åbne, mere europæiske og internationale, give bedre adgang hertil og gøre dem mere effektive. Læringsmobilitet kan ligeledes styrke Europas konkurrenceevne ved at medvirke til opbygning af et videnintensivt samfund.

(3)

Fordelene ved mobilitet blev understreget i resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 14. december 2000, om en aktionsplan for mobilitet (1) og i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/613/EF af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere (2). I henstillingen fra 2001 opfordres medlemsstaterne til at tage passende skridt for at fjerne hindringerne for disse gruppers mobilitet.

(4)

Meget er blevet opnået inden for området mobilitet blandt unge siden henstillingen fra 2001. Imidlertid udnyttes ikke alle instrumenter og redskaber fuldt ud, og der findes fortsat mange hindringer. Endvidere har hele området for læringsmobilitet ændret sig betragteligt inden for det seneste tiår, blandt andet som følge af globaliseringen, teknologiske fremskridt, herunder informations- og kommunikationsteknologi (»ikt«), og en højere vægtning af evnen til at finde arbejde og den sociale dimension.

(5)

Det blev understreget i konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 22. maj 2008 om fremme af kreativitet og innovation gennem uddannelse og erhvervsuddannelse, at forskelligartethed og multikulturelle miljøer kan stimulere kreativiteten.

(6)

I konklusionerne om unges mobilitet af 21. november 2008 opfordrede Rådet medlemsstaterne til at sætte sig som mål, at læringsperioder i udlandet gradvist gøres til en regel og ikke til en undtagelse for alle unge europæere. Rådet opfordrede Kommissionen til at udarbejde en arbejdsplan, der inddrager tværnationale mobilitetsforanstaltninger i alle europæiske programmer, og til at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at fremme mobilitet.

(7)

I Rådets konklusioner af 26. november 2009 om læreres og skolelederes faglige udvikling blev det erkendt, at undervisningspersonale på alle niveauer kan drage større nytte af øget æringsmobilitet og etablering af netværk.

(8)

Kommissionen offentliggjorde i juli 2009 grønbogen »Flere unge i læringsmobilitet«, hvor man startede en offentlig høring om en række spørgsmål, såsom hvorledes man bedst øger antallet af muligheder for unge europæeres mobilitet, hvilke hindringer for mobilitet der stadig skal overvindes, og hvorledes alle aktører kan forene deres indsats i et nyt partnerskab for læringsmobilitet. Feedback på denne høring har bidraget stærkt til nærværende henstilling ligesom de udtalelser, man har modtaget fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (3) og Regionsudvalget (4).

(9)

Også unge forskere skal tilskyndes til mobilitet for at sikre, at Unionen ikke sakker bagud i forhold til konkurrenterne med hensyn til forskning og innovation. I Kommissionens meddelelse af 23. maj 2008»Bedre karrieremuligheder og øget mobilitet: et europæisk partnerskab for forskere« foreslås en række aktioner, der skal sikre, at forskere i hele Unionen får den rette uddannelse og spændende karrieremuligheder, og at hindringer for deres mobilitet fjernes, mens man i Rådets konklusioner af 2. marts 2010 om »europæiske forskeres mobilitet og karriere« pegede på konkrete forslag til, hvorledes forskeres mobilitet kan forbedres, og anførte en række områder med henblik på aktioner, der kan fremme fri bevægelighed for viden (den »femte frihed«).

(10)

EU-programmerne har ud over at give en væsentlig støtte til mobilitet og medvirke til at udvikle og gøre uddannelsessystemerne mere internationale, givet mulighed for formidling på EU-niveau af god praksis og af redskaber, hvis mål er at fremme mobilitet blandt unge inden for alle læringssammenhænge.

(11)

Økonomiske hensyn gør det særlig nødvendigt at sikre en effektiv anvendelse og administrativ forenkling af de eksisterende nationale og EU-programmer og redskaber til fremme og støtte af læringsmobilitet.

(12)

Nærværende henstilling omhandler unge i Europa inden for alle læringssammenhænge, dvs. i skoler, under erhvervsuddannelse (i skoler eller som lærling), på korte videregående uddannelser og på bachelorniveau, masterniveau og ph.d-niveau samt i forbindelse med ungdomsudvekslinger, volontøraktiviteter eller praktik i eller uden for Unionen. Læringsmobilitet ses som relevant inden for alle fagområder, såsom kultur, videnskab, teknologi, kunst og sport, og ligeledes for unge selvstændige og forskere. I sammenhæng med nærværende henstilling dækker læring formel, ikke-formel og uformel læring.

