EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document JOC_2002_075_E_0182_01

Ændret forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum (2002-2006) (KOM(2001) 709 endelig udg. — 2001/0054(CNS)) (EØS-relevant tekst)

OJ C 75E, 26.3.2002, p. 182–188 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52001PC0709(02)

Ændret forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse som bidrag til realiseringen af det Europæiske forskningsrum (2002-2006) - (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2) /* KOM/2001/0709 endelig udg. - CNS 2001/0054 */

EF-Tidende nr. 075 E af 26/03/2002 s. 0182 - 0188


Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette flerårige rammeprogram FOR FORSKNING OG UDDANNELSE SOM BIDRAG TIL REALISERINGEN AF DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM (2002-2006) - (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

I overensstemmelse med EF- og Euratom-traktaterne vedtog Kommissionen den 21. Februar 2001 sine forslag til rammeprogramafgørelser om forskning og teknologiudvikling (2002-2006) (sjette rammeprogram) som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum.

Forslagene har været behandlet i Rådet og Europa-Parlamentet og desuden i Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Parlamentet afgav udtalelse efter førstebehandlingen den [15.] november 2001. Rådet sigter mod at nå frem til en fælles holdning om ganske kort tid.

For at fremskynde arbejdet på at nå til enighed om rammeprogrammet - og af hensyn til processens gennemskuelighed - forelægger Kommissionen hermed sin stillingtagen til Europa-Parlamentets ændringsforslag i form af ændrede forslag. Nøgleprincipperne i Kommissionens oprindelige forslag er fastholdt, men en stor del af Parlamentets ændringsforslag er indarbejdet indholds- og idémæssigt, om ikke hver gang med hensyn til formuleringerne. Det er sket, når de efter Kommissionens opfattelse fører frem mod rammeprogrammets mål og kan lette de senere forhandlinger.

De vigtigste af de spørgsmål, Parlamentet rejser, vedrører rammeprogrammet for EF. Hvad Kommissionens stillingtagen angår, kan følgende punkter fremhæves:

- Hvad angår strukturen med de syv udvalgte forskningstemaer har Kommissionen accepteret de ændringer Parlamentet ønsker at indføre, nemlig: a) opdeling af tema 1 i to afdelinger, den ene centreret omkring genomforskningen og dennes anvendelse på sundhedsområdet og den anden om større sygdomme; b) opdeling af tema 6 i tre afdelinger om hhv. bæredygtige energisystemer, bæredygtig overfladetransport samt globale miljø- og klimaændringer og økosystemer.

- Hvad angår de udvalgte temaers omfang og deres videnskabelige og tekniske indhold, accepterer Kommissionen mange af de ønskede tydeliggørelser og visse tilføjelser, hvor disse afspejler vigtige behov og er forenelige med målet om at fastholde fokuseringen i hvert af temaerne. Overskrifterne er i visse tilfælde justeret efter indholdet. På andre væsentlige områder, hvor der kan opnås bedre samspil mellem betydelige forskningssatsninger på nationalt plan, er der indsat tydeligere referencer i afsnittet "Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum" - "Samordning af forskningsaktiviteter".

- Hvad angår virkemidlerne accepterer Kommissionen princippet om en glidende overgang fra "traditionelle" til "nye" virkemidler plus tanken om et "fjerde virkemiddel" med idéen om en "escalier d'excellence" - en "ekspertisetrappe". Det nye virkemiddel vil antage to former, som der i forvejen er åbnet mulighed for i andre dele af rammeprogrammet: "specifikke målrettede projekter" og "netsamarbejde mellem forskningsaktiviteter", som vil kunne benyttes af alle typer af deltagere. Med henblik herpå vil en del af forskningsaktiviteterne inden for de udvalgte forskningstemaer blive gennemført ved hjælp af dette "fjerde virkemiddel", om end hovedparten af rammeprogrammet vil blive udført gennem "integrerede projekter" og "ekspertisenet", og det fjerde virkemiddel vil gradvis blive nedtrappet, så det sikres, at de nye virkemidler udnyttes i stigende omfang.

