EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008H1213(01)

Rådets henstilling af 20. november 2008 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union

OJ C 319, 13.12.2008, p. 8–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/8


RÅDETS HENSTILLING

af 20. november 2008

om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union

(2008/C 319/03)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4,

som henviser til forslag fra Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

1.

Mobilitet for unge volontører skal ses i sammenhæng med den frie bevægelighed for personer, som er beskyttet ved EF-traktatens artikel 18.

2.

Fællesskabet kan vedtage foranstaltninger til fremme af unge volontørers mobilitet ved at forbedre betingelserne for samarbejde mellem dem, der tilrettelægger volontørvirksomhed, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne henstilling ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

3.

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (1), og tilhørende bestemmelser omfatter kun de volontører, der er forsikret i henhold til national sikringslovgivning, med det resultat, at spørgsmål vedrørende social beskyttelse somme tider kan få folk til at afholde sig fra at påtage sig volontørarbejde i andre medlemsstater.

4.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/613/EF af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere (2) blev medlemsstaterne opfordret til at træffe de foranstaltninger, de anser for hensigtsmæssige, i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen samt inden for rammerne af deres nationale lovgivning for at sikre, at volontører og deres familier ikke stilles ringere med hensyn til relevant social beskyttelse som sundhedspleje og velfærdspolitik, som kan hindre deres mobilitet.

5.

Henstilling 2001/613/EF og Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/961/EF af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (3), omhandler udtrykkeligt volontører.

6.

Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (4) giver mulighed for at udstede særlige opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse og ophold på en medlemsstats område for at udføre volontørtjeneste.

7.

I resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 15. november 2004 om fælles målsætninger for volontøraktiviteter blandt unge og i resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 16. november 2007 om gennemførelse af de fælles målsætninger for volontøraktiviteter blandt unge fastsættes der fælles målsætninger for unges volontørarbejde (5), det foreslås, at der udveksles eksempler på god praksis og peer learning-aktiviteter med det formål at styrke gennemførelsen, og samtidig opfordres medlemsstaterne til at overveje, hvordan fremskridtene måles i praksis. Sidstnævnte resolution indeholder yderligere også en opfordring til Kommissionen om at fremsætte forslag om fremme og anerkendelse af volontørarbejde blandt unge.

8.

Europa-Parlamentet vedtog i april 2008 en betænkning om det frivillige arbejdes bidrag til økonomisk og social samhørighed, hvori medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder opfordres til at anerkende værdien af frivilligt arbejde for en bedre social og økonomisk samhørighed, og det anbefales, at der gennemføres flere grænseoverskridende projekter med frivilligt arbejde.

ERKENDER, AT:

1)

Volontørtjeneste på tværs af grænserne er som led i denne henstilling karakteriseret ved følgende: den er åben for alle unge, foregår på et frivilligt grundlag og af almen interesse, i en længere periode, inden for klare rammer og i et andet land end bopælslandet, den er desuden ulønnet eller symbolsk aflønnet og/eller med dækning af udgifter. Volontørtjeneste bør ikke træde i stedet for eller føre til en begrænsning af potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse.

2)

Volontørarbejde giver rige erfaringer i en ikke-formel uddannelses- og uformel læringskontekst, der forbedrer unges faglige færdigheder og kompetencer, bidrager til deres beskæftigelsesegnethed og solidaritetsfølelse, udvikler deres sociale færdigheder, gør det lettere for dem at blive integreret i samfundet og fremmer aktivt medborgerskab.

3)

Der findes mange forskellige typer volontørarbejde i Europa, som civilsamfundsorganisationerne og offentlige myndigheder organiserer. Disse forskellige typer volontørarbejde bør bevares og videreudvikles, og samarbejdet mellem dem, der tilrettelægger volontørvirksomhed, bør fremmes.

4)

Mobilitet på tværs af grænserne i Europa kan være et vigtigt værktøj til at fremme uddannelse, beskæftigelse og regional og social samhørighed og bidrage til at forbedre den gensidige forståelse og aktive samfundsdeltagelse. Det gælder især for unge på et arbejdsmarked, der i stadig højere grad værdsætter tilpasningsevne og fleksibilitet.

5)

Lokalsamfund, der er værter for unge volontører, har stor gavn af deres indsats, som kan foregå på en lang række områder, herunder fremme af social integration, bevarelse af kulturarven, fremme af solidaritet mellem generationerne og miljøbeskyttelse, samtidig med at værtssamfundenes kulturelle mangfoldighed beriges.

6)

Volontørarbejde har været et prioriteret område i den åbne koordinationsmetode vedrørende ungdomsanliggender, hvor man allerede har kortlagt et stort antal eksempler på god praksis. I denne forbindelse har Europæisk Volontørtjeneste for Unge (EVU), en aktion under Aktive Unge-programmet siden 1996, givet unge mulighed for at påtage sig volontørtjeneste på en række forskellige områder. Det nuværende Aktive Unge-program styrker denne aktion.

7)

Trods denne indsats kan der stadig være hindringer for unge volontørers mobilitet på tværs af grænserne i Europa, og hensigten med denne henstilling er derfor især at danne en ramme for intensivering af medlemsstaternes samarbejde, uden at det berører de mange forskellige nationale forhold.

8)

Et bedre samarbejde mellem dem, der tilrettelægger volontørvirksomhed i forskellige lande, og mere informationsudveksling kan få alle unge europæere, uanset nationalitet, til i højere grad at påtage sig volontørtjeneste i tredjelande.

