INDKALDELSE AF FEEDBACK

VEDRØRENDE ET INITIATIV (uden konsekvensanalyse)

Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenterne om Kommissionens arbejde, så de kan give feedback og deltage effektivt i høringsaktiviteterne.

Vi beder disse grupper om at give deres synspunkter til kende om Kommissionens forståelse af problemet og om mulige løsninger og give os alle relevante oplysninger, som de måtte have.

Initiativets titel

Henstilling om opsparings- og investeringskonti

Ansvarligt GD — ansvarlig enhed

GD FISMA — B1 — Kapitalmarkedsunionen

GD TAXUD — D2 — Direkte beskatning og administrativt samarbejde

Forventet type initiativ

Henstilling

Vejledende tidsplan

3. kvartal 2025

Yderligere oplysninger

–

Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund [maks. 10 linjer]

Kommissionsformand Ursula von der Leyen meddelte i sine politiske retningslinjer for 2024-2029, at Kommissionen ville "foreslå en europæisk opsparings- og investeringsunion, som også omfatter bank- og kapitalmarkederne". Initiativet har til formål at bidrage til at udnytte den enorme størrelse af private opsparinger i Europa til at investere i innovation, ren og digital omstilling, forsvar og andre centrale prioriteter i EU.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen pålagde i opgavebeskrivelsen kommissær Albuquerque at udvikle opsparings- og investeringsunionen for at "fokusere indsatsen på at støtte bedre opsparing, fremme kapital til innovation, frigøre digital finansiering, sikre den finansielle sektors konkurrenceevne og udnytte bæredygtig finansiering". Desuden fik kommissær Wopke Hoekstra i sit opgavebeskrivelse til opgave "at finde innovative løsninger med henblik på en sammenhængende skatterelateret ramme for EU's finansielle sektor".

I sin meddelelse af 19. marts 2025 fremlagde Kommissionen sin strategi for opsparings- og investeringsunionen, hvor den med henblik på at fremme detaildeltagelse på kapitalmarkederne bebudede foranstaltninger med henblik på at skabe en europæisk plan for opsparings- og investeringskonti eller -produkter baseret på eksisterende bedste praksis ledsaget af en henstilling til medlemsstaterne om den skattemæssige behandling af opsparings- og investeringskonti.

Behovet for større detaildeltagelse på kapitalmarkederne er jævnligt blevet gentaget af Eurogruppen i inklusivt format og ved flere lejligheder af Det Europæiske Råd, bl.a. i dets konklusioner af 20. marts 2025. De opfordrer begge Kommissionen til at lette detailadgangen til enkle og effektive opsparings- og investeringsprodukter. Samtidig har nogle medlemsstater arbejdet på at skitsere fælles træk ved mulige europæiske detailopsparingsprodukter eller -konti.

Problem, som initiativet har til formål at løse [maks. 25 linjer]

Rapporterne fra Mario Draghi og Enrico Letta omtalte den fortsatte ineffektivitet på EU's kapitalmarkeder, navnlig det betydelige misforhold mellem opsparing og investeringer i EU, hvor borgernes formuer underudnyttes med opsparinger, der altovervejende er indskud med lave afkast, mens virksomheder, navnlig nye og innovative, har vanskeligt ved at få dækket deres kapitalbehov på grund af utilstrækkelige finansieringsmuligheder. Der er derfor akut behov for at etablere en tættere forbindelse mellem opsparing og investeringsmuligheder og skabe faktiske økonomiske virkninger.

EU-borgerne har betragtelige opsparinger: i andet kvartal 2023 opsparede EU's husholdninger 14,79 % af deres disponible indkomst (ESTAT). I 2023 havde EU-borgerne 11,63 bio. EUR eller 31,01 % af deres opsparing i sedler og mønt samt indskud (ESTAT, data fra 2023). Bankindskud er sikre og likvide, og det er vigtigt for EU-borgerne at opretholde en finansiel stødpude for bankindskud. Men bankindskud giver kun et begrænset afkast. Uden øget deltagelse på kapitalmarkederne går EU-borgerne glip af mulighederne for at skabe velstand gennem forøgede afkast på deres langsigtede opsparinger. Opsparings- og investeringsunionen drejer sig ikke om hurtige gevinster på kapitalmarkederne. Opsparings- og investeringsunionens mål er snarere at gøre investering til en levedygtig mulighed for borgerne til at investere på en ansvarlig måde for at øge deres formue og støtte realisering af vigtige livsprojekter eller håndtere uventede livsbegivenheder.

Samtidig har EU i stigende grad brug for store mængder kapital til at finansiere sine bredere politiske mål, herunder konkurrenceevne, innovation samt grønne, digitale og forsvarsrelaterede investeringer. Banksektoren er fortsat en vigtig finansieringskilde i EU, og detailsparerne spiller allerede en central rolle i finansieringen af EU's økonomi via bankindskud. I 2023 udgjorde banklån 50,43 % af finansieringen for ikkefinansielle selskaber (ESTAT, ESTAT, ECB, beregninger fra GD FISMA). Men bankfinansiering er ikke velegnet til alle investeringsbehov, navnlig i nye og innovative virksomheder, som kræver egenkapital frem for gæld og er investeringer med forholdsvis højere risiko.

