NAT/944

Civilsamfundets anbefalinger til en europæisk havpagt

UDTALELSE

Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

Civilsamfundets anbefalinger til en europæisk havpagt

(sonderende udtalelse på anmodning af Kommissionen)

Ordfører: Javier Garat Pérez

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1EØSU glæder sig over, at en europæisk havpagt indgår i kommissionsformand Ursula von der Leyens prioriteter for Kommissionens nye mandatperiode. Efter EØSU's opfattelse bør pagten have fokus på at frigøre potentialet i den blå økonomi ved at sikre et konkurrencedygtigt, effektivt og innovativt erhvervsklima med en forenklet lovgivningsmæssig ramme samt fremme samarbejdet med globale partnere inden for planetens begrænsninger. EØSU går ind for en helhedsorienteret tilgang, hvor økonomisk velstand og konkurrenceevne går hånd i hånd med genopretning af miljøet og fremme af social ligestilling.

1.2EØSU anbefaler en europæisk pagt, som ligger tæt op ad EU's strategi for den blå økonomi, verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) og den europæiske grønne pagt. Pagten bør have fokus på både maritime og landbaserede industrier og være i tråd med andre EU-politikker, navnlig aftalen om ren industri og strategien for den maritime industri, for at sikre sammenhæng og mærkbar gennemslagskraft. EØSU mener ligeledes, at det er vigtigt at styrke EU-strategien for maritim sikkerhed samt evaluere eksisterende politikker såsom den fælles fiskeripolitik. Pagten bør bidrage til at gøre EU konkurrencedygtigt, strategisk uafhængigt og klimaneutralt så snart som muligt.

1.3Pagten har til formål at styrke og forbedre den europæiske ramme for havforvaltning ved at koordinere de eksisterende politikker og instanser mere effektivt og dermed undgå fragmentering og overlappende indsatser. EØSU mener ligeledes, at det er afgørende at styrke de internationale aftaler, øge den diplomatiske indsats og fremme samarbejdsnetværk mellem kystsamfund, produktionssektorer og videnskabsfolk. EØSU anbefaler derfor, at man i alle EU‑institutioner nedsætter særskilte arbejdsgrupper med have og oceaner som det centrale tema.

1.4EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en samarbejdsmekanisme mellem de europæiske agenturer med kompetence på havområdet for at optimere indsamlingen af data og viden, fremme udveksling af bedste praksis og tilskynde til en holistisk tilgang. Et eksempel på god praksis på området er det styrkede samarbejde mellem Frontex, EMSA og EFCA om kystvagtfunktioner.

1.5EØSU anbefaler, at den maritime fysiske planlægning revideres for at fremme synergier og skabe balance mellem de modstridende interesser, der opstår som følge af udvidelsen af nye maritime industrier såsom offshoreenergi, og at der stilles krav om, at denne sektor geninvesterer en del af sine indtægter i lokalsamfundene. Man bør fremme en strategi for positiv sameksistens ved at tilskynde til, at havområder så vidt muligt anvendes til flere forskellige formål, og man bør forfølge en økosystembaseret tilgang for at beskytte biodiversiteten og levestederne i havet Det er afgørende at sikre, at de mest sårbare sektorer som f.eks. fiskeriet deltager aktivt i beslutningsprocessen med sigte på at beskytte traditionelle fiskepladser og sikre en bæredygtig udnyttelse af det maritime rum.

1.6EØSU opfordrer til, at der oprettes en "industriel alliance for den blå økonomis værdikæder" med deltagelse af alle relevante parter (virksomheder, arbejdsmarkedets parter, forskningsorganisationer, politiske beslutningstagere, investorer m.m.). Dette forum har til formål at fremme samarbejde og opbygge netværk med henblik på at udvikle bæredygtige fartøjer og digitaliserede maritime teknologier, sikre modstandsdygtige forsyningskæder og fremme innovation, bæredygtighed og konkurrencekraft. EØSU opfordrer derudover Kommissionen til at udarbejde en EU-handlingsplan for blå fødevarer senest i 2026.

1.7EØSU efterlyser mobilisering af finansiering til tiltag på havområdet med det formål at nå verdensmål 14. I den forbindelse er det afgørende at rejse offentlig og privat finansiering til projekter til genopretning og bevaring af havmiljøet, innovation og udvikling samt dekarbonisering af den blå økonomi. EØSU anbefaler, at der oprettes specifikke budgetposter for havene i horisontale fonde såsom Horisont Europa og Den Europæiske Socialfond, og at sektorfonde såsom EHFAF styrkes.

1.8Videnskab er nøglen til en virkningsfuld havforvaltning. EØSU anbefaler, at man styrker det internationale videnskabelige samarbejde, fremmer teknologisk innovation på det maritime område og afsætter flere midler til forskningsinstitutterne. Det er derudover vigtigt at omsætte den videnskabelige viden til effektive politikker til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af havene.

