1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer til fortsat dialog med Kommissionen om den yderligere indsats, der er nødvendig for at styrke det indre markeds funktion.

1.2EØSU opfordrer Generaldirektoratet for Konkurrence til løbende at overvåge de ordninger, som Kommissionen har godkendt, og som medlemsstaterne har indført som reaktion på covid-19 og krigen i Ukraine, for at undgå, at midlerne omdirigeres til virksomheder, der ikke er økonomisk rentable.

1.3Når det er sagt, opfordrer EØSU Kommissionen til at udnytte den maksimale fleksibilitet i statsstøttereglerne, så medlemsstaterne kan indføre ordninger, der sikrer effektiv støtte til virksomheder, der er ramt af krigen i Ukraine.

1.4EØSU bifalder Kommissionens nye retningslinjer for statsstøtteregler på klima-, miljøbeskyttelses- og energiområdet og anser dem for at være et skridt i den rigtige retning.

1.5EØSU bakker op om undersøgelser af teknologigiganters konkurrencebegrænsende praksis, hvilket er i tråd med EØSU's holdning til retsakten om digitale markeder.

1.6EØSU opfordrer til et stærkere samarbejde mellem de nationale myndigheder inden for Det Europæiske Konkurrencenetværk med henblik på en skrappere håndhævelse af EU's konkurrencelovgivning over for virksomheder, som anvender grænseoverskridende forretningsmetoder, der begrænser konkurrencen med negative virkninger for kunderne.

1.7EØSU efterlyser konkurrence på lige vilkår i luftfartssektoren. Dog advarer det imod udviklingen af et luftfartsmarked, der med tiden kan blive domineret af et lille antal luftfartsselskaber.

1.8EØSU støtter Kommissionens forslag til forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og som ydes til tredjelandsvirksomheder, der opererer i EU, men opfordrer Kommissionen til også at være opmærksom på markedsfordrejende subsidier til og anden konkurrencebegrænsende praksis i statsdrevne og private virksomheder uden for EU.

1.9EØSU advarer mod eventuelle konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af en dominerende stilling i supermarkeds- og dagligvaresektoren med virkninger for forbrugerne i form af højere priser og for producenterne i form af lavere salgspriser.

1.10EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om det nye nødinstrument for det indre marked, som supplerer andre EU-lovgivningsforanstaltninger til krisestyring.

1.11EØSU opfordrer til, at der tages yderligere skridt til at styrke konkurrencen og det indre marked på et tidspunkt, hvor økonomierne fortsat står over for udfordringer som følge af høje energipriser, begrænsninger på udbudssiden og økonomisk usikkerhed.

1.12EØSU mener absolut ikke, at EU's dagsorden for en grøn og digital økonomi baseret på principperne for en social markedsøkonomi bør ændres på grund af krigen i Ukraine.

1.13Endelig anbefaler EØSU, at statsstøtte, sådan som det er tilladt i henhold til EU-lovgivningen, anvendes til at imødegå de socioøkonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine, og at der i den forbindelse er særlig fokus på ligestilling mellem kønnene og det bredere kønsperspektiv, især i forhold til flygtninge i medlemsstater, der grænser på til Ukraine.

2.Baggrund

2.1I beretningen om konkurrencepolitikken 2021 fremlægges den vigtigste politiske udvikling og de lovgivningsinitiativer, der blev iværksat sidste år, samt udvalgte håndhævelsesforanstaltninger. I 2021 gennemførte Kommissionen en revision af de vigtigste bestemmelser, retningslinjer og meddelelser på konkurrenceområdet som beskrevet i meddelelsen om en konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer 1 , der udstikker, hvordan konkurrencepolitikken skal spille en rolle i Europas vej mod genopretning, den grønne og den digitale omstilling og i at skabe et modstandsdygtigt indre marked.

2.2Kommissionen vedtog desuden et forslag til en ny forordning for at imødegå fordrejninger af markedet som følge af udenlandske subsidier, der ydes af tredjelande til virksomheder, der er aktive på det indre marked 2 . Den kommer i kølvandet på forslagene fra 2020 om retsakten om digitale markeder og retsakten om digitale tjenester, der begge har til formål at tackle en lang række digitale udfordringer 3 . Navnlig med retsakten om digitale markeder blev der indført forpligtelser, der fungerer som gatekeepere for virksomheder og forbrugere i det indre marked.

