INT/1069

Innovationskløft i EU/Horisont 2020 og Horisont Europa

UDTALELSE

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Resultaterne af og erfaringerne med indsatsen for at lukke innovationskløften i EU inden for rammerne af Horisont 2020- og Horisont Europa-programmerne

(sonderende udtalelse)

Ordfører: Georgi Stoev

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at den voksende forsknings- og innovationskløft mellem EU's medlemsstater har været en stor udfordring siden EU's udvidelse i 2004. For at lukke dette hul er det nødvendigt sideløbende at tage fat på tre vigtige spørgsmål, nemlig 1) sikring af lige adgang til finansiering af forskning og innovation i alle medlemsstater, 2) adgang til passende forskningsstøtteinfrastruktur og fagfolk, der arbejder med forvaltning af støttepolitikker på nationalt plan samt 3) håndtering af samfinansieringsbyrder i forskellige medlemsstater. For at sikre Europas konkurrenceevne, velstand og globale rolle som geopolitisk aktør på lang sigt vil der være behov for en indsats på alle niveauer og på tværs af alle politikområder for at lukke vækst-, produktivitets- og innovationskløfter mellem EU og dets internationale partnere og konkurrenter.

1.2EØSU opfordrer Kommissionen til at følge op på konceptet "Teaming of Excellence" 1 og lukke innovationskløfter inden for FoI mellem medlemsstaterne, navnlig i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen 2 , også set i lyset af forberedelsen af det næste forskningsrammeprogram. Konsekvensanalysen af videncirkulation og tilgængelighed af resultater på tværs af medlemsstaterne viser, at der er et enormt potentiale ved netværkssamarbejde gennem videnoverførsel og udveksling af bedste praksis. Desuden er EU nødt til at intensivere sin støtte til de nye EU-medlemsstater for at fremme effektive synergier, forbedre deres finansielle kapacitet og yde administrativ bistand og uddannelse. EØSU fremhæver endvidere, at vi har brug for geografisk inklusivt samarbejde i alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner og en mere intelligent lovgivningsmæssig ramme i hele EU.

1.3EØSU understreger betydningen af at tilpasse støtte såsom uddannelse, konsekvensanalyse og effektiv inddragelse af støttemodtagere og dermed skabe mulighed for inddragelse af SMV'er i mindre projekter, hvilket også vil muliggøre og yderligere fremme deres deltagelse i større projekter. I evalueringen blev der peget på følgende områder, hvor der kan ske forbedringer: udvidelse af deltagerkredsen, yderligere forenkling og reduktion af den administrative byrde, forbedring af formidlingen og udnyttelsen af resultaterne, støtte til kvinders deltagelse og forbedring af veje til synergier sammen med andre initiativer på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan.

1.4EØSU støtter opfordringen til Kommissionen om at udarbejde en handlingsplan for reduktion af bureaukratiet, navnlig ved at yde støtte til etablering af grænseflader mellem forskellige finansieringssystemer, hvor der stadig kan opstå hindringer på grund af manglende overensstemmelse mellem forskellige strategier. Der bør yderligere gøres en indsats for at inddrage virksomheder, fagforeninger, civilsamfundsorganisationer og regioner for at hjælpe med at kortlægge overlappende regler og mindske overholdelsesbyrden og rapporteringsforpligtelserne.

1.5EØSU anbefaler, at der iværksættes kontroller på europæisk plan for at kortlægge unødvendige bureaukratiske barrierer. Ved at tage hensyn til inflationsudviklingen i SMV'ernes finansielle minimumstærskler bør Kommissionen udvide de administrative undtagelser, der allerede er fastsat for SMV'er og andre støttemodtagere. Det kan føre til hurtigere, mere effektive, forenklede og gennemsigtige procedurer for europæiske finansieringsprogrammer og statsstøtte. Støtte til formidling og udnyttelse vil hjælpe støttemodtagerne med at frigøre nye finansieringskilder.

