SOC/804

Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

UDTALELSE

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (omarbejdning)

(COM(2024) 60 final – 2024/0035 (COD))

Ordfører: Christian Bäumler

Medordfører: Diana Indjova

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter Kommissionens strategi for effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, som har til formål at gøre alle former for sådanne handlinger, herunder dem, der muliggøres eller fremmes af den teknologiske udvikling, strafbare.

1.2EØSU støtter forslagets forpligtelse for medlemsstaterne til at oprette nationale myndigheder med ansvar for koordinering af bestræbelserne på forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og opfordrer til, at der i hver medlemsstat oprettes en central myndighed for national og international koordinering og uddannelse af politimyndighederne.

1.3EØSU efterlyser fælles minimumsstandarder for definitionen af lovovertrædelser og for sanktionsniveauet.

1.4EØSU støtter den foreslåede udvidelse af definitionen af "billede" for effektivt at bekæmpe misbrug af kunstig intelligens til at skabe virtuel reality-miljøer.

1.5EØSU opfordrer til, at "pædofilimanualer" og kontakt med henblik på at indlede børnemisbrug gøres strafbart i alle medlemsstater.

1.6EØSU tilskynder til, at webstrukturer i det mørke net, der muliggør eller letter seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, gøres strafbare.

1.7EØSU støtter den foreslåede forhøjelse af minimumssanktioner og forlængelsen af forældelsesfristerne, som ikke må begynde før myndighedsalderen.

1.8EØSU støtter obligatoriske risikovurderinger og relaterede tiltag for at forhindre tilbagefald.

1.9EØSU støtter den foreslåede anmeldelsespligt i tilfælde af seksuelt misbrug og oplysningspligten for ansatte i institutioner og organisationer, der er i kontakt med børn.

1.10EØSU støtter den foreslåede opbakning til ofre for seksuelt misbrug og udnyttelse af børn, bl.a. ved at skabe bedre mulighed for at kræve erstatning. Terapi til ofre skal tilbydes gratis.

1.11EØSU opfordrer til, at forældre, pædagoger, lærere og personale i børnebeskyttelsesorganisationer, der kommer i kontakt med børnepornografi under udførelsen af deres specifikke opgaver, fritages for retsforfølgning. Retshåndhævelsespersonale og personer, der beskæftiger sig med børn, skal løbende gennemgå uddannelse for at kunne udføre deres opgaver.

1.12EØSU opfordrer til, at den internationale udveksling af data om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn reguleres specifikt, og at mulighederne for lagring af data udvides i alle medlemsstater med udviklingen af et EU‑forskningscenter.

1.13EØSU opfordrer til, at EU gennem ekspertpaneler medvirker til en hurtig og fuldstændig gennemførelse af strategien for bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.

1.14EØSU opfordrer til, at civilsamfundet inddrages i såvel bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn som forebyggelse og støtte til ofre.

1.15ESØSU glæder sig over, at der er fokus på en særligt sårbar gruppe, nemlig børn med handicap, som let kan blive ofre for seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse og cyberkriminalitet. Børn med mentale handicap, herunder intellektuelle og psykosociale handicap, og udsatte personer, der opholder sig i sociale institutioner, løber en højere risiko. EØSU opfordrer til at etablere et tæt overvågningsnetværk og et nødopkaldssystem for at imødegå disse risici.

1.16EØSU støtter et fælles system for en effektiv overvågningsmekanisme med henblik på at udveksle bedste praksis i forbindelse med sikring og beskyttelse af børn. Ved ressourcetildeling og alle former for uddannelsesaktiviteter bør der sigtes mod at forbedre håndteringen af anmeldelser om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Civilsamfundsorganisationer skal uddannes og tilskyndes til at indføre forskellige former for beskyttelsespraksis for at beskytte børn mod risikobetonede aktiviteter, hvor de øger deres sårbarhed over for seksuel udnyttelse.

2.Baggrund for forslaget

2.1I 2004 blev Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi udarbejdet. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi har erstattet Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn, hvad angår strafferetligt ansvar for forsætlig adgang til børnepornografi ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi. I 2016 vurderede Kommissionen i to rapporter, i hvilket omfang EU's medlemsstater havde truffet nye foranstaltninger for at overholde direktivet, og derefter blev EU-strategien fremlagt i 2020.

2.2I juli 2020 forelagde Kommissionen en EU-strategi for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien indeholder otte initiativer, som skal sikre fuld gennemførelse og, hvor det er nødvendigt, videreudvikling af den retlige ramme for bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Samtidig har den til formål at styrke de retshåndhævende myndigheder og fremme forskellige interessenters indsats med hensyn til forebyggelse, efterforskning og bistand til ofre og overlevende.