2.3Reglerne og retningslinjerne for fusioner og karteller blev ajourført for at tackle udfordringerne. Dette omfattede en revision af reglerne om vertikal forsyning og horisontalt samarbejde, hvor sidstnævnte især havde til formål at gøre det lettere for virksomhederne at samarbejde på måder, der øger den økonomiske effektivitet. Kommissionen offentliggjorde desuden resultaterne af sin evaluering af meddelelsen om markedsafgrænsning, som indeholder retningslinjer for, hvordan konkurrencen håndhæves på produktmarkeder og geografiske markeder.

2.4Kommissionen ajourførte også statsstøttereglerne og de tilhørende retningslinjer for at bidrage til at håndtere de skiftende omstændigheder og understøtte den grønne og den digitale omstilling. Særligt relevant er behovet for at styrke det indre markeds modstandsdygtighed i en tid med økonomisk usikkerhed. Dette gør Kommissionen ved at overvåge markedsudviklingen. Især kom de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger på det helt rigtige tidspunkt, og de var vigtige for at kunne yde støtte til virksomheder i hele EU. Udviklingen som følge af den russiske aggression i Ukraine kræver yderligere tilpasninger af politikken fra Kommissionens side. I mellemtiden har Kommissionen indført investeringsstøtte frem til udgangen af 2022 og solvensstøtte frem til den 31. december 2023, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at udnytte private midler og stille dem til rådighed for SMV'er.

2.5Revisionen af retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og dekarbonisering af økonomiske aktiviteter var ligeledes vigtig. Det har været nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for disse retningslinjer til at omfatte nye økonomiske aktiviteter såsom ren mobilitet og dekarbonisering af industrien. De reviderede retningslinjer understøtter derfor den europæiske grønne pagt.

2.6Kommissionen reviderede endvidere den vertikale gruppefritagelsesforordning og de vertikale retningslinjer. Formålet var at ajourføre tidligere regler, der ikke blev anset for at være egnede til formålet i lyset af markedsudviklingen såsom væksten i onlinesalg.

2.7Anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelsesforordning blev også udvidet for at gøre det lettere at deltage i EU-finansierede programmer. I det væsentlige bidrager dette til at strømline anvendelsen af statsstøttereglerne på national finansiering og i forbindelse med specifikke EU-programmer.

2.8Der blev derudover vedtaget reviderede retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for at give medlemsstaterne mulighed for at støtte ugunstigt stillede regioner og regioner, der står over for strukturelle udfordringer.

2.9En vigtig udvikling var Kommissionens tilpasning til den nuværende og fremtidige håndhævelse i forhold til de udfordringer, som den digitale omstilling medfører. Effektiviteten og virkningen af Kommissionens reaktion på konkurrencebegrænsende praksis fra selskaber som Apple, Amazon og Facebook blev anset for helt afgørende.

2.10Ud fra samme betragtninger gennemførte Kommissionen en omstrukturering for at håndtere vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Også oprettelsen af en taskforce for at støtte gennemførelsen af retsakten om digitale markeder blev betragtet som relevant.

2.11For at styrke det indre markeds funktion er der afsat et budget på 4,2 mia. EUR til programmet for det indre marked, som har til formål at håndhæve EU's konkurrencepolitik.

2.12Effektiv håndhævelse af EU's konkurrenceregler og lovgivningsreformer er afgørende for den digitale omstilling af EU's økonomi og for at gøre det indre marked mere modstandsdygtigt i meget udfordrende tider.

2.13I denne forbindelse er kartelundersøgelser og undersøgelser af urimelig praksis fra store multinationale selskabers side yderst vigtige. Kommissionens fusionskontrol sikrer også, at konsolideringen finder sted på en måde, der giver mulighed for konkurrence på markederne og begrænser markedsdominans. Et imponerende antal fusioner (396) blev godkendt i forskellige sektorer.

2.14En anden vigtig udvikling var retningslinjerne for bredbåndsinfrastruktur, der opfylder behovene for meget høje digitale hastigheder, som fastsat i EU's mål for gigabitsamfundet senest i 2025 og den digitale strategi samt i de mål, der er fastsat i det digitale kompas 2030. Statsstøtte fremmer bredbåndsinfrastruktur i hele EU i situationer, hvor private operatører ikke har noget incitament for at tilbyde tilstrækkelig bredbåndsdækning.

