Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document L:2018:200:FULL

Den Europæiske Unions Tidende, L 200, 7. august 2018


Display all documents published in this Official Journal
 

ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 200

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

61. årgang
7. august 2018


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 af 18. juli 2018 om integrerede landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011 ( 1 )

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 af 18. juli 2018 om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri

30

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

AFGØRELSER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/1093 af 4. juli 2018 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Frankrig — EGF/2017/009 FR/Air France

44

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

7.8.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 200/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1091

af 18. juli 2018

om integrerede landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 (2) fastsættes en ramme for europæiske statistikker over landbrugsbedrifternes struktur frem til 2016. Nævnte forordning bør derfor ophæves.

(2)

Programmet for de europæiske undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur, som er blevet gennemført i Unionen siden 1966, bør fortsættes for at kunne kortlægge tendenserne inden for landbrugsbedrifternes struktur på EU-plan og for at kunne levere den statistiske videnbase, der er nødvendig for udformningen, gennemførelsen, overvågningen, evalueringen og gennemgangen af de relaterede politikker, navnlig den fælles landbrugspolitik, herunder foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, samt miljøpolitikken og politikken for tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer og Unionens politikker for arealanvendelse og visse mål for bæredygtig udvikling (SDG'er). En sådan videnbase er også nødvendig for at anslå virkningen af disse politikker på den kvindelige arbejdsstyrke på landbrugsbedrifter.

(3)

Indsamlingen af statistiske data, navnlig vedrørende landbrugenes struktur, bør blandt andre mål sigte mod at tilvejebringe ajourførte data, der kan bruges i beslutningsprocessen med henblik på fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik.

(4)

En international evaluering af landbrugsstatistikker førte til oprettelse af Fødevare- og Landbrugsorganisationens (FAO's) globale strategi for forbedring af statistikkerne inden for landbrug og landdistrikter, der blev godkendt af FN's Statistiske Kommission i 2010. Europæiske landbrugsstatistikker bør, hvor det er relevant, følge henstillingerne i den globale strategi for forbedring af statistikkerne inden for landbrug og landdistrikter, samt henstillingerne fra FAO's globale 2020-program for landbrugstælling.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (3) fastsætter en ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker baseret på fælles statistiske principper. Den fastlægger kvalitetskriterier og henviser til nødvendigheden af at reducere responsbyrden for undersøgelsesrespondenterne og bidrage til opfyldelse af den mere generelle målsætning om at reducere den administrative byrde.

(6)

Der bør oprettes et multifunktionelt statistikprogram om landbrugsbedrifter for det næste årti for at skabe en ramme for harmoniserede, sammenlignelige og sammenhængende statistikker. Disse statistikker bør være målrettet mod politiske behov.

(7)

I strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og derefter, som blev udarbejdet af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) i november 2015, forudses vedtagelsen af to rammeforordninger, der dækker alle aspekter af landbrugsstatistikker med undtagelse af landbrugsregnskaber. Denne forordning er én af disse rammeforordninger.

(8)

Med henblik på harmoniseringen og sammenligneligheden af oplysninger om landbrugsbedrifternes struktur og for at opfylde fusionsmarkedsordningens aktuelle behov, navnlig inden for frugt- og vinsektoren, bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1337/2011 (4) integreres med de strukturelle oplysninger på niveauet for landbrugsbedrifter fra 2023 og fremefter og erstattes af nærværende forordning. Det er derfor nødvendigt at ophæve nævnte forordning.

(9)

Det er vigtigt at have sammenlignelige statistikker over landbrugsbedrifternes struktur fra alle medlemsstater for at kunne fastslå udviklingen af den fælles landbrugspolitik. Derfor bør der så vidt muligt anvendes standardklassifikationer og fælles definitioner i forbindelse med variabler.

(10)

De statistiske data om landbrugsbedrifterne giver mulighed for, at centrale data og moduldata kan krydstabuleres, hvilket giver mulighed for at indhente oplysninger baseret på variabler som kønnet af lederen af landbrugsbedriften, lederens alder, ejerstruktur og størrelse af landbrugsbedriften samt indførelsen af miljømæssige foranstaltninger. En opdeling af resultaterne vil være muligt for de kriterier, der er medtaget i de centrale data, og for kombinationer af kriterier.

(11)

Indsamlingen af oplysninger om driftslederens fødselsdato, året, hvor driftslederen er klassificeret som leder af landbrugsbedriften, og driftslederens køn vil kunne levere data til udvikling af tiltag for så vidt angår generationsskifte og kønsrelaterede aspekter.

(12)

Blandt andet af hensyn til opdateringen af basisoplysningerne om landbrugsbedrifterne og de øvrige oplysninger, der er nødvendige til stratificering af stikprøver, er det nødvendigt at foretage en tælling af landbrugsbedrifterne i Unionen mindst hvert tiende år. Den seneste tælling fandt sted i 2009/2010.

(13)

Medlemsstater, hvor perioderne med feltarbejde med henblik på undersøgelsen for år 2020 falder sammen med det planlagte arbejde med den tiårige folketælling, bør have mulighed for at fremskynde landbrugsundersøgelsen med ét år for at undgå den store byrde, som er forbundet med at gennemføre to store indsamlinger af data på samme tid.

(14)

For at undgå unødvendige byrder for landbrugsbedrifterne og de nationale forvaltninger bør der fastlægges tærskler. Korrekt analyse af strukturen i europæisk landbrug kræver, at statistikkerne omfatter 98 % af det udnyttede landbrugsareal og husdyr på landbrug. I visse medlemsstater betyder dette, at de tærskler, der er anført i denne forordning, er for høje. De landbrugsbedrifter, der ligger under tærsklerne, er imidlertid så små, at en prøvedataindsamling, der foretages én gang hvert tiende år, er tilstrækkelig til at kunne vurdere deres struktur og indvirkningen på produktionen, hvilket medfører, at omkostningerne og byrderne reduceres, samtidig med at der kan udformes effektive politiske tiltag til støtte og vedligeholdelse af små landbrugsstrukturer.

(15)

De arealer, der anvendes til landbrugsproduktion, bør være omfattet af integrerede landbrugsstatistikker, herunder de arealer, der anvendes af to eller flere landbrugsbedrifter, fordi de er omfattet af fælles rettigheder.

(16)

Det er nødvendigt at modtage oplysninger om en landbrugsbedrifts tilknytning til en gruppe af virksomheder, hvis enheder kontrolleres af et moderselskab.

(17)

For at lette byrden for respondenterne bør de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder have adgang til administrative data, i det omfang disse data er nødvendige for at udvikle, udarbejde og formidle europæiske statistikker i overensstemmelse med artikel 17a i forordning (EF) nr. 223/2009.

(18)

Medlemsstaterne eller de ansvarlige nationale myndigheder bør bestræbe sig på at modernisere indsamlingen af data fra landbrugsbedrifterne i videst muligt omfang. Brugen af digitale løsninger i denne henseende bør fremmes.

(19)

For at gøre det europæiske landbrugsstatistiske system mere fleksibelt og for at forenkle og modernisere landbrugsstatistikker bør de variabler, der skal indsamles, fordeles på forskellige indsamlingsgrupper (centrale data og moduler), som varierer med hensyn til hyppighed og repræsentativitet eller begge dele.

(20)

Responsbyrden og omkostningerne kan reduceres yderligere ved at genbruge data fra det år, der går umiddelbart forud for eller følger referenceåret. Dette er særlig relevant for aspekter, for hvilke der ikke forventes nogen større ændringer fra det ene år til det næste.

(21)

Med henblik på fleksibilitet og for at lette byrden for respondenterne, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, bør medlemsstaterne kunne anvende statistiske undersøgelser, administrative registre og andre kilder, metoder eller innovative tilgange, herunder videnskabeligt baserede og veldokumenterede metoder såsom imputering, skøn og modellering.

(22)

Indsamlingen af oplysninger om brugen af næringsstoffer samt vandforbruget og de landbrugsproduktionsmetoder, der anvendes på landbrugsbedrifter, bør forbedres for at få supplerende statistikker, der kan anvendes til at udvikle landbrugsmiljøpolitikker og til at forbedre kvaliteten af landbrugsmiljøindikatorer.

(23)

De statistiske enheders tema bør i overensstemmelse med bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (5) anvendes som landbrugsbedrifternes georeference.

(24)

Kommissionen skal respektere fortroligheden af de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009. Den nødvendige beskyttelse af fortrolige data bør sikres bl.a. ved at begrænse anvendelsen af beliggenhedsparametrene til en rumlig analyse af oplysningerne samt ved en hensigtsmæssig aggregering ved statistikkernes offentliggørelse. Der bør derfor udvikles en harmoniseret tilgang til beskyttelse af fortrolighed og kvalitetsaspekter ved dataformidling, samtidig med at der gøres en indsats for at gøre internetadgangen til officielle statistikker nem og brugervenlig.

(25)

Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (6) og af de bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med nævnte forordning, og/eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (7), alt efter omstændighederne.

(26)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (8) fastsættes den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Unionen, der er omhandlet i nærværende forordning, med henblik på at definere den relevante population af landbrugsbedrifter.

(27)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (9) bør de regionale enheder defineres i overensstemmelse med nomenklaturen for regionale enheder (NUTS).

(28)

Der bør kræves finansiering fra både medlemsstaterne og Unionen over en årrække til gennemførelse af dataindsamlingen. Der bør derfor fastsættes en bestemmelse om et EU-tilskud til støtte for dette program gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (10).

(29)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele den relevante flerårige finansielle rammes varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (11) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Denne forordning indeholder bestemmelser om fastsættelse af budgettet til yderligere dataindsamlinger i forbindelse med den næste FFR.

(30)

De økonomiske aspekter af denne forordning bør gennemgås for perioden efter 2020 under hensyntagen til den nye FFR og andre relevante ændringer af Unionens instrumenter. Kommissionen bør på grundlag af denne gennemgang overveje at foreslå relevante ændringer til denne forordning.

(31)

Målet for denne forordning, nemlig den systematiske udarbejdelse af europæiske statistikker om landbrugsbedrifter i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af sammenhæng og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(32)

Forordning (EF) nr. 223/2009 fastlægger en referenceramme for europæiske statistikker og pålægger medlemsstaterne at overholde de statistiske principper og kvalitetskriterier, der fremgår af nærværende forordning. Kvalitetsrapporter er afgørende for at vurdere, forbedre og formidle kvaliteten af europæiske statistikker. Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) har godkendt en ESS-standard for strukturen i kvalitetsrapporterne i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 223/2009. Denne ESS-standard bør bidrage til harmoniseringen af kvalitetsrapporteringen i henhold til nærværende forordning.

(33)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er der blevet foretaget en konsekvensanalyse, således at der i det statistiske program, som er fastlagt ved denne forordning, fokuseres på nødvendigheden af at effektivisere opfyldelsen af målene, og således at der allerede fra og med udarbejdelsesfasen tages højde for budgetstramninger.

(34)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastsættelse af beskrivelserne af de variabler, der er opført i denne forordning, og de tekniske elementer i de data, der skal leveres, fastlæggelse af beskrivelserne af variablerne og andre retningslinjer for indsamling af ad hoc-data som fastsat i denne forordning, samt fastsættelse af de nærmere retningslinjer for og indholdet af kvalitetsrapporterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12). Kommissionen bør ved udøvelsen af disse beføjelser tage højde for aspekter som omkostninger og administrative byrder for landbrugsbedrifter og medlemsstater.

(35)

For at kunne tage højde for nye databehov, der primært opstår på grund af nyudviklinger inden for landbruget, ændret lovgivning og nye politiske prioriteringer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af de i denne forordning opførte detaljerede emner og supplere de relevante moduldata ved at præcisere de oplysninger, der i henhold til denne forordning skal leveres på ad hoc-basis. For at kunne skabe kompatibilitet og lette anvendelsen af andre datakilder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af de variabler, der er anført i denne forordning. Kommissionen bør ved udøvelsen af denne beføjelse tage højde for aspekter som omkostninger og administrative byrder for landbrugsbedrifter og medlemsstater. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (13). For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med udarbejdelse af delegerede retsakter.

(36)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og vedtog en udtalelse den 20. november 2017 (14).

