BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT

1.1. Generel baggrund og generelt mål

Den europæiske grønne pagt 1 og omstillingen til en klimaneutral og bæredygtig økonomi inden 2050 indebærer muligheder, men giver også udfordringer for EU. Investeringer i den grønne omstilling vil bidrage til at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent, bidrage til at beskytte, bevare og styrke EU's naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger. Investeringer i ren energi og energieffektivitet vil styrke Unionens åbne strategiske autonomi og mindske vores afhængighed af import af fossile brændstoffer fra tredjelande, hvilket vil bidrage til at gøre energipriserne mere moderate i fremtiden. Investeringer i vores kapacitet til at udvikle og fremstille rene teknologier vil også styrke EU's konkurrenceevne. For at opnå dette vil Unionen være nødt til at investere yderligere 700 mia. EUR om året for at nå målene i den grønne pagt 2 . Langt størstedelen af disse investeringer skal komme fra privat finansiering. Dette er også i overensstemmelse med Kommissionens prioritet om at opbygge en fremtidssikret økonomi, der tjener alle og skaber stabilitet, beskæftigelse, vækst og investeringer.

Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 3 ("klassificeringsforordningen") er at bidrage til at kanalisere kapital til aktiviteter, der i væsentlig grad bidrager til at nå målene i den europæiske grønne pagt, såsom klimaneutralitet og -robusthed, nulforurening, bevarelse af biodiversitet og økosystemer, omstillingen til en cirkulær økonomi og bæredygtig anvendelse af vand- og havressourcer. Ved at give virksomheder, investorer og politiske beslutningstagere definitioner af økonomiske aktiviteter, der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, forventes klassificeringsforordningen at bidrage til direkte investeringer i økonomiske sektorer, hvor der er størst behov for dem med henblik på en retfærdig grøn omstilling.

Denne ramme bidrager til at øge gennemsigtigheden, mindske risikoen for "grønvaskning" og undgå den markedsfragmentering, som en manglende fælles forståelse af, hvad der udgør miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, kan forårsage. Klassificeringsforordningen pålægger ikke investorer nogen forpligtelse til at investere i de økonomiske aktiviteter, som opfylder de specifikke kriterier, der er fastsat i nævnte forordning.

Ved klassificeringsforordningen fastlægges rammen for EU-klassificeringssystemet, idet den fastsætter fire betingelser, som en økonomisk aktivitet skal opfylde for at blive kvalificeret som miljømæssigt bæredygtig. En kvalificeringsberettiget aktivitet:

i)    skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks miljømål 4 , der er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 9 i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 10-16

ii)    må ikke gøre væsentlig skade på nogen af de andre miljømål i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 17

iii)    skal gennemføres i overensstemmelse med de (sociale) minimumsgarantier, der er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 18,

iv)    skal opfylde de tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har fastsat ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2. De tekniske screeningskriterier operationaliserer betingelse i) og ii) ved at præcisere præstationskravene for enhver økonomisk aktivitet, som afgør, på hvilke betingelser den pågældende aktivitet: i) yder et væsentligt bidrag til et bestemt miljømål og ii) ikke er til væsentlig skade for de øvrige miljømål.

Kommissionen vedtog den 4. juni 2021 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 5 om fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og som ikke i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål ("den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet"). Kommissionen vedtog den 6. juli 2021 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 6 om præcisering af indholdet af, metoden for og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af både ikkefinansielle og finansielle virksomheder, som skal rapportere om, hvorvidt deres aktiviteter er omfattet af og i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet ("delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til klassificeringssystemet"). Kommissionen vedtog den 9. marts 2022 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214 7 om ændring af den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet og den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til klassificeringssystemet. Disse ændringer omfattede visse aktiviteter i EU-klassificeringssystemet vedrørende elproduktion fra atomenergi og naturgas og fastsatte specifikke oplysningskrav for disse aktiviteter.

I denne delegerede retsakt ("den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet") præciseres de tekniske screeningskriterier, i henhold til hvilke visse økonomiske aktiviteter i fremstillingsindustrien og sektorerne for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, byggeri og anlægsarbejder, katastroferisikostyring, information og kommunikation, miljøbeskyttelse, genopretningsaktiviteter og indkvarteringsaktiviteter kan kvalificeres som væsentlige bidrag til: i) bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer ii) omstilling til en cirkulær økonomi iii) forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller iv) beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer. Denne retsakt fastsætter også kriterier, som skal afgøre, hvorvidt disse økonomiske aktiviteter i væsentlig grad skader et af de øvrige miljømål. Retsakten prioriterer de økonomiske aktiviteter og sektorer, der er udpeget som aktiviteter og sektorer med det største potentiale til at yde et væsentligt bidrag til et eller flere af de fire miljømål, og for hvilke det var muligt at udvikle eller finjustere de anbefalede kriterier uden yderligere forsinkelse. For visse sektorer og aktiviteter såsom landbrug, skovbrug eller fiskeri samt visse fremstillingsaktiviteter vil der være behov for en yderligere vurdering og kalibrering af kriterierne 8 .

Da klimaændringer sandsynligvis vil få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien, vil samtlige sektorer i økonomien skulle tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima. Der blev derfor i den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet fastsat tekniske screeningskriterier for tilpasning til klimaændringer for alle sektorer og økonomiske aktiviteter, som var omfattet af de tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer. På grund af tidspres var platformen og Kommissionen i denne fase ikke i stand til at udvikle tilpasningskriterier, heller ikke for de aktiviteter, der er omfattet af den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet, med henblik på at tilpasse dem til klimaændringerne. Kommissionen sigter mod at udvikle tekniske screeningskriterier for relevante aktiviteter for at tilpasse dem til klimaændringerne i fremtiden.

Nærværende delegerede retsakt ændrer også den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til klassificeringssystemet for at sikre, at de oplysningskrav, der er fastsat heri, er i overensstemmelse med bestemmelserne i den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet, og for at korrigere et lille antal tekniske fejl og uoverensstemmelser.

Den delegerede ændringsretsakt er en del af en lovgivningspakke, der også omfatter den delegerede retsakt om ændring af den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet, som fastsætter de tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer for yderligere økonomiske aktiviteter, der endnu ikke er omfattet af nævnte delegerede retsakt. Den indfører også begrænsede ændringer af teknisk karakter for at forbedre gennemførelsen af den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet.

1.2. Juridisk baggrund

Denne delegerede forordning er baseret på de beføjelser, der er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 8, stk. 4, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2. De tekniske screeningskriterier er fastsat i overensstemmelse med kravene i nævnte forordnings artikel 19.

I overensstemmelse med artikel 31 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 9 kombinerer denne delegerede retsakt fem indbyrdes forbundne beføjelser i klassificeringsforordningen i én samlet retsakt. Dette gælder de beføjelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, og som vedrører de tekniske screeningskriterier for henholdsvis bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer og en beføjelse i artikel 8, stk. 4, vedrørende de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, der er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre ikkefinansielle oplysninger i henhold til artikel 19a eller artikel 29, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU 10 ("regnskabsdirektivet").

2.HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE

Denne delegerede retsakt bygger på anbefalingerne fra platformen for bæredygtig finansiering, en ekspertgruppe under Kommissionen, der blev nedsat i 2020, og som består af forskellige interessenter fra den private og den offentlige sektor. Platformen for bæredygtig finansiering har i henhold til klassificeringsforordningens artikel 20 mandat til at rådgive Kommissionen om de tekniske screeningskriterier for de seks miljømål i EU-klassificeringssystemet.

På grundlag af en prioritering af økonomiske aktiviteter med det største potentiale til at yde et væsentligt bidrag til et af de fire miljømål i EU-klassificeringssystemet udarbejdede platformen et udkast til tekniske screeningskriterier for en række aktiviteter.

Det udkast til tekniske screeningskriterier, som platformen har forelagt, blev offentliggjort med henblik på feedback fra interessenterne fra august til september 2021. Platformen tog hensyn til denne feedback fra interessenterne inden offentliggørelsen af sine endelige anbefalinger i marts og november 2022 11 . Platformens endelige anbefalinger blev også ved flere lejligheder drøftet med Kommissionens medlemsstatsekspertgruppe, navnlig den 6. april, den 8. juli, den 4. oktober og den 15. december 2022 og den 24. januar 2023.

Kommissionen tog hensyn til de anbefalede tekniske screeningskriterier, der er udviklet af platformen, og udførte yderligere arbejde for at sikre, at kriterierne opfylder kravene i klassificeringsforordningens artikel 19. Udkastet til delegeret retsakt blev delt med Medlemsstatsekspertgruppen og platformen den 5. april 2023 og blev offentliggjort sammen med de foreslåede ændringer af den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet og ændringerne af den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til klassificeringssystemet i fire uger for at indsamle feedback fra interessenterne fra den 5. april til den 3. maj 2023. I alt indsendte 636 respondenter feedback 12 .

Udkastet til delegeret retsakt blev også drøftet med platformen for bæredygtig finansiering den 19. april og 24. maj 2023. Udkastet til delegeret retsakt blev ligeledes forelagt og drøftet med medlemsstaternes eksperter og observatører fra Europa-Parlamentet på møderne i Medlemsstatsekspertgruppen henholdsvis den 20. april 2023 og 25. maj 2023. Der fandt også en ad hoc-drøftelse sted med medlemmerne af Europa-Parlamentet den 25. maj 2023.

Overordnet set var platformens, Medlemsstatsekspertgruppens og interessenternes feedback positiv, og de udtrykte tilfredshed med medtagelsen af nye mål og sektorer i EU-klassificeringssystemet. Der blev givet udtryk for flere betænkeligheder, navnlig med hensyn til den manglende medtagelse af visse sektorer, der betragtes som kritiske, idet der blev gjort opmærksom på de potentielle konsekvenser for virksomheder, hvis aktiviteter ikke er omfattet af klassificeringssystemet. Bemærkningerne var i vid udstrækning polariseret mellem dem, der foreslog strengere eller mindre strenge kriterier. Nogle mente ikke, at kalibreringen af kriterierne for visse aktiviteter er tilstrækkelig ambitiøs. Andre var af den holdning, at visse af kriterierne er for ambitiøse, komplekse eller snævre. Mange af bemærkningerne fokuserede på kriteriernes anvendelighed, rapporteringsmetoderne og de tekniske præciseringer.

På grundlag af en nøje gennemgang af den indsendte feedback blev der i nogen grad foretaget kalibreringer af visse af kriterierne; ligesom der blev foretaget andre tekniske ændringer i forbindelse med færdiggørelsen af den delegerede forordning. Disse vedrører navnlig tekniske præciseringer, tilpasninger for at sikre større overensstemmelse med eksisterende sektorspecifik lovgivning, medtagelse af henvisninger til kommende revisioner samt tilpasninger for at forbedre sammenhængen i kriterierne om "ikke at gøre væsentlig skade" for flere aktiviteter.

De fleste bemærkninger vedrørte de aktiviteter, der bidrager til målet om den cirkulære økonomi, navnlig inden for fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed og aktiviteter forbundet med vandbehandling og affaldshåndtering. Et resumé af den feedback, der blev indsendt i løbet af perioden, hvor offentligheden kunne give feedback, findes i bilag 7.2 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne delegerede forordning. De vigtigste ændringer af kriterierne efter perioden, hvor der kunnes gives feedback, er beskrevet i kapitel 4 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, opdelt efter mål og sektor.

Aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer — Bilag I

På grundlag af den indsendte feedback var ændringerne hovedsagelig af teknisk karakter. Der blev foretaget målrettede ændringer, navnlig af aktiviteten vedrørende rensning af byspildevand, for at afklare tekniske spørgsmål og bringe den bedre i overensstemmelse med EU's vandramme. For naturbaserede løsninger blev aktivitetsbeskrivelsen ændret for at udvide deres anvendelsesområde til også at omfatte søer, da de er en del af flodnettet. Desuden blev DNSH-kriterierne ændret for at sikre sammenhæng mellem denne aktivitet og andre tæt forbundne aktiviteter, der er omfattet af den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet (og ændringerne heraf) og den delegerede retsakt om miljø.

Aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi — Bilag II

Med hensyn til fremstillingsvirksomhed havde ændringerne hovedsageligt fokus på at forbedre kriteriernes anvendelighed. Med hensyn til fremstilling af plastemballage blev deri den indsendte feedback i vid udstrækning opfordret til at tilpasse klassificeringssystemets kriterier til Kommissionens forslag om en revision af EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald. I denne forbindelse ændrede Kommissionen teksten om brugen af genanvendt indhold, design med henblik på genbrug, cyklusser og genbrugssystemer samt om produktets genanvendelighed. Kommissionen tilpassede også ambitionsniveauet for kriterierne for anvendelse af cirkulære råmaterialer og indførte nye mål baseret på miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger, som er blevet vurderet i den konsekvensanalyse, der ledsager Kommissionens forslag til en forordning om emballage og emballageaffald. De ajourførte mål sikrer, at klassificeringssystemets kriterier er strengere end den kommende reviderede lovgivning, men at de samtidig er mere anvendelige i betragtning af den nuværende tilgængelige teknologi. Med hensyn til kriterierne for fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr præciserede Kommissionen, at kriterierne kun finder anvendelse, hvis det er relevant for et specifikt produkt, og at de ikke udelukker produkter, hvis det er umuligt at opfylde kriterierne på grund af produktets art. Kommissionen ændrede også den oprindelige bestemmelse om komponenter "med højt indhold af kritiske råstoffer" for at gøre bestemmelsen klarere og mere anvendelig i praksis.

For bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom, der er omfattet af den delegerede retsakt, blev der indført begrænsede ændringer for at præcisere eller definere de anvendte tekniske termer og for at tilpasse ordlyden af kriterierne for væsentlige bidrag på tværs af de aktiviteter, der er omfattet af denne sektor. Desuden blev DNSH-kriterierne ændret for at sikre sammenhæng mellem aktiviteterne og andre tæt forbundne aktiviteter, der er omfattet af den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet (og ændringerne heraf) og den delegerede retsakt om miljø.

Der blev også indført ændringer for aktiviteten levering af datadrevne IT/OT-løsninger for at bringe den i overensstemmelse med den dermed forbundne aktivitet vedrørende vandmålene og for at forbedre anvendeligheden af kriterierne for væsentlige bidrag. For eksempel blev det i forbindelse med kriterium 2 til 7 præciseret, at operatørerne kun skal opfylde en (eller to) af de anførte kapaciteter for hver datadreven IT/OT-løsning for at opfylde det pågældende kriterium.

Hvad angår aktiviteter forbundet med affaldshåndtering og vandbehandling samt servicevirksomhed, var de fleste ændringer tekniske eller havde til formål at skabe klarhed.

Aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening — Bilag III

For så vidt angår fremstilling af virksomme lægemiddelbestanddele eller aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og farmaceutiske produkter samt aktiviteter forbundet med affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand var ændringerne hovedsagelig tekniske eller havde til formål at præcisere aktivitetsbeskrivelsen eller anvendelsen af de tekniske screeningskriterier.

Aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer — Bilag IV

På grundlag af de forskellige indsendte tilbagemeldinger blev der foretaget målrettede ændringer af bevaringsaktiviteten. De vigtigste ændringer vedrørte en præcisering af formuleringen vedrørende udligning med henblik på at præcisere, at det kun er nettogevinster i biodiversiteten, der kan medregnes under bevaringsaktiviteten. Desuden blev der foretaget ændringer, der begrænsede anvendelsen af gødningsstoffer, herunder husdyrgødning, til de områder, hvor det er nødvendigt for at nå bevarings- og genopretningsmålene, samt i henhold til bedste praksis og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Der blev også foretaget begrænsede ændringer af turistaktiviteten, idet det navnlig blev præciseret, at der er behov for en analyse af den såkaldte "bæreevne", dvs. det maksimale antal personer, der kan besøge en turistdestination på samme tid uden at forårsage ødelæggelse, og for at skabe større fleksibilitet med hensyn til kravene til indkøb af certificerede produkter.

Ændringer af den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til klassificeringssystemet — Bilag V til VIII

Interessenterne så med tilfredshed på de foreslåede ændringer af den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger for at tage højde for rapportering i forhold til alle miljømål inden for rapporteringsrammen, herunder de aktiviteter, der er omfattet af denne forordning. De udtrykte ligeledes tilfredshed med de tekniske berigtigelser, der forbedrer rapporteringsrammens anvendelighed.

Der blev foretaget yderligere tekniske berigtigelser på grundlag af feedback fra interessenterne, deriblandt platformen og medlemsstaterne. Disse omfatter navnlig harmonisering af koderne for økonomiske aktiviteter og yderligere forbedringer af sammenhængen og anvendeligheden på tværs af bilagene til den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger for ikkefinansielle og finansielle virksomheder. Nogle interessenter anmodede om mere tid til gennemførelsen eller fremsatte mere omfattende forslag til ændringer af rapporteringsrammen, såsom medtagelse af eksponeringer mod SMV'er i bankoplysningerne, som kunne overvejes senere i forbindelse med den bredere revision af rapporteringsrammen, der er fastsat i artikel 9 i den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger.

3.ANALYSE AF KONSEKVENSER

Kommissionen har foretaget en vurdering af virkningerne af den delegerede retsakt. Konsekvensanalysen blev ikke foretaget i form af en formel konsekvensanalyse. Dette skyldes, at den delegerede retsakt følger de politiske valg, der allerede er truffet i klassificeringsforordningen og i vid udstrækning i den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet. Klassificeringsforordningen var genstand for en konsekvensanalyse 13 , som indeholdt en vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af rapportering i henhold til EU-klassificeringssystemet. Den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet blev ledsaget af en forholdsmæssigt afpasset konsekvensanalyse 14 , der udførligt beskrev de generelle tilgange, der er valgt til fastsættelsen af tekniske screeningskriterier. Denne analyse er fortsat relevant for de tekniske screeningskriterier for miljømålene.

Nærværende delegerede retsakt understøttes af et analytisk arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 15 , som: i) beskriver baggrunden for og formålet med initiativet ii) redegør for den tilgang, der er valgt til definitionen af de specifikke tekniske screeningskriterier, herunder hvordan disse kriterier forventes at fungere i praksis iii) redegør for eventuelle afvigelser eller tilføjelser til platformens anbefalinger iv) sammenfatter de forventede fordele og omkostninger ved dette initiativ, herunder navnlig administrative omkostninger og v) beskriver, hvordan dette initiativ vil blive overvåget og evalueret.

Kommissionen vurderede denne delegerede retsakts overensstemmelse med det mål om klimaneutralitet, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 16 , og med målet om at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. nævnte forordnings artikel 5.

I overensstemmelse med kravene i klassificeringsforordningens artikel 17 kalibrerede Kommissionen de tekniske screeningskriterier for at sikre, at økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt til et af miljømålene, ikke forårsager væsentlig skade (DNSH) på modvirkning af klimaændringer for at sikre, at ingen aktivitet, der fører til væsentlige drivhusgasemissioner, kan anses for at være miljømæssigt bæredygtig. Potentialet for høje drivhusgasemissioner og dermed betydelig skade på målet om modvirkning af klimaændringer er blevet taget i betragtning for hver økonomisk aktivitet. For aktiviteter, der har et sådant potentiale, blev der udarbejdet DNSH-kriterier for modvirkning af klimaændringer. For aktiviteter, der har en lav risiko for høje drivhusgasemissioner, blev der ikke foreslået nogen kriterier. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, indeholder disse DNSH-kriterier for modvirkning af klimaændringer krydshenvisninger til overholdelse af minimumskravene i EU-lovgivningen. I de tilfælde, hvor EU-lovgivningen ikke foreskriver specifikke mindstekrav til miljøambitioner, blev der anvendt kvantitative parametre i lovgivningen, f.eks. installationsdata fra EU's emissionshandelssystem (ETS). Kriterierne kan være både kvantitative, såsom drivhusgasemissioner, og kvalitative, såsom et krav om en overvågningsplan for metanlækage.

På samme måde tilpassede Kommissionen de tekniske screeningskriterier for at sikre, at økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt til et af miljømålene, ikke er til væsentlig skade for tilpasning til klimaændringer. Dette sikrer, at en aktivitet ikke kan anses for at være miljømæssigt bæredygtig, hvis den fører til en øget negativ indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima på selve aktiviteten eller på mennesker, naturen eller aktiver.

Den tilgang, der er valgt til at fastlægge DNSH-princippet for tilpasning til klimaændringer, afspejler den holdning, at tilpasning er alles ansvar, og at alle forvaltningsniveauer bør klimasikre deres beslutninger og aktiviteter, herunder privatpersoner og økonomiske aktører. DNSH-princippet for tilpasning til klimaændringer er baseret på, om aktiviteten er klimasikker, dvs. om der er konstateret eksisterende og fremtidige virkninger, der er væsentlige for aktiviteten, og om der findes løsninger, der kan minimere eller hindre mulige tab eller indvirkninger på forretningskontinuiteten. DNSH-kriterierne fastsætter et procesbaseret krav, der er det samme for alle økonomiske aktiviteter. Dette procesbaserede krav foreslås for alle aktiviteter efter tilgangen om, at klimaændringer vil påvirke hele økonomien.

4.JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT

Retten til at vedtage delegerede retsakter er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 8, stk. 4, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2.

I artikel 1 fastsættes de tekniske screeningskriterier for bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer.

I artikel 2 fastsættes de tekniske screeningskriterier for omstilling til en cirkulær økonomi.

I artikel 3 fastsættes de tekniske screeningskriterier for forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

I artikel 4 fastsættes de tekniske screeningskriterier for beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

I artikel 5 fastsættes ændringerne af den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til klassificeringssystemet.

I artikel 6 fastsættes bestemmelserne vedrørende datoen for denne forordnings ikrafttræden og anvendelse.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…

af 27.6.2023

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som fastsætter de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, til omstillingen til en cirkulær økonomi, til forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, og om ændring af delegeret forordning (EU) 2021/2178 for så vidt angår offentliggørelse af specifikke oplysninger om disse økonomiske aktiviteter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 17 , særlig artikel 8, stk. 4, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ved forordning (EU) 2020/852 indføres den generelle ramme til fastlæggelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, med det formål at fastslå, i hvilken grad en investering er miljømæssigt bæredygtig. Nævnte forordning finder anvendelse på foranstaltninger, der er vedtaget af Unionen eller medlemsstaterne, og hvorved der fastsættes krav til finansielle markedsdeltagere eller udstedere med hensyn til finansielle produkter eller erhvervsobligationer, der udbydes som "miljømæssigt bæredygtige" til finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, og til virksomheder, der er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre en ikkefinansiel redegørelse, jf. artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU 18 , eller en konsolideret ikkefinansiel redegørelse, jf. nævnte direktivs artikel 29a. Økonomiske aktører eller offentlige myndigheder, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2020/852, kan også anvende ovennævnte forordning på frivillig basis.

(2)I henhold til artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der fastsætter tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en bestemt økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til henholdsvis bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, og for hvert relevant klimamål i nævnte forordnings artikel 9 fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om den pågældende økonomiske aktivitet er til væsentlig skade for et eller flere af disse mål.

(3)Kommissionens meddelelse af 6. juli 2021 "Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi" 19 bebudede indførelsen af tekniske screeningskriterier for miljømål, der omfatter bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer. Disse tekniske screeningskriterier bør vedtages for at supplere de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 20 .

(4)De tekniske screeningskriterier for miljømål, der omfatter bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, bør, i lighed med de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2139, så vidt muligt følge den klassificering af økonomiske aktiviteter, der er fastsat i klassificeringssystemet for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 21 . For at gøre det lettere for virksomheder og finansielle markedsdeltagere at identificere de relevante økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør indføres tekniske screeningskriterier, bør den specifikke beskrivelse af en økonomisk aktivitet også omfatte vejledende henvisninger til NACE-koder, der kan knyttes til den pågældende aktivitet. Disse henvisninger bør fortolkes som vejledende og bør ikke have forrang for den specifikke definition af den økonomiske aktivitet, som fremgår af beskrivelsen heraf.

5)De tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, bør sikre, at den pågældende økonomiske aktivitet har en positiv indvirkning på et af disse mål. Disse tekniske screeningskriterier bør derfor henvise til tærskler eller præstationsniveauer, som den økonomiske aktivitet bør opnå for at blive klassificeret som et væsentligt bidrag til et af disse mål. De tekniske screeningskriterier for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" (DNSH-princippet) bør sikre, at den økonomiske aktivitet ikke forårsager væsentlige negative indvirkninger på miljøet, heriblandt klimarelaterede indvirkninger. Derfor bør disse tekniske screeningskriterier præcisere de minimumskrav, som den økonomiske aktivitet bør opfylde for at blive kvalificeret som miljømæssigt bæredygtig.

(6)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet yder et væsentlig bidrag til et af miljømålene i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852 og af, om den er til væsentlig skade for nogen af de andre klimamål bør, når det er relevant, bygge på eksisterende EU-ret, bedste praksis, standarder og metodologier og på veletablerede standarder og metodologier og veletableret praksis, der er udviklet af internationalt anerkendte offentlige enheder. I tilfælde, hvor der ikke findes sådanne standarder og metodologier og en sådan praksis for et specifikt politikområde, bør de tekniske screeningskriterier også bygge på veletablerede standarder, der er udviklet af internationalt anerkendte private organer,

(7)I henhold til artikel 19, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2020/852 bør de tekniske screeningskriterier tage hensyn til arten og omfanget af den økonomiske aktivitet og den sektor, som de henviser til, og til, om den økonomiske aktivitet er en mulighedsskabende aktivitet, jf. nævnte forordnings artikel 16. For at de tekniske screeningskriterier kan opfylde kravene i artikel 19 i forordning (EU) 2020/852 på effektiv og afbalanceret vis, skal nævnte tekniske screeningskriterier fastsættes som en kvantitativ tærskel og eller et minimumskrav, en relativ forbedring, et sæt kvalitative præstationskrav, proces- eller praksisbaserede krav eller en præcis beskrivelse af selve arten af den økonomiske aktivitet, når den pågældende aktivitet på grund af sin art kan bidrage væsentligt til miljømålene.

(8)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, bør afspejle behovet for at opnå en god tilstand i alle vandområder og en god miljøtilstand i havområder og for at forebygge forringelse af vandområder, der allerede er i god tilstand, eller havområder, der allerede er i god miljøtilstand. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fokusere på de økonomiske aktiviteter og sektorer, som har det største potentiale til at nå disse målsætninger.

(9)Unionens ramme for vandbeskyttelse 22 sikrer en integreret tilgang til vandforvaltning, som respekterer integriteten af hele økosystemer. De tekniske screeningskriterier bør derfor tage sigte på at afhjælpe de negative virkninger af udledning af by- og industrispildevand, beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver form for forurening af drikkevand, forbedre vandforvaltningen og effektiviteten af vandforbruget, sikre bæredygtig anvendelse af marine økosystemtjenester, bidrage til en god miljøtilstand i havområder og til, at der overordnet set opnås og opretholdes en god tilstand i eller et godt potentiale for vandområder, herunder områder med overfladevand og grundvand. De tekniske screeningskriterier for rensning af byspildevand som aktivitet, der yder et væsentligt bidrag til et eller flere miljømål, bør revideres og om nødvendigt revideres under hensyntagen til relevant EU-ret, herunder Rådets direktiv 91/271/EØF 23 .

(10)For så vidt angår løsninger, der er inspireret og støttet af naturen, og som giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele og bidrager til at opbygge modstandsdygtighed, bør de tekniske screeningskriterier tage sigte på at forebygge og beskytte mod oversvømmelser og tørke og samtidig forbedre den naturlige vandbinding, biodiversitet og vandkvalitet.

(11)Omstillingen til en cirkulær økonomi fungerer som katalysator for miljømæssig bæredygtighed, som skaber betydelige fordele for en bæredygtig vandforvaltning, beskyttelse og bevarelse af biodiversitet, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og modvirkning af klimaændringer. Den cirkulære økonomi afspejler behovet for, at økonomiske aktiviteter fremmer en effektiv anvendelse af ressourcerne gennem passende genbrug og genanvendelse af ressourcer. De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi, bør derfor sikre, at operatøren i udformnings- og produktionsfasen tager hensyn til den langsigtede værdibevarelse og affaldsreduktion, der er forbundet med produktet i løbet af dets livscyklus. I brugsfasen bør produktet vedligeholdes for at forlænge dets levetid, samtidig med at affaldsmængden reduceres. Produktet bør demonteres eller behandles efter brug for at sikre, at det kan genbruges eller genanvendes til fremstilling af et andet produkt. Denne tilgang kan begrænse Unionens økonomis afhængighed af materialer, der importeres fra tredjelande, hvilket er særlig vigtigt med hensyn til kritiske råstoffer. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fokusere på de økonomiske aktiviteter og sektorer, som har det største potentiale til at nå disse målsætninger.

(12)Med hensyn til et produkts cirkularitet er udformnings- og produktionsfaserne afgørende for at sikre produktets holdbarhed og potentielle genbrug og for dets genanvendelighed. Disse faser er også absolut nødvendige for at reducere indholdet af farlige stoffer og erstatte særligt problematiske stoffer i materialer og produkter i hele deres livscyklus. De tekniske screeningskriterier for fremstillingsaktiviteter, der i væsentlig grad bidrager til omstillingen til cirkulær økonomi, bør derfor fastsætte krav til udformningen, som vedrører produkters levetid, reparationsmuligheder og genbrug, samt krav til anvendelse af materialer, stoffer og processer, der giver mulighed for kvalitetsgenanvendelse af produktet. Brugen af farlige stoffer bør minimeres. Når det er muligt, bør kriterierne også indeholde krav om, at der anvendes genanvendte materialer til fremstilling af selve produktet.