1.9EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at indarbejde en social dimension i pagten, som sikrer en retfærdig og digital omstilling i den maritime sektor med omfattende støtte til arbejdstagerne. Dette kræver, at man afhjælper manglen på arbejdskraft, tilskynder til et generationsskifte ved hjælp af initiativer beregnet til at tiltrække unge, styrker arbejdstagerbeskyttelsen og fremmer omskoling og opkvalificering. Det er afgørende at sørge for at inddrage interessenter og arbejdsmarkedets parter fuldt ud i denne proces. Man bør ligeledes bevare den maritime kulturarv og sørge for, at de arbejdstagere, som ikke kan omskoles, får særskilt støtte.

1.10For at sikre, at den maritime industri udvikler sig godt og fastholdes i Europa, er det vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår og konsolidere en stærk maritim klynge med klare dekarboniseringsmål. Der er et presserende behov for investeringer i e-brændstoffer, teknologisk innovation og vedvarende offshoreenergi, navnlig tidevandsenergi, samt lokal produktion af disse løsninger.

1.11Som repræsentant for civilsamfundet anbefaler EØSU, at der oprettes en omfattende mekanisme til regelmæssig evaluering og overvågning af, hvordan gennemførelsen af pagten skrider frem. Denne mekanisme bør ligge tæt op ad de modeller, der er fastlagt for verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne), og omfatte udpegelsen af en gruppe permanente EØSU-medlemmer for derved at sikre kontinuitet, gennemsigtighed og repræsentativitet i overvågningsprocessen.

2.Generelle bemærkninger

2.1Formålet med en europæisk havpagt er at fremme en omfattende og sammenhængende tilgang til alle havrelaterede politikker. Dette kræver, at man styrker havforskningen, beskytter de marine økosystemer, fremmer innovation, opbygger viden og stimulerer den blå økonomi. Pagten er centreret om kystsamfundene, hvis behov og bekymringer det derfor er væsentligt at forstå med sigte på at udvikle effektive politikker.

2.2EØSU anerkender, at kystsamfundene står over for adskillige økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, som pagten kan være et vigtigt redskab til at håndtere. I den henseende bør pagten danne solidt grundlag for at skabe kvalitetsjob, bæredygtig vækst og social samhørighed under hensyntagen til planetens begrænsninger. Målet bør være at sikre sunde og produktive have og tilstræbe en retfærdig og digital omstilling. I lyset af væksten inden for nye maritime industrier bør man i pagten desuden undersøge modeller for havforvaltning, som EU kan fremme, både i sine egne have og i andre dele af verden. Pagten bør også have fokus på at gøre kystsamfundene mere modstandsdygtige over for naturkatastrofer ved at fremme naturbaserede løsninger.

3.Specifikke anbefalinger til støtte for sunde og produktive have

3.1EØSU anbefaler, at følgende elementer indgår i pagten med henblik på at sikre modstandsdygtige og produktive have:

3.1.1Styrkelse af den blå økonomis konkurrencekraft og bæredygtige vækst: gennem investeringer og innovation inden for teknologier, som bidrager til klimaneutralitet, sunde økosystemer og en retfærdig omstilling. EØSU mener, at det haster med at forenkle lovgivningen og mindske bureaukratiet med mindst 25 % for virksomheder og 35 % for SMV'er. EU bør tilstræbe modstandsdygtige, lokale og korte værdikæder, hvor man prioriterer en omfattende udvikling af vores maritime sektorer, velfærd, genopretning af økosystemer samt kystsamfund.

3.1.2Investeringer og innovation i maritime industrier: EU bør foreslå tiltag, der kan tiltrække private investorer og øge virksomhedernes konkurrenceevne og vækst. EU bør tilskynde til oprettelsen af innovationscentre inden for den blå økonomi ved at fremme samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og politiske beslutningstagere. De offentlige myndigheder bør gå foran med at støtte nystartede virksomheder i den maritime sektor via forbedret adgang til finansiering samt markedsføring af avancerede teknologier. EØSU anbefaler, at investeringerne i forskning øges via de nationale budgetter, og opfordrer EU til at afsætte flere midler til havforskning.

3.1.3Europæisk strategisk autonomi på nøgleområder som fødevarer, energi og transport: EU bør blive bedre i stand til at producere sine egne ressourcer og gøre sig mindre afhængig af eksterne leverandører. Det er afgørende at fremme lokal innovation på disse områder for at sikre uafhængighed og modstandsdygtighed over for globale udfordringer. Der er endvidere behov for at forbedre og beskytte den interne infrastruktur og vedtage politikker, hvor der tages hensyn til både fødevaresuverænitet samt de sociale og økonomiske faktorer i virksomhederne.

