KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) …/…

af 8.6.2023

om foranstaltninger mod indslæbning, etablering og spredning i Unionens område af Spodoptera frugiperda (Smith), om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/638

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF 1 , særlig artikel 28, stk. 1, litra a), b), d), e), f), h) og i), og artikel 41, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Spodoptera frugiperda (Smith) ("skadegøreren") er opført i del A i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 2 som en skadegører, der ikke vides at forekomme i Unionens område. Den er også opført som en prioriteret skadegører i bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 3 .

(2)Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/638 4 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionens område af skadegøreren.

(3)Siden vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/638 har skadegøreren fortsat spredt sig hurtigt på verdensplan og mod Unionens område. I januar 2023 blev forekomsten af den officielt bekræftet på Cypern.

(4)Desuden er antallet af sager om manglende overholdelse af EU-lovgivning vedrørende forekomsten af skadegøreren på importerede varer fortsat højt, og antallet af plantearter, der tilbageholdes på grund af skadegøreren, har været stigende.

(5)På grund af den fortsatte spredning af skadegøreren, det nylige fund i Unionens område og sagerne om manglende overholdelse af EU-lovgivning i handel med visse planter er der behov for foranstaltninger for at beskytte Unionen mod skadegøreren.

(6)Visse planter ("planterne") bør derfor opføres på listen i denne forordning og underkastes specifikke krav. Listen over planter bør omfatte plantearter, hvor indførsel til Unionen er sket i forbindelse med manglende overholdelse af EU-lovgivning hvad angår forekomsten af skadegøreren.

(7)Medlemsstaterne bør gennemføre årlige undersøgelser af forekomsten af skadegøreren, anvende en risikobaseret tilgang i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige og tekniske oplysninger og baseret på det skadegørerundersøgelseskort vedrørende Spodoptera frugiperda 5 , der er offentliggjort af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ("autoriteten"). For at sikre et bedre overblik over forekomsten af skadegøreren indeholder bilag I til denne forordning en liste over værtsplanter for skadegøreren, som undersøgelsen bør omfatte.

(8)Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en beredskabsplan vedrørende skadegøreren, jf. forordning (EU) 2016/2031. For at opnå en harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne er det nødvendigt at indføre specifikke regler for gennemførelse af nævnte forordnings artikel 25 hvad angår beredskabsplaner for skadegøreren for at sikre, at planen indeholder alle de nødvendige elementer i tilfælde af nye fund af skadegøreren.

(9)For at udrydde skadegøreren og hindre, at den spredes i Unionens område, bør medlemsstaterne etablere afgrænsede områder, der består af en angrebet zone og en stødpudezone, og træffer udryddelsesforanstaltninger. Stødpudezonen bør være mindst 5 km og højst 100 km bred, da et så stort udbredelsesområde er passende i betragtning af skadegørerens evne til at migrere, forekomsten af værtsplanter og områdets geografiske karakteristika.

(10)I tilfælde af isolerede forekomster af skadegøreren bør etablering af et afgrænset område dog ikke være et krav, hvis det er muligt at udrydde skadegøreren fra disse planter, og hvis der er dokumentation for, at planterne allerede var angrebet, før de blev indført til området, eller at det er et isoleret tilfælde, hvor skadegøreren ikke forventes at etablere sig, eller er fundet på et produktionsanlæg med fysisk isolering mod skadegøreren eller i et væksthus i områder, hvor skadegøreren ikke kan etablere sig udendørs. Dette er den mest forholdsmæssige tilgang, hvis undersøgelserne i det pågældende område bekræfter, at skadegøreren ikke forekommer.

(11)For at forhindre yderligere spredning af skadegøreren til resten af Unionens område bør undersøgelserne af stødpudezonerne udføres årligt på de mest passende tidspunkter af året og med en tilstrækkelig intensitet. Ophævelse af afgrænsningen bør først finde sted, efter at der er foretaget undersøgelser i et tidsrum, der er tilstrækkeligt til at bekræfte, at skadegøreren ikke forekommer.