EU's kapitalmarkeder mangler stadig den nødvendige størrelse og dybde til at tilbyde tilstrækkelige finansieringsmuligheder for dynamiske og innovative europæiske virksomheder, og grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og transaktioner er stadig underlagt en lang række hindringer. Øget direkte og indirekte deltagelse af detailinvestorer på kapitalmarkederne kan bidrage til at styrke dybden og likviditeten på EU's kapitalmarkeder og bidrage til at øge udbuddet af privat kapital til EU-virksomheder.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek) [maks. 10 linjer]

Retsgrundlag

Henstillingen er en ikke-bindende retsakt, artikel 292 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den pålægger som sådan ikke medlemsstaterne nogen retlige forpligtelser, men udtrykker Kommissionens holdning til og forventning om vedtagelse af bedste praksis med hensyn til detailadgang i EU til finansielle tjenesteydelser og det indre marked for kapital.

Konkret behov for en EU-indsats

Ud over at tilbyde et højere forventet langsigtet afkast end indskud er større deltagelse af detailinvestorer i EU's kapitalmarkeder i hele EU's interesse, da det kan bidrage til at øge markedslikviditeten og tilgængeligheden af markedsbaserede kapitalkilder for EU-virksomheder, herunder på tværs af grænserne. Erfaringerne i nogle medlemsstater har vist, at opsparings- og investeringskonti kan øge detaildeltagelsen på kapitalmarkederne, især når sådanne konti modsvares af passende incitamenter. Det forhold, at ikke alle medlemsstater har indført opsparings- og investeringskonti, og at nogle løsninger har været mere vellykkede end andre, betyder, at der er mulighed for en EU-indsats i form af en henstilling fra Kommissionen. En koordineret indsats fra medlemsstaternes side vil sikre større effektivitet med hensyn til at nå disse mål sammenlignet med isolerede og ukoordinerede foranstaltninger.

B. Hvad sigter initiativet mod at opnå, og hvordan? [maks. 25 linjer]

Henstillingen om oprettelse af opsparings- og investeringskonti har til formål at lette detailinvestorers deltagelse på kapitalmarkederne i hele EU med henblik på at øge afkastet af detailopsparinger på lang sigt og samtidig bidrage til større likviditet på EU's kapitalmarkeder og fremme kapitalforsyningen til europæiske virksomheder.

Der findes opsparings- og investeringskonti i nogle medlemsstater, hvilket har vist, at de kan fungere som en nem portal for detailinvestorers adgang til en bred vifte af investeringsmuligheder såsom aktier, obligationer og investeringsfonde samt andre finansielle produkter, der passer bedst til deres behov på kort og lang sigt.

I meddelelsen om opsparings- og investeringsunionen fremhæves det, at opsparings- og investeringskonti bør være baseret på bedste praksis, og at de mest vellykkede eksempler er konti, der er lette at anvende, er udformet med en digital grænseflade, giver adgang til en bred vifte af investeringsprodukter, tilbyder begunstiget skattemæssig behandling og/eller forenklet overholdelse af skattereglerne og giver mulighed for at skifte udbyder uden eller med lave omkostninger.

Navnlig kan gateway-funktionen bedst udføres i en sammenhæng, hvor kontoudbyderen vil give detailkunder et bredt udvalg af produkter. Mulighed for overførsel af investeringer på tværs af opsparings- og investeringskonti inden for samme jurisdiktion til minimumsomkostninger kan også øge konkurrencen mellem udbyderne og tilskynde kontoudbyderne til at sænke depot- og transaktionsgebyrerne. Mere generelt kan konkurrencen inden for levering af opsparings- og investeringskonti og udførelsen af ordrer forbedre detailkundernes samlede udbud og resultater, både med hensyn til udvalg og omkostninger, og dermed give dem incitamenter til at deltage i kapitalmarkederne og styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

Opsparings- og investeringskonti, der omfatter forenklede skatteprocedurer og skatteincitamenter for finansielle investeringer, kan være en yderligere katalysator for at fremme detailinvestorers deltagelse og lette bevarelsen og opbygningen af formue i detailleddet og samtidig øge udbuddet af kapital i den europæiske økonomi og bidrage til at nå opsparings- og investeringsunionens bredere mål. Navnlig viser en indledende gennemgang af bedste praksis på internationalt og nationalt plan, at lettilgængelige konti med forenklede skatteprocedurer, der mindsker den faktiske og oplevede regelbyrde for detailinvestorer, i høj grad fremmer borgernes anvendelse af sådanne konti. Der er også dokumentation for, at de ordninger, der giver skattemæssige fordele i forhold til almindelige investeringskonti, også udnyttes mere bredt.