3.1.4EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde en EU-handlingsplan for blå fødevarer senest i 2026 med henblik på at integrere "blå fødevarer" i politikker og strategier på fødevare‑ og forbrugerområdet. Planen bør betragtes som et vigtigt element i visionen for fremtiden for landbrug og fødevarer. Dette vil igen fremme en sund og alsidig kost med lavt CO2-aftryk i Europa. EU bør gennemføre politikker og skabe incitamenter til selektive fiskemetoder med lav miljøpåvirkning, reduktion af utilsigtede fangster og udsmid samt prioritering af konsumfiskeri og lavtrofisk akvakultur. Der bør også lægges særlig vægt på at bekæmpe overfiskning, hvor det forekommer, og i særdeleshed illegalt, urapporteret og ureguleret fiskeri. På samme måde bør man styrke politikkerne og kontrollen med ikkebæredygtig import af fisk og skaldyr, da denne har negative konsekvenser for fiskebestandene og medfører ulige vilkår for de europæiske fiskere. EØSU går ind for at fremme bæredygtig akvakultur, navnlig lavtrofisk akvakultur. Denne akvakulturmodel omfatter bløddyr, alger og visse krebsdyr, kræver ingen fodring, forbedrer vandkvaliteten og bidrager til kulstofbinding. Udvalget efterlyser ligeledes en "fra hav til bord"-strategi.

3.1.5Oprettelse af en "industriel alliance for den blå økonomis værdikæder": EØSU anbefaler, at Kommissionen opretter en industriel alliance, der dækker hele værdikæden i den blå økonomi, med sigte på at forbedre sektorens konkurrenceevne og anlægge et helhedssyn. Til det formål foreslås der finansiering af driften samt et sekretariat med ansvar for koordinering af initiativer, undersøgelser, videnskabelige fremskridt og teknologisk udvikling. Eftersom de forskellige led i den maritime værdikæde er indbyrdes afhængige, når det gælder om at udvikle og anvende nye teknologier, vil denne alliance bidrage til et mere effektivt samarbejde 1 .

3.1.6Dekarbonisering af den blå økonomi: EØSU minder om, at alle sektorer i den maritime og blå økonomi er afhængige af fartøjer, avancerede maritime teknologier og modstandsdygtige, lokale og korte industrielle forsyningskæder. Det samme gælder for undersøisk infrastruktur (såsom kabler). EØSU mener, at EU bør styrke Europas kapacitet, kommunikationsnetværk og forsyningskæder inden for den maritime industri. Den maritime sektor bør ses som en væsentlig del af enhver EU-politik, der hævder at støtte en bæredygtig havforvaltning og frigøre den blå økonomis fulde potentiale. EU bør også fremme en retfærdig omstilling af de etablerede sektorer i den blå økonomi, så de tilegner sig en praksis med lavere miljøaftryk, ved at styrke politikkerne og erhvervsprogrammerne for en cirkulær økonomi. EØSU opfordrer også til fortsat at støtte bæredygtig og miljøvenlig turisme i kystområderne. Disse tiltag vil bane vej for nye forretningsmuligheder og bidrage til EU's grønne omstilling 2 .

3.1.7EØSU glæder sig over det partnerskab for energiomstilling inden for fiskeri og akvakultur, som Kommissionen lancerede i 2024. Dette er en oplagt mulighed for at få hele forsyningskæden til at samarbejde om at renovere og modernisere den europæiske fiskerflåde på grundlag af en bæredygtig og effektiv forretningsmodel.

3.1.8EØSU går stærkt ind for at fremme og investere i banebrydende teknologier som tidevands- og bølgeenergi: Disse anlæg, som er mindre end vindmøller og derfor kræver et mindre havareal og medfører lavere miljøpåvirkning, har potentiale til at producere op til 10 % af EU's elektricitet. Da de optager små havområder, som generelt ikke bruges til andre former for menneskelig aktivitet på grund af kraftige bølge- eller tidevandsbevægelser, er de mere kompatible med fiskeri. I den henseende er det afgørende at øge den politiske opbakning til dem og sikre, at de medtages og prioriteres af taskforcen for havenergi ("Ocean Energy Task Force"), ved at man træffer særlige finansierings- og lovgivningsmæssige tiltag for at lette udviklingen af dem.

3.1.9EØSU understreger den rolle, som nye teknologier såsom kunstig intelligens og tingenes internet spiller inden for havovervågning og -forvaltning. EØSU foreslår, at der åbnes forskningsområder, hvor investeringer i disse teknologier kan give både miljømæssigt og økonomisk høje afkast.