(37)

Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter en ramme for europæiske statistikker på niveau for landbrugsbedrifter og indeholder bestemmelser om integration af oplysningerne om strukturen med oplysningerne om produktionsmetoder, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, landbrugsmiljøaspekter og andre relevante oplysninger.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »landbrug eller landbrugsbedrift«: teknisk-økonomisk enhed, der ledes under ét og udfører økonomiske aktiviteter inden for landbruget i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1893/2006, og som hører ind under gruppe A.01.1, A.01.2, A.01.3, A.01.4, A.01.5 eller under »bevarelse af landbrugsjorden i god landbrugs- og miljømæssig stand« i gruppe A.01.6 på Unionens økonomiske område som hoved- eller biaktivitet. For så vidt angår aktiviteter i A.01.49 er det kun aktiviteterne »Opdrætning og avl af semidomesticerede eller andre levende dyr« (med undtagelse af opdrætning af insekter) og »Biavl og produktion af honning og bivoks«, der er omfattet

b)   »enhed på fælles landbrugsarealer«: en enhed af arealer, som er omfattet af fælles rettigheder, og som anvendes af to eller flere landbrugsbedrifter til landbrugsproduktion, men som ikke er fordelt mellem dem

c)   »region«: den regionale enhed i henhold til nomenklaturen for regionale enheder (NUTS), jf. forordning (EF) nr. 1059/2003

d)   »husdyrenhed«: en standardmåleenhed, der gør det muligt at aggregere de forskellige kategorier af husdyr, således at de kan sammenlignes; koefficienterne til fastsættelse af husdyrenhederne for de enkelte husdyrkategorier er opført i bilag I

e)   »udnyttet landbrugsareal« eller »ULA«: det landareal, der anvendes til landbrug, herunder agerjord, varige græsarealer, flerårige kulturer og anden udnyttet landbrugsjord

f)   »referenceår«: det kalenderår, som referenceperioderne vedrører

g)   »køkkenhave«: arealer, der anvendes til produktion af fødevarer til eget forbrug

h)   »modul«: et eller flere datasæt, der er struktureret med henblik på at dække emner

i)   »emne«: indholdet af de oplysninger, der skal indsamles om de statistiske enheder, hvor hvert emne dækker en række detaljerede emner

j)   »detaljeret emne«: det detaljerede indhold af de oplysninger, der skal indsamles om de statistiske enheder vedrørende et specifikt emne, hvor hvert detaljeret emne dækker en række variabler

k)   »variabel«: et kendetegn ved en enhed, som observeres, og som kan antage mere end én værdi ud af et sæt værdier.

Artikel 3

Dækning

1.   De oplysninger, som kræves i henhold til denne forordning, skal dække 98 % af det samlede udnyttede landbrugsareal (ULA) (undtagen køkkenhaver) og 98 % af husdyrenhederne i hver medlemsstat.

2.   For at opfylde disse krav leverer medlemsstaterne data, som er repræsentative for landbrugsbedrifterne og enhederne på fælles landbrugsarealer, og som opfylder mindst én af de fysiske tærskler, der er anført i bilag II, med hensyn til størrelsen af landbrugsjorden eller antallet af husdyrenheder.

3.   Hvis den ramme, der er fastsat i henhold til stk. 2, udgør mere end 98 % af den nationale landbrugsproduktion målt i standartoutput, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1198/2014 (15), kan medlemsstaterne undtagelsesvist og efter forudgående tilladelse fra Kommissionen (Eurostat) fastsætte højere fysiske eller tilsvarende økonomiske tærskler for at begrænse rammen, så længe der stadig opnås en dækning på 98 % både hvad angår det samlede udnyttede landbrugsareal (undtagen køkkenhaver) og antallet af husdyrenhederne i medlemsstaterne.

4.   Hvis den ramme, der er fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 2, ikke udgør 98 % af den nationale landbrugsproduktion og 98 % af husdyrenhederne, udvider medlemsstaterne rammen i henhold til artikel 6 ved at fastsætte lavere tærskler end dem, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, eller ved at fastsætte yderligere tærskler eller begge dele.

Artikel 4

Datakilder og metoder

1.   For at indhente de oplysninger, der er omhandlet i denne forordning, anvender medlemsstaterne én eller flere af følgende kilder eller metoder, forudsat at oplysningerne gør det muligt at udarbejde statistikker, der opfylder kvalitetskravene i artikel 11:

a)

statistiske undersøgelser

b)

de administrative datakilder, der er fastsat i denne artikels stk. 2

c)

andre kilder, metoder eller innovative tilgange.

2.   Medlemsstaterne kan anvende oplysninger fra det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (16), fra ordningen for identifikation og registrering af kvæg, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (17), fra ordningen for identifikation og registrering af får og geder, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (18), fra den fortegnelse over vindyrkningsarealer, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 145 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (19), og fra registrene over økologiske landbrug, der blev indført i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (20). Medlemsstaterne kan også anvende administrative kilder, som er relateret til specifikke foranstaltninger til udvikling af landdistrikter.

3.   Medlemsstater, som beslutter at anvende andre kilder, metoder eller innovative tilgange end dem, der er omhandlet i stk. 1, litra c), underretter Kommissionen (Eurostat) i det år, der går forud for referenceåret, og oplyser om kvaliteten af de data, der indsamles fra denne kilde, metode eller innovative tilgang, og om de anvendte dataindsamlingsmetoder.

4.   De nationale myndigheder, der er ansvarlige for at opfylde kravene i denne forordning, har ret til hurtig og gratis adgang til oplysninger, herunder også individuelle oplysninger om landbrugsbedrifterne og personlige oplysninger om deres indehavere i administrative registre, som er udarbejdet på deres nationale område i henhold til artikel 17a i forordning (EF) nr. 223/2009. De nationale myndigheder og ejerne af de administrative registre fastlægger de nødvendige samarbejdsmekanismer.

Artikel 5

Centrale strukturelle data

1.   Medlemsstaterne indsamler og leverer de centrale strukturelle data (»centrale data«), der vedrører de landbrugsbedrifter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2 og 3, i referenceårene 2020, 2023 og 2026, som anført i bilag III. Indsamlingen af de centrale data for referenceåret 2020 gennemføres som en tælling.

2.   Indsamlingerne af centrale data for referenceårene 2023 og 2026 kan gennemføres på grundlag af stikprøver. I så fald skal medlemsstaterne sikre, at de vægtede resultater er statistisk repræsentative for landbrugsbedrifterne i hver region, og at de opfylder præcisionskravene i bilag V.

3.   Når en variabel, der er anført i bilag III, ikke eller kun i ringe omfang forekommer i en medlemsstat, kan denne variabel udelukkes fra dataindsamlingen, hvis den berørte medlemsstat behørigt begrunder sin udelukkelse over for Kommissionen (Eurostat) i det kalenderår, der går forud for referenceåret.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter beskrivelserne af de variabler, der er anført i bilag III.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2, senest den 28. februar 2019 for referenceåret 2020 og senest den 31. december 2021 for referenceåret 2023 og senest den 31. december 2024 for referenceåret 2026.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 vedrørende ændringer af variablerne i bilag III, hvis nødvendigt i forbindelse med harmoniseringen af de datakilder, som er angivet i artikel 4, stk. 2, for årene 2023 og 2026. Kommissionen sikrer i forbindelse med udøvelsen af sine beføjelser, at sådanne delegerede retsakter kun erstatter variabler, der er anført i bilag III, som ikke længere kan hentes fra de specificerede datakilder. I tilfælde af erstatning sikrer Kommissionen, at de nye variabler kan hentes fra de datakilder, der er fastsat i artikel 4, stk. 2. Kommissionen sikrer desuden, at disse delegerede retsakter er behørigt begrundede og ikke medfører betydelig yderligere byrde eller betydelige yderligere omkostninger for medlemsstaterne eller for respondenterne.

6.   Disse delegerede retsakter vedtages senest den 30. september 2021 for referenceåret 2023 og senest den 30. september 2024 for referenceåret 2026.

Artikel 6

Udvidelse af rammen

1.   Medlemsstater, der udvider rammen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, leverer centrale data om de landbrugsbedrifter, der indgår i udvidelsen af rammen, for referenceåret 2020, og som dækker de oplysninger, der er angivet i bilag III.

2.   Indsamlingen af data om landbrugsbedrifterne i udvidelsen af rammen kan gennemføres på grundlag af stikprøver. I så fald skal medlemsstaterne sikre, at de vægtede resultater er statistisk repræsentative for landbrugsbedrifterne i hver region, og at de opfylder præcisionskravene i bilag V.

Artikel 7

Moduldata

1.   Medlemsstaterne indsamler og leverer moduler om de emner og detaljerede emner, der er anført i bilag IV, for følgende referenceår:

a)

modulet »Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse« for 2020, 2023 og 2026

b)

modulet »Udvikling af landdistrikter« for 2020, 2023 og 2026

c)

modulet »Staldfaciliteter og gødningsforvaltning« for 2020 og 2026

d)

modulet »Kunstvanding« for 2023

e)

modulet »Jordforvaltningsmetoder« for 2023

f)

modulet »Maskiner og udstyr« for 2023

g)

modulet »Frugtplantager« for 2023

h)

modulet »Vinmark« for 2026.

2.   Omfanget af disse dataindsamlinger omfatter de landbrugsbedrifter, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2 og 3.

3.   Indsamlingen af data om moduler kan udføres på grundlag af stikprøver af landbrugsbedrifter. I så fald skal medlemsstaterne sikre, at de vægtede resultater er statistisk repræsentative for landbrugsbedrifterne i hver region, og at de opfylder præcisionskravene i bilag V.

4.   Modulerne indsamles gennem delstikprøver af de landbrugsbedrifter, der blev undersøgt i forbindelse med de centrale data. Modulerne skal afspejle situationen i referenceåret, men kan være baseret på året umiddelbart før eller efter referenceåret for de moduler, der er omhandlet i denne artikels, stk. 1, litra f), g) og h). Under alle omstændigheder ledsages alle oplysninger om modulerne af de centrale data, der er anført i bilag III.

5.   Medlemsstater med mindst 1 000 hektar af en af de individuelle afgrøder, der er omhandlet i de detaljerede emner i modulet »Frugtplantager« i bilag IV, og som udelukkende eller hovedsagelig producerer til markedet, skal gennemføre modulet »Frugtplantager« for den pågældende afgrøde.

6.   Medlemsstater med mindst 1 000 hektar vinmarker beplantet med vinstokke med druer til fremstilling af vin, og som udelukkende eller hovedsagelig producerer til markedet, skal gennemføre modulet »Vinmark«.

7.   Medlemsstater, hvor mindre end 2 % af det udnyttede landbrugsareal kan kunstvandes, og uden nogen regioner på NUTS 2-niveau, hvor mindst 5 % af det udnyttede landbrugsareal kan kunstvandes, er fritaget for at gennemføre modulet »Kunstvanding«.

8.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om tilfælde omhandlet i stk. 5, 6 og 7, inden udgangen af juni måned i det år, der går forud for det respektive referenceår.

9.   Når en variabel ikke eller kun i ringe omfang forekommer i en medlemsstat, kan variablen udelukkes fra dataindsamlingen, hvis der i det kalenderår, der går forud for referenceåret, fremsendes oplysninger til Kommissionen (Eurostat), hvori udelukkelsen behørigt begrundes.

Artikel 8

Tekniske specifikationer vedrørende moduldata

1.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter følgende tekniske elementer i de data, der skal leveres for hvert modul og det tilsvarende emne og det detaljerede emne, som er anført i bilag IV:

a)

listen over variabler

b)

beskrivelserne af variabler.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2, senest den 28. februar 2019 for referenceåret 2020 og senest den 31. december 2021 for referenceåret 2023 og senest den 31. december 2024 for referenceåret 2026.

2.   Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for så vidt angår fastsættelsen af listen over variabler i overensstemmelse med stk. 1, sikrer den, at det samlede antal centrale variabler og modulvariabler ikke overstiger 300 variabler i 2020, 470 variabler i 2023 og 350 variabler i 2026.

3.   For årene 2023 og 2026 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 vedrørende ændringer af de detaljerede emner, der er anført i bilag IV. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af denne beføjelse, at sådanne delegerede retsakter ikke i væsentlig grad øger den byrde, som antallet af variabler indebærer. Kommissionen sikrer navnlig, at de delegerede retsakter ikke medfører en stigning i det i nærværende artikels stk. 2 omhandlede antal variabler, og at højst 20 % af de detaljerede emner, der er anført i bilag IV, ændres for hvert modul ved delegerede retsakter. Hvis 20 % imidlertid udgør mindre end ét detaljeret emne, kan ét detaljeret emne stadig ændres.

4.   Disse delegerede retsakter vedtages senest den 30. september 2021 for referenceåret 2023 og senest den 30. september 2024 for referenceåret 2026.

5.   De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 3, må ikke medføre væsentlige yderligere omkostninger, som pålægger landbrugsbedrifter og medlemsstater en uforholdsmæssig og urimelig byrde.

