C(2021)2800

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT

1.1.Generel baggrund og generelt mål

Den europæiske grønne pagt er en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, hvor miljøet og de europæiske borgeres sundhed er beskyttet, og hvor økonomisk vækst opnås gennem den mest effektive og bæredygtige anvendelse af naturressourcer. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. For at opnå dette bliver vi nødt til at vende klima- og miljøudfordringerne til muligheder.

Andre EU-prioriteter omfatter opbygning af en økonomi, der fungerer for mennesker, styrkelse af EU's sociale markedsøkonomi, hjælp til at sikre, at den er fremtidssikret, og at den garanterer stabilitet, arbejdspladser, vækst og investering. Disse mål er især vigtige i lyset af den socioøkonomiske skade, som covid-19-pandemien har forårsaget, og behovet for en bæredygtig, inklusiv og retfærdig genopbygning. Det er derfor vigtigt at omstillingen til en mere bæredygtig økonomisk udvikling gøres retfærdig og inklusiv for alle.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 1 ("klassificeringsforordningen") blev foreslået som led i Kommissionen tidligere handlingsplan "Finansiering af bæredygtig vækst" fra marts 2018, hvorved der blev iværksat en ambitiøs og omfattende strategi for bæredygtig finansiering, der skal omdirigere kapitalstrømme for at bidrage til at skabe bæredygtig og inklusiv vækst. Klassificeringsforordningen er en vigtig katalysator for opskaleringen af bæredygtig investering og dermed for gennemførelsen af den europæiske grønne pagt som led i EU's reaktion på klima- og miljøudfordringerne. Den fastsætter ensartede kriterier for virksomheder og investorer med hensyn til økonomiske aktiviteter, der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige (dvs. at de udgør et væsentligt bidrag til EU's miljømål, f.eks. modvirkning af klimaændringer, samtidig med at de ikke er til væsentlig skade for nogen af de andre miljømål), og som dermed har til formål at øge gennemsigtigheden og sammenhængen i klassificeringen af sådanne aktiviteter og begrænse risikoen for grønvaskning og fragmentering på relevante markeder. Investorerne kan fortsat investere efter ønske, og klassificeringsforordningen indebærer ikke en forpligtelse for investorer til udelukkende at investere i de økonomiske aktiviteter, der opfylder specifikke kriterier.

Den økonomiske indvirkning af covid-19-pandemien har fremhævet vigtigheden af bæredygtig udvikling og behovet for at omdirigere kapitalstrømme i retning af bæredygtige projekter for at gøre vores økonomier, virksomheder og samfund mere modstandsdygtige over for klima- og miljømæssige chok og risici. I den forstand kan den europæiske grønne pagt sikre en stærk og bæredygtig genopbygningsstrategi, og EU-klassificeringssystemet kan tjene som instrument til at fremme de finansielle markeders rolle med hensyn til at opnå en sådan genopbygning.

Ved klassificeringsforordningen fastlægges rammen for EU-klassificeringssystemet, idet den fastsætter fire betingelser, som en økonomisk aktivitet skal opfylde for at blive kvalificeret som miljømæssigt bæredygtig. En kvalificeringsberettiget aktivitet:

i) skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks miljømål, der er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 9 i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 10-16

ii) må ikke være til væsentlig skade for nogen af de andre miljømål, der er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 9 i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 17

iii) skal gennemføres i overensstemmelse med de (sociale) minimumsgarantier, der er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 18, og

iv) skal opfylde de tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har fastsat ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2. De tekniske screeningskriterier skal præcisere præstationskravene for alle økonomiske aktiviteter, hvorved det bestemmes, under hvilke betingelser den pågældende aktivitet i) udgør et væsentligt bidrag til et specifikt miljømål og ii) ikke er til væsentlig skade for de øvrige mål.

Ved denne delegerede forordning præciseres de tekniske screeningskriterier, i henhold til hvilke visse økonomiske aktiviteter kvalificeres som aktiviteter, der bidrager væsentligt til modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer, og til at bestemme, om nævnte økonomiske aktiviteter er til væsentlig skade for nogle af de andre relevante miljømål.

I overensstemmelse med klassificeringsforordningens artikel 19, stk. 5, revurderer Kommissionen regelmæssigt de tekniske screeningskriterier, herunder mindst hvert tredje år i forbindelse med aktiviteter, der i henhold til artikel 10, stk. 2, mærkes som omstillingsaktiviteter, og ændrer, hvis det er relevant, denne delegerede retsakt i overensstemmelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling. Disse ajourføringer udarbejdes på grundlag af input fra platformen for bæredygtig finansiering og tager hensyn til de finansielle markedsdeltageres erfaring med kriterierne og indvirkningen på kanaliseringen af investeringer i retning af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

1.2.Juridisk baggrund

Denne delegerede forordning er baseret på de beføjelser, der er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3. De tekniske screeningskriterier er fastsat i overensstemmelse med kravene i nævnte forordnings artikel 19.

Ved nærværende delegerede forordning og i overensstemmelse med artikel 31 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning samles to af klassificeringsforordningens indbyrdes forbundne beføjelser i én enkelt retsakt, dvs. artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, om de tekniske screeningskriterier for henholdsvis modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. I henhold til klassificeringsforordningen skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter vedrørende disse punkter senest den 31. december 2020. Andre beføjelser i klassificeringsforordningen til at vedtage delegerede retsakter har forskellige frister og vil blive behandlet på et senere tidspunkt. Disse beføjelser vedrører de tekniske screeningskriterier for de øvrige miljømål og oplysninger, der skal fremlægges af virksomheder, som er omfattet af direktivet om ikkefinansiel rapportering, i deres ikkefinansielle redegørelser eller konsoliderede ikkefinansielle redegørelser om, hvorvidt og i hvilken grad deres aktiviteter er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.

2.HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE

Denne delegerede retsakt tager udgangspunkt i henstillingerne fra den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering ("ekspertgruppen"); en ekspertgruppe i Kommissionen bestående af diverse interesserede parter fra den private og offentlige sektor, som blev oprettet i 2018. Ekspertgruppens mission er bl.a. at hjælpe Kommissionen med at udvikle EU-klassificeringssystemet i overensstemmelse med Kommissionens lovgivningsmæssige forslag fra maj 2018 og at tage hensyn til målene i den europæiske grønne pagt.

Ekspertgruppen har offentliggjort to foreløbige udgaver af sine henstillinger i sine rapporter fra december 2018 og juni 2019. Begge rapporter var genstand for en åben indkaldelse af feedback, i forbindelse med hvilken der blev indsendt henholdsvis 257 og 830 besvarelser. I løbet af sit mandat var ekspertgruppen ligeledes i dialog med over 200 yderligere eksperter for at udarbejde henstillinger til de tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Kommissionen afholdt også to møder med interesserede parter for at indsamle synspunkter vedrørende ekspertgruppens rapport i juni 2019 og marts 2020.

Den 9. marts 2020 offentliggjorde ekspertgruppen sin endelige rapport 2 . Medlemsstaterne fik mulighed for at give feedback vedrørende ekspertgruppens endelige henstillinger på mødet i medlemsstaternes ekspertgruppe i maj 2020 med deltagelse af observatører fra Europa-Parlamentet.

Kommissionen offentliggjorde den indledende konsekvensanalyse i marts 2020 og forlængede muligheden for at give feedback indtil slutningen af april 2020 som følge af covid-19-udbruddet. Der var i alt 409 respondenter.

I overensstemmelse med reglerne om bedre lovgivning blev udkastet til denne delegerede retsakt offentliggjort på portalen for bedre lovgivning i en periode på fire uger fra den 20. november til den 18. december 2020. I alt indsendte 46 591 interesserede parter feedback 3 . Udkastet til delegeret retsakt blev også drøftet med platformen for bæredygtig finansiering den 4. december 2020. Desuden blev udkastet til delegeret retsakt forelagt og drøftet med medlemsstaternes eksperter og observatører fra Europa-Parlamentet på flere møder i medlemsstaternes ekspertgruppe den 10. december 2020, 26. januar 2021, 26. februar 2021 og 24. marts 2021.

Overordnet set bekræftede den store mængde feedback, der blev indsendt, vigtigheden af klassificeringssystemet som et redskab, der kan bidrage til, at finansiering i højere grad går til bæredygtige økonomiske aktiviteter og fremskynde omstillingen i forbindelse med den europæiske grønne pagt. Der blev også givet udtryk for flere betænkeligheder, idet der var en stor polarisering mellem dem, der ønskede henholdsvis mere eller mindre ambitiøse kriterier. Nogle mente ikke, at kalibreringen af visse af kriterierne for forskellige aktiviteter er tilstrækkelig ambitiøs. På den anden side mente andre, at visse af kriterierne var for ambitiøse, komplekse eller snævre. Der blev ligeledes givet udtryk for betænkeligheder ved de potentielle konsekvenser for interesserede parter, hvis aktiviteter ikke vil kunne klassificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til klassificeringssystemet. Mange fokuserede på kriteriernes anvendelighede og de tekniske præciseringer.

På grundlag af en nøje gennemgang af den indsendte feedback er der ved hjælp af den delegerede forordning foretaget en målrettet rekalibrering af visse af kriterierne samt andre forbedringer eller ændringer. Disse vedrører adskillige tekniske præciseringer og forenkling af kriterierne, større overensstemmelse med eksisterende sektorspecifik lovgivning, herunder henvisninger til kommende revurderinger, og relevante nationale krav, således at de afspejler nærhedsprincippet, samt mere sammenhængende definitioner og præsentationer af forskellige aktiviteter, herunder dem, der mærkes som omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter.

Kriterierne vedrørende energisektoren var dem, der blev fremsat flest bemærkninger om, efterfulgt af landbrug og transport. Mange bemærkninger vedrørte kriterierne for skovbrug, fremstillingsvirksomhed og bygninger. Et fuldstændigt resumé af denne feedback og de vigtigste ændringer på tværs af de forskellige sektorer findes i bilag 2.10 i den konsekvensanalyse, der ledsager denne delegerede forordning.

Landbrug

Det blev ved denne lejlighed besluttet at lade kriterierne for landbrugsaktiviteter udgå fra den delegerede forordning, idet der afventes yderligere fremskrift med de igangværende forhandlinger om den fælles landbrugspolitik og for at opnå større sammenhæng blandt de forskellige instrumenter med henblik på at opfylde miljø- og klimaambitionerne i den grønne pagt.

Skovbrug

På grundlag af den indsendte feedback blev der indført ændringer for at mindske kompleksiteten og byrden, navnlig for mindre skovbrugsbedrifter, forlænge fristen for påvisning af de klimamæssige fordele ved skovbrug, i højere grad at forlade sig på bæredygtighedskriterier i henhold til det omarbejdede direktiv om vedvarende energi og præcisere centrale principper, der er udformet til at sikre et væsentligt miljømæssigt bidrag. Der vil blive taget hensyn til yderligere udviklingstendenser inden for bæredygtighedskriterier for skovbrug, når denne delegerede forordning revideres.

Fremstillingsvirksomhed

Feedback fokuserede mest på kriterierne for fremstilling af jern og stål, aluminium, plastik, kemikalier og andre lavemissionsteknologier. Navnlig blev brugen af benchmarks fra EU's emissionshandelssystem (ETS) efter nærmere overvejelser bekræftet, idet der ikke findes objektive alternativer, der kan sikre miljøambitionerne. Ved yderligere revisioner af kriterierne vil det blive undersøgt, hvorvidt de tekniske screeningskriterier bør baseres på andre relevante standarder, som tager hensyn til livscyklusemissioner og den teknologiske udvikling. Der blev indført tilpasninger, f.eks. med henblik på bedre genkendelse af forskellige fremstillingsprocesser og afgrænsning af særskilte aktiviteter, udvidelse af anvendelsesområdet for visse aktiviteter, ved at revidere emissionstærsklen for brintproduktion og tillade fødevarer og foderafgrøder fra bæredygtige kilder i fremstillingen af plastik og organiske kemikalier.

Energi

Den tværgående tærskel for livscyklusemissioner, 100gCO2e/kWh, for energirelaterede aktiviteter blev opretholdt, undtagen hvor det af dokumentation tydeligt fremgår, at de relevante teknologier er langt under dette niveau. Bioenergi mærkes ikke længere som omstillingsaktivitet, og kriterierne for bioenergi blev i højere grad tilpasset gældende EU-lovgivning, mens kriterierne for vandkraft blev gjort mere kontekstspecifikke og ligeledes i højere grad tilpasset eksisterende EU-ret.

Transport

Baseret på den brede vifte af feedback og dens forskelligartethed, var ændringerne mest af teknisk karakter. F.eks. mærkes emissioner fra elektrificeret jernbanetransport og nulemissionstransport ikke længere som "omstillingsaktivitet", inddragelsen af infrastruktur til indre vandveje i bilaget om tilpasning til klimaændringer udvides, kriterierne om "ikke at gøre væsentlig skade" for biodiversiteten for søtransportaktiviteter forbedres, og kriterierne for rutebiler blev tilpasset for at afspejle deres rolle i ændringen af transportformer.

Bygninger

På grundlag af den indsendte feedback, navnlig vedrørende erhvervelse af og ejendomsret til bygninger, blev det besluttet at følge ekspertgruppens forslag og ligeledes medtage de bygninger, der ligger blandt de øverste 15 % med hensyn til energipræstationerne på lokalt eller regionalt plan. Der blev også indført tekniske tilpasninger, f.eks. af kriterier for vandforbrug og energibesparende udstyr til bygninger.

Horisontalt spørgsmål — Anvendelse af kriterier til bestemmelse af, hvad der regnes for at være tilpasset til klassificeringssystemet

En central problemstilling i feedbacken involverede, hvordan og hvornår erhvervsdrivende kan regne deres aktiviteter for at være tilpasset til klassificeringssystemet. Dette udspringer også af behovet for at præcisere, hvordan klassificeringsrammen og den bredere ramme for bæredygtig finansiering kan gøre det muligt at finansiere omstillingen i virksomheder med forskellige udgangspunkter. Dette emne behandles yderligere i den meddelelse, der ledsager denne delegerede forordning.

I henhold til klassificeringsforordningens artikel 8 skal virksomheder, der er omfattet af direktivet om ikkefinansiel rapportering fremlægge oplysninger om, hvordan og i hvilket omfang deres aktiviteter er forbundet med miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i henhold til de tekniske screeningskriterier. I artikel 8, stk. 2, præciseres det, at navnlig ikkefinansielle virksomheder skal offentliggøre den andel af deres omsætning, kapitaludgifter (CapEx) og driftsudgifter (OpEx), der er forbundet med aktiviteter, som er omfattet af klassificeringssystemet. I artikel 8, stk. 4, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt for at præcisere indholdet, fremlæggelsen af og metoden for de oplysninger, der skal fremlægges af ikkefinansielle virksomheder, og for at definere dertil svarende og hensigtsmæssige oplysningskrav for finansielle virksomheder, der er omfattet af direktivet om ikkefinansiel rapportering. Ved den kommende delegerede retsakt fastsættes det derfor i henhold til artikel 8, stk. 4, hvornår og hvordan relevant omsætning og relevante udgifter, der er forbundet med aktiviteter, som er omfattet af nævnte delegerede forordning, regnes for at være tilpasset til klassificeringssystemet. De følgende afsnit indeholder en vejledende redegørelse med enkelte eksempler, men de vedrører ikke ændringer, der er foretaget af de tekniske screeningskriterier i denne delegerede forordning som følge af feedbacken.

Når en aktivitet opfylder de tekniske screeningskriterier i denne delegerede forordning, bør virksomheden kunne regne følgende for at være tilpasset klassificeringssystemet: både omsætningen fra disse aktiviteter samt kapitaludgifter (og specifikke driftsudgifter), der er forbundet med at udvide disse aktiviteter og opretholde disse aktiviteter som værende tilpasset til klassificeringssystemet. En virksomhed kan altså regne følgende for at være tilpasset til klassificeringssystemet: omsætning fra salget af et produkt eller en tjenesteydelse, der er tilpasset til klassificeringssystemet, samt udgifter til opretholdelse og/eller udvidelse af tjenesteydelsen eller produktionsprocessen. For klimamålet om tilpasning til klimaændringer (medmindre der er tale om mulighedsskabende aktiviteter) kan imidlertid kun udgifter, der er forbundet med at gøre en aktivitet klimarobust, regnes med, og altså ikke den omsætning, der er forbundet med nævnte aktivitet, medmindre den også klassificeres som miljømæssigt bæredygtig, fordi den udgør et væsentligt bidrag til et andet miljømål. Dette skyldes, at det ville være misvisende at lade omsætningen fra en hel "tilpasset" aktivitet regne med uden at medtage yderligere kriterier. Når der er ydet et "væsentligt bidrag" til tilpasningen af en aktivitet (dvs. at den er blevet gjort modstandsdygtig over for klimaændringer), er det således i de fleste tilfælde usandsynligt, at den omsætning, der forbundet med nævnte aktivitet (som kan eller ikke kan have miljømæssige fordele), regnes for at være grøn. Som eksempel kan et fremstillingsanlæg, som ikke opfylder kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, men som er under renovering for at forbedre dets modstandsdygtighed over for klimaændringer, således medregne udgifter, der er forbundet med nævnte renovering, men ikke den omsætning, der er forbundet med dets aktiviteter som producent, selv efter at anlægget er blevet gjort klimarobust.

Når en virksomhed, der udfører en aktivitet, som endnu ikke opfylder de tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag, derudover udarbejder en investeringsplan for at opnå overensstemmelse med nævnte kriterier inden for en fastsat periode, kan virksomheden medregne de udgifter (CapEx og relevante OpEx), der er forbundet med forbedringer af præstationerne på miljøområdet for den aktivitet, der i planen er angivet som tilpasset til klassificeringssystemet. Dette hjælper virksomheder med at give investorer og långivere troværdige oplysninger om deres planer for opnåelse af tilpasning til klassificeringssystemet, hvilket gør det muligt at anerkende bestræbelser på at opgradere aktiviteter fra deres nuværende præstationer på miljøområdet til det præstationsniveau, der er fastsat ved kriterierne i klassificeringssystemet. Indtil en aktivitet opfylder kriterierne, kan omsætningen fra den pågældende aktivitet dog ikke regnes for at være tilpasset til klassificeringssystemet. En sådan omsætning kan først medregnes, i det øjeblik aktiviteten opfylder kriterierne, det vil sige når det er lykkedes at gennemføre planen. Endelig kan virksomheder, som er aktive i sektorer, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet, også offentliggøre deres udgifter som værende tilpasset til klassificeringssystemet, såfremt de går til indkøb af outputs fra andre aktiviteter, som er tilpasset til klassificeringssystemet. Enhver virksomhed, hvis aktiviteter ikke er dækket af klassificeringssystemet, kan dermed medregne og offentliggøre relevante udgifter som værende tilpasset til klassificeringssystemet, såfremt de f.eks. går til indkøb og installation af solpaneler, energieffektive opvarmningsanlæg og energieffektive vinduer fra producenter, der for disse aktiviteter opfylder kriterierne i klassificeringssystemet.

3.KONSEKVENSANALYSE

Kommissionen foretog en forholdsmæssigt afpasset konsekvensanalyse, som skal indgå i og ledsage den delegerede forordning. Der blev i konsekvensanalysen taget hensyn til det forhold, at de vigtigste elementer i EU-klassificeringssystemet er fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet i klassificeringsforordningen. I nævnte forordning fastsættes bl.a. miljømålene, begreberne "væsentligt bidrag" og princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" samt kravene vedrørende tekniske screeningskriterier. Disse krav udgør rammen for Kommissionens skønsbeføjelser med hensyn til udformningen af den delegerede forordning.

I konsekvensanalysen blev der foretaget en detaljeret undersøgelse af det primære tekniske input til denne delegerede forordning, dvs. det forberedende arbejde, der blev udført i ekspertgruppen. Ekspertgruppens rapport omhandlede metoden til udvælgelse af sektorer og økonomiske aktiviteter. Heri blev der ligeledes fremsat henstillinger til tekniske screeningskriterier for 70 økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt til modvirkning af klimaændringer, og for 68 økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt til tilpasning til klimaændringer. Den endelig rapport indeholdt også detaljerede henstillinger vedrørende brugen af koder i det statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union (NACE-koder) til at klassificere økonomiske aktiviteter og en brugervejledning om virksomheders og finansielle markedsdeltageres anvendelse af EU-klassificeringssystemet.

I konsekvensanalysen blev det konkluderet, at Kommissionen generelt bør følge ekspertgruppens henstillinger. Samtidig bidrog den også til konklusionen om, at denne delegerede forordning i visse tilfælde bør afvige fra ekspertgruppens rapport for i højere grad at tilpasse den til kravene vedrørende tekniske screeningskriterier i klassificeringsforordningen, navnlig i artikel 19. I konsekvensanalysen blev der henstillet til at medtage visse supplerende aktiviteter med henblik på modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer for at dække yderligere aktiviteter, som har et betydeligt potentiale, samtidig med at sammenhængen i EU-klassificeringssystemet bevares. Visse aktiviteter fra ekspertgruppens rapport, for hvilke der stadig skal foretages en kompleks og tilbundsgående teknisk vurdering, indgår endnu ikke i denne delegerede forordning.

Derudover bidrog analysen i den ledsagende konsekvensanalyse med oplysninger om, hvordan visse kriterier til bestemmelse af et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer for visse aktiviteter skal fastsættes. Der blev også foretaget nogle ændringer af kriteriet om "ikke at gøre væsentlig skade" i forhold til ekspertgruppens henstillinger for at sikre anvendelighed og forholdsmæssig afpasning.

Ekspertgruppens henstillinger vedrørende tekniske screeningskriterier blev på behørig vis vurderet i rapporten om konsekvensanalysen i forhold til de detaljerede krav i klassificeringsforordningens artikel 19. Analysen omhandler navnlig kriterier, som anses for at være i overensstemmelse med EU-lovgivningen, afspejle høje miljøambitioner, fremme lige vilkår og være lette at anvende for økonomiske operatører og investorer.

Effektiviteten af EU-klassificeringssystemet afhænger af, at det tages i brug blandt markedsdeltagerne. Kommissionen foretog som led i konsekvensanalysen en indikativ analyse af potentielle fordele og omkostninger, der er forbundet med den foreslåede tilgang, idet den fokuserede på kalibreringen af de tekniske screeningskriterier i forhold til kravene i klassificeringsforordningen. Denne kalibrering kan få indvirkning på graden af ibrugtagning ved at sikre robuste tekniske screeningskriterier, der giver markedsaktørerne relevante oplysninger, når de træffer beslutninger om bæredygtige investeringer. Den forbedrede gennemsigtighed og sammenhæng, som kriterierne i klassificeringssystemet sikrer, vil derfor sandsynligvis reducere omkostningerne for investorer, når de identificerer miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, og for virksomheder, når de finansierer sådanne aktiviteter. Det er sandsynligt, at der således vil opstå miljømæssige og sociale fordele som følge af en stigning i kapitalstrømmene til miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, hvorved der bidrages til at sikre renere, sundere og mere klimarobuste levevilkår.

Den delegerede forordning genererer ikke i sig selv nogen nye direkte omkostninger. Kravene i klassificeringsforordningen om at indsamle og offentliggøre oplysninger med relevans for klassificeringssystemet vil imidlertid give anledning til omkostninger, navnlig for virksomheder, som falder ind under anvendelsesområdet for direktivet om ikkefinansiel rapportering, og for finansielle markedsdeltagere. Dette vil både afstedkomme engangsomkostninger og løbende omkostninger for enheder, som falder ind under anvendelsesområdet for disse bestemmelser.

Efter først at have fået en negativ udtalelse fik konsekvensanalysen en positiv udtalelse med forbehold ved anden indgivelse heraf til Udvalget for Forskriftskontrol.

Som reaktion på de to udtalelser fra udvalget blev rapporten forbedret med hensyn til flere aspekter. Navnlig blev logikken bag prioritering og inddragelse af sektorer og økonomiske aktiviteter forklaret tydeligere både med hensyn til modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Vurderingen af de tekniske screeningskriterier i forhold til kravene i klassificeringsforordningen blev styrket, og det analytiske grundlag for vurderingen af forskellige tilgange til fastsættelse af kriterier var mere velunderbygget. Der blev ligeledes redegjort for afvigelser fra ekspertgruppens henstillinger med hensyn til, hvordan de anbefalede tekniske screeningskriterier og efterfølgende afvigelser er tilpasset kravene i klassificeringsforordningen. Skøn over EU-klassificeringssystemets dækning af økonomien er beskrevet nærmere i rapporten om konsekvensanalysen. Generelt indeholdt den mere grundige redegørelser og eksempler med hensyn til anvendelsen af kriterierne i klassificeringssystemet. Derudover blev evaluerings- og overvågningsrammen finjusteret. Navnlig blev der fremsat forslag om en mekanisme, der vil give platformen for bæredygtig finansiering mulighed for at give teknisk og passende feedback om interesserede parters betænkeligheder vedrørende potentielle utilsigtede virkninger af EU-klassificeringssystemet.

4.JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT

Retten til at vedtage delegerede retsakter er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3.

I artikel 1 fastsættes de tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer.

I artikel 2 fastsættes de tekniske screeningskriterier for tilpasning til klimaændringer.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) […/…]

af 4.6.2021

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 4 , særlig artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ved forordning (EU) 2020/852 indføres den generelle ramme til fastlæggelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, med det formål at fastslå, i hvilken grad en investering er miljømæssigt bæredygtig. Nævnte forordning finder anvendelse på foranstaltninger, der er vedtaget af Unionen eller medlemsstaterne, og hvorved der fastsættes krav til finansielle markedsdeltagere eller udstedere med hensyn til finansielle produkter eller erhvervsobligationer, der udbydes som "miljømæssigt bæredygtige" til finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, og til virksomheder, der er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre en ikkefinansiel redegørelse, jf. artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU 5 , eller en konsolideret ikkefinansiel redegørelse, jf. nævnte direktivs artikel 29a. Økonomiske aktører eller offentlige myndigheder, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2020/852, kan også anvende ovennævnte forordning på frivillig basis.

(2)I henhold til artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2020/852 skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der fastsætter tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en bestemt økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til henholdsvis modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og for hvert relevant klimamål i nævnte forordnings artikel 9 fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om den pågældende økonomiske aktivitet skader et eller flere af disse mål væsentligt.

(3)I henhold til artikel 19, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2020/852 skal de tekniske screeningskriterier tage hensyn til arten og omfanget af den økonomiske aktivitet og den sektor, som de henviser til, og til, om den økonomiske aktivitet er en økonomisk omstillingsaktivitet, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, eller en mulighedsskabende aktivitet, jf. nævnte forordnings artikel 16. For at de tekniske screeningskriterier kan opfylde kravene i artikel 19 i forordning (EU) 2020/852 på effektiv og afbalanceret vis, skal de fastsættes som en kvantitativ tærskel og eller et minimumskrav, som en relativ forbedring, som et sæt kvalitative præstationskrav, som proces- eller praksisbaserede krav eller som en præcis beskrivelse af selve arten af den økonomiske aktivitet, når den pågældende aktivitet på grund af sin art kan bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer.

(4)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentlig bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer bør sikre, at den økonomiske aktivitet har en positiv indvirkning på klimamålet eller reducerer den negative indvirkning på klimamålet. Disse tekniske screeningskriterier bør derfor henvise til tærskler eller præstationsniveauer, som den økonomiske aktivitet bør opnå for at blive klassificeret som et væsentligt bidrag til ét af disse klimamål. De tekniske screeningskriterier for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" bør sikre, at den økonomiske aktivitet ikke forårsager væsentlige negative indvirkninger på miljøet. Derfor bør disse tekniske screeningskriterier præcisere de minimumskrav, som den økonomiske aktivitet bør opfylde for at blive kvalificeret som miljømæssigt bæredygtig.

(5)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentlig bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer og af, om den er til væsentlig skade for nogen af klimamålene bør, når det er relevant, bygge på eksisterende EU-ret, bedste praksis, standarder og metodologier samt på veletablerede standarder og metodologier og veletableret praksis, der er udviklet af internationalt anerkendte offentlige enheder. I tilfælde, hvor der objektivt set ikke findes nogen brugbare alternativer for et specifikt politikområde, kan de tekniske screeningskriterier også bygge på veletablerede standarder, der er udviklet af internationalt anerkendte private organer,

(6)Med henblik på at sikre lige vilkår bør de samme kategorier af økonomiske aktiviteter være underlagt de samme tekniske screeningskriterier for hvert klimamål. Det er derfor nødvendigt, at de tekniske screeningskriterier, når det er muligt, følger den klassificering af økonomiske aktiviteter, der er fastsat i klassificeringssystemet for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 6 . For at gøre det lettere for virksomheder og finansielle markedsdeltagere at identificere de relevante økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør indføres tekniske screeningskriterier, bør den specifikke beskrivelse af en økonomisk aktivitet også omfatte henvisninger til NACE-koder, der kan knyttes til den pågældende aktivitet. Disse henvisninger bør fortolkes som vejledende og bør ikke have forrang for den specifikke definition af aktiviteten, som fremgår af beskrivelsen heraf.

(7)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, bør afspejle behovet for at undgå at producere drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller at øge drivhusgasoptag og langsigtet kulstoflagring. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fokusere på de økonomiske aktiviteter og sektorer, som har det største potentiale til at nå disse målsætninger. Valget af økonomiske aktiviteter og sektorer bør baseres på deres andel af de samlede drivhusgasemissioner og på dokumentation vedrørende deres potentiale til at bidrage til undgåelse af produktion af drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller bidrage til drivhusgasoptag eller at muliggøre undgåelse, nedbringelse, optag eller langsigtet lagring heraf for andre aktiviteter.

(8)Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen bør være robust og bredt anvendelig og dermed fremme sammenligneligheden af beregninger af drivhusgasemissioner inden for og på tværs af sektorer. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve den samme beregningsmetode på tværs af sektorer, når en sådan beregning er nødvendig, samtidig med at der gives tilstrækkelig fleksibilitet for enheder, der anvender forordning (EU) 2020/852. Derfor er Kommissionens henstilling 2013/179/EU nyttig med henblik på beregningen af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen med muligheden for at anvende ISO 14067- eller ISO 14064-1-standarderne som alternativ. Hvis alternative veletablerede værktøjer eller standarder er særligt velegnede til at sikre nøjagtige og sammenlignelige oplysninger om beregningen af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen i en specifik sektor, f.eks. R-res-værkstøjet for vandkraftsektoren og ETSI-standarden ES 203 199 for informations- og kommunikationssektoren, er det hensigtsmæssigt at medtage et sådant værktøj eller en sådan standard som supplerende alternativer i den pågældende sektor.

(9)Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen for aktiviteter i vandkraftsektoren bør afspejle de særlige kendetegn i denne sektor, herunder nye modelleringsmetoder, videnskabelig viden og empiriske målinger fra reservoirer i hele verden. For at der kan foretages nøjagtig rapportering om nettoindvirkningen på drivhusgasemissioner for vandkraftsektoren er det derfor hensigtsmæssigt at tillade brugen af G-res-værktøjet, som er offentligt tilgængeligt og gratis og er blevet udviklet af International Hydropower Association i samarbejde med UNESCO-formanden for globale miljøændringer.

(10)Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen for aktiviteter i informations- og kommunikationssektoren bør afspejle de særlige kendetegn i denne sektor, navnlig det specialiserede arbejde og den specialiserede vejledning, som Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) har givet vedrørende gennemførelsen af livscyklusvurderinger i informations- og kommunikationssektoren. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade brugen af ETSI-standard ES 203 199 som metode til nøjagtig beregning af drivhusgasemissioner i denne sektor.

(11)De tekniske screeningskriterier for visse aktiviteter afhænger af elementer af betydelig teknisk kompleksitet, og vurderingen af, hvorvidt disse kriterier er opfyldt, kan kræve ekspertviden og kan muligvis ikke gennemføres af investorer. For at gøre det lettere at gennemføre denne vurdering bør opfyldelse af sådanne tekniske screeningskriterier for sådanne aktiviteter verificeres af en uafhængig tredjepart.

(12)Mulighedsskabende økonomiske aktiviteter, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, bidrager ikke væsentligt til modvirkning af klimaændringer i kraft af deres egne præstationer. Sådanne aktiviteter spiller en vigtig rolle i dekarboniseringen af økonomien ved direkte at muliggøre gennemførelsen af andre aktiviteter på et lavemissionsniveau svarende til præstationerne på miljøområdet. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der spiller en særligt vigtig rolle for, at målaktiviteterne kan blive lavemissionsaktiviteter eller føre til nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Disse tekniske screeningskriterier bør sikre, at en aktivitet, der opfylder disse, respekterer de garantier, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) 2020/852, og navnlig, at aktiviteten ikke fører til en fastlåsning af aktiver, og at den har en betydelig positiv indvirkning på miljøet.

(13)Økonomiske omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, kan endnu ikke erstattes af teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men understøtter omstillingen til en klimaneutral økonomi. Disse aktiviteter kan spille en vigtig rolle i modvirkningen af klimaændringer ved i væsentlig grad af nedbringe deres nuværende store CO2-fodaftryk, herunder ved at bidrage til at udfase afhængigheden af fossile brændstoffer. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, hvor næsten emissionsfrie løsninger endnu ikke er holdbare, eller hvor der findes næsten emissionsfrie aktiviteter, som dog endnu ikke er anvendelige i større omfang, og som har det største potentiale til væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Disse tekniske screeningskriterier bør sikre, at en aktivitet, der opfylder disse, respekterer garantierne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og navnlig, at aktiviteten har de drivhusgasemissioner, der svarer til de bedste præstationer i sektoren eller industrien, at den ikke hindrer udvikling og anvendelse af lavemissionsalternativer, og at den ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive aktiver.

(14)Men henblik på de igangværende forhandlinger om den fælles landbrugspolitik og for at opnå større sammenhæng blandt de forskellige instrumenter, således at miljø- og klimaambitionerne i den grønne pagt nås, bør fastsættelsen af de tekniske screeningskriterier for landbrug udsættes.

(15)Skovene er under stigende pres som følge af klimaændringer, hvilket forværrer andre vigtige årsager til belastninger, f.eks. skadedyr, sygdomme, ekstreme vejrfænomener og skovbrande. Andre belastninger stammer fra opgivelse af landdistrikter, manglende forvaltning og fragmentering som følge af ændringer i arealanvendelsen, stigende forvaltningsintensitet som følge af stigende efterspørgsel efter træ, skovprodukter og energi, infrastrukturudvikling, urbanisering og inddragelse af jord. På samme tid spiller skove en vigtig rolle for at nå Unionens mål om at standse tabet af biodiversitet og øge ambitionerne vedrørende modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer, reducere og kontrollere risikoen for katastrofer, navnlig som følge af oversvømmelser, tørke eller naturbrande, og fremme en cirkulær bioøkonomi. For at opnå klimaneutralitet og et sundt miljø er det nødvendigt at forbedre både kvaliteten og antallet af skovarealer, som udgør det største kulstofdræn i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF-sektoren"). Skovrelaterede aktiviteter kan bidrage til modvirkning af klimaændringer ved at øge nettooptaget af CO2, ved at bevare kulstoflagre og ved at tilvejebringe materialer og vedvarende energi, generere sidegevinster med hensyn til tilpasning til klimaændringer, biodiversitet, cirkulær økonomi, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer og forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for aktiviteter, der vedrører skovplantning, genopretning af skov, skovforvaltning og skovbevarelse. Disse tekniske screeningskriterier bør være i fuld overensstemmelse med Unionens mål for tilpasning til klimaændringer, biodiversitet og den cirkulære økonomi.

(16)For at måle udviklingen inden for besparelser i drivhusgasemissioner og kulstoflagre i skovøkosystemer er det hensigtsmæssigt, at skovbrugsejere foretager en analyse af klimafordelene. For at afspejle proportionalitet og reducere den administrative byrde mest muligt, navnlig for ejere af små skovbrug, bør skovbrugsbedrifter på under 13 hektarer ikke være forpligtet at foretage en analyse af klimafordelene. For yderligere at reducere den administrative byrde bør ejere af mindre skovbrug have mulighed for at foretage en gruppevurdering i fællesskab med andre bedrifter for at certificere deres beregninger; en sådan vurdering foretages hvert 10. år. Der findes dækkende gratis værktøjer, f.eks. værktøjer, som stilles til rådighed af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), og som bygger på data fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer ("IPCC") 7 med henblik på at anslå omfanget af omkostninger og reducere omkostningerne og byrderne mest muligt for ejere af små skovbrug. Dette værktøj kan navnlig tilpasses til forskellige analyseniveauer, f.eks. specifikke værdier og detaljerede beregninger for store bedrifter, standardværdier og forenklede beregninger for ejere af små skovbrug.

(17)I de opfølgende meddelelser fra Kommissionen af 11. december 2019 om "Den europæiske grønne aftale" 8 , af 20. maj 2020 om "EU's biodiversitetesstrategi for 2030" 9 og af 17. september 2020 om "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne" 10 , som er i tråd med Unionens mere generelle biodiversitets- og klimaneutralitetsambitioner, med Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 om "Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer" 11 og med den nye skovstrategi, der blev planlagt i 2021, bør de tekniske screeningskriterier suppleres, revurderes og om nødvendigt revideres på tidspunktet for vedtagelse af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Disse tekniske screeningskriterier bør revurderes for i højere grad at tage hensyn til biodiversitetsvenlig praksis, der er under udvikling, såsom naturnært skovbrug.

(18)I betragtning af den betydning, som genopretning af vådområder har for nedbringelse af drivhusgasemissionerne og styrkelse af kulstofdræn, har en sådan genopretning potentiale til at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer. Genopretning af vådområder kan også medføre fordele for tilpasning til klimaændringer, herunder ved at virke som stødpude mod indvirkningerne af klimaændringer, og bidrage til at standse tabet af biodiversitet og bevare mængden og kvaliteten af vand. For at sikre sammenhæng med den europæiske grønne pagt, med meddelelsen "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030" og med "EU's biodiversitetsstrategi for 2030" bør tekniske screeningskriterier også dække genopretning af vådområder.

(19)Fremstillingsindustrien udleder omkring 21 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen 12 . Det er den tredjestørste kilde til denne type emissioner i Unionen og kan dermed spille en central rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. På samme tid kan fremstillingsindustrien udgøre en vigtig sektor for at muliggøre undgåelse og nedbringelse af drivhusgasemissioner i andre sektorer i økonomien ved at fremstille de produkter og teknologier, som disse andre sektorer har brug for til at blive eller forblive lavemissionssektorer. De tekniske screeningskriterier for fremstillingsindustrien bør derfor præciseres både for fremstillingsaktiviteter, der er forbundet med de højeste niveauer af drivhusgasemissioner, og for fremstilling af lavemissionsprodukter og -teknologier.

(20)Fremstillingsaktiviteter, for hvilke der ikke findes nogen teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men som understøtter omstillingen til en klimaneutral økonomi, bør betragtes som økonomiske omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. For at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner bør tærsklerne i de tekniske screeningskriterier for disse aktiviteter fastsættes til et niveau, der kun kan opnås af de aktiviteter, der har de bedste præstationer i hver sektor, og som i de fleste tilfælde er baseret på drivhusgasemissioner pr. produceret outputenhed.

(21)For at sikre, at omstillingsaktiviteter inden for fremstilling, som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 forbliver på en troværdig kurs hen imod dekarbonisering og i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 19, stk. 5, bør de tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter revurderes mindst hvert tredje år. Denne revurdering bør indeholde en analyse af, om de tekniske screeningskriterier understøttes af de mest relevante standarder, og om der i tilstrækkelig grad er taget hensyn til disse aktiviteters livscyklusemissioner. Nævnte revurdering bør også vurdere den potentielle anvendelse af opsamlet kulstof i lyset af den teknologiske udvikling. For fremstilling af jern og stål bør nye data og dokumentation fra forsøgsprocesser for kulstoffattig stålproduktion, der anvender brint, overvejes nærmere, og brugen af EU's emissionshandelssystem og af andre mulige benchmarks i de tekniske screeningskriterier bør vurderes yderligere.

(22)For omstillingsaktiviteter, der skal betragtes som mulighedsskabende aktiviteter som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, bør de tekniske screeningskriterier primært baseres på de fremstillede produkters art, i givet fald kombineret med yderligere kvantitative tærskler, der skal sikre, at disse produkter kan udgøre et væsentligt bidrag til at undgå eller nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer. For at afspejle det forhold, at der gives prioritet til aktiviteter, der har det største potentiale til at undgå at producere drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller at øge drivhusgasoptag og langsigtet kulstoflagring, bør de mulighedsskabende fremstillingsaktiviteter fokusere på fremstilling af produkter, der er nødvendige for disse økonomiske aktiviteter.

(23)Fremstilling af elektrisk udstyr til elektricitet spiller en vigtig rolle for opgradering, udbredelse af og kompensation for udsving i den elektricitet, der kommer fra vedvarende energikilder i Unionens el-forsyningsnet, opladning af nulemissionskøretøjer og ibrugtagning af intelligente, grønne husholdningsapparater. Samtidig kan fremstilling af elektrisk udstyr til elektricitet muligvis gøre det muligt at udvikle konceptet "intelligente boliger" med det formål yderligere at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og god forvaltning af udstyr i hjemmet. Det kan derfor blive nødvendigt at supplere de tekniske screeningskriterier i fremstillingsindustrien og at vurdere det potentiale, der ligger i fremstillingen af elektrisk udstyr, til at udgøre et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer.

(24)Energieffektivitetsforanstaltninger og andre foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, f.eks. ibrugtagning af vedvarende energiteknologier på stedet, og eksisterende særligt avancerede teknologier kan føre til væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissioner i fremstillingsindustrien. Disse foranstaltninger kan dermed spille en vigtig rolle for at hjælpe økonomiske aktiviteter i fremstillingsindustrien, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier, til at opnå deres respektive præstationsnormer og -tærskler for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer.

(25)Energisektoren tegner sig for ca. 22 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen og for ca. 75 % af disse emissioner, når der tages hensyn til energiforbruget i andre sektorer. Den spiller altså en vigtig rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. Energisektoren har et betydeligt potentiale til at nedbringe drivhusgasemissioner, og flere aktiviteter i denne sektor fungerer som mulighedsskabende aktiviteter, der fremmer omstillingen i energisektoren hen imod vedvarende eller kulstoffattig elektricitet eller varme. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for et bred vifte af aktiviteter, der knytter sig til energiforsyningskæden, og spænder fra elektricitet eller varmeproduktion fra forskellige kilder over transmissions- og distributionsnet til lagring, samt varmepumper og fremstilling af biogas og biobrændstoffer.

(26)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om aktiviteter forbundet med produktion af elektricitet eller varme, herunder aktiviteter forbundet med kraftvarmeproduktion, bidrager væsentligt til modvirkning af klimaændringer, bør sikre, at drivhusgasemissionerne nedbringes eller undgås. Tekniske screeningskriterier baseret på drivhusgasemissioner bør angive kursen hen imod dekarbonisering for disse aktiviteter. De tekniske screeningskriterier for mulighedsskabende aktiviteter, der fremmer den langsigtede dekarbonisering, bør overvejende være baseret på aktivitetens art eller de bedste tilgængelige teknologier.

(27)Forordning (EU) 2020/852 anerkender vigtigheden af "klimaneutral energi" og pålægger Kommissionen at vurdere alle relevante eksisterende teknologiers potentielle bidrag og gennemførlighed. For atomenergi er nævnte vurdering stadig under udarbejdelse, og så snart den til formålet specifikke proces er afsluttet, vil Kommissionen foretage en opfølgning med udgangspunkt i resultaterne heraf inden for rammerne af denne forordning.

