BEGRUNDELSE
            
            
               1.BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT
            
            
               Juridisk og politisk baggrund for forslaget
            
            
               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (rammeforordningen om energimærkning) vedrører bestemmelser om energimærkning af energirelaterede produkter på EU-plan. Energimærkning er et centralt EU-politisk instrument, der bruges til at oplyse forbrugerne om energieffektivitetskrav og andre miljømæssige aspekter ved energirelaterede produkter, der bringes i omsætning på det indre marked. Energimærket genkendes og bruges af 85 % af europæerne. 
            
            
               Ved Kommissionens meddelelse COM(2016) 773 final (arbejdsplanen for miljøvenligt design for 2016-2019) fastsættes en liste over produkter, som prioriteres i forbindelse med gennemførelsesforanstaltninger, og som er udvalgt ud fra deres potentiale for en omkostningseffektiv nedbringelse af drivhusgasemissionerne efter en fuldstændig gennemsigtig proces, der udmønter sig i arbejdsplaner med prioriteter for udviklingen af gennemførelsesforanstaltninger. Arbejdsplanen for miljøvenligt design for 2016-2019 omfatter køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som en prioriteret gruppe, som der pt. arbejdes med. 
            
            
               Derudover vidner adskillige nye politiske initiativer om, at politikker om miljøvenligt design og energimærkning er relevante i en bredere politisk kontekst. De vigtigste af disse initiativer er:
            
            
               –Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank COM(2015) 80 final (rammestrategien for energiunionen), der præsenterer visionen om en bæredygtig, klimavenlig og varig lavemissionsøkonomi
            
            
               –Parisaftalen, der opfordrer til fornyede bestræbelser på at reducere emissionen af CO2 
            
            
               –Gøteborgprotokollen, der har til formål at bekæmpe luftforurening
            
            
               –Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget COM(2015) 614 (handlingsplanen for den cirkulære økonomi), hvori det understreges, at der er behov for at medtage reparationsmuligheder, muligheder for genanvendelse og holdbarhed i miljøvenligt design 
            
            
               –emissionshandelssystemet (ETS), der har til formål at opnå omkostningseffektive reduktioner af drivhusgasemissionerne. Drivhusgasemissioner påvirkes indirekte af energiforbruget til elektricitetsforbrugende produkter, der er omfattet af politikkerne om miljøvenligt design og energimærkning
            
            
               –Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet COM(2014) 330 (energisikkerhedsstrategien), der har til formål at sikre en stabil og rigelig energiforsyning.
            
            
               Generel baggrund
            
            
               Ved lovgivningsrammen for såvel miljøvenligt design som energimærkning oprettes en "push and pull"-markedsmekanisme til at reducere emissionen af CO2, idet den har betydelig indflydelse på forbrugernes beslutninger, når de køber energiforbrugende produkter. 
            
            
               De to lovgivningsrammer bidrager til, at der bringes produkter i omsætning på EU-markedet, som kan dække det samme behov med et energiforbrug, der er omkring en femtedel mindre. I 2020 skønnes energieffektivitetsmærkninger og krav til miljøvenligt design at give energibesparelser på omkring 165 Mtoe (mio. ton olieækvivalenter) i EU, hvilket stort set svarer til Italiens årlige forbrug af primær energi. Relativt betragtet udgør det en potentiel energibesparelse på omkring 9 % af EU's samlede energiforbrug og en potentiel reduktion på 7 % i emissioner af CO2. I 2030 forventes energibesparelserne at stige til 15 % af EU's samlede energiforbrug og 11 % af de samlede emissioner af CO2.
            
            
               Køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg (f.eks. salgskøle/fryseapparater, flaskekølere, små iscremefrysere, salgskølemontrer til gelato og salgsautomater med kølefunktion), har central betydning for at sikre, at fødevarekvaliteten bevares i Unionens fødevarekæde, og levere andre ikkefordærvelige fødevarer til forbrugerne, f.eks. drikkevarer, der almindeligvis konsumeres ved temperaturer under den omgivende temperatur. Apparaterne bruger imidlertid betydelige mængder energi til dette formål, og de bidrager væsentligt til drivhusgasemissionerne med et årligt forbrug på ca. 65 TWh i EU-28 svarende til ca. 0,46 % af Unionens samlede endelige energiforbrug. 
            
            
               Arbejdet med denne produktgruppe blev påbegyndt i 2004-2005. I den første forberedende undersøgelse af miljøvenligt design af køleudstyr til kommercielt brug i 2007 udpegedes de relevante miljøaspekter af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, og analyseredes de lovgivningsmæssige, tekniske, miljømæssige, økonomiske og adfærdsmæssige aspekter af køleudstyr til kommercielt brug. I undersøgelsen blev der peget på betydelige muligheder for at spare energi. JRC ajourførte den forberedende undersøgelse i 2013-2014. 
            
            
               Den forberedende undersøgelse og ajourføringen heraf bekræftede, at der findes et potentiale for at mindske energiforbruget på en omkostningseffektiv måde. Dette forslag har derfor til formål at:
            
            
               –indføre et energimærke for køleudstyr til kommercielt brug, således at forbrugerne, som anskaffer sig køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, på effektiv og tilfredsstillende vis kan skelne mellem apparaterne på markedet
            
          
         
            
               –skabe incitamenter for producenterne til at videreudvikle og markedsføre energieffektive teknologier og produkter
            
            
               –spare slutbrugerne for omkostninger.
            