2.3I strategien anerkendes navnlig behovet for at vurdere, om EU's nuværende strafferetlige ramme, nemlig direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, tjener sit formål i betragtning af de samfundsmæssige og teknologiske ændringer i det seneste årti. I direktivet fastsættes minimumsstandarder for forebyggelse og bekæmpelse af disse særlig alvorlige former for kriminalitet rettet mod børn, som altså er ofre, der har ret til særlig beskyttelse og omsorg. Direktivet indeholder minimumsregler for definitionen af forbrydelser og sanktioner på området seksuel udnyttelse af børn samt minimumsstandarder for effektiv efterforskning og retsforfølgning, bistand og støtte til ofre og forebyggelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.

2.4I 2022 foretog Kommissionen en evaluering af direktivets gennemførelse, herunder eventuelle lovgivningsmæssige mangler, bedste praksis og prioriterede tiltag på EU-plan. Undersøgelsen viste, at der var plads til forbedring af teksten og fremhævede tvetydigheden af visse definitioner i direktivet og de udfordringer, der er forbundet med efterforskning og retsforfølgning af gerningsmænd. Der blev givet udtryk for bekymring over den eksponentielle vækst i onlinedeling af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og de stigende muligheder for, at gerningsmændene kan skjule deres identitet, navnlig online, og dermed slippe for efterforskning og retsforfølgning. Endelig slog undersøgelsen fast, at både børns stigende onlinetilstedeværelse og den seneste teknologiske udvikling skaber udfordringer for de retshåndhævende myndigheder, samtidig med at der opstår nye muligheder for misbrug, som ikke fuldt ud er omfattet af det nuværende direktiv.

3.Generelle bemærkninger

3.1EØSU støtter forslagets mål om at sikre, at alle former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder dem, der muliggøres eller fremmes af den teknologiske udvikling, gøres strafbare.

3.2Udvalget tilslutter sig forslagets mål om at sikre, at de nationale regler for efterforskning og retsforfølgning giver mulighed for en effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn under hensyntagen til den seneste teknologiske udvikling.

3.3EØSU støtter forslagets mål om at forbedre forebyggelsen af og bistanden til ofre for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. EØSU mener, at civilsamfundets inddragelse er afgørende for en vellykket gennemførelse af denne strategi.

3.4EØSU ser med tilfredshed på de skridt, der er taget for at støtte ofre og overlevende efter seksuelt misbrug af børn ved at forbedre deres muligheder for at opnå erstatning. Med forslaget udvides disse rettigheder til også at omfatte skader som følge af udbredelsen online af materiale vedrørende misbruget.

3.5EØSU støtter bedre koordinering i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på tværs af medlemsstaterne og på nationalt plan, som Kommissionen foreslår. Udvalget støtter den foreslåede forpligtelse for medlemsstaterne til at oprette nationale myndigheder med ansvar for en sådan koordinering. En myndighed i hver medlemsstat skal være kontaktpunkt for internationalt samarbejde og koordinering på nationalt plan. Civilsamfundet skal inddrages i koordineringen af disse politikker.

3.6EØSU påpeger, at dette forslag udbygger de eksisterende bestemmelser i direktivet under EU's strategi fra 2020 med henblik på en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og supplerer de lovgivningsmæssige rammer for digitale tjenester.

3.7Udvalget fremhæver, at forslaget supplerer andre EU-initiativer, som direkte eller indirekte omhandler aspekter af de udfordringer, der er forbundet med at bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Forslaget bør tage udgangspunkt i den generelle EU-ramme for beskyttelse af rettigheder for ofre for alle former for forbrydelser, herunder EU-strategien for ofres rettigheder og forslaget om en revision af direktivet om ofres rettigheder. Det er yderst vigtigt, at ovennævnte direktiv er horisontalt og gælder for alle ofre. Som anført i udtalelse SOC/780 er det vigtigt at yde omfattende støtte til ofres rettigheder og udbyde tjenester til ofre, der imødekommer ofrenes mangfoldighed. Direktivet indeholder også specifikke bestemmelser, der styrker marginaliserede gruppers rettigheder.

3.8EØSU understreger, at den grænseoverskridende karakter af lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug er blevet endnu mere omfattende i løbet af det seneste årti. Der har været et opsving i brugen af onlineteknologier, der muliggør og forstærker virkningen af sådanne forbrydelser på tværs af grænserne. Der er behov for løbende uddannelse af både retshåndhævelsespersonale og alle, der beskæftiger sig med børn. Sådanne uddannelsestilbud skal også være tilgængelige for forældre.