(28)De retlige rammer for de omstillingsaktiviteter, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, opstiller begrænsninger i forhold til drivhusgasintensive aktiviteter med et stort potentiale til nedbringelse af emissionerne. Sådanne omstillingsaktiviteter bør udgøre et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, når der ikke findes nogen teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, forudsat at de er i overensstemmelse med en kurs hen imod en begrænsning af temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, afspejler præstationer, som er de bedste i deres klasse, ikke hindrer udvikling og ibrugtagning af lavemissionsalternativer og ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive aktiver. Derudover bør de tekniske screeningskriterier i henhold til ovennævnte forordnings artikel 19 være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation. I tilfælde hvor naturgasaktiviteter opfylder disse krav, vil de blive omfattet af en fremtidig delegeret retsakt. For disse aktiviteter præciseres de tekniske screeningskriterier for vurdering af et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" for andre miljømål i nævnte fremtidige delegerede retsakt. Aktiviteter, der ikke opfylder disse krav, kan ikke anerkendes i henhold til forordning (EU) 2020/852. For at anerkende den rolle, som naturgas spiller som en vigtig teknologi til nedbringelse af drivhusgasemissioner, vil Kommissionen overveje en specifik lovgivning for at sikre, at aktiviteter, der bidrager til at nedbringe emissionerne, ikke fratages passende finansiering.

(29)De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med produktion af elektricitet eller varmeproduktion samt med transmissions- og distributionsnet bør sikre sammenhæng med Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner 13 . Derfor kan det blive nødvendigt at revurdere, supplere og i givet fald at revidere nævnte tekniske screeningskriterier for at afspejle fremtidige måleparametre og krav, der fastsættes som opfølgning på denne strategi.

(30)De tekniske screeningskriterier for produktion af varme, køling og elektricitet fra bioenergi og produktion af biobrændstoffer og biogas til transportområdet bør være i overensstemmelse med den omfattende bæredygtighedsramme for disse sektorer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 14 , der indfører krav til bæredygtig høst og fældning, indregning af kulstof og drivhusgasemissionsbesparelser.

(31)I forbindelse med opfølgningen på den europæiske grønne pagt, forslaget om en europæisk "klimalov" 15 , EU's biodiversitetesstrategi for 2030 og i overensstemmelse med Unionens biodiversitets- og klimaneutralitetsambitioner bør tekniske screeningskriterier for bioenergirelaterede aktiviteter suppleres, revurderes og i givet fald revideres, således at de tager hensyn til det seneste evidensgrundlag og politiske udviklingstendenser på tidspunktet for vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og idet de tager hensyn til relevant EU-ret, herunder direktiv (EU) 2018/2001 og fremtidige revisioner heraf.

(32)Drivhusgasemissioner i Unionen, der stammer fra sektoren for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, er relativt lave. Nævnte sektor har ikke desto mindre et stort potentiale til at bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer, navnlig ved at tilvejebringe sekundære råstoffer for at erstatte oprindelige råstoffer, ved at erstatte fossilt baserede produkter, gødningsstoffer og energi og gennem transport og permanent lagring af opsamlet CO2. Derudover er aktiviteter, der involverer anaerob nedbrydning samt kompostering af separat indsamlet bioaffald, som forhindrer deponering af bioaffald, særligt vigtige for at nedbringe metanemissionerne. De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med affaldshåndtering bør derfor anerkende disse aktiviteter som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, forudsat at disse aktiviteter anvender visse former for bedste praksis for ovennævnte sektor. Disse tekniske screeningskriterier bør ligeledes sikre, at mulighederne for affaldshåndtering er i tråd med de højere niveauer i affaldshierarkiet. De tekniske screeningskriterier bør som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer anerkende de aktiviteter, der forarbejder en på ensartet vis fastsat minimumsandel af sorteret, separat indsamlet og ikkefarligt affald, og omdanner det til sekundære råstoffer. Tekniske screeningskriterier, der er baseret på en på ensartet vis fastsat målsætning for omarbejdning af affald, kan dog på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud tage højde for individuelle materialestrømmes potentiale til modvirkning af klimaændringer. Derfor kan det blive nødvendigt yderligere at vurdere og revurdere nævnte tekniske screeningskriterier. Den på ensartet vis fastsatte målsætning bør ikke berøre de målsætninger for affaldshåndtering, der er rettet til medlemsstaterne i EU-lovgivningen om affald. For aktiviteter, der er forbundet med opsamling og rensning af vand og vandforsyning samt centraliserede spildevandsrensningsanlæg, bør disse tekniske screeningskriterier tage hensyn til målsætningerne for absolut og relativ forbedring af præstationerne i forhold til energiforbrug og alternative måleparametre, når det er relevant, såsom lækageniveauer i vandforsyningsanlæg.

(33)Transportvirksomhed forbruger en tredjedel af al energi i Unionen og tegner sig for ca. 23 % af de samlede direkte drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarbonisering af transportflåden og infrastrukturen kan derfor spille en central rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. De tekniske screeningskriterier for transportsektoren bør fokusere på at nedbringe de primære emissionskilder fra nævnte sektor, samtidig med at der også tages hensyn til behovet for at omstille transporten af mennesker og varer til transportformer med lave emissioner og for at skabe en infrastruktur, der muliggør ren mobilitet. De tekniske screeningskriterier for transportsektoren bør derfor fokusere på én bestemt transportforms præstationer, samtidig med at der ligeledes tages hensyn til denne transportforms præstationer i forhold til andre transportformer.

(34)I lyset af deres potentiale til at nedbringe deres drivhusgasemissioner og dermed bidrage til at gøre transportsektoren grønnere udgør søtransport og luftfart vigtige transportformer i forbindelse med omstillingen til en lavemissionsøkonomi. I henhold til Kommissionens meddelelse af 9. december 2020 "Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden" 16 forventes nulemissionsfartøjer at blive klar til markedet inden 2030. I henhold til denne strategi forventes store nulemissionsfly at blive klar til markedet inden 2035 for korte transportafstande, mens dekarbonisering for længere transportafstande forventes at afhænge af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Der er også foretaget separate undersøgelser af bæredygtige finansieringskriterier i disse sektorer. Derfor bør søtransport betragtes som økonomisk omstillingsaktivitet, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Søtransport er én af de mindst kulstofintensive måder at transportere varer på. For at sikre lige behandling af søtransport i forhold til andre transportformer bør der fastsættes tekniske screeningskriterier for søtransport, som bør finde anvendelse indtil udgangen af 2025. Det vil ikke desto mindre være nødvendigt at foretage yderligere vurderinger af søtransport og eventuelt at fastsætte tekniske screeningskriterier for søtransport, som finder anvendelse fra 2026. Det vil også være nødvendigt at foretage yderligere vurderinger af luftfart og eventuelt at fastsætte relevante tekniske screeningskriterier. Der bør desuden fastsættes tekniske screeningskriterier for kulstoffattig transportinfrastruktur for visse transportformer. I lyset af transportinfrastrukturens potentiale til at bidrage til ændringen af transportformer vil det blive nødvendigt at vurdere og eventuelt fastsætte relevante tekniske screeningskriterier for den overordnede infrastruktur, der er særligt vigtig for kulstoffattige transportformer, navnlig indre vandveje. Afhængig af resultatet af den tekniske vurdering, bør der også fastsættes relevante tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i denne betragtning på tidspunktet for vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er nævnt i artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852.

(35)For at sikre, at de transportaktiviteter, der betragtes som bæredygtige, ikke fremmer brugen af fossile brændstoffer, bør de tekniske screeningskriterier for de pågældende aktiviteter udelukke anlæg, virksomheder og infrastruktur, der er rettet mod transport af fossile brændstoffer. Når dette kriterie anvendes, er det nødvendigt at anerkende de forskellige anvendelsesformål, forskellige ejerskabsforhold, brugerordninger og blandingsforhold for brændstoffer i overensstemmelse med den relevante eksisterende markedspraksis. Platformen for bæredygtig finansiering bør vurdere anvendeligheden af dette kriterie i forbindelse med opfyldelsen af dens mandat.

(36)På tværs af alle sektorer i Unionen tegner bygninger sig for 40 % af energiforbruget og 36 % af CO2-emissionerne. Bygninger kan derfor spille en vigtig rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. Der bør således fastsættes tekniske screeningskriterier for opførelse af nye bygninger, for renovering af bygninger, installering af diverse energieffektivt udstyr, vedvarende energikilder på stedet, levering af energitjenester og for erhvervelse af og ejendomsret til bygninger. Disse tekniske screeningskriterier bør være baseret på disse aktiviteters potentielle indvirkning, på bygningers energipræstationer og på drivhusgasemissioner og bundet kulstof, der er forbundet hermed. For nye bygninger vil det muligvis være nødvendigt at revurdere de tekniske screeningskriterier for at sikre, at disse kriterier er i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål.

(37)Opførelsen af et anlæg eller en facilitet, der er en integrerende del af en aktivitet, for hvilken der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder den pågældende aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, kan udgøre en vigtig forudsætning for, at denne økonomiske aktivitet kan gennemføres. Det er derfor hensigtsmæssigt at inkludere opførelsen af sådanne anlæg eller faciliteter som en del af den aktivitet, for hvilken opførelsen heraf er relevant, navnlig for aktiviteter i energisektoren, sektoren for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand samt transportsektoren.

(38)Informations- og kommunikationssektoren er i konstant vækst og tegner sig for en stadig større andel af drivhusgasemissionerne. På samme tid har informations- og kommunikationsteknologier potentiale til at bidrage til modvirkningen af klimaændringer og til at nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer, f.eks. ved at tilvejebringe løsninger, som kan bidrage til beslutningstagning, der kan muliggøre nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med databehandling og webhosting, der udleder store mængder drivhusgas, og for datadrevne løsninger, der muliggør nedbringelse af drivhusgasemissionerne i andre sektorer. De tekniske screeningskriterier for disse aktiviteter bør være baseret på bedste praksis og de bedste standarder i den pågældende sektor. De skal muligvis revurderes og ajourføres i fremtiden for at tage hensyn til det potentiale til nedbringelse af drivhusgasemissionerne, der ligger i øget holdbarhed for informations- og kommunikationsteknologier, hardware-løsninger og muligheden for at tage digitale teknologier i brug direkte i hver enkelt sektor for at muliggøre nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Derudover bruges der betydelige mængder energi på ibrugtagning og drift af elektroniske kommunikationsnetværk, og i forbindelse hermed er der potentiale til i væsentlig grad af nedbringe drivhusgasemissionerne. Det kan derfor blive nødvendigt at vurdere disse aktiviteter og eventuelt at fastsætte relevante tekniske screeningskriterier.

(39)Løsninger til informations- og kommunikationsteknologier, der indgår som en integrerende del i de økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer med hensyn til deres egne respektive præstationer, kan også være af særlig stor betydning med henblik på at bistå disse forskellige aktiviteter med at nå de standarder og tærskler, der er fastsat i henhold til disse kriterier.

(40)Forskning, udvikling og innovation har potentiale til at sætte andre sektorer i stand til at opfylde deres respektive mål for modvirkning af klimaændringer. De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med forskning, udvikling og innovation bør derfor fokusere på det potentiale, der ligger i løsninger, processer, teknologier og andre produkter, med henblik på at nedbringe drivhusgasemissionerne. Forskning, der er rettet mod mulighedsskabende aktiviteter, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, kan også spille en vigtig rolle, idet disse økonomiske aktiviteter og deres målaktiviteter sættes i stand til i væsentlig grad at nedbringe deres drivhusgasemissioner eller forbedre deres teknologiske og økonomiske anvendelighed og i sidste ende fremme deres opskalering. Forskning kan også spille en vigtig rolle i forbindelse med yderligere dekarbonisering af omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, idet den gør det muligt at gennemføre disse aktiviteter med væsentligt lavere niveauer af drivhusgasemissioner i forhold til de tærskler, der er præciseret i de tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer for nævnte aktiviteter.

(41)Forskning, udvikling og innovation, der indgår som en integrerende del i de økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer med hensyn til deres egne respektive præstationer, kan også være af særlig stor betydning med henblik på at bistå disse forskellige aktiviteter med at nå de standarder og tærskler, der er fastsat i henhold til disse kriterier.

(42)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør afspejle det forhold, at klimaændringer sandsynligvis vil få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien. Som følge heraf vil samtlige sektorer skulle tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima. Det skal imidlertid sikres, at en økonomisk aktivitet, der udgør et væsentlig bidrag til tilpasning til klimaændringer, heller ikke er til væsentlig skade for nogen af de miljømål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fastsætte tekniske screeningskriterier for tilpasning til klimaændringer for de sektorer og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af de tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer, herunder de for miljømålene relevante kriterier om "ikke at gøre væsentlig skade". Beskrivelserne af de økonomiske aktiviteter, der betragtes som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør svare til det anvendelsesområde, for hvilket der kan fastsættes kriterier om "ikke at gøre væsentlig skade". I lyset af behovet for at øge økonomiens overordnede klimarobusthed bør der i fremtiden udvikles yderligere tekniske screeningskriterier, herunder relevante kriterier om "om ikke at gøre væsentlig skade", for flere økonomiske aktiviteter.

(43)De tekniske screeningskriterier bør sikre, at den bredest mulige vifte af kritiske infrastrukturer, herunder navnlig infrastruktur til energitransmission eller -lagring, eller transportinfrastrukturer tilpasses til de negative indvirkninger af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima og derved forhindrer negative indvirkninger på borgernes sundhed, sikkerhed og økonomiske velfærd eller for regeringernes effektive arbejde i medlemsstaterne. Det kan dog blive nødvendigt at revurdere disse tekniske screeningskriterier for i højere grad tage hensyn til de særlige kendetegn ved infrastruktur til bekæmpelse af oversvømmelser.

(44)Der bør også fastsættes tekniske screeningskriterier for uddannelse, menneskers sundhed, socialt arbejde og aktiviteter forbundet med kunst, forlystelser og sport. Disse aktiviteter sikrer særligt vigtige tjenesteydelser og løsninger med henblik på at øge den kollektive modstandsdygtighed i samfundet som hele, og de kan skærpe den klimamæssige viden og bevidsthed.

(45)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at inddrage tilpasningsløsninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2020/852 bør sigte mod at øge de økonomiske aktiviteters modstandsdygtighed over for identificerede klimarisici, som er af særligt stor betydning for disse aktiviteter. I henhold til de tekniske screeningskriterier bør de berørte økonomiske aktører pålægges at foretage en risikovurdering af klimaændringer og gennemføre tilpasningsløsninger, der mindsker de største risici, som identificeres i nævnte vurdering. De tekniske screeningskriterier bør også tage hensyn til tilpasningsbehovenes og -løsningernes kontekst- og stedsspecifikke art. Derudover bør de tekniske screeningskriterier sikre miljø- og klimamålenes integritet og bør ikke være uforholdsmæssigt præskriptive for så vidt angår typen af gennemførte løsninger. Disse tekniske screeningskriterier bør tage hensyn til behovet for at forhindre klima- og vejrrelaterede katastrofer og styre risici, der er forbundet med sådanne katastrofer, og for at sikre kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed i overensstemmelse med relevant EU-ret vedrørende vurdering af risici og modvirkning af virkningerne af sådanne katastrofer.

(46)Der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at tilvejebringe tilpasningsløsninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, for ingeniørvirksomhed og dermed forbunden teknisk rådgivning rettet mod tilpasning til klimaændringer, forskning, udvikling og innovation, skadesforsikring, der består i garantistillelse for klimarelaterede risici, og genforsikring. Disse aktiviteter har potentiale til at tilvejebringe tilpasningsløsninger, der bidrager væsentligt til at forebygge eller mindske risikoen for, at det nuværende klima og forventede fremtidige klima får en negativ indvirkning på mennesker, naturen eller aktiver, uden at en sådan risiko for en negativ indvirkning øges.

(47)De tekniske screeningskriterier bør anerkende, at visse økonomiske aktiviteter kan udgøre et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at tilvejebringe tilpasningsløsninger, der er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, eller ved at inddrage tilpasningsløsninger i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk.1, litra a). De tekniske screeningskriterier for skovbrugsdrift, genopretning af vådområder, radio og TV samt for uddannelse, kreative aktiviteter og aktiviteter forbundet med kunst og forlystelser bør anerkende denne mulighed. Samtidig med at disse aktiviteter bør tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima, har de også potentiale til at tilvejebringe tilpasningsløsninger, som udgør et væsentligt bidrag til at forhindre eller mindske den risiko, der er forbundet med nævnte negative indvirkninger på mennesker, naturen eller anlæg.

(48)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør sikre, at den økonomiske aktivitet gøres klimarobust eller tilvejebringer løsninger, således at andre aktiviteter kan blive klimarobuste. Når en økonomisk aktivitet gøres klimarobust, udgøres aktivtetens væsentlige bidrag til tilpasning til klimaændringer af gennemførelsen af de fysiske og ikkefysiske løsninger, der bevirker en væsentlig nedbringelse af de vigtigste fysiske klimarisici, som er af særligt stor betydning for den pågældende aktivitet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kun kapitaludgifter, som påløber for alle nødvendige skridt med henblik på at gøre aktiviteten klimarobust, bør betragtes som den andel af kapitaludgifter og driftsudgifter til anlæg eller processer, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, som klassificeres som miljømæssigt bæredygtige. Omsætningen fra den pågældende økonomiske aktivitet, som er blevet gjort klimarobust, bør heller ikke medregnes som omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, som kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige. I forbindelse med økonomiske aktiviteter, der skaber mulighed for tilpasning i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, kan hovedaktiviteterne være at tilvejebringe teknologier, produkter, tjenesteydelser, oplysninger eller praksis med sigte på at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, anlægs og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici. Den omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med nævnte økonomiske aktiviteter, bør, foruden kapitaludgifterne, betragtes som en andel af den omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med økonomiske aktiviteter, der klassificeres som miljømæssigt bæredygtige.

(49)De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om de økonomiske aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, er til væsentlig skade for de andre miljømål, bør sigte mod at sikre, at bidrag til ét af miljømålene ikke sker på bekostning af andre miljømål. Kriteriet om "ikke at gøre væsentlig skade" spiller derfor en særligt vigtig rolle i at sikre den miljømæssige integritet af klassificeringen af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Kriteriet om "ikke at gøre væsentlig skade" for et specifikt miljømål bør præciseres for de aktiviteter, der indebærer en risiko for at være til skade for det pågældende mål. Kriteriet om "ikke at gøre væsentlig skade" bør tage hensyn til og bygge på de relevante krav i eksisterende EU-ret.

(50)Der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til sikring af, at aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, ikke er til væsentlig skade for modvirkning af klimaændringer for de aktiviteter, der indebærer en risiko for at producere betydelige drivhusgasemissioner, samtidig med at de har potentiale til at udgøre et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer.

(51)Klimaændringer vil sandsynligvis få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien. De tekniske screeningskriterier til sikring af, at økonomiske aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, ikke er til væsentlig skade for tilpasning til klimaændringer, bør derfor finde anvendelse på alle disse økonomiske aktiviteter. Disse kriterier bør sikre, at eksisterende og fremtidige risici, der er af særligt stor betydning for aktiviteten, identificeres, og at der gennemføres tilpasningsløsninger for at minimere eller undgå eventuelle tab eller indvirkninger på driftskontinuiteten.

(52)De tekniske screeningskriterier for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" for bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan indebære en risiko for en sådan bæredygtig anvendelse og beskyttelse. Disse kriterier bør sigte mod at undgå, at aktiviteter er til skade for den gode tilstand eller det gode potentiale i vandområder, herunder overfladevand og grundvand, eller for den gode miljøtilstand i havområder ved at kræve, at risici for miljøforringelse identificeres og afhjælpes i overensstemmelse med en forvaltningsplan for udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer.

(53)De tekniske screeningskriterier for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" for omstillingen til en cirkulær økonomi bør skræddersys til de specifikke sektorer for at sikre, at økonomiske aktiviteter ikke fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer eller fastlåser lineære produktionsmodeller, at affald undgås eller reduceres og, når det ikke kan undgås, behandles i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Disse kriterier bør ligeledes sikre, at økonomiske aktiviteter ikke underminerer målet om omstilling til en cirkulær økonomi.

(54)De tekniske screeningskriterier for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" for forureningsforebyggelse og -bekæmpelse bør afspejle sektorens særlige kendetegn for at afhjælpe de relevante kilder til og typer af forurening af luft, vand eller jord, idet de eventuelt henviser til de bedste tilgængelige teknik-konklusioner, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 17 .

(55)Kriteriet om "ikke at gøre væsentlig skade" for beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan indebære risici for levesteders, arters eller økosystemers status og tilstand, og bør kræve, at der eventuelt foretages miljøkonsekvensvurderinger eller passende vurderinger, og at konklusionerne fra sådanne vurderinger gennemføres. Disse kriterier bør sikre, at aktiviteter, selv i tilfælde, hvor der ikke stilles krav om at foretage en miljøkonsekvensvurdering eller andre passende vurderinger, ikke medfører forstyrrelser for, indfangning af eller drab på retligt beskyttede arter eller forringelse af retligt beskyttede levesteder.

(56)De tekniske screeningskriterier bør ikke berøre kravet om at overholde bestemmelserne vedrørende miljø, sundhed, sikkerhed og social bæredygtighed, som er fastsat i EU-retten og national ret, og vedtagelsen af egnede afbødende foranstaltninger i denne forbindelse, når det er relevant.

(57)Bestemmelserne i nærværende forordning hænger nøje sammen, da de omhandler kriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og af, om en sådan økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for ét eller flere af de andre miljømål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852. For at sikre sammenhæng mellem nævnte bestemmelser, som bør træde i kraft på samme tid, for at fremme et samlet overblik over de retlige rammer for interessenter og for at lette anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 er det nødvendigt at samle disse bestemmelser i én enkelt forordning.

(58)For at sikre, at anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 udvikler sig i takt med de teknologiske, markedsmæssige og politiske udviklingstendenser, bør nærværende forordning revurderes regelmæssigt og eventuelt ændres for så vidt angår de aktiviteter, der betragtes som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og de dertil svarende tekniske screeningskriterier.

(59)I overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, og artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) 2020/852 bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag II.

Artikel 2

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag II.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4.6.2021.

På Kommissionens vegne

   For formanden
   Mairead McGUINNESS
   Medlem af Kommissionen

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(2) Rapporten kan tilgås her: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/business_economy_euro/banking_and_finance/documents/200309-sustainable-finance-teg-final-report-taxonomy_en.pdf .

(3) Alle indsendte bemærkninger kan tilgås her: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12302-Climate-change-mitigation-and-adaptation-taxonomy/feedback?p_id=16015203 .

(4) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(7) The EX-Ante Carbon-balance Tool (EX-ACT) (udgave af [dato for vedtagelsen]: http://www.fao.org/in-action/epic/ex-act-tool/suite-of-tools/ex-act/en/).

(8) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske grønne aftale (COM(2019) 640 final).

(9) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).

(10) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne (COM(2020) 562 final).

(11) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82 final).

(12) Andelene af emissioner pr. sektor, som udgøres af direkte emissioner, og som er baseret på data fra Eurostat fra 2018 og 2019 (NACE 2-niveau), med undtagelse af byggesektoren, hvortil der ikke er tilknyttet nogen NACE-kode, og derfor tages der højde for dens emissioner på tværs af forskellige sektorer (udgave af [dato for vedtagelsen]: https://ec.europa.eu/info/news/new-rules-greener-and-smarter-buildings-will-increase-quality-life-all-europeans-2019-apr-15_en ).

(13) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (COM(2020) 663 final).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(15) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (COM(2020) 563 final).

(16) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden (COM(2020) 789 final).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

Top

INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAG I 5

1.Skovbrug5

1.1.Skovplantning5

1.2.Rehabilitering og genopretning af skove, herunder genplantning af skov og naturlig skovfornyelse efter en ekstrem hændelse12

1.3.Skovforvaltning20

1.4.Skovbevarelse27

2.Miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter34

2.1.Genopretning af vådområder34

3.Fremstilling38

3.1.Fremstilling af vedvarende energiteknologier38

3.2.Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint40

3.3.Fremstilling af lavemissionsteknologier til transport41

3.4.Fremstilling af batterier45

3.5.Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger47

3.6.Fremstilling af andre lavemissionsteknologier49

3.7.Fremstilling af cement51

3.8.Fremstilling af aluminium53

3.9.Fremstilling af jern og stål55

3.10.Fremstilling af brint57

3.11.Fremstilling af carbon black59

3.12.Fremstilling af soda60

3.13.Fremstilling af chlor62

3.14.Fremstilling af organiske basiskemikalier63

3.15.Fremstilling af vandfri ammoniak66

3.16.Fremstilling af salpetersyre67

3.17.Fremstilling af plast i ubearbejdet form69

4.Energi72

4.1.Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi72

4.2.Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP)73

4.3.Elproduktion fra vindkraft74

4.4.Elproduktion fra havenergiteknologier75

4.5.Elproduktion fra vandkraft77

4.6.Elproduktion fra geotermisk energi80

4.7.Elproduktion fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer81

4.8.Elproduktion fra bioenergi84

4.9.Transmission og distribution af elektricitet86

4.10.Lagring af elektricitet90

4.11.Lagring af termisk energi92

4.12.Lagring af brint93

4.13.Fremstilling af biogas og biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler94

4.14.Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoffattige gasser96

4.15.Distribution af fjernvarme/-køling97

4.16.Installation og drift af elektriske varmepumper98

4.17.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra solenergi100

4.18.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi101

4.19.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer102

4.20.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra bioenergi104

4.21.Produktion af varme/køling fra termisk solvarme106

4.22.Produktion af varme/køling fra geotermisk energi107

4.23.Produktion af varme/køling fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer109

4.24.Produktion af varme/køling fra bioenergi111

4.25.Produktion af varme/køling ved hjælp af spildvarme113

5.Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand115

5.1.Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer115

5.2.Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer116

5.3.Opførelse, udvidelse og drift af opsamling og rensning af spildevand117

5.4.Fornyelse af opsamling og rensning af spildevand119

5.5.Indsamling og transport af ikkefarligt affald i kildesorterede fraktioner121

5.6.Anaerob nedbrydning af spildevandsslam122

5.7.Anaerob nedbrydning af bioaffald124

5.8.Kompostering af bioaffald125

5.9.Materialenyttiggørelse fra ikkefarligt affald127

5.10.Opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg128

5.11.Transport af CO2129

5.12.Permanent geologisk lagring af CO2 under jorden130

6.Transport133

6.1.Mellembyspassagertransport med jernbane133

6.2.Godstransport med tog134

6.3.Transport i byer og forstæder, personbefordring ad landevej135

6.4.Drift af personligt mobilitetsudstyr, cykellogistik137

6.5.Transport med motorcykler, personbiler og lette erhvervskøretøjer138

6.6.Vejgodstransport141

6.7.Transport af passagerer ad indre vandveje143

6.8.Transport af gods ad indre vandveje144

6.9.Ombygning af fartøjer til passager- og godstransport ad indre vandveje145

6.10.Sø- og kysttransport af gods, fartøjer til havneoperationer og hjælpevirksomhed147

6.11.Sø- og kysttransport af passagerer150

6.12.Ombygning af fartøjer til gods- og passagertransport ad vandveje153

6.13.Infrastruktur til personlig mobilitet, cykellogistik156

6.14.Infrastruktur til jernbanetransport157

6.15.Infrastruktur, der muliggør kulstoffattig vejtransport og offentlig transport160

6.16.Infrastruktur, der muliggør kulstoffattig transport ad vandveje161

6.17.Kulstoffattig lufthavnsinfrastruktur163

7.Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom166

7.1.Opførelse af nye bygninger166

7.2.Renovering af eksisterende bygninger169

7.3.Installation, vedligeholdelse og reparation af energibesparende udstyr172

7.4.Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger (og parkeringspladser, der hører til bygninger)174

7.5.Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne175

7.6.Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier176

7.7.Erhvervelse og ejerskab af bygninger177

8.Information og kommunikation179

8.1.Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser179

8.2.Datadrevne løsninger til reduktion af drivhusgasemissioner181

9.Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter183

9.1.Tæt på markedsforskning, -udvikling og -innovation183

9.2.Forskning, udvikling og innovation inden for direkte luftopsamling af CO2185

9.3.Liberale tjenesteydelser i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne187

Tillæg A: Generiske kriterier for DNSH til tilpasning til klimaændringer189

Tillæg B: Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer192

Tillæg C: Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier193

Tillæg D: Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer194

Tillæg E: Tekniske specifikationer for vandapparatur194

BILAG I

Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer, og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

1.Skovbrug

1.1.Skovplantning

Beskrivelse af aktiviteten

Etablering af skov gennem tilplantning, bevidst tilsåning eller naturlig gendannelse af arealer, der indtil det tidspunkt har været udnyttet til andre formål eller uudnyttet. Skovplantning indebærer en omlægning af arealudnyttelsen fra ikkeskov til skov i overensstemmelse med den definition af "skovplantning" 1 , der er fastsat af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation ("FAO"), hvorved "skov" betegner arealer, der svarer til den definition af "skov", som er fastsat i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke findes, er i overensstemmelse med FAO's definition af "skov" 2 . Skovplantning kan omfatte tidligere skovplantning, så længe den finder sted i perioden mellem tilplantning af træerne og det tidspunkt, hvor arealanvendelsen anerkendes som skov.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Skovplantningsplan og efterfølgende skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument 1.1. Det areal, hvor aktiviteten finder sted, er omfattet af en skovplantningsplan af en varighed på mindst fem år eller den minimale periode, der er fastsat i national lovgivning, der er udarbejdet forud for aktivitetens påbegyndelse og løbende ajourføres, indtil dette areal svarer til den definition af "skov", der er fastsat i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke findes, er i overensstemmelse med FAO's definition af "skov". Skovplantningsplanen indeholder alle de elementer, der kræves i henhold til national lovgivning vedrørende miljøkonsekvensvurdering af skovplantning. 1.2 Der gives detaljerede oplysninger om følgende punkter, helst gennem skovplantningsplanen, eller, hvis der mangler oplysninger, gennem ethvert andet dokument: a)beskrivelse af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret b)forberedelse af stedet og virkningerne heraf på allerede eksisterende kulstoflagre, herunder jordbunde og overjordisk biomasse, for at beskytte jord med stort kulstoflager 3 c)forvaltningsmål, herunder større begrænsninger d)generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen e)definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling f)kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner g)foranstaltninger, der er truffet for at fastsætte og bevare skovøkosystemers gode tilstand h)hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning) i)vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici j)vurdering af konsekvenserne for fødevaresikkerheden k)alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovplantning. 1.3. Når arealet bliver en skov, opfølges skovplantningsplanen af en efterfølgende skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af "skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan" 4 . Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende. 1.4 Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system: a)forvaltningsmål, herunder større begrænsninger 5 b)generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen c)definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling d)definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret e)kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner f)foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand g)hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning) h)vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici i)alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning. 1.5. Aktiviteten følger bedste skovplantningspraksis som fastlagt i national lovgivning, eller, hvor en sådan bedste skovplantningspraksis ikke er fastlagt i national lovgivning, er i overensstemmelse med et af følgende kriterier: a)aktiviteten er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 6 b)aktiviteten følger de paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov med særligt fokus på bestemmelserne i UNFCCC 7 . 1.6. Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager 8 . 1.7. Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 9 . 1.8. Med skovplantningsplanen og den efterfølgende skovforvaltningsplan eller et lignende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal. 2. Vurdering af klimamæssige fordele 2.1. For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier: a)vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten b)langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001. 2.2. For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier: a)vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten b)den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus. 2.3. Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier: a)analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 10 . Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning. b)scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende: i)den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant ii)det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse iii)den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001. c)analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal. d)emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser. 2.4. Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele. 3. Garanti for stabilitet 3.1. I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger: a)arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO 11 b)arealet er klassificeret som et beskyttet areal c)arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov. 3.2. Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovplantningsplanen og den deraf følgende skovforvaltningsplan eller dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning. 4. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende: a)de relevante nationale kompetente myndigheder b)et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør. For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 5. Gruppevurdering Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres: a)på skovbrugets kildeområdeniveau 12 som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001 b)af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. k) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF 13 , med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 14 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i Europa-Parlamentets og Rådets 15 forordning (EU) 2019/1021 16 , Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("pic-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel 17 , Minamatakonventionen om kviksølv 18 , Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget 19 , og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed 20 . Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra k) (Skovplantningsplan) og punkt 1.4, litra i) (Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende system), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende: a)sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper b)udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter c)udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at: i)anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande) ii)de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold. d)sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet e)fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer f)udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer g)sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven h)sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

1.2.Rehabilitering og genopretning af skove, herunder genplantning af skov og naturlig skovfornyelse efter en ekstrem hændelse

Beskrivelse af aktiviteten

Rehabilitering og genopretning af skove som defineret i national lovgivning. Hvis national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, svarer rehabilitering og genopretning til en definition, hvorom der hersker bred enighed i den fagfællebedømte videnskabelige litteratur for specifikke lande, eller en definition i overensstemmelse med FAO's definition af genopretning af skov 21 eller en definition i overensstemmelse med en af de definitioner af økologisk genopretning 22 , der anvendes på skove, eller genopretning af skov 23 i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed 24 . De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter også skovbrug i overensstemmelse med FAO's definition af "genplantning af skov" 25 og "naturligt regenererende skov" 26 efter en ekstrem hændelse, hvor "ekstrem hændelse" er defineret i national lovgivning, og er, hvor national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, i overensstemmelse med IPCC's definition af "ekstrem vejrhændelse" 27 ; eller efter en naturbrand, hvor "naturbrand" er defineret i national lovgivning, og hvor national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, som defineret i den europæiske ordliste for naturbrande og skovbrande 28 .

De økonomiske aktiviteter i denne kategori indebærer ingen ændring i arealanvendelsen og finder sted på nedbrudte arealer, der svarer til definitionen af "skov" i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af "skov" 29 .

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument 1.1. Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af "skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan" 30 . Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende. 1.2 Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system: a)forvaltningsmål, herunder større begrænsninger 31 b)generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen c)definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling d)definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret e)kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner f)foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand g)hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning) h)vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici i)alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning. 1.3. Skovforvaltningssystemernes bæredygtighed, som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange: a)skovforvaltningen stemmer overens med den gældende nationale definition af bæredygtig skovforvaltning b)skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition 32 af bæredygtig skovforvaltning og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning 33 c)det indførte forvaltningssystem er i overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8. 1.4. Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager 34 . 1.5. Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010. 1.6. Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal. 2. Vurdering af klimamæssige fordele 2.1. For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier: a)vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten b)langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001. 2.2. For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier: a)vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten b)den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus. 2.3. Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier: a)analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 35 . Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning. b)scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende: i)den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant ii)det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse iii)den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001. c)analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal. ci)emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser. 2.4. Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele. 3. Garanti for stabilitet 3.1. I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger: a)arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO 36 b)arealet er klassificeret som et beskyttet areal c)arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov. 3.2. Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovforvaltningsplanen eller et dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning. 4. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende: a)de relevante nationale kompetente myndigheder b)et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør. For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 5. Gruppevurdering Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres: a)på skovbrugets kildeområdeniveau 37 som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001 b)af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 38 , Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("pic-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed. Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende: a)sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper b)udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter c)udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at: i)anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande) ii)de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold. d)sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet di)fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer dii)udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer diii)sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven div)sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

1.3.Skovforvaltning

Beskrivelse af aktiviteten

Skovforvaltning som defineret i national lovgivning. Hvis national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, svarer skovforvaltning til enhver økonomisk aktivitet, der hidrører fra et system, der gælder for en skov, og som påvirker skovens økologiske, økonomiske eller sociale funktioner. Skovforvaltning forudsætter ingen ændring i arealanvendelsen og finder sted på arealer, der svarer til definitionen af "skov" i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af "skov" 39 .

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument 1.1. Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af "skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan" 40 . Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende. 1.2. Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system: a)forvaltningsmål, herunder større begrænsninger 41 b)generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen c)definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling d)definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret e)kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner f)foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand g)hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning) h)vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici i)alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning. 1.3. Skovforvaltningssystemernes bæredygtighed, som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange: a)skovforvaltningen stemmer overens med den gældende nationale definition af bæredygtig skovforvaltning b)skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition 42 af bæredygtig skovforvaltning og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning 43 c)det indførte forvaltningssystem viser overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8. 1.4. Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager 44 . 1.5. Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010. 1.6. Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal. 2. Vurdering af klimamæssige fordele 2.1. For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier: a)vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten b)langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001. 2.2. For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier: a)vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten b)den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus. 2.3. Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier: a)analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 45 . Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning. b)scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende: i)den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant ii)det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse iii)den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001. c)analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal. d)emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser. 2.4. Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele. 3. Garanti for stabilitet 3.1. I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger: a)arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO 46 b)arealet er klassificeret som et beskyttet areal c)arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov. 3.2. Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovforvaltningsplanen eller dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning. 4. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende: a)de relevante nationale kompetente myndigheder b)et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør. For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 5. Gruppevurdering Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres: a)på skovbrugets kildeområdeniveau 47 som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001 b)af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerede brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 48 , Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("pic-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed 49 . Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende: a)sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper b)udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter c)udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at: i)anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande) ii)de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold d)sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet e)fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer f)udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer g)sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven h)sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

1.4.Skovbevarelse

Beskrivelse af aktiviteten

Skovforvaltningsaktiviteter med det formål at bevare et/en eller flere levesteder eller arter. Skovbevarelse forudsætter ingen ændring i arealkategori og finder sted på arealer, der svarer til definitionen af "skov" i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af "skov" 50 .

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument 1.1. Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan, som omhandlet i FAO's definition af "skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan" 51 . Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende. 1.2. Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system: a)forvaltningsmål, herunder større begrænsninger b)generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen c)definition af skovnaturtypens kontekst, de vigtigste træsorter og de påtænkte og deres udbredelse og fordeling i overensstemmelse med det lokale skovøkosystem d)definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret e)kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner f)foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand g)hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning) h)vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici i)alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning. 1.3. Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument: a)indeholder et primært fastsat forvaltningsmål 52 , som består i beskyttelse af jord og vand 53 , bevarelse af biodiversitet 54 eller sociale tjenester 55 baseret på FAO's definitioner b)fremmer biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer c)omfatter en analyse af: i)virkninger og pres på bevaring af levesteder og tilknyttede levesteders mangfoldighed ii)betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden iii)andre aktiviteter, der har indvirkning på bevaringsmålsætningerne, som f.eks. jagt og fiskeri, landbrugs-, græsnings- og skovbrugsaktiviteter, industri-, minedrifts- og handelsaktiviteter. 1.4. Skovforvaltningssystemernes bæredygtighed som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange: a)skovforvaltningen stemmer overens med den nationale definition af bæredygtig skovforvaltning, hvis en sådan findes b)skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition 56 af "bæredygtig skovforvaltning" og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning 57 c)det indførte forvaltningssystem udviser overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8. 1.5 Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager 58 . 1.6. Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010. 1.7. Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal. 2. Vurdering af klimamæssige fordele 2.1. For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier: a)vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten b)langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001. 2.2. For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier: a)vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten b)den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus. 2.3. Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier: a)analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 59 . Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning. b)scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende: i)den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant ii)det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse iii)den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001. c)analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal. d)emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser. 2.4. Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele. 3. Garanti for stabilitet 3.1. I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger: a)arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO 60 b)arealet er klassificeret som et beskyttet areal c)arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov. 3.2. Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovforvaltningsplanen eller dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning. 4. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende: a)de relevante nationale kompetente myndigheder b)et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør. For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 5. Gruppevurdering Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres: a)på skovbrugets kildeområdeniveau 61 som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001 b)af en gruppe af skovbedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der anvendes ikke pesticider eller gødning i forbindelse med aktiviteten. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 62 , Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("pic-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed 63 . Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende: a)sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper b)udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter c)udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at: i)anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande) ii)de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold d)sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet e)fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer f)udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer g)sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven h)sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

2.Miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter

2.1.Genopretning af vådområder

Beskrivelse af aktiviteten

Genopretning af vådområder henviser til økonomiske aktiviteter, der fremmer en tilbagevenden til de oprindelige forhold for vådområder, og økonomiske aktiviteter, der forbedrer vådområdernes funktioner uden nødvendigvis at fremme en tilbagevenden til forholdene før forstyrrelse, idet der med "vådområder" menes arealer, der svarer til den internationale definition af "vådområder" 64 eller "tørveområder" 65 som fastsat i konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (Ramsarkonventionen) 66 . Det pågældende areal svarer til Unionens definition af "vådområder" som fastsat i Kommissionens meddelelse om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder 67 .

De økonomiske aktiviteter i denne kategori har ingen specifik NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1893/2006, men vedrører undergruppe 6 i den statistiske nomenklatur for miljøbeskyttelsesaktiviteter (CEPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 68 .

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Genopretningsplan 1.1. Arealet er omfattet af en genopretningsplan, som er i overensstemmelse med Ramsarkonventionens principper og retningslinjer for genopretning af vådområder 69 , indtil arealet er klassificeret som vådområde og er omfattet af en forvaltningsplan for vådområder, der er i overensstemmelse med Ramsarkonventionens retningslinjer for forvaltningsplanlægning for Ramsarområder og andre vådområder 70 . For tørveområder følger genopretningsplanen henstillingerne i de relevante resolutioner fra Ramsarkonventionen, herunder resolution XIII/13. 1.2. Genopretningsplanen omfatter nøje hensyntagen til lokale hydrologiske og pedologiske forhold, herunder dynamikken i jordens mætning og ændringen af aerobe og anaerobe forhold. 1.3. Alle vådområdeforvaltningsrelevante DNSH-kriterier er behandlet i genopretningsplanen. 1.4. Med genopretningsplanen fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal. 2. Vurdering af klimamæssige fordele 2.1. Aktiviteten efterlever følgende kriterier: a)vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten b)den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til 100 år. 2.2. Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier: a)analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 71 . Hvis den definition af vådområder, der anvendes i denne analyse, adskiller sig fra den definition af vådområder, der anvendes i den nationale drivhusgasopgørelse, omfatter analysen en identifikation af de forskellige arealkategorier, der er omfattet af det pågældende areal. Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning. I forbindelse med vådområder ved kysterne tages der i vurderingen af klimamæssige fordele hensyn til prognoser for den forventede relative stigning i havvandstanden og potentialet for, at vådområderne vil migrere; b)scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende: i)forvaltningspraksis som dokumenteret inden aktivitetens påbegyndelse, hvis en sådan findes ii)det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse. c)analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal ci)emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, brande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser. 4. Garanti for stabilitet 4.1. I overensstemmelse med national lovgivning garanteres vådområdestatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger: a)arealet er udpeget til at blive beholdt som vådområde, og må ikke omlægges til anden arealanvendelse b)arealet er klassificeret som et beskyttet areal c)arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver et vådområde. 4.2. Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af genopretningsplanen, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter, der er defineret i denne forordning. 5. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og med DNSH-kriterierne af en af følgende: a)de relevante nationale kompetente myndigheder b)et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør. For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 6. Gruppevurdering Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Udvinding af tørv minimeres.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Brugen af pesticider minimeres og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 72 , Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("pic-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed 73 . Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale gennemførelseslov om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. Den plan, der er omhandlet i punkt 1 (Genopretningsplan) i dette afsnit, omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende: a)sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper b)udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive arter.