- Hvad angår orientering af Parlamentet om gennemførelsen, har Kommissionen for at opnå fuld gennemskuelighed imødekommet Parlamentets ønsker i videst muligt omfang, dvs. kun begrænset af hensynet til en sammenhængende rapporteringsramme og nødvendigheden af at undgå overlappende arbejde.

- Hvad angår det afsnit af programmet, der har overskriften "foregribelse af EU's videnskabelige og teknologiske behov" har Parlamentet stillet ændringsforslag til budget og aktivitetsomfang, som efter Kommissionens opfattelse vil gøre det umuligt at nå vigtige fællesskabsmål. Der er navnlig to dele af denne aktivitet, som berøres:

- Forskning til støtte for Fællesskabets politik og som reaktion på nyopståede behov, hvor de påtænkte store budgetbeskæringer ville gøre det umuligt at gennemføre nødvendig forskning til støtte for fællesskabspolitik på områder som land- og skovbrug, fiskeri, folkesundhed og beskyttelse af kulturarven eller forskning på nye områder, der viser sig at være afgørende for EU's udsigter som vidensamfund. For at afklare både forskningsindholdet og gennemførelsesmåderne for disse aktiviteter har Kommissionen nu stillet dem op på en anden og væsentligt mere detaljeret måde på linje med det ændrede forslag til særprogrammet "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum" [1].

[1] KOM(2000) 594 endelig af 17.1.2000.

- Specifikke internationale samarbejdsaktiviteter, hvor den foreslåede overførsel til programafsnittet om "menneskelige ressourcer og mobilitet" ville gøre det umuligt at efterleve Fællesskabets politiske forpligtelser på dette særdeles vigtige område. Hvis disse aktiviteters synlighed og særlige tværgående karakter skal bevares, er det nødvendigt at fastholde dem som i Kommissionens oprindelige forslag.

- Hvad angår budgettet, fastholder Kommissionen det samlede beløb (og de særskilte beløb til EF- og Euratom-programmet) som oprindelig foreslået. Hvad angår fordelingen i øvrigt, har Kommissionen indføjet væsentlige tilnærmelser til Parlamentets forslag for at tage hensyn til justeringerne af forskningsindholdet i de forskellige dele af programmet.

2001/0054 (CNS)

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum (2002-2006)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med traktatens artikel 7 kan der vedtages et flerårigt rammeprogram, som omfatter alle de forskningsaktiviteter, herunder demonstrations- og uddannelsesaktiviteter inden for kerneenergi, der skal iværksættes ved hjælp af forsknings- og uddannelsesprogrammer.

(2) Kommissionen har i løbet af år 2000 fremlagt to meddelelser henholdsvis om perspektiverne i og målene for et europæisk forskningsrum [2] og om realiseringen af det europæiske forskningsrum med retningslinjer for EU's indsats inden for forskning (2002-2006) [3]. Kommissionen fremlagde ligeledes i løbet af år 2000 en meddelelse om innovation i en videnbaseret økonomi [4].

[2] KOM(2000) 6 endelig af 18.1.2000.

[3] KOM(2000) 612 endelig af 4.10.2000.

[4] KOM(2000) 567 endelig af 20.9.2000.

(3) Det Europæiske Råds møder i Lissabon i marts 2000 og i Santa Maria de Feira i juni 2000 mundede ud i konklusioner om, at det af hensyn til beskæftigelsen og den økonomiske vækst er vigtigt, at der hurtigt oprettes et europæisk rum for forskning og innovation.

(4) Europa-Parlamentet [5], [6], Rådet [7], [8], Det Økonomiske og Sociale Udvalg [9] og Regionsudvalget [10] har også udtalt sig positivt om realiseringen af det europæiske forskningsrum.

[5] Beslutning af 18. maj 2000 - PE 290.465, s. 48.

[6] Beslutning af 15. februar 2001.

[7] Resolution af 15. juni 2000, EFT C 205 af 19.7.2000, s. 1.

[8] Resolution af 16. November 2000, EFT C 374 af 28.12.2000, s.1.

[9] Udtalelse af 24. maj 2000, EFT C 204 af 18.7.2000, s. 70.

[10] Udtalelse af 12. april 2000, EFT C 226 af 8.8.2000, s. 18.

