ECO/637

Fremme af grænseoverskridende løsninger

UDTALELSE

Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng

[COM(2023) 790 final – 2018/0198 (COD)]

Ordfører: Athanasios Ioannidis

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1EØSU støtter Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en procedure til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng som et forsøg på yderligere at styrke integrationsprocessen i forbindelse med EU's indre marked.

1.2EØSU glæder sig over Kommissionens vedholdende indsats for at vende tilbage med et ændret forslag til forordning med henblik på at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng ved at kræve, at medlemsstaterne opretter grænseoverskridende koordinationspunkter, samtidig med at de får mulighed for at vælge, hvorvidt de vil iværksætte det ledsagende redskab til imødegåelse af hindringer eller ethvert andet redskab, de måtte finde egnet.

1.3EØSU finder, at den hidtidige relevante indsats har givet gode erfaringer med at afdække og rette op på manglerne i det oprindelige forslag, og udvalget tager udgangspunkt i disse erfaringer i sin udtalelse om det ændrede forslag til forordning.

1.4EØSU mener, at den foreslåede procedure i princippet supplerer de eksisterende støtteordninger for grænseoverskridende aktiviteter i Unionen, og at den skaber betingelserne for at udvikle en overordnet ramme for håndtering af retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng, som vil gøre livet nemmere og bedre for millioner af mennesker, der bor i grænseregioner.

1.5EØSU glæder sig over planen om at forenkle processerne under den foreslåede procedure ved at stille krav om, at der oprettes grænsekoordinationspunkter i form af kvikskranker i alle medlemsstater. Sådanne kvikskranker vil indsamle alle anmodninger om bistand fra alle interessenter med henblik på at imødegå grænsehindringer. De vil derefter vurdere de relevante dossierer, udpege mulige løsninger og informere initiativtagerne.

1.6 EØSU mener, at tilvejebringelsen af instrumentet til lettelse af grænsepassage er en vigtig proces. Det forhold, at det er frivilligt at anvende, bør dog ikke reducere den merværdi, det tilfører proceduren til at imødegå hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng.

1.7EØSU mener, at oprettelsen af et offentligt paneuropæisk register, der omfatter alle grænseoverskridende dossierer, vil bidrage til den overordnede registrering af de relevante retlige og administrative hindringer og til den efterfølgende udveksling af synspunkter og erfaringer mellem de kompetente myndigheder. Dermed vil der være udsigt til imødegåelse af disse hindringer. Det vil især være nyttigt, hvis Kommissionen overvejer at udarbejde en årlig rapport om hindringerne og de foreslåede løsninger på grundlag af oplysningerne i registret.

1.8Som civilsamfundets og arbejdsmarkedsparternes institutionelle stemme støtter EØSU den begrundelse for en bottom-up-tilgang til at tackle grænsehindringer, der fremgår af det ændrede forslag til forordning, da denne fremmer borgernes forståelse af, hvor vigtigt det er at integrere EU's indre marked.

1.9EØSU bemærker derfor, at der er behov for, at myndighederne i de regioner, hvor der foregår grænseoverskridende aktiviteter, inddrages og viser lokal politisk vilje, så de nationale myndigheder mobiliseres med henblik på at udløse den foreslåede procedure og udnytte dens potentiale.

1.10EØSU påpeger også, at det for at fremhæve merværdien af den foreslåede procedure er nødvendigt at skabe klare incitamenter for medlemsstaterne til at anvende den ved at give detaljerede oplysninger om virkningen af grænsehindringer og de udviklingsmæssige fordele, som de berørte regioner og Den Europæiske Union som helhed kan opnå ved at imødegå disse hindringer.

1.11Endelig mener EØSU, at betydningen af at oprette og anvende den foreslåede procedure i endnu højere grad vil fremstå som et seriøst politisk valg på EU-plan, hvis der afsættes økonomisk støtte til de nationale strukturer (grænseoverskridende koordinationspunkter), som oprettes ved hjælp af EU-midler gennem den europæiske samhørighedspolitik.

2.Baggrund

2.1I 2015 blev der på initiativ af Luxembourgs formandskab ført drøftelser om fordelene ved et nyt instrument, som kunne forenkle grænseoverskridende projekter eller tidsbegrænsede aktiviteter ved at anvende en medlemsstats bestemmelser i en nabomedlemsstat, på frivillig basis og med de relevante myndigheders samtykke 1 .

2.2På grundlag af en nylig undersøgelse, hvori det skønnes, at fjernelsen af eksisterende grænsehindringer vil medføre fordele til en værdi af 457 mia. EUR om året, svarende til 3,8 % af EU's samlede bruttoværditilvækst, hvorimod tilstedeværelsen af sådanne hindringer vil mindske jobskabelsen med 2 % af den samlede beskæftigelse i EU 2 , fremlagde Kommissionen et lovgivningsforslag om oprettelse af en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng 3 .