1.6EØSU mener, at alle disse bestræbelser for at skabe passende rammebetingelser for investeringsprojekter og skabe et attraktivt og forbrugervenligt investeringsmiljø kan sikre konkurrenceevnen og styrke innovationsekspertise ved at skabe samarbejde og forbindelser mellem den akademiske verden, erhvervslivet, regeringerne og civilsamfundet. Dette indebærer, at der fokuseres på gennemførelsen og forenklingen og, om nødvendigt, effektiviteten af nye bestemmelser.

1.7For at fremskynde udviklingen og moderniseringen af bæredygtig produktionskapacitet for industrianlæg og infrastrukturprojekter, der støttes af Horisont Europa, går EØSU ind for hurtigere og enklere planlægnings- og godkendelsesprocedurer samt en yderligere udvidelse af gennemførelsen af åben videnskab. En fremskyndelse af udviklingen af europæiske digitale fællesgoder kan mobilisere flere investeringer i AI og datainfrastrukturer og forbedre den europæiske databehandlingskapacitet med effektiv adgang for europæiske nystartede virksomheder.

1.8Styrkelsen af EU's teknologiske kapacitet vil fremskynde digitaliseringen på tværs af industrier og kunne øge de muligheder, som innovative teknologier giver, for at sikre, at den europæiske lovgivningsmæssige ramme udnytter det indre markeds potentiale gennem et fælles reguleringsområde. En sådan ramme skal bevare den europæiske innovationskapacitet, konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Gennemførelsen heraf skal være forbundet med et minimum af bureaukrati, og den bør evalueres rettidigt og om nødvendigt forbedres.

1.9EØSU mener, at en sådan tilgang kan sikre værdikæden for skiftende digitale teknologier på europæisk plan og afbøde de store digitale aktørers potentielle overherredømme ved at udbrede de digitale teknologier (f.eks. AI, big data, cloud-teknologi, 5G-, 6G- og robotteknologi) og samtidig kan forbedre de digitale færdigheder i virksomheder og forvaltninger. EØSU anbefaler, at der gøres bedre brug af den eksisterende kontrolramme for EFR, den europæiske resultattavle for innovation og den regionale resultattavle for innovation, der har til formål at forbedre gennemførelse, koordinering og overvågning af forskning og innovation med støtte fra arbejdsmarkedets parter og specialiserede civilsamfundsorganisationer fra modtagerlandene.

2.Baggrund og kontekst

2.1EU står over for geopolitiske spændinger og konkurrence om adgangen til knappe ressourcer. Spørgsmål vedrørende fastlæggelsen af en fælles holdning over for andre verdensmagter, navnlig USA og Kina, gør det også nødvendigt at yde en indsats for at lukke innovationskløften mellem EU's medlemsstater.

2.2Hidtil har de fleste af EØSU's udtalelser, der har set på den geografiske balance i EU's forsknings- og innovationspotentiale, kun delvist behandlet spørgsmålet, da det ikke har været et centralt emne i de pågældende udtalelser. En nærmere undersøgelse af spørgsmålet om at udligne innovationskløften inden for forskning og innovation blandt medlemsstaterne står centralt i det ungarske formandskabs anmodning. I anmodningen understreges det, at det forekommer særlig vigtigt for EU yderligere at analysere erfaringerne med og resultaterne af foranstaltninger og initiativer rettet mod at mindske forsknings- og innovationskløften i lyset af Horisont 2020- og Horisont Europa-programmerne (se bilag 1 og 2).

2.3En åben strategisk autonomi og sikring af EU's førende rolle i udviklingen og udbredelsen af kritiske teknologier er blandt de emner, som EØSU omtaler i sine tidligere udtalelser, der hænger sammen med emnet for den nuværende sonderende udtalelse (se bilag 1).

2.4Da den strategiske betydning af innovationsindkøb for at styrke den europæiske konkurrenceevne står højt på EU's politiske lederes dagsorden, påpeger EØSU, at det er nødvendigt at forbedre EU's regler for offentlige indkøb for yderligere at integrere innovation med iværksætteri blandt mænd og kvinder i EU's medlemsstater og kandidatlandene. I Rådets konklusioner fra maj 2024 om videnudnyttelse anerkendes innovationsindkøb som et vigtigt instrument til at udnytte forsknings- og innovationsresultater til samfundsmæssig anvendelse og tilføre dem økonomisk værdi. De tilskynder alle EU-medlemsstater til at sikre anerkendelse af innovationsindkøb i deres nationale og regionale innovationsstrategier.

