BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT

1.1Generel baggrund og formål

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 ("klassificeringsforordningen") 1 fastlægges rammen for oprettelse af EU-klassificeringssystemet for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. I klassificeringsforordningen fastsættes det, at disse økonomiske aktiviteter bør opfylde de tekniske screeningskriterier, som er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget af Kommissionen.

Den delegerede retsakt, som præciserer de tekniske screeningskriterier, i henhold til hvilke visse økonomiske aktiviteter kvalificeres som aktiviteter, der bidrager væsentlig til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og som aktiviteter, der ikke i væsentlig grad skader nogen af de andre miljømål ("den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet"), blev vedtaget den 4. juni 2021 2 . Kommissionen vedtog også den 6. juli 2021 en delegeret retsakt, som præciserer indholdet af, metoderne i forbindelse med og fremlæggelsen af de oplysninger, som skal offentliggøres af både ikkefinansielle og finansielle virksomheder, der skal rapportere om deres aktiviteters overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet ("den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til EU-klassificeringssystemet") 3 .

Den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet fastsætter tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter, som har potentiale til at bidrage til modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer i de fleste sektorer. Imidlertid er ikke alle relevante sektorer og aktiviteter blevet omfattet af nævnte delegerede retsakt. Navnlig var det ikke muligt at træffe afgørelse om medtagelsen af atomenergi i den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet på grund af behovet for at uddybe vurderingen af aspekterne vedrørende "ikke at gøre væsentlig skade" i forbindelse med atomenergi, som var under udarbejdelse på daværende tidspunkt 4 . Med hensyn til naturgas meddelte Kommissionen, at der var behov for yderligere overvejelser vedrørende, hvordan der skal tages højde for den rolle, som gas spiller i Unionens dekarbonisering.

Ved fastsættelsen af de tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer bør Kommissionen tage hensyn til og skabe incitamenter til den løbende og nødvendige omstilling til en klimaneutral økonomi i overensstemmelse med klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 2. Som bebudet i Kommissionens meddelelser af 21. april 2021 og 6. juli 2021 5 er formålet med nærværende delegerede retsakt at supplere den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet. I nærværende delegerede retsakt fastsættes de tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, som gælder for yderligere økonomiske aktiviteter i de energisektorer, der ikke var omfattet af den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, og navnlig i sektorerne for naturgas og atomenergi. Hvad angår målet om tilpasning til klimaændringer, er nærværende delegerede retsakt i overensstemmelse med tilgangen i den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, idet den afspejler det forhold, at alle økonomiske sektorer vil skulle tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringer. Den fastsætter derfor passende og konsekvente tekniske screeningskriterier for tilpasning til klimaændringer for økonomiske aktiviteter i sektorerne for fossilgas og atomenergi. For specifikke omstillingsaktiviteter i tilknytning til fossilgasaktiviteter, for hvilke nærværende delegerede retsakt fastsætter en tidsbegrænset anerkendelse af bidrag til modvirkning af klimaændringer, er det imidlertid ikke nødvendigt at fastsætte specifikke tekniske screeningskriterier for tilpasning til klimaændringer med henblik på nævnte tidsbegrænsede anerkendelse. Af klarhedshensyn forhindrer tekniske screeningskriterier for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i tilknytning til tilpasning til klimaændringer ikke, at en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer.

For at øge gennemsigtigheden på markedet og af investorernes oplysninger fastsætter denne delegerede retsakt desuden specifikke oplysningskrav for sektorerne for naturgas og atomenergi, idet den ændrer den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til EU-klassificeringssystemet.

Som beskrevet i klassificeringsforordningen omfatter klassificeringssystemet mere end klimaneutrale investeringer og investeringer i vedvarende energikilder. Den omfatter også økonomiske aktiviteter, som tydeligvis ikke er klimaneutrale eller baseret på vedvarende energikilder, men som på strenge betingelser og i et begrænset tidsrum kan muliggøre omstillingen til et bæredygtigt energisystem, f.eks. de økonomiske aktiviteter i naturgas- og atomsektoren. De bør ikke hæmme udviklingen af vedvarende energikilder.

1.2Retsgrundlag

Denne delegerede retsakt er baseret på de beføjelser, der er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 8, stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3. Nærværende delegerede retsakt ændrer den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet ved at tilføje tekniske screeningskriterier for visse økonomiske aktiviteter i sektorerne for naturgas og atomenergi, som ikke blev medtaget i nævnte delegerede retsakt. De tekniske screeningskriterier er fastsat i overensstemmelse med kravene i klassificeringsforordningens artikel 19. Nærværende delegerede retsakt ændrer ligeledes den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til EU-klassificeringssystemet ved at fastsætte specifikke oplysningskrav for sektorerne for naturgas og atomenergi.

I overensstemmelse med artikel 31 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 6 kombinerer nærværende delegerede retsakt to indbyrdes forbundne beføjelser i henhold til klassificeringsforordningen i én enkelt retsakt, nemlig de beføjelser, der er fastsat i artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, vedrørende de tekniske screeningskriterier for henholdsvis modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer, og en beføjelse i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8, stk. 4, vedrørende de oplysninger, som store ikkefinansielle og finansielle virksomheder skal offentliggøre.

2.HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE

Hvad angår naturgas, tager denne delegerede retsakt udgangspunkt i henstillingerne fra den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering ("ekspertgruppen"), en ekspertgruppe i Kommissionen bestående af diverse interessenter fra den private og offentlige sektor, som blev oprettet i 2018. Ekspertgruppens mission bestod i at hjælpe Kommissionen med at udvikle EU-klassificeringssystemets tekniske screeningskriterier i overensstemmelse med Kommissionens lovgivningsmæssige forslag fra maj 2018 og at tage hensyn til målene i den europæiske grønne pagt.

Ekspertgruppen har offentliggjort to foreløbige udgaver af sine henstillinger i sine rapporter fra december 2018 og juni 2019. Begge rapporter var genstand for en åben indkaldelse af feedback, i forbindelse med hvilken der blev indsendt henholdsvis 257 og 830 besvarelser. I løbet af sit mandat var ekspertgruppen ligeledes i dialog med over 200 andre eksperter for at udarbejde henstillinger til de tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer 7 . Kommissionen afholdt også to møder med interessenter for at indsamle synspunkter vedrørende ekspertgruppens rapporter i juni 2019 og marts 2020.

Desuden blev de tekniske screeningskriterier for naturgas, som oprindeligt indgik i udkastet til den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, offentliggjort på portalen for bedre regulering i en feedbackperiode på fire uger mellem den 20. november og 18. december 2020, og der blev indsendt besvarelser af 46 591 interessenter. Disse kriterier er også blevet drøftet med medlemsstaternes eksperter og observatører fra Europa-Parlamentet på flere møder i Medlemsstatsekspertgruppen for Bæredygtig Finansiering i 2020 og 2021.

Med hensyn til atomenergi har ekspertgruppen ikke medtaget atomenergiaktiviteter i sine anbefalinger. Selvom ekspertgruppen har anerkendt, at energiproduktion fra atomenergi har et stort potentiale til at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer, kunne den ikke nå frem til en entydig konklusion med hensyn til, hvorvidt atomenergi ikke gør væsentlig skade i forhold til andre miljømål, idet især affaldshåndtering, indvirkning på biodiversitet og vand samt potentielle forureningsaspekter tages i betragtning. Ekspertgruppen har derfor henstillet til, at der bør foretages en mere udførlig vurdering af atomenergi, som involverer eksperter med et højt niveau af relevant ekspertise.

Kommissionen har derfor iværksat en særlig proces med henblik på en tilbundsgående vurdering af de aspekter ved atomenergi, som vedrører princippet om ikke at gøre væsentlig skade. I første omgang foretog Det Fælles Forskningscenter, som er Europa-Kommissionens videnskabs- og videnstjeneste, en teknisk vurdering af atomenergi i henhold til klassificeringsforordningen og kriteriet om ikke at gøre væsentlig skade.

