1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Vores have dækker 70 % af Jordens overflade. De er en kilde til fødevarer og biodiversitet, bidrager til at regulere klimaet og skaber levebrød for mange kystsamfund med betydelige fordele for sundheden, samfundet og økonomien. EØSU mener derfor, at sunde marine økosystemer er uundværlige både for planeten og for de befolkningsgrupper, der er afhængige af dem.

1.2Europæiske fiskere leverer fiskevarer af høj kvalitet med et relativt lavt CO2-aftryk. Efter flere års god forvaltning og mindre fiskeritryk glæder EØSU sig over den bemærkelsesværdige genopretning af fiskebestandene i EU. Ifølge data fra Kommissionen havde EU kun fem bestande, der blev fisket bæredygtigt i 2009, men i 2022 er der mere end 60 bestande, og forbedringerne fortsætter 1 . Fiskebestandene, navnlig i det nordøstlige Atlanterhav, er vokset betydeligt og har på blot ti år nået et niveau, der er 50 % højere end i 2010 2 . Desuden stammer 99 % af landingerne af EU-regulerede fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav 3 , i forhold til 82,5 % på verdensplan 4 , fra bæredygtige fiskebestande.

1.3Denne genopretning har imidlertid haft betydelige socioøkonomiske omkostninger. Kvotenedskæringer kombineret med de vedvarende kriser, som fiskerne oplever, har en ødelæggende virkning i form af ophugning af fartøjer i hele Europa. Ifølge FAO har den europæiske fiskerflåde i dag 28 % færre fartøjer end i 2000. EØSU mener derfor, at det er vigtigt at give virksomheder og arbejdstagere en forudsigelig indkomst og en ramme, der skaber økonomisk stabilitet.

1.4Selv om fiskeriet i Europa har gjort en stor indsats og store fremskridt i retning af bæredygtighed og beskyttelse af marine økosystemer, er havene stadig udsat for klimaændringer, forsuring og forurening fra bl.a. plast og andet havaffald eller affald fra landbaserede aktiviteter, som udgør en alvorlig trussel mod de marine økosystemer og samfund, der er afhængige af dem. For at løse disse problemer og i overensstemmelse med målene i den nye globale ramme for biodiversitet efter 2020 og EU's biodiversitetsstrategi for 2030, skal EU juridisk beskytte 30 % af sine havområder inden 2030. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at opfylde dette mål inden for den fastsatte tidsramme og til at finde løsninger, der muliggør sameksistens med fiskeriet, når videnskaben anbefaler det.

1.5EØSU erkender, at fiskeriet trods forbedringer fortsat har en miljømæssig indvirkning på havene. Det står derfor klart, at der er behov for yderligere at afbøde virkningen af fiskeredskaber, øge nettenes selektivitet og beskytte sårbare marine arter og økosystemer. EØSU opfordrer til, at der gennemføres en dekarboniserings- og miljøbeskyttelsesstrategi, der fokuserer mere på innovation end på afskaffelse af fiskeriet og lægger samme vægt på de tre bæredygtighedssøjler, nemlig den miljømæssige, den sociale og den økonomiske, for således at yde støtte til fastholdelse af kvalificerede job i Europa. EØSU opfordrer navnlig til, at der findes en balance mellem forslaget om at øge lukningen af traditionelle fiskeriområder og opretholdelsen af fiskeriet i betragtning af den fortsatte forbedring af bestandene og den forøgede risiko for reduktion af flåden.

1.6Selv om handlingsplanen ikke er juridisk bindende, bemærker EØSU, at den vil medføre betydelige socioøkonomiske omkostninger for medlemsstaterne og deres flåder. Udvalget beklager derfor, at handlingsplanen ikke ledsages af en socioøkonomisk undersøgelse og ikke indeholder forslag om yderligere finansieringsforanstaltninger til den grønne omstilling og energiomstilling, som Kommissionen har foreslået. Udvalget opfordrer derfor til, at der foretages en socioøkonomisk konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltninger, navnlig med hensyn til forbuddet mod bundfiskeri i beskyttede havområder, og opfordrer til, at der træffes de nødvendige foranstaltninger, hvilket omfatter incitamenter og kompensationsmekanismer, der kan sikre en retfærdig og afbalanceret omstilling.