(13)I forbindelse med opfølgningen på Kommissionens meddelelser af henholdsvis 11. december 2019 om "Den europæiske grønne pagt" 24 , af 11. marts 2020 om "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi" 25 , af 16. januar 2018 om en "EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" 26 og af 30. november 2022 om en "EU-politikramme for bioplast, biologisk nedbrydelig plast og komposterbar plast" 27 bør de tekniske screeningskriterier for fremstilling af plastemballage suppleres, revurderes og om nødvendigt revideres, idet der tages hensyn til relevant EU-ret, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF 28 og fremtidige revisioner heraf.

(14)Da der ikke foreligger bæredygtighedskriterier for biomassens rolle i plastemballage i henhold til en juridisk aftale, fokuserer de tekniske screeningskriterier for fremstilling af plastemballage, der yder et væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi, på anvendelsen af råmaterialer til bioaffald. I det der tages hensyn til den fremtidige teknologiske og politiske udvikling, herunder revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EF 29 , samt det mulige bidrag til andre miljømål, kan det være nødvendigt at revidere disse kriterier.

(15)God affaldshåndtering er en byggesten i den cirkulære økonomi og bidrager til, at affald ikke påvirker miljøet og menneskers sundhed negativt. EU-lovgivningen om affald 30 forbedrer affaldshåndteringen ved at fastsætte et "affaldshierarki", hvorunder affaldsforebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse er de foretrukne løsninger, efterfulgt af anden nyttiggørelse, herunder energiudnyttelse og kun som en sidste udvej bortskaffelse, f.eks. forbrænding uden energiudnyttelse eller deponering. De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en specifik økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi, bør derfor tage sigte på at forebygge eller reducere affaldsproduktionen, øge forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelse af affald, undgå downcycling og bortskaffelse af affald. Idet der tages hensyn til, at materialer, der er egnede til at blive genindført i den cirkulære økonomi, såsom metaller og uorganiske salte, kan genanvendes fra forbrændingsprodukter, navnlig fra bundaske fra forbrænding af ikkefarligt affald, bør det overvejes at fastlægge tekniske screeningskriterier for nævnte genanvendelsesaktivitet.

(16)Bygge- og nedrivningsaffald tegner sig for 37 % af affaldet i Unionen 31 . Sikring af, at de materialer, der anvendes i bygge- og vedligeholdelsesprocessen for bygninger og andre anlægsarbejder, hovedsagelig stammer fra genbrugte eller genanvendte (sekundære råstoffer) materialer og dernæst forberedes med henblik på genbrug eller genanvendelse, når det opførte aktiv nedrives, kan derfor spille en vigtig rolle i omstillingen til en cirkulær økonomi. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for opførelse af nye bygninger, renovering af eksisterende bygninger, nedrivning og ødelæggelse af bygninger og andre konstruktioner, vedligeholdelse af veje og motorveje og for anvendelse af beton i anlægsarbejder. Der skal tages hensyn til overvejelser vedrørende materialernes og det opførte aktivs cirkularitet i udformningsfasen og frem til demonteringsfasen. De tekniske screeningskriterier bør derfor følge principperne om cirkulær udformning og produktion af det opførte aktiv samt cirkulær anvendelse af materialer, der anvendes til at fremstille dette aktiv.

(17)En hel række nye bæredygtige tjenester, "produkt som en tjenesteydelse"-modeller og digitale løsninger fører til bedre livskvalitet, innovative job og bedre viden og færdigheder. I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020, "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" 32 , leverer den cirkulære økonomi funktionelle og sikre produkter af høj kvalitet, som er effektive og økonomisk overkommelige, har en længere levetid og er udformet med henblik på genbrug, reparation og genanvendelse af høj kvalitet. De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder innovative bæredygtige tjenester kan kvalificeres som væsentlige bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi, bør derfor fastsættes for aktiviteter, der bidrager til at forlænge produkters levetid.

(18)Digitale løsninger, herunder brugen af digitale produktpas, kan give realtidsdata om et produkts placering, tilstand og tilgængelighed og øge materialernes sporbarhed, og på den måde øge værdibevarelsen i forbindelse med hvert enkelt udformnings-, fremstillings- og forbrugerrelateret beslutning. Dette gør det igen muligt for økonomiske aktører at gå over til cirkulære forretningsmodeller, herunder en "produkt som en tjenesteydelse"-forretningsmodel, som i sidste ende afkobler økonomiske aktiviteter fra anvendelsen af naturressourcer og forbedrer en økonomisk aktivitets miljøvirkninger. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for nye digitale løsninger, der kan forbedre gennemsigtigheden og effektiviteten af miljøovervågning og håndhævelsen af lovgivningen, herunder beslutningstagning inden for integreret forvaltning af vandressourcer.

(19)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, bør afspejle behovet for at eliminere forurening af luft, vand, jord, levende organismer og fødevareressourcer. Forurening kan forårsage sygdomme og kan derfor føre til for tidlige dødsfald. Dens mest skadelige konsekvenser for sundheden rammer typisk de mest sårbare grupper 33 . Forurening truer også biodiversiteten og bidrager til masseudryddelse af arter. Som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021, Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: "Mod nulforurening for vand, luft og jord" 34 , giver bekæmpelse af forurening væsentlige fordele, og fordelene for samfundet opvejer så rigeligt de nødvendige omkostninger.

(20)I overensstemmelse med ambitionen i Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020, "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø" 35 , er det for at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af forurening særlig vigtigt, at de mest skadelige stoffer fra produkter til forbruger- eller erhvervsmæssig brug udfases gradvist, undtagen når deres anvendelse har vist sig at være afgørende for samfundet, og at produktionen og anvendelsen af problematiske stoffer så vidt muligt erstattes elles minimeres.

(21)Forurening forårsaget af visse lægemiddelbestanddele kan udgøre en risiko for miljøet og menneskers sundhed som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 11. marts 2019 "Den Europæiske Unions strategiske tilgang til lægemidler i miljøet" 36 . Tekniske screeningskriterier for fremstilling af virksomme lægemiddelbestanddele eller aktive stoffer og for fremstilling af lægemidler bør derfor sigte mod at fremme produktion og anvendelse af ingredienser, der er naturligt forekommende stoffer eller er klassificeret som let bionedbrydelige.

(22)Forebyggelse og reduktion af emissioner af forurenende stoffer i produkternes bortskaffelsesfase og oprydning af eksisterende forurening har et betydeligt potentiale til at beskytte miljøet mod forurening og forbedre miljøets tilstand. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for indsamling, transport og behandling af farligt affald, der udgør en større risiko for miljøet og menneskers sundhed end ikkefarligt affald, samt for oprydning af deponeringsanlæg, der ikke opfylder kravene, og forladte eller ulovlige affaldsdepoter og forurenede arealer og områder.

(23)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, bør afspejle behovet for at beskytte, bevare eller genoprette biodiversiteten for at opnå en god tilstand i økosystemer eller for at beskytte økosystemer, der allerede er i god stand. Tab af biodiversitet og økosystemers sammenbrud er en de største trusler, menneskeheden står over for i de næste ti år 37 .

(24)Bevarelse af biodiversiteten har direkte økonomiske fordele for mange økonomiske sektorer. De tekniske screeningskriterier bør derfor tage sigte på at opretholde eller forbedre tilstanden i og tendenserne for levesteder på land, i ferskvands- og og havområder, økosystemer og bestande af beslægtede dyre- og plantearter.

(25)Værdien af biodiversitet og af de dermed forbundne tjenesteydelser, som sunde økosystemer leverer, er vigtig for turismen, da den bidrager væsentligt til turistdestinationernes tiltrækningskraft og kvalitet og dermed til deres konkurrenceevne. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for turistindkvarteringsaktiviteter, og disse bør sigte mod at sikre, at disse aktiviteter følger passende principper og minimumskrav med henblik på at beskytte og opretholde biodiversiteten og økosystemerne og bidrage til deres bevarelse.

(26)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om de økonomiske aktiviteter, der yder et væsentligt bidrag til ét af miljømålene, er til væsentlig skade for nogen af de andre miljømål, bør sigte mod at sikre, at bidrag til ét af miljømålene ikke sker på bekostning af andre miljømål. Kriteriet om "ikke at gøre væsentlig skade" spiller derfor en særligt vigtig rolle i at sikre den miljømæssige integritet af klassificeringen af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Kriteriet om "ikke at gøre væsentlig skade" på et specifikt miljømål bør præciseres for de aktiviteter, der indebærer en risiko for at gøre skade på det pågældende mål. Disse kriterier bør tage hensyn til og bygge på de relevante krav i eksisterende EU-ret.

(27)De tekniske screeningskriterier til sikring af, at aktiviteter, der i væsentlig grad bidrager til et af miljømålene, ikke i væsentlig grad skader modvirkning af klimaændringer, bør garantere, at økonomiske aktiviteter, der har potentiale til i væsentlig grad at bidrage til andre miljømål end modvirkning af klimaændringer, ikke fører til væsentlige drivhusgasemissioner. 

(28)Klimaændringer vil sandsynligvis få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien. De tekniske screeningskriterier til sikring af, at økonomiske aktiviteter, der yder et væsentligt bidrag til ét af miljømålene, ikke er til væsentlig skade for tilpasning til klimaændringer, bør derfor finde anvendelse på alle disse økonomiske aktiviteter. Disse kriterier bør sikre, at eksisterende og fremtidige risici, der er af særligt stor betydning for den økonomiske aktivitet, identificeres, og at der gennemføres tilpasningsløsninger for at minimere eller undgå eventuelle tab eller indvirkninger på driftskontinuiteten.

(29)De tekniske screeningskriterier for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" på bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan hindre en sådan bæredygtig anvendelse og beskyttelse. Disse kriterier bør sigte mod at undgå, at økonomiske aktiviteter er til skade for den gode tilstand eller det gode potentiale i vandområder, herunder overfladevand og grundvand, eller for den gode miljøtilstand i havområder ved at kræve, at risici for miljøforringelse identificeres og afhjælpes i overensstemmelse med en forvaltningsplan for udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer eller med medlemsstatens havstrategier.

(30)De tekniske screeningskriterier for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" på omstillingen til en cirkulær økonomi bør skræddersys til de specifikke økonomiske aktiviteter for at sikre, at økonomiske aktiviteter ikke fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer eller fastlåser lineære produktionsmodeller, og at affald undgås eller reduceres og, når det ikke kan undgås, behandles i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Disse kriterier bør ligeledes sikre, at økonomiske aktiviteter ikke underminerer målet om omstilling til en cirkulær økonomi.

(31)De tekniske screeningskriterier for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" på forureningsforebyggelse og -bekæmpelse bør afspejle sektorens særlige kendetegn for at afhjælpe de relevante kilder til og typer af forurening af luft, vand eller jord, idet de eventuelt henviser til de bedste tilgængelige teknik-konklusioner, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 38 .

(32)Kriteriet om "ikke at gøre væsentlig skade" på beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan indebære risici for levesteders, arters eller økosystemers status og tilstand, og bør kræve, at der eventuelt foretages miljøkonsekvensvurderinger eller andre passende vurderinger, og at konklusionerne fra sådanne vurderinger gennemføres. Disse kriterier bør sikre, at aktiviteter, selv i tilfælde, hvor der ikke stilles krav om at foretage en miljøkonsekvensvurdering eller andre passende vurderinger, ikke medfører forstyrrelser for, indfangning af eller drab på retligt beskyttede arter eller forringelse af retligt beskyttede levesteder.

(33)Da klimaændringer sandsynligvis vil få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien, vil samtlige sektorer i økonomien skulle tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima. Der skal derfor i fremtiden fastsættes tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer for alle sektorer og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af de tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, til omstillingen til en cirkulær økonomi, til forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer som fastsat i denne forordning.

(34)Medtagelsen af nye økonomiske aktiviteter, der bidrager til miljømål i henhold til artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, vil udvide anvendelsesområdet for den fremlæggelse af oplysninger, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 8. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 39 , der blev vedtaget på grundlag af artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) 2020/852, bør derfor ændres for at afspejle dette udvidede anvendelsesområde. For at afhjælpe visse tekniske og retlige uoverensstemmelser, der er konstateret siden anvendelsen af delegeret forordning (EU) 2021/2178, bør der også indføres målrettede ændringer af nævnte forordning.

(35)Delegeret forordning (EU) 2021/2178 bør derfor ændres.

(36)Der er en tæt indbyrdes forbindelse mellem de fire miljømål, der er omhandlet i artikel 9, litra c)-f), i forordning (EU) 2020/852 og i nævnte forordnings artikel 12, 13, 14 og 15, for så vidt angår de midler, hvormed et mål nås, og de fordele, som opfyldelsen af et af målene kan have for andre mål. Bestemmelserne om, hvorvidt en økonomisk aktivitet i væsentlig grad bidrager til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, til omstillingen til en cirkulær økonomi, til forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, er således tæt indbyrdes forbundne og hænger tæt sammen med behovet for at udvide de oplysningsforpligtelser, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2178. For at sikre sammenhæng mellem nævnte bestemmelser, som bør træde i kraft på samme tid, for at fremme et samlet overblik over de retlige rammer for interessenter og for at lette anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 er det nødvendigt at samle disse bestemmelser i én enkelt forordning.

(37)For at sikre, at anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 udvikler sig i takt med den videnskabelige, teknologiske, markedsmæssige og politiske udvikling, bør denne forordning regelmæssigt revurderes og om nødvendigt ændres for så vidt angår de aktiviteter, der kan kvalificeres som væsentlige bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, til omstillingen til en cirkulær økonomi, til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer og de dermed forbundne tekniske screeningskriterier.

(38)Nærværende forordning er i overensstemmelse med det mål om klimaneutralitet, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 40 , og sikrer fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. nævnte forordnings artikel 5. Kommissionen vurderede overensstemmelsen mellem de tekniske screeningskriterier for at sikre, at økonomiske aktiviteter, der i væsentlig grad bidrager til et af miljømålene, ikke i væsentlig grad skader modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer og målet og målsætningerne i forordning (EU) 2021/1119, jf. kravene i nævnte forordnings artikel 6, stk. 4.

(39)Det er nødvendigt at give ikkefinansielle og finansielle virksomheder tilstrækkelig tid til at vurdere, hvorvidt deres økonomiske aktiviteter er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i nærværende forordning, og til at rapportere på grundlag af denne vurdering i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2021/2178. Anvendelsesdatoen for denne forordning bør derfor udskydes, mens ændringerne af delegeret forordning (EU) 2021/2178 bør sikre, at ikkefinansielle og finansielle virksomheder har tilstrækkelig tid til at opfylde deres rapporteringskrav i henhold til nævnte forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Tekniske screeningskriterier vedrørende bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan klassificeres som et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag I.