2.5Europa har et enormt potentiale i form af færdigheder, mennesker, meget innovative virksomheder, lige fra mindre virksomheder til store multinationale selskaber, stærke forskningsinstitutioner, kapital og industrigrundlag for at klare sig godt og indtage en ledende rolle inden for nøgleteknologier. Med det indre marked har EU's medlemsstater et af de største og mest integrerede markeder, hvilket fremmer en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. EØSU understreger ikke desto mindre, at der skal indføres de rette politikker for at anspore til private investeringer og innovation i hele EU. Dette indebærer fjernelse af unødvendige bureaukratiske barrierer, yderligere videreudvikling af de lovgivningsmæssige rammer på en måde, der øger det økonomiske momentum og fremmer mobiliseringen af de nødvendige offentlige og private investeringer.

3.Generelle bemærkninger

3.1Som fremhævet af det ungarske formandskab, tager EØSU højde for, at den voksende forsknings- og innovationskløft blandt EU's medlemsstater, har været en stor udfordring siden EU's udvidelse på grund af manglende finansiel kapacitet og administrativ støtte blandt projektstøttemodtagere i de nye EU-medlemsstater.

3.2EØSU går ind for uddannelse af forskere, videnskabsfolk, studerende og projekt- og forskningsledere i EU, der er villige til at ansøge om Horisont Europa-rammeprogrammerne som koordinatorer eller projektpartnere. Faglig uddannelse og undervisning kan være en hjælp for dem, når de skal anvende praktiske værktøjer og teknikker til udarbejdelse af forslag (f.eks. den forbedrede logical framework matrix, budgetfiler, åben videnskab og baggrundsviden), anlægge den korrekte tilgang til tredjeparter (såsom tilknyttede enheder, associerede partnere, ydere af naturaliebidrag og underleverandører) og gøre optimal brug af disse samt give deltagere fra EU's medlemsstater mulighed for at indsende forslag via deltagerportalens indsendelsessystem og planlægge et afbalanceret og støtteberettiget budgetoverslag.

3.3Horisont 2020 var EU's finansieringsprogram for forskning og innovation fra 2014 til 2020 med et budget på 75,6 mia. EUR og blev derefter efterfulgt af Horisont Europa. Horisont Europa startede i februar 2021 som Den Europæiske Unions nye syvårige finansieringsprogram for forskning og innovation med et samlet budget på 95,5 mia. EUR 3 .

3.4Horisont-resultattavlen indeholder data om Horisont 2020-forslag, Horisont Europa-forslag samt data om tidligere rammeprogrammer sammen med projekter og deltagere, som kan filtreres efter tema, geografisk område og organisationsprofil. Ifølge de tilgængelige statistikker tiltrak programmet over en million individuelle ansøgninger fra 177 lande 4 . Lande uden for EU (afhængigt af deres status som associerede lande uden for EU eller ikke-associerede tredjelande) var også berettigede til økonomisk støtte under særlige omstændigheder, der er relevante for hver enkelt kategori, hvilket var fremmende for forsknings- og innovationssamarbejdet ikke blot i Europa, men globalt, gennem finansiering af tværnationale FoI-projekter og -samarbejde, som sandsynligvis ellers ikke havde været mulige.

3.5Jævnfør en efterfølgende evalueringsrapport 5 finansierede Horisont 2020 næsten 35.000 projekter med deltagelse af 40.000 organisationer. Estimater tyder på, at der ud over Horisont 2020's budget på 75,6 mia. EUR ville have været behov for yderligere 159 mia. EUR til finansiering af alle de indsendte forslag af høj kvalitet. Det nuværende Horisont Europa‑program er halvvejs i gennemførelsen, og dets effekt mangler endnu at blive analyseret.