            
               –mindske kommercielle køle/fryseapparaters gennemsnitlige energiforbrug og yderligere mindske drivhusgasemissionerne, der for så vidt angår køleudstyr til kommercielt brug primært er relateret til energiforbrug, men udsivning af kølemiddel spiller også en rolle.
            
            
               –bidrage til EU-industriens konkurrenceevne og førerposition inden for produktion af varer af høj kvalitet 
            
            
               –fremme energieffektiviteten som et bidrag til energiforsyningssikkerheden inden for rammerne af EU-målet om senest i 2030 at have nedbragt Unionens energiforbrug med 32,5 % ved at fremme markedsudbredelsen af energieffektive køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, med indførelsen af et energimærke (sammen med de foreslåede krav til miljøvenligt design)
            
            
               –indføre bestemte krav til det udtjente produkt efter brugsfasen for at lette demonteringen af køle/fryseapparaterne og opfyldelsen af målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (WEEE-direktivet).
            
            
               Sammenhæng med de gældende regler på samme område
            
            
               Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1060/2010 har køle/fryseapparater til husholdningsbrug som en del af sit anvendelsesområde. Disse køle/fryseapparater anvendes primært i husholdninger. Denne forordning revideres pt. I forslaget til revision fritages køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, fra anvendelsesområdet, og der vil derfor ikke være overlappende krav.
            
            
               Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1094 har professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe og blæstkølere/frysere som en del af sit anvendelsesområde. Disse apparater er køle/fryseapparater, som anvendes i professionel sammenhæng (f.eks. af restauranter), men som ikke er bestemt til præsentation eller til at give kunder adgang. Nærværende forslag fritager produkter, der er omfattet af forordningen om miljøvenligt design for så vidt angår professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe, og der vil således ikke være tale om overlappende krav. 
            
            
               Forordninger om energimærkning af komponenter: Som supplement til forordningerne om energimærkning af slutprodukter kan der i visse tilfælde gælde en række energimærkningskrav til komponenter i køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. På nuværende tidspunkt er én komponent omfattet af energimærkningsregler, nemlig lyskilder (Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012). 
            
            
               Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
            
            
               Der er ikke afdækket EU-lovgivning vedrørende energiforbruget i køleudstyr til kommercielt brug. Den relevante EU-lovgivning rummer sikkerhedsbestemmelser, både mekaniske og elektriske, og standarder for køleudstyr til kommercielt brug. Anden lovgivning om miljøaspekter med relevans for køleudstyr til kommercielt brug omfatter følgende:
            
            
               –I WEEE-direktivet fastsættes der krav om f.eks. nyttiggørelse og genanvendelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) med henblik på at reducere de negative miljømæssige følgevirkninger af at frembringe og håndtere affald fra WEEE og ressourceudnyttelse. WEEE-direktivet finder direkte anvendelse på køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. Det kan suppleres af gennemførelsesforanstaltninger vedrørende miljøvenligt design, f.eks. foranstaltninger vedrørende materialeeffektivitet, der bidrager til affaldsreduktion, og instruktioner om korrekt montering og demontering, der bidrager til affaldsforebyggelse, m.fl.
            
            
               –Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (RoHS-direktivet) begrænses anvendelsen af seks farlige stoffer og fire forskellige phtalater, som findes i elektrisk og elektronisk udstyr. RoHS-direktivet finder ikke eksplicit anvendelse på køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, men elektronikken i disse apparater forventes at opfylde dette direktiv i kraft af gennemførelsen af direktivet i leverandørernes generelle produktportefølje. Ingen krav overlapper med det aktuelle forslag.
            
            
               –Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 (forordningen om F-gasser) regulerer emissionen af fluorholdige drivhusgasser, heriblandt hydrofluorcarboner. Forordningen om F-gasser finder anvendelse på køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. Det er blevet besluttet ikke at medtage krav vedrørende kølegasser i nærværende forslag, og der vil således ikke være tale om overlappende krav.
            
            
               –Emissionshandelssystemet (ETS) sætter et loft over den maksimale mængde af bestemte drivhusgasser, der må udledes fra anlæg. Dette loft sænkes med tiden, således at de samlede emissioner falder. Inden for dette loft kan virksomheder modtage eller købe emissionskvoter, som de kan handle med hinanden efter behov. De kan også købe et begrænset antal internationale kreditter. ETS finder ikke umiddelbart anvendelse på køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, men finder anvendelse på elproduktion. Dette fører enten til lavere ETS-priser (hvilket til gengæld kan føre til et fald i elpriserne) eller til et mindre behov for emissionsreduktioner i ETS-sektorerne (nedsatte mål for vedvarende energi eller nedsatte mål for reduktionen af CO2-emissioner i industrien).
            
            
               2.Retsgrundlag, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
            
            
               Retsgrundlag
            
            
               Den foreslåede forordning er en delegeret forordning, der vedtages i henhold til forordning (EU) 2017/1369, særlig artikel 11 og 16. Retsgrundlaget for at lovgive på EU-niveau via rammedirektivet om miljøvenligt design og rammeforordningen om energimærkning er artikel 114 og 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artikel 114 vedrører "det indre markeds oprettelse og funktion", mens artikel 194 blandt andet vedrører EU-målet om "som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet" at "sikre energimarkedets funktion" og "fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder".
            
            
               Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence) 
            
          
         
            
               Vedtager medlemsstaterne ved hjælp af national lovgivning hver for sig energimærkningsforanstaltninger for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, skaber det hindringer for varernes fri bevægelighed i Unionen. Sådanne foranstaltninger skal derfor have det samme indhold i hele Unionen. I tråd med nærhedsprincippet bør den pågældende foranstaltning derfor vedtages på EU-niveau. 
            