(12)Der bør træffes særlige udryddelsesforanstaltninger af de kompetente myndigheder i de angrebne zoner for at udrydde skadegøreren. Disse foranstaltninger omfatter kontrolforanstaltninger for at udrydde skadegøreren og flytning af jord fra det angrebne område.

(13)Eftersom skadegøreren er fundet i Unionens område, er det berettiget at fastsætte særlige krav vedrørende flytning af planterne ud af de afgrænsede områder.

(14)De særlige krav for indførsel i Unionen af frugter af Capsicum L., Momordica L., Solanum aethiopicum L., Solanum macrocarpon L. og Solanum melongena L. og planter af Zea mays L., og bestemmelserne vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at gennemføre undersøgelser, som fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/638, bør medtages i nærværende forordning. Det er nødvendigt for at opnå større klarhed og juridisk sikkerhed vedrørende anvendelsen af alle tidsmæssige krav vedrørende skadegøreren. Af samme grund bør nævnte gennemførelsesafgørelse ophæves og efterfølges af nærværende forordning.

(15)Skadegørerens plantesundhedsmæssige risiko er endnu ikke endeligt vurderet, da planternes samlede udbredelsesområde fortsat er ukendt. Det skal klarlægges, fordi skadegøreren for nylig er fundet i Unionens område og på grund af dens spredning og etablering i tredjelande. Denne forordning bør derfor finde anvendelse indtil den 31. december 2025 for at muliggøre yderligere evaluering og gennemgang af planternes udbredelsesområde, tilfældene af manglende overholdelse af EU-lovgivning vedrørende skadegøreren og effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet i Unionens område.

(16)Planter af Asparagus officinalis L., bortset fra stilke, der i hele deres livscyklus er dækket af jord, levende pollen, plantevævskulturer og frø, bør opføres på listen i del A i bilag XI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Dette er nødvendigt for at overholde artikel 72, stk. 1, litra c) og e), i forordning (EU) 2016/2031, der anfører de respektive lister over planter, som er underlagt de bestemmelser, der henvises til i de pågældende litraer.

(17)For at imødegå risikoen ved skadegøreren hurtigst muligt bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Bestemmelsen vedrørende beredskabsplanerne bør finde anvendelse fra den 1. august 2023.

(18)Kravene vedrørende indførsel af planterne i Unionen og flytning af dem ud af de afgrænsede områder til resten af Unionens område bør finde anvendelse fra den 1. juli 2023 for at give de kompetente myndigheder, virksomhedsledere og tredjelande tilstrækkelig tid til at tilpasses sig de krav, der følger af de nævnte bestemmelser.

(19)Kravene vedrørende indførsel til Unionen af planter af Asparagus officinalis L., bortset fra stilke, der i hele deres livscyklus er dækket af jord, levende pollen, plantevævskulturer og frø, bør finde anvendelse fra den 1. september 2023. Det er nødvendigt for at give de kompetente myndigheder i tredjelandene tilstrækkelig tid til at gennemføre de respektive undersøgelser for forekomsten af skadegøreren på disse planter.

(20)Derfor bør artikel 3 og 4 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/638 om indførsel af planterne til Unionen fortsat finde anvendelse indtil den 30. juni 2023 for at undgå et juridisk tomrum og sikre, at indførsel til Unionen af de respektive planter fortsat er underlagt passende krav mod forekomsten af skadegøreren.

(21)Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Genstand

Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger for at hindre indslæbning, etablering og spredning i Unionens område af Spodoptera frugiperda (Smith).

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)    "skadegøreren": Spodoptera frugiperda (Smith)

2)    "planterne":

a)    frugter af Capsicum L., Momordica L., Solanum aethiopicum L., Solanum macrocarpon L. og Solanum melongena L.

b)    planter af Asparagus officinalis L., bortset fra stilke, der i hele deres livscyklus er dækket af jord, levende pollen, plantevævskulturer og frø

c)    planter af Zea mays L., bortset fra levende pollen, plantevævskulturer, frø og korn

d)    planter af Chrysanthemum L., Dianthus L. og Pelargonium l'Hérit. ex Ait., bortset fra frø.

3)    "værtsplanter": planter opført i bilag I.