I rapporten fra Det Fælles Forskningscenter blev det konkluderet, at

i)atomenergi kan yde et væsentligt bidrag til målet om modvirkning af klimaændringer og gør i mellemtiden ikke skade på de fire andre miljømål i klassificeringsforordningen, forudsat at den opfylder de foreslåede tekniske screeningskriterier

ii)dybe geologiske depoter kan — på grundlag af den aktuelle viden — betragtes som egnede og sikre midler til at isolere brugt nukleart brændsel og andet højradioaktivt affald fra biosfæren i meget lang tid, og at de nødvendige teknologier nu er tilgængelige

iii)der, hvis og når miljøvirkningerne er potentielt skadelige, kan gennemføres passende foranstaltninger til at forebygge virkningerne eller afbøde deres konsekvenser ved hjælp af eksisterende teknologi, og

iv)at overensstemmelse med bestemmelserne i Euratomlovgivningen og Euratoms licensprocesser giver tilstrækkelig sikkerhed for, at virkningerne af atomenergiens fulde livscyklus, herunder det sidste led i det nukleare brændselskredsløb, for mennesker og miljøet fortsat ligger under de skadelige niveauer.

Denne rapport er blevet gennemgået af medlemsstaternes eksperter i strålingsbeskyttelse og affaldshåndtering, som er udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg i henhold til Euratomtraktatens artikel 31, samt af eksperter fra Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici.

Den ekspertgruppe, der er omhandlet i Euratomtraktatens artikel 31, giver i sin udtalelse en positiv vurdering af rapporten fra Det Fælles Forskningscenter 8 . Eksperterne er enige i de vigtigste resultater i rapporten, og fremsætter samtidig enkelte bemærkninger til mulige forbedringer. For eksempel sikrer de eksisterende europæiske retlige rammer efter deres opfattelse et passende system, som sikrer det højeste niveau af beskyttelse af arbejdstagere, enkeltpersoner i befolkningen og miljøet i Unionen. For aktiviteter uden for Unionen mener de, at internationale standarder sikrer et sammenligneligt niveau af beskyttelse og bemærker, at overholdelse af disse standarder bør indarbejdes i de tekniske screeningskriterier for sådanne aktiviteter. Ekspertgruppen bekræftede endvidere Det Fælles Forskningscenters synspunkt, at dybe geologiske depoter på grundlag af den aktuelle viden betragtes som en passende og sikker løsning til håndtering af højradioaktivt affald og bemærkede, at teknologien hertil allerede er tilgængelig i dag. Ekspertgruppen bekræftede også Det Fælles Forskningscenters vurdering af konsekvenserne af alvorlige ulykker, som dog var af begrænset omfang. Ekspertgruppen bemærkede, at andre direkte og indirekte virkninger af alvorlige ulykker, der ikke som sådan er analyseret af Det Fælles Forskningscenter, ikke er blevet vurderet for nogen af de økonomiske aktiviteter, der er omfattet af EU-klassificeringssystemet. En sådan vurdering kan også være vigtig for forståelsen af de bredere konsekvenser af alvorlige ulykker, men kan være vanskeligere at vurdere.

Holdningen blandt eksperterne i Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici er, at resultater og anbefalinger i rapporten fra Det Fælles Forskningscenter vedrørende ikkeradiologiske virkninger generelt er fyldestgørende. Efter eksperternes opfattelse kræves der dog yderligere vurdering af og dokumentation for visse af resultaterne. Navnlig mener de, at sammenligningen af atomkraft med andre energiproduktionsteknologier som en teknologi, der ikke gør mere skade, adskiller sig fra vurderingen af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i henhold til klassificeringsforordningen. Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici gav også udtryk for, at det forhold, at der findes en lovramme ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at afbøde alle relevante risici og gik ind for en mere tilbundsgående analyse af visse aspekter, navnlig af virkningerne af brydning og udvinding (som fortrinsvist sker uden for Unionen):

–usikkerhederne omkring den endelige bortskaffelse af højradioaktivt affald, som stadig er et åbent forskningsspørgsmål, og

–virkningerne af stråling for miljøet, specifikt med hensyn til beskyttelse af vand- og havressourcer.

I forbindelse med fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier for atomenergirelaterede aktiviteter har Kommissionen taget behørigt hensyn til og højde for bemærkningerne fra Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici. Navnlig blev brydnings- og udvindingsaktiviteter ikke medtaget i denne delegerede retsakt, og der er taget højde for de resterende bemærkninger gennem de tekniske screeningskriterier.

Hvad vedtagelsesprocessen for denne delegerede retsakt angår, blev det besluttet, at en konsekvensanalyse ikke var nødvendig for naturgasenergiaktiviteter, idet

–nærværende delegerede retsakt vil gennemføre de politikvalg, der allerede er truffet, og kun vil indføre supplerende regler til den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet

–den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet var baseret på rådgivning fra ekspertgruppen og fra platformen for bæredygtig finansiering og var ledsaget af en forholdsmæssigt afpasset konsekvensanalyse

–kriterierne for de fleste af de aktiviteter, som det planlægges at medtage i nærværende delegerede retsakt, har været genstand for en konsekvensanalyse og en offentlig høring som led i udarbejdelsen af den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet.

Med hensyn til atomenergiaktiviteter blev det besluttet, at en konsekvensanalyse ikke var nødvendig, da der blev foretaget en detaljeret teknisk vurdering som beskrevet ovenfor.

De relevante tekniske og politiske spørgsmål vedrørende naturgas og atomenergi har derfor været i offentlighedens lys i løbet af de lovgivningsmæssige forhandlinger om klassificeringsforordningen, ekspertgruppens arbejde og færdiggørelsen af den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet. De er også blevet drøftet flere gange med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Interessenterne har indsendt omfattende tilbagemeldinger til Kommissionen om disse aktiviteter på grundlag af de muligheder, der blev drøftet i forbindelse med den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet vedrørende gasaktiviteter, Det Fælles Forskningscenters rapport og ekspertudvalgs gennemgange af atomaktiviteter. Forudgående offentliggørelse af et udkast til delegeret retsakt ville sandsynligvis have påvirket markederne.

Det var derfor ikke nødvendigt med en yderligere åben høring med henblik at udarbejde denne delegerede retsakt.

Platformen for bæredygtig finansiering ("platformen") og Medlemsstatsekspertgruppen for Bæredygtig Finansiering er blevet hørt i overensstemmelse med klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 4, og artikel 11, stk. 4, og henholdsvis artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 2.

I tilbagemeldingerne fra platformen bemærkes en række mangler og uoverensstemmelser i forhold til klassificeringsforordningen. Der stilles også spørgsmålstegn ved, hvorvidt kriterierne er i overensstemmelse med betingelserne i klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 2, og artikel 17 og 19. Der udtrykkes en præference for snarere at medtage aktiviteterne i en eventuel fremtidig "mellemkategori" for miljøpræstationer, i henhold til platformens igangværende arbejde. Platformen noterer sig en række betænkeligheder ved nogle af kriteriernes fremtidsorienterede karakter og usikkerheder for finansielle markedsdeltagere med hensyn til at få vished for operatørernes overholdelse af kriterierne. Platformens forslag vedrører præcisering af oplysnings- og kontrolkrav vedrørende aktiviteter, som er omfattet af den delegerede retsakt.