            
               Konsultationsforummets møde den 2. juli 2014 udmøntede sig i bred opbakning fra medlemsstaterne til EU-dækkende gennemførelsesforanstaltninger for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. Unionen vil begrænse sig til at fastlægge de juridiske rammer. For visse aspekter af gennemførelsen, dvs. markedsovervågning og monitorering, er en EU-indsats for at opfylde målsætningerne unødvendig, fordi medlemsstaterne påtager sig dette ansvar i henhold til rammedirektivet om energimærkning.
            
            
               Proportionalitetsprincippet
            
            
               Rammeforordningen om energimærkning omfatter en indbygget proportionalitets- og relevanstest, jf. artikel 16, stk. 2, hvori det fastsættes, at de delegerede retsakter skal specificere produktgrupper, som opfylder følgende kriterier:
            
            
               (a)produktgruppen skal rumme betydelige muligheder for at spare energi og eventuelt andre ressourcer 
            
            
               (b)inden for produktgruppen skal modeller med tilsvarende brugsegenskaber afvige væsentligt fra hinanden med hensyn til de relevante ydelsesniveauer
            
            
               (c)der må ikke være væsentlige negative konsekvenser, hvad angår produktgruppens pris og livscyklusomkostninger
            
            
               (d)indførelsen af energimærkningskrav for en produktgruppe må ikke have væsentlig negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber under anvendelse.
            
            
               I forbindelse med konsekvensanalysen blev der foretaget en vurdering af dette forslag i lyset af sådanne kriterier. Konklusionen var, at forslaget opfylder kriterierne og bidrager til virkeliggørelsen af det mål, der er omhandlet i afsnit 1 i denne begrundelse. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne foranstaltning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet, nemlig at fastsætte harmoniserede krav til energimærkning af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg.
            
            
               Resumé af forslaget
            
            
               To konsekvensanalyser blev foretaget i perioden 2008-2009 henholdsvis 2014-2015. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med bemærkninger hertil den 7. juli 2015. Scenarier med forskellige niveauer af energieffektivitet blev vurderet. I den anden undersøgelse var disse scenarier:
            
            
               (a)et scenarie med uændret praksis, hvor alle øvrige relevante EU-politikker og foranstaltninger antages fortsat at gælde
            
            
               (b)en frivillig aftale
            
            
               (c)udelukkende krav til miljøvenligt design
            
            
               (d)udelukkende krav til energimærkning
            
            
               (e)krav til miljøvenligt design og energimærkning, som træder i kraft i tre faser med gradvist strengere krav
            
            
               (f)krav til miljøvenligt design og energimærkning, som træder i kraft i to faser med gradvist strengere krav.
            
            
               I lyset af den lange periode mellem konsekvensanalysens færdiggørelse og høringen af andre tjenestegrene blev de krav, der er foreslået i konsekvensanalysen, kontrolleret og om nødvendigt ajourført med data fra 2017 for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, baseret på input fra erhvervslivet og i samarbejde med Det Fælles Forskningscenter.
            
            
               Scenariet med energieffektivitetskrav i to faser og energimærkning blev fastholdt som det foretrukne scenario. Dette scenarie forventes frem til 2030 at resultere i:
            
            
               –elbesparelser på 19 TWh/år (48 TWh/år i primær energi) og drivhusgasemissionsbesparelser på 7,4 mio. t CO2-ækv./år 
            
          
         
            
               –besparelser i de årlige slutbrugerudgifter på 2,9 mia. EUR og ekstra virksomhedsindtægter på 0,4 mia. EUR om året 
            
            
               –tilpasning til den teknologiske udvikling og de globale minimumskrav til energieffektivitet i andre økonomier 
            
            
               –forbedring af EU-industriens konkurrenceevne og førerposition inden for produktion af varer af høj kvalitet 
            
            
               –beskyttelse af små og mellemstore virksomheder.
            
            
               Energimærket
            
            
               Køle/fryseapparater til husholdningsbrug og professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe er omfattet af forordninger om energimærkning, men dette er ikke tilfældet for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. Energimærkning vil — til trods for at der er tale om et B2B-produkt — være et nyttigt kommunikationsmiddel for indkøbsafdelinger og vil bidrage til at give hensynet til energiforbruget en central plads i købsovervejelserne. Minimumskrav alene vil desuden ikke tilskynde markedet til at købe apparater med døre, hvilket er en af de mest omkostningseffektive foranstaltninger, der kan træffes for at forbedre energieffektiviteten. Derfor stilles der forslag om et energimærke som supplement til kravene til miljøvenligt design. 
            
            
               Ifølge forslaget vil forordningen om et energimærke finde anvendelse fra den 1. september 2020. Energieffektivitetsklasserne fremgår af nedenstående tabel. Energimærkningsklasserne er fastsat således, at der opnås en fordeling af datapunkter svarende til en normalfordeling på de forskellige energiklasser. A-klassen forventes at være tom i 2020. Dette er i tråd med rammeforordningen om energimærkning.
            
            
               Forslaget indeholder en liste over parametre og andre oplysninger, der skal anføres, navnlig:
            
            
               –i den offentlige del af den produktdatabase, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/1369 (denne del kan udskrives som produktdatabladet)
            
            
               –i overholdelsesdelen af den produktdatabase, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/1369 (disse oplysninger er en del af den tekniske dokumentation).
            