3.9Udvalget understreger, at effektiv retsforfølgelse af gerningsmænd og sikring af beskyttelse af ofre i hele EU kræver fælles minimumsstandarder for definitionen af forbrydelser og omfanget af de dertil knyttede sanktioner. Definitionerne af lovovertrædelser skal navnlig tilpasses på EU‑plan for effektivt at bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.

3.10EØSU støtter forslaget om at udvide definitionen af begrebet "billede" for effektivt at bekæmpe misbrug af kunstig intelligens til at skabe virtuel reality-miljøer. I forslaget tages der med rette hensyn til, at adgang til materiale med seksuelt misbrug af børn ofte er første skridt i retning af fysisk misbrug af børn.

3.11EØSU støtter præciseringen i forslaget om, at hvervning med henblik på at begå misbrug af børn i en onlinesammenhæng gøres strafbart i alle medlemsstater.

3.12EØSU støtter, at "pædofilimanualer" gøres strafbare. Manualer, der beskriver, hvordan børn findes og misbruges, og hvordan retsforfølgning for sådanne forbrydelser undgås, kan ikke tolereres.

3.13EØSU bakker op om, at forslaget tager fat på den rolle, som det mørke net spiller ved oprettelsen af grupper af gerningsmænd, der tager sigte på seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, og i udbredelsen af materiale, der tilskynder til seksuelt misbrug af børn. Onlinestrukturer, der muliggør dette, skal gøres strafbare.

3.14Udvalget støtter forslaget om at øge minimumsstraffene for misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Det skal sikres, at forældre, pædagoger, lærere og personale i børnebeskyttelsesorganisationer ikke bliver skydeskive for de retshåndhævende myndigheder, når de kommer i kontakt med børnepornografi i forbindelse med deres specifikke opgaver.

3.15Udvalget støtter også Kommissionens forslag om at underkaste seksualforbrydere en vurdering, hvor der tages stilling til den fare, de frembyder, og knytte dem til interventionsprogrammer for at forhindre, at de igen vil begå seksualforbrydelser. Adgangen til interventionsprogrammer på frivilligt grundlag bør lettes.

3.16EØSU glæder sig over, at der med forslaget tages skridt til at mindske risikoen for, at gerningsmænd på ny får adgang til børn gennem beskæftigelse eller frivilligt arbejde. Institutioner og organisationer, hvis aktiviteter indebærer tæt kontakt med børn, skal søge oplysninger om de personer, der ønsker at deltage i deres aktiviteter. Medlemsstaterne skal forpligtes til at udlevere sådanne oplysninger.

3.17EØSU støtter idéen i forslaget om, at forældelsesfrister for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse først begynder at løbe, når ofret har nået myndighedsalderen. De foreslåede minimumsforældelsesfrister er nødvendige for at give ofrene mulighed for domstolsprøvelse. De berørte ofre er ofte ude af stand til at anmelde forbrydelserne i årevis.

3.18EØSU støtter den foreslåede indførelse af anmeldelsespligt i forbindelse med indikatorer for seksuelt misbrug af børn. Anmeldelsespligten skaber retssikkerhed, navnlig for undervisere og ansatte i sundhedssektoren.

3.19EØSU påpeger, at EU's retshåndhævende myndigheder er nødt til at samarbejde med National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC) i USA for at kunne retsforfølge ved seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse på internettet. EØSU opfordrer til at indføre lignende faciliteter og værktøjer i EU til at beslaglægge materiale, der viser seksuelt misbrug på internettet, som bevismiddel, og understreger behovet for et specifikt retsgrundlag for dataoverførsler fra USA til EU.

3.20EØSU mener, at en hurtig og fuldstændig gennemførelse af EU-strategien er afgørende for at bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Derfor skal gennemførelsen af strategien i medlemsstaterne bistås af EU gennem ekspertpaneler.

4.Særlige bemærkninger

4.1Den menneskelige værdighed og barnets tarv skal beskyttes med alle tilgængelige instrumenter på EU-plan som grundlæggende værdier, der uden forskelsbehandling skal fremmes af alle medlemsstater. De retlige instrumenter omhandler vigtige spørgsmål om beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug: beskyttelse af og bistandsforanstaltninger til børneofre og deres familier, indførelse af interventionsprogrammer, fælles procedureregler for efterforskning og opsporing af samt domfældelse for personer, som har begået forbrydelser, behandling af seksualforbrydere, oprettelse af en database til registrering og lagring af oplysninger om gerningsmænd, foranstaltninger til internationalt samarbejde med henblik på at forhindre og bekæmpe forbrydelser samt etablering af en mekanisme for overvågning af den måde, hvorpå bestemmelserne gennemføres af andre statslige organer. På nuværende tidspunkt findes der på EU-plan ikke nogen homogen lovgivningsramme, som medlemsstaterne kan forholde sig til i kampen mod de forskellige former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.