Artikel 3
Undersøgelser af Unionens områder

1.De kompetente myndigheder foretager, uden at forpligtelserne i artikel 24 i forordning (EU) 2016/2031 derved tilsidesættes, hvert år risikobaserede undersøgelser vedrørende forekomsten af skadegøreren på værtsplanter på passende tidspunkter af året på grundlag af de videnskabelige og tekniske oplysninger, der henvises til på myndighedens skadegørerundersøgelseskort om Spodoptera frugiperda.

2.Disse undersøgelser skal særlig foretages:

a)på grundlag af niveauerne af de tilsvarende plantesundhedsmæssige risici

b)i områder tæt på regioner, hvor skadegøreren vides at forekomme

c)i områder, hvor værtsplanter bliver indført til Unionens område, hvor de bliver håndteret og ompakket, og hvor affald heraf bliver bortskaffet

d)i lufthavne og havne

e)på planteskoler, i havecentre og detailbutikker efter behov

f)på produktionsanlæg med fysisk isolering mod skadegøreren og i væksthuse på grundlag af visuelle inspektioner.

3.Undersøgelserne skal særlig omfatte:

a)brug af fælder, såsom feromonfælder eller lysfælder, og, i tilfælde af mistanke om angreb af skadegøreren, indsamling af prøver og identifikation

b)visuel undersøgelse efter behov.

Artikel 4
Beredskabsplaner

1.Hver medlemsstat skal, foruden de forpligtelser, der er angivet i artikel 25 i forordning (EU) 2016/2031, udarbejde en beredskabsplan, der omfatter de foranstaltninger, som skal træffes i medlemsstatens område vedrørende:

a)procedurerne for identifikation af ejerne af de planter, der skal destrueres, for adgang til private ejendomme og for meddelelse af afgørelsen om destruktion

b)procedurerne for mobilisering af den nødvendige økonomiske støtte til at udrydde skadegøreren

c)hvor det er relevant, oplysninger om vindmønstre i medlemsstaternes område, der vil gøre det nemmere for skadegøreren at migrere

d)listen over passende kontrolmetoder vedrørende skadegøreren, der skal holdes opdateret på grundlag af de nyeste videnskabelige og tekniske oplysninger.

2.Om nødvendigt ajourfører medlemsstaterne deres beredskabsplan senest den 31. december hvert år.

Artikel 5
Etablering af afgrænsede områder

1.Hvis forekomsten af skadegøreren er bekræftet, etablerer den berørte medlemsstat omgående et afgrænset område, der består af:

a)en angrebet zone, der omfatter stedet med de angrebne planter og alle planter, som risikerer at blive angrebet inden for en radius af 100 m omkring fundet af skadegøreren og

b)en stødpudezone, der er mindst 5 km og højst 100 km bred, uden for grænsen til det angrebne område.

Stødpudezonen kan udvides til mere end 100 km, hvis medlemsstaten vurderer, at det er nødvendigt for at beskytte sit område mod skadegøreren.

2.Afgrænsningen af det afgrænsede område skal tage hensyn til de videnskabelige principper, skadegørerens biologi, herunder data om dens evne til at migrere, omfanget af angrebet, områdets geografiske karakteristika, den særlige fordeling af værtsplanter i det pågældende område samt dokumentation for, at skadegøreren er etableret.

3.Inden for de afgrænsede områder øger de kompetente myndigheder offentlighedens bevidsthed om truslen fra skadegøreren og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at den spredes yderligere uden for disse områder. De sikrer, at den brede offentlighed og professionelle operatører er bekendt med de afgrænsede områders omfang.

Artikel 6
Undtagelser fra etablering af afgrænsede områder

1.Uanset artikel 5 kan de kompetente myndigheder vælge ikke at etablere et afgrænset område, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

a)Der er dokumentation for, at skadegøreren er blevet indslæbt i området med de planter, den blev fundet på, og de pågældende planter var angrebet, før de blev indført til det pågældende område, og at skadegøreren ikke har formeret sig

b)Der er dokumentation for, at det er et isoleret tilfælde, hvor skadegøreren ikke forventes at etablere sig

c)Skadegøreren er officielt bekræftet på et produktionsanlæg med fysisk isolering mod skadegøreren

d)Skadegøreren er officielt bekræftet i et væksthus, og der er dokumentation for, at skadegøreren ikke er i stand til at overleve vinterforholdene uden for drivhuset.