3.1.10Adgang til finansiering: EØSU efterlyser øget støtte til og øgede investeringer i infrastruktur og teknologier, der fremmer innovation og iværksætteri, og som gør det muligt for kystsamfundene at fungere optimalt. I forlængelse af den europæiske havpagt og som led i den næste flerårige finansielle ramme bør EU undersøge, hvordan man kan indføre havrelaterede budgetposter for at sikre tilstrækkelig finansiering af alle de områder, der er omfattet af pagten, og styrke sektorfonde som eksempelvis Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF). EØSU beklager, at EHFAF for perioden 2025-2027 er blevet beskåret med 105 mio. EUR, og plæderer stærkt for at forhøje beløbet i den næste budgetramme. EØSU anbefaler også en evaluering af, hvordan midlerne til den blå økonomi bruges inden for rammerne af Horisont Europa. Udvalget opfordrer i den sammenhæng til, at der oprettes en særlig budgetpost for den blå økonomi i det program, som kommer efter Horisont Europa. Desuden tilskynder det til at bruge offentlige midler som et redskab til at mobilisere privat finansiering gennem initiativer såsom Horisont Europa, Innovationsfonden, finansieringen af EIB samt garantifonden. Endelig opfordrer EØSU til, at indtægterne fra EU's emissionshandelssystem øremærkes til energiomstillingen og dermed bidrager til udviklingen af innovative brændstoffer og projekter i Europa.

3.1.11EØSU anbefaler, at der fastsættes visse sociale betingelser for tildeling af offentlige midler for at sikre, at arbejdstagernes rettigheder respekteres, og den miljømæssige bæredygtighed tages i betragtning. I den forbindelse er det nødvendigt at anvende de eksisterende sociale standarder og den eksisterende lovgivning inden for den maritime sektor og fiskerisektoren effektivt og om nødvendigt iværksætte bindende lovgivningsinitiativer.

3.1.12EØSU gør opmærksom på, at det er vigtigt at lempe adgangsprocesserne til finansiering og gøre dem mere fleksible, navnlig for at lette adgangen for SMV'er og kystfiskere samt fremme en bæredygtig vækst i sektoren for den blå økonomi.

3.1.13Evaluering og mulig reform af den fælles fiskeripolitik: EØSU anerkender, at den nuværende fælles fiskeripolitik har bidraget til en bedre forvaltning af fiskebestandene. 70 % af de fisk og skaldyr, der forbruges i Europa, kommer imidlertid fra tredjelande, hvilket bringer fødevareautonomien og evnen til at sikre en bæredygtig og ansvarlig forsyning i fare. Det er afgørende at lukke denne kløft, idet man letter – snarere end hæmmer – en bæredygtig fødevareproduktion ved at anvende de samme sociale og miljømæssige standarder for import Med dette for øje er det afgørende at evaluere de nuværende fiskeripolitikker for at fremme omstillingen til et mere effektivt fiskeri ved hjælp af en afbalanceret regulering og brug af økonomiske incitamenter. Man bør tilstræbe større energieffektivitet inden for fiskeri og akvakultur ved at fremme brugen af vedvarende energi. Udviklingen af mere præcise fangstmetoder vil bane vej for en mere bæredygtig, selektiv og effektiv praksis med lavere miljøpåvirkning. Det er også altafgørende at opdatere fiskeripolitikkerne i lyset af nyere udfordringer såsom brexit, den internationale dimension samt konkurrenceevne. Derudover bør EU fremme adgangen til fiskekvoter på grundlag af socioøkonomiske og miljømæssige kriterier, i overensstemmelse med artikel 17 i den fælles fiskeripolitik, samt sikre sporbarhed fra hav til bord via et solidt kontrol- og mærkningssystem med fokus på import.

3.1.14Uddannelse og kompetencer: EU bør investere i udviklingen af færdigheder og kompetencer specifikt målrettet den blå økonomi samt fastholde de unges engagement i deres respektive lokalsamfund. Kvalitetsjob og træning af arbejdsstyrken bidrager til den blå økonomis velstand, konkurrenceevne, tiltrækningskraft og effektivitet. Ud over omskoling og opkvalificering vil den maritime sektors og fiskeriets aktuelle og fremtidige situation afhænge af, at man formår at fastholde og rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft. EØSU opfordrer Kommissionen til at oprette blå budgetposter i det fremtidige budget for Den Europæiske Socialfond (ESF). Der bør også sikres harmonisering af uddannelse og certificering inden for den maritime sektor og fritids- og fiskerisektoren, ved at certifikater anerkendes gensidigt i hele EU med henblik på at lette arbejdskraftens mobilitet og gøre sektoren mere konkurrencedygtig. Udvalget opfordrer også til, at man styrker viden om havene for at øge bevidstheden i samfundet og især gøre børn og unge mere bevidste om betydningen af havene og den blå økonomi.