Artikel 9

Ad hoc-data

1.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 16 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der supplerer de moduldata, der er fastsat i bilag IV, hvis indsamling af yderligere oplysninger anses for nødvendig. Disse delegerede retsakter skal fastsætte følgende:

a)

de emner og detaljerede emner, der skal leveres i ad hoc-modulet, og begrundelserne for sådanne yderligere statistiske behov

b)

referenceåret

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 1 omhandlede delegerede retsakter fra og med referenceåret 2023 og hvert tredje år. Den foreslår ikke ad hoc-moduler for referenceår, hvor dataindsamlingen gennemføres som en tælling.

3.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at tilvejebringe:

a)

en liste over variabler, der ikke overstiger 20 variabler, der skal indberettes til Kommissionen (Eurostat) og de tilsvarende måleenheder

b)

beskrivelserne af variabler

c)

præcisionskravene

d)

referenceperioderne

e)

fremsendelsesdatoerne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2, senest 12 måneder før starten af referenceåret.

4.   De delegerede retsakter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, må ikke medføre væsentlige yderligere omkostninger, som pålægger landbrugsbedrifter og medlemsstater en uforholdsmæssig og urimelig byrde.

Artikel 10

Referenceperiode

De indsamlede oplysninger skal vedrøre et enkelt referenceår, der er fælles for alle medlemsstater, ved at referere til situationen i en bestemt periode eller på en bestemt dato som følger:

a)

For variabler vedrørende landbrugsjord skal anvendelse af jorden referere til referenceåret. I tilfælde af successive afgrøder fra samme stykke jord skal anvendelsen af jorden henvise til en afgrøde, der er høstet i referenceåret, uanset hvornår den pågældende afgrøde sås

b)

For variabler vedrørende kunstvanding og jordforvaltningsmetoder er referenceperioden en 12-måneders periode, der slutter inden for referenceåret, og som skal fastsættes af hver medlemsstat med henblik på at dække de relaterede produktionscyklusser

c)

For variabler vedrørende husdyr, staldfaciliteter og gødningsforvaltning fastsættes en fælles referencedag inden for referenceåret af hver medlemsstat. Variablerne vedrørende gødningsforvaltning skal referere til en periode på 12 måneder, herunder den pågældende dato.

d)

For variabler vedrørende arbejdskraft fastsættes en referenceperiode på 12 måneder, som slutter inden for referenceåret, af hver medlemsstat.

e)

For variabler vedrørende foranstaltninger til udvikling af landdistrikter i de enkelte landbrugsbedrifter er referenceperioden den treårige periode, som slutter den 31. december i referenceåret.

f)

For alle andre variabler fastsættes en fælles referencedag inden for referenceåret af hver medlemsstat.

Artikel 11

Kvalitet

1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de indberettede data og metadata.

2.   Ved anvendelsen af denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse.

3.   Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de fremsendte data og metadata.

4.   Med henblik herpå fremsender medlemsstaterne en kvalitetsrapport, hvori den statistiske proces beskrives, til Kommissionen (Eurostat) for hvert referenceår, der er omfattet af denne forordning, og navnlig:

a)

metadata, der beskriver den anvendte metode, og hvordan de tekniske specifikationer er opfyldt i forhold til de i denne forordning fastlagte specifikationer

b)

oplysninger om overholdelse af mindstekravene til de anvendte stikprøverammer, herunder udarbejdelse og ajourføring af dem i henhold til denne forordning.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori de nærmere retningslinjer for og indholdet af kvalitetsrapporterne fastsættes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2, og må ikke medføre en betydelig yderligere byrde eller betydelige yderligere omkostninger for medlemsstaterne.

5.   Medlemsstaterne underretter snarest muligt Kommissionen (Eurostat) om alle relevante oplysninger eller ændringer med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, der kunne påvirke kvaliteten af de fremsendte data.

6.   Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) indsender medlemsstaterne de yderligere oplysninger, som er nødvendige for at vurdere de statistiske oplysningers kvalitet.

Artikel 12

Fremsendelse af data og metadata samt frister

1.   For referenceåret 2020 fremsender medlemsstaterne validerede centrale data og moduldata og en kvalitetsrapport til Kommissionen (Eurostat) senest 15 måneder efter udløbet af referenceåret.

2.   For referenceårene 2023 og 2026 fremsender medlemsstaterne validerede centrale data og moduldata og en kvalitetsrapport til Kommissionen (Eurostat) senest 12 måneder efter udløbet af referenceåret.

3.   De data, der fremsendes til Kommissionen (Eurostat), skal være på enkeltlandbrugsbedriftsniveau. Moduldata og ad hoc-data skal være forbundet med de centrale data, der er anført i bilag III på enkeltlandbrugsbedriftsniveau i det samme referenceår. De oplysninger, der leveres, skal omfatte ekstrapoleringsfaktorer og oplysninger om stratificering.

4.   Medlemsstaterne fremsender data og metadata i et teknisk format, som er fastsat af Kommissionen (Eurostat). Data og metadata leveres til Kommissionen (Eurostat) via den centrale dataportal.

Artikel 13

Tilskud fra Unionen

1.   Med henblik på anvendelsen af denne forordning giver EU de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, støtte til:

a)

udvikling eller gennemførelse af datakrav eller begge dele

b)

udvikling af metodologier til modernisering af statistiske systemer, der sigter mod at forbedre kvaliteten eller reducere omkostningerne og den administrative byrde forbundet med udarbejdelsen af integrerede landbrugsstatistikker, ved hjælp af de kilder og metoder, der er omhandlet i artikel 4.

2.   Medlemsstaterne modtager tilskud fra Unionen til dækning af omkostningerne ved de dataindsamlinger, der er anført i artikel 5, 6 og 7, inden for den finansieringsramme, der er fastsat i artikel 14.

3.   Det finansielle tilskud fra Unionen, der er omhandlet i stk. 2, må ikke overstige 75 % af de støtteberettigede omkostninger, jf. dog de maksimumsbeløb, der er fastsat i stk. 4 og 5.

4.   For de samlede omkostninger til indsamling af både de centrale data for 2020 og moduldata begrænses Unionens finansielle tilskud til de maksimumsbeløb, der er anført nedenfor:

a)

50 000 EUR pr. land til Luxembourg og Malta

b)

1 000 000 EUR pr. land til Østrig, Kroatien, Irland og Litauen

c)

2 000 000 EUR pr. land til Bulgarien, Tyskland, Ungarn, Portugal og Det Forenede Kongerige

d)

3 000 000 EUR pr. land til Grækenland, Spanien og Frankrig

e)

4 000 000 EUR pr. land til Italien, Polen og Rumænien

f)

300 000 EUR pr. land til alle øvrige medlemsstater.

5.   Til indsamling af de centrale data og moduldata for 2023 og 2026 reduceres de maksimumsbeløb, der er fastsat i stk. 4, med 50 %, jf. dog bestemmelserne i FFR for perioden efter 2020.

6.   Til indsamling af de ad hoc-data, der er anført i artikel 9, yder Unionen tilskud til de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, til dækning af omkostningerne til gennemførelse af en ad hoc-dataindsamling. Disse finansielle EU-bidrag må ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger.

7.   Unionens finansielle bidrag til de tilskud, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget i henhold til artikel 4, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 14

Finansieringsramme

1.   Unionens finansieringsramme for gennemførelsen af programmet for dataindsamling for undersøgelsens referenceår 2020, herunder de nødvendige bevillinger til forvaltning, vedligeholdelse og udvikling af de databasesystemer, der anvendes i Kommissionen til bearbejdning af de data, der leveres af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, fastsættes til 40 000 000 EUR for perioden 2018-2020, som er dækket under FFR 2014-2020.

2.   Efter datoen for ikrafttrædelsen af FFR efter 2020 fastsættes beløbet for perioden efter 2020 af Europa-Parlamentet og Rådet efter forslag fra Kommissionen.

Artikel 15

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Ved gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved konsekvent og effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter og tredjeparter, som direkte eller indirekte har modtaget EU-midler i henhold til programmet.

3.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (21) og i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (22), for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret, direkte eller indirekte, inden for rammerne af denne forordning.

4.   Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage en sådan kontrol og inspektion på stedet.

5.   Hvis gennemførelsen af en foranstaltning er helt eller delvist uddelegeret eller fremdelegeret, eller hvis den kræver, at der indgås en indkøbskontrakt, eller at der ydes finansiel støtte til en tredjepart, skal kontrakter, aftaler om tilskud eller afgørelser om ydelse af tilskud omfatte kontrahentens eller tilskudsmodtagerens forpligtelse til at kræve, at en eventuel involveret tredjepart udtrykkeligt accepterer disse beføjelser, der er tildelt Kommissionen, Revisionsretten og OLAF.

6.   Stk. 4 og 5 finder anvendelse, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 6, artikel 8, stk. 3 og artikel 9, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 27. august 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 5, stk. 6, artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 6, artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 17

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 18

Rapport fra Kommissionen

Senest den 31. december 2024 forelægger Kommissionen efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System en rapport om gennemførelsen og opnåelsen af målene i denne forordning for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 19

Undtagelser

Som undtagelse fra artikel 5, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 8, stk. 2, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 4, artikel 14, stk. 1, og bilag V ændres henvisningerne til året 2020 til 2019 om nødvendigt for Grækenlands, Spaniens og Portugals vedkommende.

Artikel 20

Ophævelse

1.   Forordning (EU) nr. 1337/2011 ophæves med virkning fra den 1. januar 2022.

2.   Forordning (EF) nr. 1166/2008 ophæves med virkning fra den 1. januar 2019.

3.   Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 21

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 3.7.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.7.2018.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 af 19. november 2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 (EUT L 321 af 1.12.2008, s. 14).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1337/2011 af 13. december 2011 om europæiske statistikker vedrørende flerårige kulturer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 357/79 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/109/EF (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 7).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(11)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(13)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(14)  EUT C 14 af 16.1.2018, s. 6.

(15)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1198/2014 af 1. august 2014 om supplerende regler til Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union (EUT L 321 af 7.11.2014, s. 2).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).

(18)  Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(20)  Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(22)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


BILAG I

Storkreaturkoefficienter

Dyretype

Dyrekendetegn

Koefficient

Kvæg

Under 1 år

0,400

1 år, men under 2 år

0,700

Handyr, 2 år og derover

1,000

Kvier, 2 år og derover

0,800

Malkekøer

1,000

Andre køer end malkekøer

0,800

Får og geder

0,100

Svin

Smågrise, hvis levende vægt er under 20 kg

0,027

Avlssøer, hvis levende vægt er 50 kg og derover

0,500

Andre svin

0,300

Fjerkræ

Slagtekyllinger

0,007

Æglæggende høner

0,014

Andet fjerkræ

 

Kalkuner

0,030

Ænder

0,010

Gæs

0,020

Strudse

0,350

Andet fjerkræ i.a.n.

0,001

Kaniner, avlshunner

0,020


BILAG II

Liste over de fysiske tærskler  (1)

Emne

Tærskel

Udnyttet landbrugsareal

5 ha

Agerjord

2 ha

Kartofler

0,5 ha

Friske grøntsager og jordbær

0,5 ha

Aroma-, læge- og krydderplanter, blomster og prydplanter, frø og stiklinger, planteskoler

0,2 ha

Frugttræer, bær, nøddetræer, citrustræer, andre flerårige kulturer bortset fra planteskoler, vinmarker og oliventræer

0,3 ha

Vinmarker

0,1 ha

Oliventræer

0,3 ha

Drivhuse

100 m2

Dyrkede champignoner

100 m2

Husdyr

1,7 husdyrenheder


(1)  Tærsklerne gælder for gruppen af anførte emner.


BILAG III

Centrale strukturelle data: Variabler

Generelle variabler

Værdienheder/-kategorier

Undersøgelsesdata

 

Landbrugsbedrift-ID

Landbrugsbedrift-ID

Landbrugsbedriftens beliggenhed

 

Geografisk placering

Cellekode fra Inspire's statistiske kvadratnetenheder til paneuropæisk anvendelse.

NUTS 3-region

NUTS 3-kode

På landbrugsbedriften er der udpeget arealer med naturbetingede begrænsninger i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013.