2.3Europa-Parlamentet støttede i princippet Kommissionens forslag og foreslog (i februar 2019) under sin førstebehandling en række ændringer af teksten. Formålet med ændringerne var at præcisere den foreslåede mekanismes frivillige karakter, de proceduremæssige konsekvenser, i tilfælde af at den ikke anvendes, og proceduren for behandling af de indsendte rapporter med henblik på at konstatere og imødegå retlige og administrative hindringer.

2.4Rådet traf ikke en officiel afgørelse om forslaget, eftersom medlemsstaterne på arbejdsgruppeniveau udtrykte en række betænkeligheder med hensyn til dets indhold. Som følge heraf blev arbejdet med sagen suspenderet, og behandlingen af lovgivningsinitiativet blev sat i bero.

2.5I september 2023 vedtog Europa-Parlamentet på eget initiativ en lovgivningsmæssig beslutning med henstillinger til Kommissionen om en ændring af det oprindelige forslag i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

2.6I december 2023 forelagde Kommissionen sit ændrede forslag til en forordning med henblik på fremme af grænseoverskridende løsninger 4 . Det ændrede forslag tager hensyn til Europa‑Parlamentets og Rådets bekymringer, bemærkninger og henstillinger, samtidig med at der fortsat lægges vægt på at fjerne hindringer, der gør livet vanskeligt for grænseoverskridende samfund.

2.7Resumé af Kommissionens nye forslag

2.7.1Sammenfattende indeholder Kommissionens nye forslag bestemmelser om oprettelse af obligatoriske grænseoverskridende koordinationspunkter i alle medlemsstater. De grænseoverskridende koordinationspunkter vil være ansvarlige for at vurdere ansøgninger fra interessenter i grænseregioner i forbindelse med potentielle grænsehindringer og vil fungere som forbindelsesled mellem disse interessenter og de nationale myndigheder. Ifølge forslaget skal der også oprettes et netværk af grænseoverskridende koordinationspunkter i samarbejde med Kommissionen med henblik på at etablere et forum for udveksling af bedste praksis og viden.

2.7.2I henhold til den foreslåede forordning vil interessenterne, når den enkelte ansøgning er blevet vurderet, modtage et svar med en redegørelse for, hvordan den vil blive behandlet. Hvis der rent faktisk findes en grænsehindring, og hvis der ikke foreligger nogen bilateral eller international samarbejdsaftale, der ville sikre en løsning, kan medlemsstaterne anvende instrumentet til lettelse af grænsepassage (valgfrit).

2.7.3Dette instrument, der oprettes i medfør af forordningen, er en standardiseret procedure, der skal lette imødegåelsen af grænseoverskridende (retlige og administrative) hindringer for etableringen og driften af den infrastruktur, der er nødvendig for offentlige eller private aktiviteter eller for udførelsen af enhver offentlig tjenesteydelse, der leveres i en grænseoverskridende region, og som styrker økonomisk, social og territorial samhørighed i den pågældende region.

2.7.4Proceduren finder anvendelse på grænsehindringer i regioner langs land- eller søgrænser i nabomedlemsstater, men ikke i grænseregioner mellem medlemsstater og tredjelande. Den omfatter kun hindringer, der skyldes national lovgivning, herunder hvor medlemsstaterne gennemfører EU-direktiver korrekt, men på forskellig vis. Selv om der bør gives svar på alle anmodninger, er det desuden stadig de kompetente nationale myndigheders ansvar at beslutte, hvorvidt der skal gøres noget ved en hindring eller ej.

3.Generelle bemærkninger

3.1Den vigtigste forskel i forhold til det oprindelige forslag er, at der ikke længere henvises til en mekanisme med specifikke standarddokumenter (forpligtelse, erklæring). Der henvises til gengæld til en procedure, der skal lette imødegåelsen af grænsehindringer, og de relevante ordninger er således blevet tilpasset i overensstemmelse hermed. Det foreslås, at medlemsstaterne forpligtes til at oprette og anvende grænseoverskridende koordinationspunkter, men det er fortsat op til medlemsstaternes skøn, om de vil træffe foranstaltninger til at løse grænseoverskridende problemer ved hjælp af instrumentet til lettelse af grænsepassage. Indberetning af grænsehindringer sker på en langt mere forenklet måde (via grænseoverskridende dossierer).