De indsendte tilbagemeldinger bekræftede almindeligt kendte uenigheder. Kommissionen har noteret sig den kritik, som platformen og visse medlemsstater har givet udtryk for, i forbindelse med høringen af Medlemsstatsekspertgruppen for Bæredygtig Finansiering, i henhold til hvilken udkastet til delegeret retsakt ikke er i overensstemmelse med klassificeringsforordningen, hverken for så vidt angår det væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer eller kravet om ikke at gøre væsentlig skade på de andre miljømål. Kommissionen afviser denne kritik, idet den synes at være baseret på den antagelse, som er strid med formålet med klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 2, at kun de tekniske screeningskriterier, der sikrer det væsentligste bidrag til målet om modvirkning af klimaændringer og ikke gør nogen skade, eller som gør mindst skade på de andre miljømål, kan medtages i den delegerede retsakt. I henhold til klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 2 og 3, er Kommissionen forpligtet til at fastsætte tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke findes noget teknologisk og økonomisk gennemførligt lavemissionsalternativ, og som vil være nødvendige for omstillingen til klimaneutralitet. Kommissionen afviser også kritikken fra andre medlemsstater, som gør indsigelse mod kvalificeringen af atomenergiaktiviteter i henhold til klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 2, og fremfører, at de bør kvalificeres i henhold til nævnte forordnings artikel 10, stk. 1. Produktion, transmission, oplagring, distribution eller anvendelse af energi er i klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 1, litra a), begrænset til vedvarende energi i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/11, og atomenergiaktiviteter henhører ikke ind under de andre kategorier af økonomiske aktiviteter, der er opført på listen i nævnte bestemmelses litra b)-i). Der er foretaget målrettede justeringer af de tekniske screeningskriterier samt af oplysnings- og kontrolkravene for især at styrke deres forståelighed og anvendelighed. Der bør mindes om, at en aktivitet, der ikke kvalificeres som en bæredygtig økonomisk aktivitet i henhold EU-klassificeringssystemet, ikke pr. definition er skadelig.

3.JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT

Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 8, stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3.

I artikel 1 fastsættes ændringerne af den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet.

I artikel 2 fastsættes ændringerne af den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til EU-klassificeringssystemet.

I artikel 3 præciseres datoerne for den delegerede retsakts ikrafttræden og anvendelse.

I nærværende forordnings bilag I fastsættes ændringerne af bilag I til den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet.

I nærværende forordnings bilag II fastsættes ændringerne af bilag II til den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet.

I nærværende forordnings bilag III tilføjes et nyt bilag XII til den delegerede retsakt om offentliggørelse af oplysninger i henhold til EU-klassificeringssystemet.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…

af 9.3.2022

om ændring af delegeret forordning (EU) 2021/2139 for så vidt angår økonomiske aktiviteter i visse energisektorer og delegeret forordning (EU) 2021/2178 for så vidt angår offentliggørelse af specifikke oplysninger vedrørende disse økonomiske aktiviteter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 9 , særlig artikel 8, stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)De tekniske screeningskriterier, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 10 , dækker flere økonomiske sektorer og aktiviteter, som har potentiale til at bidrage til Unionens mål om modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Disse økonomiske sektorer og aktiviteter blev valgt på grund af den andel, de udgør af de samlede drivhusgasemissioner og deres dokumenterede potentiale med henblik på at undgå produktion af drivhusgasemissioner, nedbringe sådanne emissioner eller optage sådanne emissioner. Derudover har disse økonomiske sektorer og aktiviteter et dokumenteret potentiale til at muliggøre en sådan undgåelse, nedbringelse og optag for andre økonomiske sektorer og aktiviteter eller til at sikre langsigtet lagring af sådanne emissioner for andre sektorer og aktiviteter.

(2)Det samlede energiforbrug tegner sig for omkring 75 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen. Energisektoren spiller således en afgørende rolle for den fortsatte nedbringelse af drivhusgasemissionerne. De tekniske screeningskriterier, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2139, dækker derfor en bred vifte af økonomiske sektorer og aktiviteter, der knytter sig til energiforsyningskæden, og spænder fra elektricitet eller varmeproduktion fra forskellige kilder over transmissions- og distributionsnet til lagring, samt varmepumper og fremstilling af biogas og biobrændstoffer. Derimod indeholder delegeret forordning (EU) 2021/2139 ikke tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter i sektoren for fossilgas og energisektoren, og det til trods for deres potentiale til at bidrage til dekarboniseringen af Unionens økonomi.

(3)Som fastsat i Kommissionens meddelelse af 21. april 2021 ("EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser: kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt") og i Kommissionens meddelelse af 6. juli 2021 ("Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi") blev fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for energiproduktion fra fossilgas udskudt på grund af behovet for yderligere teknisk vurdering, navnlig af den overgangsrolle, som fossilgas spiller i dekarboniseringen af økonomien 11 . Fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for aktiviteter i tilknytning til produktion af atomenergi blev også udskudt, mens der afventes en tilbundsgående ekspertvurdering, som blev iværksat i 2020, af, hvorvidt den nukleare livscyklus, og navnlig atomaffalds livscyklus, kan betragtes som forenelig med kravet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 om, at en aktivitet ikke må gøre væsentlig skade på andre miljømål. I lyset af disse vurderinger er det nødvendigt at anerkende, at fossilgas og aktiviteter i tilknytning til produktion af atomenergi kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens økonomi.

(4)I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, som omfatter økonomiske omstillingsaktiviteter, er det nødvendigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling fra fossilgas i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, hvor drivhusgasemissionerne fra fossilgas ligger under en passende tærskel. Derudover er det nødvendigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for anvendelsen af fossilgas i elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, hvor en sådan elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer endnu ikke overholder denne relevante tærskel, da omstillingen, foruden anvendelsen af klimaneutral energi og flere investeringer i allerede kulstoffattige økonomiske aktiviteter og sektorer, kræver væsentlige nedbringelser af drivhusgasemissioner i tilknytning til andre økonomiske aktiviteter og sektorer, for hvilke der ikke findes teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer. Alle disse økonomiske aktiviteter bør kvalificeres som omstillingsaktiviteter i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, idet teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer muligvis endnu ikke er kommercielt tilgængelige i tilstrækkeligt omfang til at dække energiefterspørgslen på en kontinuerlig og pålidelig måde. Navnlig for elproduktion er det hensigtsmæssigt at indføre en alternativ tilgang for direkte at begrænse drivhusgasemissionerne. Efter denne alternative tilgang, som skal levere lignende resultater over en periode på 20 år, kan anlæggene nå sådanne resultater ved at begrænse antallet af driftstimer eller ved at fremskynde omstillingen til vedvarende eller kulstoffattige gasser til en tidligere dato. De tekniske screeningskriterier bør gøre det lettere at sikre en fremskyndet udfasning af mere emissionsintensive energikilder, herunder faste fossile brændstoffer. Derudover bør de tekniske screeningskriterier for anvendelsen af fossilgas, for at de opfylder kravene i artikel 10, stk. 2, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2020/852, også sikre, at der foreligger solid dokumentation, som viser, at den samme energikapacitet ikke kan produceres med vedvarende energikilder, og at der indføres effektive planer for hvert anlæg i overensstemmelse med de bedste præstationer i sektoren for at skifte fuldt ud til vedvarende energikilder eller kulstoffattige gasser inden en bestemt dato. Endelig bør de tekniske screeningskriterier fastsætte en tidsbegrænset anerkendelse af disse aktiviteters bidrag til dekarboniseringen.

(5)Vedvarende energikilder vil spille en afgørende rolle i opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål. På denne baggrund skal investeringerne i vedvarende energikilder øges for at opfylde behovene på Unionens energimarked for mere vedvarende og ren energi.

(6)Atomenergirelaterede aktiviteter er lavemissionsaktiviteter; de består ikke i energi fra vedvarende energikilder som defineret artikel 2, andet afsnit, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 12 og som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2020/852 og falder ikke ind under de andre kategorier af økonomiske aktiviteter, som er nævnt i denne bestemmelses litra b)-i). Sådanne atomenergirelaterede aktiviteter bør kvalificeres i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, hvis der ikke findes teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer i tilstrækkeligt omfang til at dække energiefterspørgslen på en kontinuerlig og pålidelig måde. I den endelige rapport fra den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering fra marts 2020 13 fremføres det desuden, at produktion af atomenergi udleder tæt på ingen drivhusgasemissioner i energiproduktionsfasen, og at dokumentationen for atomenergiens potentielle bidrag til målene om modvirkning af klimaændringer var omfattende og klar. Derudover indgår atomenergi i en række medlemsstaters planer sammen med vedvarende energi blandt de energikilder, som skal anvendes til at opfylde klimamålene, herunder 2050-målet om dekarbonisering i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 14 . Endelig fremmer atomenergi ved at sikre en stabil grundlastforsyning af energi ibrugtagning af fluktuerende vedvarende energikilder og hæmmer ikke udviklingen heraf som påkrævet i artikel 10, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2020/852. Atomenergirelaterede aktiviteter bør derfor anses for at være i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852.

