SOC/712

Initiativ til at udvide listen over strafbare handlinger i EU til at omfatte alle former for hadforbrydelser og hadefuld tale

UDTALELSE

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Et mere inklusivt og beskyttende Europa: udvidelse af listen over strafbare handlinger i EU til hadefuld tale og hadforbrydelser
[COM(2021) 777 final]

Ordfører: Cristian Pîrvulescu

Medordfører: Milena Angelova

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1EØSU er dybt bekymret over udviklingen inden for hadefuld tale og hadforbrydelser i Europa i det seneste årti. Talrige undersøgelser og høringer viser en alvorlig stigning i antallet af hændelser, og at stadig flere enkeltpersoner og grupper udsættes for hadbaserede angreb. Det organiserede civilsamfunds arbejde i Europa vidner også om disse tiltagende tendenser – organisationerne bliver selv udset som mål, og behovet for, at de hjælper og beskytter truede enkeltpersoner og samfund, vokser.

1.2EØSU støtter Kommissionens initiativ og opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at samarbejde fuldt ud om at forsvare EU's kerneværdier. EØSU mener, at hadefuld tale og hadforbrydelser opfylder kriterierne i artikel 83, stk. 1, i TEUF. En beslutning fra Rådet om at definere dem som sådan vil efterfølgende gøre det muligt at fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og straffene herfor på dette kriminalitetsområde.

1.3Mere specifikt mener EØSU på grundlag af den foreliggende dokumentation, at der er en betydelig og foruroligende udvikling i hadbaserede forbrydelser, at der er en klar grænseoverskridende dimension med hensyn til drivkræfter, katalysatorer og påvirkninger, og at denne type forbrydelser ikke kan forebygges og bekæmpes effektivt, hvis der ikke træffes lovgivningsmæssige og institutionelle foranstaltninger på EU-niveau.

1.4Ligesom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener EØSU, at når handlinger, der udgør alvorlige lovovertrædelser, er rettet mod en persons fysiske eller mentale integritet, er det kun effektive strafferetlige mekanismer, der kan sikre tilstrækkelig beskyttelse og udgøre en afskrækkende faktor.

1.5Hadefuld tale og hadforbrydelser skal bekæmpes, uanset hvor ytringen eller handlingen finder sted, dvs. uanset om det er i forbindelse med arbejde, offentlige tilkendegivelser, fritidsaktiviteter, private eller offentlige tjenester osv. Man kan overveje mere målrettede foranstaltninger, hvor der er større sandsynlighed for hadrelaterede hændelser. Et mere generelt mål, der kunne søges opnået ved hjælp af forskellige midler og instrumenter, ville være at gøre det offentlige rum i Europa frit for hadefuld tale og hadforbrydelser.

1.6EØSU opfordrer Kommissionen til også at være opmærksom på og se nærmere på de direkte og indirekte virkninger af hadefuld tale og hadforbrydelser for erhvervsvirksomhed og beskæftigelse og indvirkningen på den økonomiske og sociale udvikling.

1.7Der bør også specifikt være fokus på bevidstheden og færdighederne hos personer i erhverv, der spiller en væsentlig rolle i bekæmpelsen af hadefuld tale og hadforbrydelser, f.eks. lærere, journalister og retshåndhævende personale. For det retshåndhævende personale bør information og uddannelse i overensstemmelse med bedste praksis i EU's medlemsstater være obligatorisk og indgå i en overordnet strategi for at styrke kapaciteten i de involverede institutioner.

1.8Der skal være ordentlig garanti for, at ofre har adgang til information og til de særlige beskyttelsesforanstaltninger for de mest sårbare ofre for kriminalitet i henhold til direktivet om ofres rettigheder.