3.Fremstilling

3.1.Fremstilling af vedvarende energiteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af vedvarende energiteknologier, hvor vedvarende energi er defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Der fremstilles ved den økonomiske aktivitet vedvarende energiteknologier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne c)affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen d)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.2.Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Der fremstilles ved den økonomiske aktivitet udstyr til fremstilling af brint i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og udstyr til brug af brint.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne c)affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen d)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.3.Fremstilling af lavemissionsteknologier til transport

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling, reparation, vedligeholdelse, modificering, ombygning og opgradering af lavemissionskøretøjer og -fartøjer samt rullende materiel med lave emissioner.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C29.1, C30.1, C30.2, C30.9, C33.15 og C33.17, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved den økonomiske aktivitet fremstilles, repareres, vedligeholdes, modificeres 74 , ombygges eller opgraderes: a)tog, personvogne og vogne med ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) b)tog, personvogne og vogne, der ikke har nogen direkte CO2-emissioner fra udstødning, når de kører på et spor med den nødvendige infrastruktur, og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel) c)transportmidler til personbefordring i byer, forstæder og på veje, hvor køretøjernes direkte CO2-emissioner (fra udstødning) er nul d)indtil den 31. december 2025 køretøjer i klasse M2 og M3 75 , som har en karrosseritype klassificeret som "CA" (enkeltdækkerkøretøj), "CB" (dobbeltdækkerkøretøj), "CC" (enkeltdækkerledbus) eller "CD" (dobbeltdækkerledbus) 76 og er i overensstemmelse med den seneste EURO VI-standard, dvs. både med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 77 og, fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne af nævnte forordning, i disse ændringsretsakter, selv inden de træder i kraft, og med de seneste trin i EURO VI-standarden som fastsat i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 78 , hvor bestemmelserne vedrørende dette trin er trådt i kraft, men endnu ikke finder anvendelse for denne type køretøj 79 . Hvis en sådan standard ikke foreligger, er køretøjernes direkte CO2-emissioner nul e)personlige mobilitetsanordninger med en fremdrift, der stammer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet f)køretøjer i klasse M1 og N1 klassificeret som lette køretøjer 80 med: i)indtil den 31. december 2025: specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 81 , lavere end 50 g CO2 pr. km (lette lav- og nulemissionskøretøjer) ii)fra den 1. januar 2026: specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631 er nul g)køretøjer i klasse L 82 med CO2-emissioner fra udstødning svarende til 0 g CO2e pr. km beregnet i overensstemmelse med emissionsprøvningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 83 h)køretøjer i klasse N2 og N3 og N1, der er klassificeret som tunge køretøjer, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, med en teknisk tilladt totalmasse på højst 7,5 ton, som er "tunge nulemissionskøretøjer" som defineret i artikel 3, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 84 i)køretøjer i klasse N2 og N3, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, med en teknisk tilladt totalmasse på over 7,5 ton, som er "tunge nulemissionskøretøjer" som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242 eller "tunge lavemissionskøretøjer" som defineret i artikel 3, nr. 12), i nævnte forordning j)fartøjer til personbefordring ad indre vandveje, som: i)ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) ii)indtil den 31. december 2025 er hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer, der anvender mindst 50 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til normal drift k)fartøjer til transport af gods ad indre vandveje, som ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, og som: i)ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) ii)indtil den 31. december 2025 har direkte CO2-emissioner (fra udstødning) pr. tonkilometer (gCO2/tkm) beregnet (eller estimeret, hvis der er tale om nye fartøjer) ved hjælp af energieffektivitetsindikatoren 85 , der er 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner, der er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242 l)sø- og kystfragtskibe til transport ad vandveje, skibe til havneoperationer og hjælpevirksomhed, som ikke er dedikeret til transport af fossile brændstoffer, og som: i)ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) ii)indtil den 31. december 2025 er hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer, der får mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne iii)indtil den 31. december 2025, og kun hvis det kan dokumenteres, at fartøjerne udelukkende anvendes til levering af kyst- og nærsøstjenester, der er beregnet til at muliggøre overflytning af gods fra landevejstransport til søtransport, har direkte CO2-emissioner (fra udstødning) beregnet ved hjælp af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) designindeks for energieffektivitet (EEDI) 86 , som er 50 % lavere end den gennemsnitlige CO2-emissionsreferenceværdi, der er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242 iv)indtil den 31. december 2025 har en EEDI-værdi, som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022 87 , hvis fartøjerne er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder 88 m)fartøjer sø- og kysttransport af passagerer, som ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, og som: i)ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) ii)indtil den 31. december 2025 får hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne iii)indtil den 31. december 2025 har en EEDI-værdi, som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022, hvis fartøjerne er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder 89 .
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne c)affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen d)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Hvor det er relevant, indeholder køretøjerne ikke bly, kviksølv, hexavalent chrom og cadmium i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF 90 .
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.4.Fremstilling af batterier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af genopladelige batterier, batteripakker og akkumulatorer til transport, stationær og ekstern energilagring og andre industrielle anvendelser. Fremstilling af de respektive komponenter (aktive materialer i batterier, battericeller, indkapslinger og elektroniske komponenter).

Genanvendelse af udtjente batterier.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C27.2 og E38.32 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved den økonomiske aktivitet fremstilles genopladelige batterier, batteripakker og akkumulatorer (og deres respektive komponenter), herunder fra sekundære råstoffer, som resulterer i betydelige drivhusgasemissionsreduktioner inden for transport, stationær og ekstern energilagring og andre industrielle anvendelser. Ved den økonomiske aktivitet genanvendes udtjente batterier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	For fremstilling af nye batterier, komponenter og materialer foretages der i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne c)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus. Genanvendelsesprocesser opfylder betingelserne i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF 91 og i bilag III, del B, til nævnte direktiv, herunder anvendelse af den seneste relevante bedste tilgængelige teknik, opnåelse af de effektivitetsgevinster, der er specificeret for blysyrebatterier, nikkelcadmiumbatterier og andre kemikalier. Disse processer sikrer genanvendelse af metalindholdet i så høj grad, som det er teknisk muligt, samtidig med at uforholdsmæssigt store omkostninger undgås. Hvor det er relevant, opfylder anlæg, hvor der udføres genanvendelsesprocesser, kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 92 .
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Batterier overholder de gældende bæredygtighedsregler for markedsføring af batterier i Unionen, bl.a. begrænsninger for anvendelsen af farlige stoffer i batterier, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 93 og direktiv 2006/66/EF.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.5.Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C16.23, C23.11, C23.20, C23.31, C23.32, C23.43, C.23.61, C25.11, C25.12, C25.21, C25.29, C25.93, C27.31, C27.32, C27.33, C27.40, C27.51, C28.11, C28.12, C28.13 og C28.14, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved den økonomiske aktivitet fremstilles et eller flere af følgende produkter og nøglekomponenter hertil 94 : a)vinduer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 1,0 W/m2K b)døre med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 1,2 W/m2K c)ydre vægsystemer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 0,5 W/m2K d)tagsystemer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 0,3 W/m2K e)isoleringsprodukter med en lambda-værdi på højst 0,06 W/mK f)husholdningsapparater, der falder ind under de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 95 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning g)lyskilder, der er vurderet i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning h)rumopvarmning og varmtvandssystemer til husholdningsbrug, der er klassificeret i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning i)køle- og ventilationsanlæg, der falder ind under de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning j)bevægelses- eller lyssensorer til belysningsanlæg k)varmepumper, der opfylder de tekniske screeningskriterier i afsnit 4.16 i dette bilag l)facade- og tagelementer med solafskærmning eller solstyring, herunder dem, der giver mulighed for dyrkning af vegetation m)energieffektive bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer til beboelsesejendomme og erhvervsbygninger n)zoneopdelte termostater og anordninger til intelligent overvågning af de vigtigste el- eller varmebelastninger i bygninger og sensorudstyr o)produkter til varmemåling og termostatstyring til individuelle boliger tilsluttet fjernvarmesystemer, til individuelle lejligheder tilsluttet centralvarmeanlæg, der betjener en hel bygning, og til centralvarmeanlæg p)fjernvarmevekslere og understationer, der overholder distributionsaktiviteten for fjernvarme/-køling, jf. afsnit 4.15 i dette bilag q)produkter til intelligent overvågning og regulering af varmesystemer og sensorudstyr.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne c)affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen d)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.6.Fremstilling af andre lavemissionsteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af teknologier, der sigter mod betydelige reduktioner af drivhusgasemissioner i andre sektorer af økonomien, hvis disse teknologier ikke er omfattet af afsnit 3.1-3.5 i dette bilag.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig fra C.22, C25, C26, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved den økonomiske aktivitet fremstilles teknologier, der sigter mod og demonstrerer betydelige besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner sammenlignet med den/det bedste alternative teknologi/produkt/løsning, der findes på markedet. Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU 96 eller alternativt ISO 14067:2018 97 eller ISO 14064-1:2018 98 . Kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne c)affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen d)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.7.Fremstilling af cement

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af cementklinker, cement eller alternativt bindemiddel.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C23.51 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved aktiviteten fremstilles et af følgende: a)grå cementklinker, hvor de specifikke drivhusgasemissioner 99 er lavere end 0,722 100 tCO2e pr. ton grå cementklinker b)cement fra grå klinker eller alternative hydrauliske bindemidler, hvor de specifikke drivhusgasemissioner 101 fra klinker og cement eller alternative bindemidler er lavere end 0,469 102 tCO2e pr. ton fremstillet cement eller alternativt bindemiddel. Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid 103 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger 104 . Til fremstilling af cement, hvor der anvendes farligt affald som alternativt brændsel, er der truffet foranstaltninger til at sikre sikker håndtering af affald.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.8.Fremstilling af aluminium

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af aluminium ved hjælp af primær aluminiumoxidproces (bauxit) eller sekundær genanvendelse af aluminium.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C24.42 og C24.53 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved aktiviteten fremstilles et af følgende: a)primæraluminium, hvor den økonomiske aktivitet opfylder to af følgende kriterier indtil 2025 og alle følgende kriterier 105 efter 2025: i)drivhusgasemissionerne 106 overstiger ikke 1,484 107 tCO2e pr. ton fremstillet aluminium 108 ii)den gennemsnitlige kulstofintensitet for de indirekte drivhusgasemissioner 109 overstiger ikke 100 g CO2e/kWh iii)elforbruget i fremstillingsprocessen overstiger ikke 15,5 MWh/t Al. b)sekundær aluminium.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for industrier for ikkejernholdige metaller 110 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.9.Fremstilling af jern og stål

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af jern og stål.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C24.10, C24.20, C24.31, C24.32, C24.33, C24.34, C24.51 og C24.52, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved aktiviteten fremstilles et af følgende: a)jern og stål, hvor drivhusgasemissionerne 111 reduceret med den mængde emissioner, der er afsat til produktion af spildgasser i overensstemmelse med punkt 10.1.5, litra a), i bilag VII til forordning (EU) 2019/331, ikke overstiger følgende værdier, der anvendes på de forskellige trin i fremstillingsprocessen: i)varmt metal = 1,331 112 tCO2e/t produkt ii)sintret malm = 0,163 113 tCO2e/t produkt iii)koks (undtagen brunkulskoks) = 0,144 114 tCO2e/t produkt iv)støbejern = 0,299 115 tCO2e/t produkt v)højlegeret stål fra lysbueovn = 0,266 116 tCO2e/t produkt vi)kulstofstål fra lysbueovn = 0,209 117 tCO2e/t produkt. b)stål i lysbueovne, der producerer kulstofstål fra lysbueovn eller højlegeret stål fra lysbueovn, som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331, og hvor det tilførte stålskrot i forhold til produktoutputtet ikke er lavere end: i)70 % for fremstilling af højlegeret stål ii)90 % for fremstilling af kulstofstål. Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for jern- og stålproduktion 118 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.10.Fremstilling af brint

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af brint og brintbaserede syntetiske brændstoffer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten opfylder kravet om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % for brint [der resulterer i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, der er lavere end 3tCO2e/tH2] og 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 g CO2e/MJ ligesom ved tilgangen i artikel 25, stk. 2, og bilag V til direktiv (EU) 2018/2001. Besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner beregnes ved hjælp af den metode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 119 eller ISO 14064-1:2018 120 . Kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001, hvor det er relevant, eller af en uafhængig tredjepart. Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i henholdsvis afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder: a)BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for produktion af alkalisk chlorid 121 og BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 122 b)BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner vedrørende raffinering af mineralolie og gas 123 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.11.Fremstilling af carbon black

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af carbon black.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.13 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Drivhusgasemissioner 124 fra carbon black-produktionsprocesserne er lavere end 1,141 125 tCO2e pr. ton produkt.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder: a)referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) "Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre" 126 b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 127 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.12.Fremstilling af soda

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af dinatriumcarbonat (soda, natriumcarbonat, kulsyredinatriumsalt).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Drivhusgasemissioner 128 fra sodaproduktionsprocesserne er lavere end 0,789 129 tCO2e pr. ton produkt.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder: a)referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) "Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre" 130 b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 131 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.13.Fremstilling af chlor

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af chlor.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Elforbruget til elektrolyse og chlorbehandling er lig med eller mindre end 2,45 MWh pr. ton chlor. De gennemsnitlige vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra den elektricitet, der anvendes til chlorproduktion, er lig med eller lavere end 100 g CO2e/kWh. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 132 eller ISO 14064-1:2018 133 . Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder: a)BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner vedrørende produktion efter chlor-alkali-processen 134 . b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 135 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.14.Fremstilling af organiske basiskemikalier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af:

a)værdifulde kemikalier (HVC):

i)acetylen

ii)ethylen

iii)propylen

iv)butadien.

b)Aromater:

i)blandede alkylbenzener og blandede alkylnaftalener (undtagen varer henhørende under HS 2707 eller 2902)

ii)cyclohexan

iii)benzen

iv)toluen

v)o-Xylen

vi)p-Xylen

vii)m-Xylen og blandinger af xylenisomerer

viii)ethylbenzen

ix)cumen

x)biphenyl, terphenyler, vinyltoluener, andre cykliske carbonhydrider undtagen cycloalkaner, -alkener, -terpener, benzener, toluen, xylener, styren, ehylbenzen, cumen, naftalen, anthracen

xi)benzol (benzen), toluol (toluen), xylol (xylener)

xii)naftalen og andre aromatiske carbonhydridblandinger (undtagen benzol, toluol og xylol).

c)vinylchlorid

d)styren

e)ethylenoxid

f)monoethylenglycol

g)adipinsyre.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.14 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Drivhusgasemissioner 136 fra produktionsprocesserne for organiske basiskemikalier er lavere end: a)for HVC: 0,693 137 tCO2e/t HVC b)for aromater: 0,0072 138 tCO2e/t kompleks vejet throughput c)for vinylchlorid: 0,171 139 tCO2e/t vinylchlorid d)for styren: 0,419 140 tCO2e/t styren e)for ethylenoxid/ethylenglycoler: 0,314 141 tCO2e/t ethylenoxid/-glycol f)for adipinsyre: 0,32 142 tCO2e/t adipinsyre. Hvis de organiske kemikalier, der er omfattet af anvendelsesområdet, helt eller delvis fremstilles af vedvarende råmaterialer, er vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det fremstillede kemikalie, der er fremstillet helt eller delvist fra vedvarende råmaterialer, lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det tilsvarende kemikalie fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 143 eller ISO 14064-1:2018 144 . Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder: a)BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion 145 b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 146 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.15.Fremstilling af vandfri ammoniak

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af vandfri ammoniak.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.15 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)ammoniak fremstilles af brint, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 (Fremstilling af brint) b)ammoniak genvindes fra spildevand.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder: a)referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer 147 b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 148 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.16.Fremstilling af salpetersyre

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af salpetersyre.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Drivhusgasemissioner 149 fra fremstilling af salpetersyre er lavere end 0,038 150 tCO2e pr. ton salpetersyre.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder: a)referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer 151 b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 152 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.17.Fremstilling af plast i ubearbejdet form

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af harpikser, plastmaterialer og ikke-vulkaniserbare termoplastiske elastomerer, blanding og opblanding af harpikser på et brugerbaseret grundlag samt fremstilling af ikke-tilpassede syntetiske harpikser.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.16 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)plasten i primær form fremstilles fuldt ud ved mekanisk genanvendelse af plastaffald b)hvis mekanisk genanvendelse ikke er teknisk mulig eller økonomisk levedygtig, fremstilles plast i primær form fuldt ud ved kemisk genanvendelse af plastaffald, og vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den fremstillede plast, eksklusive eventuelle beregnede kreditter fra produktionen af brændstoffer, er lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den tilsvarende plast i primær form fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 153 eller ISO 14064-1:2018 154 . Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. c)helt eller delvist afledt af vedvarende råmaterialer 155 , og vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne er lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra tilsvarende plast i primær form fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder: a)referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af polymerer 156 b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 157 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.Energi

4.1.Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af solcelleteknologi.

Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af "Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier" som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af solcelleteknologi.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.2.Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP)

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af CSP-teknologi.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.3.Elproduktion fra vindkraft

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra vindkraft.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved aktiviteten produceres der elektricitet fra vindkraft.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	I tilfælde af opførelse af havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF 158 , hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 159 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag 160 . For så vidt angår havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) og 6 (havbundens integritet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer.

4.4.Elproduktion fra havenergiteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra havenergi.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved aktiviteten produceres der elektricitet fra havenergi.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 161 , som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.

4.5.Elproduktion fra vandkraft

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra vandkraft.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)elproduktionsanlægget er et flodkraftværk og har ikke et kunstigt reservoir b)elproduktionsanlæggets effekttæthed er over 5 W/m2 c)vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af elektricitet fra vandkraft er lavere end 100 g CO2e/kWh. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 162 , ISO 14064-1:2018 163 eller G-res-værktøjet 164 . Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	1. Aktiviteten er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2000/60/EF, navnlig alle kravene i direktivets artikel 4. 2. For driften af eksisterende vandkraftværker, herunder renoveringsaktiviteter for at øge potentialet for vedvarende energi eller energilagring, opfylder aktiviteten følgende kriterier: 2.1. I overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, særlig artikel 4 og 11 i nævnte direktiv, er alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger blevet gennemført for at mindske de skadelige virkninger på vand samt på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand. 2.2. Foranstaltningerne omfatter, hvor det er relevant og afhængigt af de økosystemer, der forekommer naturligt i de berørte vandområder: a)foranstaltninger til at sikre fisks vandring nedstrøms og opstrøms (som f.eks. fiskevenlige turbiner, strukturer til at lede fisk på vej, avancerede fuldt funktionsdygtige fiskepassager, foranstaltninger til at standse eller minimere drift og udledninger under vandring eller gydning) b)foranstaltninger til at sikre et minimum af økologisk gennemstrømning (herunder afbødning af hurtige, kortvarige variationer i gennemstrømning eller hydrologisk spidsbelastning) og sedimenttransport c)foranstaltninger til beskyttelse eller forbedring af levesteder. 2.3. Effektiviteten af disse foranstaltninger overvåges i forbindelse med den godkendelse eller tilladelse, hvori der fastsættes betingelserne for at opnå god tilstand eller godt potentiale for det berørte vandområde. 3. Ved opførelse af nye vandkraftværker opfylder aktiviteten følgende kriterier: 3.1. I overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, særlig denne artikels stk. 7, gennemføres der forud for opførelsen en konsekvensanalyse af projektet for at vurdere alle dets potentielle virkninger på tilstanden for vandområder inden for samme vandløbsopland og på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand, idet der navnlig tages hensyn til vandringskorridorer, frit flydende floder eller økosystemer tæt på uforstyrrede forhold. Analysen er baseret på nye, omfattende og nøjagtige data, herunder overvågningsdata om biologiske kvalitetselementer, der er særligt følsomme over for hydromorfologiske forandringer, og på vandområdets forventede tilstand som følge af de nye aktiviteter sammenlignet med dets nuværende tilstand. Den indeholder navnlig en vurdering af de kumulerede virkninger af dette nye projekt med anden eksisterende eller planlagt infrastruktur i vandløbsoplandet. 3.2. På grundlag af denne konsekvensanalyse er det blevet fastslået, at anlægget som følge af dets udformning og placering samt afbødende foranstaltninger er indrettet således, at det opfylder et af følgende krav: a)anlægget medfører ikke nogen forringelse af og hindrer heller ikke opnåelsen af god tilstand eller godt potentiale i det specifikke vandområde, det vedrører b)hvis anlægget risikerer at forringe eller hindre opnåelsen af god tilstand/godt potentiale for det specifikke vandområde, det vedrører, er en sådan forringelse ikke betydelig, og den er begrundet i en detaljeret cost-benefit-analyse, der viser begge af følgende: i)hensynet til væsentlige samfundsinteresser eller det forhold, at de forventede fordele ved det planlagte vandkraftværk opvejer de omkostninger ved at forringe vandets tilstand, som tilfalder miljøet og samfundet ii)det forhold, at de væsentlige samfundsinteresser eller de forventede fordele ved anlægget på grund af tekniske muligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kan opnås med alternative midler, der ville føre til et bedre miljøresultat (f.eks. renovering af eksisterende vandkraftværker eller anvendelse af teknologier, der ikke forstyrrer vandløbets kontinuitet). 3.3. Alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger gennemføres for at mindske de skadelige virkninger på vand samt på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand. Afbødende foranstaltningerne omfatter, hvor det er relevant og afhængigt af de økosystemer, der forekommer naturligt i de berørte vandområder: a)foranstaltninger til at sikre fisks vandring nedstrøms og opstrøms (som f.eks. fiskevenlige turbiner, strukturer til at lede fisk på vej, avancerede fuldt funktionsdygtige fiskepassager, foranstaltninger til at standse eller minimere drift og udledninger under vandring eller gydning) b)foranstaltninger til at sikre et minimum af økologisk gennemstrømning (herunder afbødning af hurtige, kortvarige variationer i gennemstrømning eller hydrologisk spidsbelastning) og sedimenttransport c)foranstaltninger til beskyttelse eller forbedring af levesteder. Effektiviteten af disse foranstaltninger overvåges i forbindelse med den godkendelse eller tilladelse, hvori der fastsættes betingelserne for at opnå god tilstand eller godt potentiale for det berørte vandområde. 3.4. Anlægget hindrer ikke permanent opnåelsen af god tilstand/godt potentiale i nogen af vandområderne i det samme vandområdedistrikt. 3.5. Ud over ovennævnte afbødende foranstaltninger, og hvor det er relevant, gennemføres kompensationsforanstaltninger for at sikre, at projektet ikke øger fragmenteringen af vandområder i samme vandområdedistrikt. Dette opnås ved at genoprette kontinuiteten i det samme vandområdedistrikt i et omfang, hvorved der kompenseres for den afbrydelse af kontinuiteten, som det planlagte vandkraftværk kan forårsage. Kompensationen begynder, inden projektet gennemføres.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag 165 .

4.6.Elproduktion fra geotermisk energi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra geotermisk energi.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af elektricitet fra geotermisk energi er lavere end 100 g CO2e/kWh. Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF 166 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF 167 .
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.7.Elproduktion fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke elproduktion, hvor der udelukkende anvendes biogas og flydende biobrændsel (se afsnit 4.8 i dette bilag).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer er lavere end 100 g CO2e/kWh. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 168 eller ISO 14064-1:2018 169 . Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. 2. Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion (herunder kulstofopsamling eller anvendelse af dekarboniserede brændstoffer), opfylder den pågældende reduktionsaktivitet kriterierne i det relevante afsnit i dette bilag, hvor det er relevant. Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra elproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag. 3. Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram b)ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og lækage elimineres. 4. Hvis der ved aktiviteten forekommer en blanding af vedvarende gasformige eller flydende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler, opfylder den biomasse fra landbrug, der anvendes til produktion af biogas eller flydende biobrændsler, kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001, mens skovbiomasse opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg 170 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 171 .
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.8.Elproduktion fra bioenergi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af elproduktionsanlæg, der udelukkende producerer elektricitet fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler, bortset fra elproduktion fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.7 i dette bilag).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Biomasse fra landbrug, der anvendes ved aktiviteten, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes ved aktiviteten, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv. 2. Besparelserne på drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biomasse er mindst 80 % i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og den relative komparator for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001. 3. Hvis anlæggene gør brug af anaerob nedbrydning af organisk materiale, opfylder produktionen af fermentatet kriterierne i afsnit 5.6 og kriterium 1 og 2 i afsnit 5.7 i dette bilag, alt efter hvad der er relevant. 4. Punkt 1 og 2 finder ikke anvendelse på elproduktionsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på under 2 MW, hvor der anvendes gasformige biomassebrændsler. 5. For elproduktionsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50-100 MW anvendes der ved aktiviteten højeffektiv kraftvarmeteknologi, eller aktiviteten opfylder for rent elproducerende anlæg et energieffektivitetsniveau, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), som er fastsat i de seneste relevante konklusioner om bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg 172 . 6. For elproduktionsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 100 MW opfylder aktiviteten et eller flere af følgende kriterier: a)opnår en elvirkningsgrad på mindst 36 % b)anvender højeffektiv kombineret varme- og elproduktion som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU 173 c)anvender teknologi til opsamling og lagring af kulstof. Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra elproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i henholdsvis afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 174 , ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg 175 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, gennemføres der foranstaltninger for at nedbringe emissionsniveauerne under hensyntagen til resultaterne af den informationsudveksling 176 , som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 177 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.9.Transmission og distribution af elektricitet

Beskrivelse af aktiviteten

Oprettelse og drift af transmissionssystemer, der transporterer elektriciteten via det sammenkoblede system for meget høj spænding og højspænding.

Oprettelse og drift af distributionssystemer, der transporterer elektricitet via høj-, mellem- og lavspændingsdistributionssystemer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.12 og D35.13, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: 1. Transmissions- og distributionsinfrastrukturen eller -udstyret er i et elektricitetssystem, der opfylder mindst et af følgende kriterier: a)systemet er det sammenkoblede europæiske system, dvs. de sammenkoblede kontrolområder i medlemsstaterne, Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige, og dets underordnede systemer b)mere end 67 % af nyligt aktiveret produktionskapacitet i systemet ligger under produktionstærsklen på 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis i overensstemmelse med elproduktionskriterier over en løbende femårsperiode c)den gennemsnitlige emissionsfaktor for systemets net, der er beregnet som de samlede årlige emissioner fra elproduktion tilsluttet systemet, divideret med den samlede årlige nettoelproduktion i det pågældende system, ligger under tærskelværdien på 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis i overensstemmelse med elproduktionskriterier over en løbende femårsperiode Infrastruktur, der anvendes til at skabe en direkte forbindelse eller udvide en eksisterende direkte forbindelse mellem en understation eller et netværk og et kraftværk, der er mere drivhusgasintensivt end 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis, er ikke overensstemmende. Installation af målerinfrastruktur, der ikke opfylder kravene til intelligente målersystemer i artikel 20 i direktiv (EU) 2019/944, er ikke overensstemmende. 2. Aktiviteten er en af følgende: a)oprettelse og drift af en direkte forbindelse eller udvidelse af en eksisterende direkte forbindelse af kulstoffattig elproduktion under tærsklen på 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis til en understation eller et netværk b)oprettelse og drift af ladestationer til elektriske køretøjer og understøttende elektrisk infrastruktur til elektrificering af transport, med forbehold af overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i henhold til transportafsnittet i dette bilag c)installation af transmissions- og distributionstransformere, der opfylder kravene i fase 2 (1. juli 2021) i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 548/2014 178 og, for mellemstore effekttransformere med maksimal udstyrsspænding på højst 36 kV, med AAA0-niveaukrav til nulbelastningstab som fastsat i standard EN 50588-1 179 . d)oprettelse/installation og drift af udstyr og infrastruktur, hvor hovedformålet er at øge produktionen eller anvendelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder e)installation af udstyr, der kan forbedre elektricitetssystemets kontrollerbarhed og observerbarhed og muliggøre udvikling og integration af vedvarende energikilder, herunder: (I)sensorer og måleværktøjer (herunder meteorologiske sensorer til prognoser for vedvarende energiproduktion) (II)kommunikation og kontrol (herunder avanceret software og kontrolrum, automatisering af fordelingsstationer eller feederer og spændingskontrolkapacitet med henblik på tilpasning til mere decentraliseret vedvarende tilførsel). f)installation af udstyr såsom, men ikke begrænset til, fremtidige intelligente målersystemer eller systemer, der erstatter intelligente målersystemer i overensstemmelse med artikel 19, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 180 , og som opfylder kravene i artikel 20 i direktiv (EU) 2019/944, og som kan overføre oplysninger til brugere med henblik på fjernhandling på forbrug, herunder kundedataknudepunkter g)opførelse/installation af udstyr, der gør det muligt at udveksle elektricitet fra specifikke vedvarende energikilder mellem brugere h)oprettelse og drift af samkøringslinjer mellem transmissionssystemer, forudsat at et af systemerne er overensstemmende. I dette afsnit gælder følgende specifikationer: a)den løbende femårsperiode, der anvendes til at fastslå, om tærsklerne er overholdt, er baseret på fem på hinanden følgende historiske år, herunder det år, for hvilket de seneste data foreligger b)"system": effektkontrolområdet i det transmissions- eller distributionsnetværk, hvor infrastrukturen eller udstyret er installeret c)transmissionssystemer kan omfatte produktionskapacitet, der er tilsluttet underordnede distributionssystemer d)distributionssystemer, der er underordnet et transmissionssystem, som anses for at være på vej mod fuld dekarbonisering, kan også anses for at være på vej mod fuld dekarbonisering e)for at fastslå overensstemmelsen er det muligt at overveje et system, der dækker flere kontrolområder, som er indbyrdes forbundne og har væsentlige energiudvekslinger mellem dem, i hvilket tilfælde den vægtede gennemsnitlige emissionsfaktor for alle omfattede kontrolområder anvendes, og det er ikke påkrævet, at individuelle underordnede transmissions- eller distributionssystemer inden for dette system udviser overensstemmelse særskilt f)et system kan miste sin status som overensstemmende, efter at det tidligere har været overensstemmende. I systemer, der mister deres status som overensstemmende, er ingen nye transmissions- og distributionsaktiviteter overensstemmende fra og med dette tidspunkt, indtil systemet igen overholder tærsklen (bortset fra de aktiviteter, der altid er overensstemmende, se ovenfor). Aktiviteter i underordnede systemer kan stadig være overensstemmende, hvis disse underordnede systemer opfylder kriterierne i dette afsnit g)en direkte forbindelse eller udvidelse af en eksisterende direkte forbindelse til produktionsanlæg omfatter infrastruktur, der er nødvendig for at transportere den tilknyttede elektricitet fra kraftværket til en understation eller til nettet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug eller genanvendelse ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Overjordiske højspændingsledninger: a)for så vidt angår aktiviteter på byggepladser, følger aktiviteterne principperne i IFC's generelle retningslinjer for miljø, sundhed og sikkerhed 181 . b)aktiviteterne overholder gældende normer og bestemmelser om begrænsning af virkningerne af elektromagnetisk stråling for menneskers sundhed, herunder for aktiviteter, der udføres i Unionen, Rådets henstilling om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) 182 og for aktiviteter, der udføres i tredjelande, retningslinjerne fra 1998 fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikkeioniserende Stråling (ICNIRP) 183 . Der anvendes ikke polychlorerede biphenyler ved aktiviteten.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag 184 .

4.10.Lagring af elektricitet

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der lagrer elektricitet og returnerer den på et senere tidspunkt i form af elektricitet. Aktiviteten omfatter pumpekraftoplagret vandkraft.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten består i opførelse og drift af oplagring af elektricitet, herunder pumpekraftoplagret vandkraft. Hvis aktiviteten omfatter kemisk energilagring, opfylder lagringsmediet (f.eks. brint eller ammoniak) kriterierne for fremstilling af det tilsvarende produkt i afsnit 3.7-3.17 i dette bilag. Ved anvendelse af brint som elektricitetsoplagring, hvor brint opfylder de tekniske screeningskriterier i afsnit 3.10 i dette bilag, betragtes genelektrificering af brint også som en del af aktiviteten.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Hvis der er tale om pumpekraftoplagret vandkraft, der ikke er forbundet med et flodområde, opfylder aktiviteten kriterierne i tillæg B til dette bilag. Hvis der er tale om pumpekraftoplagret vandkraft, der er forbundet med et flodområde, opfylder aktiviteten DNSH-kriterierne for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, jf. afsnit 4.5 (Elproduktion fra vandkraft).
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug eller genanvendelse ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.11.Lagring af termisk energi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der lagrer termisk energi og returnerer den på et senere tidspunkt i form af termisk energi eller andre energivektorer.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten lagrer termisk energi, herunder underjordisk varmeenergilagring eller varmeenergilagring i et grundvandsmagasin.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	For varmeenergilagring i et grundvandsmagasin er aktiviteten i overensstemmelse med det kriterium, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.12.Lagring af brint

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der lagrer brint og returnerer den på et senere tidspunkt.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-kode i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten er en af følgende: a)opførelse af brintoplagringsfaciliteter b)omdannelse af eksisterende underjordiske gaslagre til lagerfaciliteter til lagring af brint c)drift af brintoplagringsfaciliteter, hvor den brint, der er oplagret i anlægget, opfylder kriterierne for fremstilling af brint i afsnit 3.10 i dette bilag.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	I tilfælde af oplagring på over fem ton er aktiviteten i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU 185 .
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.13.Fremstilling af biogas og biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af biogas eller biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.21 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af biogas eller biobrændstoffer til transport og til fremstilling af flydende biobrændsler, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af biogas eller biobrændstoffer til transport og til fremstilling af flydende biobrændsler, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv. Fødevare- og foderafgrøder anvendes ikke til fremstilling af biobrændstoffer til transport og til fremstilling af flydende biobrændsler. 2. Besparelserne på drivhusgasemissioner som følge af fremstilling af biobrændstoffer og biogas til transport og fra fremstilling af flydende biobrændsler er mindst 65 % i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og den relative komparator for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag V til direktiv (EU) 2018/2001. 3. Hvis man ved fremstilling af biogas gør brug af anaerob nedbrydning af organisk materiale, opfylder produktionen af fermentatet kriterierne i afsnit 5.6 og kriterium 1 og 2 i afsnit 5.7 i dette bilag, alt efter hvad der er relevant. 4. Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Til biogasproduktion anvendes et gastæt dække på fermentatlagret. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 186 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 for fermentat eller CMC 3 for kompost, alt efter hvad der er relevant, i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.14.Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoffattige gasser

Beskrivelse af aktiviteten

Omdannelse, omlægning eller modificering af gasnet til transmission og distribution af vedvarende og kulstoffattige gasser.

Anlæggelse eller drift af transmissions- og distributionsrørledninger til transport af brint eller andre kulstoffattige gasser.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.22, F42.21 og H49.50, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten består af en af følgende: a)anlæggelse eller drift af nye transmissions- og distributionsnet til brint eller andre kulstoffattige gasser b)omdannelse/omlægning af eksisterende naturgasnet til 100 % brint c)modificering af gastransmissions- og distributionsnet, der muliggør integration af brint og andre kulstoffattige gasser i nettet, herunder enhver form for gastransmissions- eller distributionsnetaktivitet, der muliggør en forøgelse af blandingen af brint eller andre kulstoffattige gasser i gassystemet 2. Aktiviteten omfatter lækagedetektion og reparation af eksisterende gasrørledninger og andre netelementer for at reducere metanlækage.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ventilatorer, kompressorer, pumper og andet anvendt udstyr, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF 187 , opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket og gennemførelsesforordningerne i henhold til nævnte direktiv og udgør den bedste tilgængelige teknologi.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.15.Distribution af fjernvarme/-køling

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, renovering og drift af rørledninger og tilhørende infrastruktur til distribution af opvarmning og køling, der ender ved understationen eller varmeveksleren.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)for anlæggelse og drift af rørledninger og tilhørende infrastruktur til distribution af opvarmning og køling opfylder systemet definitionen af effektive fjernvarme- og fjernkølesystemer i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU b)for så vidt angår renovering af rørledninger og tilhørende infrastruktur til distribution af opvarmning og køling påbegyndes den investering, der bringer systemet i overensstemmelse med definitionen af effektiv fjernvarme eller fjernkøling i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, inden for en periode på tre år som understøttet af en kontraktlig forpligtelse eller tilsvarende for operatører med ansvar for både produktion og net c)aktiviteten består af følgende: i)ændringer af lavere temperatursystemer ii)avancerede pilotsystemer (kontrol- og energistyringssystemer, tingenes internet).
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ventilatorer, kompressorer, pumper og andet anvendt udstyr, som er omfattet af direktiv 2009/125/EF, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket og opfylder ellers gennemførelsesforordningerne i henhold til nævnte direktiv og udgør den bedste tilgængelige teknologi.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.16.Installation og drift af elektriske varmepumper

Beskrivelse af aktiviteten

Installation og drift af elektriske varmepumper.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.30 og F43.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Installationen og driften af elektriske varmepumper opfylder begge følgende kriterier: a)tærskel for kølemiddel: Det globale opvarmningspotentiale overstiger ikke 675 b)energieffektivitetskravene i gennemførelsesforordningerne 188 i henhold til direktiv 2009/125/EF er opfyldt.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For luft-luft-varmepumper med en nominel kapacitet på 12 kW eller derunder ligger indendørs og udendørs lydeffektniveauer under den tærskel, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 189 .
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

4.17.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra solenergi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der kraftvarmeproducerer elektricitet og varme/køling fra solenergi.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og D35.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten består i kraftvarmeproduktion 190 af el og varme/køling fra solenergi.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.18.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der kraftvarmeproducerer varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet 191 fra geotermisk energi er lavere end 100 g CO2e pr. 1 kWh energiproduktion fra den kombinerede produktion. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.19.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, hvor der udelukkende anvendes biogas og flydende biobrændsel (se afsnit 4.20 i dette bilag).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet 192 fra vedvarende gasformige og flydende brændstoffer er lavere end 100 g CO2e pr. 1 kWh energiproduktion fra kraftvarmeproduktionen. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 193 eller ISO 14064-1:2018 194 . Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. 2. Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion (herunder kulstofopsamling eller anvendelse af dekarboniserede brændstoffer), opfylder den pågældende reduktionsaktivitet de relevante afsnit i dette bilag, hvor det er relevant. Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra kraftvarmeproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag. 3. Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: (a)ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram (b)ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og lækage elimineres. 4. Hvis der ved aktiviteten forekommer en blanding af vedvarende gasformige eller flydende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler, opfylder den biomasse fra landbrug, der anvendes til produktion af biogas eller flydende biobrændsler, kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001, mens skovbiomasse opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg 195 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.20.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra bioenergi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af installationer, der udelukkende anvendes til kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler og ikke til kraftvarmeproduktion fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.19 i dette bilag).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Biomasse fra landbrug, der anvendes ved aktiviteten, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes ved aktiviteten, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv. 2. Besparelserne på drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biomasse i kraftvarmeanlæg er mindst 80 % i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og komparatoren for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001. 3. Hvis man på kraftvarmeanlæggene gør brug af anaerob nedbrydning af organisk materiale, opfylder produktionen af fermentatet kriterierne i afsnit 5.6 og kriterium 1 og 2 i afsnit 5.7 i dette bilag, alt efter hvad der er relevant. 4. Punkt 1 og 2 finder ikke anvendelse på kraftvarmeanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på under 2 MW, hvor der anvendes gasformige biomassebrændsler.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg 196 , samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, tages der hensyn til resultaterne af informationsudvekslingen 197 , som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 198 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.21.Produktion af varme/køling fra termisk solvarme

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der producerer varme/køling fra termisk solvarmeteknologi.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved aktiviteten produceres der varme/køling ved hjælp af termisk solvarme.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.22.Produktion af varme/køling fra geotermisk energi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af anlæg, der producerer varme/køling fra geotermisk energi.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af varme/køling fra geotermisk energi er lavere end 100 g CO2e/kWh. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.23.Produktion af varme/køling fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af varmeproduktionsanlæg, der producerer varme/køling ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke produktion af varme/køling, hvor der udelukkende anvendes biogas og flydende biobrændsel (se afsnit 4.24 i dette bilag).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af varme/køling ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer er lavere end 100 g CO2e/kWh. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 199 eller ISO 14064-1:2018 200 . Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. 2. Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion (herunder kulstofopsamling eller anvendelse af dekarboniserede brændstoffer), opfylder den pågældende reduktionsaktivitet de relevante afsnit i dette bilag, hvor det er relevant. Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra elproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag. 3. Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram b)ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og lækage elimineres. 4. Hvis der ved aktiviteten forekommer en blanding af vedvarende gasformige eller flydende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler, opfylder den biomasse fra landbrug, der anvendes til produktion af biogas eller flydende biobrændsler, kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001, mens skovbiomasse opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg 201 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.24.Produktion af varme/køling fra bioenergi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der udelukkende producerer varme/køling fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler og ikke producerer varme/køling fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.23 i dette bilag).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Biomasse fra landbrug, der ved aktiviteten anvendes til produktion af varme og køling, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes ved aktiviteten, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv. 2. Besparelserne på drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biomasse er mindst 80 % i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og den relative komparator for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001. 3. Hvis anlæggene gør brug af anaerob nedbrydning af organisk materiale, opfylder produktionen af fermentatet kriterierne i afsnit 5.6 og kriterium 1 og 2 i afsnit 5.7 i dette bilag, alt efter hvad der er relevant. 4. Punkt 1 og 2 finder ikke anvendelse på varmeproduktionsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på under 2 MW, hvor der anvendes gasformige biomassebrændsler.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg 202 , samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, tages der hensyn til resultaterne af informationsudvekslingen 203 , som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 204 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.25.Produktion af varme/køling ved hjælp af spildvarme

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der producerer varme/køling ved hjælp af spildvarme.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved aktiviteten produceres der varme/køling fra spildvarme.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Pumper og den type udstyr, der anvendes, og som er omfattet af miljøvenligt design og energimærkning, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket i forordning (EU) 2017/1369 og gennemførelsesforordningerne i henhold til direktiv 2009/125/EF og udgør den bedste tilgængelige teknologi.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

5.1.Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E36.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Vandforsyningssystemet efterlever et af følgende kriterier: a)det gennemsnitlige nettoenergiforbrug til indvinding og behandling er lig med eller mindre end 0,5 kWh pr. kubikmeter produceret vandforsyning. For nettoenergiforbruget kan der tages hensyn til foranstaltninger, der reducerer energiforbruget, som f.eks. kildekontrol (tilførsel af forureningsbelastning) og, hvor det er relevant, energiproduktion (f.eks. hydraulisk energi, solenergi og vindenergi) b)lækageniveauet beregnes enten ved hjælp af vurderingsmetoden for infrastrukturlækageindekset (ILI) 205 , og tærskelværdien er lig med eller lavere end 1,5, eller det beregnes ved hjælp af en anden passende metode, og tærskelværdien er fastsat i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 206 . Denne beregning skal anvendes på tværs af det vandforsyningsnet (distributionsnet), hvor arbejdet udføres, dvs. på vandforsyningszoneniveau, det eller de distriktsbestemte områder eller det eller de trykregulerede områder.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.2.Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer

Beskrivelse af aktiviteten

Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer, herunder fornyelse af infrastruktur til opsamling, rensning og distribution af vand til husholdnings- og industribehov. Det indebærer ingen væsentlige ændringer i opsamlet, behandlet eller leveret strømningsvolumen.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Fornyelsen af vandforsyningssystemet fører til forbedret energieffektivitet på en af følgende måder: a)ved at reducere systemets gennemsnitlige nettoenergiforbrug med mindst 20 % i forhold til dets egen referenceydeevne i gennemsnit over tre år, herunder indvinding og rensning, målt i kWh pr. kubikmeter produceret vandforsyning b)ved at lukke hullet med mindst 20 % enten mellem det nuværende lækageniveau som gennemsnit over tre år beregnet ved hjælp af vurderingsmetoden for infrastrukturlækageindekset (ILI) og en ILI på 1,5 207 , eller mellem det aktuelle lækageniveau som gennemsnit over tre år beregnet ved hjælp af en anden passende metode og den tærskelværdi, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2020/2184. Det aktuelle lækageniveau som gennemsnit over tre år beregnes på tværs af det vandforsyningsnet (distributionsnet), hvor arbejdet udføres, dvs. for det fornyede vandforsyningsnet (distributionsnet) på det eller de distriktsbestemte områder eller det eller de trykregulerede områder.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.3.Opførelse, udvidelse og drift af opsamling og rensning af spildevand

