ECO/657

Det europæiske semesters efterårspakke 2025

UDTALELSE

Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: 2025 Europæiske Semester – Efterårspakke

(COM(2024) 700 final)

Ordfører: Petru Sorin Dandea

1.ANBEFALINGER

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

1.1finder det dybt beklageligt og uforståeligt, at Kommissionen i den turbulente politiske, sociale og økonomiske globale kontekst har valgt ikke at offentliggøre den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, der som det vigtigste dokument i efterårspakken indeholder de politiske retningslinjer for den kommende periode;

1.2er af den opfattelse, at de alvorlige og voksende geopolitiske risici og forringelsen af de multilaterale institutioner i sidste ende kan få alvorlige konsekvenser for de europæiske økonomier og den europæiske handel, inflation og vækst. EU-institutionerne bør være klar til at kunne håndtere nødsituationer;

1.3ser med tilfredshed på Kommissionens bestræbelser på at indlede gennemførelsescyklussen for den nye europæiske forvaltningsramme 1 og opfordrer Kommissionen til at afslutte denne proces så hurtigt som muligt. Udvalget mener imidlertid, at medlemsstaterne i den udfordrende globale politiske og økonomiske kontekst på intelligent vis skal kombinere finansielle stabiliseringsforanstaltninger med de reformer og investeringer, der er nødvendige for at holde EU på rette vej, når det gælder bæredygtig vækst;

1.4understreger civilsamfundets synspunkt: Selv om betydningen af at inddrage interessenterne fremhæves i efterårspakken, er opfattelsen, at der mangler konkrete mekanismer til på nationalt plan at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer på passende og effektiv vis;

1.5er enig i Kommissionens forslag om at lancere konkurrenceevnekompasset i begyndelsen af næste år på grundlag af anbefalingerne i Enrico Lettas rapport "Much more than a market" 2 og Mario Draghis rapport "The Future of European Competitiveness" 3 ;

1.6er enig i konklusionen i Draghis rapport om, at det store investeringsunderskud, som er blevet akkumuleret i de seneste to årtier, er den primære årsag til, at EU's økonomi halter bagefter USA's og Kinas, når det gælder produktivitet og konkurrenceevne. Udvalget mener, at der i høj grad er behov for at fremme en stærk investeringspolitik, hvor der fokuseres på de mest avancerede teknologiske sektorer, på skabelsen af et europæisk energimarked med betydeligt lavere energipriser og på gennemførelsen af en retfærdig grøn og digital omstilling ved hjælp af de værktøjer, som følger med den strategiske autonomi ved en europæisk industripolitik;

1.7mener, at investeringerne skal finansieres ved hjælp af offentlig, privat, national og europæisk kapital. Udvalget mener, at der bør oprettes en europæisk fond for strategiske investeringer med fokus på finansiering af europæiske prioriterede projekter, og at de midler, der er øremærket til investeringsprioriteter, bør øges betydeligt i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028‑2034. Samtidig bør privat investeringsfinansiering lettes ved at styrke EIB's udlånskapacitet og forny InvestEU-programmet samt fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen uden yderligere uberettigede forsinkelser;

1.8anerkender Kommissionens forslag om, at de landespecifikke henstillinger bør målrettes mod en bedre gennemførelse af de reformer og investeringer, der indgår i genopretnings- og resiliensfaciliteten og FFR, eftersom begge nærmer sig deres udløb i henholdsvis 2026 og 2027. I betragtning af den nuværende gennemførelsesgrad og de nødvendige reformers forandringsskabende karakter opfordrer EØSU imidlertid til en pragmatisk vurdering for at sikre fuld effektivitet af dette hidtil usete instrument, herunder en øjeblikkelig evaluering af, hvorvidt den nuværende tidsplan for gennemførelsen fortsat er hensigtsmæssig, når det gælder om at nå de tilsigtede mål. Dette vil hjælpe medlemsstater, der er ramt af strukturelle ubalancer, med at genoprette balancen i deres makroøkonomiske politikker uden at bringe reformer, som understøtter øget konkurrenceevne og skaber bæredygtig vækst, i fare;