Artikel 2

Tekniske screeningskriterier vedrørende omstillingen til en cirkulær økonomi

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan klassificeres som et væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag II.

Artikel 3

Tekniske screeningskriterier vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af forurening

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan klassificeres som et væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag III.

Artikel 4

Tekniske screeningskriterier vedrørende beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan klassificeres som et væsentligt bidrag til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag IV.

Artikel 5

Ændringer af delegeret forordning (EU) 2021/2178

I delegeret forordning (EU) 2021/2178 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 8 udgår stk. 5.

2)I artikel 10 tilføjes følgende som stk. 6 og 7:

"6.    Fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 offentliggør ikkefinansielle virksomheder kun den andel af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, og økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet, i henhold til forordning [den delegerede forordning om klimaklassificeringssystemet] og afsnit 3.18-3.21, afsnit 6.18-6.20 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139 og afsnit 5.13, 7.8, 8.4, 9.3, 14.1 og 14.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139 af deres samlede omsætning, kapital og driftsudgifter og de kvalitative oplysninger, der er omhandlet i afsnit 1.2 i bilag I, og som er relevante for denne offentliggørelse.

Ikkefinansielle virksomheders nøgleresultatindikatorer omfatter fra den 1. januar 2025 de økonomiske aktiviteter, der er fastsat i forordning [den delegerede forordning om klimaklassificeringssystemet] og afsnit 3.18-3.21, afsnit 6.18-6.20 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139 og afsnit 5.13, 7.8, 8.4, 9.3, 14.1 og 14.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139.

7.    Fra den 1. januar 2024 indtil den 31. december 2025 offentliggør finansielle virksomheder kun:

a)den andel af deres omfattede aktiver, der er eksponeringer for økonomiske aktiviteter, som er økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet, og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, i henhold til i forordning [den delegerede forordning om klimaklassificeringssystemet] og afsnit 3.18-3.21, afsnit 6.18-6.20 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139 og afsnit 5.13, 7.8, 8.4, 9.3, 14.1 og 14.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139

b)de kvalitative oplysninger, der er omhandlet i bilag XI vedrørerende de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i litra a).

Finansielle virksomheders nøgleresultatindikatorer omfatter fra den 1. januar 2026 de økonomiske aktiviteter, der er fastsat i forordning [den delegerede forordning om klimaklassificeringssystemet] og afsnit 3.18-3.21, afsnit 6.18-6.20 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139 og afsnit 5.13, 7.8, 8.4, 9.3, 14.1 og 14.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139."

3)Bilag I, II, III, IV, V, VII, IX og X ændres som angivet i bilag V til nærværende forordning.

4)Bilag VI erstattes af teksten i bilag VI til nærværende forordning.

5)Bilag VIII erstattes af teksten i bilag VII til nærværende forordning.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27.6.2023.

(1)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019) 640 final).

(2)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om "Investment needs assessment and funding availabilities to strengthen EU's Net-Zero technology manufacturing capacity" (SWD(2023) 68 final). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring" (COM(2021) 662 final).Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Revision af gennemførelsen af miljøreglerne 2022 — Udviklingen skal vendes gennem overholdelse af miljøreglerne (COM(2022) 438 final).

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(4)    De seks miljømål som defineret i klassificeringsforordningen er følgende: a) modvirkning af klimaændringer b) tilpasning til klimaændringer c) bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer d) omstilling til en cirkulær økonomi e) forebyggelse og bekæmpelse af forurening og f) beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

(5)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 442 af 9.12.2021, s. 1).

(6)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).

(7)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214 af 9. marts 2022 om ændring af delegeret forordning (EU) 2021/2139 for så vidt angår økonomiske aktiviteter i visse energisektorer og delegeret forordning (EU) 2021/2178 for så vidt angår offentliggørelse af specifikke oplysninger vedrørende disse økonomiske aktiviteter (EUT L 188 af 15.7.2022, s. 1).

(8)    Det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne forordning, indeholder en yderligere præcisering af valget af de sektorer og aktiviteter, der er omfattet.

(9)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(11)    Alle platformens udgivelser kan tilgås her: https://finance.ec.europa.eu/sustainable-finance/overview-sustainable-finance-old/platform-sustainable-finance_en#activities

(12)    Alle indsendte bemærkninger kan tilgås her: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13237-Sustainable-investment-EU-environmental-taxonomy_en .

(13)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Impact Assessment Accompanying the document Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council on the establishment of a framework to facilitate sustainable investment and Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council on disclosures relating to sustainable investments and sustainability risks and amending Directive (EU) 2016/2341 and Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council amending Regulation (EU) 2016/1011 on low carbon benchmarks and positive carbon impact benchmarks" (SWD(2018) 264 final).

(14)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Impact Assessment Report Accompanying the document Commission Delegated Regulation (EU) .../... supplementing Regulation (EU) 2020/852 of the European Parliament and of the Council by establishing the technical screening criteria for determining the conditions under which an economic activity qualifies as contributing substantially to climate change mitigation or climate change adaptation and for determining whether that economic activity causes no significant harm to any of the other environmental objectives" (SWD(2021) 0152 final).

(15)    [Her indsættes en henvisning til arbejdsdokumentets nummer.]

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(17)    EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(19)    Meddelelse fra Kommissionen af 6. juli 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (COM(2021) 390 final).

(20)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 442 af 9.12.2021, s. 1).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(22)    Navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19), Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37) og Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

(23)    Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).

(24)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(25)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020) 98 final).

(26)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi (COM (2018) 028 final).

(27)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU-politikramme for bioplast, biologisk nedbrydelig plast og komposterbar plast (COM (2022) 682 final).

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om udrangerede køretøjer (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(30)    Jf. navnlig artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(31)    Eurostats database, "Statistics Explained", som indeholder data, der er indsamlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1).

(32)    Meddelelse fra Kommissionen af 11. marts 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020) 98 final).

(33)    Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 22/2018, "Unequal exposure and unequal impacts: social vulnerability to air pollution, noise and extreme temperatures in Europe".

(34)    Meddelelse fra Kommissionen af 12. maj 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord" (COM(2021) 400 final).

(35)    Meddelelse fra Kommissionen af 14. oktober 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø (COM (2020) 667 final).

(36)    Meddelelse fra Kommissionen af 11. marts 2019 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Europæiske Unions strategiske tilgang til lægemidler i miljøet (COM(2019) 128 final).

(37)    Det Verdensøkonomiske Forum (2020), "The Global Risks Report 2020".

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(39)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).

(40)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAG I    3

1.Fremstilling3

1.1.Fremstilling, installation og dertil knyttede tjenesteydelser med henblik på lækagekontrolteknologier, der muliggør lækagereduktion og -forebyggelse i vandforsyningssystemer3

2.Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand5

2.1.Vandforsyning5

2.2.Rensning af byspildevand8

2.3.Bæredygtige bykloakeringssystemer10

3.Risikostyring ved katastrofer12

3.1.Naturbaserede løsninger til forebyggelse af og beskyttelse mod oversvømmelses- og tørkerisici12

4.Information og kommunikation16

4.1.Levering af datadrevne IT/OT-løsninger til lækagereduktion16

BILAG I

Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

1.Fremstilling

1.1.Fremstilling, installation og dertil knyttede tjenesteydelser med henblik på lækagekontrolteknologier, der muliggør lækagereduktion og -forebyggelse i vandforsyningssystemer

Beskrivelse af aktiviteten

Den økonomiske aktivitet indbærer fremstilling, installation eller dertil knyttede tjenesteydelser med henblik på lækagekontrolteknologier, der muliggør lækagereduktion og -forebyggelse i vandforsyningssystemer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

2.Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

2.1.Vandforsyning

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse, drift og fornyelse af systemer til drikkevandsopsamling, -behandling og -forsyning baseret på indvinding af naturlige vandressourcer fra overflade- eller grundvandskilder.

Den økonomiske aktivitet indebærer indvinding af vandressourcer, nødvendig behandling for at bringe vandkvaliteten i overensstemmelse med gældende lovgivning og distribution til befolkningen og fødevarevirksomheder i vandrørssystemer.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke kunstvanding og indvinding af vandressourcer med henblik på afsaltning af hav- eller brakvand.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36.00 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

2.2.Rensning af byspildevand

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse, opgradering, drift og fornyelse af infrastrukturen for byspildevand, herunder rensningsanlæg, kloaknet, anlæg til forvaltning af regnvand, sammenkoblinger med spildevandsinfrastrukturen, decentraliserede spildevandsrensningsanlæg, herunder individuelle eller andre relevante systemer, og udledningsstrukturer for behandlet spildevand. Aktiviteten kan omfatte innovative og avancerede behandlinger, herunder fjernelse af mikroforurenende stoffer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

2.3.Bæredygtige bykloakeringssystemer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse, drift og fornyelse af bykloakeringssystemer, der mindsker risikoen for forurening og oversvømmelser ved hjælp af udledninger af byafløb, og som forbedrer kvaliteten og kvantiteten af byvandet ved at udnytte naturlige processer såsom nedsivning og opsamling.

Aktiviteten omfatter bæredygtige bykloakeringssystemer, der fremmer nedsivning, fordampning og andre behandlinger af overfladevand (herunder regnvandsbeholdere, indretning og forvaltning af anlægget, fortove med en permeabel overflade, filterdræn, grøfter, filterstriber, damme, vådområder, regnvandsfaskiner, nedsivningsgrøfter og bassiner, grønne tage, biologiske opsamlingsområder og anordninger til forbehandling af regnvandsoverløb, herunder sandfiltre eller anordninger til fjernelse af bundslam 10 ) og andre innovative systemer.

Aktiviteten omfatter ikke naturbaserede løsninger til forebyggelse af og beskyttelse mod oversvømmelses- og tørkerisici uden for bymiljøet (se afsnit 3.1 i dette bilag).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36.00, E37.00 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

3.Risikostyring ved katastrofer

3.1.Naturbaserede løsninger til forebyggelse af og beskyttelse mod oversvømmelses- og tørkerisici

Beskrivelse af aktiviteten

Planlægning, opførelse, udvidelse og drift af omfattende naturbaseret håndtering af oversvømmelser eller tørke og foranstaltninger til genopretning af kystnære akvatiske økosystemer, akvatiske overgangsøkosystemer og indre farvandes akvatiske økosystemer, som bidrager til at forebygge og beskytte mod oversvømmelser og tørke og øger den naturlige vandbinding, biodiversitet og vandkvalitet.

Disse omfattende naturbaserede foranstaltninger til håndtering af oversvømmelser eller tørke anvendes i bynære områder, landdistrikter og kystområder og koordineres for det enkelte vandløbsopland, på regionalt eller lokalt plan, f.eks.på kommunalt plan.

Den økonomiske aktivitet omfatter:

a)foranstaltninger vedrørende floder eller søer, herunder:

i)udvikling af plantevækst langs bredderne ved vandløb eller på flodsletter eller genopretning af flodsletter, herunder genetablering af en flods eller en søs sammenløb med dens flodslette eller forbedring af afløbskanaler/sideløb for at genoprette flodslettens bindingskapacitet og dets økosystems funktion

ii)gendannelse af en flods slyngninger ved at skabe en ny mæanderslyngning eller ved at gendanne forbindelsen mellem isolerede mæanderslyngninger (hesteskosøer) eller ved at gendanne forbindelsen mellem en sø eller en gruppe af søer og en flod

iii)gendannelse af en flods langsgående løb og sideløb (herunder hesteskosøer) ved at fjerne forældede barrierer, herunder dæmninger og sluseanlæg eller små barrierer på tværs af eller langs floden

iv)erstatning af beskyttelse af kunstige flodbredder eller søbredder med naturbaserede løsninger, som skal stabilisere flodbredder eller -lejer, som foranstaltninger til gendannelse af floder eller søer

v)foranstaltninger, der har til formål at forbedre diversificeringen af flodens eller søens dybde og bredde, for at der opstår flere forskellige levesteder

b)vådområdeforanstaltninger, herunder:

i)installation af grøfter med henblik på genfugtning, fjernelse af dræningsanlæg, udskiftning med anlæg, der styrer udledningen, eller tilbagerykning af diger for at muliggøre oversvømmelse

ii)oprettelse af opførte vådområder med henblik på vandbinding og -behandling, både på land og langs med ubevoksede vandområder, i land- og byområder

iii)regnvandsbassiner og opsamlingsdamme

c)kystforanstaltninger, herunder:

i)bevaring eller gendannelse af kystvådområder, herunder mangroveskove eller havgræsenge, der fungerer som naturlige barrierer

ii)foranstaltninger bestående af morfologiske ændringer og fjernelse af barrierer for at minimere behovet for kunstig kystfodring og forbedre kystøkosystemernes tilstand, som begrundes på grundlag af en undersøgelse af sedimentbalancen

iii)forstærkning og gendannelse af klitter, herunder plantning af klitbevoksning

iv)bevarelse eller gendannelse af kystnære rev

v)sandtilførsler i det kystnære område

d)foranstaltninger til forvaltning af hele vandløbsoplandet, herunder:

i)foranstaltninger til arealforvaltning, herunder skovplantning ved reservoirer i afvandingsområder, beskyttelsesområder for kilder eller udspring og vandløbsoplandets udspring og øvre løb generelt

ii)genopretning af naturlig nedsivning med henblik på grundvandsdannelse ved at lette eller øge jordens bindingskapacitet og nedsivningen

iii)styret grundvandsdannelse 13 .

Aktiviteten omfatter ikke mindre naturbaserede løsninger til reduktion af oversvømmelser og tørke, herunder grønne og blå løsninger, der anvendes i byområder, såsom grønne tage, grøfter, permeable overflader og nedsivningsbassiner til forvaltning af overfladevand fra byer eller bæredygtige bykloakeringssystemer (se afsnit 2.3 i dette bilag).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode F42.91 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

4.Information og kommunikation

4.1.Levering af datadrevne IT/OT-løsninger til lækagereduktion

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten indebærer fremstilling, udvikling, installation, udrulning, vedligeholdelse, reparation eller levering af liberale tjenesteydelser, herunder teknisk rådgivning i forbindelse med udformning eller overvågning, med henblik på datadrevne løsninger baseret på informationsteknologi (IT) eller operationel teknologi (OT) 21 til kontrol, styring, reduktion og afbødning af lækager i vandforsyningssystemer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36, F42.99 og J62, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Tillæg A: Generiske kriterier for DNSH til tilpasning til klimaændringer

I. Kriterier

II. Klassificering af klimarelaterede farer 31

Tillæg C: Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier

Tillæg D: Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

(1)    For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås.

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(3)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/679 af 19. januar 2022 om oprettelse af en observationsliste for stoffer og forbindelser, der anses for problematiske i forhold til drikkevand, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 (EUT L 124 af 27.4.2022, s. 41).