L/M/O/N (1)

Landbrugsbedriftens retlige form

 

Det juridiske og økonomiske ansvar for landbrugsbedriften hviler på en:

 

Fysisk person, der er eneindehaver af landbrugsbedriften, hvis landbrugsbedriften er selvstændig

ja/nej

Hvis ja, er indehaveren også driftslederen

ja/nej

Hvis nej, er driftslederen et medlem af indehaverens familie?

ja/nej

Hvis ja, er driftslederen indehaverens ægtefælle?

ja/nej

Fælles ejerskab

ja/nej

To eller flere fysiske personer, der er partnere, hvis landbrugsbedriften er en sammenslutning af bedrifter

ja/nej

Juridisk person

ja/nej

Hvis ja, er landbrugsbedriften del af en virksomhedskoncern?

ja/nej

Landbrugsbedriften er en enhed på fælles arealer

ja/nej

Indehaveren modtager EU-støtte til jord eller dyr på landbrugsbedriften og indgår således i IFKS

ja/nej

 

Indehaveren er ung landbruger eller nytilkommen i landbrug og har modtaget finansiel støtte til dette formål under den fælles landbrugspolitik i de foregående tre år

ja/nej

Landbrugsbedriftens driftsleder

 

Fødselsår

år

Køn

mand/kvinde

Arbejdstid anvendt på landbrugsbedriften (husligt arbejde undtages)

ÅAE-intervaller (2)

 

År, hvor personen blev klassificeret som lederen af landbrugsbedriften

år

Driftslederens landbrugsuddannelse

uddannelseskoder

Har driftslederen gennemgået en erhvervsuddannelse i løbet af de seneste 12 måneder

ja/nej

Driftsform for det udnyttede landbrugsareal (i forhold til indehaveren)

 

Landbrug på egen jord

ha

Landbrug på lejet jord

ha

Delt landbrug og andre driftsformer

ha

Fælles arealer

ha

Økologisk landbrug

ja/nej

Samlet udnyttet landbrugsareal på landbrugsbedriften, hvorpå der anvendes økologiske produktionsmetoder, som certificeres efter medlemsstatens eller Den Europæiske Unions regler

ha

Samlet udnyttet landbrugsareal på landbrugsbedriften, som er under omlægning til økologiske produktionsmetoder, der skal certificeres efter medlemsstatens eller Den Europæiske Unions regler

ha

 

Deltagelse i andre miljøcertificeringsordninger

ja/nej


Variabler vedrørende jord

Samlet hovedareal

heraf certificeret økologisk landbrug og/eller under omlægning

Udnyttet landbrugsareal

ha

ha

Agerjord

ha

ha

Kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn (inkl. såsæd)

ha

ha

Blød hvede og spelt

ha

ha

Hård hvede

ha

ha

Rug og vinterblandsæd (blandsæd af hvede og rug)

ha

 

Byg

ha

 

Havre og forårsblandsæd (blandsæd, ekskl. blandsæd af hvede og rug)

ha

 

Kernemajs og corn-cob-mix

ha

 

Triticale

ha

 

Sorghum

ha

 

Andre kornafgrøder i.a.n. (boghvede, hirse, kanariefrø osv.)

ha

 

Ris

ha

 

Bælgsæd til høst i moden tilstand og proteinafgrøder til fremstilling af korn (inkl. frø og blandinger af korn og bælgsæd)

ha

ha

Foderærter, bønner og sødlupin

ha

 

Rodfrugtafgrøder

ha

ha

Kartofler (inkl. læggekartofler)

ha

ha

Sukkerroer (ekskl. frø)

ha

ha

Andre rodfrugtafgrøder i.a.n.

ha

 

Industriafgrøder

ha

ha

Olieholdige frø

ha

ha

Raps- og rybsfrø

ha

 

Solsikkefrø

ha

 

Soja

ha

ha

Hørfrø (oliehør)

ha

 

Andre olieholdige afgrøder i.a.n.

ha

 

Fiberafgrøder

ha

 

Spindhør

ha

 

Hamp

ha

 

Bomuld

ha

 

Andre fiberafgrøder i.a.n.

ha

 

Tobak

ha

 

Humle

ha

 

Aroma-, læge- og krydderplanter

ha

 

Energiafgrøder i.a.n.

ha

 

Andre industriafgrøder i.a.n.

ha

 

Grønthøstede planter fra agerjord

ha

ha

Midlertidige græs- og engarealer

ha

ha

Grønthøstede bælgplanter

ha

ha

Fodermajs

ha

 

Andre grønthøstede kornafgrøder (ekskl. fodermajs)

ha

 

Andre grønthøstede planter fra agerjord i.a.n.

ha

 

Friske grøntsager (herunder meloner) og jordbær

ha

ha

Friske grøntsager (herunder meloner) og jordbær, der dyrkes i omdrift med gartneriafgrøder

ha

 

Friske grøntsager (herunder meloner) og jordbær, der dyrkes i omdrift med ikkegartneriafgrøder (markafgrøder)

ha

 

Blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler)

ha

 

Frø og stiklinger

ha

ha

Andre agerjordskulturer i.a.n.

ha

 

Brakjord

ha

 

Varige græsarealer

ha

ha

Græs- og engarealer, ekskl. marginale græsarealer

ha

ha

Marginale græsarealer

ha

ha

Varige græsarealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, og som er tilskudsberettigede

ha

 

Flerårige kulturer (herunder unge og midlertidigt forladte plantager, undtagen arealer, der kun producerer til eget konsum)

ha

ha

Frugter, bær og nødder (ekskl. citrusfrugter, druer og jordbær)

ha

ha

Kernefrugter

ha

 

Stenfrugter

ha

 

Frugt, der vokser i subtropisk og tropisk klima

ha

 

Bær (ekskl. jordbær)

ha

 

Nødder

ha

 

Citrusfrugter

ha

ha

Druer

ha

 

Druer til fremstilling af vin

ha

ha

Druer til fremstilling af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB)

ha

 

Druer til fremstilling af vin med beskyttet geografisk betegnelse (BGB)

ha

 

Druer til fremstilling af andre vine i.a.n. (uden BOB/BGB)

ha

 

Spisedruer

ha

 

Druer til fremstilling af rosiner

ha

 

Oliven

ha

ha

Planteskoler

ha

 

Andre flerårige kulturer, herunder andre flerårige kulturer til konsum

ha

 

Juletræer

ha

 

Køkkenhaver

ha

 

Anden landbrugsjord

ha

 

Uudnyttet landbrugsareal

ha

 

Skovbevoksede arealer

ha

 

Lavskov med kort omdriftstid

ha

 

Anden jord (bebyggede arealer, gårdspladser, markveje, damme og andre uproduktive arealer)

ha

 

Særlige landbrugsbedriftsområder

 

 

Dyrkede champignoner

ha

 

Udnyttet landbrugsareal, der dyrkes under glas eller høj tilgængelig overdækning

ha

 

Grøntsager, herunder meloner og jordbær under glas eller høj tilgængelig overdækning

ha

ha

Blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler), under glas eller høj tilgængelig overdækning

ha

 

Andre agerjordskulturer under glas eller høj tilgængelig overdækning

ha

 

Flerårige kulturer under glas eller høj tilgængelig overdækning

ha

 

Andet udnyttet landbrugsareal under glas eller høj tilgængelig overdækning

ha

 

Kunstvanding på frilandsareal med kulturer

 

 

Arealer, som kan kunstvandes, i alt

ha

 


Variabler vedrørende husdyr

Samlet antal dyr

heraf certificeret økologisk landbrug og/eller under omlægning

Kvæg

 

antal dyr

Kvæg, under 1 år

antal dyr

 

Kvæg, 1 år, men under 2 år

antal dyr

 

Tyre og stude, 1 år, men under 2 år

antal dyr

 

Kvier, 1 år, men under 2 år

antal dyr

 

Tyre og stude, 2 år og derover

antal dyr

 

Kvier, 2 år og derover

antal dyr

 

Kvier, 2 år og derover

antal dyr

 

Køer

antal dyr

 

Malkekøer

antal dyr

antal dyr

Andre køer end malkekøer

antal dyr

antal dyr

Bøffelkøer

antal dyr

ja/nej

Får og geder

 

 

Får (alle aldre)

antal dyr

antal dyr

Hunfår til avl

antal dyr

 

Andre får

antal dyr

 

Geder (alle aldre)

antal dyr

antal dyr

Hungeder til avl

antal dyr

 

Andre geder

antal dyr

 

Svin

 

antal dyr

Smågrise, hvis levende vægt er under 20 kg

antal dyr

 

Avlssøer, hvis levende vægt er 50 kg og derover

antal dyr

 

Andre svin

antal dyr

 

Fjerkræ

 

antal dyr

Slagtekyllinger

antal dyr

antal dyr

Æglæggende høner

antal dyr

antal dyr

Andet fjerkræ

antal dyr

 

Kalkuner

antal dyr

 

Ænder

antal dyr

 

Gæs

antal dyr

 

Strudse

antal dyr

 

Andet fjerkræ i.a.n.

antal dyr

 

Kaniner

 

 

Hunkaniner til avl

antal dyr

 

Bier

bistader

 

Hjorte

ja/nej

 

Pelsdyr

ja/nej

 

Husdyr i.a.n.

ja/nej

 


(1)  L — Andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, M — Ugunstigt stillet område i bjergområder, O — Andre områder med særlige begrænsninger, N — Normalt område (ikke ugunstigt stillet område). Denne klassificering kan blive ændret i fremtiden på baggrund af udviklingen af den fælles landbrugspolitik 2020.

(2)  Årsarbejdsenheder (ÅAE) i procentinterval 2: (> 0-< 25), (≥ 25-< 50), (≥ 50-< 75), (≥ 75-< 100), (100).


BILAG IV

Emner og detaljerede emner inden for moduldata

Modul

Emne

Detaljeret emne

Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse

Bedriftsforvaltning

Indehaver

Arbejdskraft

Kønsbalance

Sikkerhedsforanstaltninger, herunder en bedriftssikkerhedsplan

Medhjælpende familiemedlemmer

Arbejdskraft

Antal beskæftigede

Kønsbalance

Fremmed arbejdskraft

Arbejdskraft

Antal beskæftigede

Kønsbalance

Midlertidig arbejdskraft, der er ansat af landbrugsbedriften

Arbejdskraft udført af kontrahenter

 

Andre erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til landbrugsbedriften

Aktiviteter

Betydning for landbrugsbedriften

Arbejdskraft

 

Andre erhvervsmæssige aktiviteter uden direkte tilknytning til landbrugsbedriften

Arbejdskraft

Udvikling af landdistrikterne

Landbrugsbedrifter, der støttes af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne

Rådgivningstjenester og forvaltnings- og vikarordninger inden for landbrug

Landbrugs- og forretningsudvikling

Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

Investeringer i fysiske aktiver

Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger

Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed

Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug

Økologisk landbrug

Betalinger i tilknytning til Natura 2000 og vandrammedirektivet

Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger

Dyrevelfærd

Risikostyring

Staldfaciliteter og husdyrgødningsforvaltning

Staldfaciliteter

Kvægstalde

Svinestalde

Stalde til æglæggende høner

Anvendelse af næringsstoffer og husdyrgødningsproduktion på landbrugsbedriften

Udnyttet landbrugsareal, der er gødet

Husdyrgødning, der importeres til og eksporteres fra landbrugsbedriften

Organiske og affaldsbaserede gødningsstoffer, undtagen husdyrgødning

Husdyrgødningstilførsel

Indarbejdningstid pr. spredningstype

Anlæg til husdyrgødning

Anlæg til opbevaring af husdyrgødning og kapacitet

Kunstvanding

Kunstvandingspraksis

Adgang til kunstvanding

Kunstvandingsmetoder

Kilder til kunstvanding

Tekniske parametre for kunstvandingsudstyret

Afgrøder, der kunstvandes i løbet af 12 måneder

Kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn

Bælgsæd til høst i moden tilstand og proteinafgrøder til fremstilling af korn

Rodfrugtafgrøder

Industriafgrøder

Grønthøstede planter fra agerjord

Andre afgrøder fra agerjord

Varige græsarealer

Flerårige kulturer

Jorddyrkningspraksis

Jorddyrkningspraksis på frilandsjord

Jordbearbejdningsmetoder

Jorddække på agerjord

Omdrift på agerjord

Miljømæssigt fokusområde

Maskiner og udstyr

Maskiner

Internetfaciliteter

Basismaskiner

Anvendelse af præcisionslandbrug

Maskiner til husdyropdræt

Opbevaring af landbrugsprodukter

Udstyr

Udstyr, der anvendes til produktion af vedvarende energi på landbrugsbedrifter

Frugtplantager

Kernefrugter

Æbler: Areal efter plantagens alder

Æbler: Areal efter trætæthed

Pærer: Areal efter plantagens alder

Pærer: Areal efter trætæthed

Stenfrugter

Ferskner: Areal efter plantagens alder

Ferskner: Areal efter trætæthed

Nektariner: Areal efter plantagens alder

Nektariner: Areal efter trætæthed

Abrikoser: Areal efter plantagens alder

Abrikoser: Areal efter trætæthed

Citrusfrugter

Appelsiner: Areal efter plantagens alder

Appelsiner: Areal efter trætæthed

Små citrusfrugter: Areal efter plantagens alder

Små citrusfrugter: Areal efter trætæthed

Citroner: Areal efter plantagens alder

Citroner: Areal efter trætæthed

Oliven

Areal efter plantagens alder

 

Areal efter trætæthed

Spisedruer og druer til fremstilling af rosiner

Spisedruer: Areal efter plantagens alder

 

Spisedruer: Areal efter tæthed af vinranker

 

Druer til fremstilling af rosiner: Areal efter plantagens alder

 

Druer til fremstilling af rosiner: Areal efter tæthed af vinranker

Vinmarker

Druer til fremstilling af vin

Areal og alder

 

Druesorter

Antal sorter

 

 

Kode og areal


BILAG V

Præcisionskrav

De centrale data (i 2023 og 2026) og moduldataene skal være statistisk repræsentative for de relevante populationer af landbrugsbedrifter, som defineret i præcisionstabellen nedenfor på niveauet for NUTS 2-regioner hvad angår størrelsen og typen af landbrugsbedrifter i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 (1), Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1198/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 (2).