9)

Opmærksomheden bør især rettes mod vanskeligt stillede unge, da volontørtjeneste giver særligt værdifulde mobilitetsmuligheder for sådanne unge, som ellers ville have meget lidt eller slet ingen gavn af mobilitetsprogrammer.

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:

A.

at de fremmer unge volontørers mobilitet i hele Europa ved at forbedre betingelserne for samarbejde mellem dem, der tilrettelægger volontørvirksomhed i forskellige lande, uanset om der er tale om civilsamfundsorganisationer eller offentlige myndigheder, således at alle unge har mulighed for at udføre volontørtjeneste i Europa, hvis de har et ønske herom.

B.

at de med henblik herpå fremmer udviklingen af følgende retningslinjer for indsatsen under passende hensyn til deres nationale rammer og lovgivning for volontørtjeneste, og deres overordnede nationale prioriteter, eksisterende lokale muligheder og offentlige udgiftsordninger og:

1)

forbedrer kendskabet til volontørtjeneste inden for deres nationale område og overfører disse oplysninger til Europa-Kommissionen til videreformidling

2)

gør oplysninger om mulighederne for volontørtjeneste i udlandet lettere tilgængelige for unge og for dem, der er aktive inden for ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer

3)

stiller oplysninger til rådighed for alle relevante aktører om de rettigheder og muligheder, der følger af de gældende regler på europæisk og nationalt plan for volontørtjeneste på tværs af grænserne

4)

fremmer udvekslingen af oplysninger om muligheder for volontørtjeneste i andre medlemsstater og forenklingen af de procedurer, der skal følges for at gøre det lettere for unge volontører fra en medlemsstat at deltage i volontørtjeneste i andre medlemsstater

5)

hvor det er hensigtsmæssigt anvender en fleksibel tilgang til udviklingen af muligheder for volontørtjeneste på tværs af grænserne i Europa, f.eks. ved

at støtte udviklingen af værtskapaciteten for volontører på tværs af grænserne

at støtte etableringen af kontaktpunkter for unge europæiske volontører, om muligt i samarbejde med de nationale kontorer under Aktive Unge-programmet

fat fremme brugen af eksisterende EU-mekanismer, der kan bidrage til øget mobilitet blandt unge, f.eks. mobilitetskort

at fremme mobiliteten på tværs af grænserne for dem, der er aktive inden for ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer

at støtte udviklingen af oplysninger til og uddannelse af dem, der er aktive inden for ungdomsarbejde og i ungdomsorganisationer, lokale myndigheder og samfundsnyttige organisationer, om unges volontørtjeneste på tværs af grænserne.

6)

øger bevidstheden om betydningen af interkulturelle kompetencer og sprogindlæring blandt unge for at nedbryde barriererne for deres mobilitet på tværs af grænserne

7)

tilskynder dem, der tilrettelægger volontørvirksomhed, til under hensyn til erfaringerne med EVU at udvikle selvevalueringsredskaber for at sikre kvaliteten af den volontørvirksomhed på tværs af grænserne, de deltager i

8)

opfordrer tilrettelæggerne i både de udsendende og modtagende medlemsstater til at samarbejde om at give forsikringer om beskyttelsen af unge volontører og tjenesteydelsesmodtagere. Dette bør omfatte tilstrækkelige oplysninger om volontørtjenesten, tilrettelæggerne og volontøren, således at begge parter kan træffe en informeret beslutning om tjenestens egnethed og opfylde eventuelle retlige krav

9)

undersøger de relevante socialsikringsbestemmelser nærmere gennem egnede eksisterende EU-fora med henblik på til fulde at udnytte mulighederne i henhold til EU-lovgivning og national lovgivning

10)

fremmer behørig anerkendelse af de læringserfaringer, der er indhøstet ved volontørtjeneste i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne og inden for de respektive nationale systemer eller rammer for kvalifikationer, hvis sådanne findes

11)

fremmer brugen af instrumenter på EU-plan, der kan lette volontørtjeneste på tværs af grænserne ved at sikre kvalifikationernes gennemsigtighed, f.eks. Europass, ungdomskortet og den europæiske referenceramme for kvalifikationer

12)

retter særlig opmærksomhed mod vanskeligt stillede unge for at forbedre deres adgang til volontørarbejde, navnlig til volontørtjeneste på tværs af grænserne.

BIFALDER, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT:

1)

at støtte medlemsstaterne i ovennævnte opgaver ved at anvende rammerne for EU-samarbejdet vedrørende ungdomsanliggender og især den åbne koordinationsmetode og Aktive Unge-programmet

2)

at tilskynde til og i tæt samarbejde med medlemsstaterne sørge for udveksling af oplysninger og erfaringer om samarbejdet mellem dem, der tilrettelægger volontørtjeneste i forskellige lande, uanset om de repræsenterer civilsamfundsorganisationer eller offentlige myndigheder

3)

at udarbejde en EU-portal om volontørvirksomhed baseret på nationale portaler, databaser eller specifikke websteder for unge volontører, hvis sådanne findes

4)

at aflægge beretning til Rådet fire år efter vedtagelsen af denne henstilling for at fastslå, om de foreslåede foranstaltninger fungerer effektivt, og for at vurdere behovet for en yderligere indsats.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2008.


(1)  EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.

(2)  EFT L 215 af 9.8.2001, s. 30.

(3)  EUT L 394 af 30.12.2006, s. 5.

(4)  EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12.

(5)  EUT C 241 af 20.9.2008, s. 1.


Top