2.Den kompetente myndighed skal, hvis den anvender den undtagelse, der er fastsat i stk. 1:

a)træffe foranstaltninger for at sikre hurtig udryddelse af skadegøreren og udelukke muligheden for spredning

b)omgående forøge antallet af fælder og hyppigheden, som fælderne i området bliver kontrolleret med

c)intensivere de visuelle undersøgelser, herunder rekognoscering på produktionsanlægget

d)foretage en undersøgelse ved hjælp af fælder i et område, der er mindst 5 km bredt rundt om de angrebne planter, eller på produktionsanlægget, hvor skadegøreren er fundet, jævnligt og grundigt i mindst to år. I områder, hvor skadegøreren ikke er i stand til at overleve vinterforholdene, kan undersøgelsesperioden begrænses til perioden, før vinterforholdene sætter ind

e)øge offentlighedens bevidsthed om den trussel, som skadegøreren udgør og

f)træffe enhver anden passende foranstaltning for at udrydde skadegøreren.

Artikel 7
Undersøgelser i afgrænsede områder

Undersøgelser, der foretages i de afgrænsede områder skal, ud over de krav, der er angivet for undersøgelser i artikel 3, omfatte følgende foranstaltninger:

a)forøgelse af antallet af fælder og hyppigheden, som fælderne bliver kontrolleret med

b)rekognoscering på produktionsanlæg, hvor der dyrkes værtsplanter og

c)undersøgelsesdesign og prøveudtagningsplan anvendt til påvisningsundersøgelser skal med mindst 95 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %.

Artikel 8
Ophævelse af afgrænsning

Afgrænsningen kan ophæves, når skadegøreren på grundlag af de undersøgelser, der er omhandlet i artikel 7, i en periode på to på hinanden følgende år ikke er påvist i det afgrænsede område.

I områder, hvor skadegøreren ikke er i stand til at overleve vinterforholdene, kan undersøgelsesperioden begrænses til perioden, før vinterforholdene sætter ind.

Artikel 9
Udryddelsesforanstaltninger

I de angrebne zoner skal de kompetente myndigheder træffe alle følgende foranstaltninger med henblik på at udrydde skadegøreren:

a)passende behandlinger mod skadegøreren på alle dens udviklingsniveauer, hvor der skal tages hensyn til de fuldt udviklede skadegøreres evne til at migrere, distributionen af værtsplanter og dens larvers fødevaner

b)forbud mod at flytte det øverste lag af jorden og brugt vækstmedie ud af den angrebne zone, medmindre et af følgende forhold er opfyldt af de pågældende professionelle operatorer under overvågning af de kompetente myndigheder:

i)    jorden eller vækstmediet har været underkastet passende foranstaltninger for at udrydde skadegøreren og er transporteret i lukkede køretøjer, der sikrer, at skadegøreren ikke kan spredes

ii)    jorden eller vækstmediet transporteres i lukkede køretøjer, der sikrer, at skadegøreren ikke kan spredes, og begraves dybt på et deponeringsanlæg.

Artikel 10
Indførsel til Unionen af planterne

1.Planterne, bortset fra planter af Chrysanthemum L., Dianthus L. og Pelargonium l'Hérit. ex Ait., må kun indføres til Unionen, hvis de opfylder ét af følgende krav:

a)de har oprindelse i et land, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme

b)de har oprindelse i et område, der er frit for skadegøreren som fastslået af den pågældende nationale plantesundhedsmyndighed (NPPO) i overensstemmelse med den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 4 områdets navn skal angives i plantesundhedscertifikatet i rubrikken "Oprindelsessted"

c)planterne er blevet underkastet en officiel inspektion forud for eksport og er fundet frie for skadegøreren, og de har oprindelse i et produktionsanlæg, der opfylder følgende betingelser:

i) det er registreret og under tilsyn af NPPO i oprindelseslandet

ii) der er foretaget officielle inspektioner i løbet af de sidste tre måneder forud for eksport, og der er ikke påvist forekomst af skadegøreren på planterne

iii) det har fysisk isolering mod indslæbning af skadegøreren

iv) oplysninger, der sikrer sporbarhed af planterne til det pågældende produktionsanlæg, er blevet sikret under deres flytning forud for eksport.