1.9mener, at et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne i den vanskelige politiske og økonomiske kontekst, som EU befinder sig i, er nøglen til at overvinde disse hindringer. Udvalget bakker op om Kommissionens forslag til en henstilling om den økonomiske politik i euroområdet 4 , hvor medlemsstaterne opfordres til individuelt og kollektivt at træffe foranstaltninger for at forbedre konkurrenceevnen og fremme produktiviteten;

1.10anser Kommissionens analyser og resultater i den fælles beskæftigelsesrapport 5 for korrekte og egnede til med varsomhed at blive omdannet til landespecifikke henstillinger. Udvalget opfordrer også medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at opnå de nødvendige forbedringer på arbejdsmarkedet og til fortsat at gennemføre principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

1.11opfordrer Kommissionen til at fortsætte programmet for at mindske den byrde, som overdreven regulering lægger på europæiske virksomheder, hvilket mindsker deres evne til at konkurrere globalt. Kommissionen bør også afdække og fjerne de reguleringsmæssige hindringer, som har negativ indvirkning på europæiske virksomheders konkurrenceevne, fusioner og overtagelser. Der bør være særlig opmærksomhed på virksomheder med strategisk markedsstatus. Samtidig bør enkle nationale bestemmelser så vidt muligt harmoniseres, så man i fremtiden opnår fælles europæiske standarder. EØSU anser det for vigtigt og nødvendigt med regler af god reguleringskvalitet, som garanterer forbrugerrettigheder og sociale og miljømæssige rettigheder; 

1.12mener, at man i investerings- og reformforslagene i de landespecifikke henstillinger bør prioritere håndteringen af det alvorlige boligproblem, som forhindrer mange borgere, navnlig unge, i at nyde godt af en grundlæggende rettighed, og som er ved at blive en hindring for arbejdskraftens mobilitet, hvilket igen påvirker konkurrenceevnen.

2.FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

Argumenter til støtte for anbefaling 1.2 og 1.3

2.1I efteråret lancerede Kommissionen det europæiske semester under den nye ramme for økonomisk styring. På grund af den komplekse politiske og økonomiske situation på EU-plan og globalt plan udarbejdede Kommissionen et udkast til Rådets henstilling om de mellemfristede planer for 21 medlemsstater, et udkast til Rådets henstilling om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for 8 medlemsstater samt en udtalelse om udkastene til budgetplaner for 17 medlemsstater. Kommissionen afventer stadig færdiggørelsen af de mellemfristede planer for visse medlemsstater, der på nationalt plan befinder sig i en vanskelig politisk situation.

2.2EØSU mener, at medlemsstaterne i den nuværende geopolitiske kontekst er nødt til at gøre en særlig indsats, for at EU kan forblive en relevant aktør. Det betyder, at de foranstaltninger og reformer, der er fastsat i de mellemfristede planer, skal bringes i overensstemmelse med en investeringspolitik, som understøtter en bæredygtig økonomisk vækst.

2.3Krigssituationen i hhv. Ukraine og Mellemøsten forværres af, at den nye amerikanske præsident potentielt kan udløse en handelskrig samt fremsætter trusler om territorial annektering mod flere stater, herunder en EU-medlemsstat.

2.4EØSU anser de indekser for overvågning af makroøkonomiske ubalancer, som Kommissionen har anvendt, for at være forældede, og anbefaler, at man hurtigt indleder en omfattende og dybdegående revisionsproces for at udvikle et mere tidssvarende, tilpasset og effektivt system, så det mere nøjagtigt kan vurderes, hvor langt medlemsstaterne er kommet med at forbedre deres nationale budgetter og gennemføre de nødvendige investeringer og reformer.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.4

2.5EØSU tilrettelægger en årlig høringsproces med medlemsstaternes arbejdsmarkedsparter og civilsamfund. Disse påpeger ofte, at repræsentanter for civilsamfundet høres om reformprogrammer på en måde, der opleves som ren og skær formalia.