3.6For at imødekomme problemet med manglende geografisk balance i Den Europæiske Union er det nødvendigt at tage fat på tre vigtige udfordringer: 1) lige adgang til finansiering af forskning og innovation i medlemsstaterne, 2) adgang til passende forskningsstøtteinfrastruktur og støttepolitikker på nationalt plan og 3) håndtering af samfinansieringsbyrder i forskellige medlemsstater. Det forekommer også nødvendigt at vurdere mulighederne for innovationsstøtte til virksomheder, fagforeninger og NGO'er.

4.Særlige bemærkninger

4.1EØSU fremhæver nedenstående emner som afgørende elementer i vurderingen af en eventuel geografisk ubalance med hensyn til forsknings- og innovationspotentiale ved at analysere resultater og erfaringer fra Horisont 2020-programmet og det igangværende Horisont Europa‑program:

4.1.1Der bør gennemføres konsekvensanalyser af videncirkulation og tilgængelighed af resultater på tværs af medlemsstaterne for at sikre en multiplikatoreffekt for videnskabelige og teknologiske fremskridt inden for FoI i hele Europa. I global sammenhæng har EU fortsat en solid position og viser gode resultater inden for de fleste indikatorer, herunder i SMV'er, der indfører produkt- og procesinnovationer og teknologier på miljøområdet.

4.1.2EU står stadig over for udfordringer i forhold til sine største globale konkurrenter på områder som intellektuelle aktiver, samarbejde mellem innovative SMV'er og FoU-udgifter i erhvervslivet.

4.1.3Innovationskløften bør mindskes, og der skal skabes en bedre balance med hensyn til budgetter, minimering af socioøkonomiske forskelle i budgettering af projekter (herunder lønninger, personmåneder osv.) mellem nye og ældre medlemsstater, når der ved forskellige lejligheder konstateres ubalancer trods samme viden og færdigheder.

4.1.4Støttemodtagere fra alle medlemsstater skal deltage effektivt i forsknings- og innovationsprojekter inden for rammerne af programmet for lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, under Horisont Europa.

4.1.5På grundlag af erfaringerne med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten i EU's medlemsstater kan langsigtede investeringer sikre forudsigelighed og styrke europæernes innovationspotentiale sammen med en geografisk afbalanceret forskningsinfrastruktur.

4.2I midtvejsevalueringen af Horisont 2020 blev der konstateret en betydelig mangel på venture- og vækstkapital i EU med henblik på at opskalere innovationer. For at bidrage til at slå bro over denne kløft påbegyndtes et pilotprojekt i Det Europæiske Innovationsråd (EIC) i løbet af de sidste tre år af Horisont 2020. De første tidlige indikationer viser, at EIC-pilotprojektet havde en positiv indvirkning på støttemodtagernes omsætning og rekrutteringsniveau. Det gjorde også op med en kritisk finansieringskløft i højrisikoområder, hvor der findes begrænsede alternativer på nationalt og regionalt plan.

4.3Selv om Horisont 2020 gjorde fremskridt med hensyn til at slå bro over kløften mellem europæisk forskning af høj kvalitet og markedsinnovation, har programmet ikke helt fjernet denne mangeårige kløft. Siden dets oprettelse, har Det Europæiske Innovationsråd (EIC) primært finansieret banebrydende innovationer, selv om det i forordningen om oprettelsen af Horisont Europa hedder, at det skal finansiere alle former for innovation. Desuden har dette instrument finansieret projekter, der hovedsagelig er koncentreret i nogle få lande, idet 25 % af midlerne er gået til Frankrig og 11 % til Tyskland 6 , hvilket indebærer en risiko for at skabe innovationskløfter inden for EU. Derfor bør EIC fastsætte et mål om at identificere, udvikle og udbrede alle former for højrisikoinnovationer, herunder trinvise innovationer. Den tendens, som EIC startede i denne programmeringsperiode, har ført til, at investeringerne helt og holdent er rettet mod deep tech-innovationer og disruptive innovationer, samtidig med at støtte til andre vigtige former for innovation helt udebliver. Desuden bør der sikres adgang for alle former for SMV'er, hvilket muliggør samarbejde mellem forskellige størrelser og typer af virksomheder. Det vil også være afgørende at mindske kompleksiteten af EIC's Accelerator-forvaltningssystem, som nu omfatter utallige bestyrelser, arbejdsgrupper og digitale platforme. Bureaukratiet bør reduceres, og der bør sikres større fleksibilitet.