(4)    Infrastrukturlækageindekset (ILI) beregnes som aktuelt årligt reelt tab (CARL)/uundgåeligt årligt reelt tab (UARL). Det aktuelle årlige reelle tab (CARL) repræsenterer det reelle vandtab i forsyningsnettet (dvs. vand, der ikke leveres til slutbrugerne). Det uundgåelige årlige reelle tab (UARL) tager hensyn til, at der altid vil være lækager i et vandforsyningsnet. UARL beregnes på basis af faktorer som nettets samlede længde, antal tilslutninger og vandtrykket under drift.

(5)    For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås.

(6)    For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås.

(7)    Ved personækvivalent (PE) forstås den mængde organisk stof, der kan nedbrydes biologisk med et fem-døgns biokemisk iltforbrug (BOD5) på 60 g ilt pr. dag.

(8)    F.eks. i tråd med IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser for spildevandsrensning, udgave af [vedtagelsesdato], som kan tilgås her: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/pdf/5_Volume5/19R_V5_6_Ch06_Wastewater.pdf.

(9)    Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6).

(10)    Som defineret i dokumentet fra JRC's publikationsdatabase — "Best Environmental Management Practice for the Public Administration Sector" (europa.eu).

(11)    For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås.

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).

(13)    Styret grundvandsdannelse er "processen med bevidst at øge tilførslen af overfladevand fra et andet sted til et grundvandsreservoir med henblik på efterfølgende genvinding eller for at opnå miljømæssige fordele".

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).

(15)    Meddelelse fra Kommissionen af 20. maj 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's biodiversitetsstrategi for 2030: atter mere natur i vores liv (COM(2020) 380 final).

(16)    Ved "areal med stort kulstoflager" forstås vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer, jf. artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(17)    "EU Construction and Demolition Waste Management", september 2016: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/20509/.

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

(19)    Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(21)    "Datadrevne IT- eller OT-løsninger" omfatter produkter, sensorer, analyser og anden software, der kan sammenkobles, samt informations- og kommunikationsteknologi (IKT) med henblik på overførsel, lagring og visning af data og systemstyring.

(22)    For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås.

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (omarbejdning) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning) (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(25)    Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).

(26)    Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(27)    "Assessments Reports on Climate Change: Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(28)    Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(29)    Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester. (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/research/environment/index.cfm?pg=nbs).

(30)    Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(31)    Listen over klimarelaterede farer i denne tabel er ikke udtømmende og udgør kun en vejledende liste over de mest udbredte farer, der som minimum skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af klimarisici og sårbarhed.

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1).

(34)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1).

(35)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF. (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(36)    Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, markedsføring eller anvendelse af de stoffer, der er omhandlet i litra f), når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.

(37)    Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, forekomst i det endelige produkter eller output eller markedsføring af de stoffer, der er omhandlet i dette afsnit, når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.

(38)    Den procedure, hvorefter den kompetente myndighed afgør, om projekter, der er opført i bilag II til direktiv 2011/92/EU, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv).

(39)    For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der kræver gennemførelse af en VVM eller screening, f.eks. "IFC's Performance Standard 1: Assessment and Management of Environmental and Social Risks".

(40)    I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der tager sigte på bevaring af naturlige levesteder, vilde dyr og planter, og som kræver 1) en screeningprocedure for at fastslå, om der for en given aktivitet er behov for en passende vurdering af de mulige indvirkninger på beskyttede levesteder og arter; 2) en sådan passende vurdering, hvor screeningen viser, at den er nødvendig, f.eks. "IFC Performance Standard 6: Biodiversity Conservation and Sustainable Management of Living Natural Resources".

(41)    Disse foranstaltninger er blevet udpeget for at sikre, at projektet, planen eller aktiviteten ikke har nogen væsentlige indvirkninger på bevaringsmålene for det beskyttede areal.

INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAG II    2

1.Fremstilling2

1.1.Fremstilling af plastemballage2

1.2.Fabrikanter af elektrisk og elektronisk udstyr7

2.Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand16

2.1.Genvinding af fosfor fra spildevand16

2.2.Produktion af alternative vandressourcer til andre formål end drikkevand17

2.3.Indsamling og transport af ikkefarligt og farligt affald19

2.4.Behandling af farligt affald22

2.5.Nyttiggørelse af bioaffald ved anaerob nedbrydning eller kompostering25

2.6.Rensning og demontering af udtjente produkter27

2.7.Sortering og nyttiggørelse af materiale fra ikkefarligt affald30

3.Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom32

3.1.Opførelse af nye bygninger32

3.2.Renovering af eksisterende bygninger37

3.3.Nedrivning af bygninger og andre konstruktioner41

3.4.Vedligeholdelse af veje og motorveje44

3.5.Anvendelse af beton i bygge- og anlægsarbejder46

4.Information og kommunikation50

4.1.Levering af datadrevne IT/OT-løsninger50

5.Tjenesteydelser55

5.1.Reparation, istandsættelse og genfremstilling55

5.2.Salg af reservedele58

5.3.Forberedelse med henblik på genbrug af udtjente produkter og produktkomponenter60

5.4.Salg af brugte varer63

5.5."Produkt som en tjenesteydelse" og andre cirkulære brugs- og resultatorienterede tjenestemodeller67

5.6.Markedsplads for handel med brugte varer med henblik på genbrug69

BILAG II

Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til omstillingen til en cirkulær økonomi, og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

1.Fremstilling

1.1.Fremstilling af plastemballage 

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af plastemballage

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C22.22 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

1.2.Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr til industri-, erhvervs- og forbrugsformål

Denne aktivitet omfatter fremstilling af genopladelige og ikkegenopladelige transportable batterier 20 . Aktiviteten omfatter ikke fremstilling af andre batterikategorier.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C26 og C27, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

2.Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

2.1.Genvinding af fosfor fra spildevand

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, opgradering, drift og fornyelse af anlæg til genvinding af fosfor fra rensningsanlæg for byspildevand (vandfase og slam) og fra materialer (dvs. aske) efter termisk oxidation (dvs. forbrænding) af spildevandsslam.

Den økonomiske aktivitet omfatter kun anlæg og processer, der muliggør genvinding af fosfor, og ikke de foregående trin, såsom spildevandsrensning- eller forbrændingsanlæg.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E37.00, E38.32 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

2.2.Produktion af alternative vandressourcer til andre formål end drikkevand

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse, drift og fornyelse af anlæg til produktion af genvundet vand 40 , anlæg til opsamling af regn- og overfladevand og anlæg til opsamling og behandling af gråt vand 41 .

Disse alternative vandressourcer anvendes til at erstatte vand fra indvinding eller fra forsyningssystemerne til drikkevand og kan anvendes til grundvandsdannelse, kunstvanding, industriel genbrug, fritidsformål og enhver anden kommunal anvendelse.

Den økonomiske aktivitet omfatter kun de anlæg og processer, der gør det muligt at genbruge vandet, såsom anlæg til grundvandsdannelse eller opbevaring af overfladevand, og omfatter ikke de tidligere trin, såsom primære og sekundære trin i spildevandsrensningsanlægget eller de efterfølgende trin, der er nødvendige for den endelige genbrug af disse alternative vandressourcer, såsom vandingsanlæg.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke afsaltning (jf. afsnit 5.13 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139).

Denne økonomiske aktivitet omfatter ikke drikkevandsforsyning (jf. afsnit 2.1 i bilag I).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

2.3.Indsamling og transport af ikkefarligt og farligt affald

Beskrivelse af aktiviteten

Særskilt indsamling og transport af ikkefarligt og farligt 44 affald, der har forberedelse med henblik på genbrug 45 eller genanvendelse 46 for øje, herunder opførelse, drift og opgradering af anlæg med tilknytning til indsamling og transport af sådanne typer affald, f.eks. genbrugsstationer og affaldsoverførselsstationer, som et middel til nyttiggørelse af materiale.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.11, E38.12 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

2.4.Behandling af farligt affald

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, opgradering og drift af særlige anlæg til behandling af farligt affald som et middel til at udføre materialenyttiggørelsesprocesser.

Denne økonomiske aktivitet omfatter både materialenyttiggørelsesprocesser på stedet og i anlæg af affald, der er klassificeret som farligt affald i overensstemmelse med den europæiske affaldsliste, der er opstillet ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF 51 , og i overensstemmelse med bilag III til direktiv 2008/98/EF. Dette omfatter følgende strømme:

a)genanvendelse eller regenerering af opløsningsmidler

b)regenerering af syrer og baser

c)genanvendelse eller genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser

d)nyttiggørelse af komponenter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse

e)nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer

f)genraffinering af oliesmøremidler og andet industriolieaffald (undtagen til anvendelse som brændstof eller forbrænding).

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke genbrug af stoffer, der ikke kan betragtes som affald, såsom biprodukter eller restprodukter fra produktionsaktiviteter, jf. artikel 5 i direktiv 2008/98/EF.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke nyttiggørelse af materialer fra batterier, affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), udrangerede køretøjer, uorganiske materialer fra forbrændingsprocesser såsom aske, slagger eller støv. Den økonomiske aktivitet omfatter ikke behandling og nyttiggørelse af nukleart affald.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E38.22, E38.32 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

2.5.Nyttiggørelse af bioaffald ved anaerob nedbrydning eller kompostering

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald gennem anaerob nedbrydning eller kompostering med deraf følgende produktion og anvendelse af biogas, biomethan, afgasset biomasse, kompost eller kemikalier.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.21 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

2.6.Rensning og demontering af udtjente produkter

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, drift og opgradering af anlæg til demontering og rensning af komplekse udtjente produkter, løsøre og deres komponenter til materialenyttiggørelse eller forberedelse med henblik på genbrug af komponenter.

Den økonomiske aktivitet omfatter demontering af udtjente produkter og løsøre og komponenter hertil af enhver art, f.eks. biler, skibe og elektrisk og elektronisk udstyr, med henblik på materialenyttiggørelse.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke behandling af batterier, der stammer fra særskilt indsamling, eller som fjernes under demonterings- og rensningsaktiviteter, og nedrivning af bygninger og andre konstruktioner (se punkt 3.3 i dette bilag).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.31, E38.32 og E42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

2.7.Sortering og nyttiggørelse af materiale fra ikkefarligt affald

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, opgradering og drift af anlæg beregnet til sortering eller nyttiggørelse af ikkefarlige affaldsstrømme til sekundære råmaterialer af høj kvalitet ved hjælp af en mekanisk omdannelsesproces.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke sortering og nyttiggørelse af brændbare fraktioner fra blandet restaffald til fremstilling af affaldsbaseret brændsel, f.eks. i anlæg til mekanisk og biologisk behandling.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.32 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

3.Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom

3.1.Opførelse af nye bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Udvikling af byggeprojekter i forbindelse med beboelsesejendomme og erhvervsbygninger ved at kombinere finansielle, tekniske og fysiske midler med henblik på at sælge byggeprojekter ved levering eller på et senere tidspunkt samt opførelse af komplette beboelsesejendomme eller erhvervsbygninger for egen regning med henblik på salg eller på honorar- eller kontraktbasis.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F41.1, F41.2 og F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

3.2.Renovering af eksisterende bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Bygge- og anlægsarbejder eller forberedelse heraf

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F41 og F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

3.3.Nedrivning af bygninger og andre konstruktioner

Beskrivelse af aktiviteten

Nedrivning af bygninger, veje og start- og landingsbaner, jernbaner, broer, tunneller, spildevandsrensningsanlæg, vandrensningsanlæg, rørledninger, brønde og borehuller, kraftværker, kemiske anlæg, dæmninger og reservoirer, miner og stenbrud, offshore-anlæg, kystnære arbejder, havne, vandvejsarbejder eller inddragelse af jordarealer og landindvinding 114 .

For projekter i forbindelse med aktiviteterne "Opførelse af nye bygninger" eller "Renovering af eksisterende bygninger" (se punkt 3.1 og 3.2 i dette bilag), hvor nedrivningsarbejdet og bygge- og renoveringsarbejdet indgår i købet i henhold til samme kontrakt, finder de tekniske screeningskriterier for bygge- og renoveringsaktiviteterne anvendelse.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke nedrivning af bygninger og andre konstruktioner, der udføres som led i aktiviteten "Oprydning af forurenede arealer og områder" (se punkt 2.4 i bilag III).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode F43.1 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

3.4.Vedligeholdelse af veje og motorveje

Beskrivelse af aktiviteten

Ved vedligeholdelse af gader, veje og motorveje, andre køretøjs- og fodgængerveje, overfladearbejde på gader, veje, motorveje, broer, tunneler, start- og landingsbaner på flyvepladser, rulleveje og forpladser forstås alle foranstaltninger, der er truffet for at opretholde og genoprette vejenes driftsegnethed 123 og serviceniveau 124 . For broer og tunneler omfatter den økonomiske aktivitet kun vedligeholdelse af den vej, der ligger på broen eller går gennem tunnelen. Det omfatter ikke vedligeholdelse af selve broen eller tunnelen.

Den økonomiske aktivitet omfatter rutinemæssig vedligeholdelse, som kan planlægges regelmæssigt. Den økonomiske aktivitet omfatter også forebyggende vedligeholdelse og rehabilitering, der defineres som arbejde, der udføres for at bevare eller genoprette driftsegnetheden og forlænge en eksisterende vejs driftslevetid 125 . Vedligeholdelsen er hovedsagelig rettet mod vejbelægningsstyring og vedrører kun følgende hovedelementer i vejen: bindelag, vejbelægning og betonplader. De veje, der er omfattet af denne økonomiske aktivitet, består af asfalt, beton eller en kombination af disse to.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode F42.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

3.5.Anvendelse af beton i bygge- og anlægsarbejder

Beskrivelse af aktiviteten

Anvendelse af beton til nybyggeri, genopbygning eller vedligeholdelse 132 af bygge- og anlægsarbejder, undtagen vejbelægninger af beton på følgende elementer: gader, motorveje, andre køretøjs- og fodgængerveje, broer, tunneler og start- og landingsbaner på flyvepladser, rulleveje og forpladser, der er omfattet af den økonomiske aktivitet "Vedligeholdelse af veje og motorveje" (se punkt 3.4 i dette bilag).