d)Planterne er forud for eksport blevet underkastet en officiel inspektion og er fundet frie for skadegøreren, og de har oprindelse i et produktionsanlæg, der opfylder følgende betingelser:

i) det er registreret og under tilsyn af NPPO i oprindelseslandet

ii) der er foretaget officielle inspektioner i løbet af de sidste tre måneder forud for eksport, og der er ikke påvist forekomst af skadegøreren på planterne

iii) planterne er blevet underkastet en effektiv behandling for at sikre, at de er frie for skadegøreren

iv) oplysninger, der sikrer sporbarheden af planterne til det pågældende produktionsanlæg, er blevet sikret under deres flytning forud for eksport.

e)De er blevet underkastet en effektiv behandling efter høsten for at sikre, at de er frie for skadegøreren, og behandlingen er anført på plantesundhedscertifikatet.

2.Planterne ledsages af et plantesundhedscertifikat, der under overskriften "Tillægserklæring" indeholder en henvisning til nærværende forordning, en henvisning til det relevante punkt i stk. 1, som det opfylder, og den fulde ordlyd af det punkt, der henvises til i det pågældende stykke.

Artikel 11
Flytning i Unionen af planterne

1.Planterne, bortset fra planter af Chrysanthemum L., Dianthus L. og Pelargonium l'Hérit. ex Ait., der har tilbragt en del af deres livscyklus i afgrænsede områder, som er etableret i overensstemmelse med artikel 5, må kun flyttes ud af de afgrænsede områder, hvis de opfylder ét af følgende krav og er ledsaget af et plantepas, som er udstedt, efter at det er dokumenteret, at ét af disse krav er opfyldt:

a)Planterne er forud for flytningen blevet underkastet en inspektion og er fundet frie for skadegøreren og har oprindelse i et produktionsanlæg, der opfylder følgende betingelser:

i) det er registreret med henblik på at kontrollere kravene i nærværende forordning

ii) der er gennemført officielle inspektioner i løbet af de sidste tre måneder forud for flytning, og der er ikke påvist forekomst af skadegøreren på planterne

iii) det har fysisk isolering mod indslæbning af skadegøreren

iv) oplysninger, der sikrer sporbarheden af planterne til det pågældende produktionsanlæg, er blevet sikret forud for flytning ud af de afgrænsede områder.

b)Planterne er forud for flytningen blevet underkastet en inspektion og er fundet frie for skadegøreren, og de har oprindelse i et produktionsanlæg, der opfylder følgende betingelser:

i) det er registreret med henblik på at kontrollere kravene i nærværende forordning

ii) der er gennemført officielle inspektioner i løbet af de sidste tre måneder forud for flytning, og der er ikke påvist forekomst af skadegøreren på planterne

iii) planterne er blevet underkastet en effektiv behandling for at sikre, at de er frie for skadegøreren

iv) oplysninger, der sikrer sporbarheden af planterne til det pågældende produktionsanlæg, er blevet sikret forud for flytning ud af de afgrænsede områder

c)Planterne er blevet underkastet en effektiv behandling for at sikre, at de er frie for skadegøreren.

2.Planter af Chrysanthemum L., Dianthus L. og Pelargonium l'Hérit. ex Ait., bortset fra frø, med oprindelse i afgrænsede områder etableret i overensstemmelse med artikel 5, må kun flyttes ud af de afgrænsede områder, hvis de opfylder ét af følgende krav og er ledsaget af et plantepas, som er udstedt, efter at det er dokumenteret, at ét af disse krav er opfyldt:

a)der er ikke observeret tegn på skadegøreren på produktionsstedet siden begyndelsen af den sidste komplette vækstperiode

b)planterne er blevet underkastet en passende behandling for at beskytte dem mod skadegøreren.