1.9Civilsamfundsorganisationerne, herunder arbejdsmarkedets parter, spiller også en væsentlig rolle i bekæmpelsen af hadefuld tale og hadforbrydelser: på den ene side som samfundets vagthunde og på den anden side som forkæmpere for en værdibaseret måde at handle på i deres egne aktiviteter. De bør beskyttes og støttes, når de gør steder, samfund, grupper, organisationer og medier sikre mod had og diskrimination, herunder ved at fremme frivillige adfærdskodekser og udveksle god praksis. Der er behov for mere finansiering for at mobilisere deres kapacitet og ekspertise i denne henseende.

1.10Vigtigheden af sikker online interaktion bør understreges. Udviklingen af sociale medieplatforme og onlinefora har skabt et rum, hvor nogle mener, at de kan handle ustraffet. Der er et presserende behov for at samarbejde med de nationale myndigheder og de sociale medieplatforme for at sikre, at had på nettet hurtigt afdækkes og udryddes.

2.Generelle bemærkninger

2.1EØSU anerkender, at beskyttelse af værdighed, grundlæggende rettigheder og lighed er en integreret del af EU og medlemsstaternes demokratiske regimer. Demokrati og EU i sig selv er ikke muligt, hvis folk lever i frygt og skam, hvis de i deres dagligdag, arbejde, studier, eller når de deltager i samfundet eller i politik, chikaneres eller angribes. Med udbredelsen af sociale medier vinder had og stigmatisering lettere og hurtigere frem, og risikoen for børn og unge stiger konstant. Der er intet andet valg end kontant og aktivt at forebygge og bekæmpe udbredelsen af hadefuld tale og hadforbrydelser.

2.2På baggrund af Ruslands militære aggression mod Ukraine, en handling, som EØSU helt og aldeles fordømmer, tager desinformation og udbredelsen af hadefuld tale til i Europa. Dette er ikke nyt, og EU-medlemmer bliver mere bevidste og upåvirkelige over for fænomenet. Rusland gør sig anstrengelser for at skabe forvirring, udbrede propaganda og delegitimere støtten til demokrati og menneskerettigheder. Forebyggelse og bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser er derfor et eksistentielt ansvar for EU og medlemsstaterne.

2.3For effektivt at bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser er et fælles grundlag uundværligt. De europæiske samfund er tæt forbundne, og den frie bevægelighed skaber en stadig mere integreret social og offentlig sfære. Medlemsstaterne har de vigtigste redskaber til at bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser, men de vil sandsynligvis ikke lykkes uden et klart engagement, samarbejde og synergi og de rette EU-lovgivningsinstrumenter og samordnede definitioner, tilgange og muligheder for policylæring og overførsel af politikker. Alle bestræbelser i den retning bør foregå med respekt for de grundlæggende rettigheder, der er fastlagt i EU-chartret.

2.4EØSU har ved mange lejligheder udtalt, at EU og medlemsstaterne er nødt til at handle mere resolut for at beskytte de grundlæggende rettigheder og bekæmpe alle former for diskriminerende og hadbaseret adfærd. Udvalget henstiller i den forbindelse til, at Kommissionen tilpasser forslaget til andre centrale politiske dokumenter som f.eks. den nye strategi for gennemførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder, et EU med ligestilling: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025, ligestillingsstrategierne vedrørende køn og LGBTIQ, den strategiske ramme for romaernes ligestilling, EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv, strategien for rettigheder for personer med handicap og strategien for ofres rettigheder.

2.5I Kommissionens forslag nævnes de kendetegn, som enkeltpersoner og grupper, der udsættes for hadefuld tale og hadforbrydelser, kan have til fælles: race, etnicitet, sprog, religion, nationalitet, alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller andre grundlæggende kendetegn eller en kombination af disse kendetegn. Dertil bør tilføjes ideologiske og politiske årsager samt andre samvittighedsrelaterede overbevisninger og værdier. EØSU mener, at risici og trusler også bør kortlægges og håndteres i forhold til deres sociale og kulturelle kontekst. Eksisterende og ny forskning vil kunne pege på de situationer, hvor hadefuld tale og hadforbrydelser hyppigst forekommer.