            
               Listen over parametre, der skal indføres i produktdatabasen, omfatter ikke kun oplysninger, der udelukkende vedrører energimærket og kontrollen heraf, men også alle oplysninger, der er nyttige for slutbrugerne og for markedsovervågningsmyndighederne med henblik på at kontrollere overholdelsen af forordningen om miljøvenligt design af lyskilder, som er under udarbejdelse på nuværende tidspunkt.
            
            
               Det er Kommissionens hensigt, at nærværende retsakt skal finde anvendelse fra samme dato som retsakten om miljøvenligt design, der er ved at blive udarbejdet.
            
            
               Energieffektivitetsklasser for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg
            
            
               
                  | 
                      
                        Energieffektivitetsklasse
                      
                   | 
                  
                      
                        Energieffektivitetsindeks (EEI)
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        A
                      
                   | 
                  
                      
                        EEI < 10
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        B
                      
                   | 
                  
                      
                        10 ≤ EEI < 20
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        C
                      
                   | 
                  
                      
                        20 ≤ EEI < 35
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        D
                      
                   | 
                  
                      
                        35 ≤ EEI < 50
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        E
                      
                   | 
                  
                      
                        50 ≤ EEI < 65
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        F
                      
                   | 
                  
                      
                        65 ≤ EEI < 80
                      
                   | 
               
               
                  | 
                      
                        G
                      
                   | 
                  
                      
                        EEI ≥ 80
                      
                   | 
               
            
            
               3.Resultater af efterfølgende evalueringer, høringer af interesserede parter og konsekvensanalyser
            
            
               Høring af interesserede parter
            
            
               Der er gennemført en omfattende høring af interesserede parter i forbindelse med de forberedende undersøgelser og før og efter de to møder i konsultationsforummet. Ekstern ekspertrådgivning blev også indhentet og analyseret under høringen af de interesserede parter.
            
            
               Den forberedende undersøgelse fulgte metoden til udarbejdelse af miljøvenligt design af energirelaterede produkter (MEErP).
            
            
               Undersøgelsen omfattede køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg (kommercielle køle- og frysediske), bl.a. en teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse, hvori behovet for at fastsætte krav og politiske løsningsmodeller blev fastslået. 
            
            
               Den forberedende undersøgelse blev udført i en åben procedure, hvor der blev taget hensyn til bidrag fra relevante interesserede parter, herunder producenter og deres sammenslutninger, ikkestatslige miljøorganisationer, forbrugerorganisationer og repræsentanter fra medlemsstaterne. 
            
          
         
            
               For at lette kommunikationen med de interesserede parter blev der oprettet et særligt websted i forbindelse med den første undersøgelse, hvor de foreløbige resultater og andre relevante materialer blev offentliggjort. I løbet af denne undersøgelse blev der afholdt to åbne høringsmøder for at drøfte undersøgelsen. En lang række interesserede parter, herunder industrien, ikkestatslige organisationer og repræsentanter for medlemsstaterne, deltog i disse åbne høringsmøder. 
            
            
               I henhold til artikel 18 i direktiv 2009/125/EF blev medlemsstaternes repræsentanter og de interesserede parter formelt hørt via Konsultationsforummet for Miljøvenligt Design. Det første konsultationsforum om kommercielle køleskabe og frysere fandt sted den 23. april 2010. Arbejdet udmøntede sig imidlertid ikke i forslag til foranstaltninger, fordi de interesserede parters synspunkter var for divergerende, og der blev anmodet om en ekstra analyse.
            
            
               Processen blev lanceret på ny i 2012. JRC samarbejdede intenst med de interesserede parter i en teknisk arbejdsgruppe om at opdatere det forberedende arbejde og formulere de tekniske muligheder for gennemførelsesforanstaltninger. 
            
            
               Den tekniske arbejdsgruppe om kommerciel køling var sammensat af eksperter fra medlemsstaternes myndigheder, industrien, ikkestatslige organisationer og den akademiske verden. De samarbejdede via projektets websted og bidrog med data, oplysninger og/eller skriftlige bemærkninger til foreløbige udkast til den forberedende undersøgelse. To workshopper blev afholdt hhv. den 23. april 2013 i Sevilla og den 10. december 2013 i Bruxelles. Den tekniske arbejdsgruppe fik uddelt tre spørgeskemaer, hvori der blev anmodet om oplysninger og dataopdateringer, og der blev indhentet udtalelser om lovgivningens anvendelsesområde, definitioner og energiforbrug. De interesserede parter medvirkede ved at deltage i adskillige bilaterale møder og besøg hos virksomheder, der henholdsvis fremstiller, prøver og demonterer apparater.
            
            
               Endnu et møde i konsultationsforummet blev afholdt den 2. juli 2014 forud for udsendelsen af opdaterede arbejdsdokumenter (forklarende bemærkninger, udkastet til forordning om miljøvenligt design, udkastet til forordning om energimærkning og udkastet til overgangsbestemmelser). 
            
            
               Da den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning trådte i kraft, var udkastet til forordning allerede nået ud over fasen med åben offentlig høring, og en sådan høring blev derfor ikke afholdt. 
            
            
               I perioden 2017-2018 blev der afholdt bilaterale møder med industrien og JRC med henblik på at opdatere dataene og kravene i konsekvensanalysen. Udkastet til forslag med opdaterede krav blev lagt ud til høring i andre tjenestegrene, som fandt sted i perioden september — oktober 2018. 
            
            
               Feedback
            
            
               Som en del af 
               
                  dagsordenen for bedre regulering
               
                blev en periode afsat til feedback med det formål at indsamle yderligere synspunkter hos borgere og interesserede parter. 
            
