This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024R1835
Commission Implementing Regulation (EU) 2024/1835 of 27 June 2024 amending Implementing Regulations (EU) 2020/761, (EU) 2020/1988 and (EU) 2023/2834 as regards tariff measures for certain agricultural products originating in or exported directly or indirectly from Belarus and Russia, and as regards the conversion rates for rice
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1835 af 27. juni 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, (EU) 2020/1988 og (EU) 2023/2834 for så vidt angår toldforanstaltninger for visse landbrugsprodukter med oprindelse i eller eksporteret direkte eller indirekte fra Belarus og Rusland og for så vidt angår omregningssatserne for ris
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1835 af 27. juni 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, (EU) 2020/1988 og (EU) 2023/2834 for så vidt angår toldforanstaltninger for visse landbrugsprodukter med oprindelse i eller eksporteret direkte eller indirekte fra Belarus og Rusland og for så vidt angår omregningssatserne for ris
C/2024/4560
EUT L, 2024/1835, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1835/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
![]() |
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
2024/1835 |
28.6.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/1835
af 27. juni 2024
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, (EU) 2020/1988 og (EU) 2023/2834 for så vidt angår toldforanstaltninger for visse landbrugsprodukter med oprindelse i eller eksporteret direkte eller indirekte fra Belarus og Rusland og for så vidt angår omregningssatserne for ris
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 187, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 (2) fastsættes regler for import- og eksporttoldkontingenter for landbrugsprodukter, der forvaltes ved en ordning med import- og eksportlicenser, samt særlige regler for denne forvaltning. |
(2) |
I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 (3) er der fastsat regler for forvaltningen af importtoldkontingenter, i henhold til hvilke kontingenterne forvaltes i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af toldangivelserne (»først til mølle«-princippet). |
(3) |
I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2834 (4) er der fastsat regler for import af ris, korn, sukker og humle. |
(4) |
I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2024/1652 (5) er der indført toldforanstaltninger for at forhindre, at visse landbrugsprodukter (korn, oliefrø og afledte produkter) fra Rusland fortsat indføres på EU-markedet på vilkår, der er lige så gunstige som dem, der gælder for sådanne produkter med anden ikkepræferenceoprindelse. |
(5) |
De samme toldforanstaltninger bør træffes samtidig over for Belarus for at forhindre, at import til Unionen fra Rusland omdirigeres gennem Belarus, i betragtning af landets tætte politiske og økonomiske forbindelser med Rusland, hvis EU's told på import af relevante varer fra Republikken Belarus forbliver uændret. |
(6) |
Disse toldforanstaltninger bør afspejles i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, (EU) 2020/1988 og (EU) 2023/2834. |
(7) |
Ud over de supplerende KN-koder for ris, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1998 (6), bør der fastsættes tilsvarende omregningssatser for disse KN-koder. |
(8) |
Kommissionen bør mellem fastsættelsen af to importafgifter offentliggøre de faktorer, der tages i betragtning i forbindelse med disse beregninger, på sit websted for at sikre gennemsigtighed i beregningerne af importtolden for korn og samtidig mindske den administrative byrde for Kommissionen. |
(9) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, (EU) 2020/1988 og (EU) 2023/2834 bør derfor ændres. |
(10) |
Forordning (EU) 2024/1652 trådte i kraft den 1. juli 2024. For at sikre en effektiv forvaltning og rettidig anvendelse af toldforanstaltningerne for de pågældende landbrugsprodukter bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen og anvendes fra den 1. juli 2024. |
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761
I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 foretages følgende ændringer:
1) |
Rubrikken »Oprindelse« i de tabeller, hvori der henvises til toldkontingenterne med løbenummer 09.4120, 09.4121, 09.4122, 09.4131 og 09.4133, affattes således:
|
2) |
Rubrikken »Oprindelse« i den tabel, hvori der henvises til toldkontingentet med løbenummer 09.4125, affattes således:
|
Artikel 2
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988
I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 affattes rubrikken »Oprindelse« i de tabeller, hvori der henvises til toldkontingenterne med løbenumrene 09.0138, 09.2903, 09.2905, 09.0071, 09.0072, 09.0073, 09.0074, 09.0075, 09.0076 og 09.0070, således:
»Oprindelse |
Alle tredjelande undtagen Belarus, Rusland og Det Forenede Kongerige« |
Artikel 3
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/2834
I gennemførelsesforordning (EU) 2023/2834 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1, stk. 2 og 3, affattes således: »2. Satsen for omregning af afskallet ris til sleben ris og omvendt andrager:
3. Satsen for omregning af sleben ris til delvis sleben ris og omvendt andrager:
|
2) |
I artikel 15 affattes stk. 1 således: »1. Uanset den importtoldsats, der er fastsat i den fælles toldtarif, er importtolden for kornprodukter henhørende under KN-kode 1001 11 00, 1001 19 00, ex 1001 91 20 (blød hvede, til udsæd), ex 1001 99 00 (blød hvede af høj kvalitet, undtagen til udsæd), 1002 10 00, 1002 90 00, 1005 10 90, 1005 90 00, 1007 10 90 og 1007 90 00 lig med interventionsprisen ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen som fastsat i henhold til artikel 16, stk. 1, for den pågældende sending. Denne importtold kan dog ikke overstige den bundne toldsats som fastsat på grundlag af den kombinerede nomenklatur. Dette stykke finder ikke anvendelse på kornprodukter med oprindelse i eller eksporteret direkte eller indirekte fra Belarus og Rusland, for hvilke importtolden i den fælles toldtarif finder anvendelse.« |
3) |
Artikel 16, stk. 2, tredje afsnit, affattes således: »Størrelsen af den faste importtold og de faktorer, der ligger til grund for beregningen heraf, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Mellem fastsættelsen af to toldsatser offentliggør Kommissionen de faktorer, der tages i betragtning ved beregningen, på Kommissionens websted.« |
Artikel 4
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. juli 2024.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1308/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 af 17. december 2019 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 510/2014 for så vidt angår forvaltningsordningen for toldkontingenter med licenser (EUT L 185 af 12.6.2020, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/761/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 af 11. november 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 510/2014 for så vidt angår forvaltningen af importtoldkontingenter efter »først til mølle«-princippet (EUT L 422 af 14.12.2020, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1988/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2834 af 10. oktober 2023 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår import inden for sektorerne for ris, korn, sukker og humle (EUT L, 2023/2834, 21.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2834/oj).
(5) Rådets forordning (EU) 2024/1652 af 30. maj 2024 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L, 2024/1652, 10.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1652/oj).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1998 af 20. september 2022 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 282 af 31.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1998/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1835/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)