INT/935
Ajourføring af den nye industristrategi
UDTALELSE
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning
[COM(2021) 350 final]
Ordfører: Sandra Parthie
Medordfører: Dirk Bergrath
|
Anmodning om udtalelse
|
Kommissionen, 01/07/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
|
|
Vedtaget i sektionen
|
30/09/2021
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1En sammenhængende industristrategi bør have fokus på to dimensioner: genopretning efter pandemien samt genopbygning og modstandsdygtighed. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over opfordringen til fælles udformning af omstillingsforløb med henblik på den grønne og digitale fremtid og understreger, at dette skal ske i samarbejde med erhvervslivet, de offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og de øvrige interessenter. For EØSU er det første skridt mod en vellykket og sammenhængende gennemførelse af industristrategien at udforme de rette rammer med fokus på konkurrenceevne og innovation inden for hvert enkelt økosystem og med klare mål.
1.2I den forbindelse efterlyser EØSU specifikke centrale resultatindikatorer, som ikke bare måler økosystemets konkurrenceevne, mens også horisontale anliggender, og understreger behovet for regelmæssige vurderinger af de valgte indikatorer og for at tilpasse og ændre dem med tiden.
1.3EØSU glæder sig over Kommissionens tilsagn om at bevare og øge Europas industrielle og fremstillingsmæssige grundlag og understreger, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer spiller en central rolle og skal inddrages i udformningen af den europæiske industris fremtid. EØSU efterlyser også en tilpasning af de foranstaltninger, der er planlagt for at opnå klimaneutralitet og den digitale omstilling med henblik på social velfærd og bæredygtig vækst.
1.4Udvalget er enig i, at værdikædernes modstandsdygtighed har fået større betydning, og støtter Kommissionens bestræbelser på at sikre forsyningskæderne og styrke virksomhedernes modstandsdygtighed, da dette er vigtigt for EU's økonomi, hvor covid-19-pandemien har sat fokus på uventede mangler, bl.a. på det indre marked.
1.5Pandemien har på nogle områder desværre bidraget til at udvide kløften mellem velstående og mindre velstående EU-medlemsstater. Dette bringer den sociale og økonomiske samhørighed yderligere i fare. Next Generation EU er et hidtil uset instrument for EU til at afbøde disse konsekvenser, og det skal anvendes til at opnå bedre konvergens med de europæiske medlemsstater og regioner, bl.a. med hensyn til den dobbelte omstilling til et bæredygtigt og digitalt Europa.
1.6Industrialliancer har vist sig at være en vellykket metode til at udvikle storstilede og grænseoverskridende industriprojekter på strategiske områder. Disse industrialliancer er sammen med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI'er) afgørende for genopretningen og for at fremme europæiske standarder og nøgleteknologier, navnlig inden for områder, hvor markedet ikke kan skabe resultater alene, eller hvor det forvrides.
1.7Efter udvalgets opfattelse kræver en vellykket gennemførelse af sådanne projekter tæt dialog med arbejdstagerrepræsentanter og fagforeninger samt med virksomhedsrepræsentanter og arbejdsgiversammenslutninger for at inddrage deres knowhow og for at mindske usikkerhederne i forbindelse med omstillingen så godt som muligt. Projekterne skal suppleres af en konsekvensanalyse vedrørende dekarboniseringsprocessernes indvirkning på værdiskabelsen, beskæftigelsen og de færdigheder, der er nødvendige for kulstofneutral industriel produktion og den cirkulære økonomi.
1.8Det er af afgørende betydning at udpege klare og passende foranstaltninger til at støtte Europas MSMV'er, og EØSU bakker op om intentionen om at give virksomheder af enhver størrelse adgang til støtte til at innovere og tage digitaliseringen fuldt ud til sig. Der er også behov for en revision af de politikker, der skal tage hånd om virksomhedernes udfordringer med at ansatte personale og tiltrække en kvalificeret arbejdsstyrke, og det samme gælder et erhvervsvenligt miljø og investeringer i social infrastruktur, arbejdstagernes færdigheder og uddannelse samt ordentlige arbejdsforhold.