(7)Videnskabelige undersøgelser foretaget af eksperter 15 konkluderede, at de tekniske screeningskriterier for atomenergirelaterede aktiviteter bør sikre, at der ikke gøres nogen væsentlig skade på andre miljømål på grund af potentielle risici, som opstår i forbindelse med langsigtet oplagring og endelig bortskaffelse af atomaffald. Disse tekniske screeningskriterier bør derfor afspejle de højeste standarder for atomsikkerhed, strålingsbeskyttelse og håndtering af radioaktivt affald, som bygger på kravene i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Euratomtraktaten") og i den lovgivning, der er vedtaget i henhold til nævnte traktat, og navnlig i Rådets direktiv 2009/71/Euratom 16 . Nævnte direktiv indeholder et højt mål for nuklear sikkerhed, som omfatter alle faser af hvert atomanlægs livscyklus, herunder placering, udformning, opførelse, ibrugtagning, drift og nedlukning af sådanne anlæg. Navnlig bør der i henhold til nævnte direktiv ske betydelige sikkerhedsforbedringer i udformningen af nye reaktorer, herunder de såkaldte Generation III+-reaktorer, for hvilke den nyeste viden og teknologi bør anvendes, idet der tages hensyn til de seneste internationale sikkerhedskrav. Disse krav sikrer en effektiv gennemførelse af målet for nuklear sikkerhed, herunder anvendelsen af princippet om dybdeforsvar og af en effektiv sikkerhedskultur. Disse krav sikrer, at virkningerne af ekstreme menneskeskabte og naturlige farer, heriblandt jordskælv og oversvømmelser, minimeres, og at ulykker, unormal drift og driftsvigt i eller tab af kontrolsystemer forebygges, bl.a. ved hjælp af beskyttelsesstrukturer eller reservekøle- eller elforsyningssystemer.

(8)Brændsel til atomkraftværker, som er modstandsdygtigt over for og giver yderligere beskyttelse mod ulykker, der skyldes strukturelle skader på brændsels- eller reaktorkomponenter, er blevet tilgængelige på markedet. For at tage hensyn til den seneste teknologiske udvikling bør anvendelsen af denne type brændsel fastsættes som et krav i de tekniske screeningskriterier, idet der tages højde for bestemmelserne om licens herfor i Unionen.

(9)På globalt plan ydes der en forsknings- og udviklingsindsat for at udvikle nye atomreaktorteknologier, som bl.a. gør brug af lukkede brændselskredsløb eller formeringsreaktorer, og som minimerer produktionen af højradioaktivt affald ("Generation IV-reaktorer"). Selv om nævnte Generation IV-reaktorer endnu ikke er kommercielt rentable, bør der fastsættes tekniske screeningskriterier for sådanne reaktorer i lyset af deres potentielle bidrag til målet om dekarbonisering og minimering af radioaktivt affald.

(10)Atomenergi indgår i de fremtidige energikilder i en række medlemsstater som led i deres dekarboniseringsindsats. De scenarier, som Kommissionen har vurderet, fører til et dekarboniseret energisystem, som i meget stor udstrækning er baseret på vedvarende energikilder og atomenergi med en stabil installeret kapacitet i forhold til de nuværende niveauer. Da de atomanlæg, som på nuværende tidspunkt benyttes, bliver ældre, har de brug for sikkerhedsopgraderinger for at forlænge driftslevetiden; der er også brug for nyopførte anlæg, som kan erstatte forældede anlæg. Dette er en løbende proces, som bør sikre, at den nødvendige kapacitet til dekarbonisering af energisystemet inden udgangen af 2050 og om nødvendigt efter denne dato er til rådighed. Derfor vil det være nødvendigt med betydelige investeringer i atomenergi i hele perioden frem til 2050 og derefter. Det er nødvendigt at sikre, at atomkraftværker gør brug af de mest avancerede løsninger som følge af de teknologiske fremskridt. De tekniske screeningskriterier for sådanne nye atomkraftværker bør derfor indeholde bestemmelser om regelmæssige gennemgange af hvert investeringsprojekt og om tekniske parametre, som svarer til den bedst tilgængelige teknologi i betragtning af resultaterne af den vedvarende forsknings- og udviklingsindsats og de løbende forbedringer af teknologier. Der bør fastlægges specifikke datoer for at sikre indfasning af nye teknologier, som er forenelige med bæredygtig dekarbonisering, så snar de bliver tilgængelige.

(11)I bilag II til Euratomtraktaten og Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 17 er der fastsat tærskler og andre krav vedrørende rapportering til Kommissionen om investeringer i atomenergi. For med henblik på at opfylde målene i klassificeringssystemet at sikre det størst mulige hensyn til principperne og kravene i Euratomlovgivningen, herunder målet om nuklear sikkerhed, bør Kommissionen afgive udtalelse om sådanne investeringer, uanset hvorvidt der i henhold til bilag II til Euratomtraktaten og til forordning (Euratom) nr. 2587/1999 stilles krav om rapportering. Af samme grund bør der på tilfredsstillende vis tages højde for alle spørgsmål vedrørende anvendelsen artikel 10, stk. 2, og artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 og de tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har udpeget i sin udtalelse.

(12)I betragtning af den lange gennemførelsestid for investeringer i ny atomproduktionskapacitet kan forlængelse af driftstiden for udvalgte eksisterende atomanlæg støtte dekarboniseringen af energisystemet på kort til mellemlang sigt. De tekniske screeningskriterier for sådanne forlængelser bør imidlertid kræve ændringer og sikkerhedsopgraderinger for at sikre, at disse atomanlæg overholder de højest mulige sikkerhedsstandarder og alle de sikkerhedsmæssige mål, der er fastsat i lovgivning, som er vedtaget i henhold Euratomtraktaten.

(13)På baggrund af den forventede teknologiske og videnskabelige udvikling bør investeringer i opførelse og sikker drift af nye atomanlæg, som gør brug af de bedste tilgængelige teknologier og er godkendt inden en passende dato af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende national ret, være underlagt tekniske screeningskriterier og tidsfrister, som tilskynder til udvikling og fremtidig brug af Generation IV-reaktorer med lukket brændselskredsløb eller formeringsreaktorer, når de bliver kommercielt tilgængelige. Disse frister bør revideres på passende vis i lyset af fremskridt med udviklingen af sådanne teknologier.