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse og drift af centrale spildevandssystemer, herunder opsamling (kloaknet) og rensning.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1.Spildevandsrensningsanlæggets nettoenergiforbrug er lig med eller lavere end: a)35 kWh pr. personækvivalent (PE) pr. år for rensningsanlæg med en kapacitet på under 10 000 PE b)25 kWh pr. personækvivalent (PE) pr. år for rensningsanlæg med en kapacitet på mellem 10 000 og 100 000 PE c)20 kWh pr. personækvivalent (PE) pr. år for rensningsanlæg med en kapacitet på over 100 000 PE. Der kan i forbindelse med nettoenergiforbruget ved driften af spildevandsrensningsanlægget tages hensyn til foranstaltninger, der reducerer energiforbruget i forbindelse med kildekontrol (reduktion af tilførsel af regnvand eller forureningsbelastning), og, hvor det er relevant, energiproduktion inden for systemet (f.eks. hydraulisk energi, solenergi, termisk energi og vindenergi). 2. Ved opførelse og udvidelse af et spildevandsrensningsanlæg eller et spildevandsrensningsanlæg med et opsamlingssystem, som erstatter mere drivhusgasintensive rensningssystemer (som f.eks. septiktanke og anaerobe laguner), foretages der en vurdering af de direkte drivhusgasemissioner 208 . Resultaterne offentliggøres på anmodning af investorer og kunder.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Hvis spildevandet renses til et niveau, der er egnet til genbrug i kunstvanding i landbruget, er de påkrævede risikostyringstiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger blevet fastlagt og gennemført 209 .
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i Rådets direktiv 91/271/EØF 210 eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter. Der er gennemført passende foranstaltninger for at undgå og afbøde for store overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning. Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med Rådets direktiv 86/278/EØF 211 eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.4.Fornyelse af opsamling og rensning af spildevand

Beskrivelse af aktiviteten

Fornyelse af centrale spildevandssystemer, herunder opsamling (kloaknet) og rensning. Det indebærer ingen væsentlige ændringer med hensyn til belastningen fra eller mængden af strømning, der opsamles eller renses i spildevandssystemet.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E37.00 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Fornyelsen af et opsamlingssystem forbedrer energieffektiviteten ved at reducere det gennemsnitlige energiforbrug med 20 % sammenlignet med dets egen gennemsnitlige referenceydeevne over tre år, som påvises på årsbasis. Denne reduktion af energiforbruget kan godtgøres i forbindelse med projektet (dvs. fornyelsen af opsamlingssystemet) eller på tværs af spildevandsbyområdet i efterfølgende led (dvs. inklusive opsamlingssystemet, rensningsanlægget eller udledningen af spildevand i efterfølgende led). 2. Fornyelsen af et spildevandsrensningsanlæg forbedrer energieffektiviteten ved at reducere systemets gennemsnitlige energiforbrug med mindst 20 % sammenlignet med dets egen gennemsnitlige referenceydeevne over tre år, som påvises på årsbasis. 3. Med henblik på punkt 1 og 2 beregnes systemets nettoenergiforbrug i kWh pr. personækvivalent pr. år af spildevand, der er opsamlet eller renset, under hensyntagen til foranstaltninger, der reducerer energiforbruget i forbindelse med kildekontrol (reduktion af tilførsel af regnvand eller forureningsbelastning), og, hvor det er relevant, energiproduktion inden for systemet (f.eks. hydraulisk energi, solenergi, termisk energi og vindenergi). 4. Med henblik på punkt 1 og 2 påviser operatøren, at der ikke er nogen væsentlige ændringer vedrørende eksterne forhold, herunder ændringer af tilladelse(r) til at udlede eller ændringer i belastning af byområdet, som ville føre til en reduktion af energiforbruget, uafhængigt af de trufne effektivitetsforanstaltninger.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Hvis spildevandet renses til et niveau, der er egnet til genbrug i kunstvanding i landbruget, er de påkrævede risikostyringstiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger blevet fastlagt og gennemført 212 .
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i direktiv 91/271/EØF eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter. Der er gennemført passende foranstaltninger for at undgå og afbøde for store overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning. Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med direktiv 86/278/EØF eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.5.Indsamling og transport af ikkefarligt affald i kildesorterede fraktioner

Beskrivelse af aktiviteten

Særskilt indsamling og transport af ikkefarligt affald i enkelte eller blandede fraktioner 213 med henblik på forberedelse til genbrug eller genanvendelse.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E38.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Alt særskilt indsamlet og transporteret ikkefarligt affald, der er sorteret ved kilden, er beregnet til forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Særskilt indsamlede affaldsfraktioner blandes ikke på affaldsoplagrings- og omlæsningsanlæg med andet affald eller andre materialer med andre egenskaber.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

5.6.Anaerob nedbrydning af spildevandsslam

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg til rensning af spildevandsslam ved anaerob nedbrydning med deraf følgende produktion og anvendelse af biogas eller kemikalier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Der er indført en overvågnings- og beredskabsplan for at minimere metanlækage på anlægget. 2. Den producerede biogas anvendes direkte til produktion af elektricitet eller varme eller opgraderes til biometan til udpumpning i naturgasnettet eller anvendes som brændstof til køretøjer eller som råmateriale i den kemiske industri.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for affaldshåndtering 214 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Hvis det hidrørende fermentat er beregnet til anvendelse som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, meddeles dets kvælstofindhold (med en tolerance på ±25 %) køberen eller den enhed, der er ansvarlig for fermentatet.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.7.Anaerob nedbrydning af bioaffald

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald 215 gennem anaerob nedbrydning med deraf følgende produktion og anvendelse af biogas og fermentat og/eller kemikalier.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E38.21 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Der er indført en overvågnings- og beredskabsplan for at minimere metanlækage på anlægget. 2. Den producerede biogas anvendes direkte til produktion af elektricitet eller varme eller opgraderes til biometan til udpumpning i naturgasnettet eller anvendes som brændstof til køretøjer eller som råmateriale i den kemiske industri. 3. Det bioaffald, der anvendes til anaerob nedbrydning, sorteres og indsamles separat ved kilden. 4. Det fremstillede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling. 5. På de dedikerede anlæg til behandling af bioaffald er andelen af fødevare- og foderafgrøder 216 , der anvendes som råprodukt, målt i vægt, som et årligt gennemsnit, mindre end eller lig med 10 % af råproduktet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 217 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Det producerede fermentat opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 for fermentat eller CMC 3 for kompost, alt efter hvad der er relevant, i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Kvælstofindholdet (med en tolerance på ±25 %) i det fermentat, der anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, meddeles køberen eller den enhed, der er ansvarlig for fermentatet.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.8.Kompostering af bioaffald

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald 218 gennem kompostering (anaerob nedbrydning) med deraf følgende produktion og anvendelse af kompost.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Det bioaffald, der er komposteret, sorteres og indsamles separat ved kilden. 2. Den producerede kompost anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel og opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategori 3 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For komposteringsanlæg, der behandler over 75 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for aerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 219 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Anlægget har et system, der forhindrer perkolat i at nå grundvandet. Den producerede kompost opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategori 3 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.9.Materialenyttiggørelse fra ikkefarligt affald

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg til sortering og bearbejdning af særskilt indsamlede ikkefarlige affaldsstrømme til sekundære råmaterialer, der involverer mekanisk oparbejdning, undtagen til opfyldningsformål.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E38.32 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Ved aktiviteten omdannes mindst 50 % af vægten af det særskilt indsamlede ikkefarlige affald til sekundære råmaterialer, der er egnede til at erstatte nye materialer i produktionsprocesser.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.10.Opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg

Beskrivelse af aktiviteten

Etablering og drift af infrastruktur til opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg 220 i permanent lukkede deponeringsanlæg eller deponeringsceller ved hjælp af nye/nyt eller supplerende særlige tekniske faciliteter og udstyr, der installeres under eller efter deponering eller lukning af deponeringsceller.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E38.21 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Deponeringsanlægget er ikke blevet åbnet efter den 8. juli 2020. 2. Det deponeringsanlæg eller den deponeringscelle, hvor gasopsamlingssystemet er nyinstalleret, udvidet eller modificeret, er permanent lukket og modtager ikke yderligere bionedbrydeligt affald 221 . 3. Den producerede gas fra deponeringsanlæg anvendes til produktion af elektricitet eller varme som biogas 222 eller opgraderes til biometan til udpumpning i naturgasnettet eller anvendes som brændstof til køretøjer eller som råmateriale i den kemiske industri. 4. Metanemissioner fra deponeringsanlægget og lækager fra faciliteter til indsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg er underlagt de kontrol- og overvågningsprocedurer, der er fastsat i bilag III til Rådets direktiv 1999/31/EF 223 .
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Permanent nedlukning og sanering samt efterbehandling af gamle deponeringsanlæg, hvor gasopsamlingssystemet er installeret, udføres i overensstemmelse med følgende regler: (a)generelle krav som angivet i bilag I til direktiv 1999/31/EF (b)kontrol- og overvågningsprocedurerne i bilag III til nævnte direktiv.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.11.Transport af CO2

Beskrivelse af aktiviteten

Transport af opsamlet CO2 via alle transportformer.

Anlæggelse og drift af CO2-rørledninger og modificering af gasnet, hvor hovedformålet er integration af opsamlet CO2.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42.21 og H49.50, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Den CO2, der transporteres fra det anlæg, hvor det opsamles, til injektionspunktet, medfører ikke CO2-lækager på over 0,5 % af den transporterede CO2-masse. 2. CO2 leveres til et permanent CO2-lagringssted, der opfylder kriterierne for geologisk lagring af CO2 under jorden i afsnit 5.12 i dette bilag, eller til andre transportformer, der fører til et permanent CO2-lagringslokalitet, der opfylder disse kriterier. 3. Der anvendes passende lækagedetektionssystemer, der indføres en overvågningsplan, og rapporten kontrolleres af en uafhængig tredjepart. 4. Aktiviteten kan omfatte installation af aktiver, der øger fleksibiliteten og forbedrer forvaltningen af et eksisterende net.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.12.Permanent geologisk lagring af CO2 under jorden

Beskrivelse af aktiviteten

Permanent lagring af opsamlet CO2 i passende underjordiske geologiske formationer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E39.00 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende område eller efterforskning, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF 224 , foretages for at fastslå, om den geologiske formation er egnet til anvendelse som CO2-lagringslokalitet. 2. For drift af underjordiske geologiske CO2-lagringslokaliteter, herunder forpligtelser i forbindelse med nedlukning og efterbehandling: a)der er indført passende lækagedetektionssystemer for at forhindre udslip under drift b)der foreligger en overvågningsplan for injektionsanlæggene, lagringskomplekset og, hvor det er relevant, det omgivende miljø, og de regelmæssige rapporter kontrolleres af den kompetente nationale myndighed. 3. Med hensyn til efterforskning og drift af lagringsanlæg i Unionen er aktiviteten i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF. Med hensyn til forberedende forskning og drift af lagringslokaliteter i tredjelande er aktiviteten i overensstemmelse med ISO 27914:2017 225 for geologisk lagring af CO2.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

6.Transport

6.1.Mellembyspassagertransport med jernbane

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, udlejning, leasing og drift af passagertransport ved hjælp af rullende jernbanemateriel på hovednettet, fordelt over et stort geografisk område, passagertransport med jernbaner mellem byer og drift af sovevogne eller spisevogne som en integreret drift af jernbaneselskaber.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H49.10 og N77.39, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits litra a) om at yde et væsentligt bidrag, er denne aktivitet en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)tog og personvogne har ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) b)tog og personvogne har ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning), når de kører på et spor med den nødvendige infrastruktur, og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel).
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført foranstaltninger til affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, navnlig under vedligeholdelse.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Motorer til fremdrift af lokomotiver og motorer til fremdrift af motorvogne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 226 .
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.2.Godstransport med tog

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af godstransport på hovedbanenet samt korte godsjernbanestrækninger.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H49.20 og N77.39, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten efterlever et eller begge af følgende kriterier: a)tog og vogne har ingen direkte CO2-emissioner fra udstødning b)tog og vogne har ingen direkte CO2-emissioner fra udstødning, når de kører på et spor med den nødvendige infrastruktur, og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel). 2. Tog og vogne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført foranstaltninger til affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, navnlig under vedligeholdelse.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Motorer til fremdrift af lokomotiver og motorer til fremdrift af motorvogne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.3.Transport i byer og forstæder, personbefordring ad landevej

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af transportkøretøjer i byer og forstæder til personbefordring og personbefordring ad landevej.

For motorkøretøjer, drift af køretøjer i klasse M2 eller M3 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 med henblik på personbefordring.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan omfatte drift af forskellige former for landtransport, f.eks. med bus, sporvogn, trolleybus, undergrundsbane og højbane. Dette omfatter også linjer mellem byer og lufthavne eller mellem byer og stationer og drift af tovbaner og svævebaner, hvor de er en del af transitsystemerne i byer eller forstæder.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter også rutebuskørsel, chartre, udflugter og anden lejlighedsvis bustransport, lufthavnsbusser (herunder i lufthavne), drift af skolebusser og busser til transport.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H49.31, H49.3.9, N77.39 og N77.11, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits litra a) om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)der leveres ved aktiviteten personbefordring i byer og forstæder, og dens direkte CO2-emissioner (fra udstødning) er nul 227 b)indtil den 31. december 2025 leveres der ved aktiviteten personbefordring mellem byer ad landevej med køretøjer i klasse M2 og M3 228 , som har en karrosseritype klassificeret som "CA" (enkeltdækkerkøretøj), "CB" (dobbeltdækkerkøretøj), "CC" (enkeltdækkerledbus) eller "CD" (dobbeltdækkerledbus) 229 og er i overensstemmelse med den seneste EURO VI-standard, dvs. både med kravene i forordning (EF) nr. 595/2009 og, fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne af nævnte forordning, i disse ændringsretsakter, selv inden de træder i kraft, og med de seneste trin i EURO VI-standarden som fastsat i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til forordning (EU) nr. 582/2011, hvor bestemmelserne vedrørende dette trin er trådt i kraft, men endnu ikke finder anvendelse for denne type køretøj 230 . Hvis en sådan standard ikke foreligger, er køretøjernes direkte CO2-emissioner nul.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri).
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For vejkøretøjer i klasse M opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 231 , og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Hvor det er relevant, opfylder køretøjer kravene i det seneste relevante trin i EURO VI-typegodkendelsen med hensyn til emissioner fra tunge køretøjer, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.4.Drift af personligt mobilitetsudstyr, cykellogistik

Beskrivelse af aktiviteten

Salg, køb, finansiering, leasing, leje og drift af personlige mobilitets- eller transportanordninger, hvor fremdriften kommer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet. Dette omfatter levering af godstransporttjenester med (last)cykler.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig N77.11 og N77.21, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Fremdriften i personlige mobilitetsanordninger kommer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet. 2. De personlige mobilitetsanordninger må betjenes på samme offentlige infrastruktur, som benyttes af cykler eller fodgængere.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet både i brugsfasen (vedligeholdelse) og bortskaffelsesfasen, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri).
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.5.Transport med motorcykler, personbiler og lette erhvervskøretøjer

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leje, leasing og drift af køretøjer i klasse M1 232 og N1 233 , der begge falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 234 , eller L (2- og 3-hjulede køretøjer og quadricykler) 235 .

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H49.32, H49.39 og N77.11, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits litra a), nr. ii), og punkt b) om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten efterlever følgende kriterier: a)for køretøjer i klasse M1 og N1, der begge er omfattet af forordning (EF) nr. 715/2007: i)indtil den 31. december 2025 er specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631, lavere end 50 g CO2 pr. km (lette lav- og nulemissionskøretøjer) ii)fra den 1. januar 2026 er specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631 nul. b)for køretøjer i klasse L er CO2-emissioner fra udstødning lig med 0 g CO2e pr. km beregnet i overensstemmelse med emissionsprøvningen i forordning (EU) nr. 168/2013
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	For køretøjer i klasse M1 og N1 gælder begge af følgende: a)mindst 85 vægtprocent kan genbruges eller genanvendes b)mindst 95 vægtprocent kan genbruges eller nyttiggøres 236 . Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri), i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Køretøjer opfylder kravene på det seneste gældende trin i EURO VI-typegodkendelsen af lette køretøjer med hensyn til emissioner 237 , der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007. Køretøjer overholder de emissionstærskler for renere lette køretøjer, der er fastsat i tabel 2 i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF 238 . For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Køretøjer er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 239 .
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.6.Vejgodstransport

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af køretøjer, der er klassificeret som klasse N1, N2 240 eller N3 241 , og som er omfattet af EURO VI 242 , trin E eller dennes efterfølger, til vejgodstransport.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H49.4.1, H53.10, H53.20 og N77.12, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits punkt 1, litra a), litra b), eller litra c), nr. i), om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)køretøjer i klasse N1 har ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) b)køretøjer i klasse N2 og N3 med en teknisk tilladt totalmasse på højst 7,5 ton er "tunge nulemissionskøretøjer" som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242 c)køretøjer i klasse N2 og N3 med en teknisk tilladt totalmasse på over 7,5 ton er en af følgende: i)"tunge nulemissionskøretøjer" som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242 ii)hvis det ikke er teknologisk og økonomisk muligt at opfylde kriteriet i nr. i), "tunge lavemissionskøretøjer" som defineret i artikel 3, nr. 12), i nævnte forordning. 2. Køretøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	For køretøjer i klasse N1, N2 og N3 gælder begge af følgende: a)mindst 85 vægtprocent kan genbruges eller genanvendes b)mindst 95 vægtprocent kan genbruges eller nyttiggøres 243 . Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri), i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Køretøjer opfylder kravene på det seneste gældende trin i EURO VI-typegodkendelsen af tunge køretøjer med hensyn til emissioner 244 , der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009. Køretøjerne er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 540/2014.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.7.Transport af passagerer ad indre vandveje

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af passagerfartøjer på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode H50.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)fartøjerne har ikke nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) b)indtil den 31. december 2025 udleder hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer mindst 50 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til normal drift.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Motorer i fartøjerne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling).
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.8.Transport af gods ad indre vandveje

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af fragtfartøjer på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode H50.4 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten efterlever et eller begge af følgende kriterier: a)fartøjerne har ikke nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) b)fartøjerne har, hvor det ikke er teknologisk og økonomisk muligt at opfylde kriteriet i litra a), og indtil den 31. december 2025, direkte CO2-emissioner (fra udstødning) pr. tonkilometer (gCO2/tkm) beregnet (eller estimeret, hvis der er tale om nye fartøjer) ved hjælp af energieffektivitetsindikatoren 245 , der er 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner, der er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242. 2. Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Fartøjerne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling).
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.9.Ombygning af fartøjer til passager- og godstransport ad indre vandveje

Beskrivelse af aktiviteten

Ombygning og opgradering af fartøjer til fragt- eller passagertransport på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.4, H50.30 og C33.15, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Indtil den 31. december 2025 reducerer ombygningen fartøjets brændstofforbrug med mindst 10 % udtrykt i liter brændstof pr. tonkilometer, hvilket fremgår af en sammenlignende beregning for de repræsentative navigationsområder (herunder repræsentative belastningsprofiler), som fartøjet skal operere i, eller af resultaterne af modelprøvninger eller simuleringer. 2. Fartøjer, der er ombygget eller opgraderet, er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Fartøjerne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling).
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.10.Sø- og kysttransport af gods, fartøjer til havneoperationer og hjælpevirksomhed

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, chartring (med eller uden besætning) og drift af skibe, der er konstrueret og udstyret til godstransport eller kombineret godstransport og passagerbefordring ad sø- eller kystvande, uanset om den er planlagt eller ej. Køb, finansiering, leje og drift af skibe, der er nødvendige for havneoperationer og hjælpevirksomhed, som f.eks. slæbebåde, fortøjningsskibe, lodsbåde, bjærgningsfartøjer og isbrydere.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H50.2, H52.22 og N77.34, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits punkt 1, litra a) om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten efterlever et eller flere af følgende kriterier: a)fartøjerne har ikke nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) b)indtil den 31. december 2025 får hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne c)hvor det ikke er teknologisk og økonomisk muligt at opfylde kriteriet i litra a), indtil den 31. december 2025, og kun hvis det kan dokumenteres, at fartøjerne udelukkende anvendes til levering af kyst- og nærsøstjenester, der er beregnet til at muliggøre overflytning af gods fra landevejstransport til søtransport, har fartøjerne direkte CO2-emissioner (fra udstødning) beregnet ved hjælp af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) designindeks for energieffektivitet (EEDI) 246 , som er 50 % lavere end den gennemsnitlige CO2-emissionsreferenceværdi, der er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242 d)hvor det ikke er teknologisk og økonomisk muligt at opfylde kriteriet i litra a), og indtil den 31. december 2025, har fartøjerne en EEDI-værdi, som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022 247 , hvis fartøjerne er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder 248 . 2. Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 249 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2323 250 . Aktiviteten er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 251 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til den internationale konvention af 2. november 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (IMO's MARPOL-konvention), navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjerne Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 252 og regel 14 253 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen 254 . Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), er fartøjerne i overensstemmelse med regel 13 255 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres 256 . Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten 257 .
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning 258 . Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj 259 . I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, som kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant.

6.11.Sø- og kysttransport af passagerer

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, chartring (med eller uden besætning) og drift af skibe, der er konstrueret og udstyret til at udføre personbefordring ad sø- eller kystvande, uanset om den er planlagt eller ej. De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter drift af færger, vandtaxier og udflugter, krydstogtskibe eller sightseeingbåde.

Aktiviteten kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.10, N77.21 og N77.34, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten efterlever et eller flere af følgende kriterier: a)fartøjerne har ikke nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) b)hvor det ikke er teknologisk og økonomisk muligt at opfylde kriteriet i litra a), får hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer indtil den 31. december 2025 mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne c)hvor det ikke er teknologisk og økonomisk muligt at opfylde kriteriet i litra a), har fartøjerne indtil den 31. december 2025 en EEDI-værdi 260 , som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022 261 , hvis fartøjerne er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder 262 .
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravene i forordning (EU) nr. 1257/2013 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2323. Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til IMO's MARPOL-konvention, navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjer direktiv (EU) 2016/802 og regel 14 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen 263 . Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), er fartøjerne i overensstemmelse med regel 13 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres 264 . Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning 265 . Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj 266 . I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant.

6.12.Ombygning af fartøjer til gods- og passagertransport ad vandveje

Beskrivelse af aktiviteten

Ombygning og opgradering af fartøjer, der er konstrueret og udstyret til gods- og passagertransport på havet eller i kystfarvande, og af fartøjer, der er nødvendige for havneoperationer og hjælpevirksomhed, som f.eks. slæbebåde, fortøjningsskibe, lodsbåde, bjærgningsfartøjer og isbrydere.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder H50.10, H50.2, H52.22, C33.15, N77.21 og N.77.34 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Indtil den 31. december 2025 reducerer ombygningen fartøjets brændstofforbrug med mindst 10 % udtrykt i gram brændstof pr. dødvægt ton pr. sømil, som påvist ved beregning af væskedynamik (CFD), tankprøvning eller lignende tekniske beregninger. 2. Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravene i forordning (EU) nr. 1257/2013 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2323. Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til IMO's MARPOL-konvention, navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjer direktiv (EU) 2016/802 og regel 14 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen 267 . Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), er fartøjerne i overensstemmelse med regel 13 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres 268 . Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning 269 . Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj 270 . I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant.

6.13.Infrastruktur til personlig mobilitet, cykellogistik

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, modernisering, vedligeholdelse og drift af infrastruktur til personlig mobilitet, herunder anlæggelse af veje, motorvejsbroer og -tunneller og anden infrastruktur, der er forbeholdt fodgængere og cykler, med eller uden elektrisk hjælpemotor.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42.11, F42.12, F43.21, F71.1 og F71.20, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Den infrastruktur, der anlægges og drives, er beregnet til personlig mobilitet eller cykellogistik: fortove, cykelstier og fodgængerzoner, elektriske ladestationer og brinttankstationer til personlige mobilitetsanordninger.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved Kommissionens afgørelse 2000/532/EF 271 ), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 272 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

6.14.Infrastruktur til jernbanetransport

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, modernisering, drift og vedligeholdelse af jernbaner og undergrundsbaner samt broer og tunneller, stationer, terminaler, jernbaneservicefaciliteter 273 , sikkerheds- og trafikstyringssystemer, herunder levering af arkitekttjenester, ingeniørtjenester, planlægningstjenester, bygningsinspektionstjenester og landmålings- og kortlægningstjenester samt udførelse af fysisk, kemisk og anden analytisk testning af alle typer materialer og produkter.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42.12, F42.13, M71.12, M71.20, F43.21 og H52.21, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: a)infrastrukturen (som defineret i bilag II.2 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 274 ) er enten: i)elektrificeret jordbaseret infrastruktur og tilhørende delsystemer: delsystemer for infrastruktur, energi, mobilt togkontrol- og signaludstyr og fast togkontrol- og signaludstyr som defineret i bilag II.2 til direktiv (EU) 2016/797 ii)ny og eksisterende sporinfrastruktur og tilhørende delsystemer, hvor der foreligger en elektrificeringsplan for så vidt angår jernbanespor og, i det omfang det er nødvendigt for elektrisk togdrift, for så vidt angår sidespor, eller hvor infrastrukturen vil være klar til brug for tog uden CO2-emissioner fra udstødning senest ti år efter aktivitetens påbegyndelse: delsystemer for infrastruktur, energi, mobilt togkontrol- og signaludstyr og fast togkontrol- og signaludstyr som defineret i bilag II.2 til direktiv (EU) 2016/797 iii)indtil 2030 eksisterende sporinfrastruktur og tilhørende delsystemer, som ikke er en del af TEN-T-nettet 275 og dets vejledende udvidelse til tredjelande, eller noget nationalt, overnationalt eller internationalt defineret net af større jernbanelinjer: delsystemer for infrastruktur, energi, mobilt togkontrol- og signaludstyr og fast togkontrol- og signaludstyr som defineret i bilag II.2 til direktiv (EU) 2016/797 b)infrastrukturen og anlæggene er beregnet til omladning af gods mellem transportformerne: terminalinfrastruktur og overbygninger til lastning, losning og omladning af gods c)infrastruktur og anlæg er beregnet til overførsel af passagerer fra jernbane til jernbane eller fra andre former til jernbane. 2. Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 276 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Hvor det er relevant i betragtning af det berørte områdes følsomhed, navnlig med hensyn til størrelsen af den berørte befolkning, mindskes støj og vibrationer fra brug af infrastruktur ved at indføre åbne grøfter, vægspærringer eller andre foranstaltninger, og dette sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF 277 . Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

6.15.Infrastruktur, der muliggør kulstoffattig vejtransport og offentlig transport

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, modernisering, vedligeholdelse og drift af infrastruktur, der er nødvendig for drift af nulemissionsvejtransport uden emission af CO2 fra udstødning, samt infrastruktur til omladning og infrastruktur, der er nødvendig for at drive bytransport.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42.11, F42.13, F71.1 og F71.20, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten efterlever et eller flere af følgende kriterier: a)infrastrukturen er beregnet til drift af køretøjer uden CO2-emissioner fra udstødning: ladestationer, opgraderinger af elnettet, brinttankstationer eller elektriske vejsystemer (ERS) b)infrastrukturen og anlæggene er beregnet til omladning af gods mellem transportformerne: terminalinfrastruktur og overbygninger til lastning, losning og omladning af gods c)infrastrukturen og anlæggene er beregnet til offentlig personbefordring i byer og forstæder, herunder tilhørende signalsystemer til metro-, sporvogns- og jernbanesystemer. 2. Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 278 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Hvor det er relevant, mindskes støj og vibrationer fra brug af infrastruktur ved at indføre åbne grøfter, vægbarrierer eller andre foranstaltninger og er i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF. Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Hvis det er relevant, sikrer vedligeholdelse af vegetation langs vejtransportinfrastrukturen, at invasive arter ikke spredes. Der er gennemført afbødende foranstaltninger for at undgå forstyrrelse og fortrængning af vilde dyr og planter.

6.16.Infrastruktur, der muliggør kulstoffattig transport ad vandveje

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, modernisering, drift og vedligeholdelse af infrastruktur, der er nødvendig for drift af fartøjer uden CO2-emissioner fra udstødning eller havnens egen drift, samt infrastruktur til omladning.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42.91, F71.1 eller F71.20, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten efterlever et eller flere af følgende kriterier: a)infrastrukturen er beregnet til drift af fartøjer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning): elopladning, brintbaseret optankning b)infrastrukturen er beregnet til levering af strøm fra land til fartøjer, der ligger ved kaj c)infrastrukturen er beregnet til udførelse af havnens egne operationer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) d)infrastrukturen og anlæggene er beregnet til omladning af gods mellem transportformerne: terminalinfrastruktur og overbygninger til lastning, losning og omladning af varer. 2. Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 279 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, vibration, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

6.17.Kulstoffattig lufthavnsinfrastruktur

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, modernisering, vedligeholdelse og drift af infrastruktur, der er nødvendig for drift af luftfartøjer uden CO2-emissioner fra udstødning eller lufthavnens egen drift, samt levering af fast strømforbindelse på jorden og forbehandlet luft til stationære luftfartøjer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F41.20 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten efterlever et eller flere af følgende kriterier: a)infrastrukturen er beregnet til drift af luftfartøjer uden CO2-emissioner fra udstødning: elopladning og brintbaseret optankning b)infrastrukturen er beregnet til levering af fast strømforbindelse på jorden og forbehandlet luft til stationære luftfartøjer c)infrastrukturen er beregnet til udførelse af lufthavnens egne operationer uden direkte emissioner: ladestationer, opgraderinger af elnettet, brinttankstationer. 2. Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 280 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, vibration, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

7.Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom

7.1.Opførelse af nye bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Udvikling af byggeprojekter i forbindelse med beboelsesejendomme og erhvervsbygninger ved at samle finansielle, tekniske og fysiske midler til at gennemføre byggeprojekter med henblik på senere salg samt opførelse af komplette beboelsesejendomme eller erhvervsbygninger for egen regning med henblik på salg eller på honorar- eller kontraktbasis.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F41.1 og F41.2, herunder også aktiviteter under F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Opførelse af nye bygninger, for hvilke: 1. Primærenergibehovet (PED) 281 , som definerer bygningens energimæssige ydeevne som følge af opførelsen, er mindst 10 % lavere end den tærskel, der er fastsat for kravene til næsten energineutrale bygninger i nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU 282 . Den energimæssige ydeevne certificeres ved hjælp af en energiattest. 2. For bygninger, der er større end 5 000 m2 283 , undersøges den bygning, der er resultatet af opførelsen, efter byggeriets afslutning for lufttæthed og termisk integritet 284 , og enhver afvigelse i ydeevneniveauerne i projekteringsfasen eller defekter i klimaskærmen oplyses til investorer og kunder. Alternativt, og hvis der findes robuste og sporbare kvalitetskontrolprocesser under opførelsen, kan dette accepteres som et alternativ til varmeintegritetstestning. 3. For bygninger på over 5 000 m2 285 er bygningens globale opvarmningspotentiale (GWP) 286 som følge af opførelsen beregnet for hvert trin i livscyklussen og oplyses til investorer og kunder efter anmodning.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Hvis følgende vandapparater er installeret — dog ikke installationer i beboelsesejendomme — attesteres den specificerede vandanvendelse ved hjælp af produktdatablade, en bygningscertificering eller et eksisterende produktmærke i Unionen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i tillæg E til dette bilag: a)håndvaskvandhaner og køkkenhaner har en maksimal vandgennemstrømning på 6 liter/min b)brusere har en maksimal vandgennemstrømning på 8 liter/min c)WC'er, herunder toiletkummer og skyllecisterner, har en fuld skyllemængde på højst 6 liter og en maksimal gennemsnitlig skyllemængde på 3,5 liter d)urinaler bruger højst 2 liter/kumme/time. Skylleurinaler har en maksimal skyllemængde på 1 liter. For at undgå påvirkninger fra byggepladsen er aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 287 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. Bygningernes design og byggeteknikkerne understøtter cirkulariteten og påviser navnlig, på grundlag af ISO 20887 288 eller andre standarder for vurdering af bygningers demontering eller tilpasningsevne, hvordan deres udformning bidrager til, at de er mere ressourceeffektive, kan tilpasses, er fleksible og kan demonteres, hvilket muliggør genbrug og genanvendelse.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes under opførelsen, og som kan komme i kontakt med beboere 289 , udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m³ materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m³ materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med CEN/EN 16516 290 eller ISO 16000-3:2011 291 eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder 292 . Hvis nybyggeriet er beliggende på et potentielt forurenet område (brownfieldområde), har området været genstand for en undersøgelse for potentielle forurenende stoffer, f.eks. ved hjælp af ISO-standard 18400 293 . Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Nybyggeriet er ikke bygget på noget af følgende: a)agerjord og dyrkningsarealer med moderat til høj jordfrugtbarhed og underjordisk biodiversitet som omhandlet i EU's LUCAS-undersøgelse 294 b)greenfieldområder med anerkendt høj biodiversitetsværdi og områder, der fungerer som levested for truede arter (flora og fauna), der er opført på den europæiske rødliste 295 eller IUCN's rødliste 296 c)områder, der svarer til definitionen af "skov" i den nationale lovgivning, der anvendes i den nationale drivhusgasopgørelse, eller, hvis en sådan ikke foreligger, er i overensstemmelse med FAO's definition af "skov" 297 .

7.2.Renovering af eksisterende bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Bygge- og anlægsarbejde eller forberedelse heraf.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F41 og F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Bygningsrenoveringen opfylder de gældende krav til større renoveringer 298 . Alternativt fører det til et fald i primærenergibehovet (PED) på mindst 30 % 299 .
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Hvis følgende vandapparater er installeret som en del af renoveringsarbejder — dog ikke renoveringsarbejder i beboelsesejendomme — attesteres den specificerede vandanvendelse ved hjælp af produktdatablade, en bygningscertificering eller et eksisterende produktmærke i Unionen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i tillæg E til dette bilag: a)håndvaskvandhaner og køkkenhaner har en maksimal vandgennemstrømning på 6 liter/min b)brusere har en maksimal vandgennemstrømning på 8 liter/min c)WC'er, herunder toiletkummer og skyllecisterner, har en fuld skyllemængde på højst 6 liter og en maksimal gennemsnitlig skyllemængde på 3,5 liter d)urinaler bruger højst 2 liter/kumme/time. Skylleurinaler har en maksimal skyllemængde på 1 liter.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 300 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. Bygningernes design og byggeteknikkerne understøtter cirkulariteten og påviser navnlig, på grundlag af ISO 20887 301 eller andre standarder for vurdering af bygningers demontering eller tilpasningsevne, hvordan deres udformning bidrager til, at de er mere ressourceeffektive, kan tilpasses, er fleksible og kan demonteres, hvilket muliggør genbrug og genanvendelse.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes under bygningsrenoveringen, og som kan komme i kontakt med beboere 302 , udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m³ materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m³ materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med CEN/EN 16516 eller ISO 16000-3:2011 303 eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder 304 . Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant.

7.3.Installation, vedligeholdelse og reparation af energibesparende udstyr

Beskrivelse af aktiviteten

Individuelle renoveringsforanstaltninger bestående af installation, vedligeholdelse eller reparation af energibesparende udstyr.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27, C28, S95.21, S95.22 og C33.12, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten består af en af følgende individuelle foranstaltninger, forudsat at de opfylder de minimumskrav, der er fastsat for individuelle komponenter og systemer i de gældende nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU, og, hvor det er relevant, er klassificeret i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning: a)tilsætning af isolering til eksisterende klimaskærmskomponenter, som f.eks. udvendige vægge (herunder grønne vægge), tage (herunder grønne tage), lofter, kældre og stueetager (herunder foranstaltninger til sikring af lufttæthed, foranstaltninger til reduktion af virkningerne af termiske broer og stilladser) og produkter til påføring af isoleringen på klimaskærmen (herunder mekanisk fastgørelse og klæbemiddel) b)udskiftning af eksisterende vinduer med nye energibesparende vinduer c)udskiftning af eksisterende udvendige døre med nye energibesparende døre d)installation og udskiftning af energibesparende lyskilder e)installation, udskiftning, vedligeholdelse og reparation af varmeanlæg, ventilations- og klimaanlæg (HVAC) og varmtvandsanlæg, herunder fjernvarmeudstyr, med højeffektive teknologier f)installation af vand- og energibesparende køkken- og sanitetsvandinstallationer, der opfylder de tekniske specifikationer i tillæg E til dette bilag og, hvis der er tale om bruseløsninger, brusebatterier og brusehaner, har en maksimal vandgennemstrømning på højst 6 liter/min, som er attesteret ved hjælp af et eksisterende mærke på EU-markedet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Bygningskomponenter og -materialer er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Hvis der tilføjes varmeisolering til en eksisterende klimaskærm, gennemføres en bygningsundersøgelse i overensstemmelse med national lovgivning af en kompetent fagperson med uddannelse i asbestundersøgelser. Fjernelse af isolering, der indeholder eller kan forventes at indeholde asbest, brydning eller mekanisk boring eller skruning eller fjernelse af isoleringsplader, isolerende fliser og andre asbestholdige materialer, foretages af behørigt uddannet personale med sundhedsovervågning før, under og efter arbejdet i overensstemmelse med national lovgivning.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

7.4.Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger (og parkeringspladser, der hører til bygninger)

Beskrivelse af aktiviteten

Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger og parkeringspladser, der hører til bygninger.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Installation, vedligeholdelse eller reparation af ladestationer til elektriske køretøjer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

7.5.Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne

Beskrivelse af aktiviteten

Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten består af en af følgende individuelle foranstaltninger: a)installation, vedligeholdelse og reparation af zoneopdelte termostater, intelligente termostatsystemer og sensorudstyr, herunder bevægelses- og lysstyring b)installation, vedligeholdelse og reparation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, bygningsenergistyringssystemer, lysstyringssystemer og energistyringssystemer c)installation, vedligeholdelse og reparation af intelligente målere til gas, varme, køling og elektricitet d)installation, vedligeholdelse og reparation af facade- og tagelementer med solafskærmning eller solstyring, herunder dem, der giver mulighed for dyrkning af vegetation.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

7.6.Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier på stedet.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten består af en af følgende individuelle foranstaltninger i tilfælde af installation på stedet som tekniske bygningsinstallationer: a)installation, vedligeholdelse og reparation af solcellesystemer og supplerende teknisk udstyr b)installation, vedligeholdelse og reparation af solvarmeanlæg til varmtvandsproduktion og supplerende teknisk udstyr c)installation, vedligeholdelse, reparation og opgradering af varmepumper, der bidrager til målene for vedvarende energi fra varme og køling i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 og supplerende tekniske udstyr d)installation, vedligeholdelse og reparation af vindmøller og supplerende teknisk udstyr e)installation, vedligeholdelse og reparation af solfangere og supplerende teknisk udstyr f)installation, vedligeholdelse og reparation af varme- eller elenergilagringsenheder og supplerende teknisk udstyr g)installation, vedligeholdelse og reparation af højeffektive mikrokraftvarmeværker h)installation, vedligeholdelse og reparation af varmeveksler-/genvindingssystemer.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

7.7.Erhvervelse og ejerskab af bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Køb af fast ejendom og udøvelse af ejendomsret til denne faste ejendom.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode L68 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. For bygninger, der er opført før den 31. december 2020, har bygningen som minimum en energiattest i klasse A. Som et alternativ hertil ligger bygningen inden for de øverste 15 % af den nationale eller regionale bygningsmasse udtrykt som operationelt primærenergibehov (PED) og påvist ved passende dokumentation, der som minimum sammenligner det pågældende aktivs præstation med præstationen for den nationale eller regionale masse, der er opført før den 31. december 2020, og som minimum sondrer mellem beboelsesejendomme og erhvervsbygninger. 2. For bygninger, der er opført efter den 31. december 2020, opfylder bygningen de kriterier, der er anført i afsnit 7.1 i dette bilag, og som er relevante på tidspunktet for erhvervelsen. 3. Hvis bygningen er en stor erhvervsbygning (med en nominel nytteeffekt for varmeanlæg, kombinerede rumopvarmnings- og ventilationsanlæg, klimaanlæg eller kombinerede klima- og ventilationsanlæg på over 290 kW), drives den effektivt gennem overvågning og vurdering af den energimæssige ydeevne 305 .
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

8.Information og kommunikation

8.1.Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser

Beskrivelse af aktiviteten

Lagring, manipulation, forvaltning, bevægelse, kontrol, visning, kobling, udveksling, sending eller behandling af data via datacentre 306 , herunder edge computing.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode J63.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Ved aktiviteten er der sket en gennemførelse af alle relevante praksisser, der er opført som "forventet praksis" i den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks 307 , eller i CEN-CENELEC-dokument CLC TR50600-99-1 "Data centre facilities and infrastructures — Part 99-1: Recommended practices for energy management" 308 . Implementeringen af denne praksis kontrolleres af en uafhængig tredjepart og revideres mindst hvert tredje år. 2. Hvis en forventet praksis ikke anses for relevant på grund af fysiske, logistiske, planlægningsmæssige eller andre begrænsninger, gives der en forklaring på, hvorfor den forventede praksis ikke er relevant eller praktisk mulig. Alternativ bedste praksis fra den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre eller andre tilsvarende kilder kan angives som direkte erstatning, hvis de giver tilsvarende energibesparelser. 3. Det globale opvarmningspotentiale (GWP) for kølemidler, der anvendes i datacenterets kølesystem, overstiger ikke 675.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Det anvendte udstyr opfylder kravene i direktiv 2009/125/EF for servere og datalagringsprodukter. Det anvendte udstyr indeholder ikke stoffer, der er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU 309 , medmindre koncentrationsværdierne i vægtprocent i homogene materialer ikke overstiger de maksimumsværdier, der er anført i nævnte bilag. Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genanvendelse ved levetidens udløb for elektrisk og elektronisk udstyr, herunder gennem kontraktlige aftaler med genanvendelsespartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. Når udstyret er udtjent, gennemgår det forarbejdelse med henblik på genbrug, nyttiggørelse eller genanvendelse eller korrekt behandling, herunder udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU 310 .
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

8.2.Datadrevne løsninger til reduktion af drivhusgasemissioner

Beskrivelse af aktiviteten

Udvikling eller anvendelse af IKT-løsninger, der tager sigte på at indsamle, overføre og lagre data samt på modellering og anvendelse heraf, hvor disse aktiviteter primært tager sigte på levering af data og analyser, der muliggør reduktion af drivhusgasemissioner. Sådanne IKT-løsninger kan bl.a. omfatte anvendelse af decentrale teknologier (dvs. distributed ledger-teknologier), tingenes internet (IoT), 5G og kunstig intelligens. De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig J61, J62 og J63.11, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. IKT-løsningerne anvendes hovedsagelig til levering af data og analyser, der muliggør reduktion af drivhusgasemissioner. 2. Hvis der allerede findes en alternativ løsning/teknologi på markedet, giver IKT-løsningen dokumenterede betydelige besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner sammenlignet med den bedste alternative løsning/teknologi. Vugge til grav-drivhusgasemissioner og nettoemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ETSI ES 203 199 311 , ISO 14067:2018 312 eller ISO 14064-2:2019 313 . Kvantificerede reduktioner af vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart, som på gennemsigtig vis vurderer, hvordan standardkriterierne, herunder kriterierne for kritisk gennemgang, er blevet fulgt, da værdien blev udledt.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Det anvendte udstyr opfylder de krav, der er fastsat i overensstemmelse med direktiv 2009/125/EF, for servere og datalagringsprodukter. Det anvendte udstyr indeholder ikke stoffer, der er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre koncentrationsværdierne i vægtprocent i homogene materialer ikke overstiger de værdier, der er anført i nævnte bilag. Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genanvendelse ved levetidens udløb for elektrisk og elektronisk udstyr, herunder gennem kontraktlige aftaler med genanvendelsespartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. Når udstyret er udtjent, gennemgår det forarbejdelse med henblik på genbrug, nyttiggørelse eller genanvendelse eller korrekt behandling, herunder udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til direktiv 2012/19/EU.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

9.Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter

9.1.Tæt på markedsforskning, -udvikling og -innovation

Beskrivelse af aktiviteten

Forskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling af løsninger, processer, teknologier, forretningsmodeller og andre produkter, der er beregnet til reduktion, undgåelse eller fjernelse af drivhusgasemissioner (FU&I), for hvilke evnen til at reducere, fjerne eller undgå drivhusgasemissioner i de økonomiske aktiviteter som minimum er påvist i et relevant miljø, der mindst svarer til det teknologiske modenhedsniveau (TRL) 6 314 .