Artikel 12
Rapportering

Senest den 30. april hvert år indgiver medlemsstaterne til Kommissionen og de øvrige medlemsstater:

a)resultaterne af de undersøgelser, der i løbet af det foregående kalenderår er foretaget uden for de afgrænsede områder i henhold til artikel 3, stk. 1, ved hjælp af de skabeloner, der er omhandlet i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1231

b)en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår i henhold til nærværende forordning og om resultaterne af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 5 til 9

c)resultaterne af de undersøgelser, der i løbet af det foregående kalenderår er foretaget i de afgrænsede områder i henhold til artikel 7 ved hjælp af en af de skabeloner, der er omhandlet i bilag II.

Artikel 13
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072

Følgende punkt 13 tilføjes i Del A af bilag XI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072:

"13.

Artikel 14
Ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/638

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/638 ophæves.

Artikel 3 og 4 i nævnte afgørelse finder anvendelse indtil den 30. juni 2023.

Artikel 15
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4 finder anvendelse fra den 1. august 2023.

Artikel 10 og 11 finder anvendelse fra den 1. juli 2023.

Artikel 10 finder dog anvendelse fra den 1. september 2023 hvad angår indførsel til Unionen af planter af Asparagus officinalis L., bortset fra stilke, der i hele deres livscyklus er dækket af jord, levende pollen, plantevævskulturer og frø.

Denne forordning finder anvendelse indtil den 31. december 2025.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8.6.2023.

(1)    EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.

(2)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1).

(3)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 af 1. august 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 med henblik på at opstille en liste over prioriterede skadegørere (EUT L 260 af 11.10.2019, s. 8).

(4)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/638 af 23. april 2018 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af skadegøreren Spodoptera frugiperda (Smith) (EUT L 105 af 25.4.2018, s. 31).

(5)    Pest survey card on Spodoptera frugiperda. EFSA supporting publication 2020: EN-1895. 29 sider. doi:10.2903/sp.efsa.2020.EN-1895.

BILAG

BILAG I

Liste over værtsplanter

Abelmoschus esculentus (L.) Moench

Acalypha L.

Agrostis gigantea Roth

Agrostis stolonifera L.

Alcea rosea L.

Allium cepa L.

Allium sativum L.

Amaranthus quitensis Kunth

Amaranthus spinosus L.

Andropogon virginicus L.

Arachis hypogaea L.

Asclepias L.

Asparagus officinalis L.

Asplenium nidus L.

Atropa belladonna L.

Avena sativa L.

Avena strigosa Schreb.

Beta vulgaris L.

Brassica napus L.

Brassica oleracea L.

Brassica rapa L.

Cajanus cajan (L.) Huth

Capsicum L.

Carduus L.

Carex L.

Carica papaya L.

Carya illinoinensis (Wangenh.) K.Koch

Cenchrus incertus M.A.Curtis

Chenopodium album L.

Chenopodium quinoa Willd.

Chloris gayana Kunth

Chrysanthemum L.

Cicer arietinum L.

Cichorium intybus L.

Citrullus lanatus (Thunb.) Matsum. & Nakai

Citrus aurantium L.

Citrus limon (L.) Osbeck

Citrus reticulata Blanco

Citrus sinensis (L.) Osbeck

Codiaeum variegatum (L.) A.Juss.

Coffea arabica L.

Convolvulus arvensis L.

Cucumis melo L.

Cucumis sativus L.

Cucurbita argyrosperma K.Koch

Cucurbita maxima Lam.

Cydonia oblonga Mill.

Cynara cardunculus L.

Cynodon dactylon (L.) Pers.

Cyperus rotundus L.

Dactyloctenium aegyptium (L.) Willd.

Dahlia pinnata Cav.

Dendranthema grandiflorum (Ramat.) Kitam.

Dianthus L.

Digitaria Haller

Digitaria sanguinalis (L.) Scop.

Echinochloa colona (L.) Link

Echinochloa crus-galli (L.) P.Beauv.

Eleusine indica (L.) Gaertn.

Elymus repens (L.) Gould

Eremochloa ophiuroides Hack.

Eriochloa punctata (L.) Ham.