2.15Kommissionens aktiviteter bidrog ligeledes til miljømålene, navnlig med hensyn til dekarbonisering af økonomierne og den gradvise, men konstante omstilling i transportsektoren fra fossile til alternative brændstoffer. For at fremme den europæiske grønne pagt er det yderst vigtigt at undgå konkurrencefordrejning, og også her godkendte Kommissionen en række statsstøtteforanstaltninger, der har til formål at fremme EU's grønne omstilling.

2.16Håndhævelsen af kartelreglerne og fusionskontrol i bilindustrien er også et vigtigt tiltag, da det bidrager til den grønne omstilling. Dette tiltag fra Kommissionens side medførte, at der blev pålagt bøder på op til flere hundrede millioner euro.

2.17Det er yderst vigtigt, at Kommissionens rolle med hensyn til at fremme konkurrencepolitikken vedrører den måde, hvorpå konkurrencen fungerer for forbrugerne i hele EU. Som det med rette påpeges i beretningen, er den sociale markedsøkonomi en af hjørnestenene i EU, og konsekvent håndhævelse af konkurrencereglerne og beskyttelse af konkurrencen bidrager til videreudviklingen af den sociale markedsøkonomi.

2.18Det samme ræsonnement gælder for finansielle tjenesteydelser, hvor Kommissionen modvirkede potentiel karteldannelse i sektoren for finansielle tjenesteydelser ved at pålægge en række finansielle institutioner store bøder.

2.19Lige så vigtig var Kommissionens reaktion på de økonomiske og sociale følgevirkninger af covid-19 ved med de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte at anvende den fleksibilitet, som statsstøttereglerne giver mulighed for. Dermed kunne medlemsstaterne indføre ordninger som f.eks. lånegarantier for virksomheder. I medfør af de midlertidige rammebestemmelser godkendte Kommissionen en række ordninger, som beløb sig til op til flere milliarder euro, i en række sektorer, der var berørt af covid-19-restriktioner, herunder luftfartssektoren, for at imødekomme likviditets- og kapitalbehov.

2.20Kommissionen spillede en vigtig rolle ved at yde vejledning og støtte i forbindelse med medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner. Dette var nødvendigt for at sikre, at planerne var forenelige med statsstøttereglerne.

2.20.1Også i 2021 sikrede Kommissionen, at artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmøde blev anvendt konsekvent. Kommissionen overvågede og bistod desuden medlemsstaterne i deres indsats for at gennemføre ECN+-direktivet i national lovgivning. Dette direktiv giver konkurrencemyndighederne i hele EU beføjelse til at håndhæve konkurrencereglerne mere effektivt og sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

2.21Endelig fortsatte Kommissionen sin aktive deltagelse i OECD's konkurrencekomité, Det Internationale Konkurrencenetværk og De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling.

3.Generelle bemærkninger

3.1EØSU noterer sig Kommissionens fortsatte konstruktive arbejde for at styrke det indre marked ved at håndhæve konkurrencereglerne og beskytte konkurrencen i hele EU.

3.2EØSU noterer sig også, at Kommissionen har handlet resolut for at afbøde virkningerne af covid-19-restriktionerne og vedtaget midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, så medlemsstaterne kunne yde den nødvendige støtte til virksomheder, samtidig med at det indre markeds integritet blev bevaret.

3.3Den samme grad af effektivitet er blevet udvist som reaktion på den krise, der har udviklet sig efter Ruslands invasion af Ukraine. EØSU er af den opfattelse, at den hurtige vedtagelse af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte har været lige så afgørende som de foranstaltninger, der blev truffet i forbindelse med covid-19-restriktionerne. EØSU opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at udnytte den fulde fleksibilitet inden for statsstøttereglerne, når medlemsstaterne står over for økonomiske chok.

3.4EØSU noterer sig desuden det arbejde, som Kommissionen har udført i forbindelse med revisionen af vigtige forordninger, retningslinjer og meddelelser for at sikre, at de fortsat er egnede til formålet, navnlig i forbindelse med revisionen af den vertikale gruppefritagelsesforordning og de vertikale retningslinjer.