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig M71.1.2 og M72.1, eller for forskning, der er en integrerende del af de økonomiske aktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, NACE-koderne i andre afsnit i dette bilag i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten afstedkommer udforskning, udvikling eller levering af innovation for teknologier, produkter eller andre løsninger, der er dedikeret til en eller flere økonomiske aktiviteter, for hvilke de tekniske screeningskriterier er fastsat i dette bilag. 2. Resultaterne af udforskningen, udviklingen og innovationen gør det muligt for en eller flere af disse økonomiske aktiviteter at opfylde de respektive kriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, samtidig med at de relevante kriterier for ikke at forårsage betydelig skade for andre miljømål respekteres. 3. Den økonomiske aktivitet har til formål at bringe en løsning, der endnu ikke er på markedet, i omsætning og forventes at præstere bedre med hensyn til vugge-til-grav-drivhusgasemissioner end de bedste kommercielt tilgængelige teknologier baseret på offentlige oplysninger eller markedsoplysninger. Gennemførelsen af de teknologier, produkter eller andre løsninger, der udforskes, resulterer i en samlet nettoreduktion af drivhusgasemissioner i løbet af deres livscyklus. 4. Hvis den/det udforskede, udviklede eller innoverede teknologi, produkt eller anden løsning allerede gør det muligt for en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i dette bilag, at opfylde de tekniske screeningskriterier, der er anført i det relevante afsnit i dette bilag, eller hvis den/det pågældende teknologi, produkt eller anden løsning allerede gør det muligt for en eller flere økonomiske aktiviteter, der anses for at være mulighedsskabende eller midlertidige, at opfylde kravene i henholdsvis punkt 5 og 6, fokuserer forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteten på udvikling af teknologier, produkter eller andre løsninger med lige så lave eller lavere emissioner med nye betydelige fordele, som f.eks. lavere omkostninger. 5. Hvis en forskningsaktivitet er dedikeret til en eller flere økonomiske aktiviteter, der betragtes som mulighedsskabende aktiviteter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, nr. i), i forordning (EU) 2020/852, for hvilke de tekniske screeningskriterier er fastsat i dette bilag, resulterer forskningen i innovative teknologier, processer eller produkter, der gør det muligt for disse mulighedsskabende aktiviteter og de aktiviteter, som de i sidste ende muliggør, i væsentlig grad at reducere deres drivhusgasemissioner eller i væsentligt grad at forbedre deres teknologiske og økonomiske gennemførlighed med henblik på at lette deres opskalering. 6. Hvis en forskningsaktivitet er dedikeret til en eller flere økonomiske aktiviteter, der betragtes som omstillingsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, for hvilke de tekniske screeningskriterier er fastsat i dette bilag, gør de udforskede teknologier, produkter eller andre løsninger det muligt at gennemføre målaktiviteterne med væsentligt lavere forventede emissioner sammenlignet med de tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, der er fastsat i dette bilag. Hvis en forskningsaktivitet er dedikeret til en eller flere af de økonomiske aktiviteter, der er anført i afsnit 3.7, 3.8, 3.9, 3.11, 3.12, 3.13, 3.14 og 3.16 i dette bilag, gør teknologierne, produkterne eller de andre løsninger det muligt enten at gennemføre målaktiviteterne med væsentligt lavere drivhusgasemissioner, som sigter mod en reduktion på 30 % i forhold til det/de relevante EU ETS-benchmark eller -benchmarks 315 , eller de er dedikeret til de bredt accepterede relevante lavemissionsteknologier eller -processer i disse sektorer, især elektrificering, navnlig opvarmning og køling, brint som brændstof eller råmateriale, kulstoffangst og -lagring, kulstoffangst og -udnyttelse samt biomasse som brændstof eller råmateriale, hvor biomasse opfylder de relevante krav i afsnit 4.8, 4.20 og 4.24 i dette bilag. 7. Hvis den/det udforskede, udviklede eller innoverede teknologi, produkt eller anden løsning ligger på TRL 6 eller 7, evalueres vugge-til-grav-drivhusgasemissioner i forenklet form af den enhed, der udfører forskningen. Enheden påviser et af følgende, hvis det er relevant: a)et patent, der ikke er ældre end ti år, og som er knyttet til teknologien, produktet eller den anden løsning, hvor der er givet oplysninger om dens/dets potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner b)en tilladelse fra en kompetent myndighed til drift af det demonstrationsanlæg, der er knyttet til den/det innovative teknologi, produkt eller anden løsning, så længe demonstrationsprojektet varer, og hvor der er fremlagt oplysninger om dens/dets potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner. Hvis den/det udforskede, udviklede eller innoverede teknologi, produkt eller anden løsning ligger på mindst TRL 8, beregnes vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne ved hjælp af henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 316 eller ISO 14064-1:2018 317 og kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Alle potentielle risici for vandområders gode tilstand eller gode økologiske potentiale, herunder overfladevand og grundvand, eller for havvandets gode miljøtilstand som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Alle potentielle risici for målene for den cirkulære økonomi som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås ved at tage hensyn til de former for potentiel væsentlig skade, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2020/852.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Alle potentielle risici med hensyn til at føre til en betydelig stigning i emissioner af forurenende stoffer til luft, vand eller jord fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Alle potentielle risici for økosystemernes gode tilstand eller modstandsdygtighed eller for bevaringsstatussen for levesteder og arter, herunder dem, som er af interesse for Unionen, fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås.

9.2.Forskning, udvikling og innovation inden for direkte luftopsamling af CO2

Beskrivelse af aktiviteten

Forskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling af løsninger, processer, teknologier, forretningsmodeller og andre produkter rettet mod direkte luftopsamling af CO2 i atmosfæren.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig M71.1.2 og M72.1, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
1. Aktiviteten afstedkommer udforskning, udvikling eller levering af innovation inden for teknologier, produkter eller andre løsninger til direkte luftopsamling af CO2 i atmosfæren. 2. Gennemførelsen af de teknologier, produkter eller andre løsninger, der udforskes med henblik på direkte luftopsamling af CO2 i atmosfæren, har potentiale til at resultere i en samlet nettoreduktion af drivhusgasemissioner, når de først er bragt i omsætning. 3. Hvis den/det udforskede, udviklede eller innoverede teknologi, produkt eller anden løsning ligger på TRL 1-7, evalueres vugge-til-grav-drivhusgasemissioner i forenklet form af den enhed, der udfører forskningen. Enheden påviser et af følgende, hvis det er relevant: c)et patent, der ikke er ældre end ti år, og som er knyttet til teknologien, produktet eller den anden løsning, hvor der er givet oplysninger om dens/dets potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner d)en tilladelse fra en kompetent myndighed til drift af det demonstrationsanlæg, der er knyttet til den/det innovative teknologi, produkt eller anden løsning, så længe demonstrationsprojektet varer, og hvor der er fremlagt oplysninger om dens/dets potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner. Hvis den/det udforskede, udviklede eller innoverede teknologi, produkt eller anden løsning ligger på mindst TRL 8, beregnes vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne ved hjælp af henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 318 eller ISO 14064-1:2018 319 og kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Alle potentielle risici for vandområders gode tilstand eller gode økologiske potentiale, herunder overfladevand og grundvand, eller for havvandets gode miljøtilstand som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Alle potentielle risici for målene for den cirkulære økonomi som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås ved at tage hensyn til de former for potentiel væsentlig skade, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2020/852.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening		Alle potentielle risici med hensyn til at føre til en betydelig stigning i emissioner af forurenende stoffer til luft, vand eller jord fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer		Alle potentielle risici for økosystemernes gode tilstand eller modstandsdygtighed eller for bevaringsstatussen for levesteder og arter, herunder dem, som er af interesse for Unionen, fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås.

9.3.Liberale tjenesteydelser i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne

Beskrivelse af aktiviteten

Liberale tjenesteydelser i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode M71 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer
Aktiviteten består af en af følgende: a)tekniske høringer (energihøringer, energisimuleringer, projektstyring, produktion af kontrakter om energimæssig ydeevne, specialuddannelse) i forbindelse med forbedring af bygningers energimæssige ydeevne b)akkrediterede energisyn og vurderinger af bygningers energimæssige ydeevne c)administration af energi d)kontrakter om energimæssig ydeevne e)energitjenester leveret af energitjenesteselskaber (ESCO'er).
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

Tillæg A: Generiske kriterier for DNSH til tilpasning til klimaændringer

I. Kriterier

De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tabellen i afsnit II i dette tillæg, ved at foretage en solid klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin:

a) screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i afsnit II i dette tillæg der kan påvirke den økonomiske aktivitets resultater i dens forventede levetid

b) hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i afsnit II i dette tillæg, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c) en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a) vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

b) for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 320 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 321 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 322 - eller betalingsmodeller.

For eksisterende aktiviteter og nye aktiviteter, hvorved der anvendes eksisterende fysiske aktiver, gennemfører den økonomiske aktør fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger") over en periode på op til fem år, som mindsker de vigtigste konstaterede fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. I overensstemmelse hermed udarbejdes der en tilpasningsplan for gennemførelsen af disse løsninger.

For nye aktiviteter og eksisterende aktiviteter, hvorved der anvendes nybyggede fysiske aktiver, integrerer den økonomiske aktør de tilpasningsløsninger, der mindsker de største konstaterede fysiske klimarisici, som er væsentlige for denne aktivitet på planlægnings- og opførelsestidspunktet, og har gennemført dem inden idriftsættelsen.

De gennemførte tilpasningsløsninger har ingen negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici, er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsstrategier og -planer og tager højde for anvendelsen naturbaserede løsninger 323 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 324 i det omfang, det er muligt.

II. Klassificering af klimarelaterede farer 325

	Relateret til temperatur	Relateret til vind	Relateret til vand	Relateret til fast masse
Kronisk	Ændret temperatur (luft, ferskvand, havvand)	Ændrede vindmønstre	Ændrede nedbørsmønstre og-typer (regn, hagl, sne/is)	Kysterosion
	Varmestress		Nedbørsmæssige eller hydrologiske svingninger	Jordbundsforringelse
	Temperatursvingninger		Havforsuring	Jorderosion
	Smeltende permafrost		Saltvandsindtrængning	Jordflydning
			Havniveaustigning
			Vandstress
Akut	Varmebølge	Cyklon, orkan, tyfon	Tørke	Lavine
	Kuldebølge/frost	Storm (herunder sne-, støv- og sandstorme)	Kraftig nedbør (regn, hagl, sne/is)	Jordskred
	Naturbrand	Tornado	Oversvømmelse (kyst, flod, regnvand, grundvand)	Nedsynkning
			Styrtflod forårsaget af gletsjersø

Tillæg B: Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres med henblik på at opnå god vandtilstand og et godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 22) og 23), i forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 326 og en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i henhold hertil for det eller de potentielt berørte vandområder, i samråd med relevante interesserede parter.

Når der foretages en vurdering af indvirkningerne på miljøet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU 327 , som omfatter en vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, kræves der ikke en yderligere vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne, forudsat at de identificerede risici er blevet imødegået.

Tillæg C: Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier

Aktiviteten fører ikke til fremstilling, markedsføring eller anvendelse af:

a) stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 328 , medmindre der er tale om stoffer, der er til stede som utilsigtede sporforurening

b) kviksølv og kviksølvforbindelser, blandinger heraf og produkter tilsat kviksølv som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 329

c) stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 330

d) stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU 331 , medmindre der er fuld overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 4, stk. 1

e) stoffer som sådan, i blandinger eller i en artikel, der er opført i bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 332 , medmindre der er fuld overensstemmelse med de betingelser, der er anført i nævnte bilag

f) stoffer som sådan, i blandinger eller i en artikel, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006 og er identificeret i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i samme forordning, medmindre deres anvendelse har vist sig at være væsentlig for samfundet

g) andre stoffer som sådan, i blandinger eller i en artikel, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre deres anvendelse har vist sig at være væsentlig for samfundet.

Tillæg D: Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering (VVM) eller screening 333 i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU 334 .

Når der er foretaget en VVM, gennemføres de nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet.

For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder) er der gennemført en passende vurdering 335 , hvor det er relevant, og på grundlag af dens konklusioner gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger 336 .

337 Tillæg E: Tekniske specifikationer for vandapparatur

1. Strømningshastigheden registreres ved standardreferencetrykket 3-0/+0,2 bar eller 0,1-0/+0,02 for produkter, der er begrænset til lavt tryk.

2. Strømningshastigheden ved det laveste tryk 1,5-0/+0,2 bar er ≥ 60 % af den maksimale strømningshastighed.

3. For brusebatterier er referencetemperaturen 38 ± 1 °C.

4. Når gennemstrømningen skal være mindre end 6 l/min, er den i overensstemmelse med reglen i punkt 2.

5. For vandhaner følges proceduren i EN 200, klausul 10.2.3, med følgende undtagelser:

a) for vandhaner, der ikke er begrænset til lavtryksanvendelser: der anvendes alternativt et tryk på 3-0/+ 0,2 bar på indtagene for både varmt og koldt vand

b) for vandhaner, der er begrænset til lavtryksanvendelser: der anvendes et tryk på 0,4-0/+ 0,02 bar på indtagene for både varmt og koldt vand, og strømningsreguleringen åbnes helt.

(1) Etablering af skov gennem tilplantning af og/eller bevidst tilsåning af arealer, der indtil det tidspunkt har været udnyttet til andre formål, indebærer en omlægning af arealudnyttelsen fra ikkeskov til skov, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf ).

(2) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf ) .

(3) "areal med stort kulstoflager": vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(4) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt.FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(5) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt, ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, tilknyttede levesteders mangfoldighed og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.

(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 1).

(7) Forest Europes paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov med særligt fokus på bestemmelserne i UNFCCC, som er vedtaget på ekspertmødet i MCPFE den 12.-13. november 2008 og af PEBLDS-kontoret på vegne af PEBLDS-rådet den 4. november 2008 (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.foresteurope.org/docs/other_meetings/2008/Geneva/Guidelines_Aff_Ref_ADOPTED.pdf).

(8) "areal med stort kulstoflager": vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

(10) 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/).

(11) Skovareal, der er udpeget til at blive beholdt som skov, og som ikke må omlægges til anden arealanvendelse.FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(12) "kildeområde": geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 af 5. juni 2019 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003 (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 1).

(15) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).

(17) Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (EUT L 63 af 6.3.2003, s. 29).

(18) Minamatakonventionen om kviksølv (EUT L 142 af 2.6.2017, s. 6).

(19) Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 297 af 31.10.1988, s. 21).

(20) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).

(21) Genopretning af skov omfatter:Modul for genopretning af skov. I værktøjskassen til bæredygtig skovforvaltning (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/sustainable -forest-management/toolbox/modules/forest-restoration/basic-knowledge/en/).

(22) Økologisk genopretning (også genopretning af økosystemet): De mest anvendte definitioner/beskrivelser af nøglebegreber vedrørende genopretning af økosystemer. 11. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed. 2012. UNEP/CBD/COP/11/INF/19 (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.cbd.int/doc/meetings/cop/cop-11/information/cop-11-inf-19-en.pdf).

(23) Skovfornyelse er processen med at genoprette en skovs evne til at levere varer og tjenesteydelser, hvor den fornyede skovs tilstand ikke er den samme som før skovforringelsen.De mest anvendte definitioner/beskrivelser af nøglebegreber vedrørende genopretning af økosystemer. 11. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed. 2012. UNEP/CBD/COP/11/INF/19 (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.cbd.int/doc/meetings/cop/cop-11/information/cop-11-inf-19-en.pdf).

(24) (Udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.cbd.int/convention/text/).

(25) Genetablering af skov ved tilplantning og/eller bevidst tilsåning på arealer, der er klassificeret som skov. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf ) .

(26) Skov, der overvejende består af træer, og som er etableret ved naturlig regenerering. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf ) .

(27) En ekstrem vejrhændelse er en hændelse, der er sjælden på et bestemt sted og tidspunkt på året. Definitionen af sjælden varierer, men en ekstrem vejrhændelse vil normalt være lige så sjælden som eller sjældnere end den 10. eller 90. percentil af en sandsynlighedstæthedsfunktion, der er estimeret ud fra observationer. Karakteristikaene ved det, der kaldes ekstremt vejr, kan pr. definition variere fra sted til sted i absolut forstand. Når et ekstremt vejrmønster varer ved i et stykke tid, f.eks. en sæson, kan det klassificeres som en ekstrem klimahændelse, især hvis det udmunder i et gennemsnit eller en total, der i sig selv er ekstrem (f.eks. tørke eller kraftig regn over en sæson). Se IPCC, 2018: Bilag I: Ordliste (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/glossary/ ) .

(28) Enhver ukontrolleret vegetationsbrand, som kræver en beslutning eller handling vedrørende bekæmpelse, den europæiske 2012-ordliste for naturbrande og skovbrande, der er udviklet under projektet European Forest Fire Network- "EUFOFINET", som led i INTERREG IVC-programmet (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ctif.org/index.php/library/european-glossary-wildfires-and-forest-fires).

(29) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(30) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt.FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(31) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt, ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, mangfoldighed af tilknyttede levesteder og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.

(32) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer. Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf ).

(33) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af [vedtagelsesdato]: https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18 ).

(34) "areal med stort kulstoflager": vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(35) 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/).

(36) Skovareal, der er udpeget til at blive beholdt som skov, og som ikke må omlægges til anden arealanvendelse.(FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(37) "kildeområde": geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

(38) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(39) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(40) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt.FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(41) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt, ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, mangfoldighed af tilknyttede levesteder og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.

(42) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer. Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf ).

(43) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af [vedtagelsesdato]: https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18 ) .

(44) "areal med stort kulstoflager": vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(45) 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/).

(46) Skovareal, der er udpeget til at blive beholdt som skov, og som ikke må omlægges til anden arealanvendelse.(FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(47) "kildeområde": geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

(48) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(49) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).

(50) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(51) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(52) Det primære fastsatte forvaltningsmål for en forvaltningsenhed (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(53) Skov, hvor forvaltningsmålet er beskyttelse af jord og vand. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(54) Skov, hvor forvaltningsmålet er bevaring af den biologiske mangfoldighed. Omfatter, men er ikke begrænset til, arealer, der er udpeget til bevarelse af biodiversitet inden for de beskyttede arealer. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(55) Skov, hvor forvaltningsmålet er sociale tjenester. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(56) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer. Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf ).

(57) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af [vedtagelsesdato]: https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18 ) .

(58) "areal med stort kulstoflager": vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(59) 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/).

(60) Skovareal, der er udpeget til at blive beholdt som skov, og som ikke må omlægges til anden arealanvendelse.(FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(61) "kildeområde": geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

(62) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(63) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).

(64) Vådområder omfatter en bred vifte af landområder, som f.eks. marskområder, våde græsarealer og tørveområder, flodsletter, floder og søer og kystområder, som f.eks. salte marskområder, mangrover, tidevandsmudder og havgræsenge, og koralrev og andre havområder, der ikke er dybere end seks meter ved lavt tidevand, samt menneskeskabte vådområder, som f.eks. dæmninger, reservoirer, rismarker og spildevandsrensningsbassiner og -laguner. En indledning til Ramsarkonventionen om vådområder, 7. udg. (tidligere Ramsarkonventionshåndbogen). Ramsarkonventionens sekretariat, Gland, Schweiz.

(65) Tørveområder er økosystemer med tørvejord. Tørv består af mindst 30 % døde, delvist nedbrudte planterester, der er akkumuleret på stedet under vandlidende og ofte sure forhold. Resolution XIII.12 Guidance on identifying peatlands as Wetlands of International Importance (Ramsar Sites) for global climate change regulation as an additional argument to existing Ramsar criteria, Ramsarkonventionen vedtaget den 21.-29. oktober 2018.

(66) Konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ramsar.org/sites/default/files/documents/library/current_convention_text_e.pdf).

(67) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 29. maj 1995 om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder (KOM(95) 189 endelig).

(68) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 192 af 22.7.2011, s. 1).

(69) Ramsarkonventionen (2002) Principper og retningslinjer for genopretning af vådområder. Vedtaget ved Ramsarkonventionens resolution VIII.16 (2002) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ramsar.org/sites/default/files/documents/pdf/guide/guide-restoration.pdf ).

(70) Ramsarkonventionen (2002) Resolution VIII.14 Nye retningslinjer for forvaltningsplanlægning for Ramsarområder og andre vådområder (version af [vedtagelsesdato]: https://www.ramsar.org/sites/default/files/documents/pdf/res/key_res_viii_14_e.pdf ).

(71) 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/).

(72) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(73) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1 ).

(74) For så vidt angår litra j)-m), er kriterierne for modificering omfattet af dette bilags afsnit 6.9 og 6.12.

(75) Som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

(76) Jf. del C, punkt 3, i bilag I til forordning (EU) 2018/858.

(77) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1).

(78) Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).

(79) Indtil 31/12/2022, EURO VI, trin E, jf. forordning (EF) nr. 595/2009.

(80) Som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) 2018/858.

(81) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).

(82) Som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

(83) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

(84) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202).

(85) Energieffektivitetsindikatoren defineres som masseforholdet for udledt CO2 pr. transportenhed. Det er en repræsentativ værdi for skibsdriftens energieffektivitet over en sammenhængende periode, som repræsenterer fartøjets samlede handelsmønster. Vejledning i beregning af denne indikator findes i dokument MEPC.1/Circ. 684 fra IMO.

(86) Designindeks for energieffektivitet (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.imo.org/fr/MediaCentre/HotTopics/GHG/Pages/EEDI.aspx).

(87) EEDI-krav gældende den 1. april 2022 som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet på dens 74. samling.

(88) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.

(89) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.

(90) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).

(91) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).

(92) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(93) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(94) Hvor det er relevant, beregnes U-værdien i henhold til de gældende standarder, f.eks. EN ISO 10077-1:2017 (vinduer og døre), EN ISO 12631:2017 (ikkebærende ydervægge) og EN ISO 6946:2017 (andre bygningskomponenter og -elementer).

(95) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).

(96) Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).

(97) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(98) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(99) Beregnet i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8).

(100) Afspejler gennemsnitsværdien af de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447 af 12. marts 2021 om fastsættelse af reviderede benchmarkværdier for gratistildeling af emissionskvoter for perioden fra 2021 til 2025 i henhold til artikel 10a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 87 af 15.3.2021, s. 29).

(101) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(102) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) for grå cementklinker som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447 ganget med forholdet mellem klinker og cement på 0,65.

(103) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/163/EU af 26. marts 2013 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner i forbindelse med fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid (EUT L 100 af 9.4.2013, s. 1).

(104) Se referencedokumentet om bedste tilgængelige teknik (BREF) om økonomiske aspekter og tværgående miljøvirkninger (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/ecm_bref_0706.pdf).

(105) Samlet i én enkelt tærskel, der resulterer i summen af direkte og indirekte emissioner, beregnet som den gennemsnitlige værdi af de øverste 10 % af anlæggene på grundlag af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af EU ETS-industriens benchmarks for perioden 2021-2026 og beregnet i overensstemmelse med metoden til fastsættelse af benchmarks i direktiv 2003/87/EF plus det væsentlige bidrag til kriteriet om modvirkning af klimaændringer for elproduktion (100 g CO2e/kWh) ganget med den gennemsnitlige energieffektivitet ved aluminiumsfremstilling (15,5 MWh/t Al).

(106) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(107) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(108) Den fremstillede aluminium er ubearbejdet, ulegeret flydende aluminium fremstillet ved elektrolyse.

(109) Indirekte drivhusgasemissioner er de vugge-til-grav-emissioner af drivhusgasser, der produceres ved produktion af elektricitet, som anvendes til fremstilling af primær aluminium.

(110) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1032 af 13. juni 2016 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår non-ferro-metalindustrierne (EUT L 174 af 30.6.2016, s. 32).

(111) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(112) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(113) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(114) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(115) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(116) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(117) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(118) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/135/EU af 28. februar 2012 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for jern- og stålproduktion (EUT L 70 af 8.3.2012, s. 63).

(119) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(120) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(121) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU af 9. december 2013 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for så vidt angår produktion efter chlor-alkali-processen (EUT L 332 af 11.12.2013, s. 34).

(122) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902 af 30. maj 2016 om fastlæggelse af konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (EUT L 152 af 9.6.2016, s. 23).

(123) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/738/EU af 9. oktober 2014 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for så vidt angår mineralolie- og gasraffinering (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 38).

(124) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(125) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(126) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) "Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf).

(127) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(128) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(129) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(130) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) "Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf).

(131) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(132) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(133) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(134) Gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU.

(135) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(136) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(137) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(138) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(139) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(140) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(141) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(142) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(143) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(144) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(145) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2117 af 21. november 2017 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion (EUT L 323 af 7.12.2017, s. 1).

(146) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(147) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf ).

(148) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(149) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331 .

(150) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(151) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf).

(152) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(153) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(154) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(155) Vedvarende råmaterialer henviser til biomasse, industrielt bioaffald eller kommunalt bioaffald.

(156) Referencedokument om bedste tilgængelige teknik (BAT) for fremstilling af polymerer (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/pol_bref_0807.pdf).

(157) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(158) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(159) Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 43).

(160) Der findes praktisk vejledning for gennemførelsen af dette kriterium i Europa-Kommissionens meddelelse C (2020) 7730 final "Vejledende dokument om vindenergianlæg og EU's naturlovgivning" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/wind_farms_en.pdf).

(161) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(162) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(163) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(164) Offentligt tilgængeligt onlineværktøj udviklet af International Hydropower Association (IHA) i samarbejde med UNESCO's formand for global miljøændring (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.hydropower.org/gres ) .

(165) Praktisk vejledning findes i Kommissionens meddelelse C/2018/2619 "Vejledning om kravene til vandkraft i forbindelse med EU's naturlovgivning" (EUT C 213 af 18.6.2018, s. 1).

(166) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3).

(167) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).

(168) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(169) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(170) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 af 31. juli 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg (EUT L 212 af 17.8.2017, s. 1).

(171) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EUT L 313 af 28.11.2015, s. 1).

(172) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(173) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(174) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(175) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(176) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af [vedtagelsesdato]: https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details ) .

(177) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august 2018 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår affaldsbehandling (EUT L 208 af 17.8.2018, s. 38).

(178) Kommissionens forordning (EU) nr. 548/2014 af 21. maj 2014 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår små, mellemstore og store effekttransformere (EUT L 152 af 22.5.2014, s. 1).

(179) CEI EN 50588-1 Mellemstore effekttransformere 50 Hz med maksimal udstyrsspænding på højst 36 kV.

(180) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

(181) Retningslinjer for miljø, sundhed og sikkerhed af 30. april 2007 (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ifc.org/wps/wcm/connect/29f5137d-6e17-4660-b1f9-02bf561935e5/Final%2B-%2BGeneral%2BEHS%2BGuidelines.pdf?MOD=AJPERES&CVID=jOWim3p).

(182) Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59).

(183) ICNIRP 1998 Retningslinjer for begrænsning af eksponeringen for tidsvarierende elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter (op til 300 GHz) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.icnirp.org/cms/upload/publications/ICNIRPemfgdl.pdf).

(184) Europa-Kommissionens meddelelse C(2018)2620 "Energitransmissionsinfrastruktur og EU's naturlovgivning" (EUT C 213 af 18.6.2018, s. 62) indeholder praktiske retningslinjer for gennemførelsen af dette kriterium.

(185) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).

(186) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(187) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(188) Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 af 6. marts 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (EUT L 72 af 10.3.2012, s. 7), Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 af 2. august 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (EUT L 239 af 6.9.2013, s. 136) og Kommissionens forordning (EU) 2016/2281 af 30. november 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter for så vidt angår krav til miljøvenligt design af luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder (EUT L 346 af 20.12.2016, s. 1).

(189) Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 af 6. marts 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (EUT L 72 af 10.3.2012, s. 7).

(190) Kraftvarmeproduktion er defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU.

(191) Kraftvarmeproduktion er defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU.

(192) Kraftvarmeproduktion er defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU.

(193) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(194) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(195) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(196) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(197) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af [vedtagelsesdato]: https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details ) .

(198) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(199) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(200) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(201) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(202) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(203) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af [vedtagelsesdato]: https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details ) .

(204) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(205) Infrastrukturlækageindekset (ILI) beregnes som aktuelt årligt reelt tab (CARL)/uundgåeligt årligt reelt tab (UARL): Det aktuelle årlige reelle tab (CARL) repræsenterer det reelle vandtab i forsyningsnettet (dvs. vand, der ikke leveres til slutbrugerne). Det uundgåelige årlige reelle tab (UARL) tager hensyn til, at der altid vil være lækager i et vandforsyningsnet. UARL beregnes på basis af faktorer som nettets samlede længde, antal tilslutninger og vandtrykket under drift.

(206) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).

(207) Infrastrukturlækageindekset (ILI) beregnes som aktuelt årligt reelt tab (CARL)/uundgåeligt årligt reelt tab (UARL): Det aktuelle årlige reelle tab (CARL) repræsenterer det reelle vandtab i forsyningsnettet (dvs. vand, der ikke leveres til slutbrugerne). Det uundgåelige årlige reelle tab (UARL) tager hensyn til, at der altid vil være lækager i et vandforsyningsnet. UARL beregnes på basis af faktorer som nettets samlede længde, antal tilslutninger og vandtrykket under drift.

(208) F.eks. ud fra IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser for spildevandsrensning (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/pdf/5_Volume5/19R_V5_6_Ch06_Wastewater.pdf).

(209) Som fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).

(210) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).

(211) Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6).

(212) Som fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).

(213) I Unionen er aktiviteten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3) og den nationale lovgivning og affaldshåndteringsplaner.

(214) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(215) Som defineret i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF.

(216) Som defineret i artikel 2, nr. 40), i direktiv (EU) 2018/2001.

(217) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(218) Som defineret i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF.

(219) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(220) "Deponeringsanlæg" er defineret i artikel 2, litra g), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

(221) Som fastsat i artikel 5, stk. 3, i direktiv 1999/31/EF.

(222) "Biogas" er defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2018/2001.

(223) Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

(224) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(225) ISO-standard 27914:2017, Opsamling, transport og geologisk lagring af kuldioxid — Geologisk lagring (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/64148.html).

(226) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53).

(227) Dette omfatter motorbusser med karrosseritype klassificeret som "CE" (enkeltdækker lavgulvsbus), "CF" (dobbeltdækkerlavgulvsbus), "CG" (enkeltdækker leddelt lavgulvsbus), "CH" (dobbeltdækker leddelt lavgulvsbus), "CI" (åben enkeltdækkerbus) eller "CJ" (åben dobbeltdækkerbus), jf. del C, punkt 3, i bilag I til forordning (EU) 2018/858.

(228) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/858.

(229) Jf. del C, punkt 3, i bilag I til forordning (EU) 2018/858.

(230) Indtil 31/12/2021, EURO VI, trin E, jf. forordning (EF) nr. 595/2009.

(231) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009 (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 1).

(232) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EU) 2018/858.

(233) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EU) 2018/858.

(234) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).

(235) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858.

(236) Som fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 10).

(237) Kommissionens forordning (EU) 2018/1832 af 5. november 2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 med henblik på at forbedre typegodkendelsesprøvning og -procedurer for lette personbiler og lette erhvervskøretøjer med hensyn til emission, herunder vedrørende overensstemmelse efter ibrugtagning og emission ved faktisk kørsel og indførelse af anordninger til overvågning af forbruget af brændstof og elektrisk energi (EUT L 301 af 27.11.2018, s. 1).

(238) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).

(239) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 131).

(240) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EU) 2018/858.

(241) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EU) 2018/858.

(242) Som fastsat i forordning (EF) nr. 595/2009.

(243) Som angivet i bilag I til direktiv 2005/64/EF.

(244) Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).

(245) Energieffektivitetsindikatoren defineres som masseforholdet for udledt CO2 pr. transportenhed. Det er en repræsentativ værdi for skibsdriftens energieffektivitet over en sammenhængende periode, som repræsenterer fartøjets samlede handelsmønster. Vejledning i beregning af denne indikator findes i dokument MEPC.1/Circ. 684 fra IMO.

(246) Designindeks for energieffektivitet (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.imo.org/fr/MediaCentre/HotTopics/GHG/Pages/EEDI.aspx ) .

(247) EEDI-krav som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet på dens 75. samling. Fartøjer, der falder ind under de skibstyper, der er fastsat i MARPOL-konventionens bilag VI, regel 2, men som ikke betragtes som et nyt skib i henhold til denne regel, kan levere en opnået EEDI-værdi beregnet på frivillig basis i overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag VI, kapitel 4, og få disse beregninger kontrolleret i overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag VI, kapitel 2.

(248) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.

(249) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1).

(250) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2323 af 19. december 2016 om den europæiske liste over skibsophugningsanlæg i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe (EUT L 345 af 20.12.2016, s. 119).

(251) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 116).

(252) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 af 11. maj 2016 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 58).

(253) (Udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.imo.org/en/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Pages/Sulphur-oxides-(SOx)-%E2%80%93-Regulation-14.aspx ) .

(254) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.

(255) (Udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.imo.org/en/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Pages/Nitrogen-oxides-(NOx)-–-Regulation-13.aspx ) .

(256) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.

(257) Den internationale konvention om kontrol af skadelige antibegroningssystemer på skibe af 5. oktober 2001.

(258) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).

(259) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).

(260) Designindeks for energieffektivitet (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.imo.org/fr/MediaCentre/HotTopics/GHG/Pages/EEDI.aspx ) .

(261) EEDI-krav som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet på dens 75. samling. Fartøjer, der falder ind under de skibstyper, der er fastsat i MARPOL-konventionens bilag VI, regel 2, men som ikke betragtes som et nyt skib i henhold til denne regel, kan levere en opnået EEDI-værdi beregnet på frivillig basis i overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag VI, kapitel 4, og få disse beregninger kontrolleret i overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag VI, kapitel 2.

(262) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.

(263) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.

(264) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.

(265) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).

(266) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).

(267) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.

(268) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.

(269) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).

(270) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).

(271) Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).

(272) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).

(273) I overensstemmelse med artikel 3, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).

(274) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).

(275) I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

(276) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).

(277) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

(278) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).

(279) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).

(280) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).

(281) Den beregnede energimængde, der er nødvendig for at opfylde det energibehov, der er forbundet med en bygnings typiske anvendelser, udtrykt ved en numerisk indikator for det samlede primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år og baseret på den relevante nationale beregningsmetode og som vist i energiattesten.

(282) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(283) For beboelsesejendomme foretages testningen for et repræsentativt sæt boliger/lejlighedstyper.

(284) Testen udføres i overensstemmelse med EN13187 (Thermal Performance of Buildings — Qualitative Detection of Thermal Irregularities in Building Envelopes — Infrared Method) og EN 13829 (Thermal performance of buildings. Determination of air permeability of buildings. Fan pressurisation method) eller tilsvarende standarder, der er godkendt af den respektive byggekontrol, hvor bygningen er beliggende.

(285) For beboelsesejendomme foretages beregningen og oplysningen for et repræsentativt sæt boliger/lejlighedstyper.

(286) GWP meddeles som en numerisk indikator for hver livscyklusfase udtrykt som kgCO2e/m2 (af det indendørs nytteareal) som gennemsnit for et år i en referenceperiode på 50 år. Dataudvælgelsen, scenariedefinitionen og beregningerne udføres i overensstemmelse med EN 15978 (BS EN 15978:2011. Sustainability of construction works. Assessment of environmental performance of buildings. Calculation method). Anvendelsesområdet for bygningsdele og teknisk udstyr er defineret i den fælles EU-niveauramme for indikator 1.2. Hvis der findes et nationalt beregningsværktøj, eller hvis det er nødvendigt for at give oplysninger eller opnå byggetilladelser, kan det pågældende værktøj anvendes til at give de påkrævede oplysninger. Andre beregningsværktøjer kan anvendes, hvis de opfylder minimumskriterierne i den fælles EU-niveauramme (udgave af [vedtagelsesdato]: https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents ) , se indikator 1.2 brugermanual.

(287) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).

(288) ISO 20887:2020 (Sustainability in buildings and civil engineering works — Design for disassembly and adaptability — Principles, requirements and guidance) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/69370.html).

(289) Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling, f.eks. til behandling af fugt og mug.

(290) CEN/TS 16516: 2013 (Construction products - Assessment of release of dangerous substances — Determination of emissions into indoor air.)

(291) ISO 16000-3:2011 (Indoor air — Part 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/51812.html).

(292) Emissionstærsklerne for kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser vedrører en testperiode på 28 dage.

(293) ISO 18400-serien om jordbundskvalitet — Prøveudtagning

(294) JRC ESDCA, LUCAS: Statistisk undersøgelse af arealanvendelse og arealdække, udgave af [vedtagelsesdato]: https://esdac.jrc.ec.europa.eu/projects/lucas.

(295) IUCN, IUCN's europæiske rødliste over truede arter (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iucn.org/regions/europe/our-work/biodiversity-conservation/european-red-list-threatened-species).

(296) IUCN, IUCN's rødliste over truede arter (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iucnredlist.org).

(297) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf ) .

(298) Som fastsat i de gældende nationale og regionale byggeforskrifter for "større renoveringsarbejder" til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU. Den energimæssige ydeevne for den bygning eller den renoverede del, der opgraderes, opfylder de omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne i overensstemmelse med det pågældende direktiv.

(299) Det oprindelige primærenergibehov og den anslåede forbedring er baseret på en detaljeret bygningsundersøgelse, et energisyn udført af en akkrediteret uafhængig ekspert eller en anden gennemsigtig og forholdsmæssig metode og valideret ved hjælp af en energiattest. Forbedringen på 30 % skyldes et faktisk fald i primærenergibehovet (hvor nettofaldene i primærenergibehovet gennem vedvarende energikilder ikke tages i betragtning) og kan opnås gennem en række foranstaltninger inden for højst tre år.

(300) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).

(301) ISO 20887:2020 (Sustainability in buildings and civil engineering works — Design for disassembly and adaptability — Principles, requirements and guidance) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/69370.html).

(302) Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling (f.eks. til behandling af fugt og mug).

(303) ISO 16000-3:2011 (Indoor air — Part 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/51812.html).

(304) Emissionstærsklerne for kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser vedrører en testperiode på 28 dage.

(305) Dette kan f.eks. påvises ved, at der foreligger en kontrakt om energimæssig ydeevne eller et bygningsautomatiserings- og kontrolsystem i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i direktiv 2010/31/EU.

(306) Datacentre omfatter følgende udstyr: IKT-udstyr og -tjenester, køling, datacenterstrømsudstyr, datacenterstrømfordelingsudstyr, datacenterbygning, overvågningssystemer.

(307) Den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre er den seneste udgave, der er offentliggjort på Det Fælles Forskningscenters websted for den europæiske energieffektivitetsplatform (E3P), https://e3p.jrc.ec.europa.eu/communities/data-centres-code-conduct, med en overgangsperiode på seks måneder fra datoen for offentliggørelsen (2021-udgaven findes på https://e3p.jrc.ec.europa.eu/publications/2021-best-practice-guidelines-eu-code-conduct-data-centre-energy-efficiency).

(308) Udstedt den 1. juli 2019 af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.cenelec.eu/dyn/www/f?p=104:110:508227404055501::::FSP_ORG_ID,FSP_PROJECT,FSP_LANG_ID:1258297,65095,25).

(309) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).

(310) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(311) ETSI ES 203 199, Miljøteknik, Metode til miljømæssig livscyklusvurdering (LCA) af informations- og kommunikationsteknologiprodukter, -netværk og -tjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.etsi.org/deliver/etsi_es/203100_203199/203199/01.03.00_50/es_203199v010300m.pdf ) . ETSI-standarden ETSI ES 203 199 svarer til ITU-standarden ITU-T L.1410.

(312) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(313) ISO-standard 14064-2:2019, Drivhusgasser — Del 2: Specifikation med vejledning i kvantificering, overvågning og indberetning af reduktion i udledning af drivhusgasser eller af forøgelse af optagelse af drivhusgasser på projektniveau (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66454.html).

(314) I overensstemmelse med bilag G til de generelle bilag til HORIZON 2020 WORK PROGRAMME 2016 2017, s. 29 (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/h2020/other/wp/2016-2017/annexes/h2020-wp1617-annex-ga_en.pdf ).

(315) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(316) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(317) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(318) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(319) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(320) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(321) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(322) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(323) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester. (Udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/research/environment/index.cfm?pg=nbs).

(324) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(325) Listen over klimarelaterede farer i denne tabel er ikke udtømmende og udgør kun en vejledende liste over de mest udbredte farer, der som minimum skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af klimarisici og sårbarhed.

(326) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås eller, hvis dette ikke er muligt, 3) er begrundet af manglen på bedre miljøalternativer, som ikke er uforholdsmæssigt bekostelige/teknisk umulige, og der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandområdets tilstand.

(327) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(328) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).

(329) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1).

(330) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1).

(331) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).

(332) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF. (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(333) Den procedure, hvorefter den kompetente myndighed afgør, om projekter, der er opført i bilag II til direktiv 2011/92/EU, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv).

(334) For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der kræver gennemførelse af en VVM eller screening, f.eks. IFC's Performance Standard 1: Assessment and Management of Environmental and Social Risks.

(335) I overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF. For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der tager sigte på bevaring af naturlige levesteder, vilde dyr og planter, og som kræver 1) en screeningprocedure for at fastslå, om der for en given aktivitet er behov for en passende vurdering af de mulige indvirkninger på beskyttede levesteder og arter; 2) en sådan passende vurdering, hvor screeningen viser, at den er nødvendig, f.eks. IFC's Performance Standard 6: Biodiversity Conservation and Sustainable Management of Living Natural Resources.

(336) Disse foranstaltninger er blevet udpeget for at sikre, at projektet, planen eller aktiviteten ikke har nogen væsentlige indvirkninger på bevaringsmålene for det beskyttede areal.

(337) Der findes henvisninger til EU-standarder på EU-plan til vurdering af produkters tekniske specifikationer: EN 200 "Sanitary tapware. Single taps and combination taps for water supply systems of type 1 and type 2. General technical specification"; EN 816 "Sanitary tapware — Automatic shut-off valves PN 10";·EN 817 "Mechanical mixing valves (PN 10) — General technical specifications";·EN 1111 "Sanitary tapware — Thermostatic mixing valves (PN 10) — General technical specification"; EN 1112 "Sanitary tapware. Shower outlets for sanitary tapware for water supply systems of type 1 and type 2 — General technical specification";·EN 1113 "Sanitary tapware — Shower hoses for sanitary tapware for water supply systems of type 1 and type 2 — General technical specification", herunder en metode til prøvning af slangens bøjningsevne;·EN 1287 "Sanitary tapware. Low pressure thermostatic mixing valves. General technical specifications";·EN 15091 "Sanitary tapware — Electronic opening and closing sanitary tapware".