(5) Kommissionen fremlagde den 19. oktober 2000 [11] konklusionerne på den eksterne evaluering af gennemførelsen og resultaterne af de fællesskabsaktioner, der er blevet gennemført i løbet af de fem år forud for evalueringen, samt sine egne kommentarer.

[11] KOM(2000)659 endelig af 19.10.2000.

(6) Der bør derfor vedtages et nyt rammeprogram for perioden 2002-2006, som har til formål at bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum.

(7) I sjette rammeprogram fastsættes videnskabelige og teknologiske mål og prioriteringer og angives hovedlinjerne for de påtænkte aktioner, som gennemføres under hensyntagen til kravet om, at Fællesskabets finansielle interesser skal beskyttes.

(8) Uden at det i øvrigt berører budgetmyndighedens kompetence i henhold til traktaten, anføres der i denne afgørelse et finansielt referencegrundlag for hele rammeprogrammets varighed, jf. punkt 34 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren [12].

[12] EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(9) Det Fælles Forskningscenter (FFC) skal bidrage til gennemførelsen af rammeprogrammet, bl.a. på de områder, hvor det kan tilbyde en objektiv og selvstændig ekspertise, og hvor det kan spille en rolle ved gennemførelsen af Fællesskabets politik på andre områder.

(10) Det er vigtigt, at det sjette rammeprograms forskningsaktiviteter gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, bl.a. dem, der optræder i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Institutioner, der er involveret i nuklear forskning, bør tage hensyn til, hvorledes deres aktiviteter accepteres af offentligheden.

(11) Til opfølgning af Kommissionens meddelelse om kvinder og videnskab [13], Rådets resolution [14] og Europa-Parlamentets beslutning [15] herom iværksættes en handlingsplan med det formål at give plads til, at kvinder kan spille en større rolle inden for videnskab og forskning i Europa.

[13] KOM(1999) 76.

[14] Resolution af 20. maj 1999, EFT C 201 af 16.7.1999.

[15] Beslutning af 3. februar 2000 - PE 284.656.

(12) Deltagelse i aktiviteterne under det sjette rammeprogram vil blive fremmet gennem offentliggørelse af de fornødne oplysninger om indhold, vilkår og procedurer; oplysningerne vil blive stillet til rådighed for potentielle deltagere, også fra kandidatlandene og de andre associerede lande, i god tid og i en grundigt gennemarbejdet form.

(13) Det vil være passende, at Kommissionen regelmæssigt over for Europa-Parlamentet og Rådet redegør for status for gennemførelsen af det sjette rammeprogram, og inden den forelægger sit forslag til det følgende rammeprogram, vil den i god tid lade foretage en uafhængig evaluering af gennemførelsen af de igangsatte aktioner, hvilket vil blive gjort i åbenhed over for alle relevante aktører.

(14) Kommissionen har hørt Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg, som har afgivet udtalelse.

(15) De finansieringsmæssige følger af det sjette flerårige rammeprogram er forenelige med det nuværende loft over udgiftsområde 3 i de finansielle overslag -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. For perioden 2002-2006 vedtages der et flerårigt rammeprogram for Fællesskabets forsknings- og uddannelsesaktviteter på kerneenergiområdet, i det følgende benævnt "det sjette rammeprogram".

2. Det sjette rammeprogram omfatter alle aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og nyttiggørelse samt uddannelse på følgende områder:

- Behandling og opbevaring af nukleart affald

- Kontrolleret termonuklear fusion

- Andre Euratom-aktiviteter

- Det Fælles Forskningscenters Euratom-aktiviteter

3. De videnskabelige og teknologiske mål og prioriteringerne i forbindelse hermed er fastsat i bilag I, som også angiver hovedlinjerne for de påtænkte indsatsområder.

Artikel 2

1. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af det sjette rammeprogram i perioden 2002-2006 er fastsat til 1 230 mio. EUR, og heraf anvendes 150 mio. EUR til behandling og opbevaring af nukleart affald, 700 mio. EUR til kontrolleret termonuklear fusion, 50 mio. EUR til andre Euratom-aktiviteter og 330 mio. EUR til Det Fælles Forskningscenters Euratom-aktiviteter.