(14)De tekniske screeningskriterier, som vedrører modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, bør sikre, at økonomiske aktiviteter ikke gør væsentlig skade på nogen af de andre miljømål. Specifikt for atomenergirelaterede aktiviteter er det nødvendigt at sikre, at den langsigtede bortskaffelse af affald ikke gør væsentlig og langsigtet skade på miljøet som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), nr. iii), i forordning (EU) 2020/852. Det er derfor hensigtsmæssigt i de tekniske screeningskriterier at fastsætte specifikke krav vedrørende en fond for håndtering af radioaktivt affald og en fond for nedlukning af atomanlæg, som kan kombineres, i overensstemmelse med princippet om, at affaldsproducenter bør afholde omkostningerne ved håndtering heraf og at kræve, at der findes driftsklare anlæg for endelig bortskaffelse for al radioaktivt affald, som skal forhindre al eksport af radioaktivt affald med henblik på deponering i tredjelande. I flere medlemsstater bortskaffes lav- og mellemradioaktivt affald allerede i overfladenære slutdeponeringsanlæg, og i løbet flere årtier med drift af disse overfladenære slutdeponeringsanlæg er der opbygget betydelig erfaring og knowhow inden for affaldshåndtering. For højradioaktivt affald og brugt brændsel udgør dyb geologisk deponering den mest avancerede løsning, som vinder bred accept i ekspertsamfundet i hele verden som den sikreste og mest bæredygtige løsning på den afsluttende håndtering af højradioaktivt affald og brugt brændsel, der betragtes som affald. Medlemsstaterne bør, samtidig med at de bevarer ansvaret for deres politikker for håndtering af deres brugte brændsel og lav-, mellem- eller højradioaktivt affald, indarbejde planlægning og gennemførelse af bortskaffelsesmuligheder i deres nationale politikker, navnlig i henhold til de nationale programmer for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, som dækker alle typer af brugt brændsel og radioaktivt affald og alle faser i håndteringen af brugt brændsel og radioaktivt affald, fra produktion til bortskaffelse. Indholdet af de nationale programmer er nærmere beskrevet i Rådets direktiv 2011/70/Euratom 18 og omfatter nøgleresultatindikatorer med henblik på en gennemsigtig overvågning af fremskridt. Medlemsstaterne skal regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen om fremskridt med gennemførelsen af de nationale programmer. Af rapporteringen fra medlemsstaterne fra 2021 fremgår det, at der sker betydelige fremskridt med hensyn til realiseringen af de første dybtliggende geologiske deponeringsanlæg på Unionens område. Realistiske løsninger bliver tilgængelige for medlemsstaterne, så de kan udvikle og drive sådanne anlæg inden udgangen af 2050. Derfor sikrer indarbejdelsen af et dertil svarende krav i de tekniske screeningskriterier, at der ikke gøres væsentlig skade på miljøet.

(15)Det er nødvendigt, at ikkefinansielle og finansielle virksomheder sikrer investorerne en høj grad af gennemsigtighed, hvad angår disses investeringer i aktiviteter i tilknytning til produktion af fossilgas og atomenergi, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier. For at sikre denne gennemsigtighed bør der fastsættes specifikke oplysningskrav for ikkefinansielle og finansielle virksomheder. For at sikre, at de oplysninger, der offentliggøres for investorerne, kan sammenlignes, bør disse oplysninger fremlægges i form af et skema, der klart angiver den andel, som udgøres af fossilgas- og atomenergiaktiviteter i tælleren og, hvis det er relevant, i nævneren for disse virksomheders nøgleresultatindikatorer. For at sikre en høj grad af gennemsigtighed for investorer, der investerer i finansielle produkter, jf. artikel 5 og 6 i forordning (EU) 2020/852, med hensyn til eksponeringer mod fossilgas- og atomenergiaktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier, vil Kommissionen ændre eller foreslå at ændre oplysningsrammen for disse finansielle produkter, alt efter hvad der er relevant, for at sikre fuld gennemsigtighed i hele disse finansielle produkters livscyklus. For at sikre, at slutinvestorerne let kan identificere sådanne oplysninger vil Kommissionen overveje at ændre kravene om finansiel og forsikringsmæssig rådgivning fra distributører.

(16)For at øge investorernes tillid bør overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i tilknytning til fossilgasaktiviteter kontrolleres af en uafhængig tredjepart. For at sikre en upartisk og omhyggelig overensstemmelseskontrol bør den uafhængige tredjepart råde over ressourcer og ekspertise til at udføre denne kontrol, være uafhængig, således at der undgås interessekonflikter med ejeren eller finansieringsyderen og bør ikke være involveret i udviklingen eller driften af sådanne fossilgasaktiviteter. Foruden kontrolmekanismen kan finansielle og ikkefinansielle virksomheder være underlagt specifikke kontrolkrav i anden EU-lovgivning om bæredygtig finansiering, som omfatter overholdelse af de tekniske screeningskriterier. I overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra c), i forordning 2020/852 bør Kommissionen revidere de bestemmelser, som er nødvendige med henblik på oprettelse af mekanismer for kontrol af overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i nævnte forordning.

(17)Sektorerne for fossilgas og atomenergi er karakteriseret ved en hurtig teknologisk udvikling. Det er derfor nødvendigt regelmæssigt at revidere de tekniske screeningskriterier, som omfatter aktiviteter i tilknytning til energiproduktion i nævnte sektorer, som påkrævet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852. Derudover bør der i en sådan revision på grundlag af betingelserne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 tages højde for, om de tidsfrister, der er fastsat i de tekniske screeningskriterier, er hensigtsmæssige.

(18)Delegeret forordning (EU) 2021/2139 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 19 bør derfor ændres. Ændringerne af delegeret forordning (EU) 2021/2139 og delegeret forordning (EU) 2021/2178 giver ikke mandat til nogen investeringer, men har til formål at hjælpe de finansielle markeder og investorer med på grundlag af strenge betingelser at identificere relevante gas- og atomrelaterede aktiviteter, som er nødvendige for omstillingen af medlemsstaternes energisystemer i retning af klimaneutralitet i overensstemmelse med Unionens klimamål og -forpligtelser.

(19)Ændringerne af delegeret forordning (EU) 2021/2139 og delegeret forordning (EU) 2021/2178, som er fastsat i nærværende delegerede forordning, er tæt forbundne. For at sikre sammenhæng mellem nævnte bestemmelser, som bør træde i kraft på samme tid, for at fremme et samlet overblik over de retlige rammer for interessenter og for at lette anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 er det nødvendigt at samle disse bestemmelser i én enkelt forordning.

(20)Det er nødvendigt at give ikkefinansielle og finansielle virksomheder tilstrækkelig tid til at vurdere, hvorvidt deres økonomiske aktiviteter i tilknytning til fossilgas og atomenergi er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i nærværende forordning, og til at rapportere på grundlag af denne vurdering i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2021/2178. Datoen for anvendelse af denne forordning bør derfor udskydes til den 1. januar 2023 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Ændringer af delegeret forordning (EU) 2021/2139

I delegeret forordning (EU) 2021/2139 foretages følgende ændringer:

1)Følgende indsættes som artikel 2a:

"Artikel 2a
Revision

Når Kommissionen foretager den revurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852, revurderer og vurderer den også, om det er nødvendigt at ændre de datoer, der er angivet i afsnit 4.27, 4.28, 4.29, punkt 1, litra b), afsnit 4.30, punkt 1, litra b), og afsnit 4.31, punkt 1, litra b), i bilag I.

Ved eventuelle ændringer af de datoer, der er angivet i afsnit 4.27, punkt 2, og afsnit 4.28, punkt 2, i bilag I, tages der hensyn til den tekniske udvikling på EU-plan og på verdensplan inden for markedsføring af brændsel, som er modstandsdygtigt over for ulykker.

2)Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.

3)Bilag II ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2
Ændringer af delegeret forordning (EU) 2021/2178

I delegeret forordning (EU) 2021/2178 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 8 indsættes følgende som stk. 6, 7 og 8:

"6.    Ikkefinansielle og finansielle virksomheder skal oplyse det beløb og den andel, der udgøres af:

a)de økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i afsnit 4.26, 4.27 og 4.28 i bilag I og II til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren og nævneren for deres nøgleresultatindikatorer

b)de økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i afsnit 4.26, 4.27 og 4.28 i bilag I og II til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for deres nøgleresultatindikatorer

c)de atomenergirelaterede aktiviteter, som ikke er omfattet af klassificeringssystemet, i tælleren for deres nøgleresultatindikatorer.

7.    Ikkefinansielle og finansielle virksomheder skal oplyse det beløb og den andel, der udgøres af:

a)de økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i afsnit 4.29, 4.30 og 4.31 i bilag I og II til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren og nævneren for deres nøgleresultatindikatorer

b)de økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i afsnit 4.29, 4.30 og 4.31 i bilag I og II til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for deres nøgleresultatindikatorer

c)de fossilgasrelaterede aktiviteter, som ikke er omfattet af klassificeringssystemet, i tælleren for deres nøgleresultatindikatorer.

8.    De i stk. 6 og 7 omhandlede oplysninger fremlægges i form af tabeller ved anvendelse af de skemaer, der er angivet i bilag XII til nærværende forordning."