Eryngium foetidum L.

Eucalyptus camaldulensis Dehnh.

Eucalyptus urophylla S.T.Blake

Fagopyrum esculentum Moench

Festuca arundinacea Schreb.

Ficus L.

Fragaria ananassa (Duchesne ex Weston) Duchesne ex Rosier

Fragaria chiloensis (L.) Mill.

Fragaria vesca L.

Gladiolus L. og Gladiolus L. hybrids

Glycine max (L.) Merr.

Gossypium herbaceum L.

Gossypium hirsutum L.

Helianthus annuus L.

Hevea brasiliensis (Willd. ex Juss.) Müll.Arg.

Hibiscus cannabinus L.

Hordeum vulgare L.

Ipomoea batatas (L.) Lam.

Ipomoea purpurea (L.) Roth

Lactuca sativa L.

Lespedeza bicolor Turcz.

Linum usitatissimum L.

Lolium multiflorum Lam.

Malpighia glabra L.

Malus domestica (Suckow) Borkh.

Mangifera indica L.

Maranta L.

Medicago sativa L.

Megathyrsus maximus (Jacq.) B.K.Simon & S.W.L.Jacobs

Melilotus albus Medik.

Miscanthus giganteus J.M.Greef & Deuter ex Hodk. & Renvoize

Momordica L.

Mucuna pruriens (L.) DC

Musa paradisiaca L.

Nicotiana tabacum L.

Oryza sativa L.

Panicum miliaceum L.

Panicum virgatum L.

Paspalum dilatatum Poir.

Paspalum distichum L.

Paspalum fimbriatum Kunth

Paspalum notatum Flüggé

Paspalum urvillei Steud.

Passiflora laurifolia L.

Pelargonium l'Hérit. ex Ait.

Pennisetum clandestinum Hochst. ex Chiov.

Pennisetum glaucum (L.) R.Br.

Phalaris canariensis L.

Phaseolus lunatus L.

Phaseolus vulgaris L.

Phleum pratense L.

Pinus caribaea Morelet

Piper L.

Pisum sativum L.

Platanus occidentalis L.

Plumeria Tourn. ex L.

Plumeria rubra L.

Poa annua L.

Poa pratensis L.

Portulaca oleracea L.

Prunus persica (L.) Batsch

Psidium guajava L.

Pueraria montana (Lour.) Merr.

Pyrus communis L.

Raphanus sativus L.

Ricinus communis L.

Rosa L.

Saccharum officinarum L.

Schlumbergera truncata (Haw.) Moran

Secale cereale L.

Sesamum indicum L.

Setaria italica (L.) P.Beauv.

Setaria parviflora (Poir.) Kerguélen

Setaria viridis (L.) P.Beauv.

Solanum aethiopicum L.

Solanum lycopersicum L.

Solanum macrocarpon L.

Solanum melongena L.

Solanum tuberosum L.

Sorghum bicolor (L.) Moench

Sorghum caffrorum (Retz.) P.Beauv.

Sorghum halepense (L.) Pers.

Sorghum sudanense (Piper) Stapf

Spinacia oleracea L.

Tanacetum cinerariifolium (Trevis.) Sch.Bip.

Taraxacum officinale F.H.Wigg.

Terminalia catappa L.

Trifolium Tourn. ex L.

Trifolium incarnatum L.

Trifolium pratense L.

Trifolium repens L.

Triticum aestivum L.

Urochloa decumbens (Stapf) R.D.Webster

Urochloa mutica (Forssk.) T.Q.Nguyen

Urochloa ramosa (L.) T.Q.Nguyen

Urochloa texana (Buchl.) R.D.Webster

Vaccinium corymbosum L.

Vicia faba L.

Vigna unguiculata (L.) Walp.

Viola L.

Vitis vinifera L.

Wisteria sinensis (Sims) DC.

Xanthium strumarium L.

Zea mays L.

Zingiber officinale Roscoe

Zoysia Willd. 