Top

INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAG II 5

1.Skovbrug5

1.1.Skovplantning5

1.2.Rehabilitering og genopretning af skove, herunder genplantning af skov og naturlig skovfornyelse efter en ekstrem hændelse13

1.3.Skovforvaltning21

1.4.Skovbevarelse27

2.Miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter34

2.1.Genopretning af vådområder34

3.Fremstilling39

3.1.Fremstilling af vedvarende energiteknologier39

3.2.Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint41

3.3.Fremstilling af lavemissionsteknologier til transport44

3.4.Fremstilling af batterier49

3.5.Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger52

3.6.Fremstilling af andre lavemissionsteknologier55

3.7.Fremstilling af cement58

3.8.Fremstilling af aluminium61

3.9.Fremstilling af jern og stål63

3.10.Fremstilling af brint67

3.11.Fremstilling af carbon black70

3.12.Fremstilling af soda72

3.13.Fremstilling af chlor75

3.14.Fremstilling af organiske basiskemikalier78

3.15.Fremstilling af vandfri ammoniak82

3.16.Fremstilling af salpetersyre85

3.17.Fremstilling af plast i ubearbejdet form87

4.Energi91

4.1.Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi91

4.2.Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP)93

4.3.Elproduktion fra vindkraft95

4.4.Elproduktion fra havenergiteknologier98

4.5.Elproduktion fra vandkraft100

4.6.Elproduktion fra geotermisk energi105

4.7.Elproduktion fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer107

4.8.Elproduktion fra bioenergi110

4.9.Transmission og distribution af elektricitet113

4.10.Lagring af elektricitet116

4.11.Lagring af termisk energi119

4.12.Lagring af brint121

4.13.Fremstilling af biogas og biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler123

4.14.Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoffattige gasser126

4.15.Distribution af fjernvarme/-køling128

4.16.Installation og drift af elektriske varmepumper131

4.17.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra solenergi133

4.18.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi135

4.19.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer138

4.20.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra bioenergi140

4.21.Produktion af varme/køling fra termisk solvarme143

4.22.Produktion af varme/køling fra geotermisk energi146

4.23.Produktion af varme/køling fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer148

4.24.Produktion af varme/køling fra bioenergi150

4.25.Produktion af varme/køling ved hjælp af spildvarme153

5.Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand156

5.1.Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer156

5.2.Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer158

5.3.Opførelse, udvidelse og drift af opsamling og rensning af spildevand160

5.4.Fornyelse af opsamling og rensning af spildevand163

5.5.Indsamling og transport af ikkefarligt affald i kildesorterede fraktioner166

5.6.Anaerob nedbrydning af spildevandsslam168

5.7.Anaerob nedbrydning af bioaffald171

5.8.Kompostering af bioaffald173

5.9.Materialenyttiggørelse fra ikkefarligt affald176

5.10.Opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg178

5.11.Transport af CO2181

5.12.Permanent geologisk lagring af CO2 under jorden183

6.Transport185

6.1.Mellembyspassagertransport med jernbane185

6.2.Godstransport med tog188

6.3.Transport i byer og forstæder, personbefordring ad landevej190

6.4.Drift af personligt mobilitetsudstyr, cykellogistik193

6.5.Transport med motorcykler, personbiler og erhvervskøretøjer195

6.6.Vejgodstransport198

6.7.Transport af passagerer ad indre vandveje201

6.8.Transport af gods ad indre vandveje204

6.9.Ombygning af fartøjer til passager- og godstransport ad indre vandveje206

6.10.Sø- og kysttransport af gods, fartøjer til havneoperationer og hjælpevirksomhed208

6.11.Sø- og kysttransport af passagerer212

6.12.Ombygning af fartøjer til gods- og passagertransport ad vandveje216

6.13.Infrastruktur til personlig mobilitet, cykellogistik219

6.14.Infrastruktur til jernbanetransport222

6.15.Infrastruktur, der muliggør vejtransport og offentlig transport225

6.16.Infrastruktur til vandtransport228

6.17.Lufthavnsinfrastruktur232

7.Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom236

7.1.Opførelse af nye bygninger236

7.2.Renovering af eksisterende bygninger240

7.3.Installation, vedligeholdelse og reparation af energibesparende udstyr243

7.4.Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger (og parkeringspladser, der hører til bygninger)246

7.5.Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne249

7.6.Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier251

7.7.Erhvervelse og ejerskab af bygninger254

8.Information og kommunikation257

8.1.Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser257

8.2.Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter260

8.3.Radio- og TV-virksomhed262

9.Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter265

9.1.Ingeniørvirksomhed og lignende teknisk rådgivning rettet mod tilpasning til klimaændringer265

9.2.Tæt på markedsforskning, -udvikling og -innovation267

10.Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring270

10.1.Skadesforsikring: forsikring af klimarelaterede risici270

10.2.Genforsikring273

11.Undervisning276

12.Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger278

12.1.Institutionsophold278

13.Kultur, forlystelser og sport281

13.1.Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser281

13.2.Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed283

13.3.Produktion af film, video- og TV-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser286

Tillæg A: Klassificering af klimarelaterede farer290

Tillæg B: Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer291

Tillæg C: Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier292

Tillæg D: Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer293

BILAG II

Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til tilpasning til klimaændringer, og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

1.Skovbrug

1.1.Skovplantning

Beskrivelse af aktiviteten

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. Aktiviteterne i denne kategori er begrænset til NACE-kode II 02.10, dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, skovning, 02.30, indsamling af vildtvoksende forstmateriale undtagen træer og 02.40, serviceydelser til skovbrug

Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 3 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 4 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 5 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 6 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 7 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet. 5. For at en aktivitet kan betragtes som en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, påviser den økonomiske aktør ved hjælp af en vurdering af nuværende og fremtidige klimarisici, herunder usikkerhed og baseret på solide data, at aktiviteten leverer en teknologi, et produkt, en tjenesteydelse, en information eller en praksis eller fremmer anvendelsen heraf med et af følgende primære mål: (a)at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)at bidrage til andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters tilpasningsindsats.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	1. Skovplantningsplan og efterfølgende skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument 1.1. Det areal, hvor aktiviteten finder sted, er omfattet af en skovplantningsplan af en varighed på mindst fem år eller den minimale periode, der er fastsat i national lovgivning, der er udarbejdet forud for aktivitetens påbegyndelse og løbende ajourføres, indtil dette areal svarer til den definition af "skov", der er fastsat i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke findes, er i overensstemmelse med FAO's definition af "skov". Skovplantningsplanen indeholder alle de elementer, der kræves i henhold til national lovgivning vedrørende miljøkonsekvensvurdering af skovplantning. 1.2. Der gives detaljerede oplysninger om følgende punkter, helst gennem skovplantningsplanen, eller, hvis der mangler oplysninger, i et andet dokument: (a)beskrivelse af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret (b)forberedelse af stedet og virkningerne heraf på allerede eksisterende kulstoflagre, herunder jordbunde og overjordisk biomasse, for at beskytte jord med stort kulstoflager 8 (c)forvaltningsmål, herunder større begrænsninger (d)generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen (e)definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling (f)kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner (g)foranstaltninger, der er truffet for at fastsætte og bevare skovøkosystemers gode tilstand (h)hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning) (i)vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici (j)vurdering af konsekvenserne for fødevaresikkerheden (k)alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovplantning. 1.3. Når arealet bliver en skov, opfølges skovplantningsplanen af en efterfølgende skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af "skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan" 9 . Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende. 1.4. Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system: (a)forvaltningsmål, herunder større begrænsninger 10 (b)generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen (c)definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling (d)definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret (e)kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner (f)foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand (g)hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning) (h)vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici (i)alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning. 1.5. Aktiviteten følger bedste skovplantningspraksis som fastlagt i national lovgivning, eller, hvor en sådan bedste skovplantningspraksis ikke er fastlagt i national lovgivning, er i overensstemmelse med et af følgende kriterier: (a)aktiviteten er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 (b)aktiviteten følger de paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov med særligt fokus på bestemmelserne i UNFCCC 11 . 1.6. Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager 12 . 1.7. Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010. 1.8. Med skovplantningsplanen og den efterfølgende skovforvaltningsplan eller et lignende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal. 2. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende: (a)de relevante nationale kompetente myndigheder (b)et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør. For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 3.Gruppevurdering Overholdelsen af DNSH-kriterierne kan kontrolleres: (a)på skovbrugets kildeområdeniveau 13 som defineret i direktiv (EU) 2018/2001 (b)af en gruppe af skovbedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 14 , Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("pic-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed 15 . Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra k) (Skovplantningsplan) og punkt 1.4, litra i) (Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende system), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende: (a)sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper (b)udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive arter. (c)udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at: i)anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande) ii)de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold (d)sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet (e)fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer (f)udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer (g)sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven (h)sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

1.2.Rehabilitering og genopretning af skove, herunder genplantning af skov og naturlig skovfornyelse efter en ekstrem hændelse

Beskrivelse af aktiviteten

Rehabilitering og genopretning af skove som defineret i national lovgivning. Hvis national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, henviser rehabilitering og genopretning til en definition, hvorom der hersker bred enighed i den fagfællebedømte videnskabelige litteratur for specifikke lande, eller en definition i overensstemmelse med FAO's definition af genopretning af skov 16 eller en definition i overensstemmelse med en af de definitioner af økologisk genopretning 17 , der anvendes på skove, eller genopretning af skov 18 i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed. De økonomiske aktiviteter omfatter også skovbrug i overensstemmelse med FAO's definition af "genplantning af skov" 19 og "naturligt regenererende skov" 20 efter en ekstrem hændelse, hvor ekstreme hændelser er defineret i national lovgivning, og er, hvor national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, i overensstemmelse med IPCC's definition af ekstreme vejrforhold 21 , eller efter en naturbrand, hvor "naturbrand" er defineret i national lovgivning, og hvor national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, som defineret i den europæiske ordliste for naturbrande og skovbrande 22 .

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 24 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 25 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 26 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 27 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 28 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet. 5. For at en aktivitet kan betragtes som en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, påviser den økonomiske aktør ved hjælp af en vurdering af nuværende og fremtidige klimarisici, herunder usikkerhed og baseret på solide data, at aktiviteten leverer en teknologi, et produkt, en tjenesteydelse, en information eller en praksis eller fremmer anvendelsen heraf med et af følgende primære mål: (a)at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)at bidrage til andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters tilpasningsindsats.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument 1.1. Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af "skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan" 29 . Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende. 1.2. Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system: (a)forvaltningsmål, herunder større begrænsninger 30 (b)generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen (c)definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling (d)definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret (e)kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner (f)foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand (g)hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning) (h)vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici (i)alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning. 1.3. Skovforvaltningssystemernes bæredygtighed, som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange: (a)skovforvaltningen stemmer overens med den gældende nationale definition af bæredygtig skovforvaltning (b)skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition 31 af "bæredygtig skovforvaltning" og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning 32 (c)det indførte forvaltningssystem er i overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8. 1.4. Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager 33 . 1.5. Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010. 1.6. Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal. 2. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende: (a)de relevante nationale kompetente myndigheder (b)et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør. For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 3.Gruppevurdering Overholdelsen af DNSH-kriterierne kan kontrolleres: (a)på skovbrugets kildeområdeniveau 34 som defineret i direktiv (EU) 2018/2001 (b)af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træprodukter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 35 , Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("pic-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed. Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende: (a)sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper (b)udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter (c)udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at: i)anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande) ii)de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold (d)sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet (e)fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer (f)udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer (g)sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven (h)sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

1.3.Skovforvaltning

Beskrivelse af aktiviteten

Skovforvaltning som defineret i national lovgivning. Hvis national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, vedrører skovforvaltning enhver økonomisk aktivitet, der hidrører fra et system, der gælder for en skov, og som påvirker skovens økologiske, økonomiske eller sociale funktioner. Skovforvaltning forudsætter ingen ændring i arealanvendelsen og finder sted på arealer, der svarer til definitionen af "skov" i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af "skov" 36 .

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 37 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 38 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 39 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 40 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 41 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet. 5. For at en aktivitet kan betragtes som en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, påviser den økonomiske aktør ved hjælp af en vurdering af nuværende og fremtidige klimarisici, herunder usikkerhed og baseret på solide data, at aktiviteten leverer en teknologi, et produkt, en tjenesteydelse, en information eller en praksis eller fremmer anvendelsen heraf med et af følgende primære mål: (a)at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)at bidrage til andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters tilpasningsindsats.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument 1.1. Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan, som omhandlet i FAO's definition af "skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan" 42 . Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende. 1.2. Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system: (a)forvaltningsmål, herunder større begrænsninger 43 (b)generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen (c)definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling (d)definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret (e)kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner (f)foranstaltninger, der er truffet for at fastsætte og bevare skovøkosystemers gode tilstand (g)hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning) (h)vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici (i)alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning. 1.3. Skovforvaltningssystemets bæredygtighed som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange: (a)skovforvaltningen stemmer overens med den gældende nationale definition af bæredygtig skovforvaltning (b)skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition 44 af "bæredygtig skovforvaltning" og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning 45 (c)det indførte forvaltningssystem viser overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8. 1.4. Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager 46 . 1.5. Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010. 1.6. Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende dokument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal. 2. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende: (a)de relevante nationale kompetente myndigheder (b)et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør. For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 3. Gruppevurdering Overholdelsen af DNSH-kriterierne kan kontrolleres: (a)på skovbrugets kildeområdeniveau 47 som defineret i direktiv (EU) 2018/2001 (b)af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træprodukter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerede brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 48 , Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("pic-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed 49 . Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende: (a)sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper (b)udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter (c)udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at: i)anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande) ii)de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold (d)sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet (e)fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer (f)udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer (g)sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven (h)sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

1.4.Skovbevarelse

Beskrivelse af aktiviteten

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 51 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 52 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 53 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 54 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 55 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet. 5. For at en aktivitet kan betragtes som en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, påviser den økonomiske aktør ved hjælp af en vurdering af nuværende og fremtidige klimarisici, herunder usikkerhed og baseret på solide data, at aktiviteten leverer en teknologi, et produkt, en tjenesteydelse, en information eller en praksis eller fremmer anvendelsen heraf med et af følgende primære mål: (a)at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici eller (b)at bidrage til andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters tilpasningsindsats.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument 1.1. Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan, som omhandlet i FAO's definition af "skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan" 56 . Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende. 1.2. Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system: (a)forvaltningsmål, herunder større begrænsninger (b)generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen (c)definition af skovnaturtypens kontekst, de vigtigste træsorter og de påtænkte og deres udbredelse og fordeling i overensstemmelse med det lokale skovøkosystem (d)definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret (e)kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner (f)foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand (g)hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning) (h)vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici (i)alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning. 1.3. Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument: (a)indeholder et primært fastsat forvaltningsmål 57 , som består i beskyttelse af jord og vand 58 , bevarelse af biodiversitet 59 eller sociale tjenester 60 baseret på FAO's definitioner (b)fremmer biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer (c)omfatter en analyse af: i)virkninger og pres på bevaring af levesteder og tilknyttede levesteders mangfoldighed ii)betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden iii)andre aktiviteter, der har indvirkning på bevaringsmålsætningerne, som f.eks. jagt og fiskeri, landbrugs-, græsnings- og skovbrugsaktiviteter, industri-, minedrifts- og handelsaktiviteter. 1.4. Skovforvaltningssystemets bæredygtighed som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange: (a)skovforvaltningen stemmer overens med den nationale definition af bæredygtig skovforvaltning, hvis en sådan findes (b)skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition 61 af "bæredygtig skovforvaltning" og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning 62 (c)det indførte forvaltningssystem udviser overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8. 1.5. Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager 63 . 1.6. Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010.1.7. Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal. 2. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende: (a)de relevante nationale kompetente myndigheder (b)et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør. For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 3. Gruppevurdering Overholdelsen af DNSH-kriterierne kan kontrolleres: (a)på skovbrugets kildeområdeniveau 64 som defineret i direktiv (EU) 2018/2001 (b)af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træprodukter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der anvendes ikke pesticider eller gødning i forbindelse med aktiviteten. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 65 , Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("pic-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed 66 . Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende: (a)sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper (b)udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter (c)udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at: i)anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande) ii)de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold (d)sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet (e)fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer (f)udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer (g)sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven (h)sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

2.Miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter

2.1.Genopretning af vådområder

Beskrivelse af aktiviteten

Genopretning af vådområder henviser til økonomiske aktiviteter, der fremmer en tilbagevenden til de oprindelige forhold for vådområder, og økonomiske aktiviteter, der forbedrer vådområdernes funktioner uden nødvendigvis at fremme en tilbagevenden til forholdene før forstyrrelse, idet der med "vådområder" menes arealer, der svarer til den internationale definition af "vådområder" 67 eller "tørveområder" 68 som fastsat i Ramsarkonventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (Ramsarkonventionen) 69 . Det pågældende areal svarer til Unionens definition af "vådområder" som fastsat i Kommissionens meddelelse om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder 70 .

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 71 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 72 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 73 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 74 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 75 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet. 5. For at en aktivitet kan betragtes som en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, påviser den økonomiske aktør ved hjælp af en vurdering af nuværende og fremtidige klimarisici, herunder usikkerhed og baseret på solide data, at aktiviteten leverer en teknologi, et produkt, en tjenesteydelse, en information eller en praksis eller fremmer anvendelsen heraf med et af følgende primære mål: (a)at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)at bidrage til andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters tilpasningsindsats.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	1. Genopretningsplan 1.1. Arealet er omfattet af en genopretningsplan, som er i overensstemmelse med Ramsarkonventionens principper og retningslinjer for genopretning af vådområder, indtil arealet er klassificeret som vådområde og er omfattet af en forvaltningsplan for vådområder, der er i overensstemmelse med Ramsarkonventionens retningslinjer for forvaltningsplanlægning for Ramsarområder og andre vådområder. For tørveområder følger genopretningsplanen henstillingerne i de relevante resolutioner fra Ramsarkonventionen, herunder resolution XIII/13. 1.2. Genopretningsplanen omfatter nøje hensyntagen til lokale hydrologiske og pedologiske forhold, herunder dynamikken i jordens mætning og ændringen af aerobe og anaerobe forhold. 1.3. Alle vådområdeforvaltningsrelevante DNSH-kriterier er behandlet i genopretningsplanen. 1.4. Med genopretningsplanen fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal. 2. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og med DNSH-kriterierne af en af følgende: (a)de relevante nationale kompetente myndigheder (b)et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør. For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. Gruppevurdering Overholdelsen af DNSH-kriterierne kan kontrolleres på niveau for en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Udvinding af tørv minimeres.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Brugen af pesticider minimeres og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 76 , Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("pic-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed 77 . Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. Den plan, der er omhandlet i punkt 1 (Genopretningsplan) i dette afsnit, omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende: (a)sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper (b)udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive arter.

3.Fremstilling

3.1.Fremstilling af vedvarende energiteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af vedvarende energiteknologier, hvor vedvarende energi er som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 78 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 79 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 80 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 81 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 82 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: (a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter (b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne (c)affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen (d)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.2.Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint, hvor den brint, til produktion af hvilken udstyret er fremstillet, opfylder kravet om besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % [resulterende i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, der er lavere end 3 tCO2e/TH2] og på 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til en værdi for det fossile brændstof, der sammenlignes med, på 94 g CO2e/MJ i analogi til tilgangen i artikel 25, stk. 2, i og bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 83 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 84 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 85 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 86 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 87 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: (a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter (b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne (c)affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen (d)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.3.Fremstilling af lavemissionsteknologier til transport

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling, reparation, vedligeholdelse, retrofitting 88 , anvendelse til nye formål og opgradering af lavemissionskøretøjer, rullende lavemissionsmateriel og -fartøjer, hvor teknologien er en af følgende:

a)tog, personvogne og vogne med ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

b)tog, personvogne og vogne, der ikke har nogen direkte CO2-emissioner fra udstødning, når de kører på et spor med den nødvendige infrastruktur, og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel)

c)transportmidler til personbefordring i byer, forstæder og på veje, hvor køretøjernes direkte CO2-emissioner (fra udstødning) er nul

d)indtil den 31. december 2025 køretøjer i klasse M2 og M3 89 , som har en karrosseritype klassificeret som "CA" (enkeltdækkerkøretøj), "CB" (dobbeltdækkerkøretøj), "CC" (enkeltdækkerledbus) eller "CD" (dobbeltdækkerledbus) 90 og er i overensstemmelse med den seneste EURO VI-standard, dvs. både med kravene i forordning (EF) nr. 595/2009 og, fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne af nævnte forordning, i ændringsretsakterne, selv inden de finder anvendelse, og med de seneste trin i EURO VI-standarden som fastsat i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til forordning (EU) nr. 582/2011, hvor bestemmelserne vedrørende dette trin er trådt i kraft, men endnu ikke finder anvendelse for denne type køretøj 91 . Hvis en sådan standard ikke foreligger, er køretøjernes direkte CO2-emissioner nul

e)personlige mobilitetsanordninger med en fremdrift, der stammer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet

f)køretøjer i klasse M1 og N1 klassificeret som lette køretøjer 92 med:

i)indtil den 31. december 2025: specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631, lavere end 50 g CO2 pr. km (lette lav- og nulemissionskøretøjer)

ii)fra den 1. januar 2026: specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631 er nul

g)køretøjer i klasse L 93 med CO2-emissioner fra udstødning svarende til 0 g CO2e pr. km beregnet i overensstemmelse med emissionsprøvningen i forordning (EU) nr. 168/2013

h)køretøjer i klasse N2 og N3 og N1, der er klassificeret som tunge køretøjer, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer med en teknisk tilladt totalmasse på højst 7,5 ton, som er "tunge nulemissionskøretøjer" som defineret i forordning (EU) 2019/1242

i)køretøjer i klasse N2 og N3, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, med en teknisk tilladt totalmasse på over 7,5 ton, som er "tunge nulemissionskøretøjer" som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242 eller "tunge lavemissionskøretøjer" som defineret i artikel 3, nr. 12), i nævnte forordning

j)fartøjer til personbefordring ad indre vandveje, som:

i)ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

ii)indtil den 31. december 2025 er hybridfartøjer eller dobbeltbrændstoffartøjer, der anvender mindst 50 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til normal drift

k)fartøjer til transport af gods ad indre vandveje, som ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, og som:

i)ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

ii)indtil den 31. december 2025 har direkte CO2-emissioner (fra udstødning) pr. tonkilometer (gCO2/tkm) beregnet (eller estimeret, hvis der er tale om nye fartøjer) ved hjælp af energieffektivitetsindikatoren 94 , der er 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner, der er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242

l)sø- og kystfragtskibe til transport ad vandveje, skibe til havneoperationer og hjælpevirksomhed, som ikke er dedikeret til transport af fossile brændstoffer, og som:

i)ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

ii)indtil den 31. december 2025 er hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer, der får mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne

iii)indtil den 31. december 2025, og kun hvis det kan dokumenteres, at fartøjerne udelukkende anvendes til levering af kyst- og nærsøstjenester, der er beregnet til at muliggøre overflytning af gods fra landevejstransport til søtransport, har direkte CO2-emissioner (fra udstødning) beregnet ved hjælp af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) designindeks for energieffektivitet (EEDI) 95 , som er 50 % lavere end den gennemsnitlige CO2-emissionsreferenceværdi, der er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242

iv)indtil den 31. december 2025 har en EEDI-værdi, som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022 96 , hvis fartøjerne er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder 97

m)fartøjer sø- og kysttransport af passagerer, som ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, og som:

i)ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

ii)indtil den 31. december 2025 får hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne

iii)indtil den 31. december 2025 har en EEDI-værdi, som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022, hvis fartøjerne er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder 98 .

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 99 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 100 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 101 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 102 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 103 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: (a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter (b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne (c)affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen (d)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Hvis det er relevant, indeholder køretøjerne ikke bly, kviksølv, hexavalent chrom og cadmium i overensstemmelse med direktiv 2000/53/EF.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.4.Fremstilling af batterier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af genopladelige batterier, batterienheder og akkumulatorer til transport, stationær energilagring eller energilagring uden for nettet og andre industrielle anvendelser og fremstilling af de respektive komponenter (aktive materialer til batterier, battericeller, indkapslinger og elektroniske komponenter), som medfører betydelige reduktioner af drivhusgasemissionerne inden for transport, stationær energilagring og energilagring uden for nettet og andre industrielle anvendelser.

Genanvendelse af udtjente batterier.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til C27.2 og E38.3.2 I NACE i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 104 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 105 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 106 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 107 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 108 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	For fremstilling af nye batterier, komponenter og materialer foretages der i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: (a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter (b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne (c)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus. Genanvendelsesprocesser opfylder betingelserne i artikel 12 i direktiv 2006/66/EF og i del B i bilag III til nævnte direktiv, herunder anvendelse af den seneste relevante bedste tilgængelige teknik, opnåelse af de effektivitetsgevinster, der er specificeret for blysyrebatterier, nikkelcadmiumbatterier og andre kemikalier. Disse processer sikrer genanvendelse af metalindholdet i så høj grad, som det er teknisk muligt, samtidig med at uforholdsmæssigt store omkostninger undgås. Hvor det er relevant, opfylder anlæg, hvor der udføres genanvendelsesprocesser, kravene i direktiv 2010/75/EU.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Batterier overholder de gældende bæredygtighedsregler for markedsføring af batterier i Unionen, bl.a. begrænsninger for anvendelsen af farlige stoffer i batterier, herunder forordning (EF) nr. 1907/2006 og direktiv 2006/66/EF.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.5.Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af et eller flere af følgende energieffektivitetsudstyrsprodukter og deres nøglekomponenter 109 til bygninger:

(a)vinduer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 1,0 W/m2K

(b)døre med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 1,2 W/m2K

(c)ydre vægsystemer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 0,5 W/m2K

(d)tagsystemer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 0,3 W/m2K

(e)isoleringsprodukter med en lambda-værdi på højst 0,06 W/mK

(f)husholdningsapparater, der falder ind under de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

(g)lyskilder, der er vurderet i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

(h)rumopvarmning og varmtvandssystemer til husholdningsbrug, der er klassificeret i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

(i)køle- og ventilationsanlæg, der falder ind under de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

(j)bevægelses- eller lyssensorer til belysningsanlæg

(k)varmepumper, der opfylder de tekniske screeningskriterier i afsnit 4.16 i dette bilag

(l)facade- og tagelementer med solafskærmning eller solstyring, herunder dem, der giver mulighed for dyrkning af vegetation

(m)energieffektive bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer til beboelsesejendomme og erhvervsbygninger

(n)zoneopdelte termostater og anordninger til intelligent overvågning af de vigtigste el- eller varmebelastninger i bygninger og sensorudstyr

(o)produkter til varmemåling og termostatstyring til individuelle boliger tilsluttet fjernvarmesystemer, til individuelle lejligheder tilsluttet centralvarmeanlæg, der betjener en hel bygning, og til centralvarmeanlæg

(p)fjernvarmevekslere og understationer, der overholder distributionsaktiviteten for fjernvarme/-køling, jf. afsnit 4.15 i dette bilag

(q)produkter til intelligent overvågning og regulering af varmesystemer og sensorudstyr.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C16.23, C23.11, C23.20, C23.31, C23.32, C23.43, C.23.61, C25.11, C25.12, C25.21, C25.29, C25.93, C27.31, C27.32, C27.33, C27.40, C27.51, C28.11, C28.12, C28.13 og C28.14, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 110 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 111 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 112 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 113 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 114 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: (a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter (b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne (c)affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen (d)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.6.Fremstilling af andre lavemissionsteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af teknologier, der sigter mod betydelige reduktioner af drivhusgasemissioner i andre sektorer af økonomien, hvor disse teknologier ikke er omfattet af afsnit 3.1-3.5 i dette bilag, og hvor disse teknologier viser betydelige besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner sammenlignet med den/det bedste alternative teknologi/produkt/løsning, der findes på markedet, beregnet ved hjælp af Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller ISO 14067:2018 115 eller ISO 14064-1:2018 116 , og hvor kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C22, C25, C26, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 117 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 118 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 119 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 120 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 121 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter: (a)genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter (b)produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne (c)affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen (d)oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.7.Fremstilling af cement

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af cementklinker, cement eller alternativt bindemiddel.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 122 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 123 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 124 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 125 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 126 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Drivhusgasemissioner 127 fra cementproduktionsprocesserne er: (a)for grå cementklinker, lavere end 0,816 128 tCO2e pr. ton grå cementklinker (b)for cement fra grå klinker eller alternative hydrauliske bindemidler, lavere end 0,530 129 tCO2e pr. ton fremstillet cement eller alternativt bindemiddel.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid 130 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger 131 . Til fremstilling af cement, hvor der anvendes farligt affald som alternativt brændsel, er der truffet foranstaltninger til at sikre sikker håndtering af affald.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.8.Fremstilling af aluminium

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af aluminium ved hjælp af primær aluminiumoxidproces (bauxit) eller sekundær genanvendelse af aluminium.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 132 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 133 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 134 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 135 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 136 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ved aktiviteten fremstilles et af følgende: (a)primæraluminium, hvor den økonomiske aktivitet opfylder to af følgende kriterier indtil 2025 og alle følgende kriterier 137 efter 2025: i)drivhusgasemissionerne overstiger ikke 1,604 138 tCO2 pr. ton fremstillet aluminium 139 ii)de indirekte drivhusgasemissioner overstiger ikke 270 g CO2e/kWh iii)elforbruget i fremstillingsprocessen overstiger ikke 15,5 MWh/t Al (b)sekundær aluminium.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for industrier for ikkejernholdige metaller 140 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.9.Fremstilling af jern og stål

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af jern og stål.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C24.10, C24.20, C24.31, C24.32, C24.33, C24.34, C24.51 og C24.52, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 141 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 142 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 143 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 144 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 145 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ved aktiviteten fremstilles et af følgende: (a)jern og stål, hvor drivhusgasemissionerne 146 reduceret med den mængde emissioner, der er afsat til produktion af spildgasser i overensstemmelse med punkt 10.1.5, litra a), i bilag VII til forordning (EU) 2019/331, ikke overstiger følgende værdier, der anvendes på de forskellige trin i fremstillingsprocessen: i)varmt metal = 1,443 147 tCO2e/t produkt ii)sintret malm = 0,242 148 tCO2e/t produkt iii)koks (undtagen brunkulskoks) = 0,237 149 tCO2e/t produkt iv)støbejern = 0,390 150 tCO2e/t produkt v)højlegeret stål fra lysbueovn = 0,360 151 tCO2e/t produkt vi)kulstofstål fra lysbueovn = 0,276 152 tCO2e/t produkt. (b)stål i lysbueovne, der producerer kulstofstål fra lysbueovn eller højlegeret stål fra lysbueovn, som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331, og hvor det tilførte stålskrot i forhold til produktoutputtet er: i)mindst 70 % for fremstilling af højlegeret stål ii)mindst 90 % for fremstilling af kulstofstål.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for jern- og stålproduktion 153 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.10.Fremstilling af brint

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af brint og brintbaserede syntetiske brændstoffer.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 154 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 155 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 156 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 157 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 158 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Aktiviteten opfylder kravet om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 70 % i forhold til en værdi for det fossile brændstof, der sammenlignes med, på 94 g CO2e/MJ som fastsat i artikel 25, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 159 og i bilag V til nævnte direktiv. Besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner beregnes ved hjælp af den metode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 160 eller ISO 14064-1:2018 161 . Kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001, hvor det er relevant, eller af en uafhængig tredjepart.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder: (a)BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for produktion af alkalisk chlorid 162 og BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 163 (b)BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner vedrørende raffinering af mineralolie og gas 164 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.11.Fremstilling af carbon black

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af carbon black.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 165 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 166 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 167 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 168 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 169 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Drivhusgasemissioner 170 fra carbon black-produktionsprocesserne er lavere end 1,615 171 tCO2e pr. ton produkt.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder: (a)referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) "Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre" 172 (b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 173 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.12.Fremstilling af soda

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af dinatriumcarbonat (soda, natriumcarbonat, kulsyredinatriumsalt).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 174 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 175 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 176 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 177 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 178 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Drivhusgasemissioner 179 fra sodaproduktionsprocesserne er lavere end 0,866 180 tCO2e pr. ton produkt.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder: (a)referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) "Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre" 181 (b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 182 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.13.Fremstilling af chlor

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af chlor.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 183 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 184 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 185 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 186 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 187 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Elforbruget til elektrolyse og chlorbehandling er lig med eller mindre end 2,45 MWh pr. ton chlor. De direkte drivhusgasemissioner fra den elektricitet, der anvendes til chlorproduktion, er lig med eller lavere end 270 g CO2e/kWh.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder: (a)BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner vedrørende produktion efter chlor-alkali-processen 188 (b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 189 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

3.14.Fremstilling af organiske basiskemikalier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af:

a)værdifulde kemikalier (HVC):

i)acetylen

ii)ethylen

iii)propylen

iv)butadien.

b)Aromater:

i)blandede alkylbenzener og blandede alkylnaftalener (undtagen varer henhørende under HS 2707 eller 2902)

ii)cyclohexan

iii)benzen

iv)toluen

v)o-Xylen

vi)p-Xylen

vii)m-Xylen og blandinger af xylenisomerer

viii)ethylbenzen

ix)cumen

x)biphenyl, terphenyler, vinyltoluener, andre cykliske carbonhydrider undtagen cycloalkaner, -alkener, -terpener, benzener, toluen, xylener, styren, ehylbenzen, cumen, naftalen, anthracen

xi)benzol (benzen), toluol (toluen), xylol (xylener)

xii)naftalen og andre aromatiske carbonhydridblandinger (undtagen benzol, toluol og xylol).

c)vinylchlorid

d)styren

e)ethylenoxid

f)monoethylenglycol

g)adipinsyre.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 190 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 191 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 192 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 193 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 194 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Drivhusgasemissioner 195 fra produktionsprocesserne for organiske kemikalier er lavere end: (a)for HVC: [0,851 196 ] tCO2e/t HVC (b)for aromater: 0,0300 197 tCO2e/t kompleks vejet throughput (c)for vinylchlorid: 0,268 198 tCO2e/t vinylchlorid (d)for styren: 0,564 199 tCO2e/t styren (e)for ethylenoxid/ethylenglycoler: 0,489 200 tCO2e/t ethylenoxid/-glycol (f)for adipinsyre: 0,76 201 tCO2e/t adipinsyre. Hvis de organiske kemikalier, der er omfattet af anvendelsesområdet, helt eller delvis fremstilles af vedvarende råmaterialer, er vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det fremstillede kemikalie, der er fremstillet helt eller delvist fra vedvarende råmaterialer, lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det tilsvarende kemikalie fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder: (a)BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion 202 (b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 203 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.15.Fremstilling af vandfri ammoniak

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af vandfri ammoniak.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 204 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 205 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 206 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 207 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 208 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier: (a)drivhusgasemissioner 209 fra fremstillingen af vandfri ammoniak er lavere end 1,948 210 tCO2e pr. ton vandfri ammoniak (b)ammoniak genvindes fra spildevand.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder: (a)referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer 211 (b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 212 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.16.Fremstilling af salpetersyre

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af salpetersyre.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 213 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 214 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 215 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 216 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 217 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Drivhusgasemissioner 218 fra fremstilling af salpetersyre er lavere end 0,184 219 tCO2e pr. ton salpetersyre.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder: (a)referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer 220 (b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 221 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.17.Fremstilling af plast i ubearbejdet form

Beskrivelse af aktiviteten

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 222 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 223 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 224 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 225 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 226 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Plast i primær form er et af følgende: (a)fuldt ud fremstillet ved mekanisk genanvendelse af plastaffald (b)hvis mekanisk genanvendelse ikke er mulig, fuldt ud fremstillet ved kemisk genanvendelse af plastaffald, hvis vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den fremstillede plast, eksklusive eventuelle beregnede kreditter fra produktionen af brændstoffer, er lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den tilsvarende plast i primær form fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 227 eller ISO 14064-1:2018 228 . Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. (c)helt eller delvis er afledt af vedvarende råmaterialer 229 , hvis vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra den fremstillede plast i primær form, der helt eller delvis er fremstillet af vedvarende råmaterialer, er lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den tilsvarende plast i primær form fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder: (a)referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af polymerer 230 (b)konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor 231 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.Energi

4.1.Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af solcelleteknologi.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 232 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 233 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 234 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 235 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 236 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.2.Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP)

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 237 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 238 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 239 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 240 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 241 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.3.Elproduktion fra vindkraft

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra vindkraft.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 242 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 243 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 244 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 245 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 246 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	I tilfælde af opførelse af havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag 247 . For så vidt angår havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) og 6 (havbundens integritet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer.

4.4.Elproduktion fra havenergiteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra havenergi.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 248 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 249 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 250 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 251 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 252 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.

4.5.Elproduktion fra vandkraft

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra vandkraft.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 253 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 254 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 255 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 256 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 257 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	1. Aktiviteten er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2000/60/EF, navnlig alle kravene i direktivets artikel 4. 2. For driften af eksisterende vandkraftværker, herunder renoveringsaktiviteter for at øge potentialet for vedvarende energi eller energilagring, opfylder aktiviteten følgende kriterier: 2.1. I overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, særlig artikel 4 og 11 i nævnte direktiv, er alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger blevet gennemført for at mindske de skadelige virkninger på vand samt på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand. 2.2. Foranstaltningerne omfatter, hvor det er relevant og afhængigt af de økosystemer, der forekommer naturligt i de berørte vandområder: (a)foranstaltninger til at sikre fisks vandring nedstrøms og opstrøms (som f.eks. fiskevenlige turbiner, strukturer til at lede fisk på vej, avancerede fuldt funktionsdygtige fiskepassager, foranstaltninger til at standse eller minimere drift og udledninger under vandring eller gydning) (b)foranstaltninger til at sikre et minimum af økologisk gennemstrømning (herunder afbødning af hurtige, kortvarige variationer i gennemstrømning eller hydrologisk spidsbelastning) og sedimenttransport (c)foranstaltninger til beskyttelse eller forbedring af levesteder. 2.3. Effektiviteten af disse foranstaltninger overvåges i forbindelse med den godkendelse eller tilladelse, hvori der fastsættes betingelserne for at opnå god tilstand eller godt potentiale for det berørte vandområde. 3. Ved opførelse af nye vandkraftværker opfylder aktiviteten følgende kriterier: 3.1. I overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, særlig denne artikels stk. 7, gennemføres der forud for opførelsen en konsekvensanalyse af projektet for at vurdere alle dets potentielle virkninger på tilstanden for vandområder inden for samme vandløbsopland og på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand, idet der navnlig tages hensyn til vandringskorridorer, frit flydende floder eller økosystemer tæt på uforstyrrede forhold. Analysen er baseret på nye, omfattende og nøjagtige data, herunder overvågningsdata om biologiske kvalitetselementer, der er særligt følsomme over for hydromorfologiske forandringer, og på vandområdets forventede tilstand som følge af de nye aktiviteter sammenlignet med dets nuværende tilstand. Den indeholder navnlig en vurdering af de kumulerede virkninger af dette nye projekt med anden eksisterende eller planlagt infrastruktur i vandløbsoplandet. 3.2. På grundlag af denne konsekvensanalyse er det blevet fastslået, at anlægget som følge af dets udformning og placering samt afbødende foranstaltninger er indrettet således, at det opfylder et af følgende krav: a) anlægget medfører ikke nogen forringelse af og hindrer heller ikke opnåelsen af god tilstand eller godt potentiale i det specifikke vandområde, det vedrører b) hvis anlægget risikerer at forringe eller hindre opnåelsen af god tilstand/godt potentiale for det specifikke vandområde, det vedrører, er en sådan forringelse ikke betydelig, og den er begrundet i en detaljeret cost-benefit-analyse, der viser begge af følgende: i)hensynet til væsentlige samfundsinteresser eller det forhold, at de forventede fordele ved det planlagte vandkraftværk opvejer de omkostninger ved at forringe vandets tilstand, som tilfalder miljøet og samfundet ii)det forhold, at de væsentlige samfundsinteresser eller de forventede fordele ved anlægget på grund af tekniske muligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kan opnås med alternative midler, der ville føre til et bedre miljøresultat (f.eks. renovering af eksisterende vandkraftværker eller anvendelse af teknologier, der ikke forstyrrer vandløbets kontinuitet). 3.3. Alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger gennemføres for at mindske de skadelige virkninger på vand samt på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand. Afbødende foranstaltningerne omfatter, hvor det er relevant og afhængigt af de økosystemer, der forekommer naturligt i de berørte vandområder: (a)foranstaltninger til at sikre fisks vandring nedstrøms og opstrøms (som f.eks. fiskevenlige turbiner, strukturer til at lede fisk på vej, avancerede fuldt funktionsdygtige fiskepassager, foranstaltninger til at standse eller minimere drift og udledninger under vandring eller gydning) (b)foranstaltninger til at sikre et minimum af økologisk gennemstrømning (herunder afbødning af hurtige, kortvarige variationer i gennemstrømning eller hydrologisk spidsbelastning) og sedimenttransport (c)foranstaltninger til beskyttelse eller forbedring af levesteder. Effektiviteten af disse foranstaltninger overvåges i forbindelse med den godkendelse eller tilladelse, hvori der fastsættes betingelserne for at opnå god tilstand eller godt potentiale for det berørte vandområde. 3.4. Anlægget hindrer ikke permanent opnåelsen af god tilstand/godt potentiale i nogen af vandområderne i det samme vandområdedistrikt. 3.5. Ud over ovennævnte afbødende foranstaltninger, og hvor det er relevant, gennemføres kompensationsforanstaltninger for at sikre, at projektet ikke øger fragmenteringen af vandområder i samme vandområdedistrikt. Dette opnås ved at genoprette kontinuiteten i det samme vandområdedistrikt i et omfang, hvorved der kompenseres for den afbrydelse af kontinuiteten, som det planlagte vandkraftværk kan forårsage. Kompensationen begynder, inden projektet gennemføres.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag 258 .

4.6.Elproduktion fra geotermisk energi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra geotermisk energi.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 259 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 260 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 261 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 262 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 263 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og direktiv 2008/50/EF.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.7.Elproduktion fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 264 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 265 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 266 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 267 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 268 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg 269 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.8.Elproduktion fra bioenergi

Beskrivelse af aktiviteten

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 270 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 271 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 272 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 273 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 274 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Modvirkning af klimaændringer	Aktiviteten opfylder de krav vedrørende bæredygtighed, besparelser af drivhusgasemissioner og effektivitet, der er fastsat i artikel 29 i direktiv 2018/2001.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 275 , ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg 276 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, gennemføres der foranstaltninger for at nedbringe emissionsniveauerne under hensyntagen til resultaterne af den informationsudveksling 277 , som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 278 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.9.Transmission og distribution af elektricitet

Beskrivelse af aktiviteten

Oprettelse og drift af transmissionssystemer, der transporterer elektricitet på det sammenkoblede system for meget høj spænding og højspænding.

Oprettelse og drift af distributionssystemer, der transporterer elektricitet via høj-, mellem- og lavspændingsdistributionssystemer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.12 og D35.13, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 279 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 280 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 281 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 282 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 283 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Infrastrukturen anvendes ikke til at skabe en direkte forbindelse eller udvide en eksisterende direkte forbindelse til et kraftværk, hvor de direkte drivhusgasemissioner overstiger 270 g CO2e/kWh.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug eller genanvendelse ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Overjordiske højspændingsledninger: (a)for så vidt angår aktiviteter på byggepladser, følger aktiviteterne principperne i Den Internationale Finansieringsinstitutions (IFC's) generelle retningslinjer for miljø, sundhed og sikkerhed 284 . (b)aktiviteterne overholder gældende normer og bestemmelser om begrænsning af virkningerne af elektromagnetisk stråling for menneskers sundhed, herunder for aktiviteter, der udføres i Unionen, Rådets henstilling om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) 285 og for aktiviteter, der udføres i tredjelande, retningslinjerne fra 1998 fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikkeioniserende Stråling (ICNIRP) 286 . Der anvendes ikke polychlorerede biphenyler ved aktiviteten.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag 287 .

4.10.Lagring af elektricitet

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der lagrer elektricitet og returnerer den på et senere tidspunkt i form af elektricitet. Aktiviteten omfatter pumpekraftoplagret vandkraft.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 288 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 289 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 290 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 291 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 292 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	For så vidt angår pumpekraftoplagret vandkraft, der ikke er forbundet med et flodområde, opfylder aktiviteten kriterierne i tillæg B til dette bilag. For så vidt angår pumpekraftoplagret vandkraft, der er forbundet med et flodområde, opfylder aktiviteten DNSH-kriterierne for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, jf. afsnit 4.5 (Elproduktion fra vandkraft).
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug eller genanvendelse ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.11.Lagring af termisk energi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der lagrer termisk energi og returnerer den på et senere tidspunkt i form af termisk energi eller andre energivektorer.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 293 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 294 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 295 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 296 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 297 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	For varmeenergilagring i et grundvandsmagasin er aktiviteten i overensstemmelse med det kriterium, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.12.Lagring af brint

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der lagrer brint og returnerer den på et senere tidspunkt.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 298 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 299 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 300 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 301 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 302 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	I tilfælde af oplagring på over fem ton er aktiviteten i overensstemmelse med direktiv 2012/18/EU.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.13.Fremstilling af biogas og biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af biogas eller biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 303 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 304 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 305 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 306 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 307 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Aktiviteten opfylder de krav vedrørende bæredygtighed, besparelser af drivhusgasemissioner og effektivitet, der er fastsat i artikel 29 i direktiv 2018/2001.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Til biogasproduktion anvendes et gastæt dække på fermentatlagret. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 308 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 for fermentat eller CMC 3 for kompost, alt efter hvad der er relevant, i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.14.Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoffattige gasser

Beskrivelse af aktiviteten

Omdannelse, omlægning eller modificering af gasnet til transmission og distribution af vedvarende og kulstoffattige gasser.