En økonomisk aktivitet i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42.12, F42.13, F42.2 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

4.Information og kommunikation

4.1.Levering af datadrevne IT/OT-løsninger

Beskrivelse af aktiviteten

Med aktiviteten fremstilles, udvikles, installeres, udrulles, vedligeholdes, repareres eller leveres liberale tjenesteydelser, herunder teknisk rådgivning i forbindelse med udvikling eller overvågning af:

a)software- 149 og informationsteknologisystemer (IT) eller operationelle teknologisystemer (OT) 150 , herunder løsninger baseret på kunstig intelligens (AI), f.eks. til automatiseret maskinlæring, som er udviklet med henblik på fjernovervågning og prædiktiv vedligeholdelse, herunder systemer til:

i)fjernindsamling, behandling, overførsel og lagring af data fra udstyr, produkter eller infrastruktur under deres anvendelse eller drift

ii)analyse af dataene og generering af indsigt i udstyrets, produktets eller infrastrukturens operationelle ydeevne og tilstand

iii)levering af fjernvedligeholdelse og anbefalinger om foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå driftsfejl og vedligeholde udstyret, produktet eller infrastrukturen i en optimal driftstilstand og forlænge deres levetid og reducere ressourceforbrug og affald

b)følge- og sporingssoftware og IT- eller OT-systemer, der er udviklet med henblik på identifikation, følge og sporing af materialer, produkter og aktiver gennem deres respektive værdikæder (herunder digitale materiale- og produktpas) med det primære formål at understøtte materialestrømmes og produkters cirkularitet eller andre mål, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852

c)software til livscyklusvurdering, som understøtter livscyklusvurderingen og den tilhørende rapportering for produkter, udstyr eller infrastrukturer

d)designsoftware og teknisk software, som understøtter miljøvenligt design af produkter, udstyr og infrastruktur, herunder affaldshåndtering og ressourceeffektivitet

e)software til leverandørstyring, der understøtter grønne indkøb af materialer, produkter og tjenesteydelser med lav miljøpåvirkning, men som udelukker drift af markedspladser, der støtter handel med sådanne varer

f)software til styring af ydeevnen i hele livscyklussen, som understøtter overvågning og vurdering af produkters, udstyrs eller infrastrukturers ydeevne med hensyn til cirkularitet i hele deres livscyklus.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C26, C27, J58.29, J61, J62 og J63.1, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra l), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

5.Tjenesteydelser

5.1.Reparation, istandsættelse og genfremstilling

Beskrivelse af aktiviteten

Reparation 158 , istandsættelse 159 og genfremstilling 160 af varer, som en kunde (fysisk eller juridisk person) tidligere har anvendt til det tilsigtede anvendelsesformål.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke udskiftning af hjælpematerialer 161 såsom printerblæk, tonerpatroner, smøremidler til bevægelige dele eller batterier.

Den økonomiske aktivitet vedrører produkter, der er fremstillet ved økonomiske aktiviteter, der er klassificeret under NACE-koderne C13 Fremstilling af tekstiler, C14 Fremstilling af beklædningsartikler, C15 Fremstilling af læder og lædervarer, C16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer, C22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter, C23.3 Fremstilling af byggematerialer af ler, C23.4 Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter, C25.1 Fremstilling af metalkonstruktioner, C25.2 Fremstilling af tanke og beholdere af metal, C25.7 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter, C25.9 Fremstilling af andre færdige metalprodukter, C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj, C28.25 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), C28.93 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, C28.94 Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, C28.95 Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap, C28.96 Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi, C31 Fremstilling af møbler og C32 Anden fremstillingsvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-koder som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

5.2.Salg af reservedele

Beskrivelse af aktiviteten

Salg af reservedele 164

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke udskiftning af hjælpematerialer såsom printerblæk, tonerpatroner, smøremidler til bevægelige dele eller batterier og vedligeholdelse.

Den økonomiske aktivitet vedrører reservedele, der anvendes i produkter fremstillet ved økonomiske aktiviteter, som er klassificeret under NACE-koderne C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj og C31 Fremstilling af møbler.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig G46 og G47, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

5.3.Forberedelse med henblik på genbrug af udtjente produkter og produktkomponenter

Beskrivelse af aktiviteten

Forberedelse med henblik på genbrug af produkter og komponenter, når de er udtjent 168 .

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke reparationsaktiviteter, der udføres i produktets anvendelsesfase.

Den økonomiske aktivitet vedrører produkter og komponenter heraf, der er fremstillet ved økonomiske aktiviteter, der er klassificeret under NACE-koderne C13 Fremstilling af tekstiler, C14 Fremstilling af beklædningsartikler, C15 Fremstilling af læder og lædervarer, C16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer, C18 Trykning og reproduktion af indspillede medier, C22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter, C23.3 Fremstilling af byggematerialer af ler, C23.4 Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter, C25.1 Fremstilling af metalkonstruktioner, C25.2 Fremstilling af tanke og beholdere af metal, C25.7 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter, C25.9 Fremstilling af andre færdige metalprodukter, C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj, C28.25 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), C28.93 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, C28.94 Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, C28.95 Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap, C28.96 Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi, C29 Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, C30.1 Bygning af skibe og både, C30.2 Fremstilling af lokomotiver og andet rullende materiel til jernbaner og sporvej, C30.3 Fremstilling af luft- og rumfartøjer o.l., C30.9 Fremstilling af transportmidler i.a.n., C31 Fremstilling af møbler og C32 Anden fremstillingsvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

5.4.Salg af brugte varer

Beskrivelse af aktiviteten

Salg af brugte varer, som en kunde (fysisk eller juridisk person) tidligere har anvendt til det tilsigtede anvendelsesformål, eventuelt efter reparation, istandsættelse eller genfremstilling.

Den økonomiske aktivitet vedrører produkter, der er fremstillet ved økonomiske aktiviteter, der er klassificeret under NACE-koderne C13 Fremstilling af tekstiler, C14 Fremstilling af beklædningsartikler, C15 Fremstilling af læder og lædervarer, C16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer, C18 Trykning og reproduktion af indspillede medier, C22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter, C23.3 Fremstilling af byggematerialer af ler, C23.4 Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter, C25.1 Fremstilling af metalkonstruktioner, C25.2 Fremstilling af tanke og beholdere af metal, C25.7 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter, C25.9 Fremstilling af andre færdige metalprodukter, C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj, C28.25 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), C28.93 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, C28.94 Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, C28.95 Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap, C28.96 Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi, C29 Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, C31 Fremstilling af møbler og C32 Anden fremstillingsvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig G46 og G47, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

5.5."Produkt som en tjenesteydelse" og andre cirkulære brugs- og resultatorienterede tjenestemodeller

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten giver kunder (fysisk eller juridisk person) adgang til produkter gennem tjenestemodeller, som enten er brugsorienterede tjenesteydelser, hvor produktet stadig er yderst vigtigt, men hvor ejerskabet forbliver hos udbyderen, og produktet leases, deles, lejes eller samles, eller resultatorienteret, hvor betalingen er foruddefineret, og det aftalte resultat (dvs. betaling pr. tjenesteenhed) leveres.

Den økonomiske aktivitet omfatter produkter, der er fremstillet ved økonomiske aktiviteter, der er klassificeret under NACE-koderne C13 Fremstilling af tekstiler, C14 Fremstilling af beklædningsartikler, C15 Fremstilling af læder og lædervarer, C16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer, C22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter, C23.3 Fremstilling af byggematerialer af ler, C23.4 Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter, C25.1 Fremstilling af metalkonstruktioner, C25.2 Fremstilling af tanke og beholdere af metal, C25.7 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter, C25.9 Fremstilling af andre færdige metalprodukter, C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj, C28.25 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), C28.93 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, C28.94 Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, C28.95 Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap, C28.96 Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi, C31 Fremstilling af møbler og C32 Anden fremstillingsvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig G46, G47 og N.77, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

5.6.Markedsplads for handel med brugte varer med henblik på genbrug

Beskrivelse af aktiviteten

Udvikling og drift af markedspladser 182 og forhandlerplatforme 183 med henblik på handel (salg eller udveksling) med brugte produkter, materialer eller komponenter til genbrug, hvor markedspladserne og forhandlerplatformene fungerer som mellemled for at sætte købere, der søger en tjeneste eller et produkt, i forbindelse med sælgere eller udbydere af disse produkter eller tjenesteydelser.

Den økonomiske aktivitet omfatter markedspladser og forhandlerplatforme, der understøtter salg af B2B, B2C og customer to customer (C2C). Aktiviteten omfatter tjenesteydelser såsom at sætte køber og sælger i forbindelse med hinanden, betalings- eller leveringstjenester.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke engros- eller detailhandel med brugte varer.

Den økonomiske aktivitet vedrører produkter, der er fremstillet ved økonomiske aktiviteter, der er klassificeret under NACE-koderne C10 Fremstilling af fødevare, C11 Fremstilling af drikkevarer, C13 Fremstilling af tekstiler, C14 Fremstilling af beklædningsartikler, C15 Fremstilling af læder og lædervarer, C16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer, C17 Fremstilling af papir og papirvarer, C18 Trykning og reproduktion af indspillede medier, C22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter, C23.3 Fremstilling af byggematerialer af ler, C23.4 Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter, C24 Fremstilling af metal, C25.1 Fremstilling af metalkonstruktioner, C25.2 Fremstilling af tanke og beholdere af metal, C25.7 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter, C25.9 Fremstilling af andre færdige metalprodukter, C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj, C28.25 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), C28.93 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, C28.94 Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, C28.95 Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap, C28.96 Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi, C31 Fremstilling af møbler og C32 Anden fremstillingsvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig J58.29, J61, J62 og J63.1, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra l), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Tillæg A: Generiske kriterier for DNSH til tilpasning til klimaændringer

I. Kriterier

II. Klassificering af klimarelaterede farer 190

Tillæg B: Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Tillæg C: Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier

Tillæg D: Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

(1)    Ved "kontaktfølsom emballage" forstås emballage, der er bestemt til anvendelse i emballeringsformål, der falder inden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 004 af 7.1.2019, s. 43), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

(2)    "Kan genbruges" og "genbrugssystem" defineres og gennemføres i overensstemmelse med kravene til systemer for genbrug af emballage EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald, herunder eventuelle standarder vedrørende antallet af cyklusser i et genbrugssystem.

(3)    Kommissionen vil tage disse betingelser op til revision, når revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10) er blevet vedtaget.

(4)    Ved bæredygtige råmaterialer fra bioaffald forstås industrielt bioaffald og kommunalt bioaffald, men ikke primær biomasse, idet der ikke foreligger juridisk bindende bæredygtighedskriterier herfor.

(5)    Kommissionen vil tage disse betingelser op til revision, når revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10) er blevet vedtaget.

(6)    Ved "emballageenhed" forstås en enhed som helhed, herunder integrerede eller separate komponenter, der tilsammen tjener et emballeringsformål, såsom pakning, beskyttelse, håndtering, levering eller præsentation af produkter, og herunder separate enheder af multipak- eller transportemballage, hvis de bortskaffes inden ankomst til salgsstedet.

(7)    Ved "genanvendelsesandel" forstås den andel af affaldsproduktionen, der genanvendes.

(8)    ISO 16290:2013, "Space systems — Definition of the Technology Readiness Levels (TRLs) and their criteria of assessment" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/obp/ui/#iso:std:iso:16290:ed-1:v1:en) .  

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(10)    Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 af 15. december 2021 om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 471 af 30.12.2021, s. 1).

(11)    ISO-standard 14067:2018, "Greenhouse gases – carbon footprint of products – requirements and guidelines for quantification" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(12)    ISO standard 14064-1:2018, Greenhouse gases — Part 1: Specification with guidance at the organization level for quantification and reporting of greenhouse gas emissions and removals" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(13)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902 af 30. maj 2016 om fastlæggelse af konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (EUT L 152 af 9.6.2016, s. 23).

(14)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2427 af 6. december 2022 om fastsættelse af konklusioner om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor (EUT L 318 af 12.12.2022, s. 157).

(15)    "Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the Production of Polymers" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/pol_bref_0807.pdf).

(16)    "Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the Large Volumes Inorganic Chemicals- Solids and Others industry" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf).

(17)    "Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the manufacture of Large Volume Inorganic Chemicals - Ammonia, Acids and Fertilisers" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf ).  

(18)    "The Best Available Techniques Reference Document (BREF) for Manufacture of Organic Fine Chemicals" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/ofc_bref_0806.pdf).

(19)    "The Best Available Techniques Reference Document (BREF) for the production of speciality inorganic chemicals (SIC)" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/reference/production-speciality-inorganic-chemicals).

(20)    Ved "transportabelt batteri" forstås ethvert batteri, der er forseglet og vejer mindre end eller lig med 5 kg, og som ikke er konstrueret til industrielle formål. Et transportabelt batteri er hverken et traktionsbatteri eller et bilbatteri.

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).

(24)    Ved "reparerbarhedsklasse" forstås en klasse, der angiver en vares mulighed for at blive repareret på grundlag af en metode, der er fastlagt i overensstemmelse med EU-retten [pladsholder: Artikel XX i energimærkningsloven].

(25)    Ved "professionel reparatør" forstås en operatør eller virksomhed, der yder reparationstjenester og professionel vedligeholdelse af produkter, der henhører under denne aktivitet.

(26)    Vigtige reservedele er dele, der anvendes til reparation eller istandsættelse af et defekt produkt. For produkter, der er omfattet af krav vedrørende tilgængeligheden af reservedele i henhold til direktiv 2009/125/EF og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktiv, anses de vigtige reservedele for at være dem, der er opført i bilaget til den seneste gennemførelsesretsakt for hver produktgruppe.

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28).

(28)    "I4R Platform" (udgave af [vedtagelsesdato]: available at https://i4r-platform.eu/about/).

(29)    Kritiske råstoffer defineres som de elementer, der er opført på EU's liste over råstoffer af kritisk betydning (fastlagt ved meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed (COM(2020) 474 final)) eller anden relevant EU-lovgivning.

(30)    Udgave af 16. juni 2023, som kan tilgås her: https://echa.europa.eu/scip-database.

(31)    IEC 62474 — "Material Declaration for Products of and for the Electrotechnical Industry".

(32)    IEC 82474 — "Material declaration — Part 1: General requirements".

(33)    EN 45555:2019 "General methods for assessing the recyclability and recoverability of energy-related products".

(34)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/XXXX om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020.

(35)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

(36)    Kravet er rettet mod de tre bedste ibrugtagne energieffektivitetsklasser, hvor der i det mindste findes nogle produkter på markedet. For at forstå, hvilke klasser der er de bedste ibrugtagne klasser, hvor der i det mindste findes nogle produkter på markedet, udarbejder Den europæiske produktdatabase for energimærkning en oversigt over de tilgængelige produkter på markedet (baseret på officielle data).

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 af 5. juni 2019 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003 (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 1).

(40)     Ved "genvundet vand" forstås byspildevand, der er blevet renset i overensstemmelse med kravene i direktiv 91/271/EØF, og som er resultatet af yderligere rensning i et genvindingsanlæg.

(41)    Ved "gråt vand" forstås ubehandlet spildevand, der ikke er forurenet i forbindelse med toiletudledning. Gråt vand omfatter spildevand fra badekar, brusere, vaske i badeværelser, vaskemaskiner til tøj og vaske i vaskerier.

(42)    Som fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).

(43)    F.eks. ud fra IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser for spildevandsrensning (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipccnggip.iges.or.jp/public/2019rf/pdf/5_Volume5/19R_V5_6_Ch06_Wastewater.pdf).