4.2Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn kan i praksis antage mange forskellige former, både offline ved at der praktiseres seksuelle aktiviteter med et barn eller ved at tvinge barnet til at deltage i børneprostitution og online, hvor gerningsmændene i stadigt stigende omfang bruger forskellige strategier via internettet. Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn foregår dermed på yderst forskellig vis og omfatter en bred vifte af metoder, der kan påvirke børns fysiske og mentale sundhed.

4.3Brugen af internettet, informationsteknologi og kommunikation har skabt bekymring på verdensplan, ikke kun for børn, men også for gerningsmænd. Antallet af tilfælde af seksuelt misbrug er stigende. Online- og offlinebeskyttelsen af børn er i høj grad udfordret, hvilket gør den til en EU-prioritet. Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn online og offline udgør en af de alvorligste forbrydelser og kan forårsage uoprettelige traumer med langvarige fysiske, mentale og sociale mén.

4.4De forskellige former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse er yderst forskelligartede. De omfatter en bred vifte af praktiske metoder, der kan påvirke børns fysiske og mentale sundhed. Risikofaktorer for sikkerheden online og offline er social isolation, mangel på peer- og mentorstøtte, længere tid online, angst, stress og handicap.

4.5Selv om seksuel udnyttelse online kan påvirke ethvert barn hvor som helst, synes andre former for seksuel udnyttelse at være knyttet til grupper af børn og unge, hvis livserfaring gør dem sårbare. Dette omfatter institutionel pleje, "forsvinden" eller børn, der stikker af fra hjemmet eller plejen, psykisk eller fysisk handicap, tidligere seksuelt misbrug eller vanrøgt, misbrug af alkohol eller narkotika, skolefrafald, lavt selvværd og peerstøttede kontakter med ældre mænd, der ønsker at udnytte situationen.

4.6Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn kan også forekomme i familier, hvilket skaber alvorlige vanskeligheder for de retshåndhævende myndigheder, da familier har ret til at nægte at afgive vidneforklaring i straffesager. Et nødopkaldssystem kunne både styrke forebyggelsen og lette retshåndhævelsen.

4.7Der er stærke tegn på, at der har været en stigning i antallet af tilfælde af seksuelt misbrug af børn, navnlig i forbindelse med materiale, der tilgås og distribueres på internettet og i peer‑to‑peer-netværk, men også i forbindelse med aktiviteter i mørkenetfora.

4.8Ved seksuelt misbrug af børn i forbindelse med cyberkriminalitet løber gerningsmændene en høj risiko for at blive afsløret. En af de sociale grupper, som er i størst fare på grund af utilstrækkelig social erfaring, et højt niveau af kommunikationsaktiviteter og bredt tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi (IKT), er børn, især børn med handicap.

4.9Sociale og teknologiske faktorer spiller en afgørende rolle for seksuelt misbrug af børn. Stigningen i børnepornografi understøttes af en række faktorer, bl.a. den hurtige teknologiske udvikling, anonymiteten i cyberspace, de lave omkostninger og det lave ressourceforbrug. Faktorerne er globale (megamiljø), makromiljøfaktorer (hovedsageligt karakteristisk for det nationale makromiljø) og mikromiljøfaktorer, som er karakteristiske for de specifikke personer, hvis rettigheder krænkes.

4.10Virtuel børnepornografi henviser til computergenererede billeder, tegninger, malerier og tegneserier med en seksuel repræsentation af børn. Det skal imidlertid bemærkes, at "virtuel børnepornografi" og "pseudobilleder", også kaldet "morphed images", ikke er det samme.

4.11Det er ofte umuligt at fjerne børnepornografisk indhold fra kilden, hvis det originale materiale ikke befinder sig i EU-landene. Det er vigtigt at træffe proaktive foranstaltninger til at fjerne sådant indhold og pågribe dem, der er ansvarlige for at fremstille, distribuere og downloade billeder af seksuelt misbrug af børn.

4.12Børn i institutionspleje og børn med handicap har størst risiko for at blive udnyttet seksuelt. Børn med handicap, navnlig børn med mentale handicap, herunder intellektuelle og psykosociale handicap, kan have en begrænset forståelse af sociale koder og social interaktion, hvilket gør dem mere sårbare over for grooming og seksuel udnyttelse. Et tæt overvågningsnetværk er nødvendigt for at imødegå disse risici.

Bruxelles, den 25. juni 2024.

Cinzia Del Rio 

Formand for Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

_____________