1.9Mangler i strategiske værdikæder og mangel på kvalificeret arbejdskraft underminerer de europæiske industriers evne til hurtigt at komme sig efter pandemien. Det er afgørende, at medlemsstaterne og EU handler beslutsomt for at tackle strategisk afhængighed, bl.a. gennem genindustrialisering, den cirkulære økonomi samt handelspolitiske og færdighedsrelaterede foranstaltninger. Generelt er det virksomhederne, der er bedst placeret til at gennemgå og revidere deres forsyningskæder, og de bør støttes i denne opgave.
1.10EU skal fortsat være åbent, fair og værdibaseret for at tiltrække investorer og støtte økonomiske aktiviteter. Ikke desto mindre støtter EØSU et åbent og retfærdigt indre marked, hvor europæiske virksomheder kan konkurrere på udenlandske markeder, og det opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der investeres i digitale løsninger, som skaber værdi for de europæiske økonomier. Digitalisering af økonomien bør fremmes på en inklusiv måde for at forebygge enhver form for digital forskelsbehandling.
1.11EØSU mener, at den række foranstaltninger, som Kommissionen har bebudet for at bekæmpe illoyal konkurrence som følge af udenlandske subsidier, også bør bruges som et redskab til at genindustrialisere Europa og støtte kontinentets industrielle værdikæder. EØSU støtter også kortlægningen af europæiske produktionskæder, hvor erhvervslivet står helt forrest i denne genopbygning, og opfordrer til, at der gøres mere for at fremme europæiske standarder på globalt plan.
2.Kommissionens meddelelse
2.1Meddelelsen er en ajourføring af en ny industristrategi for Europa, der blev offentliggjort den 10. marts 2020. Formålet med ajourføringen er at tage højde for pandemikrisens konsekvenser for Europas økonomi og industri, og den skitserer de erfaringer, der er gjort under krisen, og fremlægger de politiske prioriteter på tre hovedområder:
2.2I ajourføringen vurderes tillige det indre markeds modstandsdygtighed og funktion, ligesom behovene i hvert enkelt industrielt økosystem evalueres, de strategiske afhængighedsforhold i vigtige sårbare økosystemer konstateres, og der foreslås centrale resultatindikatorer til overvågning af gennemførelsen af strategien. Den indeholder en SMV-dimension med skræddersyet finansiel støtte og foranstaltninger, der skal sætte SMV'er og nyetablerede virksomheder i stand til at gå i gang med de to omstillingsprocesser.
3.Generelle bemærkninger
3.1EØSU bifalder ajourføringen af industristrategien. Der er behov for en revision, da covid‑19‑krisen har sat Europas økonomi, industrielle værdikæder, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt borgerne – især unge, personer, der har mistet deres arbejde, lavtlønnede, sårbare grupper som f.eks. personer med handicap og kvinder – under pres. Krisen har også afsløret yderligere svagheder, afhængighed og huller i forsyningskæderne, og der er behov for en evidensbaseret vurdering for at tage ordentligt hånd om dem. EØSU glæder sig over Kommissionens tilsagn om at bevare og øge det industrielle og fremstillingsmæssige grundlag og understreger, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer spiller en central rolle og skal inddrages i udformningen af den europæiske industris fremtid. EØSU understreger navnlig den afgørende rolle, som den sociale dialog, arbejdsmarkedets parter, kollektive forhandlinger samt inddragelse af arbejdstagerne og civilsamfundet spiller for at opnå en konkurrencedygtig industripolitik.