3.1.15Mangel på arbejdskraft: For at imødegå de demografiske udfordringer bør EU prioritere at finde finansiering til opkvalificering og udvikling af arbejdsstyrken i den blå økonomi og derved sikre dens modstandsdygtighed og innovationskraft på længere sigt. Myndighederne og den private sektor bør afhjælpe manglen på arbejdskraft ved at tilbyde specifikke uddannelsesprogrammer i de færdigheder, som der er behov for i den blå økonomi. Det er vigtigt at udvikle ensartede uddannelsesprogrammer med overførbare færdigheder for at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af medlemsstaterne og de forskellige sektorer i den blå økonomi. Derudover bør EU tilskynde til offentlig-private partnerskaber om at gennemføre skræddersyede programmer for kompetenceudvikling.

3.2EØSU anbefaler, at følgende elementer indgår i den europæiske havpagt med henblik på at forbedre sundheden i vores have:

3.2.1Centre for den blå økonomi og et havobservatorium: EØSU anbefaler, at der oprettes centre, som er specialerede inden for havteknologi og bæredygtig innovation i kystregionerne, og som fremmer forskning, udvikling og vidensoverførsel til støtte for den blå økonomi. EØSU foreslår, at Kommissionen undersøger muligheden for at oprette et europæisk observatorium til indsamling, analyse og formidling af havdata. Et sådant observatorium kunne også koordinere de data, som produceres af de forskellige agenturer og videnskabelige enheder, og derved fremme kompatibiliteten og gøre det lettere at træffe beslutninger på grundlag af videnskabelige data.

3.2.2Forskning og overvågning: EØSU mener, at man bør udvide og styrke maritime videnskabelige initiativer såsom Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk (EMODnet), som har til formål at overvåge økosystemernes tilstand og informere om bæredygtige politikker. Bedre havovervågning vil bidrage til at indfri miljømål såsom dem, der er fastsat i havstrategirammedirektivet. EØSU beklager, at 70 % af dataene kommer fra projekter, der kun er sikret midlertidig finansiering. Disse data finansieres i vid udstrækning med offentlige midler. EØSU mener, at det er nødvendigt at indsamle flere data fra den private sektor og afsætte flere midler til moderne teknologier og en videnskabelig infrastruktur.

3.2.3Genopretningsprojekter: EØSU anbefaler, at der skabes incitamenter og pilotprojekter til fremme af en retfærdig og effektiv gennemførelse af miljøreglerne. Dette er nødvendigt for at garantere, at man i Europa overholder de internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet såsom forpligtelserne i henhold til den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet. Mere konkret bør 30x30-målet omsættes i EU-lovgivningen og gennemføres effektivt, både gennem oprettelse og forvaltning af beskyttede havområder og andre effektive bevarelsesforanstaltninger (EMCO) i fiskeriområder. EØSU opfordrer til, at der – på steder, hvor det ifølge videnskabelige anbefalinger er tilrådeligt – indføres strenge beskyttelseszoner (no-take-zoner) i tråd med EU's biodiversitetsstrategi frem mod 2030. EØSU understreger, at beslutninger om lukninger skal træffes fra sag til sag, idet man tager hensyn til hver enkelt regions særlige forhold og sikrer balance mellem bevarelse og erhvervsaktivitet. I den henseende EØSU minder endvidere om, at det i Parisaftalen (artikel 2) nævnes, at disse mål skal gennemføres på en måde, der ikke bringer fødevareproduktionen i fare 3 .

3.2.4Grøn infrastruktur og en land-hav-strategi: EØSU anbefaler, at man udvikler en bæredygtig infrastruktur med en økosystembaseret tilgang for at minimere miljøpåvirkningen i grænsefladen mellem land og hav. Dette indebærer fremme af CO2-neutrale havne og ren havenergi. EØSU anbefaler derudover, at man indfører strategier med sigte på at finde synergier og styrke samarbejdet mellem maritime og landbaserede industrier såsom skibsværfter og teknologileverandører. Det anbefales også at skærpe EU-lovgivningen over for landbaserede kilder til havforurening såsom industrielle udledninger og spildevand, hvor organiske, kemiske og farmaceutiske forurenende stoffer samt mikroplast og pellets trænger ind i vandøkosystemerne.

3.2.5En europæisk klimatilpasningsplan: EØSU tilskynder til udvikling af denne plan for at gøre kystsamfundene mere modstandsdygtige ved at hjælpe dem med at planlægge og forberede deres håndtering af klimaforandringernes konsekvenser.

3.2.6Bekæmpelse af forurening og havaffald: EØSU opfordrer Kommissionen til at spille en ledende rolle og styrke det europæiske diplomati for at sikre, at plastiktraktaten vedtages i 2025, og at der indføres en solid finansieringsmekanisme til støtte for traktatens gennemførelse.