            
               Feedback blev modtaget fra 9 interesserede parter: 2 NGO'er, 6 virksomheder/erhvervsorganisationer og en enkelt offentlig myndighed (henholdsvis 67 %, 22 % og 11 % af feedbacken). Respondenterne var fra Belgien (4), Tyskland (2), Schweiz (2), Nederlandene (1) og Sverige (1). 7 respondenter var SMV'er (industrisammenslutninger og NGO'er registrerede sig også som SMV'er, selv om de repræsenterer en stor andel af industrien og forbrugerne), og 2 registrerede sig som stor virksomhed. 
            
            
               NGO'erne var først og fremmest betænkelige ved energieffektivitetsformlens gennemskuelighed (den bør forenkles ved at eliminere korrektionsfaktorerne), ambitionsniveauet for iscremefrysere, hvor EEI bør være 80 i T1 og 50 i T2, og kravene til ressourceeffektivitet, som bør styrkes yderligere. 
            
            
               Industrien var først og fremmest betænkelig ved differentieringen mellem produktgrupperne, som bør finjusteres yderligere, kravene til køle/fryseapparater med remote-køleanlæg og plug-in-køle/fryseapparater, som bør lempes, behovet for at definere en referencemodel med henblik på prøvning, tilpasning til standarderne, tromle-salgsautomater med kølefunktion og fiskekølediske og -montrer med skælis, som bør fjernes fra anvendelsesområdet.
            
            
               Konsekvensanalyse
            
            
               Hvis et EU-tiltag forventes at have betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger, skal det ledsages af en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen af forordningen om miljøvenligt design henholdsvis energimærkning af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, blev udført i 2014-2015. 
            
            
               Den byggede på de data, der blev indsamlet i forbindelse med den forberedende undersøgelse. Yderligere data og oplysninger blev indsamlet og drøftet af konsekvensanalysegruppen sammen med industrien og eksperter samt andre interesserede parter, herunder medlemsstaternes repræsentanter. 
            
            
               Overordnet set går alle de interesserede parter ind for, at der fastsættes krav til miljøvenligt design og energimærkning af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. Navnlig støtter størstedelen af den europæiske industri, at lovgivningen indføres så hurtigt som muligt; de finder, at nye krav vil stimulere innovation og give industrien mulighed for bedre at planlægge investeringer i nye produkter. 
            
            
               Valg af retsakt
            
            
               Det foreslås, at foranstaltningerne fastsættes ved Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til forordning (EU) 2017/1369, som finder anvendelse umiddelbart.
            
            
               KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…
            
            
               af 11.3.2019
            
          
         
            
               om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energimærkning af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg
            
            
               (EØS-relevant tekst)
            
            
               EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
            
            
               under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
            
            
               under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU, særlig artikel 11 og 16, og
            
            
               ud fra følgende betragtninger:
            
            
               (1)Ved forordning (EU) 2017/1369 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende energimærkningen eller reskaleringen af energimærkningen af produktgrupper, der rummer betydelige muligheder for at spare energi og eventuelt andre ressourcer.
            
            
               (2)I arbejdsplanen for miljøvenligt design (meddelelse fra Kommissionen COM(2016) 773), der er udarbejdet af Kommissionen i medfør af artikel 1, stk. 16, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF, fastlægges de prioriterede arbejdsmål i henhold til rammen for miljøvenligt design og energimærkning for perioden 2016-2019. Køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, tilhører de energirelaterede produktgrupper, der skal prioriteres i forbindelse med gennemførelsen af foreløbige undersøgelser og eventuel senere vedtagelse af foranstaltninger.
            
            
               (3)Foranstaltningerne i arbejdsplanen for miljøvenligt design vil skønsmæssigt kunne give årlige besparelser i det endelige energiforbrug i 2030 på over 260 TWh, hvilket svarer til en reduktion af drivhusgasemissionerne på ca. 100 mio. ton om året i 2030. Køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, er en af de produktgrupper, der er udpeget i arbejdsplanen for miljøvenligt design, og vil skønsmæssigt kunne give endelige årlige energibesparelser på 48 TWh i 2030.
            
            
               (4)Kommissionen udførte to forberedende undersøgelser af de tekniske, miljømæssige og økonomiske karakteristika af de køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som typisk anvendes i Unionen. Undersøgelserne er foretaget i tæt samarbejde med berørte og interesserede parter i Unionen og tredjelande. Resultaterne af disse undersøgelser er gjort offentligt tilgængelige og fremlagt for det konsultationsforum, der er nedsat ved artikel 14 i forordning (EU) 2017/1369.
            
            
               (5)En af konklusionerne på de forberedende undersøgelser var, at der er behov for at indføre energimærkningskrav til køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg.
            
            
               (6)I forbindelse med de forberedende undersøgelser blev det påvist, at energiforbruget i brugsfasen er det væsentligste miljøaspekt ved køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg.
            
            
               (7)De forberedende undersøgelser har vist, at elforbruget til produkter, der er omfattet af denne forordning, yderligere kan reduceres betydeligt med en energimærkningsforanstaltning rettet mod køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg.
            
            
               (8)Forordningen bør finde anvendelse på følgende køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg: salgskøle/fryseapparater (fryser eller køler), flaskekølere, små iscremefrysere, salgskølemontrer til gelato og salgsautomater med kølefunktion.
            