2.6Hadefuld tale og hadforbrydelser kan være rettet mod virksomhedsledere eller virksomhedens personale, f.eks. dem, der betjener kunder. Dette har en skadelig indvirkning både på enkeltpersoner og på den pågældende virksomhed. Hadefuld tale og hadforbrydelser kan også have en indirekte negativ indvirkning på det generelle erhvervsmiljø og de økonomiske betingelser ved at øge usikkerheden, ustabiliteten og konflikterne.

2.7EØSU mener, at der er et stort behov for bevidstgørelse og uddannelse i at forstå virkningerne og alvoren af hadefuld tale og hadforbrydelser og i at identificere og bekæmpe dem i hverdagen. Dette gælder for personer i alle aldre: børn, unge og voksne. Al bevidstgørelse og uddannelse (informationsmateriale, uddannelse, produkter) bør findes i et tilgængeligt format.

2.8Der bør også specifikt være fokus på bevidstheden og færdighederne hos personer i erhverv, der spiller en væsentlig rolle i bekæmpelsen af hadefuld tale og hadforbrydelser. Lærere spiller f.eks. en vigtig rolle i undervisningen af skolebørn i god opførsel. I forhold til ytringsfriheden spiller journalister en helt særlig rolle. De ansatte inden for retshåndhævelse, politi, anklagemyndighed, dommere og embedsmænd spiller en central rolle i behandlingen af sager og udviklingen af forebyggende retlige rammer og andre foranstaltninger.

2.9Politikerne har hovedansvaret for retsstaten og de grundlæggende rettigheder overordnet set. Deres ansvar begynder, så snart de beder om borgernes opbakning, og beklageligvis gør nogle politikere og partier dette ved at sprede frygt og rette skytset mod mindretal og udvalgte sociale grupper. Denne form for vælgermobilisering er farlig og skal bremses. Endnu alvorligere er konsekvenserne, når nogle politikere, når de er kommet til magten, fristes til at anvende de institutionelle og retlige instrumenter til at fremme diskrimination eller undlade at bekæmpe den. EØSU opfordrer kraftigt alle politiske ledere og partier til at handle ansvarligt inden for rammerne af og i en ånd af inklusivt demokrati.

2.10Også ledere af politiske partier og endda regeringschefer, som forventes at garantere et offentligt rum med en høflig omgangsform, har kastet sig ud i fornærmelser og verbale angreb mod journalister med risikoen for at anspore til vold mod de pågældende journalister. EØSU opfordrer kraftigt de politiske ledere og partier til at udvise respekt for journalister og medieorganisationer og henviser til, at alvoren af dette spørgsmål er blevet anerkendt af de fire internationale særlige rapportører om ytringsfrihed.

2.11Civilsamfundsorganisationerne, herunder arbejdsmarkedets parter, spiller også en væsentlig rolle i bekæmpelsen af hadefuld tale og hadforbrydelser: på den ene side som samfundets vagthunde og på den anden side som forkæmpere for en værdibaseret måde at handle på i deres egne aktiviteter. Frivillige adfærdskodekser og udveksling af god praksis bør tilskyndes og fremmes.

2.12EØSU fremhæver de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle i at forebygge og bekæmpe hadforbrydelser. De er tættest på lokalsamfundene og kan overvåge om risici og hændelser bliver til virkelighed. De kan også udnytte solidaritetens og empatiens kraft gennem lokalsamfunds- og uddannelsesprogrammer med støtte fra centralregeringen, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter.

2.13Det er statens ansvar at skabe et miljø, der fremmer retten til ytringsfrihed, lighed og ikkediskrimination. Stater kan træffe positive politiske foranstaltninger for at tackle diskrimination og gribe ind over for de grundlæggende årsager til had.

3.Særlige bemærkninger

3.1De fakta og argumenter, der anføres i Kommissionens meddelelse, synes at underbygge, at hadefuld tale og hadforbrydelser opfylder kriterierne for at være strafbare handlinger i EU. Det gælder bl.a. deres alvorlige karakter, omfang, udvikling samt grænseoverskridende dimension.