3.2.7Styrkelse af EU's stilling i internationale havrelaterede forhandlinger: I overensstemmelse med delmålene i verdensmål 14 opfordrer EØSU Kommissionen til at intensivere sine diplomatiske bestræbelser på at indgå aftalen om fiskerisubsidier i Verdenshandelsorganisationen (WTO), fremskynde ratificeringen og gennemførelsen af BBNJ‑aftalen for områder uden for national jurisdiktion samt fremme gennemførelsen af konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) 4 . Der opfordres også til at indføre et stop for dybhavsminedrift, så længe en bæredygtig udnyttelse ikke kan garanteres.

4.Kystsamfunds økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer

4.1Kystsamfundene i Europa står over for en række indbyrdes forbundne økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. De seneste år har været præget af alvorlige forstyrrelser i vores industrier og markeder, bl.a. som følge af covid-19, brexit, Ruslands invasion af Ukraine samt ekstreme vejrhændelser forårsaget af klimaforandringerne. Dette har ikke kun ført til stigende energi- og råvarepriser, men også til udbredt inflation. Desuden har det ændret de maritime ruter som følge af handelsrestriktioner og har skabt flaskehalse i forsyningskæden. Disse udfordringer har sat den blå økonomi under pres. Til trods for disse udfordringer lægges der i prognoserne vægt på muligheden for økonomisk stabilisering og genopretning som følge af lavere energipriser og faldende inflation.

4.2I den sammenhæng har den europæiske industri ikke kun skullet håndtere pandemier og verdensomspændende geopolitiske kriser, men også en stigende intern reguleringsmæssig byrde. Et øget antal restriktioner og øget bureaukrati har haft alvorlige konsekvenser for virksomhedernes konkurrenceevne og økonomiske bæredygtighed.

4.3Når det kommer til sociale udfordringer, er mange kystområder ramt af demografiske udfordringer såsom en aldrende befolkning og fraflytning af unge mennesker, hvilket ofte skyldes mangel på lokale muligheder. EØSU udtrykker bekymring over de tab af menneskeliv på havet, der sker i forbindelse med migration. Derudover kæmper kystsamfundene med mangel på kvalificeret arbejdskraft, et manglende generationsskifte, konflikter om ressourceanvendelse samt sårbarhed over for klimakatastrofer. For at løse disse udfordringer er det nødvendigt at styrke den sociale inklusion og sikre lige adgang til ressourcer og tjenester. EØSU går ind for at forbedre arbejdsvilkårene i den blå økonomi med henblik på at gøre disse sektorer mere attraktive. Til håndtering af visse af disse udfordringer kunne pagten orientere sig mod den langsigtede vision for EU's landdistrikter 5 .

4.4Hvad angår de miljømæssige udfordringer, er bevaring af produktive have og naturressourcer såsom fiskepladser og rene kyststrækninger af afgørende betydning for både nuværende og fremtidige generationers økonomiske velstand og sundhed. Havene i Europa er desuden vores vigtigste allierede i kampen mod klimaforandringer. Gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende lovgivning bør have en central plads i en europæisk havpagt. Det er imidlertid afgørende, at EU også evaluerer virkningen af disse politikker samt overvejer at revidere og ajourføre dem efter behov for at sikre eventuel tilpasning til nye realiteter og udfordringer.

4.5I tråd med udvalgets arbejde med den europæiske blå pagt 6 bør der tages hensyn til det indbyrdes forhold mellem hav- og ferskvand, og hvordan dette påvirker kystsamfundene. Politikkerne bør fremme koordinering, så der bliver taget hånd om udfordringerne, og mulighederne bliver udnyttet.

5.En havforvaltningsmodel for europæiske og internationale farvande

5.1EØSU mener, at en inklusiv og innovativ havforvaltningsmodel bør fremmes gennem:

5.1.1Regionalt samarbejde: Efter EØSU's mening bør man styrke den maritime koordinering og det maritime samarbejde mellem medlemsstater, der deler havområder, såsom ved Østersøen, Middelhavet og Nordsøen, på centrale områder som energi, miljø og fiskeri. Derudover foreslår udvalget at konsolidere politiske programmer af længere varighed, der strækker sig ud over EU's valgperioder og -rammer, samt forbedre den tværgående koordinering på europæisk og nationalt plan. Det går ligeledes ind for at mindske den reguleringsmæssige byrde, tilskynde til investeringer i den blå økonomi og gå videre med at gennemføre det indre marked fuldt ud. Udvalget anbefaler desuden, at hvert rådsformandskab tilrettelægger fælles møder specifikt om havene med deltagelse af centrale ministerier (miljø, klima, energi, fiskeri og transport) samt interessenter. Denne tilgang kan udvides til at omfatte alle EU-institutioner, herunder EØSU.