Anlæg eller drift af transmissions- og distributionsrørledninger til transport af brint og andre kulstoffattige gasser.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.21, F42.21 og H49.50, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 309 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 310 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 311 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 312 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 313 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Anvendelsen til nye formål øger ikke gastransmissions- og -distributionskapaciteten. Anvendelsen til nye formål forlænger ikke nettenes levetid ud over deres projekterede levetid før retrofitting, medmindre nettet anvendes til brint eller andre kulstoffattige gasser.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ventilatorer, kompressorer, pumper og andet anvendt udstyr, som er omfattet af direktiv 2009/125/EF, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket og overholder gennemførelsesforordningerne i henhold til nævnte direktiv og udgør den bedste tilgængelige teknologi.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.15.Distribution af fjernvarme/-køling

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, renovering og drift af rørledninger og tilhørende infrastruktur til distribution af opvarmning og køling, der ender ved understationen eller varmeveksleren.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 314 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 315 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 316 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 317 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 318 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ventilatorer, kompressorer, pumper og andet anvendt udstyr, som er omfattet af direktiv 2009/125/EF, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket og opfylder ellers gennemførelsesforordningerne i henhold til nævnte direktiv og udgør den bedste tilgængelige teknologi.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.16.Installation og drift af elektriske varmepumper

Beskrivelse af aktiviteten

Installation og drift af elektriske varmepumper.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.30 og F43.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 319 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 320 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 321 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 322 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 323 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For luft-luft-varmepumper med en nominel kapacitet på 12 kW eller derunder ligger indendørs og udendørs lydeffektniveauer under den tærskel, der er fastsat i forordning (EU) nr. 206/2012.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

4.17.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra solenergi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af et anlæg, der kraftvarmeproducerer elektricitet og varme/køling fra solenergi.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og D35.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 324 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 325 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 326 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 327 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 328 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.18.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der kraftvarmeproducerer varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 329 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 330 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 331 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 332 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 333 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.19.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 334 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 335 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 336 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 337 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 338 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg 339 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.20.Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra bioenergi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af installationer, der udelukkende anvendes til kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler, bortset fra kraftvarmeproduktion fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.19 i dette bilag).

Tekniske screeningskriterier

1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 340 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 341 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 342 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 343 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 344 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Aktiviteten opfylder de krav vedrørende bæredygtighed, besparelser af drivhusgasemissioner og effektivitet, der er fastsat i artikel 29 i direktiv 2018/2001.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg 345 , samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, tages der hensyn til resultaterne af informationsudvekslingen 346 , som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 347 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.21.Produktion af varme/køling fra termisk solvarme

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der producerer varme/køling fra termisk solvarmeteknologi.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 348 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 349 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 350 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 351 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 352 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.22.Produktion af varme/køling fra geotermisk energi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af et anlæg, der producerer varme/køling fra geotermisk energi.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 353 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 354 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 355 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 356 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 357 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.23.Produktion af varme/køling fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 358 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 359 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 360 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 361 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 362 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg 363 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.24.Produktion af varme/køling fra bioenergi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der udelukkende producerer varme/køling fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler, bortset fra produktion af varme/køling fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.23 i dette bilag).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 364 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 365 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 366 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 367 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 368 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Aktiviteten opfylder de krav vedrørende bæredygtighed, besparelser af drivhusgasemissioner og effektivitet, der er fastsat i artikel 29 i direktiv 2018/2001.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg 369 , samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, tages der hensyn til resultaterne af informationsudvekslingen 370 , som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 371 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.25.Produktion af varme/køling ved hjælp af spildvarme

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg, der producerer varme/køling ved hjælp af spildvarme.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 372 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 373 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 374 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 375 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 376 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Pumper og den type udstyr, der anvendes, og som er omfattet af miljøvenligt design og energimærkning, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket i forordning (EU) 2017/1369 og gennemførelsesforordningerne i henhold til direktiv 2009/125/EF og udgør den bedste tilgængelige teknologi.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

5.1.Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 377 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 378 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 379 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 380 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 381 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.2.Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer

Beskrivelse af aktiviteten

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 382 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 383 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 384 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 385 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 386 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.3.Opførelse, udvidelse og drift af opsamling og rensning af spildevand

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse og drift af centrale spildevandssystemer, herunder opsamling (kloaknet) og rensning.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 387 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 388 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 389 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 390 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 391 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Der er foretaget en vurdering af de direkte drivhusgasemissioner fra det centrale spildevandssystem, herunder opsamling (kloaknet) og behandling 392 . Resultaterne offentliggøres på anmodning af investorer og kunder.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Hvis spildevandet renses til et niveau, der er egnet til genbrug i kunstvanding i landbruget, er de påkrævede risikostyringstiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger blevet fastlagt og gennemført 393 .
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i direktiv 91/271/EØF eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter. Der er gennemført passende foranstaltninger for at undgå og afbøde for store overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning. Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med direktiv 86/278/EØF eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.4.Fornyelse af opsamling og rensning af spildevand

Beskrivelse af aktiviteten

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 394 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 395 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 396 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 397 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 398 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Der er foretaget en vurdering af de direkte drivhusgasemissioner fra det centrale spildevandssystem, herunder opsamling (kloaknet) og behandling 399 . Resultaterne offentliggøres på anmodning af investorer og kunder.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Hvis spildevandet renses til et niveau, der er egnet til genbrug i kunstvanding i landbruget, er de påkrævede risikostyringstiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger blevet fastlagt og gennemført 400 .
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i direktiv 91/271/EØF eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter. Der er gennemført passende foranstaltninger for at undgå og afbøde for store overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning. Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med direktiv 86/278/EØF eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.5.Indsamling og transport af ikkefarligt affald i kildesorterede fraktioner

Beskrivelse af aktiviteten

Særskilt indsamling og transport af ikkefarligt affald i enkelte eller blandede fraktioner 401 med henblik på forberedelse til genbrug eller genanvendelse.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 402 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 403 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 404 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 405 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 406 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Særskilt indsamlede affaldsfraktioner blandes ikke på affaldsoplagrings- og omlæsningsanlæg med andet affald eller andre materialer med andre egenskaber.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

5.6.Anaerob nedbrydning af spildevandsslam

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg til rensning af spildevandsslam ved anaerob nedbrydning med deraf følgende produktion og anvendelse af biogas eller kemikalier.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.00, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 407 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 408 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 409 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 410 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 411 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Der er indført en overvågningsplan for metanlækage på anlægget.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for affaldshåndtering 412 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Hvis det hidrørende fermentat er beregnet til anvendelse som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, meddeles dets kvælstofindhold (med en tolerance på ±25 %) køberen eller den enhed, der er ansvarlig for fermentatet.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.7.Anaerob nedbrydning af bioaffald

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af særlige anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald 413 gennem anaerob nedbrydning med deraf følgende produktion og anvendelse af biogas og fermentat eller kemikalier.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.21 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 414 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 415 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 416 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 417 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 418 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Der er indført en overvågnings- og beredskabsplan for at minimere metanlækage på anlægget.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 419 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Det producerede fermentat opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 for fermentat eller CMC 3 for kompost, alt efter hvad der er relevant, i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Kvælstofindholdet (med en tolerance på ±25 %) i det fermentat, der anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, meddeles køberen eller den enhed, der er ansvarlig for fermentatet.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.8.Kompostering af bioaffald

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald gennem kompostering (anaerob nedbrydning) med deraf følgende produktion og anvendelse af kompost 420 .

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 421 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 422 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 423 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 424 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 425 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For komposteringsanlæg, der behandler over 75 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for aerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering 426 . Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Anlægget har et system, der forhindrer perkolat i at nå grundvandet. Den producerede kompost opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategori 3 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.9.Materialenyttiggørelse fra ikkefarligt affald

Beskrivelse af aktiviteten

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.32 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 427 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 428 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 429 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 430 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 431 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.10.Opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg

Beskrivelse af aktiviteten

Etablering og drift af infrastruktur til opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg 432 i permanent lukkede deponeringsanlæg eller deponeringsceller ved hjælp af nye/nyt eller supplerende særlige tekniske faciliteter og udstyr, der installeres under eller efter deponering eller lukning af deponeringsceller.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 433 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 434 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 435 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 436 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 437 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Der er indført en overvågningsplan for metanlækage på anlægget.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Permanent nedlukning og sanering samt efterbehandling af gamle deponeringsanlæg, hvor gasopsamlingssystemet er installeret, udføres i overensstemmelse med følgende regler: (a)generelle krav som angivet i bilag I til direktiv 1999/31/EF (b)kontrol- og overvågningsprocedurerne i bilag III til nævnte direktiv.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.11.Transport af CO2

Beskrivelse af aktiviteten

Transport af opsamlet CO2 via alle transportformer, opførelse og drift af CO2-rødledninger og retrofitting af gasnet, hvor hovedformålet er integration af opsamlet CO2, og hvor:

(a)den CO2, der transporteres fra det anlæg, hvor det opsamles, til injektionspunktet, ikke medfører CO2-lækager på over 0,5 % af den transporterede CO2-masse

(b)CO2 leveres til et permanent CO2-lagringssted, der opfylder kriterierne for geologisk lagring af CO2 under jorden i afsnit 5.12 i dette bilag, eller til andre transportformer, der fører til et permanent CO2-lagringslokalitet, der opfylder disse kriterier

(c)der anvendes passende lækagedetektionssystemer, der indføres en overvågningsplan, og rapporten kontrolleres af en uafhængig tredjepart

(d)aktiviteten kan omfatte installation af aktiver, der øger fleksibiliteten og forbedrer forvaltningen af et eksisterende net.

Aktiviteten kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42.21 og H49.50, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 438 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 439 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 440 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 441 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 442 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Der er indført en overvågningsplan for CO2-lækager.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

5.12.Permanent geologisk lagring af CO2 under jorden

Beskrivelse af aktiviteten

Permanent lagring af opsamlet CO2 i passende underjordiske geologiske formationer.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 443 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 444 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 445 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 446 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 447 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Der er indført en overvågningsplan for CO2-lækager.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

6.Transport

6.1.Mellembyspassagertransport med jernbane

Beskrivelse af aktiviteten

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H49.10 og N77.39, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 448 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 449 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 450 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 451 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 452 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført foranstaltninger til affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, navnlig under vedligeholdelse.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Motorer til fremdrift af lokomotiver og motorer til fremdrift af motorvogne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.2.Godstransport med tog

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af godstransport på hovedbanenet samt korte godsjernbanestrækninger.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H49.20 og N77.39, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 453 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 454 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 455 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 456 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 457 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Tog og vogne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført foranstaltninger til affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, navnlig under vedligeholdelse.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Motorer til fremdrift af lokomotiver og motorer til fremdrift af motorvogne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.3.Transport i byer og forstæder, personbefordring ad landevej

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af transportkøretøjer i byer og forstæder til personbefordring og personbefordring ad landevej.

For motorkøretøjer omfatter det drift af køretøjer i klasse M2 eller M3 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 med henblik på personbefordring.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H49.31, H49.3.9, N77.39 og N77.11, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 458 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 459 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 460 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 461 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 462 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant 463
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri).
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For vejkøretøjer i klasse M opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Hvor det er relevant, opfylder køretøjer kravene i det seneste relevante trin i EURO VI-typegodkendelsen med hensyn til emissioner fra tunge køretøjer, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.4.Drift af personligt mobilitetsudstyr, cykellogistik

Beskrivelse af aktiviteten

Salg, køb, leasing, leje og drift af personlige mobilitets- eller transportanordninger, hvor fremdriften kommer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet. Dette omfatter levering af godstransporttjenester med (last)cykler.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig N77.11 og N77.21, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 464 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 465 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 466 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 467 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 468 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet både i brugsfasen (vedligeholdelse) og bortskaffelsesfasen, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri).
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.5.Transport med motorcykler, personbiler og erhvervskøretøjer

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing og drift af køretøjer i klasse M1 469 og N1 470 , der begge er omfattet af forordning (EF) nr. 715/2007, eller L (2- og 3-hjulede køretøjer og quadricykler) 471 .

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H49.32, H49.39 og N77.11, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 472 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 473 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 474 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 475 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 476 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	For køretøjer i klasse M1 og N1 er specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631 ikke højere end de flådedækkende mål for CO2-emissioner 477 . De flådedækkende målværdier for CO2-emissioner, der skal tages i betragtning, er: (a)indtil den 31. december 2024: i)for NEDC-værdier, målværdierne som fastsat i artikel 1, stk. 2-3, i forordning (EU) 2019/631: 95 g CO2/km for køretøjer i klasse M1 og 147 g CO2/km for køretøjer i klasse N1 ii)for WLTP-værdier, EU-flådedækkende mål2021 som fastsat i del A, punkt 6.0, for køretøjer i klasse M1 og i del B, punkt 6.0, for køretøjer i klasse N1 i bilag I til forordning (EU) 2019/631. Indtil det respektive EU-flådedækkende mål2021 er offentliggjort, vil der for de køretøjer i klasse M1 og N1, hvis CO2-emissioner kun er udtrykt i henhold til WLTP-prøvningsproceduren, blive anvendt en omregningsfaktor på henholdsvis 1,21 og 1,24 for at tage højde for overgangen fra NEDC til WLTP, hvilket resulterer i de tilsvarende WLTP-værdier på 115 g CO2/km for køretøjer i klasse M1 og 182 g CO2/km for køretøjer i klasse N1 (b)fra 1. januar 2025, målværdierne som fastsat i artikel 1, stk. 4, i forordning (EU) 2019/631.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	For køretøjer i klasse M1 og N1 gælder begge af følgende: (a)mindst 85 vægtprocent kan genbruges eller genanvendes (b)mindst 95 vægtprocent kan genbruges eller nyttiggøres 478 . Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri), i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Køretøjerne opfylder kravene på det seneste gældende trin i Euro VI-typegodkendelsen af lette køretøjer med hensyn til emissioner 479 , der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007. Køretøjerne overholder de emissionstærskler for renere lette køretøjer, der er fastsat i tabel 2 i bilaget til direktiv 2009/33/EF. For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Køretøjerne er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 540/2014.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.6.Vejgodstransport

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af køretøjer, der er klassificeret som klasse N1, N2 480 eller N3 481 , og som er omfattet af EURO VI 482 , trin E eller dennes efterfølger, til vejgodstransport.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H49.4.1, H53.10, H53.20 og N77.12, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 483 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 484 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 485 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 486 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 487 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	1. Køretøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer. 2. For køretøjer i klasse N2 og N3, der er omfattet af forordning (EU) 2019/1242, er specifikke direkte CO2-emissioner lig med eller lavere end CO2-referenceemissionerne for alle køretøjer i samme undergruppe, jf. artikel 3 i nævnte forordning 488 .
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	For køretøjer i klasse N1, N2 og N3 gælder begge af følgende: (a)mindst 85 vægtprocent kan genbruges eller genanvendes (b)mindst 95 vægtprocent kan genbruges eller nyttiggøres 489 . Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri), i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Køretøjer opfylder kravene på det seneste gældende trin i EURO VI-typegodkendelsen af tunge køretøjer med hensyn til emissioner 490 , der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009. Køretøjerne er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 540/2014.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.7.Transport af passagerer ad indre vandveje

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af passagerfartøjer på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 491 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 492 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 493 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 494 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 495 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Motorer i fartøjerne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling).
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.8.Transport af gods ad indre vandveje

Beskrivelse af aktiviteten

Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af fragtfartøjer på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.4, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 496 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 497 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 498 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 499 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 500 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Fartøjerne overholder emissionsgrænserne i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling).
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.9.Ombygning af fartøjer til passager- og godstransport ad indre vandveje

Beskrivelse af aktiviteten

Ombygning og opgradering af fartøjer til fragt- eller passagertransport på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 501 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 502 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 503 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 504 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 505 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Fartøjerne overholder emissionsgrænserne i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling).
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

6.10.Sø- og kysttransport af gods, fartøjer til havneoperationer og hjælpevirksomhed

Beskrivelse af aktiviteten

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.2, H52.22 og N77.34, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 506 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 507 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 508 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 509 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 510 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravene i forordning (EU) nr. 1257/2013 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer om bord. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2323. Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til IMO's MARPOL-konvention, navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjer direktiv (EU) 2016/802 og regel 14 511 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen 512 . Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), overholder fartøjerne regel 13 513 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres 514 . Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning 515 . Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj 516 . I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, som kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant.

6.11.Sø- og kysttransport af passagerer

Beskrivelse af aktiviteten

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.10, N77.21 og N77.34, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 517 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 518 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 519 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 520 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 521 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravet i forordning (EU) nr. 1257/2013 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2323. Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til IMO's MARPOL-konvention, navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjer direktiv (EU) 2016/802 og regel 14 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen 522 . Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), overholder fartøjerne regel 13 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres 523 . Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning 524 . Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj 525 . I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, som kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant.

6.12.Ombygning af fartøjer til gods- og passagertransport ad vandveje

Beskrivelse af aktiviteten

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet.

2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin:

(a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid

(b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

(c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

(a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

(b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 526 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 527 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 528 - eller betalingsmodeller.

4. De gennemførte tilpasningsløsninger:

(a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici

(b)begunstiger naturbaserede løsninger 529 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 530 i det omfang, det er muligt

(c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier

(d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes

(e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Tilpasning til klimaændringer	Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravene i forordning (EU) nr. 1257/2013 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2323. Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til IMO's MARPOL-konvention, navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjer direktiv (EU) 2016/802 og regel 14 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen 531 . Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), overholder fartøjerne regel 13 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres 532 . Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning 533 . Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj 534 . I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, som kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant.

6.13.Infrastruktur til personlig mobilitet, cykellogistik

Beskrivelse af aktiviteten

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42.11, F42.12, F42.13, F43.21, F711 og F71.20, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 535 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 536 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 537 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 538 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 539 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 540 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

6.14.Infrastruktur til jernbanetransport

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, modernisering, drift og vedligeholdelse af jernbaner og undergrundsbaner samt broer og tunneller, stationer, terminaler, jernbaneservicefaciliteter 541 , sikkerheds- og trafikstyringssystemer, herunder levering af arkitekttjenester, ingeniørtjenester, planlægningstjenester, bygningsinspektionstjenester og landmålings- og kortlægningstjenester samt udførelse af fysisk, kemisk og anden analytisk testning af alle typer materialer og produkter.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 542 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 543 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 544 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 545 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 546 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer. I tilfælde af ny infrastruktur eller større renoveringer er infrastrukturen blevet klimasikret i overensstemmelse med den relevante praksis for klimasikring, som omfatter CO2-aftryk og klart definerede skyggeomkostninger ved CO2. Et sådant CO2-aftryk dækker anvendelsesområde 1-3-emissioner og viser, at infrastrukturen ikke fører til yderligere relative drivhusgasemissioner beregnet på grundlag af konservative antagelser, værdier og procedurer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 547 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Hvis det er relevant i betragtning af det berørte områdes følsomhed, navnlig med hensyn til den berørte befolknings størrelse, afbødes støj og vibrationer fra brug af infrastruktur ved at indføre åbne grøfter, vægge/barrierer eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF. Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

6.15.Infrastruktur, der muliggør vejtransport og offentlig transport

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, modernisering, vedligeholdelse og drift af motorveje, gader, veje, andre køreveje og gangstier, belægningsarbejde på gader, veje, motorveje, broer eller tunneler og anlæggelse af start- og landingsbaner i lufthavne, herunder levering af arkitekttjenester, ingeniørtjenester, planlægningstjenester, bygningsinspektionstjenester, landmålings- og kortlægningstjenester mv. samt udførelse af fysisk, kemisk og anden analytisk afprøvning af alle typer materialer og produkter, omfatter ikke installation af vejbelysning og elektriske signaler.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan klassificeres under flere NACE-koder, navnlig F42.11, F42.13, F71.1 og F71.20 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 548 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 549 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 550 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 551 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 552 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer. I tilfælde af ny infrastruktur eller større renoveringer er infrastrukturen blevet klimasikret i overensstemmelse med den relevante praksis for klimasikring, som omfatter CO2-aftryk og klart definerede skyggeomkostninger ved CO2. Et sådant CO2-aftryk dækker anvendelsesområde 1-3-emissioner og viser, at infrastrukturen ikke fører til yderligere relative drivhusgasemissioner beregnet på grundlag af konservative antagelser, værdier og procedurer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 553 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Hvor det er relevant, mindskes støj og vibrationer fra brug af infrastruktur ved at indføre åbne grøfter, vægbarrierer eller andre foranstaltninger og er i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF. Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Hvis det er relevant, sikrer vedligeholdelse af vegetation langs vejtransportinfrastrukturen, at invasive arter ikke spredes. Der er gennemført afbødende foranstaltninger for at undgå forstyrrelse og fortrængning af vilde dyr og planter.

6.16.Infrastruktur til vandtransport

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, modernisering og drift af vandveje, havne- og flodbygningsværker, lystbådehavne, sluser, dæmninger og diger og andet, herunder levering af arkitekttjenester, ingeniørtjenester, planlægningstjenester, bygningsinspektionstjenester, landmålings- og kortlægningstjenester mv. samt udførelse af fysisk, kemisk og anden analytisk afprøvning af alle typer materialer og produkter, omfatter ikke projektstyring i forbindelse med ingeniørvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter ikke opmudring af vandveje.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42.91, F71.1 eller F71.20, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 554 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 555 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 556 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 557 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 558 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer. I tilfælde af ny infrastruktur eller større renoveringer er infrastrukturen blevet klimasikret i overensstemmelse med den relevante praksis for klimasikring, som omfatter CO2-aftryk og klart definerede skyggeomkostninger ved CO2. Et sådant CO2-aftryk dækker anvendelsesområde 1-3-emissioner og viser, at infrastrukturen ikke fører til yderligere relative drivhusgasemissioner beregnet på grundlag af konservative antagelser, værdier og procedurer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2000/60/EF, navnlig alle kravene i direktivets artikel 4. I overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, særlig denne artikels stk. 7, gennemføres der forud for renoveringen/opførelsen en konsekvensanalyse af projektet for at vurdere alle dets potentielle virkninger på tilstanden for vandområder inden for samme vandløbsopland og på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand, idet der navnlig tages hensyn til vandringskorridorer, frit flydende floder eller økosystemer tæt på uforstyrrede forhold. Analysen er baseret på nye, omfattende og nøjagtige data, herunder overvågningsdata om biologiske kvalitetselementer, der er særligt følsomme over for hydromorfologiske forandringer, og på vandområdets forventede tilstand som følge af de nye aktiviteter sammenlignet med dets nuværende tilstand. Den indeholder navnlig en vurdering af de kumulerede virkninger af dette nye projekt med anden eksisterende eller planlagt infrastruktur i vandløbsoplandet. På grundlag af denne konsekvensanalyse er det blevet fastslået, at projektet som følge af dets udformning og placering samt afbødende foranstaltninger er indrettet således, at det opfylder et af følgende krav: (a)projektet medfører ikke nogen forringelse af og hindrer heller ikke opnåelsen af god tilstand eller godt potentiale i det specifikke vandområde, det vedrører (b)hvis projektet risikerer at forringe eller hindre opnåelsen af god tilstand/godt potentiale for det specifikke vandområde, det vedrører, er en sådan forringelse ikke betydelig, og den er begrundet i en detaljeret cost-benefit-analyse, der viser begge af følgende: i)hensynet til væsentlige samfundsinteresser eller det forhold, at de forventede fordele ved det planlagte sejladsinfrastrukturprojekt med hensyn til modvirkning af klimaændringer/tilpasning til klimaændringer opvejer omkostningerne ved at forringe vandets tilstand for miljøet og samfundet ii)det forhold, at de væsentlige samfundsinteresser eller de forventede fordele ved aktiviteten på grund af tekniske muligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kan opnås med alternative midler, der ville føre til et bedre miljøresultat (f.eks. naturbaserede løsninger, alternative placeringer, istandsættelse/renovering af eksisterende infrastruktur eller anvendelse af teknologier, der ikke forstyrrer vandløbs kontinuitet). Alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger gennemføres for at mindske de skadelige virkninger på vand samt på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand. Afbødende foranstaltningerne omfatter, hvor det er relevant og afhængigt af de økosystemer, der forekommer naturligt i de berørte vandområder: (a)foranstaltninger til at sikre forhold, der ligger så tæt som muligt på uforstyrret kontinuitet (herunder foranstaltninger til sikring af langs- og tværgående kontinuitet, et minimum af økologisk vandføring og sedimenttransport) (b)foranstaltninger til beskyttelse eller forbedring af morfologiske forhold og habitater for akvatiske arter (c)foranstaltninger til reduktion af eutrofieringens skadelige virkninger. Effektiviteten af disse foranstaltninger overvåges i forbindelse med den godkendelse eller tilladelse, hvori der fastsættes betingelserne for at opnå god tilstand eller godt potentiale for det berørte vandområde. Projektet hindrer ikke permanent opnåelsen af god tilstand/godt potentiale i nogen af vandområderne i det samme vandområdedistrikt. Ud over ovennævnte afbødende foranstaltninger gennemføres der, hvor det er relevant, kompensationsforanstaltninger for at sikre, at projektet ikke fører til en generel forringelse af vandområders tilstand i samme vandområdedistrikt. Dette opnås ved at genoprette (langs- og tværgående) kontinuitet i det samme vandområdedistrikt i et omfang, hvorved der kompenseres for den afbrydelse af kontinuiteten, som det planlagte sejladsinfrastrukturprojekt kan forårsage. Kompensationen begynder, inden projektet gennemføres.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 559 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, vibration, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

6.17.Lufthavnsinfrastruktur

Beskrivelse af aktiviteten

Anlæggelse, modernisering og drift af infrastruktur, der er nødvendig for drift af luftfartøjer uden CO2-emissioner fra udstødning eller lufthavnens egen drift, samt levering af fast strømforbindelse på jorden og forbehandlet luft til stationære luftfartøjer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan klassificeres under flere NACE-koder, navnlig F41.20 og F42.99 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 560 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 561 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 562 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 563 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 564 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer. I tilfælde af ny infrastruktur eller større renoveringer er infrastrukturen blevet klimasikret i overensstemmelse med den relevante praksis for klimasikring, som omfatter CO2-aftryk og klart definerede skyggeomkostninger ved CO2. Et sådant CO2-aftryk dækker anvendelsesområde 1-3-emissioner og viser, at infrastrukturen ikke fører til yderligere relative drivhusgasemissioner beregnet på grundlag af konservative antagelser, værdier og procedurer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 565 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, vibration, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

7.Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom

7.1.Opførelse af nye bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F41.1 og F41.2, herunder også aktiviteter under F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 566 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 567 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 568 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 569 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 570 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer. Det primære energibehov (PED) 571 , der fastsætter bygningens energimæssige ydeevne i forbindelse med opførelsen, overstiger ikke den tærskel, der er fastsat for næsten energineutrale bygninger i national lovgivning til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU. Den energimæssige ydeevne certificeres ved hjælp af en energiattest.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Hvis følgende vandapparater er installeret — dog ikke installationer i beboelsesejendomme — attesteres den specificerede vandanvendelse ved hjælp af produktdatablade, en bygningscertificering eller et eksisterende produktmærke i Unionen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i tillæg E til bilag I til denne forordning: (a)håndvaskvandhaner og køkkenhaner har en maksimal vandgennemstrømning på 6 liter/min (b)brusere har en maksimal vandgennemstrømning på 8 liter/min (c)WC'er, herunder toiletkummer og skyllecisterner, har en fuld skyllemængde på højst 6 liter og en maksimal gennemsnitlig skyllemængde på 3,5 liter (d)urinaler bruger højst 2 liter/kumme/time. Skylleurinaler har en maksimal skyllemængde på 1 liter. For at undgå påvirkninger fra byggepladsen er aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 572 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. Bygningernes design og byggeteknikkerne understøtter cirkulariteten og påviser navnlig, på grundlag af ISO 20887 573 eller andre standarder for vurdering af bygningers demontering eller tilpasningsevne, hvordan deres udformning bidrager til, at de er mere ressourceeffektive, kan tilpasses, er fleksible og kan demonteres, hvilket muliggør genbrug og genanvendelse.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes under opførelsen, og som kan komme i kontakt med beboere 574 , udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m³ materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m³ materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med CEN/EN 16516 575 eller ISO 16000-3 576 eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder 577 . Hvis nybyggeriet er beliggende på et potentielt forurenet område (brownfieldområde), har området været genstand for en undersøgelse for potentielle forurenende stoffer, f.eks. ved hjælp af ISO-standard 18400 578 . Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Nybyggeriet er ikke bygget på noget af følgende: (a)agerjord og dyrkningsarealer med moderat til høj jordfrugtbarhed og underjordisk biodiversitet som omhandlet i EU's LUCAS-undersøgelse 579 (b)greenfieldområder med anerkendt høj biodiversitetsværdi og områder, der fungerer som levested for truede arter (flora og fauna), der er opført på den europæiske rødliste 580 eller IUCN's rødliste 581 (c)områder, der svarer til definitionen af "skov" i den nationale lovgivning, der anvendes i den nationale drivhusgasopgørelse, eller, hvis en sådan ikke foreligger, er i overensstemmelse med FAO's definition af "skov" 582 .

7.2.Renovering af eksisterende bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Bygge- og anlægsarbejde eller forberedelse heraf.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F41 og F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 583 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 584 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 585 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 586 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 587 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Hvis følgende vandapparater er installeret som en del af renoveringsarbejder — dog ikke renoveringsarbejder i beboelsesejendomme — attesteres den specificerede vandanvendelse ved hjælp af produktdatablade, en bygningscertificering eller et eksisterende produktmærke i Unionen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i tillæg E til bilag I til denne forordning: (a)håndvaskvandhaner og køkkenhaner har en maksimal vandgennemstrømning på 6 liter/min (b)brusere har en maksimal vandgennemstrømning på 8 liter/min (c)WC'er, herunder toiletkummer og skyllecisterner, har en fuld skyllemængde på højst 6 liter og en maksimal gennemsnitlig skyllemængde på 3,5 liter (d)urinaler bruger højst 2 liter/kumme/time. Skylleurinaler har en maksimal skyllemængde på 1 liter.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 588 . Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. Bygningernes design og byggeteknikkerne understøtter cirkulariteten og påviser navnlig, på grundlag af ISO 20887 589 eller andre standarder for vurdering af bygningers demontering eller tilpasningsevne, hvordan deres udformning bidrager til, at de er mere ressourceeffektive, kan tilpasses, er fleksible og kan demonteres, hvilket muliggør genbrug og genanvendelse.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes under bygningsrenoveringen, og som kan komme i kontakt med beboere 590 , udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m³ materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m³ materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med CEN/EN 16516 eller ISO 16000-3:2011 591 eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder. Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant.

7.3.Installation, vedligeholdelse og reparation af energibesparende udstyr

Beskrivelse af aktiviteten

Individuelle renoveringsforanstaltninger bestående af installation, vedligeholdelse eller reparation af energibesparende udstyr. De økonomiske aktiviteter i denne kategori består af en af følgende individuelle foranstaltninger, forudsat at de opfylder de minimumskrav, der er fastsat for individuelle komponenter og systemer i de gældende nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU, og, hvor det er relevant, er klassificeret i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning:

(a)tilsætning af isolering til eksisterende klimaskærmskomponenter, som f.eks. udvendige vægge (herunder grønne vægge), tage (herunder grønne tage), lofter, kældre og stueetager (herunder foranstaltninger til sikring af lufttæthed, foranstaltninger til reduktion af virkningerne af termiske broer og stilladser) og produkter til påføring af isoleringen på klimaskærmen (herunder mekanisk fastgørelse og klæbemiddel)

(b)udskiftning af eksisterende vinduer med nye energibesparende vinduer

(c)udskiftning af eksisterende udvendige døre med nye energibesparende døre

(d)installation og udskiftning af energibesparende lyskilder

(e)installation, udskiftning, vedligeholdelse og reparation af varmeanlæg, ventilations- og klimaanlæg (HVAC) og varmtvandsanlæg, herunder fjernvarmeudstyr, med højeffektive teknologier

(f)installation af vand- og energibesparende køkken- og sanitetsvandinstallationer, der opfylder de tekniske specifikationer i tillæg A til bilag I til denne forordning, og, hvis der er tale om bruseløsninger, brusebatterier og brusehaner, har en maksimal vandgennemstrømning på højst 6 liter/min, som er attesteret ved hjælp af et eksisterende mærke på EU-markedet.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27, C28, S95.21, S95.22 og C33.12, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 592 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 593 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 594 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 595 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 596 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Modvirkning af klimaændringer	Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Bygningskomponenter og -materialer er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Hvis der tilføjes varmeisolering til en eksisterende klimaskærm, gennemføres en bygningsundersøgelse i overensstemmelse med national lovgivning af en kompetent fagperson med uddannelse i asbestundersøgelser. Fjernelse af isolering, der indeholder eller kan forventes at indeholde asbest, brydning eller mekanisk boring eller skruning eller fjernelse af isoleringsplader, isolerende fliser og andre asbestholdige materialer, foretages af behørigt uddannet personale med sundhedsovervågning før, under og efter arbejdet i overensstemmelse med national lovgivning.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

7.4.Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger (og parkeringspladser, der hører til bygninger)

Beskrivelse af aktiviteten

Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger og parkeringspladser, der hører til bygninger.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 597 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 598 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 599 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 600 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 601 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Modvirkning af klimaændringer	Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

7.5.Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne

Beskrivelse af aktiviteten

Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og udstyr til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne, der består af følgende foranstaltninger:

(a)installation, vedligeholdelse og reparation af zoneopdelte termostater, intelligente termostatsystemer og sensorudstyr, herunder bevægelses- og lysstyring

(b)installation, vedligeholdelse og reparation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, bygningsenergistyringssystemer, lysstyringssystemer og energistyringssystemer

(c)installation, vedligeholdelse og reparation af intelligente målere til gas, varme, køling og elektricitet

(d)installation, vedligeholdelse og reparation af facade- og tagelementer med solafskærmning eller solstyring, herunder dem, der giver mulighed for dyrkning af vegetation.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 602 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 603 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 604 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 605 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 606 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Modvirkning af klimaændringer	Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

7.6.Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier på stedet bestående af en af følgende individuelle foranstaltninger i tilfælde af installation på stedet som tekniske bygningsinstallationer:

(a)installation, vedligeholdelse og reparation af solcellesystemer og supplerende teknisk udstyr

(b)installation, vedligeholdelse og reparation af solvarmeanlæg til varmtvandsproduktion og supplerende teknisk udstyr

(c)installation, vedligeholdelse, reparation og opgradering af varmepumper, der bidrager til målene for vedvarende energi fra varme og køling i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 og supplerende tekniske udstyr

(d)installation, vedligeholdelse og reparation af vindmøller og supplerende teknisk udstyr

(e)installation, vedligeholdelse og reparation af solfangere og supplerende teknisk udstyr

(f)installation, vedligeholdelse og reparation af varme- eller elenergilagringsenheder og supplerende teknisk udstyr

(g)installation, vedligeholdelse og reparation af højeffektive mikrokraftvarmeværker

(h)installation, vedligeholdelse og reparation af varmeveksler-/genvindingssystemer.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 607 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 608 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 609 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 610 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 611 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
2) Modvirkning af klimaændringer	Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

7.7.Erhvervelse og ejerskab af bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Køb af fast ejendom og udøvelse af ejendomsret til denne faste ejendom.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 612 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 613 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 614 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 615 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 616 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer. For bygninger, der er opført før den 31. december 2020, har bygningen som minimum en energiattest i klasse C. Som et alternativ hertil ligger bygningen inden for de øverste 30 % af den nationale eller regionale bygningsmasse udtrykt som operationelt primærenergibehov (PED) og påvist ved passende dokumentation, der som minimum sammenligner det pågældende aktivs præstation med præstationen for den nationale eller regionale masse, der er opført før den 31. december 2020, og som minimum sondrer mellem beboelsesejendomme og erhvervsbygninger. For bygninger opført efter 31. december 2020 overstiger det primære energibehov (PED) 617 , der fastsætter bygningens energimæssige ydeevne i forbindelse med opførelsen, ikke den tærskel, der er fastsat for kravene til næsten energineutrale bygninger i national lovgivning til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU. Den energimæssige ydeevne certificeres ved hjælp af en energiattest.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

8.Information og kommunikation

8.1.Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser

Beskrivelse af aktiviteten

Lagring, manipulation, forvaltning, bevægelse, kontrol, visning, kobling, udveksling, sending eller modtagelse af forskellige data via datacentre 618 , herunder edge computing.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode J63.1.1 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 619 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 620 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 621 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 622 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 623 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Aktiviteten har vist, at der er gjort en stor indsats for at gennemføre den relevante praksis, der er anført som "forventet praksis" i den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre 624 eller i CEN-CENELEC-dokument CLC TR50600-99-1 "Datacentre facilities and infrastructure — Part 99-1: Recommended practices for energy management" 625 , og har gennemført al forventet praksis, der er blevet tildelt maksimumværdien 5 i henhold til den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Det anvendte udstyr opfylder kravene i direktiv 2009/125/EF for servere og datalagringsprodukter. Det anvendte udstyr indeholder ikke stoffer, der er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre koncentrationsværdierne i vægtprocent i homogene materialer ikke overstiger de maksimumsværdier, der er anført i nævnte bilag. Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genanvendelse ved levetidens udløb for elektrisk og elektronisk udstyr, herunder gennem kontraktlige aftaler med genanvendelsespartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. Når udstyret er udtjent, gennemgår det forarbejdelse med henblik på genbrug, nyttiggørelse eller genanvendelse eller korrekt behandling, herunder udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til direktiv 2012/19/EU.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

8.2.Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter

Beskrivelse af aktiviteten

Levering af ekspertise inden for informationsteknologi: skrivning, modificering, afprøvning og understøtning af software, planlægning og design af computersystemer, der integrerer computerhardware, software og kommunikationsteknologier, forvaltning og drift af kunders computersystemer eller databehandlingsfaciliteter på stedet og andre erhvervsmæssige og tekniske computerrelaterede aktiviteter.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode J62 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 626 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 627 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 628 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 629 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 630 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

8.3.Radio- og TV-virksomhed

Beskrivelse af aktiviteten

Radio- og TV-virksomhed omfatter skabelse af indhold eller erhvervelse af retten til at distribuere indhold og efterfølgende udsendelse af dette indhold, f.eks. radio-, TV- og dataprogrammer i forbindelse med underholdning, nyheder, tale og lignende, herunder datatransmission, der typisk er integreret i radio- eller TV-transmission. Transmissionen kan foregå ved hjælp af forskellige teknologier, trådløst, via satellit, via kabelnet eller via internettet. Dette omfatter også produktion af programmer, der typisk er snævre (begrænset format, f.eks. nyheds-, sports-, uddannelses- og ungdomsprogrammer) på abonnements- eller gebyrbasis, til en tredjepart med henblik på efterfølgende udsendelse til offentligheden.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode J60 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 631 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 632 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 633 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 634 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 635 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet. 5. For at en aktivitet kan betragtes som en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, påviser den økonomiske aktør ved hjælp af en vurdering af nuværende og fremtidige klimarisici, herunder usikkerhed og baseret på solide data, at aktiviteten leverer en teknologi, et produkt, en tjenesteydelse, en information eller en praksis eller fremmer anvendelsen heraf med et af følgende primære mål: (a)at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)at bidrage til andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters tilpasningsindsats.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

9.Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter

9.1.Ingeniørvirksomhed og lignende teknisk rådgivning rettet mod tilpasning til klimaændringer

Beskrivelse af aktiviteten

Ingeniørvirksomhed og lignende teknisk rådgivning rettet mod tilpasning til klimaændringer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode M71.12 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/20061.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, når den opfylder de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
Den økonomiske aktivitet har hovedsagelig til formål at yde rådgivning, der hjælper en eller flere økonomiske aktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, med at opfylde de respektive kriterier for et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, samtidig med at de relevante kriterier om ikke at gøre væsentlig skade på andre miljømål overholdes. Den økonomiske aktivitet opfylder et af følgende kriterier: (a)Den anvender de nyeste modelleringsteknikker, som: i)på korrekt vis afspejler risici i forbindelse med klimaændringer ii)ikke kun bygger på historiske tendenser iii)integrerer fremadrettede scenarier. (b)Den udvikler klimamodeller og -prognoser, tjenester og vurdering af virkninger, den bedste tilgængelige videnskab vedrørende sårbarheds- og risikoanalyse og tilknyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer og videnskabelige fagfællebedømte publikationer. Den økonomiske aktivitet fjerner informations-, finans-, teknologi- og kapacitetsbarrierer for tilpasning. Potentialet for at reducere de væsentlige virkninger som følge af klimarisici kortlægges gennem en robust klimarisikovurdering i den økonomiske målaktivitet. Aktiviteter inden for arkitektonisk design tager hensyn til retningslinjer for klimasikring og modellering af klimarelaterede farer og muliggør tilpasning af byggeri og infrastruktur, herunder bygningsreglementer og integrerede styringssystemer. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 636 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 637 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Aktiviteten udføres ikke med henblik på udvinding eller transport af fossile brændstoffer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

9.2.Tæt på markedsforskning, -udvikling og -innovation

Beskrivelse af aktiviteten

Forskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling af løsninger, processer, teknologier, forretningsmodeller og andre produkter rettet mod tilpasning til klimaændringer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan høre under NACE-kode M72 eller for forskning, som er en integreret del af disse økonomiske aktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, NACE-koderne i andre afsnit i dette bilag i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet forsker i, fornyer eller udvikler løsninger, teknologier, produkter, processer eller forretningsmodeller, herunder naturbaserede og naturinspirerede løsninger 638 , der er beregnet til at gøre det muligt for en eller flere aktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, at opfylde de respektive kriterier for et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer med henblik på at øge deres klimarobusthed, samtidig med at de relevante kriterier om ikke at gøre væsentlig skade på andre miljømål overholdes. 2. Hvis den/det udforskede, udviklede eller innoverede teknologi, produkt eller anden løsning allerede gør det muligt for en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i dette bilag, at opfylde deres tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag, fokuserer forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteten på levering af teknologier, produkter eller andre løsninger med nye betydelige fordele, f.eks. bedre præstationer eller lavere omkostninger. 3. Den økonomiske aktivitet fjerner informations-, finans-, teknologi- og kapacitetsbarrierer for tilpasning ved hjælp af nye eller forbedrede løsninger, teknologier, produkter, processer eller forretningsmodeller, herunder naturbaserede løsninger. 4. Den økonomiske aktivitet har potentiale til at reducere væsentlige virkninger som følge af klimarisici, der er identificeret gennem en robust klimarisikovurdering inden for en anden økonomisk aktivitet, ved hjælp af udvikling, forskning eller innovation af løsninger, teknologier, produkter, processer eller forretningsmodeller, hvis risikobegrænsende potentiale som minimum er blevet demonstreret i et operationelt miljø 639 i prækommerciel skala, og som kan dokumenteres yderligere ved hjælp af mindst et af følgende elementer: (a)første anvendelse af et patent, der ikke er ældre end 10 år, i forbindelse med løsningen, teknologien, produktet, processen eller forretningsmodellen (b)andre former for intellektuelle ejendomsrettigheder, der er knyttet til løsningen, teknologien, produktet, processen eller forretningsmodellen, f.eks. forretningshemmeligheder, varemærker eller ophavsret (c)en tilladelse fra en kompetent myndighed til drift af det demonstrationsanlæg, der er knyttet til løsningen, teknologien, produktet, processen eller forretningsmodellen, så længe demonstrationsprojektet varer. 4. Den økonomiske aktivitet anvender avancerede klimaprognoser og vurdering af virkninger, den bedste tilgængelige videnskab vedrørende sårbarheds- og risikoanalyser og tilknyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer og videnskabelige fagfællebedømte publikationer som benchmark for de løsninger, teknologier, produkter, processer eller forretningsmodeller, som den udvikler.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Aktiviteten udføres ikke med henblik på udvinding, transport eller anvendelse af fossile brændstoffer. De projekterede vugge til grav-drivhusgasemissioner fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning underminerer ikke målsætningerne for modvirkning af vugge til grav-drivhusgasemissioner i henhold til Parisaftalen og hindrer heller ikke anvendelsen af løsninger til modvirkning af klimaændringer.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Alle potentielle risici for vandområders gode tilstand eller gode økologiske potentiale, herunder overfladevand og grundvand, eller for havvandets gode miljøtilstand som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Alle potentielle risici for målene for den cirkulære økonomi som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås ved at tage hensyn til de former for potentiel væsentlig skade, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2020/852.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Alle potentielle risici med hensyn til at føre til en betydelig stigning i emissioner af forurenende stoffer til luft, vand eller jord fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Alle potentielle risici for økosystemernes gode tilstand eller modstandsdygtighed eller for bevaringsstatussen for levesteder og arter, herunder dem, som er af interesse for Unionen, fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås.