1.7EØSU mener, at det er afgørende, at de mulige restriktioner for bundredskaber automatisk også gælder for produkter, der importeres fra tredjelande, navnlig i betragtning af at EU importerer 70 % af de fisk, der forbruges, og at tusindvis af ton fisk kommer fra lande som Rusland og Kina, der nyder godt af toldpræferencer. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at medtage markedsforanstaltninger i handlingsplanen for at sikre konsekvens og sammenhæng mellem interne og eksterne politikker og lige konkurrencevilkår mellem aktører i og uden for EU. Mobile bundredskaber fanger 25 % af de samlede europæiske fangster 5 . EØSU efterlyser en handlingsplan, der ikke øger udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerheden og ‑suveræniteten (for havprodukter) og giver fiskerne mulighed for fuldt ud at udnytte de fiskekvoter, de har fået tildelt ved lov.

1.8I forbindelse med europæisk ål opfordrer EØSU til en vedvarende og hurtig indsats for at genoprette ålehabitater, forbedre vandløbs konnektivitet og fjerne hindringer for vandringer. Udvalget opfordrer ligeledes til, at man forbedrer det grænseoverskridende samarbejde og undgår kontraproduktiv fiskeripraksis. Tilsvarende påpeger udvalget, at de lukninger for erhvervs- og lystfiskeri, som EU for nylig har vedtaget, har en negativ indvirkning på kystfiskeriet i hele Europa, og opfordrer derfor til, at der foretages en analyse af fremskridtene med genopretningen af arten, inden der overvejes yderligere restriktive fiskeriforanstaltninger.

1.9EØSU fremhæver videnskabens centrale rolle i indsatsen for at identificere, håndtere og afbøde trusler mod marine økosystemer. EØSU konkluderer, at der er behov for at styrke og forbedre de videnskabelige anbefalinger, vedtage en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af marine ressourcer og foretage en mere detaljeret kortlægning af fiskeriets CO2-aftryk og af kulstofdræn.

1.10Hvad angår ammunition og andre forurenende stoffer, der udledes i vores have i krigstider, navnlig i Østersøen, opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe operationelle foranstaltninger møntet på at rense havbunden og træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger for at garantere, at havområderne sikres mod disse farer.

2.Baggrund

2.1Ifølge Kommissionen indgår handlingsplanen i bestræbelserne på at opnå en mere konsekvent gennemførelse af EU's miljøpolitik og den fælles fiskeripolitik med dens tre bæredygtighedssøjler, nemlig den miljømæssige, den økonomiske og den sociale. Den har til formål at fremskynde overgangen til mere bæredygtige fangstmetoder gennem:

-anvendelse af mere selektive fiskeredskaber og -praksisser i erhvervsfiskeriet for at reducere fangsten af ungfisk og dermed øge fiskebestandenes muligheder for at reproducere og bevare deres bestande i naturen

-anvendelse af teknologiske og praktiske innovationer, der har til formål at forhindre utilsigtet fangst af følsomme arter

-en gradvis udfasning af bundfiskeri i alle beskyttede havområder inden 2030 i betragtning af udfasningens centrale rolle for genopretningen af den marine biodiversitet og havbundenes betydning for de marine økosystemers sundhed og for modvirkningen af klimaændringer.

2.2Ifølge Kommissionen bør denne overgang understøttes af lettilgængelig finansiering, af videnskabeligt arbejde med at udvikle og fremme innovative fangstmetoder og en solid forvaltningsramme, der muliggør en dialog mellem fiskeri- og miljøinteressenter.