3.2Da udfordringerne fra før covid-19 ikke er forsvundet, er det ikke desto mindre hensigtsmæssigt at sikre sammenhæng med de foranstaltninger, der foreslås i industristrategien for Europa 2020. Genopretningen vil tage tid, og det er nødvendigt med fortsat støtte til den europæiske industri samt virksomhederne og arbejdstagerne i denne proces. Den dobbelte omstillingsudfordring, nemlig at håndtere klimaændringerne og fremme digitaliseringen, kræver en indsats fra virksomhedernes og de offentlige myndigheders side og skal spille en central rolle i en moderne industristrategi for Europa. EØSU understreger, at de foranstaltninger, der er planlagt for at opnå klimaneutralitet og den digitale omstilling, skal være i overensstemmelse med målet om social velfærd og bæredygtig vækst, så man sikrer en retfærdig omstilling, hvor ingen bliver ladt i stikken. Ud over at fokusere på genopretningen efter covid-19-krisen er det vigtigt at have et mere langsigtet perspektiv på en grøn og digital omstilling, men også på produktivitet og konkurrenceevne i almindelighed.
3.3Udvalget er enig i, at værdikædernes modstandsdygtighed har fået større betydning, og støtter Kommissionens bestræbelser på at sikre forsyningskæderne og styrke virksomhedernes modstandsdygtighed, da dette er vigtigt for EU's økonomi, og covid-19-pandemien har sat fokus på uventede mangler, bl.a. på det indre marked. En stærk horisontal industripolitik bør understøtte det europæiske industrigrundlag uden vilkårlige indgreb i markedsresultaterne. EØSU fremhæver betydningen af innovation. Det bør være på den politiske dagsorden, men først og fremmest på virksomhedernes dagsorden at undersøge, hvordan man kan finde et passende niveau af forsyningssikkerhed og styrke kapaciteten til at klare forstyrrelser.
3.4Kvalifikationer er afgørende for at støtte den dobbelte omstilling og bidrage til genopretningen. EU kan kun være en geopolitisk magt, hvis Unionen har et meget konkurrencedygtigt industrielt grundlag med stærke virksomheder og højt kvalificerede arbejdstagere, produktionsfaciliteter i EU og klare og fair regler for det indre marked. EØSU støtter initiativet om en pagt for færdigheder, der har til formål at fremme foranstaltninger til opkvalificering og omskoling af voksne arbejdstagere. Foranstaltninger i medfør af pagten, f.eks. udvikling af færdighedspartnerskaber efter økosystem, herunder offentlig-private partnerskaber, udvikles bedst på sektorniveau med inddragelse af parterne i de enkelte sektorer og relevante civilsamfundsorganisationer. Det er også vigtigt, at de nationale kompetenceinitiativer tilskynder arbejdsgiverne til at tilbyde uddannelsesmuligheder. I den henseende er den territoriale dimension af største betydning; arbejdsmarkederne bør vurderes på passende vis med henblik på at skabe nye arbejdspladser i alle regioner. EØSU vil overvåge disse aspekter og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i overvågningen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal være i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og industristrategien. Europa har brug for en højt kvalificeret arbejdsstyrke, hvis færdigheder er tilpasset de ændringer, som økonomien står over for. At få succes med opkvalificering og omskoling er en stor udfordring.
3.5EØSU bifalder den grundige analyse af virkningerne af covid-19-pandemien, der er foretaget i forbindelse med strategien. De foreslåede aktiviteter og instrumenter til konstant overvågning og observation, f.eks. den årlige rapport om det indre marked eller overvågningen af kritiske råstoffer, kan skabe meget nyttige datasæt til vurdering af Europas industrielle styrke og danne grundlag for en horisontal industripolitik, der igen giver Europa en førende position på verdensplan.
3.6En række strategier eller planer, f.eks. om den grønne pagt eller NextGenerationEU, er imidlertid ikke tilstrækkeligt, så længe de ikke gennemføres ordentligt. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de forskellige planer for Europas genopretning er tilpasset hinanden, med de nødvendige lovgivningsmæssige rammer og incitamenter, således at det bliver muligt for industrisektoren og dens virksomheder og arbejdstagere at omstille sig til en bæredygtig og digital fremtid.