2)Teksten i bilag III til nærværende forordning tilføjes som bilag XII.

Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9.3.2022.

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(2)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 2021 af 9.12.2021, s. 1).

(3)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).

(4)    De supplerende trin i vurderingen, dvs. Det Fælles Forskningscenters rapport, ekspertgennemgangen i henhold til Euratomtraktatens artikel 31 og gennemgangen foretaget af Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici, findes på Kommissionens websted.

(5)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser: kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt, 21.4.2001 (COM(2021) 188 final). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, 6.7.2021 (COM(2021) 390 final).

(6)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(7)    EU's ekspertgruppe om bæredygtig finansiering, "Financing a sustainable European economy – Technical report – Taxonomy: Final report of the Technical Expert Group on Sustainable Finance", marts 2020.

(8)    I en afvigende udtalelse (ud af de 32 eksperter fra de 27 medlemsstater), som er vedlagt rapporten, blev det fremført, at fokus på rapporten fra Det Fælles Forskningscenter lader visse vigtige risici ude af betragtning, f.eks. nuklear proliferation og hændelser, der er meget lidt sandsynlige, men som har store konsekvenser, og som er mere akutte for atomaktiviteter end for andre energiteknologier, der er omfattet af klassificeringssystemet. Det bør imidlertid bemærkes, at vurderingen af disse spørgsmål ikke indgik i det afdækkede arbejdsområde, som er præciseret i det mandat, der er givet til Det Fælles Forskningscenter, da vurderingsrammen var baseret på den proces, som ekspertgruppen fulgte.

(9)    EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(10)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 2021 af 9.12.2021, s. 1).

(11)    Meddelelse fra Kommissionen af 21. april 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser: kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt (COM(2021) 188 final) og meddelelsen fra Kommissionen af 6. juli 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (COM(2021) 390 final).

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(13)    Rapporten fra ekspertgruppen findes her: https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/business_economy_euro/banking_and_finance/documents/200309-sustainable-finance-teg-final-report-taxonomy_en.pdf

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(15)    Rapporten fra Det Fælles Forskningscenter: "Technical assessment of nuclear energy with respect to the 'do no significant harm' criteria of Regulation (EU) 2020/852 ('Taxonomy Regulation')" kan tilgås her: https://ec.europa.eu/info/file/210329-jrc-report-nuclear-energy-assessment_en

(16)    Rådets direktiv 2009/71/ Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).

(17)    Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 af 2. december 1999 om bestemmelse af, hvilke investeringsprojekter der skal meddeles Kommissionen i henhold til artikel 41 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EFT L 315 af 9.12.1999, s. 1).

(18)    Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).

(19)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).

BILAG I

I bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139 indsættes følgende som afsnit 4.26, 4.27, 4.28, 4.29, 4.30 og 4.31:

"4.26.Prækommercielle faser af avancerede teknologier til produktion af energi fra nukleare processer med en minimal mængde affald fra brændselskredsløbet

Beskrivelse af aktiviteten

Forskning inden for samt udvikling, demonstration og ibrugtagning af innovative elproduktionsanlæg, som har fået licens af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende national ret, og som producerer energi fra nukleare processer med en minimal mængde affald fra brændselskredsløbet.

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode M72 og M72.1 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en aktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den er i overensstemmelse med de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

1.Projektet vedrørende den økonomiske aktivitet ("projektet") gennemføres i en medlemsstat, som opfylder alle de følgende betingelser:

a)medlemsstaten har gennemført Rådets direktiv 2009/71/Euratom*1 og Rådets direktiv 2011/70/Euratom*2 fuldt ud

b)medlemsstaten overholder traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Euratomtraktaten") og den lovgivning, der er vedtaget på grundlag heraf, navnlig direktiv 2009/71/Euratom, direktiv 2011/70/Euratom og Rådets direktiv 2013/59/Euratom*3, samt gældende EU-miljølovgivning, som er vedtaget i henhold til artikel 192 i TEUF, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU*4 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF*5

c)medlemsstaten har fra datoen for godkendelsen af projektet oprettet en fond for håndtering af radioaktivt affald og en fond for nedlukning af atomanlæg, som kan kombineres

d)medlemsstaten har påvist, at den ved udløbet af atomkraftværkets forventede levetid vil have ressourcer til rådighed, som svarer til de anslåede omkostninger ved håndtering af radioaktivt affald og nedlukning i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2006/851/Euratom*6

e)medlemsstaten råder over driftsklare deponeringsanlæg for alt meget lavradioaktivt affald og lav- og mellemaktivt radioaktivt affald, som er meddelt Kommissionen i henhold til Euratomtraktatens artikel 41 eller artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 og indgår i det nationale program, der er ajourført i henhold til direktiv 2011/70/Euratom

f)medlemsstaten har en dokumenteret plan med udførlige skridt med henblik på inden udgangen af 2050 at råde over et driftsklart deponeringsanlæg for højradioaktivt affald, hvori alle de følgende elementer beskrives:

i)strategier eller planer og tekniske løsninger med hensyn til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering

ii)strategier eller planer for perioden efter lukning af et deponeringsanlæg inden for anlæggets levetid, herunder den periode, i hvilken der opretholdes fyldestgørende kontrol, og de metoder, der skal anvendes for at bevare viden om det pågældende anlæg på lang sigt

iii)ansvarsområderne med henblik på gennemførelse af planen og nøgleresultatindikatorerne for overvågning af fremskridt med planen

iv)omkostningsvurderinger og finansieringsordninger.

Med henblik på litra f) kan medlemsstaterne anvende planer, der er udarbejdet som led i det nationale program, der er påkrævet i henhold til artikel 11 og 12 i direktiv 2011/70/Euratom.

2.Projektet er en del af et EU-finansieret forskningsprogram, eller projektet er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 41 eller med artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999, hvis en af disse bestemmelser finder anvendelse, Kommissionen har afgivet udtalelse om projektet i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 43, og der er på tilfredsstillende vis taget højde for alle de spørgsmål, der rejses i udtalelsen, og som er relevante for anvendelsen af artikel 10, stk. 2, og artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 og af de tekniske screeningskriterier, der fastsat i dette afsnit.

3.Den pågældende medlemsstat har forpligtet sig til hvert femte år at aflægge rapport til Kommissionen om alle følgende elementer:

a)tilstrækkeligheden af de samlede ressourcer, der er nævnt i punkt 1, litra c)

b)de reelle fremskridt med gennemførelsen af den plan, der er nævnt i punkt 1, litra f).

På grundlag af rapporterne undersøger Kommissionen tilstrækkeligheden af de samlede ressourcer i fonden for håndtering af radioaktivt affald og fonden for nedlukning af atomanlæg, som er nævnt i punkt 1, litra c), og fremskridtene med gennemførelsen af den dokumenterede plan, der er nævnt i punkt 1, litra f), og den kan afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat.

4.Aktiviteten er i overensstemmelse med national lovgivning, som gennemfører den lovgivning, der er nævnt i punkt 1, litra a) og b), herunder med hensyn til evaluering, navnlig gennem stresstest af modstandsdygtigheden af de atomkraftværker, der er beliggende på Unionens område, over for ekstreme naturkatastrofer, heriblandt jordskælv. Aktiviteten finder således sted på en medlemsstats område, hvor den, der driver et atomanlæg:

a)har fremlagt dokumentation for den nukleare sikkerhed, hvis omfang og detaljeringsgrad står i forhold til farens potentielle omfang og karakter af relevans for det nukleare anlæg og dets placering (artikel 6, litra b), i direktiv 2009/71/Euratom)

b)har truffet foranstaltninger i tilknytning til dybdeforsvar for bl.a. at sikre, at følgerne af ekstreme eksterne naturbetingede og utilsigtede menneskeskabte farer minimeres (artikel 8b, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom)

c)har foretaget en placerings- og anlægsspecifik vurdering, hvis den, der driver anlægget har ansøgt om tilladelse til at opføre eller drive et nukleart anlæg (artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom).