10.Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring

10.1.Skadesforsikring: forsikring af klimarelaterede risici

Beskrivelse af aktiviteten

Levering af følgende forsikringstjenesteydelser (bortset fra livsforsikring) som defineret i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 640 i forbindelse med forsikring af klimarelaterede risici som fastsat i tillæg A til nærværende bilag:

(a)udgifter til lægebehandling

(b)indkomstsikring

(c)arbejdsskadeforsikring

(d)motoransvarsforsikring

(e)anden motorforsikring

(f)sø-, luftfarts- og transportforsikring

(g)brand og andre skader på ejendom

(h)assistance.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode K65.12 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Førende inden for modellering og prisfastsættelse af klimarisici: 1.1. Forsikringsaktiviteten anvender de nyeste modelleringsteknikker, som: (a)på korrekt vis afspejler risici i forbindelse med klimaændringer (b)ikke kun bygger på historiske tendenser (c)integrerer fremadrettede scenarier. 1.2. Forsikringsselskabet offentliggør, hvordan der tages højde for klimaændringsrisici i forbindelse med forsikringsaktiviteten. 1.3. Med undtagelse af retlige begrænsninger af kontraktlige betingelser og forsikringspræmier skaber forsikringsaktiviteten incitamenter til risikobegrænsning ved at fastsætte (forhånds)betingelserne for forsikringsdækningen af risici og ved at fungere som prissignal for risikoen. Med henblik på dette punkt kan nedsatte præmier eller fradrag, eventuelt baseret på understøttende oplysninger om eksisterende/mulige foranstaltninger, til forsikringstagere, der beskytter et aktiv eller en aktivitet mod skader forårsaget af naturkatastrofer, betragtes som et incitament til risikobegrænsning. 1.4. Efter en klimarisikobegivenhed oplyser forsikringsselskabet om, på hvilke betingelser dækningen inden for rammerne af forsikringsaktiviteten kan fornyes eller opretholdes, og navnlig fordelene ved i denne forbindelse at bygge bedre. 2. Produktudformning: 2.1. Forsikringsprodukter, der sælges inden for rammerne af forsikringsaktiviteten, tilbyder risikobaserede belønninger for forebyggende foranstaltninger truffet af forsikringstagere. Med henblik på dette punkt kan lavere præmier, hvis forsikringstageren har investeret i tilpasningsforanstaltninger, betragtes som en risikobaseret belønning for forebyggende foranstaltninger truffet af forsikringstageren, Uanset dette punkt kan forsikringsprodukter, hvis retlige begrænsninger af kontraktlige betingelser og forsikringspræmier forhindrer forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at give risikobaserede belønninger, i stedet tilbyde kunder foranstaltninger i forbindelse med et aktiv, en aktivitet eller personer, der forebygger eller beskytter mod naturkatastrofer. Sådanne foranstaltninger kan tilbydes i form af oplysninger eller rådgivning til kunder om klimarisici og forebyggende foranstaltninger, som kunder kan træffe. 2.2. Distributionsstrategien for sådanne produkter omfatter foranstaltninger, der skal sikre, at forsikringstagerne informeres om relevansen af de forebyggende foranstaltninger, de kan træffe, for så vidt angår forsikringsdækningens vilkår og betingelser, herunder sådanne foranstaltningers indvirkning på forsikringsdækningen eller præmieniveauet. 3. Innovative forsikringsdækningsløsninger: 3.1. Forsikringsprodukter, der sælges inden for rammerne af forsikringsaktiviteten, dækker klimarelaterede risici 641 , hvis forsikringstagernes krav og behov kræver det. 3.2. Afhængigt af de individuelle kunders krav og behov kan produkterne omfatte specifikke risikooverførselsløsninger som f.eks. beskyttelse mod virksomhedsafbrydelse, betinget virksomhedsafbrydelse, andre ikke-fysiske skadesrelaterede tabsfaktorer, kaskadevirkninger og indbyrdes sammenhæng mellem farer (sekundære risici), kaskadevirkninger af interagerende naturlige og teknologiske farer og kritiske infrastrukturfejl. 4. Dataudveksling: 4.1. Under behørig hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 642 stilles en betydelig del af tabsdataene vedrørende forsikringsselskabets aktiviteter gratis til rådighed for en eller flere offentlige myndigheder med henblik på analytisk forskning. Disse offentlige myndigheder erklærer at ville anvende dataene med henblik på at øge samfundets tilpasning til klimaændringer i en region, et land eller internationalt, og forsikringsselskabet stiller dataene til rådighed i en detaljeringsgrad, der er tilstrækkelig til den af de respektive offentlige myndigheders erklærede anvendelse. 4.2. Hvis forsikringsselskabet endnu ikke deler sådanne data med en offentlig myndighed til ovennævnte formål, har det erklæret sin hensigt om at stille sine data gratis til rådighed for interesserede tredjeparter og har angivet, på hvilke betingelser sådanne data kan udveksles. Denne hensigtserklæring om at udveksle tilgængelige data er let tilgængelig, herunder på forsikringsselskabets websted, for de relevante offentlige myndigheder. 5. Højt serviceniveau efter katastrofer: Krav inden for rammerne af forsikringsaktiviteter, både verserende og i forbindelse med store tabshændelser som følge af klimarisici, behandles i overensstemmelse med høje standarder for behandling af krav og rettidigt i overensstemmelse med gældende lovgivning, og dette har også været tilfældet i forbindelse med de seneste store tabshændelser. Oplysninger om procedurer for yderligere foranstaltninger i tilfælde af store tabshændelser er offentligt tilgængelige.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Aktiviteten omfatter ikke forsikring af udvinding, oplagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer eller forsikring af køretøjer, ejendom eller andre aktiver til sådanne formål.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

10.2.Genforsikring

Beskrivelse af aktiviteten

Dækning af risici hidrørende fra klimarelaterede risici, jf. tillæg A til dette bilag, som er cederet af forsikringsselskabet til genforsikringsselskabet. Dækningen er fastsat i en aftale mellem forsikringsselskabet og genforsikringsselskabet med angivelse af, hvilke af forsikringsselskabets produkter ("underliggende produkter") de cederede risici hidrører fra. En genforsikringsformidler 643 kan være involveret i udarbejdelsen eller indgåelsen af den kontraktlige aftale mellem forsikringsselskabet og genforsikringsselskabet.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode K65.20 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Førende inden for modellering og prisfastsættelse af klimarisici: 1.1. Genforsikringsaktiviteten anvender de nyeste modelleringsteknikker, som: (a)anvendes til i præmieniveauet korrekt at afspejle eksponeringen, faren og sårbarheden over for risici i forbindelse med klimaændringer samt de foranstaltninger, som forsikringstageren har truffet for at beskytte det forsikrede aktiv eller den forsikrede aktivitet mod disse risici, hvis forsikringsselskabet giver genforsikringsselskabet sådanne oplysninger (b)ikke kun bygger på historiske tendenser (c)integrerer fremadrettede scenarier. 1.2. Genforsikringsselskabet offentliggør, hvordan de risici, der hidrører fra klimarelaterede risici, tages i betragtning i genforsikringsaktiviteten. 2. Støtte til udvikling og levering af skadesgenforsikringsprodukter: 2.1. Genforsikringsaktivitetens underliggende produkter dækker risici, der hidrører fra klimarelaterede risici, og belønner, på en risikobaseret måde, og uden at det berører retlige begrænsninger af kontraktlige betingelser og forsikringspræmier, forebyggende foranstaltninger truffet af forsikringsselskabets forsikringstagere. 2.2. Genforsikringsaktiviteten opfylder et eller flere af følgende kriterier: (a)Hvis forsikringsselskabet ønsker det, samarbejder genforsikringsselskabet med forsikringsselskabet, enten direkte eller via en genforsikringsformidler, ved udviklingen af det underliggende produkt ved at: i)drøfte mulige genforsikringsløsninger, som genforsikringsselskabet er villig til at tilbyde i forbindelse med dette produkt. Det endelige produkt bringes på markedet ved hjælp af en af de genforsikringsløsninger, der blev drøftet med genforsikringsselskabet i produktudviklingsfasen ii)stille data eller anden teknisk rådgivning til rådighed, der sætter forsikringsselskabet i stand til at prissætte dækningen for risici, der hidrører fra klimarelaterede risici, samt risikobaserede belønninger for forebyggende foranstaltninger truffet af forsikringsselskabets forsikringstagere. (a)Forsikringsselskabet ville sandsynligvis reducere eller stoppe sin dækning i henhold til det underliggende produkt uden genforsikringsaftalen eller en sammenlignelig genforsikringsaftale. (b)Genforsikringsselskabet stiller som led i den forretningsmæssige forbindelse til forsikringsselskabet eller genforsikringsformidleren data eller anden teknisk rådgivning eller begge dele til rådighed, hvilket giver forsikringsselskabet mulighed for at tilbyde dækning af risici, der hidrører fra klimarelaterede risici, og dækningen giver mulighed for risikobaserede belønninger for forebyggende foranstaltninger truffet af forsikringsselskabets forsikringstagere. 2.3. Hvis et genforsikringsprodukt finder anvendelse på porteføljeniveauet for underliggende produkter, kan kun en andel af genforsikringsaktivitetens underliggende produkter dække risici, der hidrører fra klimarelaterede risici og på en risikobaseret måde belønne forebyggende foranstaltninger truffet af forsikringsselskabets forsikringstagere med henblik på punkt 2.1. I dette tilfælde er genforsikringsselskabet i stand til at identificere den andel af genforsikringspræmierne, der vedrører disse underliggende produkter. 3. Innovative genforsikringsdækningsløsninger: 3.1. Genforsikringsprodukter, der sælges inden for rammerne af genforsikringsaktiviteten, dækker klimarelaterede risici, hvis forsikringsselskabets kunders krav og behov, på grundlag af de underliggende produkter, kræver det. Sådanne forsikringsprodukter afspejler på passende vis risikobaserede belønninger for forebyggende foranstaltninger truffet af forsikringsselskabets forsikringstagere 3.2. Afhængigt af forsikringsselskabets individuelle kunders krav og behov kan produkterne omfatte specifikke risikooverførselsløsninger, som kan omfatte beskyttelse mod virksomhedsafbrydelse, betinget virksomhedsafbrydelse, andre ikke-fysiske skadesrelaterede tabsfaktorer, kaskadevirkninger og indbyrdes sammenhæng mellem farer (sekundære risici), kaskadevirkninger af interagerende naturlige og teknologiske farer og kritiske infrastrukturfejl. 4. Dataudveksling: 4.1. Under behørig hensyntagen til forordning (EU) 2016/679 stilles en betydelig del af tabsdataene vedrørende genforsikringsselskabets aktiviteter gratis til rådighed for en eller flere offentlige myndigheder med henblik på analytisk forskning. De offentlige myndigheder erklærer at ville anvende dataene med henblik på at øge samfundets tilpasning til klimaændringer i en region, et land eller internationalt, og genforsikringsselskabet stiller dataene til rådighed i en detaljeringsgrad, der er tilstrækkelig til den af de respektive offentlige myndigheders erklærede anvendelse. 4.2. Hvis genforsikringsselskabet endnu ikke deler sådanne data med en offentlig myndighed til ovennævnte formål, har det erklæret sin hensigt om at stille sine data gratis til rådighed for interesserede tredjeparter og har angivet, på hvilke betingelser sådanne data kan udveksles. Denne hensigtserklæring om at udveksle tilgængelige data er let tilgængelig, herunder på genforsikringsselskabets websted, for de relevante offentlige myndigheder. 5. Højt serviceniveau efter katastrofer: Krav inden for rammerne af genforsikringsaktiviteten, både verserende og i forbindelse med store tabshændelser som følge af risici hidrørende fra klimarelaterede risici, behandles i overensstemmelse med høje standarder for behandling af krav og rettidigt i overensstemmelse med gældende lovgivning, og dette har også været tilfældet i forbindelse med de seneste store tabshændelser. Hvis det er relevant, bistår genforsikringsselskabet forsikringsselskabet eller genforsikringsformidleren med at vurdere kravene fra det underliggende produkt. Oplysninger om procedurer for yderligere foranstaltninger fra genforsikringsselskabets side i tilfælde af store tabshændelser er offentligt tilgængelige.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Genforsikringsaktiviteten omfatter ikke cession af forsikring af udvinding, oplagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer eller cession af forsikring af køretøjer, ejendom eller andre aktiver til sådanne formål.
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

11.Undervisning

Beskrivelse af aktiviteten

Offentlig eller privat undervisning på et hvilket som helst niveau eller for et hvilket som helst erhverv. Undervisningen kan være mundtlig eller skriftlig og kan finde sted gennem radio, fjernsyn, internettet eller via korrespondance. Det omfatter undervisning ved forskellige institutioner i det almindelige skolesystem på dets forskellige niveauer samt voksenundervisning og læse- og skriveprogrammer, herunder militære skoler, akademier og fængselsskoler på deres respektive niveauer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode P85 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 644 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 645 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 646 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 647 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 648 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet. 5. For at en aktivitet kan betragtes som en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, påviser den økonomiske aktør ved hjælp af en vurdering af nuværende og fremtidige klimarisici, herunder usikkerhed og baseret på solide data, at aktiviteten leverer en teknologi, et produkt, en tjenesteydelse, en information eller en praksis eller fremmer anvendelsen heraf med et af følgende primære mål: (a)at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)at bidrage til andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters tilpasningsindsats.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

12.Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger

12.1.Institutionsophold

Beskrivelse af aktiviteten

Ydelse af institutionspleje kombineret med enten sygepleje, overvågning og andre typer af pleje, som beboerne har behov for. Faciliteterne er en betydelig del af produktionsprocessen, og den ydede pleje udgøres af en blanding af sundheds- og socialydelser med hovedvægt på sygepleje.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode Q87 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 649 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 650 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 651 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 652 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 653 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer 1) sikker og miljømæssigt sund håndtering af farligt affald (navnlig giftigt og smittefarligt affald) og lægemidler og 2) maksimal genbrug eller genanvendelse af ikke-farligt affald, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

13.Kultur, forlystelser og sport

13.1.Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser

Beskrivelse af aktiviteten

Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser omfatter levering af tjenesteydelser, der opfylder kundernes kulturelle og underholdningsmæssige interesser. Dette omfatter produktion og fremme af og deltagelse i liveoptræden, begivenheder eller udstillinger, der er beregnet til publikum, og tilvejebringelse af kunstneriske, kreative eller tekniske færdigheder til produktion af kunstneriske produkter og liveoptræden. Disse aktiviteter omfatter ikke drift af nogen form for museer, botaniske og zoologiske haver, bevarelse af historiske steder og naturreservater, spil og væddemål samt sports-, forlystelses- og fritidsaktiviteter.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode R90 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 654 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 655 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 656 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 657 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 658 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet. 5. For at en aktivitet kan betragtes som en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, påviser den økonomiske aktør ved hjælp af en vurdering af nuværende og fremtidige klimarisici, herunder usikkerhed og baseret på solide data, at aktiviteten leverer en teknologi, et produkt, en tjenesteydelse, en information eller en praksis eller fremmer anvendelsen heraf med et af følgende primære mål: (a)at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)at bidrage til andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters tilpasningsindsats.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

13.2.Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed

Beskrivelse af aktiviteten

Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed omfatter drift af biblioteker og arkiver, drift af alle former for museer, botaniske og zoologiske haver, drift af historiske steder og aktiviteter i naturreservater. Disse aktiviteter omfatter også bevarelse og udstilling af genstande, steder og naturvidundere af historisk, kulturel eller uddannelsesmæssig interesse, herunder verdensarvssteder. Disse aktiviteter omfatter ikke sport, forlystelser og fritidsaktiviteter som f.eks. drift af badestrande og rekreative parker.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode R91 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 659 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 660 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 661 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 662 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 663 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet. 5. For at en aktivitet kan betragtes som en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, påviser den økonomiske aktør ved hjælp af en vurdering af nuværende og fremtidige klimarisici, herunder usikkerhed og baseret på solide data, at aktiviteten leverer en teknologi, et produkt, en tjenesteydelse, en information eller en praksis eller fremmer anvendelsen heraf med et af følgende primære mål: (a)at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)at bidrage til andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters tilpasningsindsats.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

13.3.Produktion af film, video- og TV-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser

Beskrivelse af aktiviteten

Produktion af film, video- og TV-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser omfatter produktion af spillefilm og andre film på film, videobånd eller DVD til fremvisning i biografer eller udsendelse i fjernsynet, støtteaktiviteter som f.eks. redigering, klipning eller eftersynkronisering af film, distribution af spillefilm og andre filmproduktioner til andre brancher samt filmfremvisninger eller fremvisninger af andre filmproduktioner. Køb og salg af distributionsrettigheder til spillefilm- eller andre filmproduktioner er også omfattet. Disse aktiviteter omfatter også lydoptagelser, herunder produktion af originale masterlydoptagelser, frigivelse, markedsføring og distribution heraf, udgivelse af musik samt lydoptagelser i et studie eller andetsteds.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode J59 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer
1. Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger ("tilpasningsløsninger"), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. 2. De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin: (a)screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid (b)hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet (c)en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko. Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at: (a)vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala (b)for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier 664 , der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer. 3. Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 665 , videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source 666 - eller betalingsmodeller. 4. De gennemførte tilpasningsløsninger: (a)har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici (b)begunstiger naturbaserede løsninger 667 eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur 668 i det omfang, det er muligt (c)er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier (d)overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes (e)hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet. 5. For at en aktivitet kan betragtes som en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, påviser den økonomiske aktør ved hjælp af en vurdering af nuværende og fremtidige klimarisici, herunder usikkerhed og baseret på solide data, at aktiviteten leverer en teknologi, et produkt, en tjenesteydelse, en information eller en praksis eller fremmer anvendelsen heraf med følgende primære mål: (a)at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici eller (b)at bidrage til andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters tilpasningsindsats.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade ("DNSH")
1) Modvirkning af klimaændringer	Ikke relevant
3) Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne	Ikke relevant
4) Omstilling til en cirkulær økonomi	Ikke relevant
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening	Ikke relevant
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer	Ikke relevant

669 Tillæg A: Klassificering af klimarelaterede farer

	Relateret til temperatur	Relateret til vind	Relateret til vand	Relateret til fast masse
Kronisk	Ændret temperatur (luft, ferskvand, havvand)	Ændrede vindmønstre	Ændrede nedbørsmønstre og-typer (regn, hagl, sne/is)	Kysterosion
	Varmestress		Nedbørsmæssige eller hydrologiske svingninger	Jordbundsforringelse
	Temperatursvingninger		Havforsuring	Jorderosion
	Smeltende permafrost		Saltvandsindtrængning	Jordflydning
			Havniveaustigning
			Vandstress
Akut	Varmebølge	Cyklon, orkan, tyfon	Tørke	Lavine
	Kuldebølge/frost	Storm (herunder sne-, støv- og sandstorme)	Kraftig nedbør (regn, hagl, sne/is)	Jordskred
	Naturbrand	Tornado	Oversvømmelse (kyst, flod, regnvand, grundvand)	Nedsynkning
			Styrtflod forårsaget af gletsjersø

Tillæg B: Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres med henblik på at opnå god vandtilstand og et godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 22) og 23), i forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF 670 og en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i henhold hertil for det eller de potentielt berørte vandområder, i samråd med relevante interesserede parter.

Når der foretages en vurdering af indvirkningerne på miljøet i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU, som omfatter en vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, kræves der ikke en yderligere vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne, forudsat at de identificerede risici er blevet imødegået.

Tillæg C: Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier

Aktiviteten fører ikke til fremstilling, markedsføring eller anvendelse af:

a) stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til forordning (EU) 2019/1021, medmindre der er tale om stoffer, der er til stede som utilsigtet sporforurening

b) kviksølv og kviksølvforbindelser, blandinger heraf og produkter tilsat kviksølv som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2017/852

c) stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til forordning (EF) nr. 1005/2009

d) stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre der er fuld overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 4, stk. 1

e) stoffer som sådan, i blandinger eller i en artikel, der er opført i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre der er fuld overensstemmelse med de betingelser, der er anført i nævnte bilag

Tillæg D: Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering (VVM) eller screening 671 i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU 672 .

Når der er foretaget en VVM, gennemføres de nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet.

For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder) er der gennemført en passende vurdering 673 , hvor det er relevant, og på grundlag af dens konklusioner gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger 674 .

(1) Etablering af skov gennem tilplantning af og/eller bevidst tilsåning af arealer, der indtil det tidspunkt har været udnyttet til andre formål, indebærer en omlægning af arealudnyttelsen fra ikkeskov til skov, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf ).

(3) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(4) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(5) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(6) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(7) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(9) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(10) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt og ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, mangfoldighed af tilknyttede levesteder og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.

(11) Forest Europes paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov med særligt fokus på bestemmelserne i UNFCCC, som er vedtaget på ekspertmødet i MCPFE den 12.-13. november 2008 og af PEBLDS-kontoret på vegne af PEBLDS-rådet den 4. november 2008 (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.foresteurope.org/docs/other_meetings/2008/Geneva/Guidelines_Aff_Ref_ADOPTED.pdf).

(12) "Areal med stort kulstoflager": vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(13) "Kildeområde": geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

(14) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(15) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).

(16) Genopretning af skov omfatter:Modul for genopretning af skov. I værktøjskassen til bæredygtig skovforvaltning (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/sustainable -forest-management/toolbox/modules/forest-restoration/basic-knowledge/en/).

(17) Økologisk genopretning (også genopretning af økosystemet):De mest anvendte definitioner/beskrivelser af nøglebegreber vedrørende genopretning af økosystemer. 11. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed. 2012. UNEP/CBD/COP/11/INF/19 (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.cbd.int/doc/meetings/cop/cop-11/information/cop-11-inf-19-en.pdf).

(18) Skovfornyelse er processen med at genoprette en skovs evne til at levere varer og tjenesteydelser, hvor den fornyede skovs tilstand ikke er den samme som før skovforringelsen.De mest anvendte definitioner/beskrivelser af nøglebegreber vedrørende genopretning af økosystemer. 11. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed. 2012. UNEP/CBD/COP/11/INF/19 (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.cbd.int/doc/meetings/cop/cop-11/information/cop-11-inf-19-en.pdf).

(19) Genetablering af skov ved tilplantning og/eller bevidst tilsåning på arealer, der er klassificeret som skov. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf ).

(20) Skov, der overvejende består af træer, og som er etableret ved naturlig regenerering. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf ) .

(21) En ekstrem vejrhændelse er en hændelse, der er sjælden på et bestemt sted og tidspunkt på året. Definitionen af sjælden varierer, men en ekstrem vejrhændelse vil normalt være lige så sjælden som eller sjældnere end den 10. eller 90. percentil af en sandsynlighedstæthedsfunktion, der er estimeret ud fra observationer. Karakteristikaene ved det, der kaldes ekstremt vejr, kan pr. definition variere fra sted til sted i absolut forstand. Når et ekstremt vejrmønster varer ved i et stykke tid, f.eks. en sæson, kan det klassificeres som en ekstrem klimahændelse, især hvis det udmunder i et gennemsnit eller en total, der i sig selv er ekstrem (f.eks. tørke eller kraftig regn over en sæson). Se IPCC, 2018: Bilag I: Ordliste (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/glossary/ ) .

(22) Enhver ukontrolleret vegetationsbrand, som kræver en beslutning eller handling vedrørende bekæmpelse, den europæiske 2012-ordliste for naturbrande og skovbrande, der er udviklet under projektet European Forest Fire Network- "EUFOFINET", som led i INTERREG IVC-programmet (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ctif.org/index.php/library/european-glossary-wildfires-and-forest-fires).

(23) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(24) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(25) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(26) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(27) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(28) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(29) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt.FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(30) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt, ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, mangfoldighed af tilknyttede levesteder og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.

(31) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer. Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf .

(32) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af [vedtagelsesdato]: https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18 ).

(33) "areal med stort kulstoflager": vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(34) "Kildeområde": geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

(35) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(36) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(37) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(38) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(39) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(40) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(41) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(42) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt.FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(43) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt, ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, tilknyttede levesteders mangfoldighed og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.

(44) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer. Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf ).

(45) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af [vedtagelsesdato]: https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18 ).

(46) "areal med stort kulstoflager": vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(47) "Kildeområde": geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

(48) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(49) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).

(51) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(52) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(53) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(54) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(55) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(56) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(57) Det primære fastsatte forvaltningsmål for en forvaltningsenhed (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(58) Skov, hvor forvaltningsmålet er beskyttelse af jord og vand. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(59) Skov, hvor forvaltningsmålet er bevaring af den biologiske mangfoldighed. Omfatter, men er ikke begrænset til, arealer, der er udpeget til bevarelse af biodiversitet inden for de beskyttede arealer. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(60) Skov, hvor forvaltningsmålet er sociale tjenester. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(61) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer. Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf ) .

(62) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af [vedtagelsesdato]: https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18 ) .

(63) "areal med stort kulstoflager": vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(64) "Kildeområde": geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

(65) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(66) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).

(67) Vådområder omfatter en bred vifte af landområder, som f.eks. marskområder, våde græsarealer og tørveområder, flodsletter, floder og søer og kystområder, som f.eks. salte marskområder, mangrover, tidevandsmudder og havgræsenge, og koralrev og andre havområder, der ikke er dybere end seks meter ved lavt tidevand, samt menneskeskabte vådområder, som f.eks. dæmninger, reservoirer, rismarker og spildevandsrensningsbassiner og -laguner. En indledning til Ramsarkonventionen om vådområder, 7. udg. (tidligere Ramsarkonventionshåndbogen). Ramsarkonventionens sekretariat, Gland, Schweiz.

(68) Tørveområder er økosystemer med tørvejord. Tørv består af mindst 30 % døde, delvist nedbrudte planterester, der er akkumuleret på stedet under vandlidende og ofte sure forhold. Resolution XIII.12 Guidance on identifying peatlands as Wetlands of International Importance (Ramsar Sites) for global climate change regulation as an additional argument to existing Ramsar criteria, Ramsarkonventionen vedtaget den 21.-29. oktober 2018.

(69) Ramsarkonventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ramsar.org/sites/default/files/documents/library/current_convention_text_e.pdf).

(70) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 29. maj 1995 om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder (KOM(95) 189 endelig).

(71) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(72) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(73) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(74) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(75) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(76) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(77) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1 ).

(78) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(79) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(80) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(81) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(82) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(83) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(84) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(85) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(86) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(87) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(88) For så vidt angår litra j)-m), er kriterierne for modificering omfattet af dette bilags afsnit 6.9 og 6.12.

(89) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/858.

(90) Jf. del C, punkt 3, i bilag I til forordning (EU) 2018/858.

(91) Indtil 31/12/2022, EURO VI, trin E, jf. forordning (EF) nr. 595/2009.

(92) Som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) 2018/858.

(93) Jf. definitionen i artikel 4 i forordning (EU) nr. 168/2013.

(94) Energieffektivitetsindikatoren defineres som forholdet mellem massen af udledt CO2 pr. transportenhed. Det er en repræsentativ værdi for skibsdriftens energieffektivitet over en sammenhængende periode, som repræsenterer fartøjets samlede handelsmønster. Vejledning i beregning af denne indikator findes i dokument MEPC.1/Circ. 684 fra IMO.

(95) Designindeks for energieffektivitet (udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.imo.org/fr/MediaCentre/HotTopics/GHG/Pages/EEDI.aspx).

(96) Som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet på dens 74. samling.

(97) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.

(98) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.

(99) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(100) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(101) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(102) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(103) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(104) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(105) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(106) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(107) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(108) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(109) Hvor det er relevant, beregnes U-værdien i henhold til de gældende standarder, f.eks. EN ISO 10077-1:2017 (vinduer og døre), EN ISO 12631:2017 (ikkebærende ydervægge) og EN ISO 6946:2017 (andre bygningskomponenter og -elementer).

(110) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(111) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(112) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(113) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(114) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(115) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav til og vejledning om kvantificering (https://www.iso.org/standard/71206.html).

(116) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(117) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(118) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(119) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(120) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(121) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(122) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(123) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(124) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(125) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(126) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(127) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(128) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(129) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet for grå cementklinker i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, ganget med forholdet mellem klinker og cement (0,65), fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(130) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/163/EU af 26. marts 2013 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner i forbindelse med fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid (EUT L 100 af 9.4.2013, s. 1).

(131) Se referencedokumentet om bedste tilgængelige teknik (BREF) om økonomiske aspekter og tværgående miljøvirkninger (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/ecm_bref_0706.pdf).

(132) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(133) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(134) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(135) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/-.

(136) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(137) Samlet i en enkelt tærskel, der resulterer i summen af direkte og indirekte emissioner, beregnet som medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af EU ETS-industriens benchmarks for perioden 2021-2026 og beregnet i overensstemmelse med metoden til fastsættelse af benchmarks i direktiv 2003/87/EF plus kriteriet om ikke at gøre væsentlig skade på modvirkning af klimaændringer for elproduktion (270gCO2e/kWh) ganget med den gennemsnitlige energieffektivitet ved aluminiumsfremstilling (15,5 MWh/t Al).

(138) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(139) Den fremstillede aluminium er ubearbejdet, ulegeret flydende aluminium fremstillet ved elektrolyse.

(140) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1032 af 13. juni 2016 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår non-ferro-metalindustrierne (EUT L 174 af 30.6.2016, s. 32).

(141) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(142) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(143) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(144) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(145) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(146) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(147) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(148) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(149) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(150) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(151) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(152) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(153) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/135/EU af 28. februar 2012 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for jern- og stålproduktion (EUT L 70 af 8.3.2012, s. 63).

(154) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(155) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(156) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(157) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(158) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(159) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(160) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(161) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(162) Gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU.

(163) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(164) Gennemførelsesafgørelse 2014/738/EU.

(165) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(166) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(167) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(168) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(169) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(170) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(171) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(172) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) "Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf ).

(173) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(174) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(175) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(176) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(177) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(178) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(179) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(180) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(181) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) "Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf ).

(182) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(183) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(184) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(185) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(186) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(187) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(188) Gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU.

(189) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(190) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(191) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(192) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(193) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(194) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(195) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(196) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(197) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(198) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(199) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(200) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(201) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(202) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2117 af 21. november 2017 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion (EUT L 323 af 7.12.2017, s. 1).

(203) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(204) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(205) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(206) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(207) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(208) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(209) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(210) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(211) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf ).

(212) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(213) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(214) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(215) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(216) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(217) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(218) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(219) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(220) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf).

(221) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(222) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(223) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(224) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(225) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(226) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(227) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav til og vejledning om kvantificering (https://www.iso.org/standard/71206.html).

(228) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (https://www.iso.org/standard/66453.html).

(229)

Vedvarende råmaterialer henviser til biomasse, industrielt bioaffald eller kommunalt bioaffald.

(230) Referencedokument om bedste tilgængelige teknik (BAT) for fremstilling af polymerer (udgave af [vedtagelsesdato]: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/pol_bref_0807.pdf ) .

(231) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(232) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(233) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(234) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(235) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(236) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(237) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(238) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(239) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(240) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(241) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(242) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(243) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(244) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(245) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(246) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(247) Der findes praktisk vejledning for gennemførelsen af dette kriterium i Europa-Kommissionens meddelelse C(2020) 7730 final "Vejledende dokument om vindenergianlæg og EU's naturlovgivning" (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/wind_farms_en.pdf).

(248) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(249) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(250) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(251) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(252) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(253) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(254) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(255) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(256) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(257) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(258) Praktisk vejledning findes i Kommissionens meddelelse C/2018/2619 "Vejledning om kravene til vandkraft i forbindelse med EU's naturlovgivning" (EUT C 213 af 18.6.2018, s. 1).

(259) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(260) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(261) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(262) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(263) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(264) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(265) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(266) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(267) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(268) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(269) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 af 31. juli 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg (EUT L 212 af 17.8.2017, s. 1).

(270) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(271) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(272) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(273) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(274) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(275) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(276) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(277) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af [vedtagelsesdato]: https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details ) .

(278) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august 2018 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår affaldsbehandling (EUT L 208 af 17.8.2018, s. 38).

(279) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(280) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(281) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(282) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(283) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(284) Retningslinjer for miljø, sundhed og sikkerhed af 30. april 2007 (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ifc.org/wps/wcm/connect/29f5137d-6e17-4660-b1f9-02bf561935e5/Final%2B-%2BGeneral%2BEHS%2BGuidelines.pdf?MOD=AJPERES&CVID=jOWim3p).

(285) Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59).

(286) ICNIRP 1998 Retningslinjer for begrænsning af eksponeringen for tidsvarierende elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter (op til 300 GHz) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.icnirp.org/cms/upload/publications/ICNIRPemfgdl.pdf ).

(287) Europa-Kommissionens meddelelse C(2018) 2620 "Energitransmissionsinfrastruktur og EU's naturlovgivning" (EUT C 213 af 18.6.2018, s. 62) indeholder praktiske retningslinjer for gennemførelsen af dette kriterium.

(288) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(289) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(290) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(291) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(292) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(293) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(294) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(295) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(296) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(297) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(298) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(299) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(300) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(301) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(302) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(303) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(304) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(305) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(306) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(307) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(308) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(309) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(310) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(311) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(312) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(313) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(314) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(315) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(316) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(317) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(318) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(319) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(320) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(321) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(322) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(323) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(324) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(325) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(326) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(327) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(328) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(329) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(330) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(331) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(332) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(333) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(334) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(335) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(336) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(337) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(338) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(339) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(340) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(341) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(342) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(343) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(344) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(345) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(346) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af [vedtagelsesdato]: https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details ) .

(347) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(348) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(349) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(350) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(351) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(352) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(353) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(354) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(355) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(356) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(357) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(358) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(359) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(360) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(361) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(362) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(363) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(364) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(365) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(366) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(367) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(368) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(369) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.

(370) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af [vedtagelsesdato]: https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details ) .

(371) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(372) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(373) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(374) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(375) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(376) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(377) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(378) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(379) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(380) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(381) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(382) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(383) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(384) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(385) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(386) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(387) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(388) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(389) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(390) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(391) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(392) F.eks. ud fra IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser for spildevandsrensning (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/pdf/5_Volume5/19R_V5_6_Ch06_Wastewater.pdf ).

(393) Som fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).

(394) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(395) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(396) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(397) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(398) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(399) F.eks. ud fra IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser for spildevandsrensning (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/pdf/5_Volume5/19R_V5_6_Ch06_Wastewater.pdf ).

(400) Som fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).

(401) I Unionen er aktiviteten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i direktiv 2008/98/EF og den nationale lovgivning og de nationale affaldshåndteringsplaner.

(402) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(403) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(404) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(405) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(406) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(407) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(408) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(409) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(410) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(411) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(412) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(413) Som defineret i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF.

(414) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(415) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(416) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(417) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(418) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(419) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(420) Bioaffald er defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2008/98/EF.

(421) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(422) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(423) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(424) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(425) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(426) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(427) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(428) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(429) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(430) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(431) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(432) "Deponeringsanlæg" er defineret i artikel 2, litra g), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

(433) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(434) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(435) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(436) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(437) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(438) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(439) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(440) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(441) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(442) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(443) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(444) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(445) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(446) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(447) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(448) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(449) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(450) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(451) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(452) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(453) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(454) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(455) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(456) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(457) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(458) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(459) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(460) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(461) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(462) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(463) Køretøjer skal opfylde kriterierne for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse fastsat i dette afsnit, herunder med hensyn til CO2-emissionsniveauer.

(464) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(465) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(466) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(467) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(468) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(469) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EU) 2018/858.

(470) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EU) 2018/858.

(471) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858.

(472) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(473) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(474) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(475) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(476) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(477) Køretøjer skal opfylde kriterierne for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse fastsat i dette afsnit, herunder med hensyn til CO2-emissionsniveauer.

(478) Som angivet i bilag I til direktiv 2005/64/EF.

(479) Kommissionens forordning (EU) 2018/1832.

(480) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EU) 2018/858.

(481) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EU) 2018/858.

(482) Som fastsat i forordning (EF) nr. 595/2009.

(483) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(484) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(485) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(486) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(487) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(488) Alle køretøjer skal opfylde kriterierne for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse, der er fastsat i dette afsnit, herunder med hensyn til CO2-emissionsniveauer.

(489) Som angivet i bilag I til direktiv 2005/64/EF .

(490) Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).

(491) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(492) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(493) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(494) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(495) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(496) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(497) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(498) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(499) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(500) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(501) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(502) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(503) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(504) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(505) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(506) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(507) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(508) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(509) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(510) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(511) (Udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.imo.org/en/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Pages/Sulphur-oxides-(SOx)-%E2%80%93-Regulation-14.aspx ) .

(512) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.

(513) (Udgave af [vedtagelsesdato]: http://www.imo.org/en/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Pages/Nitrogen-oxides-(NOx)-–-Regulation-13.aspx ° .

(514) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.

(515) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).

(516) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).

(517) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(518) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(519) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(520) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester, 5. udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(521) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(522) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.

(523) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.

(524) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).

(525) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).

(526) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(527) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(528) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(529) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(530) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(531) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.

(532) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.

(533) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).

(534) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).

(535) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(536) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(537) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(538) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(539) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(540) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_ en).

(541) I overensstemmelse med artikel 3, nr. 11), i direktiv 2012/34/EU.

(542) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(543) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(544) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(545) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(546) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(547) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_ en).

(548) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(549) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(550) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(551) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(552) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(553) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_ en).

(554) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(555) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(556) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(557) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(558) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(559) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_ en).

(560) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(561) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(562) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(563) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(564) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(565) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_ en) .

(566) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(567) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(568) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(569) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(570) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(571) Den beregnede energimængde, der er nødvendig for at opfylde det energibehov, der er forbundet med en bygnings typiske anvendelser, udtrykt ved en numerisk indikator for det samlede primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år og baseret på den relevante nationale beregningsmetode og som vist i energiattesten.

(572) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_ en).

(573) ISO 20887:2020 (Bæredygtighed ved byggeri og anlægsarbejder – Design med henblik på afmontering og tilpasning – Principper, krav og vejledning) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/69370.html).

(574) Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling, f.eks. til behandling af fugt og mug.

(575) CEN/TS 16516: 2013 (Construction products - Assessment of release of dangerous substances — Determination of emissions into indoor air.)

(576) ISO 16000-3:2011 (Indendørsluft — Del 3: Bestemmelse af formaldehyd og andre carbonylforbindelser i indendørs- og prøvekammerluft — Aktiv prøveudtagningsmetode.

(577) Emissionstærsklerne for kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser vedrører en testperiode på 28 dage.

(578) ISO 18400-serien om jordbundskvalitet — Prøveudtagning

(579) JRC ESDCA, LUCAS: Statistisk undersøgelse af arealanvendelse og arealdække, udgave af [vedtagelsesdato]: https://esdac.jrc.ec.europa.eu/projects/lucas).

(580) IUCN, IUCN's europæiske rødliste over truede arter (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iucn.org/regions/europe/our-work/biodiversity-conservation/european-red-list-threatened-species).

(581) IUCN, IUCN's rødliste over truede arter (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iucnredlist.org).

(582) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke landområder, der hovedsagelig anvendes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål.

(583) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(584) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(585) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(586) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(587) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(588) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_ en).

(589) ISO 20887:2020 (Bæredygtighed ved byggeri og anlægsarbejder – Design med henblik på afmontering og tilpasning – Principper, krav og vejledning) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/69370.html).

(590) Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling (f.eks. til behandling af fugt og mug).

(591) ISO 16000-3:2011 (Indendørsluft — Del 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.iso.org/standard/51812.html).

(592) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(593) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(594) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(595) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(596) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(597) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(598) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(599) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(600) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(601) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(602) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(603) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(604) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(605) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(606) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(607) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(608) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(609) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(610) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(611) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(612) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(613) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(614) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(615) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(616) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(617) Den beregnede energimængde, der er nødvendig for at opfylde det energibehov, der er forbundet med en bygnings typiske anvendelser, udtrykt ved en numerisk indikator for det samlede primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år og baseret på den relevante nationale beregningsmetode og som vist i energiattesten.

(618) Datacentre omfatter følgende udstyr: IKT-udstyr og -tjenester, køling, datacenterstrømsudstyr, datacenterstrømfordelingsudstyr, datacenterbygning, overvågningssystemer.

(619) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(620) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(621) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(622) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(623) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(624) Den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre er den seneste udgave, der er offentliggjort på Det Fælles Forskningscenters websted for den europæiske energieffektivitetsplatform (E3P), https://e3p.jrc.ec.europa.eu/communities/data-centres-code-conduct, med en overgangsperiode på seks måneder fra datoen for offentliggørelsen (2021-udgaven findes på https://e3p.jrc.ec.europa.eu/publications/2021-best-practice-guidelines-eu-code-conduct-data-centre-energy-efficiency).

(625) Udstedt den 1. juli 2019 af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) (udgave af [vedtagelsesdato]: https://www.cenelec.eu/dyn/www/f?p=104:110:508227404055501::::FSP_ORG_ID,FSP_PROJECT,FSP_LANG_ID:1258297,65095,25).

(626) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(627) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(628) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(629) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(630) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(631) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(632) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(633) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(634) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(635) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(636) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(637) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(638) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en).

(639) Svarende mindst til det teknologiske modenhedsniveau TRL 7 i overensstemmelse med bilag G til de generelle bilag til Horisont 2020's arbejdsprogram 2016-2017 , s. 29, der mindst opfylder kriterierne for et væsentligt bidrag til tilpasningen til klimaændringer for de målrettede aktiviteter.

(640) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).

(641) Se tillæg A.

(642) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(643) Som defineret i artikel 5, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19).

(644) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(645) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(646) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(647) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(648) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(649) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(650) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(651) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(652) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(653) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(654) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(655) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(656) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(657) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(658) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(659) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(660) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(661) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(662) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(663) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(664) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(665) Vurderingsrapporter om klimaændringer: "Impacts, Adaptation and Vulnerability", som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(666) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(667) Naturbaserede løsninger defineres som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb". Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(668) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(669) Listen over klimarelaterede farer i denne tabel er ikke udtømmende og udgør kun en vejledende liste over de mest udbredte farer, der som minimum skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af klimarisici og sårbarhed.

(670) For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås eller, hvis dette ikke er muligt, 3) er begrundet af manglen på bedre miljøalternativer, som ikke er uforholdsmæssigt bekostelige/teknisk umulige, og der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandområdets tilstand.

(671) Den procedure, hvorefter den kompetente myndighed afgør, om projekter, der er opført i bilag II til direktiv 2011/92/EU, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv).

(672) For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der kræver gennemførelse af en VVM eller screening, f.eks. IFC's Performance Standard 1: Assessment and Management of Environmental and Social Risks.

(673) I overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF. For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der tager sigte på bevaring af naturlige levesteder, vilde dyr og planter, og som kræver 1) en screeningprocedure for at fastslå, om der for en given aktivitet er behov for en passende vurdering af de mulige indvirkninger på beskyttede levesteder og arter; 2) en sådan passende vurdering, hvor screeningen viser, at den er nødvendig, f.eks. IFC's Performance Standard 6: Biodiversity Conservation and Sustainable Management of Living Natural Resources.

(674) Disse foranstaltninger er blevet udpeget for at sikre, at projektet, planen eller aktiviteten ikke har nogen væsentlige indvirkninger på bevaringsmålene for det beskyttede areal.

Top

Choose the experimental features you want to try