            
               (9)Minibarer og vinkøleskabe, der anvendes til direkte salg, bør ikke betragtes som køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, og bør derfor udelukkes fra denne forordning; de henhører under anvendelsesområdet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret — Indsæt venligst nummeret på forordning C(2019)1806].
            
            
               (10)Vertikale køle/fryseapparater med statisk køl/frys er professionelle køle/fryseapparater, der er defineret i Kommissionens forordning (EU) 2015/1095, og de bør derfor udelukkes fra denne forordning.
            
            
               (11)Køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som udstilles på handelsmesser, bør være forsynet med energimærket, hvis den første enhed af modellen allerede er bragt i omsætning på markedet eller bringes i omsætning på den pågældende handelsmesse.
            
            
               (12)De relevante produktparametre bør måles ved hjælp af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder. Disse metoder bør tage hensyn til de nyeste alment anerkendte målemetoder, herunder eventuelle harmoniserede standarder, som er fastlagt af de europæiske standardiseringsorganisationer, der er anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012.
            
            
               (13)Terminologien og prøvningsmetoderne i denne forordning er i overensstemmelse med terminologien og prøvningsmetoderne vedtaget i EN 16901, EN 16902, EN 50597 og EN ISO 23953-2.
            
            
               (14)I erkendelse af at energirelaterede produkter i stigende grad forhandles via onlinehostingplatforme frem for gennem direkte køb på leverandørens websted bør det præciseres, at onlinesalgsplatforme skal muliggøre visning af energimærket, som stilles til rådighed af leverandøren, i nærheden af produktets pris. Onlinesalgsplatforme bør oplyse forhandlerne om denne forpligtelse, men bør ikke holdes ansvarlige for nøjagtigheden eller indholdet af energimærket og produktdatabladet. Sådanne hostingtjenesteudbydere skal imidlertid i medfør af artikel 14, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel straks tage skridt til at fjerne information om produktet eller hindre adgangen hertil, hvis de får kendskab til manglende overholdelse af gældende bestemmelser (f.eks. manglende, ufuldstændig eller ukorrekt mærkning eller produktdatablad), f.eks. hvis de underrettes herom af markedsovervågningsmyndigheden. Leverandører, der sælger direkte til slutbrugerne via deres eget websted, er omfattet af forpligtelserne i forbindelse med fjernsalg i artikel 5 i forordning (EU) 2017/1369.
            
          
         
            
               (15)Foranstaltningerne i denne forordning er blevet drøftet i konsultationsforummet og af medlemsstaternes eksperter i overensstemmelse med artikel 14 og 18 i forordning (EU) 2017/1369 —
            
            
               VEDTAGET DENNE FORORDNING:
            
            
               Artikel 1
               
               Genstand og anvendelsesområde
            
            
               1.Ved denne forordning fastsættes krav til mærkning af og levering af supplerende produktoplysninger om køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, med almindelig elnettilslutning, herunder apparater, der sælges til køling af andre artikler end fødevarer.
            
            
               2.Denne forordning finder ikke anvendelse på:
            
            
               (a)køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, og som udelukkende drives af andre energikilder end elektricitet
            
            
               (b)køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som ikke anvender en dampkompressionscyklus til køling
            
            
               (c)eksterne komponenter, såsom en kondenseringsenhed, kompressorer eller et vandkondenseringsaggregat, som et køle/fryseapparat med remote-køleanlæg vil skulle tilsluttes for at kunne fungere
            
            
               (d)fødevareforarbejdende køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg
            
            
               (e)køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som er specifikt afprøvet og godkendt til opbevaring af lægemidler eller videnskabelige prøver
            
            
               (f)køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, til salg og præsentation af levende fødevarer, f.eks. køle/fryseapparater til salg og præsentation af levende fisk og skaldyr, kølede akvarier og vandtanke
            
            
               (g)saladetter
            
            
               (h)horisontale diske og montrer med integreret oplagring, der er bestemt til at arbejde ved køledriftstemperaturer
            
            
               (i)køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, uden et integreret kølesystem, som fungerer ved at kanalisere nedkølet luft produceret af en ekstern luftkøleenhed; dette omfatter hverken køle/fryseapparater med remote-køleanlæg eller salgsautomater med kølefunktion i kategori 6, jf. bilag IV, tabel 4
            
            
               (j)hjørnekøle/fryseapparater
            
            
               (k)salgsautomater, der er konstrueret til arbejde ved frysedriftstemperaturer
            
            
               (l)fiskekølediske og -montrer med skælis
            
            
               (m)professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe, blæstkølere/frysere, kondenseringsaggregater og væskekølere til proceskøling som defineret i forordning (EU) 2015/1095
            
            
               (n)vinkøleskabe og minibarer.
            
            
               Artikel 2
               
               Definitioner
            
          
         
            
               I denne forordning forstås ved:
            
            
               1."køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg": et isoleret køle/fryseapparat med et eller flere rum, som holdes på specifikke temperaturer, og som køles ved naturlig eller tvungen konvektion ved hjælp af en eller flere energiforbrugende processer; det er bestemt til præsentation og salg med eller uden betjening af fødevarer og andre artikler ved bestemte temperaturer, der er lavere end omgivelsestemperaturen, til kunder, idet disse har direkte adgang via åbne sider eller via en eller flere døre eller skuffer eller begge dele, herunder køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, med områder, som anvendes til opbevaring af fødevarer og andre artikler, som kunderne ikke har adgang til; minibarer og vinkøleskabe er udelukket
            
            
               2."fødevarer": madvarer, ingredienser, drikkevarer, herunder vin, og andet, som hovedsagelig er beregnet til fortæring, og som kræver afkøling til bestemte temperaturer
            