5.Aktiviteten opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom, hvilket understøttes af de seneste internationale retningslinjer fra Den Internationale Atomenergiorganisation ("IAEA") og Western European Nuclear Regulator's Association ("WENRA"), som bidrager til at øge nye og eksisterende atomkraftværkers modstandsdygtighed og evne til at håndtere ekstreme naturkatastrofer, heriblandt oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.

6.Radioaktivt affald som omhandlet i punkt 1, litra e) og f), bortskaffes i den medlemsstat, hvor det blev frembragt, medmindre der foreligger en aftale mellem den pågældende medlemsstat og bestemmelsesmedlemsstaten som fastsat i direktiv 2011/70/Euratom. I så tilfælde har bestemmelsesmedlemsstaten indført programmer for håndtering og bortskaffelse af radioaktivt affald og råder over et velegnet deponeringsanlæg, som er i drift, i overensstemmelse med kravene i direktiv 2011/70/Euratom.

4.27.Opførelse og sikker drift af nye atomkraftværker med henblik på el- eller varmeproduktion, herunder på brintproduktion, ved anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier

Med henblik på dette afsnit forstås ved bedste tilgængelige teknologier de teknologier, som fuldt ud opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom og fuldt ud overholder IAEA-standardernes seneste tekniske parametre og WENRA's sikkerhedsmål og referenceniveauer.

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og sikker drift af nye atomanlæg, for hvilke medlemsstaternes kompetente myndigheder har udstedt en byggetilladelse inden udgangen af 2045 i overensstemmelse med gældende national ret, med henblik på elproduktion eller varmebehandling, herunder med henblik på fjernvarme eller industrielle processer såsom brintproduktion (nye atomanlæg) samt sikkerhedsopgraderinger heraf.

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode D35.11 og F42.22 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en aktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den er i overensstemmelse med de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

1.Projektet vedrørende den økonomiske aktivitet ("projektet") gennemføres i en medlemsstat, som opfylder alle de følgende betingelser:

a)medlemsstaten har gennemført Rådets direktiv 2009/71/Euratom og Rådets direktiv 2011/70/Euratom fuldt ud

b)medlemsstaten overholder Euratomtraktaten og den lovgivning, der er vedtaget på grundlag heraf, navnlig direktiv 2009/71/Euratom, direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom, samt gældende EU-miljølovgivning, som er vedtaget i henhold til artikel 192 i TEUF, navnlig direktiv 2011/92/EU og direktiv 2000/60/EF

c)medlemsstaten har fra datoen for godkendelsen af projektet oprettet en fond for håndtering af radioaktivt affald og en fond for nedlukning af atomanlæg, som kan kombineres

d)medlemsstaten har påvist, at den ved udløbet af atomkraftværkets forventede levetid vil have ressourcer til rådighed, som svarer til de anslåede omkostninger ved håndtering af radioaktivt affald og nedlukning i overensstemmelse med henstilling 2006/851/Euratom

e)medlemsstaten råder over driftsklare deponeringsanlæg for alt meget lavradioaktivt affald og lav- og mellemaktivt radioaktivt affald, som er meddelt Kommissionen i henhold til Euratomtraktatens artikel 41 eller artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 og indgår i det nationale program, der er ajourført i henhold til Rådets direktiv 2011/70/Euratom

f)medlemsstaten har en dokumenteret plan med udførlige skridt med henblik på inden udgangen af 2050 at råde over et driftsklart deponeringsanlæg for højradioaktivt affald, hvori alle de følgende elementer beskrives:

i)strategier eller planer og tekniske løsninger med hensyn til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering

ii)strategier eller planer for perioden efter lukning af et deponeringsanlæg inden for anlæggets levetid, herunder den periode, i hvilken der opretholdes fyldestgørende kontrol, og de metoder, der skal anvendes for at bevare viden om det pågældende anlæg på lang sigt

iii)ansvarsområderne med henblik på gennemførelse af planen og nøgleresultatindikatorerne for overvågning af fremskridt med planen

iv)omkostningsvurderinger og finansieringsordninger.

Med henblik på litra f) kan medlemsstaterne anvende de planer, der er udarbejdet som led i det nationale program, der er påkrævet i henhold til artikel 11 og 12 i direktiv 2011/70/Euratom.

2.Projektet anvender fuldt ud den bedste tilgængelige teknologi og fra 2025 brændstof, som er modstandsdygtigt over for ulykker. Teknologien er certificeret og godkendt af den nationale tilsynsmyndighed.

3.Projektet er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 41 eller med artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999, hvis en af disse bestemmelser finder anvendelse, Kommissionen har afgivet udtalelse om projektet i overensstemmelse med artikel Euratomtraktatens artikel 43, og der er på tilfredsstillende vis taget højde for alle de spørgsmål, der rejses i udtalelsen, og som er relevante for anvendelsen af artikel 10, stk. 2, og artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 og af de tekniske screeningskriterier, der fastsat i dette afsnit.

4.Den pågældende medlemsstat har forpligtet sig til hvert femte år at aflægge rapport til Kommissionen om alle følgende elementer:

a)tilstrækkeligheden af de samlede ressourcer, der er nævnt i punkt 1, litra c)

b)de reelle fremskridt med gennemførelsen af den plan, der er nævnt i punkt 1, litra f).

På grundlag af rapporterne undersøger Kommissionen tilstrækkeligheden af de samlede ressourcer i fonden for håndtering af radioaktivt affald og fonden for nedlukning af atomanlæg, som er nævnt i punkt 1, litra c), og fremskridtene med gennemførelsen af den dokumenterede plan, der er nævnt i punkt 1, litra f), og den kan afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat.

5.Fra 2025 og mindst hvert 10. år reviderer Kommissionen de tekniske parametre, som svarer til den bedste tilgængelige teknologi, på grundlag af vurderingen foretaget af Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder ("ENSREG").

6.Aktiviteten er i overensstemmelse med national lovgivning, som gennemfører den lovgivning, der er nævnt i punkt 1, litra a) og b), herunder med hensyn til evaluering, navnlig gennem stresstest af modstandsdygtigheden af de atomkraftværker, der er beliggende på Unionens område, over for ekstreme naturkatastrofer, heriblandt jordskælv. Aktiviteten finder således sted på en medlemsstats område, hvor den, der driver et atomanlæg:

a)har fremlagt dokumentation for den nukleare sikkerhed, hvis omfang og detaljeringsgrad står i forhold til farens potentielle omfang og karakter af relevans for det nukleare anlæg og dets placering (artikel 6, litra b), i direktiv 2009/71/Euratom)

b)har truffet foranstaltninger i tilknytning til dybdeforsvar for bl.a. at sikre, at følgerne af ekstreme eksterne naturbetingede og utilsigtede menneskeskabte farer minimeres (artikel 8b, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom)

c)har foretaget en placerings- og anlægsspecifik vurdering, hvis den, der driver anlægget har ansøgt om tilladelse til at opføre eller drive et nukleart anlæg (artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom).

7.Aktiviteten opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom, hvilket understøttes af IAEA's og WENRA's seneste internationale retningslinjer, som bidrager til at øge nye og eksisterende atomkraftværkers modstandsdygtighed og evne til at håndtere ekstreme naturkatastrofer, heriblandt oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.

8.Radioaktivt affald som omhandlet i punkt 1, litra e) og f), bortskaffes i den medlemsstat, hvor det blev frembragt, medmindre der foreligger en aftale mellem den pågældende medlemsstat og bestemmelsesmedlemsstaten som fastsat i direktiv 2011/70/Euratom. I så tilfælde har bestemmelsesmedlemsstaten indført programmer for håndtering og bortskaffelse af radioaktivt affald og råder over et velegnet deponeringsanlæg, som er i drift, i overensstemmelse med kravene i direktiv 2011/70/Euratom.