3.2Meddelelsen beskriver med rette hadefuld tales og hadforbrydelsers alvorlige karakter, da de er i strid med EU's fælles værdier og grundlæggende rettigheder og på grund af deres skadelige virkninger for enkeltpersoner, fællesskaber og samfundet som helhed. EU's værdier arbejder for et åbent samfund, hvilket er vigtigt for mennesker, virksomheder og organisationer. Ligestilling er dybt rodfæstet i EU's værdier, og lige muligheder lægger grunden til sociale fremskridt. Mangfoldighed og pluralisme er en integreret del af værdierne. Ligestilling er en kilde til innovation og skaber økonomisk merværdi.

3.3I betragtning af at medlemsstaterne gør stadig mere for at bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser i deres strafferet og i lyset af behovet for at undgå fragmentering mellem medlemsstaterne og skabe mere lige vilkår i hele EU synes det fornuftigt med en fælles EU‑strafferetlig ramme til bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser, så længe de nationale retssystemer og traktatens artikel 2 respekteres.

3.4Samtidig skal EU's beføjelser på det strafferetlige område respekteres, hvilket gør det muligt at fastsætte minimumsregler ved hjælp af direktiver, der skal gennemføres i national ret.

3.5EØSU mener, at hadefuld tale og hadforbrydelser kan betragtes som et kriminalitetsområde med en "fællesnævner", som bygger på fordomsbaseret had mod personer eller grupper. Dette gør det nødvendigt at anskue hadefuld tale og hadforbrydelser på en holistisk måde og undgå en silotilgang til forskellige former for eller mål for had, især når det gælder forskelle mellem medlemsstaterne. Udvalget opfordrer også til, at hadefuld tale og hadforbrydelser vurderes i forhold til EU's værdier og grundlæggende rettigheder som helhed. Udvalget opfordrer desuden til at identificere sammenhængen mellem hadefuld tale og hadforbrydelser og eksisterende EU‑forbrydelser. I den forbindelse bør informationsudvekslingen mellem de retshåndhævende myndigheder og regeringerne intensiveres.

3.6EØSU ser frem til at udarbejde en definition af hadefuld tale og hadforbrydelser som et næste skridt og er rede til at bidrage til den interinstitutionelle høring. Denne definition er afgørende af hensyn til retssikkerheden, men også for at sikre robust generel kommunikation. Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af strafferetten udgør et relevant udgangspunkt for at udvikle en definition, der kan anvendes i denne bredere sammenhæng, og samtidig anvende Europarådets definitioner

3.7Definitionerne af hadefuld tale og hadforbrydelser bør omfatte alle relevante beskyttede kendetegn baseret på EU's grundlæggende rettigheder, herunder køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering, men også ideologiske og samvittighedsrelaterede overbevisninger. Selv om de beskyttede kendetegn er forskellige, bør de i definitionen behandles ud fra samme principper. Man bør også undgå en fragmenteret tilgang til forskellige mindretal og grupper og i stedet anvende generelle udtryk, der gælder for hele spektret af det pågældende beskyttede kendetegn. Desuden bør definitionen være omfattende nok til at kunne rumme nye former for samfundsmæssige fænomener, der løbende dukker op.

3.8Definitionerne bør omfatte enhver form for handling og ytring, uanset om den er mundtlig eller skriftlig, og uanset hvor ytringen eller handlingen finder sted, dvs. om det er i forbindelse med arbejde, offentlige tilkendegivelser, adgang til private eller offentlige tjenester osv. Såvel ytringer online som offline bør være omfattet af definitionerne.

3.9Selv om definitionerne bør være omfattende, kan de ikke være entydigt perfekte, og deres anvendelse bør altid kræve en vurdering baseret på beviser, der sættes i den relevante sammenhæng. Fælles retningslinjer for de faktorer, der skal tages i betragtning her, vil være et af midlerne til at fremme en ensartet anvendelse af definitionerne og reglerne.