BILAG II

Skabeloner til indberetning af resultaterne af de undersøgelser, der foretages i henhold til artikel 7

DEL A

1. Skabelon til indberetning af resultaterne af årlige undersøgelser

2. Vejledning i udfyldelse af skabelonen

Hvis denne skabelon er udfyldt, skal skabelonen i del B i dette bilag ikke udfyldes.

I kolonne 1: Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.

I kolonne 2: Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.

I kolonne 3: Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.

I kolonne 4: Angiv metoden: Udryddelse. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.

I kolonne 5: Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i IZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til stødpudezonen, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.

I kolonne 6: Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsesstederne ved at vælge en af følgende muligheder til beskrivelsen:

1. Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer) 1.2. frugtplantage/vinmark 1.3. planteskole 1.4. skov

2. Friland (andet): 2.1. privat have 2.2. offentlige steder 2.3. beskyttet område 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg osv.).

3. Fysisk lukkede betingelser: 3.1. væksthus 3.2. privat sted, bortset fra væksthus 3.3. offentligt sted, bortset fra væksthus 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien).

I kolonne 7: Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens/skadegørernes biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.

I kolonne 8: Angiv de risikoområder, der er omfattet af undersøgelsen, fra dem, der er angivet i kolonne 7.

I kolonne 9: Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vand eller andet og beskriv den specifikke situation.

I kolonne 10: Angiv listen over undersøgte plantearter/-slægter ved hjælp af en række pr. planteart/-slægt.

I kolonne 11: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.

I kolonne 12: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante.

I kolonne 13 og 14: Angiv resultaterne, hvis det er relevant, og giv de tilgængelige oplysninger i de tilsvarende kolonner, "Ubestemte prøver" er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).

I kolonne 15: Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted for resultater i SZ. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 16 ("Bemærkninger").

DEL B

1. Skabelon til indberetning af resultaterne af statistisk baserede årlige undersøgelser

2. Vejledning i udfyldelse af skabelonen

Forklar de underliggende antagelser for undersøgelsens udformning pr. skadegører. Sammenfat og begrund:

-    målpopulationen, den epidemiologiske enhed og inspektionsenhederne

-    påvisningsmetoden og metodefølsomheden

-    risikofaktorerne med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen.

I kolonne 1: Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.

I kolonne 2: Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.

I kolonne 3: Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.

I kolonne 4: Angiv metoden: Udryddelse. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.

I kolonne 5: Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i IZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til SZ, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.

I kolonne 6: Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsesstederne ved at vælge en af følgende muligheder til beskrivelsen:

1. Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer) 1.2. frugtplantage/vinmark 1.3. planteskole 1.4. skov

2. Friland (andet): 2.1. private haver 2.2. offentlige steder 2.3. beskyttet område 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg osv.).

3. Fysisk lukkede betingelser: 3.1. væksthus 3.2. privat sted, bortset fra væksthus 3.3. offentligt sted, bortset fra væksthus 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien).

I kolonne 7: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev foretaget.

I kolonne 8: Angiv den valgte målpopulation og listen over de værtsarter/slægter og de områder, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i partier, marker, væksthuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. "Inspektionsenhed": planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt nærmere for at identificere og påvise forekomst af skadegørere.

I kolonne 9: Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. "Epidemiologisk enhed": et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtspopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner (nomenklaturen for statistiske regionale enheder), byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektarer. Valget af epidemiologiske enheder skal være begrundet i de underliggende antagelser.

I kolonne 10: Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke krav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige.

I kolonne 11: Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Ved prøveudtagningseffektivitet forstås sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af udtagningen af en jordprøve, hvori skadegøreren forekommer, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.

I kolonne 12: "Metodefølsomhed": sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en reelt positiv vært testes positiv. Det er prøvetagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) multipliceret med den diagnostiske sensitivitet (karakteriseret ved den visuelle inspektion og/eller den laboratorietest, der anvendes i påvisningsprocessen).

I kolonne 13: Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtspopulationen.

I kolonne B: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal angives i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 10 "Påvisningsmetoder".

I kolonne 18: Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 17) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).

I kolonne 21: Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og ubestemte prøver. "Ubestemte prøver" er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).

I kolonne 22: Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 25 ("Bemærkninger").

I kolonne 23: Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM) 31. Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.

I kolonne 24: Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en sporingsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.