(13)

I nærværende henstilling forsøger man at tilskynde medlemsstaterne til at fremme læringsmobilitet blandt unge og om muligt fjerne hindringer, som står i vejen for fremskridt inden for dette område. Samtidig respekterer man i henstillingen fuldt ud medlemsstaternes kompetencer og ansvarsområder i henhold til national og EU-lovgivning.

(14)

I nærværende henstilling tilskynder man også medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte potentialet i eksisterende EU-instrumenter og instrumenter under Bolognaprocessen for at fremme mobilitet, først og fremmest det europæiske kvalitetscharter for mobilitet, Europass (herunder tillægget til eksamensbeviser), ungdomspasset, den europæiske referenceramme for kvalifikationer, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse.

(15)

Nærværende henstilling fra Rådet giver specifik vejledning om administrative og institutionelle problemer i forbindelse med læringsmobilitet blandt unge,

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:

1)   Information og vejledning om muligheder for læringsmobilitet

a)

At forbedre kvaliteten af information og vejledning om nationale, regionale og lokale mobilitetsmuligheder og udbuddet af stipendier målrettet mod specifikke grupper af lærende, både i og uden for Unionen. Medlemsstaterne bør anvende nye, kreative og interaktive metoder til formidling af information og kommunikere og udveksle synspunkter med unge og alle andre interesserede parter.

b)

At give let adgang til informationer for alle unge med hensyn til læringsmobilitet, f.eks. gennem centraliserede webportaler og andre webtjenester, støttecentre, (såsom »europæiske kontorer«) informations- og rådgivningstjenester. Anvendelsen af internetbaserede tjenester kan ligeledes være en hjælp. Det anbefales, at Euroguidancenettet anvendes i denne sammenhæng.

c)

At samarbejde med Kommissionen for at videreudvikle og opdatere PLOTEUS-portalen om læringsmuligheder, især ved at øge antallet af nationale informationskilder, som borgerne har direkte adgang til gennem den flersprogede PLOTEUS-grænseflade.

d)

At tilskynde de relevante nationale og regionale agenturer til at sørge for, at deres arbejde integreres i det arbejde, interessenter parter udfører inden for læringsmobilitet, for at sikre en klar, sammenhængende og enkel informationsstrøm.

2)   Motivation til at deltage i tværnationale aktiviteter for læringsmobilitet

a)

At fremhæve merværdien ved læringsmobilitet blandt lærende, deres familier, lærere, uddannere, ungdomsmedarbejdere og arbejdsgivere med henblik på selvudfoldelse og udvikling af erhvervskompetencer, sproglige, sociale og interkulturelle kompetencer, kreativitet, aktivt medborgerskab og fremtidige ansættelsesmuligheder, især i forbindelse med et stadigt mere globalt arbejdsmarked.

b)

At tilskynde til oprettelse af netværk mellem relevante organisationer, interessenter og andre aktører for at sikre en koordineret fremgangsmåde for motivering af unge.

c)

At tilskynde til »peerudveksling« mellem mobile og endnu ikke mobile lærende for at øge motivationen.

d)

At støtte en »mobilitetskultur«, dvs. ved at lade mobilitetsmuligheder indgå i alle læringssammenhænge og ved at fremme en større social anerkendelse af værdien af læringsmobilitet.

3)   Forberedelse af muligheder for læringsmobilitet, navnlig med hensyn til sprogkundskaber og interkulturel bevidsthed

a)

At anerkende betydningen af sprogundervisning og erhvervelse af interkulturelle kompetencer på et tidligt trin af uddannelsen ved at tilskynde til seriøs sproglig og kulturel forberedelse af mobiliteten, både inden for den almene og erhvervsfaglige uddannelse.

b)

At tilskynde lærere til at anvende mere innovative metoder ved undervisningen i sprog, herunder metoder baseret på ikt. Der bør lægges særlig vægt på dårligt stillede lærende og deres specifikke behov.

c)

At støtte erhvervelse af grundlæggende digitale kompetencer hos unge for at sikre, at de bliver i stand til at forberede deres mobilitet på bedst mulige vilkår samt drage fordel af nye muligheder for virtuel mobilitet, der supplerer fysisk mobilitet.

d)

At tilskynde til udvikling af partnerskaber og udvekslinger mellem uddannelsesinstitutioner samt mellem udbydere af ikke-formel læring for bedre at kunne forberede mobilitetsophold.