2.6Udvalget mener, at høringsprocessen bør forbedres på både nationalt og europæisk plan. Høringer bør resultere i, at civilsamfundets forslag medtages i de nationale og europæiske programmer 6 .

Argumenter til støtte for anbefaling 1.5, 1.6 og 1.7

2.7Udvalget ser frem til offentliggørelsen af Kommissionens strategiske dokument om konkurrenceevnekompasset.

2.8For at justere EU's konkurrenceevne på globalt plan skal Kommissionen og medlemsstaterne først og fremmest gennemføre et program, der vil føre til lavere energipriser. De europæiske virksomheder oplever i øjeblikket et betydeligt tab af konkurrenceevne på grund af de meget høje energipriser, der er dobbelt så høje som i USA. EØSU mener, at EU bør fortsætte med at udvikle kapaciteten til produktion af vedvarende energi sideløbende med at foretage konsekvente investeringer i transportnet og sammenkoblingssystemer. På mellemlang og lang sigt burde dette resultere i et effektivt energiforbrug, hvor der er behov for det, og eliminere tab som følge af den fluktuerende karakter, som produktionen af vedvarende energi har, og den begrænsede lagerkapacitet. På kort sigt er det nødvendigt at træffe foranstaltninger med øjeblikkelig virkning for at udligne de højere energiomkostninger, som gør sig gældende for EU's virksomheder i forhold til deres internationale konkurrenter. I den sammenhæng bør energiintensive industrier prioriteres. Sådanne foranstaltninger kunne omfatte:

·forlængelse og forbedring af de relevante bestemmelser i de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser

·gennemførelse af en målrettet støttemekanisme for effektivt at mindske risikoen ved aftaler om køb af el fra vedvarende energikilder (VE-elkøbsaftaler) – dette kan indebære statslige garantier mod risikoen for aftagers misligholdelse, reduktion af omkostningerne for energiintensive sektorer samt langsigtede sammenkoblingsrettigheder.

2.9I betragtning af den geopolitiske fragmentering og spændingerne i det globale handelssystem mener EØSU, at det er bydende nødvendigt, at EU reviderer og supplerer den grønne pagt med en industriaftale. Sidstnævnte bør fremme fuldførelsen af energiunionen og genindustrialiseringen af EU. Industriaftalen bør også omfatte udvikling af industrien for strategiske råstoffer og af forsvarsindustrien.

2.10Digitalisering er et andet område, der bør behandles inden for rammerne af konkurrenceevnekompasset. EU importerer 80 % af sine digitale produkter og er dermed langt bagud i forhold til USA og Kina på dette område. EØSU mener derfor, at EU bør forsøge at indhente sine konkurrenter ved at udvikle store projekter, eventuelt inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber. Støtte til digitale startupvirksomheder er en nyttig, men utilstrækkelig foranstaltning.

2.11EØSU mener også, at det er vigtigt at forbedre virksomhedernes adgang til kapital. Man bør prioritere fuldførelsen af Den Europæiske Kapitalunion.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.8

2.12EØSU mener, at efterårspakken berører forskellige medlemsstater på forskellig vis afhængigt af deres økonomiske forhold, energiafhængighed og sociale rammer. For nogle lande kan pakken udgøre hårdt tiltrængt støtte til bæredygtig udvikling og grøn omstilling. Andre kan imidlertid støde på udfordringer på grund af de finansielle konsekvenser eller behovet for hurtigt at tilpasse sig nye lovgivningsmæssige rammer. Desuden kan pakken forværre de eksisterende uligheder mellem medlemsstaterne, da dem med færre ressourcer kan have svært ved at gennemføre de foreslåede ændringer i praksis.