Præcisionskravene anvendes på de variabler, der er angivet i nedenstående tabel.

Dataene i udvidelsen af undersøgelsesrammen i 2020 skal være statistisk repræsentative for populationen på niveauet for NUTS 2-regioner, som defineret i præcisionstabellen nedenfor.

Desuden gælder alle de præcisionskrav, der er angivet i tabellen, for alle NUTS 2-regioner med mindst:

5 000 landbrugsbedrifter i den relevante population for modulerne »Frugtplantager« og »Vinmarker«

10 000 landbrugsbedrifter i den relevante population for de centrale data, for alle andre moduler og for dataene i udvidelsen af undersøgelsesrammen.

For NUTS 2-regionerne med færre landbrugsbedrifter gælder de præcisionskrav, der er angivet i tabellen, for alle relaterede NUTS 1-regioner med mindst:

500 landbrugsbedrifter i den relevante population for modulerne »Frugtplantager« og »Vinmarker«

1 000 landbrugsbedrifter i den relevante population for centrale data, alle andre moduler og for dataene i udvidelsen af undersøgelsesrammen.

En national præcision, hvor den relative standardafvigelse højst må være 5 %, kræves for de variabler for modulerne »Frugtplantager« og »Vinmarker«, hvor der ikke gælder noget præcisionskrav for nogen af NUTS 2-regionerne og NUTS 1-regionerne.

En national præcision, hvor den relative standardafvigelse højst må være 7,5 %, kræves for alle variabler for de andre moduler, hvor der ikke gælder noget præcisionskrav for nogen af NUTS 2-regionerne og NUTS 1-regionerne for nogen variabel.

Præcisionstabel

Relevant population

Variabler, hvor præcisionskrav finder anvendelse

Prævalens i den relevante population

Relativ standardafvigelse

De centrale data i 2023 og 2026 og

Modulet »Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse«

Som defineret i artikel 5 for de centrale data og i artikel 7 for modulet »Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse«.

Variabler vedrørende jord

Kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn (inkl. såsæd)

Olieholdige frø

Grønthøstede planter fra agerjord

Friske grøntsager (herunder meloner), jordbær, blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler)

Varige græsarealer, ekskl. marginale græsarealer

Frugter, bær, nødder og citrusfrugter (ekskl. druer og jordbær)

Druer

Oliven

Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 5 %

Variabler vedrørende husdyr

Malkekøer

Andre køer end malkekøer

Andet kvæg (kvæg under 1 år, kvæg 1 år men under 2 år, tyre og stude 2 år og derover, kvier 2 år og derover)

Avlssøer, hvis levende vægt er 50 kg og derover

Smågrise, hvis levende vægt er under 20 kg og andre svin

Får og geder

Fjerkræ

Mindst 7,5 % af husdyrenhederne i regionen og mindst 5 % af variablerne i landet

< 5 %

Centrale data for udvidelsen af undersøgelsesrammen i 2020

Som defineret i artikel 6

Variabler vedrørende jord

Agerjord

Varige græsarealer, ekskl. marginale græsarealer

Flerårige kulturer

Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 7,5 %

Variabler vedrørende husdyr

Antal husdyr i alt

Mindst 5 % af variablerne i landet

< 7,5 %

Modulet »Udvikling af landdistrikter« og

modulet »Maskiner og udstyr«

Som defineret i artikel 7

Variabler vedrørende jord for modulet »Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse«

Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 7,5 %

Variabler vedrørende husdyr for modulet »Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse«

Mindst 7,5 % af husdyrenhederne i regionen og mindst 5 % af variablerne i landet

< 7,5 %

Modulet »Staldbygninger og husdyrgødningsforvaltning«

Delmængde af populationen af landbrugsbedrifter som defineret i artikel 7 med mindst et af følgende: kvæg, svin, får, geder, fjerkræ

Variabler vedrørende husdyr for modulet »Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse«

Mindst 7,5 % af husdyrenhederne i regionen og mindst 5 % af variablerne i landet

< 7,5 %

Modulet »Kunstvanding«

Delmængde af populationen af landbrugsbedrifter som defineret i artikel 7 med arealer, som kan kunstvandes

Variabler vedrørende jord

Arealer, som kan kunstvandes, i alt

Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 7,5 %

Modulet »Jorddyrkningspraksis«

Delmængde af populationen af landbrugsbedrifter som defineret i artikel 7 med agerjord

Variabler vedrørende jord

Agerjord

Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 7,5 %

Modulet »Frugtplantager«

Delmængde af populationen af landbrugsbedrifter som defineret i artikel 7 med nogen af de individuelle plantagevariabler, der overholder den tærskel, der er angivet i artikel 7, stk. 5

Variabler vedrørende frugtplantager

Plantagevariabler hos æbler, pærer, abrikoser, ferskner, nektariner, appelsiner, små citrusfrugter, citroner, oliven, spisedruer, druer til fremstilling af rosiner, der overholder den tærskel, der er angivet i artikel 7, stk. 5

Mindst 5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 7,5 %

Modulet »Vinmarker«

Delmængde af populationen af landbrugsbedrifter som defineret i artikel 7 med druer til fremstilling af vin

Variabler vedrørende vinmarker

Druer til fremstilling af vin

Mindst 5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 7,5 %


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 af 30. november 2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union (EUT L 328 af 15.12.2009, s. 27).

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 af 3. februar 2015 om fastsættelse af bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union (EUT L 46 af 19.2.2015, s. 1).


7.8.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 200/30


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1092

af 18. juli 2018

om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I sin meddelelse af 30. november 2016 om den europæiske forsvarshandlingsplan forpligtede Kommissionen sig til at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser på at udvikle forsvarskapaciteter, der kan imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer, såvel som til at fremme en konkurrencedygtig, innovativ og effektiv forsvarsindustri i hele Unionen. Det blev navnlig foreslået at oprette en europæisk forsvarsfond (»fonden«) for at støtte investeringer i fælles forskning og i den fælles udvikling af forsvarsmateriel og -teknologier og derved tilskynde til fælles indkøb og fælles vedligeholdelse af forsvarsmateriel og -teknologier. Fonden ville ikke erstatte nationale bestræbelser i denne henseende og bør anspore medlemsstaterne til at samarbejde og investere mere i forsvaret. Fonden ville støtte samarbejdet gennem hele udviklingscyklussen for forsvarsprodukter og -teknologier og dermed fremme synergier og omkostningseffektivitet. Målet ville være at levere kapaciteter, at sikre et konkurrencedygtigt og innovativt grundlag for forsvarsindustrien i hele Unionen, herunder gennem grænseoverskridende samarbejde og deltagelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og at bidrage til øget europæisk forsvarssamarbejde.

(2)

For at fremme konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri, hvilket bidrager til Unionens strategiske autonomi, bør der oprettes et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (»programmet«). Programmet bør tage sigte på at fremme konkurrenceevnen i Unionens forsvarsindustri og derved bidrage til forbedringen af forsvarskapaciteter, herunder i forbindelse med cyberforsvar, ved at støtte samarbejde mellem virksomheder i hele Unionen, herunder SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber), forskningscentre og universiteter, og samarbejde mellem medlemsstater i udviklingsfasen af forsvarsprodukter og -teknologier, og således facilitere bedre udnyttelse af stordriftsfordele i forsvarsindustrien og fremme standardiseringen af forsvarssystemer og samtidig forbedre deres interoperabilitet. Udviklingsfasen, som følger efter forsknings- og teknologifasen, er forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har negativ indvirkning på konkurrenceevnen i Unionens forsvarsindustri. Ved at støtte udviklingsfasen vil programmet bidrage til en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning og til at dække hullet mellem forskning og produktion. Det ville også fremme alle former for innovation, eftersom en sådan støttes positive virkninger kan forventes at smitte af på civilsamfundet. Programmet supplerer de aktiviteter, der udføres i overensstemmelse med artikel 182 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og det dækker ikke produktion eller indkøb af forsvarsprodukter eller -teknologier.

(3)

Med henblik på at opnå mere innovative løsninger og fremme et åbent indre marked bør programmet yde kraftig støtte til SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne og bidrage til at skabe nye markedsmuligheder.

(4)

Programmet bør dække en periode på to år fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020. Beløbet for gennemførelsen af programmet bør fastsættes for denne periode.

(5)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(6)

Ved gennemførelsen af programmet bør alle finansieringsinstrumenter anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4) med henblik på at maksimere udviklingen af forsvarsprodukter og -teknologier. Som følge af programmets varighed på to år kan anvendelsen af finansielle instrumenter dog give anledning til praktiske vanskeligheder. I denne indledende periode bør der således gives prioritet til anvendelsen af tilskud og i undtagelsesvise tilfælde til offentlige indkøb. Finansielle instrumenter kan være et relevant værktøj til anvendelse i fonden efter 2020.

(7)

Kommissionen kan overlade en del af gennemførelsen af programmet til de enheder, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(8)

Efter at have opnået enighed om fælles forsvarskapacitetsprioriteter på EU-plan, navnlig via kapacitetsudviklingsplanen, og idet der også tages hensyn til den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar, og med henblik på at opfylde EU's ambitionsniveau som vedtaget af Rådet i dets konklusioner af 14. november 2016 og godkendt af Det Europæiske Råd den 15. december 2016, kortlægger og konsoliderer medlemsstaterne de militære krav og fastsætte de tekniske specifikationer for projektet.

(9)

Medlemsstaterne bør, hvis det er relevant, også udpege en projektleder, såsom en international projektstyringsorganisation. f.eks. Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde, eller en enhed, såsom Det Europæiske Forsvarsagentur, til at lede arbejdet med udviklingen af en samarbejdsforanstaltning, som støttes under programmet. Hvis en sådan udpegelse foretages, bør Kommissionen forhøre sig hos projektlederen om, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til foranstaltningen, før der foretages udbetaling til støttemodtageren af den støtteberettigede foranstaltning, således at projektlederen kan sikre, at modtagerne overholder tidsfristerne.

(10)

Unionens finansielle støtte bør ikke berøre overførslen af forsvarsrelaterede produkter inden for Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (5) eller eksporten af forsvarsprodukter, -udstyr eller -teknologi. Den bør heller ikke gribe ind i medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik for overførsel inden for Unionen og eksporten af sådanne produkter, herunder i overensstemmelse med de fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr, der er fastsat i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (6).

(11)

Eftersom målet med programmet er at støtte konkurrenceevnen og effektiviteten for Unionens forsvarsindustri gennem nedbringelse af risikoen i udviklingsfasen for samarbejdsprojekter, bør foranstaltninger vedrørende udviklingen af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi, nemlig gennemførlighedsundersøgelser og andre ledsageforanstaltninger, design (herunder de tekniske specifikationer, som designet er baseret på), systemprototypefremstilling, testning, kvalificering, certificering og forøgelse af effektiviteten gennem et forsvarsprodukts eller en forsvarsteknologis livscyklus, være støtteberettiget under programmet. Opgraderingen af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier, herunder deres interoperabilitet, bør også være støtteberettiget under programmet. Foranstaltninger til opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier bør kun være støtteberettigede, hvis allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre foranstaltningen, ikke er underlagt nogen begrænsning på en måde, der indskrænker evnen til at gennemføre foranstaltningen.

(12)

Da programmet navnlig har til formål at styrke samarbejdet mellem virksomheder på tværs af medlemsstaterne, bør en foranstaltning kun være støtteberettiget under programmet, hvis den skal gennemføres af et konsortium bestående af mindst tre virksomheder, der er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater.

(13)

Grænseoverskridende samarbejde mellem virksomheder om udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier har ofte været hæmmet af vanskeligheder med at nå til enighed om fælles tekniske specifikationer eller standarder. De manglende eller sparsomme fælles tekniske specifikationer eller standarder har medført øget kompleksitet, forsinkelser og høje omkostninger i udviklingsfasen. For foranstaltninger, der indebærer et højere teknologisk modenhedsniveau, bør enighed om fælles tekniske specifikationer være en primær betingelse for at være støtteberettiget under programmet. Gennemførlighedsundersøgelser og foranstaltninger, der sigter mod at støtte fastsættelsen af fælles tekniske specifikationer eller standarder, bør også være støtteberettigede under programmet.