4)   Administrative og institutionelle spørgsmål i forbindelse med læringsperioder i udlandet

a)

Hvor det muligt, at løse administrative spørgsmål, der gør det vanskeligt at få visum og opholdstilladelse for statsborgere fra lande uden for Unionen, som ønsker at gøre brug af en læringsmulighed i en medlemsstat.

b)

Hvor det er muligt, at mindske de administrative byrder for at fremme læringsmobilitet til og fra Unionen. Et tættere samarbejde og partnerskaber med tredjelande, aftaler med relevante myndigheder i flere medlemsstater og bilaterale aftaler mellem institutioner vil gøre læringsmobilitet lettere mellem Unionen og andre dele af verden.

c)

At overveje spørgsmål, der er en følge af forskelle i lovbestemmelserne i Unionen med hensyn til mindreårige, der deltager i ordninger for læringsmobilitet.

d)

At fastsætte klare ordninger for at tilskynde lærlinge i grundlæggende erhvervsfaglige uddannelsesforløb til at deltage i mobilitet. For at støtte læringsmobilitet blandt lærlinge og ligeledes blandt unge forskere bør medlemsstaterne, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, sikre passende adgang til beskyttelse med hensyn til forsikring, arbejdsstandarder, arbejdsmiljøkrav, skat, social sikring samt pensionsordninger.

e)

Aktivt at fremme uddannelsesprogrammer, der udvikles og udbydes i fællesskab med institutioner i andre lande.

f)

At lade muligheder for læringsmobilitet indgå i læseplanen eller uddannelsesprogrammet, når det er hensigtsmæssigt. Også at give mulighed for korte mobilitetsperioder, der kan tilskynde flere unge til at være mobile.

5)   Muligheden for at medtage stipendier og lån

At fremme muligheden for at medtage stipendier, lån og passende adgang til relevante ydelser for at lette unges læringsmobilitet.

6)   Kvaliteten af læringsmobilitet

a)

At anvende eksisterende kvalitetschartre, såsom det europæiske kvalitetscharter for mobilitet samt chartre på nationalt og regionalt plan, for at sikre, at mobiliteten er af høj kvalitet, og for at fremme kvalitetssikring i alle mobilitetsaspekter.

b)

At tilskynde til en løbende dialog og klare ordninger mellem de udsendende institutioner og værtsinstitutionerne, f.eks. ved at anvende aftaler om læring. At tilskynde til anerkendelsen af tilegnet viden, erhvervede kvalifikationer og kompetencer, transparente udvælgelsesprocedurer, peerudveksling samt en struktureret støtte til den lærende.

c)

At tilskynde til mekanismer for regelmæssig feedback efter en periode med læringsmobilitet for at sikre en høj kvalitet i erfaringerne.

d)

At tilskynde til ordninger for tutorer og peerlæring for at sikre, at de mobile lærende integreres i værtslandet eller værtsinstitutionen.

e)

At tilskynde til tilbud om praktiske og betalbare faciliteter, f.eks. logi, kost, transport, for mobile lærende.

f)

At tilskynde til tilbud om vejledning til lærende om, hvorledes de bedst kan udnytte læringsmobilitet for at udvikle deres viden, kvalifikationer og kompetencer.

g)

At tilskynde til tilbud om vejledning til mobile lærende efter deres tilbagekomst i, hvorledes de kan udnytte de kvalifikationer, de har erhvervet under deres ophold i udlandet. Tilbud om hjælp med genintegration efter et langt ophold i udlandet.

7)   Anerkendelse af læringsresultater

a)

At fremme indførelse og anvendelse af EU-instrumenter, som gør det lettere at overføre og validere læringsresultater fra mobilitetserfaringer mellem medlemsstater. Kendskabet til disse instrumenter bør ligeledes øges, især blandt arbejdsgivere.

b)

At forbedre procedurerne og vejledningen for validering og anerkendelse, både af uformel og ikke-formel læring, for at gøre mere mobilitet lettere, f.eks. ved volontør- og ungdomsaktiviteter.

c)

At se på spørgsmålet om validering og anerkendelse af viden, kvalifikationer og kompetencer, f.eks. sprogkvalifikationer, der er erhvervet under mobilitetsperioder i udlandet.

d)

At støtte og fremme synligheden af kontaktpunkter, hvor enkeltpersoner kan få oplysninger om, hvordan deres kvalifikationer kan blive anerkendt og godkendt efter deres tilbagekomst fra udlandet.

8)   Dårligt stillede lærende

At tilbyde dårligt stillede lærende, der måske ikke har mulighed for læringsmobilitet, målrettet information om tilgængelige programmer og støtte, der er tilpasset deres specifikke behov.