4.28.Elproduktion fra atomenergi i eksisterende anlæg

Beskrivelse af aktiviteten

Ændringer af eksisterende atomanlæg med henblik på forlængelse, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har givet tilladelse til inden udgangen af 2040 i overensstemmelse med gældende national ret, af driftstiden for sikker drift af atomanlæg, som producerer elektricitet eller varme fra atomenergi ("atomkraftværker").

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode D35.11 og F42.22 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en aktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den er i overensstemmelse med de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

1.Projektet vedrørende den økonomiske aktivitet ("projektet") gennemføres i en medlemsstat, som opfylder alle de følgende betingelser:

a)medlemsstaten har gennemført Rådets direktiv 2009/71/Euratom og Rådets direktiv 2011/70/Euratom fuldt ud

b)medlemsstaten overholder Euratomtraktaten og den lovgivning, der er vedtaget på grundlag heraf, navnlig direktiv 2009/71/Euratom, direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom, og gældende EU-miljølovgivning, som er vedtaget i henhold til artikel 192 i TEUF, navnlig direktiv 2011/92/EU og direktiv 2000/60/EF

c)medlemsstaten har fra datoen for godkendelsen af projektet oprettet en fond for håndtering af radioaktivt affald og en fond for nedlukning af atomanlæg, som kan kombineres

d)medlemsstaten har påvist, at den ved udløbet af atomkraftværkets forventede levetid vil have ressourcer til rådighed, som svarer til de anslåede omkostninger ved håndtering af radioaktivt affald og nedlukning i overensstemmelse med henstilling 2006/851/Euratom

e)medlemsstaten råder over driftsklare deponeringsanlæg for alt meget lavradioaktivt affald og lav- og mellemaktivt radioaktivt affald, som er meddelt Kommissionen i henhold til Euratomtraktatens artikel 41 eller artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 og indgår i det nationale program, der er ajourført i henhold til Rådets direktiv 2011/70/Euratom

f)for projekter, der godkendes efter 2025, har medlemsstaten en dokumenteret plan med udførlige skridt med henblik på inden udgangen af 2050 at råde over et driftsklart deponeringsanlæg for højradioaktivt affald, hvori alle de følgende elementer beskrives:

i)strategier eller planer og tekniske løsninger med hensyn til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering

ii)strategier eller planer for perioden efter lukning af et deponeringsanlæg inden for anlæggets levetid, herunder den periode, i hvilken der opretholdes fyldestgørende kontrol, og de metoder, der skal anvendes for at bevare viden om det pågældende anlæg på lang sigt

iii)ansvarsområderne med henblik på gennemførelse af planen og nøgleresultatindikatorerne for overvågning af fremskridt med planen

iv)omkostningsvurderinger og finansieringsordninger.

Med henblik på litra f) kan medlemsstaterne anvende de planer, der er udarbejdet som led i det nationale program, der er påkrævet i henhold til artikel 11 og 12 i direktiv 2011/70/Euratom.

2.Det opgraderede projekt gennemfører enhver praktisk gennemførlig forbedring af sikkerheden og gør fra 2025 brug af brændstof, der er modstandsdygtigt over for ulykker. Teknologien er certificeret og godkendt af den nationale tilsynsmyndighed.

3.Projektet er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 41 eller med artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999, hvis en af disse bestemmelser finder anvendelse, Kommissionen har afgivet udtalelse om projektet i overensstemmelse med artikel Euratomtraktatens artikel 43, og der er på tilfredsstillende vis taget højde for alle de spørgsmål, der rejses i udtalelsen, og som er relevante for anvendelsen af artikel 10, stk. 2, og artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 og af de tekniske screeningskriterier, der fastsat i dette afsnit.

4.Den pågældende medlemsstat har forpligtet sig til hvert femte år at aflægge rapport til Kommissionen om alle følgende elementer:

a)tilstrækkeligheden af de samlede ressourcer, der er nævnt i punkt 1, litra c)

b)de reelle fremskridt med gennemførelsen af den plan, der er nævnt i punkt 1, litra f).

På grundlag af rapporterne undersøger Kommissionen tilstrækkeligheden af de samlede ressourcer i fonden for håndtering af radioaktivt affald og fonden for nedlukning af atomanlæg, som er nævnt i punkt 1, litra c), og fremskridtene med gennemførelsen af den dokumenterede plan, der er nævnt i punkt 1, litra f), og den kan afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat.

5.Aktiviteten er i overensstemmelse med national lovgivning, som gennemfører den lovgivning, der er nævnt i punkt 1, litra a) og b), herunder med hensyn til evaluering, navnlig gennem stresstest af modstandsdygtigheden af Unionens atomkraftværker over for ekstreme naturkatastrofer, heriblandt jordskælv. Aktiviteten finder således sted på en medlemsstats område, hvor den, der driver et atomanlæg:

a)har fremlagt dokumentation for den nukleare sikkerhed, hvis omfang og detaljeringsgrad står i forhold til farens potentielle omfang og karakter af relevans for det nukleare anlæg og dets placering (artikel 6, litra b), i direktiv 2009/71/Euratom)

b)har truffet foranstaltninger i tilknytning til dybdeforsvar for bl.a. at sikre, at følgerne af ekstreme eksterne naturbetingede og utilsigtede menneskeskabte farer minimeres (artikel 8b, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom)

c)har foretaget en placerings- og anlægsspecifik vurdering, hvis den, der driver anlægget har ansøgt om tilladelse til at opføre eller drive et nukleart anlæg (artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom).

6.Aktiviteten opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom, hvilket understøttes af IAEA's og WENRA's seneste internationale retningslinjer, som bidrager til at øge nye og eksisterende atomkraftværkers modstandsdygtighed og evne til at håndtere ekstreme naturkatastrofer, heriblandt oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.

7.Radioaktivt affald som omhandlet i punkt 1, litra e) og f), bortskaffes i den medlemsstat, hvor det blev frembragt, medmindre der foreligger en aftale mellem den pågældende medlemsstat og bestemmelsesmedlemsstaten som fastsat i direktiv 2011/70/Euratom. I så tilfælde har bestemmelsesmedlemsstaten indført programmer for håndtering og bortskaffelse af radioaktivt affald og råder over et velegnet deponeringsanlæg, som er i drift, i overensstemmelse med kravene i direktiv 2011/70/Euratom.

4.29.Elproduktion fra fossile gasformige brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse af fossile gasformige brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke elproduktion, hvor der udelukkende anvendes vedvarende ikkefossile gasformige og flydende brændstoffer, jf. dette bilags afsnit 4.7, og biogas og flydende biobrændsel, jf. dette bilags af afsnit 4.8.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

4.30.Højeffektiv kraftvarmeproduktion og elproduktion fra fossile gasformige brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, renovering og drift af anlæg til kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, som anvender fossile gasformige brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke højeffektiv kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, hvor der udelukkende anvendes vedvarende ikkefossile gasformige og flydende brændstoffer, jf. dette bilags afsnit 4.19, og biogas og flydende biobrændsel, jf. dette bilags af afsnit 4.20.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.11 og D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

4.31.Kraftvarmeproduktion fra fossile gasformige brændstoffer i et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, renovering og drift af varmeproduktionsanlæg, som producerer varme/køling ved hjælp af fossile gasformige brændstoffer, der er koblet sammen med effektiv fjernvarme- og fjernkøling, jf. artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU. Denne aktivitet omfatter ikke produktion af varme/køling i et effektivt fjernvarmesystem, hvor der udelukkende anvendes vedvarende ikkefossile gasformige og flydende brændstoffer, jf. dette bilags afsnit 4.23, og biogas og flydende biobrændsel, jf. dette bilags afsnit 4.24.

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

*1    Rådets direktiv 2009/71/ Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).

*2    Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).

*3    Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom (EUT L 13 af 17.1.2014, s. 1).

*4    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

*5Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

*6    Kommissionens henstilling 2006/851/Euratom af 24. oktober 2006 om forvaltningen af de finansielle ressourcer til nedlæggelse af nukleare anlæg og til forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald (EUT L 330 af 28.11.2006, s. 31).

*7    Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).

*8    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).