2. De nærmere bestemmelser for Fællesskabets finansielle deltagelse fastsættes i henhold til finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabets almindelige budget, som i givet fald vil blive suppleret med det eller de forsknings- og uddannelsesprogrammer, som Rådet skal vedtage til gennemførelse af denne afgørelse.

Artikel 3

Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under det sjette rammeprogram, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper. Princippet om lige muligheder for begge køn vil blive overholdt fuldt ud.

Artikel 4

I overensstemmelse med traktatens artikel 7 offentliggør Kommissionen hvert år en detaljeret rapport om, hvor langt man er kommet med at gennemføre det sjette rammeprogram, idet der navnlig gøres rede for, i hvilket omfang dets mål er nået og forskningsopgaverne gennemført, og for finansieringsforholdene.

Artikel 5

Inden Kommissionen forelægger sit forslag til det følgende rammeprogram, lader den uafhængige højt kvalificerede eksperter foretage en evaluering af resultaterne af Fællesskabets indsats i løbet af de fem år, der går forud for evalueringen. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne fra evalueringen og sine bemærkninger hertil.

Artikel 6

Det sjette rammeprogram er i overensstemmelse med de relevante aftaler, afgørelser eller protokoller åbent for deltagelse fra EØS-landene, kandidatlandene og andre lande, herunder Schweiz.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

BILAG: VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL

1. Udvalgte forskningstemaer

1.1 Behandling og opbevaring af nukleart affald

I dag kommer 35% af EU's elektricitet fra nuklear fissionsenergi. Denne energiform indgår i debatten om kampen mod klimaændringer og om, hvordan man skal mindske Europas energiafhængighed. De kernekraftværker, der er i drift på nuværende tidspunkt, vil vedblive med at være i drift i mindst 20 år endnu.

På længere sigt vil der kunne udvikles nye sikre teknologier til udnyttelse af den nukleare fissionsenergi for at imødekomme de europæiske energibehov i de kommende årtier, så det bliver muligt at tage hensyn til kravene om en bæredygtig udvikling.

Udnyttelsen af den nukleare fissionsenergi til energiproduktion støder i dag på problemer omkring affaldet, især med hensyn til ibrugtagning af tekniske løsninger på forvaltningen af langlivet affald i industriel skala.

Såvel i det private som det offentlige gøres der en betydelig forskningsindsats inden for teknologi til behandling og opbevaring af nukleart affald i Europa. EU kan påtage sig en koordinerende rolle, hvorved det bliver muligt at samle disse bestræbelser til en kritisk masse og sikre, at der er sammenhæng i de retningslinjer, som affaldsforvaltningsorganerne og de berørte virksomheder følger.

Fællesskabets indsats skal omfatte både det øjeblikkelige problem vedrørende affaldsopbevaring og det langsigtede spørgsmål, om hvordan man kan mindske affaldets virkning. På denne baggrund skal følgende forhold behandles:

- forskning vedrørende langtidsopbevaring i dybtliggende geologiske lag, med netsamarbejde om de aktiviteter, der gennemføres forskellige steder i de tre hovedtyper af geologiske formationer

- forskning, der går ud på at mindske virkningerne af affaldet, i særdeleshed ved færdigudvikling af koncepter til nye reaktortyper, som producerer mindre affald, og ved udvikling af teknologi til separation og transmutation, der gør det muligt at mindske risikoen i forbindelse med affaldet.

1.2 Kontrolleret termonuklear fusion

Kontrolleret termonuklear fusion udgør en af de langfristede muligheder for energiforsyning, især til drift af centrale grundlastværker, under hensyntagen til kravet om bæredygtig udvikling.

På grund af kompleksiteten i den grundlæggende fysik og de teknologiske problemer, der skal løses, må den udvikling, der skal gennemløbes, før fusion kan anvendes til energiproduktion, nødvendigvis foregå i flere etaper, hvor hver fase kan vare flere årtier og er en forudsætning for den følgende.

Den indsats, der er gjort inden for rammerne af EU's integrerede forskningsprogram for kontrolleret termonuklear fusion, har gjort det muligt for Europa at indtage en førerposition inden for forskning i fusion ved magnetisk indeslutning.