3.10Det er også vigtigt at sikre, at definitionerne og reglerne ikke virker mod deres hensigt. Man bør f.eks. ikke stigmatisere ord, der traditionelt er blevet brugt på en neutral måde. Dette hænger også sammen med målet om at udvikle fælles regler for beskyttelse af alle grupper i stedet for at pege fingre ad visse grupper.

3.11Ved definitionen af hadefuld tale og hadforbrydelser og fastlæggelsen af de respektive sanktioner er det vigtigt at afklare deres forhold til de grundlæggende rettigheder som helhed. Dette er særlig relevant i forhold til ytrings- og informationsfriheden, herunder de betingelser, der berettiger en begrænsning af enkeltpersoners og mediers ytringsfrihed. På samme måde er der måske også behov for en afklaring i forhold til andre grundlæggende rettigheder.

3.12Selv om hadefuld tale og hadforbrydelser kan betragtes som et selvstændigt kriminalitetsområde, er der også en vis overlapning med eksisterende strafbare handlinger i EU. Det er dog ikke alle former for hadefuld tale og hadforbrydelser, der er dækket ind under de eksisterende strafbare handlinger i EU, da der er tale om forskellige former for kriminalitet og forskelligt indhold. Dette illustreres desuden meget godt af "hadspyramiden", der starter fra fordomsmotiveret tale og via diskrimination bevæger sig til fysisk vold og endda terrorisme.

3.13Som anført i meddelelsen er bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser ikke kun et spørgsmål om substans, men også om procedure. Der skal derfor lægges tilstrækkelig vægt på spørgsmål vedrørende adgang til oplysninger, retshåndhævelse og retsmidler. Selv om hadforbrydelser og hadefuld tale anerkendes og reguleres på nationalt plan, er der mange huller i gennemførelsen/indberetninger/undersøgelserne. Hvis de ikke indberettes og efterforskes korrekt som hadforbrydelser, er oplysningerne på EU-niveau om udbredelsen af disse forbrydelser i medlemsstaterne ikke pålidelige.

3.14Opførelse af hadforbrydelser og hadefuld tale på listen over strafbare handlinger i EU er afgørende for beskyttelsen af ofrenes rettigheder. Hvis årsagerne til hadefulde handlinger ikke anerkendes, f.eks. handicap, vil reglen i EU-direktivet om ofres rettigheder (der omfatter ofre for forbrydelser) ikke nødvendigvis finde anvendelse. I lyset af det stigende antal hændelser bør der lægges større vægt på beskyttelse af ofrene. Derfor skal der være ordentlig garanti for, at ofre har adgang til information og til de særlige beskyttelsesforanstaltninger for de mest sårbare ofre for kriminalitet i henhold til direktivet om ofres rettigheder.

3.15Som det er tilfældet med rammeafgørelsen, som alle medlemsstater har gennemført i national ret for at kriminalisere hadefuld tale, ser vi, at ikke alle lande gør fremskridt i samme tempo. Gennemførelsen og håndhævelsen har ikke altid været korrekt eller fuldstændig, hvilket har tvunget Kommissionen til at indlede overtrædelsesprocedurer mod visse medlemsstater. Det er et scenarie, der kan gentage sig. Der er behov for en større indsats over for medlemsstaternes regeringer, parlamenter og civilsamfundsaktører for at sikre samarbejde og engagement.

3.16Betydningen af sikre online interaktioner bør understreges. Udviklingen af sociale medieplatforme og onlinefora har skabt et rum, hvor nogle tror, at de kan handle ustraffet. Som det fremgår af forskellige forskningsrapporter, er der en direkte forbindelse mellem hadefuld tale online og udbredelsen offline af hadbaseret adfærd. Der er et presserende behov for at arbejde sammen med de nationale myndigheder og de sociale medieplatforme om at sikre, at had på nettet hurtigt afdækkes, fjernes og undersøges.

Bruxelles, den 3. maj 2022

Aurel Laurenţiu Plosceanu
Formand for Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

_____________