3.2Spørgsmålet om hindringer for grænseoverskridende aktiviteter i EU indtager en central plads i den europæiske integration, eftersom oprettelsen af det indre marked påvirker mobiliteten inden for EU for personer, varer, kapital og tjenesteydelser samt brugen af infrastruktur. I EU-områder med indre landegrænser (40 grænseregioner, der dækker 40 % af EU's område og tegner sig for næsten en tredjedel af EU's befolkning 5 ) krydser omkring 3,5 millioner mennesker dagligt de indre grænser mellem EU's medlemsstater for at arbejde, studere og indgå i sociale sammenhænge, mens omkring 1,7 millioner mennesker bor i ét EU-land og arbejder i et andet, hvilket gør grænseoverskridende bevægelighed afgørende for disse personer. Det anslås, at der hvert år foretages ca. 1,25 milliarder rejser, herunder turistrejser, mellem EU-landene 6 .

3.2.1Antallet af grænsepassager udgør en betydelig udfordring med hensyn til at tackle eventuelle vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med aktiviteter, der skaber denne grænseoverskridende bevægelighed (f.eks. iværksætteri, beskæftigelse, sundhedspleje, levering af offentlige tjenester). Størstedelen af disse vanskeligheder skyldes divergerende nationale bestemmelser og uforenelige administrative procedurer og praksisser på hver sin side af grænsen, navnlig når der ikke er nogen fælles fysisk planlægning af de vigtigste aktiviteter (økonomi, erhvervsliv, sundhed, uddannelse, stat osv.) mellem medlemsstaterne 7 .

3.2.2Medlemsstaternes grænseregioner har en tendens til at registrere ringere økonomiske resultater over tid sammenlignet med andre regioner i de samme lande. Det er betydeligt vanskeligere for indbyggerne i disse regioner at få adgang til offentlige tjenester, til (offentlige og private) leverandører af sundheds- og uddannelsesydelser og til forretningsmuligheder. Selv det grænseoverskridende samarbejde om at imødegå disse problemer, hvad enten det involverer privatpersoner eller offentlige organer, hæmmes i betydelig grad af divergerende administrative og retlige systemer på hver sin side af grænsen 8 .

3.2.3I lyset af ovenstående støttede EØSU Kommissionens oprindelige forslag (2018) som et middel til at skabe mekanismer både på samfundsmæssigt plan – da fjernelsen af administrative hindringer ville give borgerne mulighed for frit at vælge arbejde og støtte udviklingen af infrastruktur og tjenesteydelser af almen interesse – og ud fra et økonomisk synspunkt, da det ville bidrage til at mindske den administrative byrde yderligere, til gavn for arbejdsgivere og arbejdstagere 9 .

3.2.4EØSU mente, at de mekanismer, der på det tidspunkt fandtes til støtte for grænseregioner (Interregprogrammet, den europæiske gruppe for territorialt samarbejde), ikke var tilstrækkelige til at træffe retlige og administrative foranstaltninger til at tackle grænsehindringer.

3.2.5Siden da har Kommissionen iværksat et pilotinitiativ, kendt som b-solutions, som gennemføres af Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab (AEBR). Dette innovative initiativ yder i det væsentlige juridisk bistand til offentlige myndigheder i grænseoverskridende regioner med henblik på at udpege de grundlæggende årsager til retlige eller administrative hindringer, der påvirker deres grænseoverskridende interaktion, og udforske mulige løsninger. Initiativet b‑solutions satte fokus på de mange retlige og administrative hindringer, manglen på umiddelbare løsninger i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, behovet for ændringer i deres retlige rammer og behovet for at støtte grænseoverskridende samarbejde 10 . Dette behov dækker Kommissionen i tilstrækkelig grad med sit forslag 11 .

3.2.6Kommissionens ændrede forslag har til formål at skabe balance mellem Europa-Parlamentets og Rådets krav, hvilket i væsentlig grad vil påvirke de potentielle virkninger af lovgivningsinitiativet, hvis det godkendes.

4.Særlige bemærkninger

4.1Et væsentligt aspekt ved Kommissionens forslag er, at initiativets bottom-up-karakter med hensyn til at aktivere den foreslåede procedure (gennem hver enkelt interessents indgivelse af et grænseoverskridende dossier) bevares. På denne måde kan de, der rent faktisk er berørt af hindringerne, igangsætte harmoniseringsprocessen og processen med at finde løsninger.

4.1.1Det særlige ved Kommissionens forslag er imidlertid, at den i et forsøg på at efterkomme Rådets kritik af det oprindelige forslag 12 anvender en forordning som lovgivningsredskab (som finder direkte og fuldstændig anvendelse på dem, det er rettet til, jf. artikel 288 i TEUF) for så vidt angår medlemsstaternes forpligtelse til at oprette den relevante institutionelle infrastruktur (grænseoverskridende koordinationspunkter), mens medlemsstaternes anvendelse af denne infrastruktur er helt frivillig for så vidt angår anvendelse af instrumentet til lettelse af grænsepassage.