3.7I overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder bør denne betydelige anvendelse af offentlige midler være orienteret mod princippet om social bæredygtighed og solidaritet. Det bør være det ledende princip i gennemførelsen af den ajourførte strategi. I betragtning af udfordringernes omfang er de ressourcer, der i øjeblikket stilles til rådighed gennem Fonden for Retfærdig Omstilling, ikke nok til at skabe tilstrækkelige perspektiver for de berørte regioner og arbejdstagere i forbindelse med de strukturelle ændringer. En retfærdig omstilling i industrisektoren kan kun lykkes, hvis den gennemføres på en koordineret måde. EØSU mener, at de offentlige investeringer bør foretages gennem brede og åbne forskningsprogrammer som Horisont Europa for at undgå at subsidiere aktiviteter, der er tættere på markederne.
3.8Industripolitik og handelspolitik hænger sammen og skal gensidigt forstærke hinanden og modvirke markedsforvridninger. Det er en forudsætning for at opnå modstandsdygtighed, at EU fortsat er åbent for handel og investeringer. Handel kan bidrage til at diversificere forsyningskæderne og give EU uhindret adgang til råvarer, der er afgørende for vores mulighed for at innovere og opskalere produktionen. EU's handelspolitik kan bidrage til at øge vores globale konkurrenceevne, bl.a. ved at hæve ambitionerne på klimaområdet blandt handelspartnerne, eksempelvis gennem liberalisering af handel med miljørelaterede varer og tjenesteydelser. EØSU understreger, at alle EU's politikker bør fremme bæredygtig udvikling på både europæisk og internationalt plan og sikre, at økonomisk udvikling går hånd i hånd med social retfærdighed, respekt for menneskerettighederne, høje arbejdsstandarder og høje miljøstandarder. EU skal fortsat være åbent, fair og værdibaseret for at tiltrække investorer og støtte de økonomiske aktiviteter.
3.9Det indre marked er Europas største aktiv, og dets succes vil være afgørende for at muliggøre omstillingen. Kommissionen bør fortsat fokusere på gennemførelse og håndhævelse af reglerne og på at fjerne de barrierer på det indre marked, som også fandtes før krisen.
3.10Pandemien har på nogle områder udvidet kløften mellem velstående og mindre velstående EU‑medlemsstater. Dette bringer den sociale og økonomiske samhørighed yderligere i fare. NextGenerationEU er et hidtil uset instrument til at afbøde disse følgevirkninger, men EØSU beklager, at de regionale aspekter eller afsides beliggenhed og geografisk placering ikke nævnes i ajourføringen af industristrategien. En økosystembaseret tilgang alene vil ikke rette op på situationen eller mindske forskellene. Et af hovedmålene med strategien bør være at mindske forskellene mellem medlemsstaterne og regionerne og samtidig stræbe efter konvergens i opadgående retning.
4.Overvågning af industrielle tendenser, værdikæder og konkurrenceevne
4.1Fremstillingsindustrien er en drivkraft for innovation, et omdrejningspunkt for værdikæder, herunder tjenesteydelser, og en kilde til høj produktivitet og højindkomstjob. Sikring af fremstillingsindustriens fremtid, styrkelse af den industrielle produktion og skabelse af gunstige erhvervsbetingelser og lovgivningsmæssige rammer bør være hjørnestenene i en robust og moderne europæisk økonomisk og industriel politik, der bevarer og skaber arbejdspladser.