5.1.2Anbefalinger tilpasset de regionale forhold: Ud over ovenstående anbefalinger foreslår EØSU, at man udarbejder differentierede anbefalinger til de forskellige kystregioner i EU under hensyntagen til deres specifikke miljømæssige, økonomiske og sociale karakteristika. Dette tydeliggør også, hvor vigtigt det er at tilpasse politikkerne til de lokale kulturelle og socioøkonomiske forhold for at sikre, at de er gennemførlige og effektive. Af den grund er de tiltag, som medlemsstaterne og deres regioner selv træffer, af afgørende betydning, når det gælder om at tilpasse og gennemføre disse politikker i overensstemmelse med de lokale forhold.

5.1.3Viden og innovation på det marine område: EØSU anser det for nødvendigt at fremme innovation og udvikle færdigheder med det formål at få – navnlig europæisk – højteknologi ind på EU-markedet.

5.1.4Anerkendelse af havets strategiske betydning for Europas sikkerhed og konkurrenceevne: EØSU foreslår at styrke handelsruterne for at få adgang til globale markeder og energiressourcer. Udvalget understreger behovet for at sikre, at alle maritime aktiviteter udføres inden for planetens økologiske begrænsninger, og at de sociale rettigheder og menneskerettighederne også overholdes til søs.

5.1.5Øget sikkerhed i Europas maritime område: EØSU opfordrer myndighederne til at styrke programmerne til beskyttelse af sejlruter, havne og kritisk infrastruktur mod trusler som sørøveri, terrorisme, menneskehandel og maritim kriminalitet. Dette kræver, at EU-strategien for maritim sikkerhed føres ud i livet. Fokus bør rettes mod forsvarssamarbejde, herunder årlige flådeøvelser og kapacitetsudvikling ved brug af fælles standarder for maritime forsvarsteknologier. Denne strategi bør indarbejdes i pagten for at styrke den handelsmæssige modstandsdygtighed, den økonomiske stabilitet og sikkerheden i de maritime forsyningskæder. Dette indebærer også at forsvare vores sociale og miljømæssige standarder mod f.eks. ulovligt fiskeri og tvangsarbejde, herunder også mod metoder, der anvendes af store aktører som Kina.

5.1.6EØSU opfordrer Kommissionen til at styrke den del af pagten, der omfatter skibsbygning og ‑teknologi samt søfartslogistik. Mange kystsamfund og delsektorer, herunder fiskeri, lystsejlads, offshoreenergi og søtransport, er afhængige af denne industri. I den forbindelse opfordres Kommissionen indtrængende til at gøre den bebudede strategi for den maritime industri til en af pagtens grundpiller.

5.1.7I lyset af de stigende trusler mod den maritime sikkerhed er det også i EU's interesse at garantere ansatte inden for søfart og fiskeri sikkerhed og beskyttelse i overensstemmelse med kravene i de relevante konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) såsom konventionen om søfarendes arbejdsforhold (MLC).

5.1.8En retfærdig omstilling: EØSU understreger, at miljømæssig bæredygtighed bør gå hånd i hånd med social bæredygtighed for at sikre en retfærdig, rimelig og bred omstilling til alternative brændstoffer og nye teknologier. Den menneskelige faktor skal stå i centrum for den grønne og den digitale omstilling: Det indebærer at sikre bedre arbejdsvilkår, skabe kvalitetsjob og gøre maritime erhverv og fiskerierhverv mere attraktive og inklusive 7 .

5.1.9Inddragelse af interessenter: EØSU ser gerne, at lokalsamfund, arbejdsmarkedets parter og industrien i højere grad inddrages i udviklingen af de havrelaterede politikker, ved at man støtter og fremmer maritime klynger. Pagten bør anerkende maritime klynger som centrale aktører og platforme for havforvaltning, idet de forener forskellige sektorers synspunkter og interesser. Det er vigtigt, at alle aktører i den blå økonomi ikke blot deltager i offentlige høringer, men også inddrages aktivt i udviklingen af havpolitik. Lige så afgørende er det, at de sociale fordele ved bæredygtig udvikling er retfærdigt fordelt, og at projekterne har langsigtet virkning og gør den blå økonomi mere modstandsdygtig. Desuden er det vigtigt at anerkende, at civilsamfundet skal inddrages, og sikre, at der tages hensyn til dets perspektiver og behov i beslutningsprocessen.

5.1.10Maritim fysisk planlægning: På grund af det bekymrende pres på og den stærke konkurrence om havområder i takt med udvidelsen af nye industrier anbefaler EØSU, at direktivet om maritim fysisk planlægning ændres for at skabe balance mellem modstridende interesser (f.eks. akvakultur, fiskeri og energiproduktion). EØSU foreslår en ny tilgang i retning af en positiv sameksistens, hvor man så vidt muligt fremmer en anvendelse af disse områder, som tjener flere forskellige formål, samt forfølger en økosystembaseret tilgang. I den sammenhæng anerkender EØSU arbejdet med beskyttede havområder og andre effektive områdebaserede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af økosystemer. EØSU erkender, at et europæisk blåt forum kan være et effektivt redskab for interessenter til at drøfte og håndtere fælles udfordringer og prioriteter på mellemlang sigt. Det primære formål er at opnå konsensus, skabe synergier og finde løsninger, der bidrager til en fælles vision. Derudover er det vigtigt at sikre, at de mest sårbare sektorer såsom fiskeriet deltager i beslutningstagningen og samtidig garanteres beskyttelse, adgang til og anvendelse af traditionelle fiskepladser.