3.5EØSU anser vedtagelsen af en forordning om udvidelse af anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelsesforordning og offentliggørelsen af retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi som vigtige skridt til fremme af EU's vigtigste politiske mål. Vedtagelsen af en revideret meddelelse om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse forekommer også vigtig.

3.6EØSU noterer sig de bestræbelser, der er gjort for at få vedtaget retsakten om det digitale marked. EØSU opfatter denne retsakt som et stort skridt i retning af at styrke konkurrencen og beskytte kunderne i forbindelse med brugen af digitale tjenester.

3.7EØSU bemærker desuden, at forslaget til forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen i det indre marked, er ved at blive vedtaget. EØSU har i en række udtalelser argumenteret imod udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen, og som ydes til virksomheder, der er aktive i EU. Forslaget til forordning vil give Kommissionen nye beføjelser til at undersøge sådanne udenlandske subsidier og træffe afhjælpende foranstaltninger, når det er nødvendigt. Dette er efter EØSU's opfattelse foreneligt med princippet om retfærdig konkurrence på lige vilkår.

3.8EØSU noterer sig de foranstaltninger, der er truffet i forhold til karteller og vedrørende fusionskontrol. Disse foranstaltninger er nødvendige for at bevare det indre markeds integritet og beskytte EU-borgerne, navnlig mod beslutninger truffet af teknologigiganter.

3.9Kommissionens godkendelse af en række statsstøtteforanstaltninger for at understøtte EU's grønne omstilling, herunder foranstaltninger til støtte for vedvarende energi og ren mobilitet, baner vejen for yderligere positive foranstaltninger i fremtiden.

4.Særlige anbefalinger

4.1EØSU ønsker en fortsat dialog med Kommissionen om den videre indsats, der skal til for at styrke det indre markeds funktion. I den forbindelse fremhæver EØSU sin nylige udtalelse om mangler i EU's indre marked.

4.2EØSU har rost Kommissionen for at have reageret hurtigt på covid-19-restriktionerne og i den seneste tid på de økonomiske følgevirkninger af krigen i Ukraine, men opfordrer til løbende overvågning af de ordninger, som Kommissionen har godkendt, og som medlemsstaterne har indført som reaktion på covid-19 og krigen i Ukraine, for at undgå, at midlerne omdirigeres til virksomheder, der ikke er økonomisk rentable. Der er behov for ekstraordinær stor støtte, og regeringer overalt i EU er under et usædvanligt pres for at yde statsstøtte, og derfor kan den slags situationer opstå.

4.3Når det er sagt, opfordrer EØSU Kommissionen til at udnytte den maksimale fleksibilitet i statsstøttereglerne, så medlemsstaterne kan indføre ordninger, der sikrer effektiv støtte til virksomheder og lokalsamfund, der er ramt af krigen i Ukraine. Samtidig understreger EØSU, at en sådan støtte bør tillades med så begrænsede konkurrencefordrejende virkninger som muligt.

4.4EØSU fremhæver den indsats, der er gjort for at støtte EU's grønne dagsorden gennem konkurrencepolitikken. Dette er helt afgørende, og Kommissionens nye retningslinjer for statsstøtteregler på klima-, miljøbeskyttelses- og energiområdet er et skridt i den rigtige retning. Da de tre områder er indbyrdes forbundne, mener EØSU, at de nye retningslinjer udgør et solidt grundlag for effektiv støtte til den europæiske grønne pagt.

4.5EØSU henviser til Kommissionens undersøgelser af konkurrencebegrænsende praksis hos en række teknologigiganter og støtter fuldt ud den slags undersøgelser, da de er i overensstemmelse med EØSU's holdning til retsakten om digitale markeder, navnlig dens relevans i forhold til at skabe konkurrence inden for digitale tjenester og beskytte EU-borgerne mod teknologigiganters urimelige praksis. Det viser, at Kommissionens indflydelse nu er blevet større i forhold til målet om at skabe et mere reguleret digitalt marked.

4.6EØSU opfordrer til et stærkere samarbejde mellem de nationale myndigheder inden for Det Europæiske Konkurrencenetværk med henblik på en skrappere håndhævelse af EU's konkurrencelovgivning over for virksomheder, som anvender grænseoverskridende forretningsmetoder, der begrænser konkurrencen og har negative virkninger for kunderne. EØSU mener, at det er helt afgørende, at undersøgelserne koordineres.