Fordi forskningen er nået langt, og der er opnået gode resultater, bl.a. på den europæiske tokamak JET, er det nu muligt at planlægge overgangen til "Next Step", som består i at skabe maskine, der er i stand til at producere fusionsreaktioner på vilkår, der kan sammenlignes med vilkårene for en reaktor, der producerer energi.

Afslutningen af de forberedende arbejder til et detaljeret projekt for "Next Step" inden for rammerne af det internationale samarbejdsprojekt ITER, gør det muligt at træffe en beslutning om iværksættelse af dette projekt og konstruktion af denne maskine.

Målet for denne er at vise den videnskabelige og teknologiske gennemførlighed af energiproduktion ved kernefusion. Nøjagtig hvilke bestemmelser der vil gælde for gennemførelsen af projektet, afhænger af resultaterne af de forhandlinger, der på nuværende tidspunkt føres som led i det internationale samarbejde, og af den senere udvikling, især beslutningerne om Europas bidrag til ITER-projektet og maskinens placering. Der er behov for at få fastlagt juridiske rammer herfor.

EU's deltagelse i ITER-initiativet kræver, at der iværksættes et ledsageprogram, som omfatter følgende elementer:

- Drift af JET-maskinen på en sådan måde, at der kan drages fordel af de forbedringer, som den undergår på nuværende tidspunkt, samt eventuel deltagelse i de forskningsaktiviteter, der er nødvendige for at demontere JET ved slutningen af dens livscyklus.

- Videreførelse af forskningen vedrørende fusionsfysik og -teknologi, herunder: undersøgelse og evaluering af alternative metoder til magnetisk indeslutning, bl.a. med fortsættelse af opførelsen af "stellaratoren" Wendelstein 7-X og drift af de eksisterende anlæg i Euratom-associeringerne; koordinerede aktiviteter vedrørende teknologiforskning, særlig forskning vedrørende materialer til fusion.

Gennemførelsen af "Next Step" vil kræve store menneskelige og finansielle ressourcer. De europæiske partnere inden for Euratom må derfor tilpasse deres nuværende indsats på fusionsområdet, når der træffes beslutning om opførelsen af ITER.

2. Andre aktiviteter inden for nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol

På grundlag af indkaldelser af forslag og som støtte for EU's politik vedrørende sundhed, energi og miljø:

- Forskning vedrørende strålingsbeskyttelse, særlig med hensyn til kvantificering af risici i forbindelse med lave strålingsniveauer.

- Undersøgelse af nye koncepter til nye og mere sikre processer til udnyttelse af nuklear energi.

- Uddannelse i nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse.

3. Det Fælles Forskningscenters aktiviteter på det nukleare område

I overensstemmelse med centrets mission, som er at underbygge EU's politikker videnskabeligt og teknisk, skal FFC's aktiviteter fokusere på følgende.Hovedformålet vil være at udbygge samarbejdet yderligere ved opbygning af netværk, og således skabe bred konsensus om en række af disse spørgsmål på europæisk og internationalt plan. Særlig opmærksomhed bør gives til samarbejdet med kandidatlandene. Uddannelsesaktiviteter vil blive en vigtig opgave for FFC med henblik på at bidrage til at Fællesskabets kommende generation af videnskabsfolk besidder den fornødne kompetence og ekspertise. I det følgende anføres hovedområderne inden for forskningsaktiviteterne [16].

[16] Derudover har FFC ret til at deltage i alle forskningsaktiviteter på samme vilkår som nationale forskningsorganisationer [f.eks. på basis af forslagsindkaldelser].

3.1 Nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol:

Behandling og opbevaring af nukleart affald, især teknik til separation og transmutation af aktinider med lang levetid; strålingsbeskyttelse; sikkerhed omkring de nuværende reaktorer (med prioritering af reaktorer i kandidatlandene) samt reaktorer af den nye generation; kontrol med omsætning af fissilt materiale og støtte til ikke-spredning; kontrol med demonteringen af forældede nukleare anlæg.

3.2 Referencemålinger og -materialer:

Radionuklidemetrologi, især ved svag aktivitet og i forbindelse med ringtest inden for rammerne af laboratorieekspertisenet; interaktion mellem neutroner og materiale med henblik på opstilling af grunddata til undersøgelse af transmutation af affald og udvikling af nye systemer.

Top