3.Generelle bemærkninger

Retlige aspekter

3.1EØSU bemærker, at handlingsplanen ikke er bindende og som sådan hovedsagelig består af en række henstillinger til medlemsstaterne baseret på EU's biodiversitetsstrategi 6 , klimatilpasningsstrategi 7 og jord til bord-strategi 8 . Det foreslåede handlingsprogram vil imidlertid medføre betydelige socioøkonomiske omkostninger for medlemsstaterne og deres flåder. I den forbindelse ser EØSU handlingsplanen som en enestående mulighed for at indlede en dialog på europæisk og nationalt plan og støtter derfor oprettelsen af en fælles særlig gruppe for medlemsstaterne med interessenter som observatører (skibsejere, arbejdstagere og miljørepræsentanter), der kan sikre koordinerede og inklusive beslutningsprocesser med henblik på at vedtage og gennemføre sammenhængende forvaltningsforanstaltninger.

3.2EØSU minder om, at EU's fiskeri- og miljølovgivning allerede kræver beskyttelse og genopretning af havbunden. F.eks. er mobilt bundfiskeri i Middelhavet forbudt i en dybde på over 1.000 meter. I Atlanterhavet er bundtrawlsfiskeri forbudt i en dybde på over 800 meter, og fiskeri med bundtrawl er for nylig blevet indstillet i 16.419 km2 sårbare marine økosystemer.

3.3EU skal imidlertid juridisk beskytte 30 % af sine have inden 2030 i overensstemmelse med målene i den nye globale ramme for biodiversitet og EU's biodiversitetsstrategi. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at opfylde dette mål gennem nationale strategier, der fremmer en økosystemtilgang og muliggør sameksistens med fiskeri på grundlag af videnskabelige anbefalinger.

3.4Udvalget understreger, at det generelle forbud mod bundfiskeri i beskyttede havområder ikke er foreskrevet i noget internationalt instrument (BBNJ 9 , CBD 10 eller RFFO 11 ) eller i EU-retten selv. EØSU finder det derfor hensigtsmæssigt at følge den formulering, som Kommissionen har foreslået i sit svar på Revisionsrettens beretning 12 , hvori det hedder: "Udpegning af beskyttede havområder behøver ikke at føre til en begrænsning af alle menneskelige aktiviteter, men snarere til etablering af effektive forvaltningsforanstaltninger i overensstemmelse med bevaringsmålsætningerne for områderne og på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning. Dette kan muligvis udelukkende føre til en begrænsning af fiskeriet i situationer, hvor det er nødvendigt for at opfylde de økologiske behov for de naturlige elementer, som er genstand for beskyttelse". Samme tankegang afspejles i habitatdirektivet, hvor det hedder, at "de foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv, tager hensyn til de økonomiske, sociale og kulturelle behov og til regionale og lokale særpræg". Der stilles ligeledes krav om at foretage en konsekvensanalyse fra sag til sag og træffe foranstaltninger på en berettiget måde (artikel 6, stk. 3).

3.5For at sikre, at fiskeprodukter kan produceres med de bedste sociale og miljømæssige standarder uden at skade konkurrenceevnen hos operatørerne i de forskellige EU-lande, bør handlingsplanen fastlægge en strategi, der skaber lige vilkår, også hvad angår tredjelandes standarder. I dialogerne og høringerne om, hvordan den vil blive gennemført af hver medlemsstat, bør indsatsen desuden koordineres og sikre, at flåder under et europæisk flag, der fisker i en anden medlemsstats farvande, kan være repræsenteret i de nationale processer for oprettelse af beskyttede havområder. I modsat fald kan der opstå urimelige forskelle, og der vil derfor ikke være ensartethed i de europæiske farvande.

3.6Udvalget fremhæver artikel 39 i TEUF, som fastlægger behovet for at sikre landbrugsbefolkningen (og fiskerbefolkningen) en rimelig levestandard, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser. Af denne grund og under hensyntagen til proportionalitetsprincippet (artikel 5 i TEU), skal medlemsstaterne foreslå den løsning, der har den mindste indvirkning på flåden, og som garanterer en effektiv naturbevarelse.