2.13EØSU noterer sig med bekymring, at gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger er faldende. Mens nogle lande er kommet ret langt med at gennemføre foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensfaciliteten, har andre problemer med det som følge af begrænset administrativ kapacitet eller kompleksiteten af de nødvendige reformer 7 . Udvalget bemærker, at den relativt lave udnyttelse af genopretnings- og resiliensfacilitetens lånekomponent (108,69 mia. EUR anvendt ud af 291 mia. EUR) tyder på, at der er behov for at genvurdere, hvordan dette instrument bedre kan tjene sit formål. EØSU udtrykker bekymring over, at man i begyndelsen af 2025 kun har nået 28 % af milepælene i genopretnings- og resiliensfaciliteten, og at der ud af det disponible beløb på 359 mia. EUR kun er blevet tildelt 197,46 mia. EUR i tilskud. Selv om det er afgørende at fastholde et højt reformtempo, understreger udvalget, at fokus bør rettes mod at sikre en gennemførelse af høj kvalitet og med varige virkninger.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.9

2.14Som Draghis rapport viser, har EU opretholdt demokratiet, de grundlæggende rettigheder, velstanden og den sociale markedsøkonomi. Hvis EU mister sin beføjelse til at opretholde disse principper, vil det miste sin eksistensberettigelse. EØSU opfordrer derfor medlemsstaterne til at støtte genoplivningen af det europæiske projekt ved at fremme foranstaltninger af almen interesse for EU og til at ophøre med at blokere for sådanne foranstaltninger af hensyn til specifikke interesser. I den ekstremt komplicerede globale politiske kontekst er et stærkt EU i alle medlemsstaters interesse.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.10

2.15Som følge af den demografiske situation er den disponible arbejdsstyrke i EU faldende. Mange virksomheder oplever mangel på kvalificeret personale. I denne vanskelige situation mener EØSU, at de midler, der afsættes til ESF+-programmet i den næste programmeringsperiode, bør gå målrettet til udvikling af færdigheder.

2.16EØSU mener, at læseplanerne for almen og faglig uddannelse skal ajourføres i overensstemmelse med den dobbelte omstilling. Ved at inddrage arbejdsmarkedets parter på sektorplan og nationalt plan kan de bedre udformes til at opfylde virksomhedernes behov.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.11

2.17EØSU mener, at det skal være en prioritet for EU at mindske unødvendige reguleringsmæssige byrder, der pålægges europæiske virksomheder. Regelbyrden er en af de største hindringer for de europæiske virksomheder. I lyset af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder mener EØSU, at social og arbejdsmarkedsmæssig regulering er vigtig og nødvendig.

2.18Ved udviklingen af konkurrenceevnekompasset bør Kommissionen overveje at fjerne reguleringsmæssige hindringer, der hæmmer europæiske virksomheders evne til at konkurrere globalt. Den bør også gennemgå reglerne om fusioner og overtagelser, ikke mindst i betragtning af at kun 10 af verdens 100 største virksomheder er europæiske.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.12

2.19Boligproblemet og de uophørligt stigende boligpriser, både hvad angår udlejnings- og ejerboliger, anses for at være en af de største bekymringer blandt befolkningen i de fleste medlemsstater. Udbuddet er utilstrækkeligt og er blevet udhulet både af spekulative processer og af den massive stigning i antallet af ejendomme, der udlejes som dårligt reguleret turistindlogering.

Bruxelles, den 6. februar 2025.

Ioannis Vardakastanis

Formand for Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

_____________

(1)     COM(2024) 705 final .

(2)     Enrico Letta, Much more than a market (2024) .

(3)     EU competitiveness: Looking ahead, Kommissionen .

(4)     2025 Recommendation on the economic policy of the euro area .

(5)     Joint Employment Report .

(6)

   EØSU's udtalelse om EØSU's anbefalinger til en gennemgribende reform af det europæiske semester, EUT C 228 af 29.6.2023, s. 1 .

(7)    EØSU's evalueringsrapport om Midtvejsevaluering af genopretnings- og resiliensfaciliteten .