(44)    Ved "farligt affald" forstås affald, der udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). Det omfatter strømme såsom fraktioner af farligt affald produceret af husholdninger, olieaffald, batterier, urenset affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), urensede udrangerede køretøjer, medicinsk affald osv. En omfattende klassificering af farligt affald findes i den europæiske affaldsliste (Kommissionens beslutning 2000/532/EF).

(45)    Ved "forberedelse med henblik på genbrug" forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning.

(46)    Ved "genanvendelse" forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(47)    Dette omfatter tekstiler, tøj/beklædningsartikler, fodtøj og tilbehør såsom bælter eller hatte.

(48)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(49)    Se Europa-Kommissionens "Guidance for separate collection of municipal waste", afsnit 3.1 ("Economic incentives"), som kan tilgås her: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/bb444830-94bf-11ea-aac4-01aa75ed71a1 .

(50)    I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

(51)    Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).

(52)    Ved "produktionsprocesser" forstås enhver form for økonomisk aktivitet, der producerer et materiale, et produkt eller et aktiv. Ved "nyttiggjorte materialer" forstås resultatet af nyttiggørelsesprocessen.

(53)    Kommissionens henstilling af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).

(54)    ISO 14067:2018(en), "Greenhouse gases — Carbon footprint of products — Requirements and guidelines for quantification" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/obp/ui#iso:std:iso:14067:ed-1:v1:en.

(55)    ISO 14064-1:2018(en), "Greenhouse gases — Part 1: Specification with guidance at the organization level for quantification and reporting of greenhouse gas emissions and removals" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/obp/ui/#iso:std:iso:14064:-1:en.

(56)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august 2018 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår affaldsbehandling (EUT L 208 af 17.8.2018, s. 38).

(57)    Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(58)    EN 13432:2000 "Packaging - Requirements for packaging recoverable through composting and biodegradation – Test scheme and evaluation criteria for the final acceptance of packaging".

(59)    Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(60)    Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(61)    Et stof, en blanding eller en komponent er identificerbar, hvis det med overvågning kan kontrolleres, at behandlingen er miljømæssigt forsvarlig

(62)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2323 af 19. december 2016 om den europæiske liste over skibsophugningsanlæg i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe (EUT L 345 af 20.12.2016, s. 119).

(63)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1).

(64)    På EU-plan er de gældende krav for WEEE fastsat i direktiv 2012/19/EU og for udrangerede køretøjer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).

(65)    EN 50625-1:2014 "Collection, logistics & Treatment requirements for WEEE – Part 1: General treatment requirements."

(66)    EN 50625-2-1:2014 "Collection, logistics and treatment requirements for WEEE – Part 2-1: Treatment requirements for lamps".

(67)    EN 50625-2-2:2015 "Collection, logistics & Treatment requirements for WEEE – Part 2-2: Treatment requirements for WEEE containing CRTs and flat panel displays".

(68)    EN 50625-2-3:2017 "Collection, logistics & treatment requirements for WEEE – Part 2-3: Treatment requirements for temperature exchange equipment and other WEEE containing VFC and/or VHC."

(69)    EN 50625-2-4:2017 "Collection, logistics & treatment requirements for WEEE – Part 2-4: Treatment requirements for photovoltaic panels".

(70)    Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(71)    I overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3) og med den nationale lovgivning og affaldshåndteringsplaner.

(72)    Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(73)    Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(74)    "EU Construction and Demolition Waste Management Protocol", bilag F (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/20509/).

(75)    Ved "forberedelse med henblik på genbrug" forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Dette omfatter f.eks. forberedelse med henblik på genbrug af visse bygningsdele såsom tagelementer, vinduer, døre, mursten, sten eller betonelementer. Almindeligvis er det en forudsætning for forberedelse med henblik på genbrug af bygningsdele, at der anvendes selektiv nedrivning af bygninger eller andre strukturer.

(76)    Ved "genanvendelse" forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(77)    Ved "opfyldning" forstås en nyttiggørelsesproces, hvor egnet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål.

(78)    Se niveauindikator 2.2 (en): "Construction and demolition waste and materials", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.2_v1.1_40pp.pdf . Til rapportering anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: "Construction and Demolition Waste (CDW) and materials, Excelark (en): for estimating (Level 2) and recording (Level 3) amounts and types of CDW and their final destinations" (udgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents.

(79)    GWP meddeles som en numerisk indikator for hver livscyklusfase udtrykt som kgCO2e/m2 (af det indendørs etageareal) som gennemsnit for et år i en referenceperiode på 50 år. Dataudvælgelsen, scenariedefinitionen og beregningerne udføres i overensstemmelse med EN 15978 (BS EN 15978:2011). Anvendelsesområdet for bygningsdele og teknisk udstyr er defineret i den fælles EU-niveauramme for indikator 1.2. I overensstemmelse med rapporteringsformatet for niveauindikator 1.2 meddeles indikatoren som GWP for fossile brændstoffer (GWP fossil), GWP for biogent CO2 (GWP biogen), GWP for arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen (GWP land) samt summen af disse (samlet GWP). Hvis der findes et nationalt beregningsværktøj, eller hvis det er nødvendigt for at give oplysninger eller opnå byggetilladelser, kan det pågældende værktøj anvendes til at give de påkrævede oplysninger. Der kan anvendes andre beregningsværktøjer, såfremt de opfylder de minimumskriterier, der er fastsat i den fælles EU-niveauramme, se brugervejledningen for niveauindikator 1.2: "Lifecycle Global Warming Potential (GWP)", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_1.2_v1.1_37pp.pdf.

(80)    Se niveauindikator 2.3 (en): "Design for adaptability and renovation", brugervejledning (en): "introductory briefing, instruction and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.3_v1.1_23pp.pdf.

(81)    Se niveauindikator 2.4 (en): "Design for deconstruction", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.4_v1.1_18pp.pdf.

(82)    Med henblik på den delegerede retsakt forstås ved "sekundære råmaterialer" materialer, der er forberedt med henblik på genbrug, eller som er genanvendt i overensstemmelse med artikel 3 i affaldsrammedirektivet, og som er ophørt med at være affald i henhold til nævnte direktivs artikel 6.

(83)    Dette vedrører materialet beton, herunder dets bestanddele (f.eks. granulater). Enhver armering af stål er udelukket, da der er tale om et andet materiale, der kan bogføres under metaller.

(84)    Biobaserede materialer fremstilles ved hjælp af biologiske ressourcer (dyr, planter, mikroorganismer og afledt biomasse, herunder organisk affald) som defineret i COM (2018) 673. De omfatter konventionelle biobaserede materialer, der traditionelt er fremstillet af biomasse (såsom træ, kork, naturgummi, papir, tekstiler, byggematerialer af træ), og materialer, der er udviklet i nyere tid, såsom biobaserede kemikalier eller biobaseret plast.

(85)    Se niveauindikator 2.1 (en): "Bill of Quantities, materials and lifespans", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.1_v1.1_34pp.pdf. Til rapportering anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: "Bill of Quantities, materials and lifespans", Excelark (en): "for estimating (Level 2) and recording (Level 3) purchases of material quantities and costs" (udgave 1.2), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents.

(86)    ISO-standard 22057:2022, "Sustainability in buildings and civil engineering works — Data templates for the use of environmental product declarations (EPDs) for construction products in building information modelling (BIM)" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/72463.html).

(87)    Den beregnede energimængde, der er nødvendig for at opfylde det energibehov, der er forbundet med en bygnings typiske anvendelser, udtrykt ved en numerisk indikator for det samlede primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år og baseret på den relevante nationale beregningsmetode og som vist i energiattesten.

(88)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(89)    Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling, f.eks. til behandling af fugt og mug.

(90)    CEN/TS 16516: 2013 "Construction products – Assessment of release of dangerous substances - Determination of emissions into indoor air".

(91)    ISO 16000-3:2011, "Indoor air — Part 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method".

(92)    Emissionstærsklerne for kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser vedrører en testperiode på 28 dage.

(93)    ISO 18400-serien "Soil quality — Sampling".

(94)    "JRC ESDCA, LUCAS: Land Use and Coverage Area frame Survey" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://esdac.jrc.ec.europa.eu/projects/lucas).

(95)    "IUCN, The IUCN European Red List of Threatened Species" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iucn.org/regions/europe/our-work/biodiversity-conservation/european-red-list-threatened-species).

(96)    "IUCN, The IUCN Red List of Threatened Species" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iucnredlist.org).

(97)    Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner. (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(98)    "EU Construction and Demolition Waste Management Protocol", bilag F (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/20509/).

(99)    Ved "forberedelse med henblik på genbrug" forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Dette omfatter f.eks. forberedelse med henblik på genbrug af visse bygningsdele såsom tagelementer, vinduer, døre, mursten, sten eller betonelementer. Almindeligvis er det en forudsætning for forberedelse med henblik på genbrug af bygningsdele, at der anvendes selektiv nedrivning af bygninger eller andre strukturer.

(100)    Ved "genanvendelse" forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(101)    Ved "opfyldning" forstås en nyttiggørelsesproces, hvor egnet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål.

(102)    Se niveauindikator 2.2 (en): "Construction and demolition waste and materials", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.2_v1.1_40pp.pdf . Til rapportering anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: "Construction and Demolition Waste (CDW) and materials, Excelark (en): for estimating (Level 2) and recording (Level 3) amounts and types of CDW and their final destinations" (udgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents .

(103)    GWP meddeles som en numerisk indikator for hver livscyklusfase udtrykt som kgCO2e/m2 (af det indendørs etageareal) som gennemsnit for et år i en referenceperiode på 50 år. Dataudvælgelsen, scenariedefinitionen og beregningerne udføres i overensstemmelse med EN 15978 (BS EN 15978:2011. Sustainability of construction works. Assessment of environmental performance of buildings. Calculation method). Anvendelsesområdet for bygningsdele og teknisk udstyr er defineret i den fælles EU-niveauramme for indikator 1.2. Hvis der findes et nationalt beregningsværktøj, eller hvis det er nødvendigt for at give oplysninger eller opnå byggetilladelser, kan det pågældende værktøj anvendes til at give de påkrævede oplysninger. Der kan anvendes andre beregningsværktøjer, såfremt de opfylder de minimumskriterier, der er fastsat i den fælles EU-niveauramme, se brugervejledningen for niveauindikator 1.2: "Lifecycle Global Warming Potential (GWP)", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_1.2_v1.1_37pp.pdf .  

(104)    Se niveauindikator 2.3 (en): "Design for adaptability and renovation", brugervejledning (en): "introductory briefing, instruction and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.3_v1.1_23pp.pdf .

(105)    Se niveauindikator 2.4 (en): "Design for deconstruction", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.4_v1.1_18pp.pdf.

(106)    "International Property Measurement Standards: All Buildings". Offentliggjort af International Property Measurement Standards Coalition (IPMSC), https://ipmsc.org/.

(107)    Med henblik på den delegerede retsakt forstås ved "sekundære råmaterialer" materialer, der er forberedt med henblik på genbrug, eller som er genanvendt i overensstemmelse med artikel 3 i affaldsrammedirektivet, og som er ophørt med at være affald i henhold til nævnte direktivs artikel 6.

(108)    Dette vedrører materialet beton, herunder dets bestanddele (f.eks. granulater). Enhver armering af stål er udelukket, da der er tale om et andet materiale, der kan bogføres under metaller.

(109)    Biobaserede materialer fremstilles ved hjælp af biologiske ressourcer (dyr, planter, mikroorganismer og afledt biomasse, herunder organisk affald) som defineret i COM (2018) 673. De omfatter konventionelle biobaserede materialer, der traditionelt er fremstillet af biomasse (såsom træ, kork, naturgummi, papir, tekstiler, byggematerialer af træ), og materialer, der er udviklet i nyere tid, såsom biobaserede kemikalier eller biobaseret plast.

(110)    Se niveauindikator 2.1 (en): "Bill of Quantities, materials and lifespans", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.1_v1.1_34pp.pdf. Til rapportering anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: "Bill of Quantities, materials and lifespans", Excelark (en): "for estimating (Level 2) and recording (Level 3) purchases of material quantities and costs" (udgave 1.2), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents.

(111)    ISO-standard 22057:2022, "Sustainability in buildings and civil engineering works — Data templates for the use of environmental product declarations (EPDs) for construction products in building information modelling (BIM)" (udgave fra april 2022), https://www.iso.org/standard/72463.html .  

(112)    Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger (herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser), indvendig isolering og overfladebehandling, f.eks. til behandling af fugt og mug.

(113)    ISO 16000-3:2011, "Indoor air — Part 3: "Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/51812.html).

(114)    Se de aktiviteter, der er opført efter den internationale standard for omkostningsstyring (International Cost Management Standard) i "ICMS" (en): "Global Consistency in Presenting Construction Life Cycle Costs and Carbon Emissions 3rd edition", tabel 1 (en): "ICMS Projects with their corresponding codes", https://icmscblog.files.wordpress.com/2021/11/icms_3rd_edition_final.pdf

(115)    Se niveauindikator 2.2 (en): "Construction and Demolition waste and materials", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.2_v1.1_40pp.pdf.

(116)    "Guidelines for the waste audits before demolition and renovation works of buildings". "EU Construction and Demolition Waste Management", maj 2018: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/31521/attachments/1/translations/en/renditions/native. Til rapportering af skøn over nedrivningsaffald efter niveau 2 anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: "Construction and Demolition Waste (CDW) and materials, Excelark (en): for estimating (Level 2) and recording (Level 3) amounts and types of CDW and their final destinations" (udgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents.

(117)    " Guidelines for the waste audits before demolition and renovation works of buildings". "EU Construction and Demolition Waste Management", maj 2018: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/31521/attachments/1/translations/en/renditions/native. Til rapportering af skøn over nedrivningsaffald efter niveau 3 anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: "Construction and Demolition Waste (CDW) and materials, Excelark (en): for estimating (Level 2) and recording (Level 3) amounts and types of CDW and their final destinations" (udgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents. Til dette formål er hver type nedrivningsaffald mærket med den relevante sekscifrede kode fra den europæiske affaldsliste, der er fastsat ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF. Når typen af affaldsbehandling medtages i Excelarket (dvs. forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse, materialenyttiggørelse, energiudnyttelse eller bortskaffelse), dokumenteres det, at de økonomiske aktører, der modtager affaldet, har den tekniske kapacitet til at gennemføre denne behandling. En sådan dokumentation kan bestå af et link til virksomhedens websider, hvor dette er dokumenteret, eller en underskrevet erklæring fra en repræsentant for virksomheden. Hvis behandlingen finder sted på nedrivningsstedet, f.eks. ved genbrug eller genanvendelse på stedet, kan acceptabel dokumentation bestå af en underskrevet erklæring fra en repræsentant for virksomheden.