            
               3."kondenseringsaggregat": et produkt, som omfatter mindst én el-drevet kompressor og en kondensator, og som kan køle og kontinuerligt bibeholde lav eller middel temperatur i et køle/fryseapparat eller -system ved hjælp af en dampkompressionscyklus, når det er tilsluttet til en fordamper og en ekspansionsanordning, jf. forordning (EU) 2015/1095
            
            
               4."køle/fryseapparat med remote-køleanlæg": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som består af en fabriksgjort samling af komponenter, der for at fungere som køle/fryseapparat har behov for yderligere tilslutning til eksterne komponenter (kondenseringsaggregat og/eller kompressor og/eller vandkondenseringsaggregat), som ikke er en integreret del af køle/fryseapparatet
            
            
               5."fødevareforarbejdende køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som er specifikt afprøvet og godkendt til fødevareforarbejdning, f.eks. iscrememaskiner eller salgsautomater med køle- og mikrobølgefunktion eller ismaskiner; disse omfatter ikke køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, der er udstyret med et rum, som er specielt konstrueret til fødevareforarbejdning, og som svarer til mindre end 20 % af nettovolumen
            
            
               6."nettovolumen": den del af bruttovolumen af ethvert rum, som resterer efter fratrækning af volumen af komponenter, og rum, som ikke kan benyttes til opbevaring eller præsentation af fødevarer og andre artikler, angivet i kubikdecimeter (dm³) eller liter (L)
            
            
               7."bruttovolumen": volumen inden for rummets foringer, fraregnet indvendigt udstyr, og med lukket dør eller låg, angivet i kubikdecimeter (dm³) eller liter (L)
            
            
               8."specifikt afprøvet og godkendt": produktet opfylder alle følgende krav:
            
            
               (a)det er blevet konstrueret og prøvet specifikt under de nævnte driftsbetingelser eller den nævnte anvendelse i overensstemmelse med den nævnte EU-lovgivning eller tilknyttede retsakter, relevant lovgivning i medlemsstaterne og/eller relevante europæiske eller internationale standarder
            
            
               (b)det er ledsaget af dokumentation, som skal indgå i den tekniske dokumentation, i form af et certifikat, et typegodkendelsesmærke eller en prøvningsrapport, der bekræfter, at produktet er specifikt godkendt til den nævnte drift eller anvendelse
            
            
               (c)det bringes i omsætning specifikt med henblik på de nævnte driftsbetingelser eller den nævnte anvendelse, hvilket som minimum fremgår af den tekniske dokumentation, oplysninger, der ledsager produktet, og reklame- eller markedsføringsmaterialer
            
            
               9."saladette": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som har én eller flere døre eller skuffer i det lodrette plan, og som har udskæringer i oversiden til midlertidig placering af beholdere, så der er let adgang til fødevarer såsom pizza toppings eller salatingredienser
            
            
               10."horisontale diske og montrer med integreret oplagring": et horisontalt køle/fryseapparat, som er beregnet til betjening og omfatter kølet opbevaringsplads på mindst 100 liter (L) pr. længdemeter (m), og som normalt placeres på betjeningsskrankens sokkel
            
            
               11."horisontalt køle/fryseapparat": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som har en vandret åbning på oversiden med henblik på præsentation og adgang ovenfra
            
            
               12."køledriftstemperatur": en temperatur mellem -3,5 grader celsius (°C) og 15 grader celsius (°C) for apparater udstyret med energistyringssystemer med henblik på energibesparelser og mellem -3,5 grader celsius (°C) og 10 grader celsius (°C) for apparater, der ikke er udstyret med energistyringssystemer med henblik på energibesparelser
            
            
               13."driftstemperatur": referencetemperaturen inde i et rum under prøvning
            
            
               14."salgsautomat med kølefunktion": en salgsautomat, der anvendes til direkte salg, med kølefunktion; den er udformet til at acceptere forbrugerbetalinger eller poletter for kølede fødevarer og andre artikler, uden at der er tale om betjent servering
            
            
               15."hjørnekøle/fryseapparat": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som anvendes til at opnå geometrisk kontinuitet mellem to lineære køle/fryseapparater, som danner en vinkel på hinanden, og/eller som danner en kurve. Et hjørnekøle/fryseapparat har ikke en entydig længdeakse eller længde, da det kun består af en fyldningsform (kile eller lignende) og ikke er udformet til at fungere som en selvstændig køleenhed. Hjørnekøle/fryseapparatets to yderpunkter er skråstillet i en vinkel på mellem 30° og 90°
            
            
               16."frostdriftstemperatur": en temperatur under -12 grader celsius (°C)
            
          
         
            
               17."fiskekølediske og -montrer med skælis": køle/fryseskabe beregnet til horisontal præsentation med betjening, som er konstrueret og markedsføres specifikt med henblik på præsentation af fersk fisk. De karakteriseres ved, at oversiden har en bund af skælis, der anvendes til at opretholde de præsenterede friske fisks temperatur, og de har også et indbygget afløb
            
            
               18."vinkøleskab": et køle/fryseapparat med én type rum til opbevaring af vin og med præcisionstemperaturstyring af opbevaringsbetingelserne og måltemperaturen, og som er udstyret med antivibrationsforanstaltninger som defineret i forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret — Indsæt venligst nummeret på forordning C(2019) 1806]
            