3.7EØSU minder om, at det i Parisaftalens artikel 2, stk. 1, litra b) 13 , påpeges, at der er behov for at øge kapaciteten til at tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringer, fremme klimaresistens og sikre en udvikling med lave emissioner af drivhusgasser på en måde, som ikke truer fødevareproduktionen.

Anvendelsesområde

3.8Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at vedtage nationale foranstaltninger og, hvor det er relevant, fremlægge fælles henstillinger for Kommissionen for at sikre, at mobilt bundfiskeri gradvist udfases i alle beskyttede havområder senest i 2030.

3.9EØSU påpeger, at beskyttede havområder kan medføre begrænsninger i fiskeriet, hvis det er nødvendigt for at opfylde de økologiske behov hos de naturværdier, som skal beskyttes. I den forbindelse kan de beskyttede havområder omfatte mange andre bevarelsesforanstaltninger, der ikke er knyttet til bundfiskeri, såsom beskyttelse af havfugle, hvaler eller skildpadder. Når Kommissionen foreslår foranstaltninger for bundredskaber, opfordrer udvalget derfor til, at indsatsen koncentreres om de beskyttede havområder, der har til formål at beskytte sårbar havbund og ikke andre typer.

3.10EØSU minder om, at mål 3 i den nye konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD) har til formål at sikre og muliggøre en effektiv bevarelse og forvaltning af mindst 30 % af kyst- og havområderne inden 2030 gennem beskyttede havområder og andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger (OECM'er – other effective area-based conservation measures), samtidig med at det sikres, at enhver bæredygtig anvendelse, når den finder sted i sådanne områder, er i fuld overensstemmelse med bevaringsindsatsen, idet lokalsamfundenes rettigheder anerkendes og respekteres.

3.11I den forbindelse beklager EØSU, at Kommissionen ikke medtager inklusive og effektive miljøbeskyttelsesværktøjer som f.eks. OECM'er i handlingsplanen. EØSU opfordrer til at anvende den håndbog for identifikation, vurdering og rapportering af andre effektive bevarelsesforanstaltninger baseret på havfiskeriområder, som FAO offentliggjorde i 2022 14 .

3.12EØSU opfordrer også til, at OECM'erne medtages i beregningen af den lovbestemte beskyttelsessats på 30 % for at kunne nå dette mål på en forholdsmæssig måde. I den forbindelse opfordrer EØSU til, at der tages højde for andre lukninger af bundfiskeri, der er fastsat ifølge fiskerilovgivningen, såsom de seneste 87 områder, der er lukket for bundfiskeri i Atlanterhavet, eller lukninger i det vestlige Middelhav som følge af den flerårige forvaltningsplan.

Fiskeriets fodaftryk

3.13Ifølge handlingsplanen foregår det mobile bundfiskeri i det nordøstlige Atlanterhav generelt i 80-90 % af "fiskeriområderne", idet der henvises til en særlig udtalelse fra ICES af 24. juni 2021. EØSU bemærker, at de høje tal hovedsagelig skyldes den lave detaljeringsgrad i kortlægningen af fiskeriets fodaftryk. I den forbindelse anvender ICES et kvadratnetsystem til at måle virkningen af bundfiskeri med en opløsning på ca. 17 km² (nordlige breddegrader) og 27 km² (sydlige breddegrader). Hvis et fartøj spores på et hvilket som helst punkt i det område, regner man med andre ord med, at der er fisket i hele området. Det fører til en kunstig forøgelse af det udnyttede område og til, at der træffes politiske beslutninger uden en nøjagtig kortlægning. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for behovet for en mere nøjagtig kortlægning af bundredskaber i handlingsplanen. I rapporten om gennemførelse af havstrategirammedirektivet bemærker Kommissionen, at de vigtigste aktiviteter, der forårsager det faktiske fysiske tab af bentiske habitater 15 , er "landvinding og oversvømmelsessikring, havnebyggeri, bortskaffelse af fast affald, produktion af vedvarende energi og virkninger af ikkebæredygtig akvakultur" 16 . EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå supplerende foranstaltninger, der kan minimere eller eliminere virkningen af disse elementer, som har en negativ indvirkning på fiskeriet.