4.4Det er samtidig afgørende at fremme SMV'ers deltagelse i større fremtrædende projekter. Industriel deltagelse skal tilskyndes ved at fremme mindre og industridrevne konsortier, mere specifikke forskningsemner rettet mod industriel indførelse og markedsinnovation baseret på centrale støtteteknologier. Desuden vil det være ønskeligt at fremme industriens deltagelse i offentlig-private partnerskaber (OPP) ved at bevare og udvide anvendelsesområdet for og finansieringen af de eksisterende offentlig-private partnerskaber, da de spiller en central rolle i gennemførelsen af de langsigtede FoI-dagsordener og dermed i EU's konkurrenceevne på lang sigt. Den indsigt, der opnås, og de vigtige konklusioner, der drages af denne endelige evaluering af Horisont 2020, forventes at spille en afgørende rolle, ikke blot i udformningen af den igangværende gennemførelse af Horisont Europa, men også med hensyn til at påvirke politikudviklingen for fremtidige forsknings- og innovationsinitiativer. Dette vil sikre, at erfaringerne fra Horisont 2020 integreres effektivt i nuværende og fremtidige programmer, hvilket vil forbedre deres effektivitet, relevans og betydning for europæerne.

4.5Programmerne bidrager til EU's økonomiske sikkerhed ved at skabe fremskridt inden for alle søjler i den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi: "Promote, Partner and Protect". Dette omfatter også en effektiv screening af ikkeeuropæiske investeringer i følsomme sektorer og en styrkelse af Europas globale partnerskaber.

4.6Samarbejdsprojekter bør nyde godt af større fleksibilitet. Desuden bør der lægges større vægt på projekternes virkning og konkrete resultater, og projektforslagene bør evalueres ved hjælp af en resultatorienteret tilgang, hvilket betyder, at projektforslag under udvælgelsesprocedurerne bør vurderes og finansieres under hensyntagen til deres potentielle effektive indvirkning på den europæiske konkurrenceevne. For at øge projekternes effektivitet er det også afgørende at udforme rammeprogrammet i overensstemmelse med EU's politikker og politiske mål og se på alle mulige synergier med andre relevante EU-finansieringsprogrammer, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten og strukturfondene. For at fremme mere effektive synergier skal der sikres en øget koordinering blandt de interesserede generaldirektorater i Kommissionen (GD RTD, GD GROW, GD REGIO, GD COMP osv.) og forvaltningsmyndighederne på de forskellige nationale niveauer.

4.7Fokus på specialisering inden for meget specifikke emner og indførelse af interne tematiske eksperter, der kan vejlede potentielle ansøgere om de forskellige finansieringsinstrumenter, kan bidrage til etablering af et netværk af eksperter, der kan håndtere den gensidige afhængighed og synergieffekterne mellem programmerne og vejlede potentielle ansøgere i de lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen. Nationale kontaktpunkter kan bidrage til processen, og der er behov for finansiel støtte til aktiviteter, herunder netværkssamarbejde, videnudveksling og kapacitetsopbygning.

Bruxelles, den 5. september 2024.

Sandra Parthie

Formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

APPENDIX 1: List of previous EESC opinions and links, related to the topic:

1. Proposal for a Council recommendation on enhancing research security (INT/1062)

2. Introducing a European Innovation Stress Test (INT/1045)

3. A new European innovation agenda (INT/996)

4. European missions (INT/967)

5. Pact for Research and Innovation in Europe (INT/962)

6. Communication on the global approach to research, innovation, education and youth (INT/941)

7. Establishing the Joint Undertakings under Horizon Europe (INT/936)

8. A new European Research Area (ERA) for research and innovation (INT/924)

9. Horizon Europe (INT/858)

10. R&I – A renewed European agenda (Communication) (INT/855)

APPENDIX 2: General introduction of Horizon 2020 and Horizon Europe & Figures

The core mission of the Horizon 2020 programme was to drive economic growth and create jobs through research and innovation (R&I), with a strong emphasis on excellent science, industrial leadership and tackling societal challenges. It aimed to adapt skills and promise new industrial jobs, by fostering the development and circulation of human capital in industry and working for better recognition of qualifications across borders. The Horizon 2020 financial facility leveraged EUR 77.5 billion in debt and equity for over 38 000 organisations, well above its targets, and fostered the development of venture capital ecosystems and networks.