4.2Mangler i strategiske værdikæder og mangel på kvalificeret arbejdskraft underminerer de europæiske industriers evne til hurtigt at komme sig efter pandemien. Medlemsstaterne og EU skal tackle strategisk uafhængighed, bl.a. ved at tiltrække strategisk produktion til EU, og gennem den cirkulære økonomi og handelspolitiske foranstaltninger. Generelt er virksomhederne bedst placeret til at gennemgå og revidere deres forsyningskæder. EØSU mener, at den række foranstaltninger, som Kommissionen har bebudet for at bekæmpe illoyal konkurrence som følge af udenlandske subsidier, også bør bruges som et redskab til at genindustrialisere Europa og støtte kontinentets industrielle værdikæder. Ved at øge Europas strategiske kapacitet gennem nye industrialliancer, der ellers ikke ville blive udviklet, kan der skabes job og vækst, idet visse strategiske produktionsfaciliteter videreudvikles.
4.3Europas fremstillingssektor er udsat for stigende konkurrence fra USA og Kina. Europa konkurrerer om investeringer, som kan foretages i mange dele af verden. Gunstige investeringsbetingelser er en afgørende forudsætning for Europas fremtidige velstand. Indenlandske, europæiske og internationale investorer skal finde attraktive betingelser for at opretholde og øge den kapitalbeholdning, der muliggør fremtidig vækst. Eksisterende virksomheder skal opfylde betingelserne for udvikling, og stiftere skal overbevises om, at deres forretningsprojekter kan vokse med succes i Europa. EØSU anbefaler en styrkelse af den horisontale tilgang i industristrategien, suppleret med vertikale tilgange.
4.4Beskatning kan spille en central rolle for at skabe de nødvendige incitamenter, men ikke så længe medlemsstaterne stadig konkurrerer med hinanden på en uretfærdig og skadelig måde og dermed giver nogle store virksomheder mulighed for at undgå at betale deres rimelige andel af skatterne. EØSU støtter forberedelsen af lovgivningsforslaget om BEFIT (Business in Europe: Framework for Income Taxation) og påskønner OECD's nylige aftaler vedrørende beskatning af virksomheder.
4.5Den årlige rapport om det indre marked definerer et sæt centrale resultatindikatorer, der skal bruges til at analysere den økonomiske udvikling og overvåge de fremskridt, der er gjort på de forskellige områder, som er udpeget som prioriterede områder for den europæiske industri. EØSU støtter, at der anvendes centrale resultatindikatorer som overvågningsværktøj, og bifalder målet om at give et overblik over EU's økonomiske resultater ved at sammenligne dem med internationale partnere og analysere de industrielle økosystemers særlige kendetegn. Udvalget opfordrer Kommissionen til at udarbejde en årlig vurdering af, i hvilket omfang de centrale resultatindikatorer har nået de foreslåede mål, og til at iværksætte korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt. Hvis centrale resultatindikatorer er et centralt instrument for gennemførelsen af industristrategien, mener EØSU ligeledes, at der er behov for kvantificerbare mål, en klar tidsplan og forvaltning.
4.6Efter udvalgets mening har vi imidlertid brug for indikatorer, der ikke blot leverer endnu et sæt data, men som viser, hvad der er vigtigt for EU's konkurrenceevne. De foreslåede centrale resultatindikatorer overser vigtige indikatorer som f.eks. arbejdsstyrkens alder, køn eller kvalifikationsprofil i de forskellige økosystemer. Disse aspekter er afgørende for at foregribe de kommende forandringer og undgå flaskehalse og forhindringer i forbindelse med omstillingen af den europæiske industri. Men de er også afgørende for at skabe en inklusiv genopretning, eftersom unge, kvinder og arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold har været hårdest ramt af krisen. EØSU anbefaler, at de foreslåede centrale resultatindikatorer suppleres med indikatorer til måling af de sociale resultater af industristrategien og dens 14 økosystemer med henblik på at sikre gode arbejds- og produktionsforhold og kvalitetsjob. Det efterlyser specifikke indikatorer, der ikke bare måler økosystemer, men også horisontale anliggender, samt en mulighed for at tilpasse, ændre eller udvikle disse over tid, hvis det bliver nødvendigt. De centrale resultatindikatorer bør f.eks. tage hensyn til forbrugerpræferencer og særligt til skiftet til bæredygtige produkter.