(14)

For at sikre at Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser respekteres i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, bør foranstaltninger vedrørende produkter eller teknologier, hvis anvendelse, udvikling og produktion er forbudt i medfør af international ret, ikke være støtteberettiget under programmet. I denne forbindelse bør støtteberettigelsen for foranstaltninger til udvikling af nye forsvarsprodukter eller -teknologier såsom de, der specifikt er udformet til at udføre dødbringende angreb uden menneskelig kontrol over angrebsbeslutningerne, også være underlagt udviklingen i international ret.

(15)

Eftersom programmet sigter mod at styrke konkurrenceevnen og effektiviteten i Unionens forsvarsindustri, bør kun de enheder, der er hjemmehørende i Unionen og ikke er underlagt kontrol fra et tredjeland eller fra en enhed fra et tredjeland, være støtteberettigede. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser bør den infrastruktur, de faciliteter, de aktiver og de ressourcer, der anvendes af støttemodtagere og underleverandører i en foranstaltning, der finansieres under programmet, endvidere ikke befinde sig på et tredjelands område.

(16)

Under visse omstændigheder bør det være muligt at fravige princippet om, at støttemodtagerne og underleverandører, der er involveret i en foranstaltning, ikke er underlagt kontrol fra et tredjeland eller fra en enhed fra et tredjeland. I den forbindelse bør virksomheder, der er hjemmehørende i Unionen og kontrolleres af et tredjeland eller af en enhed fra et tredjeland, have mulighed for at være støtteberettigede, forudsat at der er opfyldt relevante og strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastlagt som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), herunder med hensyn til at styrke det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis. Sådanne virksomheders deltagelse bør ikke stride mod programmets mål. Støttemodtagere bør fremlægge alle relevante oplysninger om den infrastruktur og de faciliteter, aktiver og ressourcer, der skal anvendes i foranstaltningen. Medlemsstaternes bekymringer med hensyn til forsyningssikkerhed bør også tages i betragtning.

(17)

Samarbejde mellem støttemodtagere og underleverandører, der er involveret i foranstaltningen, og virksomheder, som er hjemmehørende i et tredjeland, eller som er kontrolleret af et tredjeland eller af en enhed fra et tredjeland, bør også være underlagt relevante betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser. I denne forbindelse bør et tredjeland eller en enhed fra et tredjeland ikke have uautoriseret adgang til klassificerede informationer vedrørende foranstaltningens gennemførelse. Adgang til klassificerede informationer gives i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsregler, der gælder for Den Europæiske Unions klassificerede informationer og for informationer, der er klassificeret i henhold til nationale sikkerhedsklassificeringer.

(18)

Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet i forbindelse med permanent struktureret samarbejde inden for Unionens institutionelle rammer, ville sikre et forbedret løbende samarbejde mellem virksomheder i de forskellige medlemsstater og ville dermed bidrage direkte til at opfylde programmets mål. Sådanne foranstaltninger bør derfor være støtteberettigede til en forhøjet finansieringssats. Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet med en passende deltagelse af midcapselskaber og SMV'er og navnlig grænseoverskridende SMV'er, støtter åbningen af forsyningskæderne og bidrager til programmets mål. Sådanne foranstaltninger bør derfor være støtteberettigede til en forhøjet finansieringssats, herunder for at kompensere for den øgede risiko og øgede administrative byrde.

(19)

Hvis et konsortium ønsker at deltage i en støtteberettiget foranstaltning under programmet, og Unionens finansielle bistand ydes som et tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som koordinator. Koordinatoren bør være hovedkontaktpunktet for Kommissionen.

(20)

Fremme af innovation og teknologisk udvikling i Unionens forsvarsindustri bør gøre det muligt for færdighederne og ekspertisen i Unionens forsvarsindustri at blive opretholdt og udviklet og bør bidrage til at styrke dens teknologiske og industrielle autonomi. I denne forbindelse kan programmet også bidrage til at afdække, på hvilke områder Unionen er afhængig af tredjelande med hensyn til udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier. En sådan fremme af innovation og teknologisk udvikling bør også foregå i overensstemmelse med Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser. Således bør en foranstaltnings bidrag til disse interesser og til de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne er nået til enighed om inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, tjene som tildelingskriterium. Inden for Unionen identificeres fælles forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter navnlig gennem kapacitetsudviklingsplanen. Andre EU-processer såsom den samordnede årlige undersøgelse om forsvar og det permanente strukturerede samarbejde støtter gennemførelsen af relevante prioriteter gennem et forstærket samarbejde. Hvis det er relevant, kan regionale og internationale prioriteter, herunder i NATO-regi, også tages i betragtning, på betingelse af, at de tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser og ikke hindrer nogen medlemsstat i at deltage, samtidig med at der også tages hensyn til behovet for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde.

(21)

Medlemsstaterne arbejder individuelt og i fællesskab med udvikling, produktion og operationel anvendelse af ubemandede luftfartøjer, køretøjer og fartøjer. Operationel anvendelse omfatter i denne sammenhæng udførelse af angreb på militære mål. Den forskning og udvikling, der er forbundet med udviklingen af sådanne systemer, herunder såvel militære som civile systemer, har modtaget støtte i form af EU-midler. Det er planen, at dette vil fortsætte, muligvis også under programmet. Intet i denne forordning bør være til hinder for lovlig udnyttelse af sådanne forsvarsprodukter eller -teknologier, der udvikles under programmet.

(22)

For at sikre, at de finansierede foranstaltninger er rentable, bør medlemsstaternes tilsagn om effektivt at bidrage til finansieringen af foranstaltningen manifesteres skriftligt, f.eks. ved en hensigtserklæring fra de berørte medlemsstater.

(23)

For at sikre, at de finansierede foranstaltninger bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, bør de være markedsorienterede, efterspørgselsstyrede og kommercielt levedygtige på mellemlang til lang sigt, herunder for så vidt angår teknologier med dobbelt anvendelse. Kriterierne for støtteberettigelse bør derfor tage den omstændighed i betragtning, at medlemsstaterne har til hensigt at indkøbe det endelige forsvarsprodukt eller anvende teknologien på en koordineret måde, mens tildelingskriterierne bør tage i betragtning, at medlemsstaterne forpligter sig politisk eller retligt til i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige forsvarsprodukt eller den endelige forsvarsteknologi.

(24)

Alle tildelingskriterier bør tages i betragtning ved evaluering af foranstaltninger, som foreslås støttet under programmet. Eftersom disse kriterier ikke er udelukkelsesgrunde, bør foreslåede foranstaltninger, der ikke opfylder et eller flere af disse kriterier, ikke automatisk udelukkes.

(25)

Unionens finansielle bistand under programmet bør ikke overstige 20 % af foranstaltningens støtteberettigede omkostninger, når det drejer sig om systemprototypefremstilling, som ofte er den dyreste foranstaltning i udviklingsfasen. Det bør dog være muligt at dække samtlige støtteberettigede omkostninger af andre foranstaltninger i udviklingsfasen. I begge tilfælde bør støtteberettigede omkostninger forstås som i artikel 126 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(26)

Eftersom programmet bør supplere forskningsaktiviteter, navnlig på forsvarsområdet, og for at sikre sammenhæng og administrativ forenkling, bør de samme regler som reglerne i den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (PADR) og Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (»Horisont 2020«) så vidt muligt finde anvendelse på programmet. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade godtgørelse af indirekte omkostninger med en fast sats på 25 % som under PADR og Horisont 2020.

(27)

Eftersom Unionens støtte har til formål at forbedre forsvarssektorens konkurrenceevne og kun vedrører den særlige udviklingsfase, bør Unionen ikke have ejerskab eller intellektuelle ejendomsrettigheder til de forsvarsprodukter eller -teknologier, der følger af de finansierede foranstaltninger. Den ordning, der finder anvendelse for intellektuelle ejendomsrettigheder, skal aftales kontraktmæssigt af støttemodtagerne. Interesserede medlemsstater bør også have mulighed for at deltage i efterfølgende samarbejde om indkøb. Desuden bør resultaterne af foranstaltninger, der finansieres under programmet, ikke være underlagt kontrol eller begrænsninger af et tredjeland eller en enhed fra et tredjeland.

(28)

Kommissionen bør etablere et toårigt arbejdsprogram i overensstemmelse med programmets mål. Arbejdsprogrammet bør udførligt fastlægge de kategorier af projekter, der skal finansieres under programmet, herunder forsvarsprodukter og -teknologier såsom fjernstyrede systemer, satellitkommunikation, positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse, uafhængig adgang til rummet og permanent jordobservation, energibæredygtighed, cybersikkerhed og maritim sikkerhed såvel som avancerede militære kapaciteter inden for luft-, land- og søområdet og det fælles område, herunder styrket situationsbevidsthed, beskyttelse, mobilitet, logistik, medicinsk støtte og strategiske katalysatorer.

(29)

Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bistås af et medlemsstatsudvalg (»udvalget«). Kommissionen bør bestræbe sig på at finde de løsninger, der er bredest mulig tilslutning til i udvalget. I den forbindelse kan udvalget mødes i en sammensætning af nationale eksperter på forsvarsområdet for at yde specifik bistand til Kommissionen. Det er op til medlemsstaterne at udpege deres respektive repræsentanter i nævnte udvalg. Udvalgets medlemmer bør gives tidlig og reel mulighed for at gennemgå udkast til gennemførelsesretsakter og give udtryk for deres synspunkter.

(30)

På baggrund af Unionens politik om, at SMV'er er nøglen til at sikre økonomisk vækst, innovation, jobskabelse og social integration i Unionen, og at de støttede foranstaltninger typisk kræver grænseoverskridende samarbejde, er det vigtigt, at arbejdsprogrammet afspejler og giver mulighed for en åben og gennemsigtig adgang for og deltagelse af SMV'er på tværs af grænser, og at mindst 10 % af det samlede budget derfor tilgodeser sådanne foranstaltninger, hvilket gør det muligt for SMV'er at indgå i foranstaltningernes værdikæder. En kategori af projekter bør specifikt rettes mod SMV'er.

(31)

For at sikre programmets succes bør Kommissionen bestræbe sig på at opretholde en dialog med et bredt spektrum af Europas industri, herunder SMV'er og ikketraditionelle leverandører til forsvarssektoren.

(32)

For at drage fordel af Det Europæiske Forsvarsagenturs ekspertise i forsvarssektoren og i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt det ved TEU, bør det indbydes som observatør i udvalget. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør også indbydes til at bistå.

(33)

I forbindelse med udvælgelsen af foranstaltninger, som skal finansieres under programmet, bør Kommissionen eller de enheder, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, som hovedregel tilrettelægge indkaldelser af konkurrerende forslag som fastsat i nævnte forordning og sikre, at de administrative procedurer holdes så enkle som muligt og medfører et minimum af ekstra udgifter. I visse behørigt begrundede og undtagelsesvise tilfælde kan der dog også ydes EU-støtte i overensstemmelse med artikel 190 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (7).

(34)

Efter at have evalueret de modtagne forslag med hjælp fra uafhængige eksperter, hvis sikkerhedsoplysninger bør valideres af medlemsstaterne, bør Kommissionen udvælge de foranstaltninger, der skal finansieres under programmet. Kommissionen bør oprette en database over uafhængige eksperter. Databasen bør ikke offentliggøres. De uafhængige eksperter bør udpeges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden under hensyntagen til de opgaver, som de skal tildeles. Kommissionen bør, når den udpeger uafhængige eksperter, så vidt muligt træffe passende foranstaltninger for at forsøge at opnå en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper og evalueringspaneler for så vidt angår forskellige færdigheder, forskellig erfaring og viden, geografisk spredning og kønsdiversitet, idet den tager hensyn til situationen på den pågældende foranstaltnings område. En passende rotation af eksperter og en passende balance mellem den private og den offentlige sektor bør også tilstræbes. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen og gennemførelsen af arbejdsprogrammet samt tildelingen af midler til udvalgte foranstaltninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8). Medlemsstaterne bør underrettes om resultaterne af evalueringen og fremskridt i de finansierede foranstaltninger.

(35)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med vedtagelse af gennemførelsesretsakterne under hensyntagen til deres betydelige konsekvenser for gennemførelsen af denne forordning.