            
               19."rum": et lukket rum i et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som er adskilt fra andre rum af en skillevæg, beholder eller lignende anordning, som kan tilgås direkte gennem en eller flere udvendige døre, og som kan være yderligere opdelt i delrum. I denne forordning henviser "rum" både til rum og delrum, medmindre andet er angivet
            
            
               20."udvendig dør": den del af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som kan bevæges eller fjernes, således at lasten kan flyttes udefra og ind i eller flyttes indefra og ud af køle/fryseapparatet, der anvendes til direkte salg
            
            
               21."delrum": et aflukket rum i et rum, som har en anden driftstemperatur end det rum, det er placeret i
            
            
               22."minibar": et køle/fryseapparat med et samlet volumen på højst 60 liter, som primært er bestemt til opbevaring og salg af fødevarer i hotelværelser og lignende lokaler, og som er defineret i forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret — Indsæt venligst nummeret på forordning C(2019) 1806]
            
            
               23."salgssted": lokalitet, hvor køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, udstilles eller udbydes til salg, leje eller køb på afbetaling
            
            
               24."energieffektivitetsindeks" (EEI): et indeks over den relative energieffektivitet for et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, udtrykt i procent (%) og beregnet i henhold til bilag IV, punkt 2.
            
            
               Artikel 3
               
               Leverandørers forpligtelser
            
            
               1.Leverandører sikrer at:
            
            
               (a)hvert køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, forsynes med et trykt energimærke, som med hensyn til udformning svarer til energimærket i bilag III
            
            
               (b)oplysningerne fra produktdatabladet, jf. bilag V, indlæses i produktdatabasen
            
            
               (c)produktdatabladet stilles til rådighed i trykt form, hvis forhandleren specifikt anmoder om det
            
            
               (d)indholdet af den tekniske dokumentation, jf. bilag VI, indlæses i produktdatabasen
            
            
               (e)enhver visuel reklame for en bestemt model af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på mærket, jf. bilag VII
            
            
               (f)ethvert teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale vedrørende en bestemt model af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, også teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale på internettet, og indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på mærket, jf. bilag VII og bilag VIII
            
            
               (g)der stilles et elektronisk mærke i den udformning og med de oplysninger, som er angivet i bilag III, til rådighed for forhandlerne for hver model af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg
            
            
               (h)der stilles et elektronisk produktdatablad som angivet i bilag V til rådighed for forhandlerne for hver model af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg.
            
            
               2.Energieffektivitetsklassen bestemmes ud fra det energieffektivitetsindeks, der beregnes i overensstemmelse med bilag II.
            
            
               Artikel 4
               
               Forhandleres forpligtelser
            
          
         
            
               Forhandlere sikrer at:
            
            
               (a)hvert køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, på salgsstedet, herunder handelsmesser, er forsynet med det i artikel 3, stk. 1, litra a), omhandlede energimærke fra leverandøren, idet energimærket for så vidt angår apparater til indbygning er placeret således, at det er klart synligt, og for så vidt angår andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, således, at det er klart synligt på forsiden eller toppen af køle/fryseapparatet
            
            
               (b)energimærket og produktdatabladet medsendes, når der er tale om fjernsalg, jf. bilag VII og VIII
            
            
               (c)enhver visuel reklame for en bestemt model af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, herunder på internettet, indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på mærket, jf. bilag VII og VIII
            
            
               (d)ethvert teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale vedrørende en bestemt model af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, også teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale på internettet, som beskriver modellens specifikke tekniske parametre, indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på mærket, jf. bilag VII og VIII.
            
            
               Artikel 5
               
               Hostingtjenesteudbyderes forpligtelser
            
            
               Hvis en hostingtjenesteudbyder som omhandlet i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF muliggør salg af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, via sit websted, sørger tjenesteudbyderen for, at det er muligt at få vist forhandlerens elektroniske mærke og produktdatablad på skærmen, jf. bestemmelserne i bilag VIII, og oplyser forhandleren om forpligtelsen til at vise dem.
            
            
               Artikel 6
               
               Målemetoder
            
            
               De oplysninger, der skal stilles til rådighed efter artikel 3 og 4, fastslås ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsmetoder, der tager hensyn til de nyeste alment anerkendte måle- og beregningsmetoder, jf. bilag IV.
            
            
               Artikel 7
               
               Kontrolprocedure i forbindelse med markedsovervågning
            
            
               Medlemsstaterne skal anvende kontrolproceduren i bilag IX, når de udfører markedsovervågning efter artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1369.
            
            
               Artikel 8
               
               Revision
            
            
               Kommissionen tager denne forordning op til revision i lyset af den teknologiske udvikling og forelægger konsultationsforummet resultaterne af sin vurdering, inklusive et eventuelt udkast til ændringsforslag, senest [Publikationskontoret – indsæt venligst dato: fire år efter denne forordnings ikrafttræden]. Bl.a. vurderes:
            
            
               (a)energieffektivitetsklasser
            
            
               (b)muligheden for at behandle aspekter vedrørende den cirkulære økonomi
            
            
               (c)gennemførligheden af at finjustere klassificeringen af produkter, idet der bl.a. tages hensyn til forskellen mellem integrerede køle/fryseapparater og køle/fryseapparater med remote-køleanlæg.
            
            
               Artikel 9
               
               Ikrafttræden og anvendelse
            
            
               Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
            
            
               Den anvendes fra den 1. marts 2021. 
            
            
               Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
            
          
         
            
               Udfærdiget i Bruxelles, den 11.3.2019.
            
            
               
                     På Kommissionens vegne
               
               
                     Formand
                  
                     Jean-Claude JUNCKER