5.Styrkelse af det indre markeds modstandsdygtighed
5.1EØSU glæder sig over, at det indre marked står i centrum af ajourføringen. Et stærkt hjemmemarked er en forudsætning for, at europæiske virksomheder kan etablere sig, udvikle sig og fortsat trives. EØSU minder om, at målet er at sikre høje arbejdsmæssige, sociale og miljømæssige standarder, og at forsyningskæderne og de værdiskabende netværk i Europa fungerer gnidningsløst. Social samhørighed, sundhedssystemer til priser, der er til at betale, effektive offentlige tjenester, gode infrastrukturer, succesrige uddannelsessystemer og velfungerende arbejdsmarkedsrelationer er afgørende forudsætninger for at tiltrække investeringer og skabe velstand.
5.2EØSU støtter Kommissionens forslag om et nødinstrument for det indre marked med henblik på større gennemsigtighed og koordinering. Udvalget bifalder også den detaljerede analyse af industrielle økosystemer, som skal ledsages af sektorspecifikke analyser og køreplaner, der ikke blot fremhæver indbyrdes afhængigheder og forbindelser, men også mangler i mange sektorer i EU, herunder vurderingen af udviklingen på arbejdsmarkedet og de hertil svarende kvalifikationsbehov. Der bør også være plads til at revidere, hvordan økosystemer defineres og anvendes, men også hvilke sektorer der undersøges, så værktøjet ikke bliver alt for selektivt.
5.3EØSU glæder sig over, at man anerkender de europæiske MSMV'ers rolle, og støtter hensigten om at hjælpe dem med at udvide deres aktiviteter og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Dette kræver et erhvervsvenligt miljø og investeringer i arbejdstagernes færdigheder og uddannelse samt ordentlige arbejdsforhold og god social infrastruktur. EØSU værdsætter den ekstra opmærksomhed, som Kommissionen har rettet mod forsinkede betalinger. Det er særlig vigtigt for små og mellemstore virksomheder, at problemet med forsinkede betalinger løses. Alternative tvistbilæggelsessystemer, hvor tvister kan behandles fortroligt, kan være et vigtigt skridt i denne retning.
5.4Industrialliancer har vist sig at være en vellykket metode til at udvikle storstilede og grænseoverskridende industriprojekter på strategiske områder. Disse industrialliancer er sammen med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI'er) afgørende for genopretningen og for at fremme europæiske standarder og nøgleteknologier, navnlig inden for områder, hvor markedet ikke kan skabe resultater alene, eller hvor det forvrides.
5.5EØSU opfordrer til en reform af statsstøttereglerne. Det nuværende system er ikke længere egnet til formålet. Vi har brug for et system, der reducerer de administrative byrder, fremskynder beslutningstagningen og gør det lettere at opfylde kravene i matchingklausulen. Statsstøttereglerne kan også være afgørende for vigtige projekter af fælles europæisk interesse, som er nøglen til at fremme offentlige og private investeringer.
5.6EØSU beklager den manglende anerkendelse i meddelelsen af den afgørende rolle, som de socialøkonomiske virksomheder har spillet under pandemien, og af deres betydning for opbygningen af et modstandsdygtigt Europa fremover. I den forbindelse ser EØSU frem til den kommende handlingsplan for fremme af den sociale økonomi.
5.7Forskning, udvikling og innovation er meget vigtigt for den europæiske industris fremtid. EØSU beklager, at målet om investeringer på 3% af BNP i FoUoI stadig langtfra er opfyldt. Mens nogle medlemsstater når op på dette niveau, ligger andre under 1%. Disse forskelle hæmmer EU's globale kapacitet som blok og fastholder kontinentet bag USA, Japan og Kina.