(36)

Ved programmets afslutning bør Kommissionen udarbejde en gennemførelsesrapport, som undersøger de finansielle aktiviteter for så vidt angår resultaterne af deres finansielle gennemførelse og, hvis det er muligt, virkningen heraf. Gennemførelsesrapporten bør også indeholde en analyse af SMV'ers og midcapselskabers deltagelse på tværs af grænser under programmet samt deres deltagelse i den globale værdikæde. Rapporten bør desuden indeholde oplysninger om støttemodtagernes oprindelse og fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder.

(37)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(38)

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre den størst mulige udbredelse af programmet for at øge dets effektivitet og dermed forbedre forsvarsindustriens konkurrenceevne og medlemsstaternes forsvarskapaciteter.

(39)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne henset til omkostningerne og de dermed forbundne risici, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (»programmet«) med henblik på en EU-indsats, der dækker perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »systemprototype«: en model af et produkt eller en teknologi, der kan påvise præstation i et operationelt miljø

2)   »kvalificering«: hele processen med at påvise, at designet af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi opfylder de specificerede krav, og som giver objektiv dokumentation, der påviser, at særlige krav til design er opfyldt

3)   »certificering«: den proces, hvorved en national myndighed attesterer, at et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser

4)   »virksomhed«: en enhed uanset dens retlige status eller finansieringsmåde, der udøver en økonomisk aktivitet, og som er hjemmehørende i den medlemsstat, hvor den er registreret, i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale ret

5)   »ledelsesstruktur«: et virksomhedsorgan, der er udpeget i overensstemmelse med national ret og, hvis det er relevant, rapporterer til den administrerende direktør, og som har beføjelse til at fastlægge virksomhedens strategi, mål og generelle kurs og fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning

6)   »tredjelandsenhed«: en enhed, der er hjemmehørende i et tredjeland eller, hvor den er hjemmehørende i Unionen, har sin ledelsesstruktur i et tredjeland

7)   »kontrol«: evnen til at udøve afgørende indflydelse på en virksomhed enten direkte eller indirekte gennem en eller flere andre virksomheder

8)   »små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9)

9)   »midcapselskaber«: en virksomhed, som ikke er en SMV, og som har op til 3 000 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til artikel 3-6 i bilaget til henstilling 2003/361/EF

10)   »konsortium«: en samarbejdende gruppering af virksomheder, som er dannet for at gennemføre en foranstaltning under programmet.

Artikel 3

Mål

Programmet har følgende mål:

a)

at fremme forsvarsindustriens konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet i hele Unionen, hvilket bidrager til Unionens strategiske autonomi, ved at støtte foranstaltninger i deres udviklingsfase

b)

at støtte og udnytte samarbejde, herunder på tværs af grænser, mellem virksomheder, herunder SMV'er og midcapselskaber, i hele Unionen og samarbejde mellem medlemsstater i forbindelse med udvikling af forsvarsprodukter eller -teknologier, samtidig med at smidigheden i forsynings- og værdikæder på forsvarsområdet styrkes og forbedres, og standardisering af forsvarssystemer og deres interoperabilitet fremmes.

Sådant samarbejde skal ske i overensstemmelse med de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne har aftalt inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og navnlig i forbindelse med kapacitetsudviklingsplanen.

I den sammenhæng kan regionale og internationale prioriteter, når de tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastlagt i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og under hensyntagen til behovet for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde, også tages i betragtning, hvor det er relevant, hvor de ikke udelukker nogen medlemsstats mulighed for deltagelse

c)

at fremme en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning og bidrage til udviklingen efter forskningsfasen, hvorved den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne på det indre marked og det globale marked støttes, herunder gennem konsolidering, hvor det er relevant.

Artikel 4

Budget

Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 500 mio. EUR i løbende priser.

De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme.

Artikel 5

Generelle finansielle bestemmelser

1.   Unionens finansielle bistand kan ydes gennem de former for finansiering, der er forudset i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, navnlig tilskud og i undtagelsesvise tilfælde offentlige indkøb.

2.   Finansieringsformerne, der er omhandlet i stk. 1, og gennemførelsesmetoderne vælges ud fra deres evne til at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, idet der tages hensyn til navnlig kontrolomkostningerne, den administrative byrde og risikoen for interessekonflikter.

3.   Unionens finansielle bistand gennemføres af Kommissionen som fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 enten direkte eller indirekte ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til de enheder, der er anført i nævnte forordnings artikel 58, stk. 1, litra c).

4.   Medlemsstaterne udpeger, hvis det er relevant, en projektleder. Kommissionen forhører sig hos projektlederen om, hvilke fremskridt der er gjort i forbindelse med foranstaltningen, før den foretager udbetalingen til de støtteberettigede modtagere.

Artikel 6

Støtteberettigede foranstaltninger

1.   Programmet yder støtte til modtagernes foranstaltninger i udviklingsfasen, hvilket dækker både nye forsvarsprodukter og -teknologier og opgraderingen af eksisterende produkter og teknologier, forudsat at anvendelse af allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre opgraderingsforanstaltningen, ikke er underlagt en begrænsning af et tredjeland eller en tredjelandsenhed, hverken direkte eller indirekte gennem en eller flere andre virksomheder.

En støtteberettiget foranstaltning skal vedrøre én eller flere af følgende:

a)

undersøgelser, såsom gennemførlighedsundersøgelser og andre ledsageforanstaltninger

b)

design af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi såvel som de tekniske specifikationer bag designet, herunder deltestning med henblik på risikominimering i et industrielt eller repræsentativt miljø

c)

systemprototypefremstillingen af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi

d)

test af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi

e)

kvalificeringen af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi

f)

certificeringen af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi

g)

udviklingen af teknologier eller aktiver, der øger effektiviteten gennem forsvarsprodukters og -teknologiers livscyklus.

2.   Foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 gennemføres af virksomheder, der samarbejder inden for et konsortium med mindst tre støtteberettigede enheder, som er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater. Mindst tre af disse støtteberettigede enheder, som er hjemmehørende i mindst to forskellige medlemsstater, må ikke være direkte eller indirekte kontrolleret af den samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden.

3.   Konsortier som omhandlet i stk. 2 dokumenterer deres levedygtighed ved at påvise, at de omkostninger ved en foranstaltning, der ikke dækkes af EU-støtte, dækkes af andre finansieringsmidler, såsom af medlemsstaternes bidrag.

4.   Med hensyn til de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra c)-g), dokumenterer konsortiet sit bidrag til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne ved at påvise, at mindst to medlemsstater agter at indkøbe det endelige produkt eller at anvende teknologien på en koordineret måde, herunder gennem fælles indkøb hvor relevant.

5.   Foranstaltninger som omhandlet i stk. 1, litra b), baseres på fælles krav, der er aftalt i fællesskab af mindst to medlemsstater. Foranstaltninger som omhandlet i stk. 1, litra c)-g), baseres på fælles tekniske specifikationer, der er aftalt i fællesskab af de medlemsstater, der skal samfinansiere, eller som agter i fællesskab at foretage indkøb af det endelige produkt eller i fællesskab at anvende teknologien som omhandlet i stk. 3 og 4, hvorved systemers standardisering og interoperabilitet styrkes.

6.   Foranstaltninger til udvikling af produkter og teknologier, hvis anvendelse, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til international ret, er ikke støtteberettigede under programmet.

Artikel 7

Støtteberettigede enheder

1.   Støttemodtagere og underleverandører, der deltager i en foranstaltning, skal være offentlige eller private virksomheder, der er hjemmehørende i Unionen.

2.   Støttemodtagernes og underleverandørernes infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes med henblik på de foranstaltninger, der finansieres under programmet, skal befinde sig på Unionens område under hele foranstaltningens varighed, og deres ledelsesstrukturer skal være hjemmehørende i Unionen.

3.   Med henblik på de foranstaltninger, der finansieres under programmet, må de støttemodtagere og underleverandører, der er involveret i foranstaltningen, ikke være underlagt kontrol fra et tredjeland eller en enhed fra et tredjeland.

4.   Uanset denne artikels stk. 3 og med forbehold af artikel 15, stk. 2, skal en virksomhed, der er hjemmehørende i Unionen og kontrolleres af et tredjeland eller af enheder fra et tredjeland, kun være støtteberettiget som støttemodtager eller underleverandør, der er involveret i foranstaltningen, hvis garantier godkendt af den medlemsstat, hvor virksomheden er hjemmehørende, i overensstemmelse med dens nationale procedurer stilles til rådighed for Kommissionen. Disse garantier kan angå det forhold at virksomhedens ledelsesstruktur er hjemmehørende i Unionen. Hvis den medlemsstat, hvor virksomheden er hjemmehørende, finder det hensigtsmæssigt, kan disse garantier også angå særlige statslige rettigheder i forbindelse med kontrollen over virksomheden.

Garantierne skal give sikkerhed for, at en sådan virksomheds involvering i en foranstaltning ikke vil være i strid med Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU eller med målene fastsat i artikel 3. Garantierne skal også overholde bestemmelserne i artikel 12. Garantierne skal navnlig dokumentere, at der med henblik på foranstaltningen er indført foranstaltninger for at sikre at:

a)

kontrol over virksomheden ikke udøves på en måde, som begrænser eller indskrænker dens evne til at gennemføre foranstaltningen og levere resultater, som pålægger begrænsninger vedrørende dens infrastruktur, faciliteter, aktiver, ressourcer, intellektuelle ejendomsret eller knowhow, der er nødvendige med henblik på foranstaltningen, eller som undergraver dens kapaciteter og standarder, der er nødvendige for at gennemføre foranstaltningen

b)

adgang for et tredjeland eller en enhed fra et tredjeland til følsomme oplysninger vedrørende foranstaltningen forhindres, og at de ansatte eller andre personer, der er involveret i foranstaltningen, har en national sikkerhedsgodkendelse, hvor dette er relevant

c)

ejerskab af den intellektuelle ejendom, der hidrører fra foranstaltningen, og resultaterne af foranstaltningen forbliver hos støttemodtageren under foranstaltningen og efter dens afslutning, ikke er underlagt kontrol eller begrænsning af et tredjeland eller af en enhed fra et tredjeland og ikke eksporteres ud af Unionen, og at der heller ikke gives adgang til dem fra uden for Unionen uden godkendelse fra den medlemsstat, hvor virksomheden er hjemmehørende, og i overensstemmelse med målene i artikel 3.

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt af den medlemsstat, hvor virksomheden er hjemmehørende, kan der gives yderligere garantier.

Kommissionen underretter det i artikel 13 omhandlede udvalg om enhver virksomhed, der anses for støtteberettiget i henhold til dette stykke.

5.   Hvis der ikke umiddelbart findes konkurrencedygtige alternativer i Unionen, kan de støttemodtagere og underleverandører, der er involveret i foranstaltningen, anvende deres aktiver, infrastruktur, faciliteter og ressourcer, der befinder sig på eller opbevares uden for medlemsstaternes område, forudsat at denne anvendelse ikke er i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser, er i overensstemmelse med programmets mål og er fuldt ud i overensstemmelse med artikel 12.

Omkostningerne forbundet med disse aktiviteter er ikke støtteberettigede under programmet.

6.   Ved udførelsen af en støtteberettiget foranstaltning kan støttemodtagere og underleverandører, der er involveret i foranstaltningen, også samarbejde med virksomheder, der er hjemmehørende uden for medlemsstaternes område eller kontrolleres af et tredjeland eller af en enhed fra et tredjeland, herunder ved at anvende en sådan virksomheds aktiver, infrastruktur, faciliteter og ressourcer, forudsat at dette ikke er i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser. Et sådant samarbejde skal være i overensstemmelse med målene i artikel 3 og være i fuld overensstemmelse med artikel 12.

Et tredjeland eller anden enhed fra et tredjeland må ikke have uautoriseret adgang til klassificerede informationer vedrørende foranstaltningens gennemførelse, og potentielle negative indvirkninger for forsyningssikkerheden af input, der har kritisk betydning for foranstaltningen, skal undgås.

Omkostningerne forbundet med disse aktiviteter er ikke støtteberettigede under programmet.

7.   Støttemodtagere fremlægger alle de relevante oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af kriterierne for støtteberettigelse. Hvis der under gennemførelsen af foranstaltningen sker en ændring, der kunne rejse tvivl om opfyldelsen af kriterierne for støtteberettigelse, underretter virksomheden Kommissionen, der vurderer, om kriterierne for støtteberettigelse fortsat er opfyldt, og håndterer den potentielle indvirkning på finansieringen af foranstaltningen.

8.   Ved underleverandører, der er involveret i foranstaltningen, forstås i denne artikel underleverandører med et direkte kontraktforhold til en støttemodtager, andre underleverandører til hvem mindst 10 % af foranstaltningens samlede støtteberettigede omkostninger er afsat, samt underleverandører, der kan have brug for adgang til klassificerede informationer for at gennemføre kontrakten.