5.1.11Social samhørighed: EØSU opfordrer indtrængende til, at båndet mellem interessenterne (myndigheder, kystsamfund og lokale virksomheder) styrkes, og de sociale uligheder mindskes gennem inklusive politikker, retfærdige investeringsstrategier og en social økonomi. Det bør prioriteres at inddrage civilsamfundet aktivt i beslutningstagningen for således at sikre, at civilsamfundets behov og ønsker afspejles i politikkerne. EU bør også være særligt opmærksom på at styrke kvinders og unges stilling i den blå økonomi.

5.1.12Datadrevet havforvaltning: Havobservation og -overvågning er sammen med effektiv dataforvaltning væsentlige for at fremme den blå økonomi, beskytte miljøet, fremme innovation, garantere maritim sikkerhed og styrke kystområdernes modstandsdygtighed og konkurrenceevne. EØSU opfordrer til at anvende realtidsovervågningssystemer og kunstig intelligens med henblik på en datadrevet havforvaltning. Til det formål foreslår udvalget en sammenhængende europæisk ramme, der integrerer nationale og regionale overvågningssystemer, fremmer samarbejde mellem forskere, myndigheder, den private sektor, forsvaret og lokalsamfundene samt tilskynder til investeringer i moderne infrastruktur og avancerede teknologier såsom big data, miljø-DNA (eDNA) og kunstig intelligens.

5.1.13Regelmæssig overvågning: EØSU anbefaler, at Kommissionen indfører mekanismer til regelmæssig evaluering af og oplysning om fremskridtene med pagten i lighed med de mekanismer, der er indført i tilknytning til verdensmålene.

5.1.14Lederskab og globalt diplomati: En havpagt skal nødvendigvis ledsages af internationale aftaler og partnerskaber. EØSU opfordrer derfor EU til at indtage rollen som verdens førende inden for bæredygtig havforvaltning ved at fremme bedste praksis både i og uden for EU. Disse standarder kan bl.a. fremmes ved at styrke EU's diplomati med henblik på at kunne tilgodese interesserne i vitale sektorer som landbrug, skovbrug og fiskeri ved indgåelsen af handelsaftaler. EØSU anbefaler, at der i pagten oprettes en international søjle baseret på det eksisterende grænseoverskridende samarbejde, herunder inden for rammerne af havets årti (FN's "Ocean Decade"). Desuden anbefaler EØSU at bruge EU-markedet til at lægge pres på internationale partnere og forbedre de miljømæssige og sociale standarder på verdensplan.

5.1.15Klimaresiliens: EØSU går ind for at foreslå foranstaltninger til katastrofeberedskab og øget modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.

5.1.16Tilpasning af EU's forhandlingsressourcer i internationale havfora til dets erklærede mål om globalt lederskab: Det er især vigtigt at råde over tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer, så man har den fornødne styrke til at forhandle, herunder om bilaterale og regionale aftaler, i disse internationale fora. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at forhøje budgetposterne til dette formål. Derudover bør Kommissionen forsøge at fremme vedtagelsen af EU's miljømæssige og sociale standarder i andre regioner inden for de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) og dermed sikre lige konkurrencevilkår.

5.2Det kan konkluderes, at denne forvaltningsmodel bør forene økologisk bæredygtighed, økonomisk modstandsdygtighed og social inklusion, hvorved den på verdensplan vil tjene som et godt eksempel på havforvaltning.

Bruxelles, den 12. marts 2025.

Peter Schmidt

Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

_____________

(1)     EUT C 100 af 16.3.2023, s. 31 .

(2)     EUT C 349 af 29.9.2023, s. 41 .

(3)     EUT C 24 af 28.1.2012, s. 111 .

(4)    EUT C, C/2023/862, 8.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/862/oj , REX/558 – Med kurs mod en bæredygtig blå planet – ajourføring af den internationale dagsorden for havforvaltning .

(5)    EUT C, C/2024/1570, 5.3.2024, ELI: https://eur-lex.europa.eu/eli/C/2024/1570/oj , EUT C 486 af 21.12.2022, s. 59 , EUT C 290 af 29.7.2022, s. 137 .

(6)     En blå EU-pagt .

(7)     EUT C 349 af 29.9.2023, s. 127 .