5.8En styrkelse af det indre markeds modstandsdygtighed kræver, at man fremmer markedsintegrationen. Med henblik herpå bør den skattemæssige dimension og integration samt foranstaltninger til at undgå illoyal skattekonkurrence tages i betragtning på både europæisk og internationalt plan. Konkurrencereglerne skal også tilpasses til den nye virkelighed i dag, uafhængigt af industripolitikken.
6.Håndtering af afhængighedsforhold: åben strategisk autonomi i praksis
6.1EU skal fortsat være åbent, fair og værdibaseret for at tiltrække investorer og støtte de økonomiske aktiviteter. EU's geopolitiske magt er forbundet med at have et konkurrencedygtigt industrielt grundlag med stærke virksomheder og højt kvalificeret arbejdskraft, produktionsfaciliteter i EU samt klare og retfærdige regler for det indre marked, som kan tjene som eksempel på internationalt plan. Det er imidlertid vigtigt, at Unionen gør velovervejet brug af handelsbeskyttelsesinstrumenter for at opretholde en fair konkurrence i EU.
6.2EØSU er overbevist om, at en politik, der fokuserer på autonomi, ikke er egnet til formålet. I stedet skal man i EU's handelspolitik anerkende, at åbenhed er en vigtig forudsætning for at opnå modstandsdygtighed. Det er vigtigt at finde den rette balance mellem åbenhed og det planlagte juridiske instrument til at håndtere de potentielt forvridende virkninger af udenlandske subsidier på det indre marked, både for virksomheder og arbejdstagere. EØSU støtter et åbent og retfærdigt indre marked med lige konkurrencevilkår, hvor europæiske virksomheder kan konkurrere på udenlandske markeder.
6.3På den anden side bør man undgå at indføre nye begreber som f.eks. "konkurrencedygtig bæredygtighed" uden yderligere forklaring. Virksomhederne vil stå over for en hård kamp i genopretningsfasen og har brug for en lovgivningsramme, der er let at manøvrere i, for at kunne gøre det.
6.4De aktuelle eksempler med batterier og brint har vist, at fremgangsmåden med at danne og støtte industrielle alliancer har været vellykket. EØSU mener, at dette er et meget godt instrument, og støtter lanceringen af yderligere alliancer i de valgte sektorer, f.eks. processorer og halvlederteknologier, industrielle data, edge- og cloudcomputing, rumaffyringsfartøjer og luftfart uden emissioner. Udvalget opfordrer dog indtrængende til, at alliancerne oprettes på en gennemsigtig og inklusiv måde med særlig opmærksomhed på MSMV'er.
7.Fremskyndelse af den dobbelte omstilling
7.1Som det anerkendes i den grønne pagt, spiller digitalisering en central rolle i alle økosystemer. Investeringerne bør derfor øges i hele EU for at styrke væksteffekten i nye IKT-sektorer som f.eks. dataøkonomien, tingenes internet, cloudcomputing, robotteknologi, kunstig intelligens og avanceret produktionsteknologi samt anvendelse af industrielle standarder udviklet i Europa. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der investeres i digitale løsninger, der skaber merværdi for de europæiske økonomier.
7.2At gøre Europa konkurrencedygtigt på det digitale område har højeste prioritet. I strategien bemærker man med rette behovet for, at medlovgiverne hurtigt vedtager retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder, og fremhæver den afgørende rolle, som harmoniserede standarder spiller for at styrke det indre marked for varer og gøre det muligt for Europa at blive førende på verdensplan inden for teknologi, bl.a. ved at anvende digitalisering til at opnå større energieffektivitet. Et velfungerende europæisk standardiseringssystem er afgørende for at nå målene for den dobbelte omstilling og styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i EU's industrier. EØSU opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at indtage lederrollen gennem og i forbindelse med standardisering ved at fremme og udvikle eksisterende europæiske industristandarder i samarbejde med virksomhederne. EØSU bifalder derfor Kommissionens holistiske tilgang, der også tager hensyn til servicesektorens betydning for et velfungerende indre marked og for håndteringen af den dobbelte omstilling.