(118)    Ved "forberedelse med henblik på genbrug" forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Dette omfatter f.eks. forberedelse med henblik på genbrug af visse bygningsdele såsom tagelementer, vinduer, døre, mursten, sten eller betonelementer. Almindeligvis er det en forudsætning for forberedelse med henblik på genbrug af bygningsdele, at der anvendes selektiv nedrivning af bygninger eller andre strukturer.

(119)    Ved "genanvendelse" forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(120)    Ved "opfyldning" forstås en nyttiggørelsesproces, hvor egnet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål.

(121)    Se niveauindikator 2.2 (en): "Construction and demolition waste and materials", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.2_v1.1_40pp.pdf.

(122)    Jf. bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 849/2010 for en kategorisering af mineralsk ikkefarligt bygge- og nedrivningsaffald, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32010R0849&from=EN.

(123)    Ved "driftsegnethed" forstås de betingelser, hvorunder et bygget aktiv stadig anses for sikkert at anvende.

(124)    Ved "serviceniveau" forstås et kvalitativt eller kvantitativt mål til vurdering af infrastrukturens evne til at imødekomme de trafikale krav, der stilles til den.

(125)    Ved "driftslevetid" forstås ibrugtagningsperioden, dvs. fra opførelsesdatoen til genopbygnings- eller nedrivningsdatoen.

(126)    Ved "forberedelse med henblik på genbrug" forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Dette omfatter f.eks. forberedelse med henblik på genbrug af visse bygningsdele såsom tagelementer, vinduer, døre, mursten, sten eller betonelementer. Almindeligvis er det en forudsætning for forberedelse med henblik på genbrug af bygningsdele, at der anvendes selektiv nedrivning af bygninger eller andre strukturer.

(127)    Ved "genanvendelse" forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(128)    Ved "opfyldning" forstås en nyttiggørelsesproces, hvor egnet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål.

(129)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. "EU Green Public Procurement Criteria for Road Design, Construction and Maintenance" (SWD(2016) 203), 2016, s. 17, kolonnen "comprehensive criteria" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/toolkit/roads/EN.pdf).

(130)    Med henblik på den delegerede retsakt forstås ved "sekundære råmaterialer" materialer, der er forberedt med henblik på genbrug, eller som er genanvendt i overensstemmelse med artikel 3 i affaldsrammedirektivet, og som er ophørt med at være affald i henhold til nævnte direktivs artikel 6.

(131)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.    "EU Green Public Procurement Criteria for Road Design, Construction and Maintenance" (SWD(2016) 203), 2016, s. 15, kolonnen "comprehensive criteria" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/toolkit/roads/EN.pdf).

(132)    Ved "vedligeholdelse af bygge- og anlægsarbejder" forstås alle foranstaltninger, der træffes for at opretholde og genoprette vejes driftsegnethed og serviceniveau.

(133)    "EU Construction and Demolition Waste Management Protocol", bilag F (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/20509/).

(134)    Ved "forberedelse med henblik på genbrug" forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Dette omfatter f.eks. forberedelse med henblik på genbrug af visse bygningsdele såsom tagelementer, vinduer, døre, mursten, sten eller betonelementer. Almindeligvis er det en forudsætning for forberedelse med henblik på genbrug af bygningsdele, at der anvendes selektiv nedrivning af bygninger eller andre strukturer.

(135)    Ved "genanvendelse" forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(136)    Ved "opfyldning" forstås en nyttiggørelsesproces, hvor egnet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål.

(137)    Se niveauindikator 2.3 (en): "Design for adaptability and renovation", brugervejledning (en): "introductory briefing, instruction and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.3_v1.1_23pp.pdf .

(138)    Se niveauindikator 2.4 (en): "Design for deconstruction", brugervejledning (en): "introductory briefing, instructions and guidance" (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.4_v1.1_18pp.pdf .

(139)    Med henblik på den delegerede retsakt forstås ved "sekundære råmaterialer" materialer, der er forberedt med henblik på genbrug, eller som er genanvendt i overensstemmelse med artikel 3 i affaldsrammedirektivet, og som er ophørt med at være affald i henhold til nævnte direktivs artikel 6.

(140)    ISO-standard 22057:2022, "Sustainability in buildings and civil engineering works — Data templates for the use of environmental product declarations (EPDs) for construction products in building information modelling (BIM)" (udgave fra april 2022), https://www.iso.org/standard/72463.html .  

(141)    Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(142)    Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(143)    Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet for grå cementklinker i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, ganget med forholdet mellem klinker og cement (0,65), fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(144)    Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling, f.eks. til behandling af fugt og mug.

(145)    CEN/TS 16516: 2013 "Construction products – Assessment of release of dangerous substances - Determination of emissions into indoor air".

(146)    ISO 16000-3:2011, "Indoor air — Part 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method".

(147)    Emissionstærsklerne for kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser vedrører en testperiode på 28 dage.

(148)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj - Kommissionens erklæring i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

(149)    Ved "software" forstås software på stedet og cloudbaseret software.

(150)    "IT- eller OT-systemer" omfatter produkter, sensorer, analyser og anden software, der kan sammenkobles, samt informations- og kommunikationsteknologi (IKT) med henblik på overførsel, lagring og visning af data og systemstyring.

(151)    Ved "hjælpematerialer" forstås ikkevarige råvarer, der er beregnet til at blive anvendt, udtømt eller udskiftet. De kan være nødvendige for et forbrugsprodukts funktionsdygtighed eller kan anvendes til fremstilling uden at indgå i det færdige produkt.

(152)    ISO-standard 14067:2018, "Greenhouse gases — Carbon footprint of products — Requirements and guidelines for quantification" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(153)    ISO-standard 14040:2006, "Environmental management — Life cycle assessment — Principles and framework"(udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/37456.html).

(154)    ISO-standard 14067:2018, "Greenhouse gases — Carbon footprint of products — Requirements and guidelines for quantification" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(155)    ISO-standard 14040:2006, "Environmental management — Life cycle assessment — Principles and framework"(udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/37456.html).

(156)    Minimumsoplysninger omfatter krave til energimærkning i henhold til Unionens rammeforordningen om energimærkning, oplysninger, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1272/2008, eller oplysninger om særligt problematiske stoffer i artikler som sådan eller i komplekse genstande (produkter), der er fastsat i henhold til direktiv 2008/98/EF, eller oplysninger om sikkerhed eller garanti.

(157)    "Ydeevnen med hensyn til cirkularitet" skal vurderes på grundlag af: i) produktets holdbarhed, pålidelighed, genbrugelighed, muligheden for opgradering og muligheden for reparation, vedligeholdelse og istandsættelse ii) tilstedeværelse af stoffer, der hæmmer produkters og materialers cirkularitet iii) produkters energiforbrug eller energieffektivitet iv) produkters ressourceudnyttelse eller ressourceeffektivitet v) genanvendt indhold i produkter vi) muligheden for demontering, genfremstilling og genanvendelse for produkter og materialer vii) produkters miljøpåvirkning over hele livscyklussen, herunder deres CO2-fodaftryk og miljøaftryk viii) forebyggelse og reduktion af affald, herunder emballageaffald.

(158)    Ved "reparation"forstås den proces, hvorved et defekt produkt bringes tilbage til en tilstand, hvor det kan opfylde sit tilsigtede anvendelsesformål, enten som en tjenesteydelse eller med henblik på efterfølgende videresalg af det reparerede produkt.

(159)    Ved "istandsættelse" fortås afprøvning og om nødvendigt reparation, rengøring eller ændring af et brugt produkt for at øge eller genoprette dets ydeevne eller funktionsdygtighed eller for at opfylde gældende tekniske standarder eller reguleringsmæssige krav med det resultat, at et fuldt funktionsdygtigt produkt bliver anvendt til et anvendelsesformål, der mindst er det, der oprindeligt var tilsigtet, og for at opretholde dets overensstemmelse med gældende tekniske standarder eller reguleringsmæssige krav, der oprindeligt blev fastlagt i designfasen.

(160)    Ved "genfremstilling" forstås en standardiseret industriel proces, der finder sted i industri- eller fabriksmiljøer, hvor produkter genoprettes til deres oprindelige tilstand og ydeevne som nye produkter eller derover, og som typisk bringes i omsætning med en kommerciel garanti.

(161)    Varer, komponenter eller materialer, der skal udskiftes regelmæssigt, fordi de enten slides op eller bruges op.

(162)    Produktets overensstemmelse og sælgerens ansvarsperiode fastsættes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiv (EU) 2019/771.

(163)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2102 af 15. november 2017 om ændring af direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 305 af 21.11.2017, s. 8).

(164)    Ved "reservedel" forstås en separat del af et produkt, der kan erstatte en del af et produkt med samme eller lignende funktion. Produktet kan ikke fungere efter hensigten uden den pågældende del af produktet. Et produkts funktionsdygtighed genoprettes eller opgraderes, når delen erstattes af en reservedel i overensstemmelse med direktiv 2011/65/EU. Reservedele kan være brugte.

(165)    Produktets overensstemmelse og sælgerens ansvarsperiode fastsættes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiv (EU) 2019/771.

(166)    "E-handel" kan generelt defineres som salg eller køb af varer eller tjenesteydelser, hvad enten det er mellem virksomheder, husholdninger, enkeltpersoner eller private organisationer, ved hjælp af elektroniske transaktioner, der gennemføres via internettet eller andre computerformidlede netværk (onlinekommunikation), se Eurostats "Statistics Explained Glossary", som kan tilgås her: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Category:Glossary.

(167)    "Kan genbruges" og "genbrugssystem" defineres og gennemføres i overensstemmelse med kravene til systemer for genbrug af emballage EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald, herunder eventuelle standarder vedrørende antallet af cyklusser i et genbrugssystem.

(168)    Ved "forberedelse med henblik på genbrug" forstås en proces eller en række processer, hvorved produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Det er den højeste mulighed for affaldsbehandling i affaldshierarkiet (efter affaldsforebyggelse).

(169)    I Unionen er aktiviteten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3) eller den sektorspecifikke EU-lovgivning om affald og den nationale lovgivning og affaldshåndteringsplaner.

(170)    Produktets overensstemmelse og sælgerens ansvarsperiode fastsættes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiv (EU) 2019/771.

(171)    ISO 14001:2015, "Environmental management systems — Requirements with guidance for use" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/60857.html).

(172)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).

(173)    ISO 9001:2015, "Quality management systems — Requirements" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/62085.html).

(174)    Produktets overensstemmelse og sælgerens ansvarsperiode fastsættes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiv (EU) 2019/771.

(175)    "E-handel" kan generelt defineres som salg eller køb af varer eller tjenesteydelser, hvad enten det er mellem virksomheder, husholdninger, enkeltpersoner eller private organisationer, ved hjælp af elektroniske transaktioner, der gennemføres via internettet eller andre computerformidlede netværk (onlinekommunikation), se Eurostats "Statistics Explained Glossary", som kan tilgås her: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Category:Glossary.

(176)    "Kan genbruges" og "genbrugssystem" defineres og gennemføres i overensstemmelse med kravene til systemer for genbrug af emballage EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald, herunder eventuelle standarder vedrørende antallet af cyklusser i et genbrugssystem.

(177)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (omarbejdning) (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).

(178)    Som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

(179)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

(180)    "E-handel" kan generelt defineres som salg eller køb af varer eller tjenesteydelser, hvad enten det er mellem virksomheder, husholdninger, enkeltpersoner eller private organisationer, ved hjælp af elektroniske transaktioner, der gennemføres via internettet eller andre computerformidlede netværk (onlinekommunikation), se Eurostats "Statistics Explained Glossary", som kan tilgås her: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Category:Glossary.

(181)    "Kan genbruges" og "genbrugssystem" defineres og gennemføres i overensstemmelse med kravene til systemer for genbrug af emballage EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald, herunder eventuelle standarder vedrørende antallet af cyklusser i et genbrugssystem.

(182)    "Markedspladser" er platforme, der forbinder købere og sælgere og letter transaktioner via støtteteknologi eller tjenesteydelser såsom betalingsportaler eller logistiktjenester.

(183)    "Forhandlerplatforme" er platforme, der sætter købere i forbindelse med sælgere.

(184)    Udsendt den 1. juli 2019 af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.cenelec.eu/dyn/www/f?p=104:110:508227404055501::::FSP_ORG_ID,FSP_PROJECT,FSP_LANG_ID:1258297,65095,25).

(185)    Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(186)    Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(187)    Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(188)    Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/research/environment/index.cfm?pg=nbs).

(189)    Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(190)    Listen over klimarelaterede farer i denne tabel er ikke udtømmende og udgør kun en vejledende liste over de mest udbredte farer, der som minimum skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af klimarisici og sårbarhed.

(191)    For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås eller, hvis dette ikke er muligt, 3) er begrundet af manglen på bedre miljøalternativer, som ikke er uforholdsmæssigt bekostelige/teknisk umulige, og der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandområdets tilstand.

(192)    Definitionen i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF fastsætter navnlig, at en god miljøtilstand skal fastlægges på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er fastlagt i nævnte direktivs bilag I.

(193)    Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, markedsføring eller anvendelse af de stoffer, der er omhandlet i litra f), når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.

(194)    Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, forekomst i det endelige produkter eller output eller markedsføring af de stoffer, der er omhandlet i dette afsnit, når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.

(195)    Den procedure, hvorefter den kompetente myndighed afgør, om projekter, der er opført i bilag II til direktiv 2011/92/EU, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv).

(196)    For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der kræver gennemførelse af en VVM eller screening, f.eks. "IFC's Performance Standard 1: Assessment and Management of Environmental and Social Risks".

(197)    I overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF. For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der tager sigte på bevaring af naturlige levesteder, vilde dyr og planter, og som kræver 1) en screeningprocedure for at fastslå, om der for en given aktivitet er behov for en passende vurdering af de mulige indvirkninger på beskyttede levesteder og arter; 2) en sådan passende vurdering, hvor screeningen viser, at den er nødvendig, f.eks. "IFC Performance Standard 6: Biodiversity Conservation and Sustainable Management of Living Natural Resources".

(198)    Disse foranstaltninger er blevet udpeget for at sikre, at projektet, planen eller aktiviteten ikke har nogen væsentlige indvirkninger på bevaringsmålene for det beskyttede areal.

INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAG III    2

1.Fremstilling2

1.1.Fremstilling af virksomme lægemiddelbestanddele eller aktive stoffer2

1.2.Fremstilling af lægemidler8

2.Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og oprensning af jord og grundvand14

2.1.Indsamling og transport af farligt affald14

2.2.Behandling af farligt affald16

2.3.Oprydning af deponeringsanlæg, der ikke opfylder de retlige krav, og forladte eller ulovlige affaldsdepoter20

2.4.Oprydning af forurenede grunde og områder25

BILAG III

Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

1.Fremstilling

1.1.Fremstilling af virksomme lægemiddelbestanddele eller aktive stoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af virksomme lægemiddelbestanddele eller aktive stoffer

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C21.1 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

1.2.Fremstilling af lægemidler

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af lægemidler

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C21.2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier