INDKALDELSE AF FEEDBACK

VEDRØRENDE ET INITIATIV (uden konsekvensanalyse)

Initiativets titel

EU-strategi for indre sikkerhed

Ansvarligt GD — ansvarlig enhed

GD HOME.D5

Forventet type initiativ

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

Vejledende tidsplan

Første kvartal 2025

Yderligere oplysninger

-

Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

Årtiers samarbejde og integration har skabt et stærkt EU med et frit, åbent og demokratisk samfund, der er baseret på retsstatsprincippet, og et velstående indre marked. Europa står imidlertid i dag over for nye og presserende geopolitiske udfordringer - og en række sikkerhedstrusler som følge af organiseret kriminalitet, terrorisme og andre fjendtlige statslige og ikkestatslige aktører. I takt med at samfundene ændrer sig hurtigere og bliver mere komplekse, bliver sikkerhedstruslerne også stadig mere komplekse. Enhver teknologisk innovation vil kunne blive forsøgt udnyttet til ondsindede formål.

Med EU-strategien for indre sikkerhed, et initiativ, som kommissionsformand Ursula von der Leyen bebudede i de politiske retningslinjer 1 for den nye Kommission, vil der blive fastlagt en omfattende reaktion fra EU's side på alle trusler mod den indre sikkerhed, både online og offline. Med den vil sikkerhedshensyn blive integreret i EU's lovgivning og politikker. Strategien vil bygge på strategien for EU's sikkerhedsunion 2020-2025 og supplere andre af Kommissionens initiativer, herunder især strategien for en beredskabsunion, hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar og demokratiskjoldet.

Problem, som initiativet har til formål at løse

I løbet af den foregående Kommissions mandatperiode (2019-2024) blev der med strategien for EU's sikkerhedsunion skabt en solid ramme for opbygningen af EU's kapacitet til at imødegå trusler. Den har bevirket, at EU er bedre rustet til at reagere på sikkerhedsudfordringer, end det var tilfældet, da den blev vedtaget.

Som påpeget i den seneste statusrapport vedtaget i maj 2024 2 er der i og omkring EU imidlertid sket gennemgribende og varige ændringer i den geopolitiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige kontekst. EU skal være rede til at foregribe og imødegå nye trusler i et foranderligt geopolitisk scenario. Kriminelle netværk, voldelige ekstremister, terrorister og andre fjendtlige aktører opererer internationalt og bevæger sig let mellem den digitale og den fysiske verden og udnytter social utilfredshed og økonomisk ulighed. Kriminelle netværk gør brug af ekstrem vold for at øge deres fortjeneste og anvender korruption til at infiltrere offentlige institutioner, lokalsamfund og den lovlige økonomi. Dette undergraver tilliden til de demokratiske institutioner og retsstaten. Der er også sket en stigning i antallet af nye og hybride ideologier og systemfjendtlige/regeringsfjendtlige ekstremister, der målrettet forsøger at omstyrte den demokratiske retsorden, og større terrortrusler som følge af internationale geopolitiske spændinger og konflikter.

Den globale udvikling påvirker i høj grad den indre sikkerhed. EU skal håndtere de afsmittende virkninger af skiftende geopolitiske magtdynamikker og ekstern ustabilitet - i Ukraine efter den russiske angrebskrig, i Mellemøsten og i regionen syd for Sahara. EU's sikkerhed påvirkes også af, at det er afhængigt af lande uden for EU med hensyn til f.eks. energi, teknologi og IT- og telekommunikationsudstyr. I denne udfordrende situation står EU over for hybride trusler fra både statslige og ikkestatslige aktører (regeringer og andre). Kritisk infrastruktur, herunder energinet og transportsystemer, er mål for cyberangreb og sabotage, hvilket synliggør sårbarhederne i forbindelse med leveringen af væsentlige tjenester og har stor indvirkning på EU's økonomiske sikkerhed.

Desuden er den digitale teknologi blevet afgørende for alle sikkerhedsaspekter, idet de fleste trusler indbefatter et cyberelement kombineret med desinformation med henblik på at øge splittelsen og polariseringen og skabe mistillid til de europæiske regeringer og institutioner. Endelig mangler de retshåndhævende myndigheder ofte egnede redskaber og adgang til de nødvendige data til at efterforske ulovlige finansielle strømme og forberedelser til angreb eller til at optrævle nationale og tværnationale kriminelle netværk. Der er derfor behov for at styrke grænseoverskridende og internationale samarbejdsmekanismer for at gøre det muligt for medlemsstaterne effektivt at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

Retsgrundlag

Det materielle retsgrundlag for initiativet er bestemmelserne vedrørende en bredere EU-indsats i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Samarbejdet med lande uden for EU om initiativet er baseret på følgende retsgrundlag:

·den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik/fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: TEUF, artikel 42-43

·forbindelser med internationale organisationer og lande uden for EU: TEUF, særlig artikel 220

·dialog om sikkerhed: traktaten om Den Europæiske Union, artikel 27, stk. 2,

Denne ikkelovgivningsmæssige meddelelse indeholder ikke forslag om udvidelse af EU's reguleringsbeføjelser eller bindende forpligtelser for medlemsstaterne, men har til formål at supplere og støtte medlemsstaternes aktiviteter på dette politikområde.

Konkret behov for en EU-indsats

I betragtning af det globale og indbyrdes forbundne miljø, hvor kriminelle netværk, terrorister, ekstremistiske grupper og fjendtlige statslige og ikkestatslige aktører opererer, både i og uden for EU, såvel som de stadig alvorligere trusler mod sikkerheden, samfundene og retsstaten i EU er medlemsstaternes og EU's nuværende indsats for frihed, sikkerhed og retfærdighed ikke tilstrækkelig. Der er behov for yderligere omfattende foranstaltninger for at beskytte unionens indre sikkerhed nu og i fremtiden og for i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes delte kompetencer at opretholde et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Da de interne og eksterne aspekter af sikkerhedspolitikken er tæt forbundne, og sikkerhedstrusler ikke stopper ved de europæiske grænser, vil en indsats på EU-plan sandsynligvis skabe en håndgribelig merværdi i forhold til foranstaltninger, der træffes af de enkelte medlemsstater.

B. Hvad sigter initiativet mod at opnå, og hvordan?

Med initiativet forventes det, at der vil blive skabt en omfattende og overordnet plan for at styrke EU's indre sikkerhed, og at der vil blive bebudet specifikke foranstaltninger, der skal gennemføres i løbet af denne Kommissions mandatperiode. Med strategien vil de mange resultater, som EU allerede har opnået for at beskytte sin sikkerhed, blive fremhævet, og det vil blive beskrevet, hvordan EU vil bygge videre på disse med operationelle tiltag og lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Sikkerhed vil med strategien indgå som et element i EU's politikker, lovgivning og programmer med fokus på:

·kapaciteten til at foregribe og reagere på trusler,

·behovet for at forebygge skader og beskytte mennesker,

·behovet for at handle på alle niveauer (fra den globale til den lokale dimension) samt

·behovet for at sikre, at internationalt samarbejde gavner EU's indre sikkerhed.

Strategien har også til formål at inddrage alle interessenter, der kan bidrage til den indre sikkerhed med en tilgang, der inddrager hele samfundet, inklusive partnere i den private sektor og civilsamfundet.

Konkret vil strategien styrke EU's struktur for indre sikkerhed. Det vil indebære en forøgelse af den kapacitet i form af en udvidelse af såvel Europol som Frontex kombineret med drøftelser om Eurojusts og Den Europæiske Anklagemyndigheds rolle.

Desuden vil digital teknologi spille en væsentlig rolle i strategien. Dette omfatter overvejelser om foranstaltninger vedrørende adgang til data med henblik på retshåndhævelse og lagring af data, bekæmpelse af cyberkriminalitet og terrorrelateret onlineindhold og en forbedring af samarbejdet med teknologiplatforme via EU's internetforum. Derudover giver digitale teknologier og kunstig intelligens betydelige muligheder for at forbedre retshåndhævelseskapaciteten og at håndtere nye trusler effektivt.

Som led i strategien vil Kommissionen også lancere en ny EU-dagsorden for forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme, herunder forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme og en styrket politik for forebyggelse af radikalisering.

Den vil også bebude en EU-handlingsplan for bekæmpelse af narkotikahandel samt en revision af reglerne om organiseret kriminalitet og stramme grebet om kriminelle netværk.

For at styrke beredskabet vil den oprette et EU-system for kritisk kommunikation med henblik på at forbedre det daglige operationelle samarbejde mellem beredskabspersonel såsom politi og brandmænd, i bekæmpelsen af terrorisme og kriminalitet og redde liv i nødsituationer.

Endelig vil betydningen af at styrke EU's retslige ramme med henblik på at tackle tværgående sikkerhedsudfordringer og hybride trusler, herunder grænseforvaltning, sabotage og spionage, blive fremhævet i strategien.

Forventede virkninger

De bebudede foranstaltninger i strategien vil give offentlige institutioner, retshåndhævende myndigheder, retsvæsenet og andre offentlige og private aktører værktøjer til at forebygge, beskytte sig mod og reagere på sikkerhedstrusler som følge af organiseret kriminalitet, terrorisme og fjendtlige statslige og ikkestatslige aktører. Retshåndhævende og retslige myndigheder vil modtage øget støtte, så de bedre kan efterforske, retsforfølge og afsige dom i sager om grov og organiseret kriminalitet og terrorisme og derved sikre, at gerningspersoner stilles til ansvar, og ofre opnår retfærdighed.

Initiativet vil bidrage til opfyldelsen af FN's Verdensmål 16 for bæredygtig udvikling om fred, retfærdighed og stærke institutioner, idet det har til formål at øge den offentlige sikkerhed og opretholde retsstaten under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder.

Fremtidig overvågning

Initiativerne i strategien for indre sikkerhed vil blive vurderet og overvåget individuelt

C. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse

Dette initiativ er en meddelelse, hvori der fastlægges en overordnet politiktilgang uden specifikke lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Høringsstrategi

I forbindelse med dette initiativ opfordrer Kommissionen såvel offentlige som private interessenter både i og uden for EU til at komme med synspunkter og input gennem denne indkaldelse af feedback. Med initiativet vil der blive gjort status over resultaterne af studier og rapporter og de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af tidligere EU-strategidokumenter om sikkerhedspolitik.

De vigtigste interessenter, der skal høres, er:

·retshåndhævende myndigheder på EU-plan og nationalt plan, herunder told-, skatte- og grænsemyndigheder, retslige myndigheder, offentlige forvaltninger og institutioner og organer, der er ansvarlige for at bekæmpe grov og organiseret kriminalitet, terrorisme og radikalisering og for at garantere grænsesikkerhed og cybersikkerhed,

·civilsamfundsorganisationer,

·den akademiske verden,

·og private virksomheder, herunder onlineplatforme.

Der forventes også input fra vigtige internationale partnere såsom De Forenede Nationer, INTERPOL, Den Finansielle Aktionsgruppe og Europarådet.