According to the Commission’s evaluation report on the long-term effects of Horizon 2020, the programme is estimated to contribute an average annual increase of EUR 15.9 billion to EU GDP, totalling EUR 429 billion over the period 2014-2040. Horizon 2020 is also expected to have had a notable impact on job creation, with a net gain in employment levels reaching around 220 000 employees at its peak.

Horizon Europe facilitates collaboration and strengthens the impact of research and innovation in developing, supporting and implementing EU policies while tackling global challenges. It supports the creation and wider dissemination of excellent knowledge and technologies. It creates jobs, fully engages the EU’s talent pool, boosts economic growth, promotes industrial competitiveness and optimises investment impact within a stronger European Research Area (ERA).

The programme will soon enter its second strategic plan, which steers research and innovation funding for the period 2025-2027, addressing the key global challenges such as climate change, loss of biodiversity, the digital transition and an ageing population. The strategic plan sets out three strategic orientations for research and innovation investment under Horizon Europe for the years 2025-2027: (1) green transition, (2) digital transition, and (3) a more resilient, competitive, inclusive and democratic Europe.

What type of institutions have received the most funding since 1998? 7

A few figures on what has been achieved so far.

Innovation performance compared to the EU 2017 among EU 27 Member States – A comparison to 2023.

The Innovation Leaders have particularly attractive research systems and are strong in digitalisation. The Strong Innovators demonstrate significant strengths in their innovation ecosystems (product and business innovations). Among the Moderate Innovators, there is a range of positive trends, in particular the development of collaboration in research; whereas Emerging Innovators have shown an overall positive trajectory in innovation performance, but they are still lagging. Although the performance differences have slightly narrowed among the Strong Innovators and Moderate Innovators between 2017 and 2024, they became more pronounced among the Innovation Leaders and Emerging Innovators. There are also persistent geographic differences in innovation performance, with Innovation Leaders and most Strong Innovators predominantly located in Northern and Western Europe, and many of the Moderate and Emerging innovators in Southern and Eastern Europe.

Croatia remained stable. Compared to the last edition:

·Denmark remains the most innovative EU country followed by Sweden, which led the rankings between 2017-2022.

·Two countries now belong to a different performance group.

·Estonia became a Strong Innovator following a steady growth pattern since 2017.

·Belgium, which was an Innovation leader in 2023, moved down to the Strong Innovators’ category, although it maintained its fifth position in the rankings overall.

Bulgaria has received approx. 60 million euros.

Greece- 696.9 million euros under the Horizon 2020 program. Romania- 109.75 million euros and Turkye-118 million euros.

Germany ~ €5 billion / 10 163 projects

United Kingdom ~ €4.52 billion / 10 052 projects

France ~ €3.27 billion / 8 094 projects

Spain ~ €2.81 billion / 8 700 projects

Italy ~ €2.56 billion / 7 999 projects

Netherlands ~ €2.37 billion / 5 219 projects

Belgium ~ €1.47 billion / 3 709 projects

Sweden ~ €1.09 billion / 2 553 projects

Austria ~ €877 million / 2 318 projects

Denmark ~ €790 million / 1 910 projects

Total money received: €24 786 499 878

_____________

(1)     https://research-and-innovation.ec.europa.eu/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe/widening-participation-and-spreading-excellence_en .

(2)     https://rea.ec.europa.eu/funding-and-grants/horizon-europe-widening-participation-and-spreading-excellence_en .

(3)     https://research-and-innovation.ec.europa.eu/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe_da .

(4)     Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Efterfølgende evaluering af Horisont 2020, EU's rammeprogram for forskning og innovation (COM(2024) 49 final) .

(5)     COM(2024) 49 final .

(6)    EIC website – seneste statistikker over EIC Accelerator: https://eic.ec.europa.eu/index_en .

(7)     https://www.mtc.government.bg/bg/category/51 .