4.7EØSU noterer sig betydningen af Kommissionens beslutninger vedrørende luftfartssektoren, navnlig under pandemien, og opfordrer til lige konkurrencevilkår i hele sektoren. EØSU advarer dog imod udviklingen af en luftfartssektor og et luftfartsmarked, der med tiden kan blive domineret af et lille antal luftfartsselskaber.

4.8EØSU støtter fuldt ud Kommissionens forslag til forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer markedet, og som ydes til tredjelandsvirksomheder, der opererer i EU. Den slags subsidier har åbenlyse konkurrencefordrejende virkninger, hvortil kommer, at der også kan være skattefordele for udenlandske virksomheder, hvilket skaber yderligere konkurrencefordrejninger. EØSU opfordrer desuden Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger over for subsidier, der fordrejer markedet, og anden konkurrencebegrænsende praksis i virksomheder (statsdrevne eller private) uden for EU. Det vil også bidrage til at nå målene i den europæiske industristrategi.

4.9EØSU bemærker, at Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder overvåger situationen for fødevareforsyningskæderne i Europa. EØSU advarer mod eventuelle konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af en dominerende stilling, som rammer forbrugerne i form af højere priser. EØSU advarer også imod, at supermarkeds- og dagligvaresektoren får en dominerende rolle på fødevaremarkedet med negative virkninger for forbrugerne i form af højere priser og for producenterne i form af lavere salgspriser. EØSU er klar over, at det er op til medlemsstaterne at sikre gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis med henblik på at håndtere situationer, hvor der er ubalancer i de enkelte forretningsforbindelser 4 . EØSU opfordrer derfor Kommissionen til løbende at overvåge effektiviteten af de nationale myndigheders markedsanalyser og -foranstaltninger.

4.10EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om det nye nødinstrument for det indre marked, som supplerer andre EU-lovgivningsforanstaltninger til krisestyring såsom EU-civilbeskyttelsesmekanismen samt EU-reglerne for specifikke sektorer, forsyningskæder og produkter såsom sundhed, halvledere og fødevaresikkerhed, som allerede omfatter målrettede kriseberedskabsforanstaltninger. Det er EØSU's opfattelse, at dette skaber en velafbalanceret krisestyringsramme, der kan identificere forskellige trusler mod det indre marked og sikre, at det fungerer gnidningsløst ved at: etablere en struktur for krisestyring, foreslå nye foranstaltninger for at kompensere for de negative virkninger for det indre marked og tillade foranstaltninger som en sidste udvej i en krise.

4.11EØSU opfordrer til, at der træffes yderligere skridt til at styrke konkurrencen og det indre marked på et tidspunkt, hvor økonomierne fortsat står over for udfordringer som følge af høje energipriser, begrænsninger på udbudssiden og økonomisk usikkerhed.

4.12EØSU mener absolut ikke, at EU's dagsorden for en grøn og digital økonomi baseret på principperne for en social markedsøkonomi bør ændres på grund af krigen i Ukraine. EU's mål bør fortsat være markeder, der sikrer konkurrencedygtige og rimelige priser til EU-borgerne, ved hjælp af foranstaltninger truffet af Kommissionen og de nationale myndigheder i EU's medlemsstater. I den forbindelse er det relevant at henvise til Kommissionens nylige forslag om fælles indkøb af naturgas som en midlertidig, men effektiv løsning til stabilisering af energipriserne.

4.13Dette sidste punkt vedrører anvendelse af statsstøtte, sådan som det er tilladt i henhold til EU‑reglerne, til at støtte foranstaltninger for at imødegå de socioøkonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine, herunder den flygtningekrise, som har ramt medlemsstater, der grænser op til Ukraine, samt behovet for at være særlig opmærksom på ligestilling mellem kønnene og det bredere kønsperspektiv.

Bruxelles, den 14. december 2022

Christa Schweng

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)    En konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer, COM(2021) 713 final.

(2)    COM(2021) 223 final.

(3)    COM(2020) 842 final.

(4)      Direktivet blev ændret ved direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019 om bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse – som led i revisionen af EU's forbrugerlovgivning.