4.1.2Dette særlige forhold ved Kommissionens ændrede forslag bør ikke give mulighed for at undlade at imødegå den risiko, som EØSU har påpeget i forbindelse med det oprindelige forslag, nemlig at en frivillig anvendelse af det foreslåede system i sidste ende kan medføre yderligere fragmentering af retspraksis og den administrative struktur i Europa 13 .

4.2Det skal bemærkes, at selv om mange søgrænseregioner har mere begrænset interaktion på tværs af grænserne og mere begrænset brug af grænseoverskridende offentlige tjenester på grund af deres afsides beliggenhed, er de ikke desto mindre omfattet af det lovgivningsmæssige anvendelsesområde for Kommissionens nye forslag. Desuden indebærer anvendelsen af endnu en lovgivningsmæssig ordning som den, der foreslås for søgrænser, en alvorlig risiko for sammenblanding med ordninger vedrørende grænseoverskridende aktiviteter, der er indført bilateralt eller multilateralt inden for rammerne af den internationale havretskonvention.

4.3Det forhold, at der endnu en gang ikke er afsat EU-midler til medlemsstaterne til etablering og drift af de foreslåede institutionelle infrastrukturer, navnlig i betragtning af at forslaget er baseret på EU's samhørighedspolitik, bringer mindelser om, at EØSU allerede har påvist, at dette spørgsmål er en potentiel kilde til problemer, især for de mindre udviklede medlemsstater. Det betragtes som nødvendigt at give adgang til finansiering fra EU's strukturfonde til opbygning og drift af de foreslåede infrastrukturer, herunder især grænseoverskridende koordinationspunkter 14 .

4.4Kommissionens ændrede forslag indeholder i det væsentlige bestemmelser om oprettelse af en kvikskranke, der dækker alle relevante spørgsmål, og som giver medlemsstaterne skønsbeføjelse til at træffe afgørelse om formen og typen af de grænseoverskridende koordinationspunkter (selv hvis de kommer fra eksisterende administrative strukturer) samt gør oprettelsen af disse punkter obligatorisk, samtidig med at det overlades til medlemsstaterne at afgøre, hvilke hindringer der skal imødegås. Der foreslås derfor et instrument/redskab, der kan bidrage til at skabe meningsfulde løsninger på disse hindringer.

4.5For ikke at underminere merværdien af den foreslåede procedure bør den således ikke blot betragtes som et middel til at fremhæve de konstaterede problemer, idet den anerkender deres karakteristika ved at indsamle data fra alle medlemsstater med Kommissionen i en koordinerende rolle. Det bør understreges, at medlemsstaterne får mulighed for at tackle kernen i de grænseoverskridende hindringer ved hjælp af redskabet til imødegåelse af hindringer (om end på frivillig basis).

4.6For at fremme forståelsen af, hvordan den nye procedure fungerer, ville det have været ønskeligt, at Kommissionen havde givet flere eksempler på grænseoverskridende problemer og måder at løse dem på for at gøre proceduren lettere at forstå og hjælpe interessenterne og medlemsstaterne med at få et overblik over, hvor nødvendig den er.

4.7For at proceduren ikke skal blive opfattet som en simpel standardproces, ville det samtidig være hensigtsmæssigt at give mulighed for at supplere det grænseoverskridende dossier, der indgives, med yderligere oplysninger, hvis den første vurdering ikke konstaterer en grænsehindring (retten til indsigelse).

Bruxelles, den 10. april 2024

Ioannis Vardakastanis

Formand for Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

_____________

(1)     Oplæg til det uformelle ministermøde om territorial samhørighed under det luxembourgske rådsformandskab .

(2)     EPRS, mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng: Vurdering af europæisk merværdi, PE 740.233, maj 2023, s. 19 .

(3)     COM(2018) 373 final .

(4)     COM(2023) 790 final .

(5)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner. COM(2017) 534 final, s. 2 .

(6)     Schengenområdet kort fortalt .

(7)     http://ec.europa.eu/regional_policy/en/policy/cooperation/european-territorial/cross-border/review/ .

(8)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner, COM(2017) 534 final, s. 4 .

(9)    EØSU's udtalelse om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng, EUT C 440 af 6.12.2018 .

(10)    Kommissionen og Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab, "b-solutions: Solving Border Obstacles – A Compendium of 43 Cases", Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020.

(11)    Kommissionen, ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng, COM(2023) 790 final .

(12)     https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6009-2020-INIT/da/pdf .

(13)    EØSU's udtalelse om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng, EUT C 440 af 6.12.2018 .

(14)    EØSU's udtalelse om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng, EUT C 440 af 6.12.2018 .