9)   Partnerskaber og støtte

a)

At tilskynde til partnerskaber for læringsmobilitet, både mellem offentlige og private aktører, der opererer på regionalt og lokalt niveau. Handelskamre, erhvervs- og erhvervsuddannelsesorganisationer, faglige sammenslutninger og ngo'er kan være værdifulde partnere i denne sammenhæng. Herudover bør man støtte oprettelse af netværk mellem skoler, universiteter og virksomheder for at udveksle informationer, nyheder og erfaringer.

b)

At tilskynde regionale og lokale myndigheder til at spille en større rolle i promoveringen af læringsmobilitet ved at bygge på eksisterende netværk og ved at skabe nye partnerskaber.

c)

At stimulere et aktivt samarbejde og kommunikation, herunder oplysningskampagner og fremhævelse af værdien af læringsmobilitet, mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet, da en inddragelse af erhvervslivet udgør en vigtig faktor i styrkelsen af unges mobilitet, f.eks. ved at der tilbydes praktikpladser. Om fornødent at tilbyde incitamenter, f.eks. i form af særlig støtte til erhvervsvirksomheder i overensstemmelse med såvel EU-lovgivning som national lovgivning, med det formål at tilskynde dem til at sørge for praktikpladser.

d)

At bidrage til, at nationale og EU-programmer hænger sammen og supplerer hinanden, med henblik på at skabe en synergieffekt og forbedre effektiviteten af mobilitetsprogrammer.

10)   Multiplikatorers rolle

a)

At tilskynde til anvendelse af »multiplikatorer« såsom lærere, uddannere, familie, ungdomsmedarbejdere og unge, som har deltaget i en mobilitetsforløb, for at inspirere og motivere unge til at blive mobile. At tilskynde arbejdsgivere inden for uddannelsesområdet til at anerkende og værdsætte læreres, uddanneres og ungdomsmedarbejderes engagement med hensyn til læringsmobilitet.

b)

at fremme og støtte muligheder for læringsmobilitet som en komponent i det grundlæggende uddannelsesforløb og i den løbende videreuddannelse af ledere af uddannelsesinstitutioner, lærere, uddannere, administrativt personale og ungdomsmedarbejdere.

11)   Overvågning af udviklingen

a)

På frivillig basis at støtte muligheden for at skabe en metodisk ramme for overvågning af udviklingen med hensyn til at fremme og fjerne hindringer for læringsmobilitet baseret på en forberedende undersøgelse, som Eurydice-netværket har foretaget med bistand fra eksperter fra medlemsstaterne under fuld udnyttelse af de eksisterende data- og informationskilder.

b)

At aflægge rapport til Kommissionen om udviklingen med hensyn til at fremme og fjerne hindringer for læringsmobilitet inden for rammerne af rapporteringsstrukturerne under strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020).

TAGER TIL EFTERRETNING, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT:

1)

I tæt samarbejde med medlemsstaterne at sikre fuldstændig og effektiv brug af Unionens programmer og budgetter, navnlig inden for livslang læring, for at udvide læringsmulighederne og gøre dem mere tilgængelige for de unge, herunder ved at overveje at gøre brug af de europæiske strukturfonde og Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Investeringsbank (5).

2)

At støtte medlemsstaternes indsats med sigte på at fremme læringsmobilitet, navnlig ved at overveje følgerne af denne henstilling for den næste generation af EU-programmer på uddannelses- og ungdomsområdet og for Unionens næste flerårige finansielle ramme.

3)

I samarbejde med medlemsstaterne at forbedre den statistiske ramme, der anvendes til at måle tværnational læringsmobilitet.

4)

I tæt samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne at undersøge muligheden for at udvikle en metodisk ramme — omtalt i Kommissionens meddelelse om Unge på vej som en »resultattavle for mobilitet« — til overvågning af udviklingen med hensyn til at fremme og fjerne hindringer for læringsmobilitet.

5)

At evaluere fremskridt med hensyn til fjernelse af hindringer for læringsmobilitet efter de første fire år efter gennemførelsen af denne henstilling.

Udfærdiget i Luxembourg, den 28. juni 2011.

På Rådets vegne

FAZEKAS S.

Formand


(1)  EFT C 371 af 23.12.2000, s. 4.

(2)  EFT L 215 af 9.8.2001, s. 30.

(3)  EUT C 255 af 22.9.2010, s. 81.

(4)  EUT C 175 af 1.7.2009, s. 31.

(5)  Samt overveje, om det kan lade sig gøre at udvikle nye former for finansiel støtte — herunder muligheden for en facilitet for »europæiske studielån« — i overensstemmelse med Rådets opfordring til Kommissionen i konklusionerne fra november 2008 om unges mobilitet.


Top