Artikel 8

Erklæring fra virksomheder

Hver virksomhed i et konsortium, der ønsker at deltage i en foranstaltning, skal skriftligt erklære, at vedkommende er fuldt ud bekendt med og overholder gældende national ret og EU-ret vedrørende aktiviteter på forsvarsområdet.

Artikel 9

Konsortium

1.   Hvis Unionens finansielle bistand ydes som et tilskud, udpeger medlemmerne af ethvert konsortium, som ønsker at deltage i en foranstaltning, et af dets medlemmer til at virke som koordinator. Koordinatoren anføres i tilskudsaftalen. Koordinatoren er hovedkontaktpunktet for medlemmerne af konsortiet i forbindelserne med Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, medmindre andet er fastsat i tilskudsaftalen eller i tilfælde af koordinatorens manglende opfyldelse af sine forpligtelser efter tilskudsaftalen.

2.   Medlemmer af et konsortium, der deltager i en foranstaltning, indgår en intern aftale, som fastsætter deres rettigheder og forpligtelser med hensyn til foranstaltningens gennemførelse i overensstemmelse med tilskudsaftalen, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der er fastsat i arbejdsprogrammet eller i indkaldelsen af forslag. Den interne aftale skal også omfatte ordninger vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med de udviklede produkter og teknologier.

Artikel 10

Tildelingskriterier

Foranstaltninger, som foreslås støttet under programmet, evalueres på grundlag af hvert af følgende kriterier:

a)

bidrag til topkvalitet, navnlig ved at påvise, at den foreslåede foranstaltning frembyder væsentlige fordele i forhold til eksisterende forsvarsprodukter eller -teknologier

b)

bidrag til innovation, navnlig ved at påvise, at den foreslåede foranstaltning indeholder banebrydende eller nye koncepter og tilgange, nye lovende fremtidige teknologiske forbedringer eller anvendelse af teknologier eller koncepter, der ikke tidligere har været anvendt i forsvarssektoren

c)

bidrag til forsvarsvirksomheders konkurrenceevne og vækst i hele Unionen, navnlig gennem skabelse af nye markedsmuligheder

d)

bidrag til den industrielle autonomi i den europæiske forsvarsindustri og til Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser ved at forbedre forsvarsprodukter eller -teknologier i overensstemmelse med de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne er nået til enighed om inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig i forbindelse med kapacitetsudviklingsplanen, og, hvis det er relevant, regionale og internationale prioriteter, forudsat at de tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser og ikke udelukker nogen medlemsstats mulighed for deltagelse

e)

den del af det samlede budget for foranstaltningen, der afsættes til deltagelse af SMV'er hjemmehørende i Unionen, der bibringer industriel eller teknologisk merværdi, som medlemmer af konsortiet, som underleverandører eller som andre virksomheder i forsyningskæden, og navnlig den del af det samlede budget for foranstaltningen, der afsættes til SMV'er, der er hjemmehørende i andre medlemsstater end dem, hvor de virksomheder i konsortiet, der ikke er SMV'er, er hjemmehørende

f)

for foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c)-f), bidrag til den europæiske forsvarsindustris yderligere integration gennem støttemodtagernes dokumentation af, at medlemsstaterne har forpligtet sig til i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige produkt eller den endelige teknologi.

Hvis det er relevant, tages der i forhold til anvendelsen af de kriterier, der er omhandlet i første stykke, litra a), b) og c), hensyn til bidrag til at øge effektiviteten gennem forsvarsprodukters og -teknologiers livscyklus, herunder omkostningseffektivitet og potentialet for synergier i indkøbs- og vedligeholdelsesprocessen.

Artikel 11

Finansieringssatser

1.   Den finansielle bistand fra Unionen, der ydes under programmet, må ikke overstige 20 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til en foranstaltning som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c). I alle øvrige tilfælde kan bistanden dække op til foranstaltningens samlede støtteberettigede omkostninger.

2.   En foranstaltning som omhandlet i artikel 6, stk. 1, der er udviklet inden for rammerne af permanent struktureret samarbejde, kan nyde godt af en finansieringssats forhøjet med yderligere 10 procentpoint.

3.   En foranstaltning som omhandlet i artikel 6, stk. 1, kan nyde godt af en forhøjet finansieringssats som omhandlet i nærværende stykkes andet og tredje afsnit, hvis mindst 10 % af foranstaltningens samlede støtteberettigede omkostninger er afsat til SMV'er hjemmehørende i Unionen.

Finansieringssatsen kan forhøjes med et antal procentpoint svarende til den procentdel af en foranstaltnings samlede støtteberettigede omkostninger, der er afsat til SMV'er hjemmehørende i medlemsstater, hvor de virksomheder i konsortiet, der ikke er SMV'er, er hjemmehørende, op til yderligere 5 procentpoint.

Finansieringssatsen kan forhøjes med et antal procentpoint svarende til to gange procentdelen af en foranstaltnings samlede støtteberettigede omkostninger, som er afsat til SMV'er, der er hjemmehørende i andre medlemsstater end dem, der er omhandlet i andet afsnit.

4.   En foranstaltning som omhandlet i artikel 6, stk. 1, kan nyde godt af en finansieringssats forhøjet med yderligere 10 procentpoint, hvis mindst 15 % af foranstaltningens samlede støtteberettigede omkostninger er afsat til midcapselskaber, der er hjemmehørende i Unionen.

5.   Indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes ved at anvende en fast sats på 25 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger fraregnet direkte støtteberettigede omkostninger til underentrepriser.

6.   Den samlede forhøjelse af finansieringssatsen for en foranstaltning, der følger af anvendelsen af stk. 2, 3 og 4, må ikke overstige 35 procentpoint.

7.   Den finansielle bistand fra Unionen, der ydes under programmet, herunder forhøjede finansieringssatser, må ikke dække mere end 100 % af foranstaltningens støtteberettigede omkostninger.

Artikel 12

Ejerskab og intellektuelle ejendomsrettigheder

1.   Unionen ejer ikke de produkter eller teknologier, der følger af foranstaltningen, ligesom den ikke har nogen intellektuelle ejendomsrettigheder til foranstaltningen.

2.   Resultaterne af foranstaltninger, der modtager støtte under programmet, må ikke være underlagt kontrol eller begrænsninger fra et tredjeland eller en enhed fra et tredjeland direkte eller indirekte gennem en eller flere andre virksomheder, herunder i form af teknologioverførsel.

3.   Denne forordning berører ikke medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik på området for eksport af forsvarsrelaterede produkter.

4.   For så vidt angår resultaterne opnået af støttemodtagere, der har modtaget støtte under programmet, og uden at dette berører denne artikels stk. 3, underrettes Kommissionen om enhver overførsel af ejerskab til et tredjeland eller en enhed fra et tredjeland. Hvis en sådan overførsel af ejerskab er i strid med målene i artikel 3, tilbagebetales den støtte, der er ydet under programmet.

5.   Hvis bistand fra Unionen ydes i form af offentligt indkøb af en undersøgelse, har alle medlemsstaterne ret til en gratis, ikkeeksklusiv licens til anvendelse af undersøgelsen efter deres skriftlige anmodning.

Artikel 13

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. Det Europæiske Forsvarsagentur indbydes til at give sine synspunkter og sin ekspertise til udvalget som observatør. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil indbydes også til at bistå.

Udvalget mødes desuden i særlige sammensætninger, herunder for at drøfte forsvarsaspekter.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 14

Arbejdsprogram

1.   Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt et toårigt arbejdsprogram. Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2. Arbejdsprogrammet skal være i overensstemmelse med målene i artikel 3.

2.   Arbejdsprogrammet skal indeholde en detaljeret angivelse af de kategorier af projekter, der finansieres under programmet. Disse kategorier skal være i overensstemmelse med de forsvarskapacitetsprioriteter, der er omhandlet i artikel 3, litra b).

Disse kategorier omfatter kapaciteter med hensyn til innovative forsvarsprodukter og -teknologier inden for:

a)

forberedelse, beskyttelse, anvendelse og bæredygtighed

b)

informationsstyring og -overlegenhed og -kommando, kontrol, kommunikation, computere, efterretning, overvågning og rekognoscering (C4ISR), cyberforsvar og cybersikkerhed og

c)

indsats og effektorer.

Arbejdsprogrammet skal også indeholde en kategori af projekter, som er rettet specifikt mod SMV'er.

3.   Arbejdsprogrammet skal sikre, at mindst 10 % af det samlede budget tilgodeser SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne.

Artikel 15

Evaluerings- og tildelingsprocedure

1.   I forbindelse med gennemførelsen af programmet tildeles EU-støtte efter indkaldelse af konkurrerende forslag, der offentliggøres i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012. I visse behørigt begrundede og undtagelsesvise tilfælde kan der også ydes EU-støtte i overensstemmelse med artikel 190 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

2.   Forslag, der er indsendt efter indkaldelsen af forslag, evalueres af Kommissionen på grundlag af kriterierne for støtteberettigelse og tildeling i artikel 6, 7, 8 og 10.

Kommissionen bistås i forbindelse med tildelingsproceduren af uafhængige eksperter, hvis sikkerhedsoplysninger valideres af medlemsstaterne. Disse eksperter skal være unionsborgere fra så mange medlemsstater som muligt og skal udvælges på grundlag af indkaldelser af ansøgninger med henblik på at oprette en database med kandidater.

Det i artikel 13 omhandlede udvalg underrettes årligt om listen over eksperter, der figurerer i databasen, for at sikre gennemsigtighed med hensyn til eksperternes oplysninger. Kommissionen sikrer også, at eksperter ikke vurderer, rådgiver om eller bistår vedrørende anliggender, som de har en interessekonflikt i forhold til.

3.   Kommissionen tildeler ved hjælp af gennemførelsesretsakter midler til udvalgte foranstaltninger efter hver indkaldelse eller efter anvendelse af artikel 190 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2.

Artikel 16

Årlige rater

Kommissionen kan opdele budgetforpligtelserne i årlige rater.

Artikel 17

Overvågning og rapportering

1.   Kommissionen overvåger regelmæssigt gennemførelsen af programmet og rapporterer årligt om de fremskridt, der gøres i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, litra e), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Med henblik herpå etablerer Kommissionen de nødvendige overvågningsordninger.

2.   For at fremme større produktivitet og effektivitet af Unionens fremtidige politiske foranstaltninger udarbejder Kommissionen en retrospektiv evalueringsrapport og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bygger på relevante høringer af medlemsstaterne og de vigtigste interessenter og vurderer navnlig fremskridtene i retning af opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 3. Den analyserer også deltagelse på tværs af grænserne, herunder af SMV'er og midcapselskaber, i foranstaltninger under programmet samt SMV'ers og midcapselskabers integration i den globale værdikæde. Rapporten indeholder desuden oplysninger om støttemodtagernes oprindelsesland og, hvis det er muligt, fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder.

Artikel 18

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Ved gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere eller, hvis der er tale om internationale organisationer, efter aftaler indgået med dem at verificere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underleverandører, som har modtaget EU-midler under programmet.

3.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (10) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (11), for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til programmet.

4.   Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  EUT C 129 af 11.4.2018, s. 51.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 3.7.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets holdning af 16.7.2018.

(3)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).

(6)  Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(9)  Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(11)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


FÆLLES ERKLÆRING OM FINANSIERING AF PROGRAMMET FOR UDVIKLING AF DEN EUROPÆISKE FORSVARSINDUSTRI

Europa-Parlamentet og Rådet er enige om uden at foregribe budgetmyndighedens beføjelser inden for rammerne af den årlige budgetprocedure, at finansieringen af programmerne for udvikling af den europæiske forsvarsindustri vil blive dækket i årene 2019-2020 som følger:

200 mio. EUR fra den uudnyttede margen

116,1 mio. EUR fra CEF

3,9 mio. EUR fra Egnos

104,1 mio. EUR fra Galileo

12 mio. EUR fra Copernicus

63,9 mio. EUR fra ITER.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

AFGØRELSER

7.8.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 200/44


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/1093

af 4. juli 2018

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Frankrig — EGF/2017/009 FR/Air France

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (1), særlig artikel 15, stk. 4,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (2), særlig punkt 13,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den internationale finansielle og økonomiske krise eller som følge af nye internationale finansielle og økonomiske kriser, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

EGF må ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser), jf. artikel 12 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3).

(3)

De franske myndigheder indgav den 23. oktober 2017 en ansøgning om mobilisering af EGF i forbindelse med afskedigelser hos Air France i Frankrig. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(4)

Som følge af de franske myndigheders ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 9 894 483 EUR.

(5)

For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 9 894 483 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 4. juli 2018.

Udfærdiget i Strasbourg, den 4. juli 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

K. EDTSTADLER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(2)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).


Top