Videnskab

3.14Forstyrrelser som forsuring, hedebølger i havene, iltknaphed, udbredelse af giftige alger, parasitter eller reproduktionsproblemer kan få fiskebestandene til at bryde sammen eller få dem til at flytte sig til dybere og koldere havområder. Plast, mikroplast og andre forurenende stoffer fra menneskelige aktiviteter har også en negativ indvirkning på de marine økosystemer. På grund af disse faktorer kan den traditionelle fiskerividenskab i nogle tilfælde ikke overskue tilstanden af og ændringerne i visse bestande. EØSU konkluderer, at dette gør det mere nødvendigt end nogensinde at anvende en økosystemtilgang og forbedre videnskaben for at vurdere, forstå og tilpasse sig forandringer.

3.15Ifølge handlingsplanen vil Kommissionen i 2024 iværksætte en undersøgelse, der sætter tal på CO2-lagringskapaciteten i EU's havbund og bundfiskeriets potentielle indvirkning på denne kapacitet. EØSU bifalder dette initiativ. I den forbindelse opfordrer EØSU til, at det overvejes, om overvågningen af forstyrrelser af havbundens sedimenter er effektiv til modvirkning af klimaændringer. Virkningen af at flytte fiskeriindsatsen som følge af lukninger til nye tidligere uudnyttede områder bør også undersøges, og virkningen af naturlige årsager såsom storme på sedimenter bør undersøges og sammenlignes med virkningerne af bundfiskeri.

3.16EØSU støtter fuldt ud Kommissionens initiativ til at udvikle en interaktiv platform for selektive og innovative fiskeredskaber med henblik på udveksling af viden og god praksis. Udvalget minder i den forbindelse om henstillingerne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om innovative fiskeredskaber 17 , hvor eksperter har vurderet fordelene ved og virkningerne af innovative redskaber på marine økosystemer, følsomme levesteder og fiskeriets selektivitet. EØSU glæder sig over, at de fleste fremskridt er sket inden for bundfiskeri, og opfordrer til yderligere fremskridt i denne retning.

Socioøkonomiske virkninger

3.17Selv om det ikke er obligatorisk, opfordrer EØSU til, at der gennemføres en socioøkonomisk konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltninger, navnlig med hensyn til forbuddet mod bundfiskeri i beskyttede havområder. Eftersom fiskeri med trawl alene tegner sig for 7.000 fiskerfartøjer i EU, 20.000 fiskere, en tredjedel af den samlede fiskerikapacitet, 38 % af EU-flådens indtægter og 25 % af de samlede fangster, er det vigtigt at vurdere virkningen af de foreslåede foranstaltninger.

3.18EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke blot at undersøge og minimere de direkte virkninger af de foreslåede foranstaltninger såsom tab af adgang til traditionelle fiskepladser, men også af flytningen af fiskeriindsatsen til andre områder, der kan føre til konflikter mellem fiskeredskaber, manglende adgang til målarter eller øget anvendelse af brændstof.

Fødevaresikkerhed

3.19Handlingsplanens konklusioner fremhæver behovet for fødevaresikkerhed og socioøkonomisk velfærd for fiskere, kystsamfund og samfund generelt. Et forbud mod bundredskaber i de nuværende beskyttede havområder (10 % af havene) vil imidlertid føre til en stigning i importen på 2 %. I betragtning af betydningen af en retfærdig omstilling opfordrer EØSU til, at der foretages en undersøgelse af den anslåede stigning i importen i lyset af de mål, der er fastsat i planen (30 % af havene).