Forventede virkninger

De potentielle fordele ved at give EU-borgerne adgang til en enkel opsparings- og investeringskonto kan være betydelige.

Ifølge ESMA ville en hypotetisk aktieportefølje for investeringsinstitutter have givet et årligt nettoafkast på 6,7 % (2,3 % i tilfælde af en blandet UCITS-portefølje) mellem 2014 og 2023. Kommissionens analyse af ECB-data viser, at euroområdets bankers aftaleindskud i samme periode havde et årligt nettoafkast på under 1 %. På lang sigt vil investeringer i kapitalmarkederne således sandsynligvis hjælpe EU-borgerne med at opnå et større afkast af deres opsparing, og disse virkninger kan potentielt lægges sammen med de skattemæssige fordele, der er forbundet med kontiene.

Ifølge ECB's analyse kan en beholdning på op til 8 billioner EUR — henholdsvis en strøm på 350 mia. EUR om året — omdirigeres til markedsbaserede investeringer 1 , hvis husstandene i EU bragte deres andel af de finansielle aktiver op på samme niveau som de amerikanske husholdninger. 

En stigning i tilgængeligheden og udbredelsen af opsparings- og investeringskonti vil øge detaildeltagelsen på kapitalmarkederne og understøtte formueopbygningen i husholdningerne. Større deltagelse af borgere på kapitalmarkederne vil også skabe en positiv kaskadevirkning for EU-virksomheder, herunder små og mellemstore enheder, som ønsker at rejse finansiering fra kapitalmarkederne på grund af fordelene ved øget fleksibilitet med hensyn til finansieringskilder samt potentielt lavere finansieringsomkostninger.

Fremtidig overvågning

Siden 2021 har Kommissionen offentliggjort og løbende ajourført oversigten "List of indicators to monitor progress towards the capital markets union objectives". Denne liste over indikatorer vil blive tilpasset, så den omfatter detaildeltagelse i kapitalmarkederne, og den vil derefter blive anvendt til regelmæssig overvågning af fremskridtene hen imod opsparings- og investeringsunionens overordnede mål. Medlemsstaterne har forpligtet sig til at foretage en struktureret overvågning af fremskridtene med kapitalmarkedsunionen gennem Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser og Eurogruppens Arbejdsgruppe. Medlemsstaterne opfordres navnlig til at aflægge rapport om alle foranstaltninger, der har til formål at skabe opsparings- og investeringskonti, og som ledsages af en række ledsagende incitamenter til at investere og dele virkningen og den rolle, som eventuelle incitamenter kan have haft.

C. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse [maks. 10 linjer]

Da den foreslåede henstilling fra Kommissionen ikke pålægger medlemsstaterne retlige forpligtelser, men giver vejledning i, hvordan større detailinvestorers deltagelse i kapitalmarkederne kan fremmes, kræver den ikke en konsekvensanalyse.

Høringsstrategi [maks. 10 linjer]

Interessenterne opfordres til at give feedback om karakteristika ved opsparings- og investeringskonti, herunder potentielle fordele og ulemper ved særlige karakteristika såsom:

-Mulighed for at få adgang til en bred vifte af produkter via kontoen.

-Produkter, der kvalificerer sig til adgang via en opsparings- og investeringskonto.

-Let adgang til kontiene og til investeringer, herunder ved hjælp af digitale midler.

-Let og økonomisk overkommelig overførsel af kontoen til andre udbydere

-Forudsætninger og begrænsninger for muligheden for at stille opsparings- og investeringskonti til rådighed for folk, der er bosiddende i andre medlemsstater, med henblik på at fremme konkurrence og paneuropæiske investeringer.

-Skatteforenkling og skattefordele, der skal indrømmes kontiene.

-Eventuelle andre incitamenter/incitamenter til at åbne en opsparings- og investeringskonto. 

Denne indkaldelse af feedback er åben for feedback i fire uger. Der kan indsendes bidrag på de 24 officielle EU-sprog på Deltag i debatten.

Kommissionen vil tage hensyn til interessenternes bidrag til denne indkaldelse af feedback, når den udarbejder sin henstilling.

Hvorfor indkalder vi feedback?

Kommissionen søger input, der kan bidrage til at bane vej for fremtidige tiltag, og vil tage hensyn til interessenternes bidrag til denne indkaldelse af feedback, når den udarbejder henstillingen. Kommissionen søger specifikt feedback om de elementer, der kan gøre opsparings- og investeringskonti til et let og bekvemt indgangssted til kapitalmarkederne for detailinvestorer, der ønsker at udnytte investeringsmuligheder for deres opsparing, og som vil fremme konkurrencen mellem udbyderne af sådanne konti.

Målgruppe

De vigtigste interessenter er: civilsamfundet, forbrugere og forbrugerorganisationer, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, herunder SMV'er, finansielle formidlere, udbydere af finansielle tjenesteydelser, deltagere på finansielle markeder og finansiel infrastruktur, inkl. repræsentative organisationer, og europæiske og nationale myndigheder.