7.3Det er helt centralt at udstyre EU's arbejdsstyrke med digitale færdigheder, som er orienteret mod denne nye fase af industrialiseringen. Vi kan kun omfavne den digitale tidsalder med en veluddannet og velforberedt arbejdsstyrke. Kompetencer er en vigtig katalysator for innovation og skabelse af merværdi. At øge beskæftigelsesegnetheden kræver omfattende arbejdsmarkedsstrategier, der involverer alle relevante interessenter (arbejdsmarkedets parter, arbejdsmarkedsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer, uddannelsesudbydere). Digitale færdigheder og kompetencer skal integreres på alle uddannelsesniveauer, i erhvervsuddannelserne og hos arbejdsmarkedets parter i de forskellige sektorer. De lokale virksomheder bør inddrages i forvaltningen af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, da de har et omfattende kendskab til virksomhedernes systemer og behovene på det lokale marked. Digitaliseringen af økonomien bør fremmes på en inkluderende måde og forhindre enhver form for digital diskrimination, især over for ældre, personer med handicap og personer, der bor i landdistrikter og fjerntliggende regioner.
7.4EØSU understreger, at det er bedst for den økonomiske velstand og klimaet at have en stærk europæisk fremstillingssektor baseret på teknologier med lave eller ingen emissioner samt energieffektivitet. En reduktion af produktionskapaciteten, hvilket indebærer en risiko for både kulstof- og investeringslækage til lande med mindre ambitiøse emissionsstandarder, ville være en grundlæggende fejl. Udvikling af teknologier med lave eller ingen kulstofemissioner – og energieffektive teknologier – til en overkommelig pris og udbredelse af dem på de globale markeder er den vigtigste løftestang for en global emissionsreduktion. Det er Europas ansvar at vise, at det er muligt at opnå en ambitiøs emissionsreduktion uden at bringe den økonomiske velstand i fare.
7.5Den cirkulære økonomi og skabelsen af sekundære råvaremarkeder er af afgørende betydning. Affaldshåndteringspolitikker og obligatorisk genanvendt indhold i emballage og andre produkter er afgørende for at sætte gang i investeringer langs genanvendelseskæderne.
7.6For at opnå det nødvendige niveau af investeringer til at finansiere den grønne pagt, bør der også påtænkes en revision af bestemmelserne om statsstøtte til investeringer i lavemissionsprodukter og -processer. Desuden bør de nyligt oprettede fonde, innovationsfonden og moderniseringsfonden, og indtægterne fra emissionshandelsordningens auktioneringer samt de foreslåede "carbon contracts for difference" levere yderligere ressourcer til understøttelse af klima- og energirelaterede projekter og til imødegåelse af de sociale virkninger af en omstilling, hvor ingen lades i stikken. Der bør ligeledes skabes en forbindelse mellem industristrategien og den europæiske grønne pagt og EU-handlingsplanen "Mod nulforurening for vand, luft og jord".
7.7EØSU støtter den linje, der er lagt i ajourføringen af industristrategien om CO2‑grænsetilpasningsmekanismen. Udvalget ønsker at understrege, at en CO2‑grænsetilpasningsmekanisme, der indføres for udvalgte sektorer, skal være i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne for at undgå gengældelsesforanstaltninger fra handelspartnere. I bestræbelserne på at opnå CO2-neutralitet bør fastsættelsen af tilsvarende CO2-prisniveauer på internationalt plan være det prioriterede mål i fremtidige multilaterale forhandlinger.
7.8Dataanalyse vil spille en vigtig rolle på kort og mellemlang sigt. EU har brug for avancerede dataanalyseprogrammer, der kan vurdere Europas konkurrenceevne i forhold til vores globale konkurrenter. EØSU glæder sig derfor over bestræbelserne på at skabe industrialliancer inden for industrielle data og edge- og cloudcomputing.
Bruxelles, den 30. september 2021
Alain Coheur
Formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
_____________