3.20EØSU minder om, at 70 % af de fisk, der forbruges i EU, allerede kommer fra tredjelande, og at mobile bundslæbende redskaber fanger 25 % af de samlede europæiske fangster. EØSU efterlyser en handlingsplan, der ikke øger udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerheden og -suveræniteten (for havprodukter) og giver fiskerne mulighed for fuldt ud at udnytte de fiskekvoter, de har fået tildelt ved lov.

Markedsforanstaltninger

3.21EØSU mener, at det er vigtigt, at restriktioner for bundredskaber automatisk også gælder for produkter, der importeres fra tredjelande. Navnlig i betragtning af at tusinder af ton hvidfisk (f.eks. alaskasej, torsk, kuller) kommer fra Rusland og Kina og endda nyder godt af toldpræferencer. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at medtage markedsforanstaltninger i handlingsplanen for at sikre konsekvens og sammenhæng mellem interne og eksterne politikker og lige konkurrencevilkår mellem aktører i og uden for EU.

Finansiering

3.22EØSU beklager, at handlingsplanen ikke indeholder forslag om yderligere foranstaltninger til finansiering af den grønne omstilling og den energiomstilling, som Kommissionen har foreslået. Et så omfattende initiativ, som berører så mange bundfiskerfartøjer, skal ledsages af de nødvendige kompensationsincitamenter og -mekanismer. EØSU opfordrer til at yde offentlig støtte til forskning og innovation for at mindske kontakten med havbunden frem for at skifte fiskeredskaber eller foretage ophugning. Sidstnævnte vil kræve enorme beløb, der ikke er til rådighed i de nuværende fonde, og der findes tekniske hindringer for at ændre fangstmetoderne. EØSU opfordrer også til, at der tages hensyn til fiskerisektorens sæsonmæssige og særlige karakter. EØSU anmoder om, at Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i tillæg til Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) vedtager programmer med fokus på fiskeri, der kan forbedre kanaliseringen af midler til de områder, hvor der er størst behov. Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at udarbejde overvågningsrapporter for at kontrollere, om midlerne anvendes og fordeles korrekt.

Bifangster

3.23 EØSU er helt enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at minimere og om muligt forhindre utilsigtede fangster af følsomme marine arter (som f.eks. den almindelige delfin i Biscayabugten). EØSU er bekymret for sårbare arter, der er særligt truede, såsom visse hajarter, havskildpadder, havpattedyr (marsvin i Østersøen og munkesæler i Middelhavet) og havfugle (balearskråpe). EØSU opfordrer medlemsstaterne til at træffe nationale eller fælles foranstaltninger til at minimere bifangster.

3.24 I den forbindelse glæder EØSU sig over de seneste foranstaltninger, som nogle medlemsstater har truffet, hvor de gør brug af observatører om bord samt akustiske anordninger, der udsender ultralyd for at skræmme delfiner bort. Endelig opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en afbalanceret lukning af fiskeriområder til beskyttelse af følsomme arter, der tager hensyn til den store socioøkonomiske indvirkning, det har på flåden.

3.25Med hensyn til europæisk ål er EØSU bekymret over denne arts sårbare tilstand og minder om den storstilede indsats til forbedring heraf, som Rådet vedtog i december 2022, og som har resulteret i seks måneders lukning af havfangsterne og et totalt forbud mod rekreativt fiskeri. I den forbindelse minder EØSU om, at denne indsats vil have en meget stor negativ indvirkning på kystfiskeriet i hele Europa, og udvalget opfordrer derfor til, at der foretages en analyse af fremskridtene med genopretningen af arten, inden der træffes yderligere restriktive foranstaltninger. Udvalget finder det ikke desto mindre yderst vigtigt at tage fat på alle fiskerirelaterede og ikke-fiskerirelaterede virkninger og sikre en bedre gennemførelse af relevant lovgivning, såsom vandrammedirektivet, habitatdirektivet og havstrategirammedirektivet for hurtigst muligt at forbedre situationen og undgå yderligere begrænsninger.

Andre forurenende stoffer

3.26Det anslås, at der alene på bunden af Østersøen ligger ca. 50.000 ton kemisk ammunition, 500.000 ton konventionelle våben og 10.000 rester af skibsvrag på grund af krigene i sidste århundrede 18 . Denne fare forværres af Ruslands brutale militære aggression mod Ukraine. Dumpet ammunition udgør en reel trussel mod menneskeliv og havmiljø og truer ikke blot fiskeriet og skibsfarten, men også udviklingen af andre sektorer i den blå økonomi. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe operationelle foranstaltninger til at rense havbunden og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der kan garantere, at havområderne sikres mod disse farer. EØSU minder om betydningen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og medlemsstaternes nationale programmer under havstrategirammedirektivet for at beskytte havmiljøet som en kilde til sikre og sunde fødevarer til mennesker.

Den blå økonomi

3.27EØSU påpeger, at de forskellige sektorer i den blå økonomi er indbyrdes afhængige (fiskeri, bioteknologi, skibsfart, søtransport, akvakultur, skibsværfter, forsyningskæder, logistik og transport). Derfor har tab eller ophugning af fiskerfartøjer en direkte indvirkning på skibsværfter og andre europæiske logistiktjenester. I den sammenhæng understreger EØSU behovet for at anvende en dekarboniserings- og miljøbeskyttelsesstrategi, der fokuserer mere på innovation end på at afskaffe aktivitet, og som er lige opmærksom på alle tre bæredygtighedssøjler, dvs. den miljømæssige, den sociale og den økonomiske, som bidrager til fastholdelse af kvalificerede job i Europa 19 . EØSU påpeger desuden, at fiskerisektoren netop bidrager til at fastholde befolkningen i kystsamfundene i landdistrikterne, som er stærkt afhængige af denne industri 20 . Nedgangen i eller tabet af fiskerisektoren medfører som direkte konsekvens en stigning i migrationsstrømmene til de store byer med alle de problemer, der er forbundet med befolkningskoncentration.

Vindkraft

3.28I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt har EU fastsat et mål om at øge EU's havenergiproduktion 20 gange for at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Denne stigning har imidlertid indvirkning på havmiljøet i form af etablering af vindmølleparker og nedlægning af dybvandskabler. Flere medlemsstater har endda meddelt, at de vil forbinde deres elnetværk i rum sø, hovedsagelig via kunstige energiøer i Østersøen og Atlanterhavet. EØSU er fuldt ud klar over behovet for vedvarende energikilder, der skal eksistere side om side med bæredygtige fødevarekilder 21 . Udvalget efterlyser derfor en forsigtig udvikling af sektoren for offshore vindenergi for ikke at begå de samme fejl som tidligere og minimere dens indvirkning på biodiversiteten. EØSU anmoder desuden om, at etableringen af disse strukturer ikke påvirker fiskernes traditionelle fiskepladser.

Bruxelles, den 12. juli 2023

Oliver Röpke

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)     COM(2023) 103 .

(2)     STECF Adhoc 20-01 .

(3)     COM(2020) 248 .

(4)     The State of World Fisheries and Aquaculture 2022 (FAO).

(5)     STECF Adhoc 21-08 .

(6)     COM(2020) 380 .

(7)     COM(2021) 82 .

(8)     COM(2020) 381 .

(9)    Aftale om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion.

(10)    Konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD).

(11)    Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.

(12)     Særberetning nr. 26/2020 (TCE) .

(13)     Parisaftalen 2015 (FN).

(14)     Handbook for identifying, evaluating and reporting other effective area-based conservation measures in marine fisheries (FAO).

(15)    Habitater på havbunden.

(16)     COM(2020) 259 .

(17)    ICES/CIES sr.2020.12 .

(18)     Clearing chemical and conventional munitions from the sea (Euractiv) .

(19)     EUT C 517 af 22.12 2021, s. 108 .

(20)    Regionsudvalgets udtalelse Den fælles fiskeripolitik i praksis: kurs mod bæredygtige og modstandsdygtige kystsamfund i EU (NAT‑VII/035).

(21)

    EUT C 286 af 16.7 2021, s. 152 .