This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026D0711
Council Decision (EU) 2026/711 of 16 March 2026 on the position to be taken on behalf of the European Union within the Council of Members of the International Olive Council (IOC) as regards the trade standard for olive oils and olive pomace oils and a new method of analysis for determining the peroxide value in such oils
Rådets afgørelse (EU) 2026/711 af 16. marts 2026 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (IOC) til handelsnormen for olivenolie og olie af olivenpresserester og en ny analysemetode til bestemmelse af peroxidtallet i sådanne olier
Rådets afgørelse (EU) 2026/711 af 16. marts 2026 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (IOC) til handelsnormen for olivenolie og olie af olivenpresserester og en ny analysemetode til bestemmelse af peroxidtallet i sådanne olier
ST/6717/2026/INIT
EUT L, 2026/711, 20.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/711/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/711 |
20.3.2026 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/711
af 16. marts 2026
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (IOC) til handelsnormen for olivenolie og olie af olivenpresserester og en ny analysemetode til bestemmelse af peroxidtallet i sådanne olier
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (1) (»overenskomsten«) blev den 18. november 2016 undertegnet på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 (2) og blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2019/848 (3). |
|
(2) |
I henhold til overenskomstens artikel 7, stk. 1, kan Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (IOC) (»Medlemsrådet«) træffe afgørelser og vedtage henstillinger vedrørende anvendelsen af overenskomstens bestemmelser. |
|
(3) |
Medlemsrådet skal vedtage en afgørelse om ændring af handelsnormen for olivenolie og olie af olivenpresserester og en afgørelse om en ny analysemetode til bestemmelse af peroxidtallet i sådanne olier ved udveksling af korrespondance forud for dets 123. samling i juni 2026 eller på nævnte samling. |
|
(4) |
De afgørelser, der skal vedtages, har været genstand for indgående drøftelser mellem Kommissionens og medlemsstaternes videnskabelige og tekniske eksperter inden for olivenolie. Disse afgørelser vil bidrage til den internationale harmonisering af normer for olivenolie og opstille en ramme, som vil sikre fair konkurrence ved handel med produkter fra olivenoliesektoren. |
|
(5) |
Unionen bør derfor støtte vedtagelsen af afgørelsen om en ny analysemetode til bestemmelse af peroxidtallet i olivenolie og olie af olivenpresserester ved udveksling af korrespondance. |
|
(6) |
For så vidt angår ændringerne af IOC's handelsnorm (handelsnorm COI/T.15/NC No. 4, der gælder for olivenolie og olie af olivenpresserester) bør Unionen støtte tilføjelsen af Coratina-sorten til Koroneiki- og Nocellara del Belice-sorterne uden at begrænse anvendelsen af fodnoten om det samlede sterolindhold i Coratina-, Koroneiki- og Nocellara del Belice-sorterne indtil udgangen af produktionsåret 2026/27. |
|
(7) |
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Medlemsrådet, bør fastlægges, da de afgørelser, der skal vedtages, vil få retsvirkninger for Unionen for så vidt angår den internationale handel med de øvrige medlemmer af IOC og vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten, nemlig på de handelsnormer vedrørende olivenolie og den overensstemmelseskontrol for olivenolie, som Kommissionen har vedtaget i medfør af artikel 75 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (4). |
|
(8) |
Hvis vedtagelsen af afgørelserne udsættes til Medlemsrådets 123. samling som følge af, at nogle medlemmer af IOC ikke er i stand til at give deres godkendelse inden vedtagelsen af afgørelserne, bør den holdning, der er fastlagt i bilaget til nærværende afgørelse, indtages på Unionens vegne på Medlemsrådets 123. samling. |
|
(9) |
Det bør dog være muligt for Unionens repræsentanter i Medlemsrådet at aftale tekniske tilpasninger til andre IOC-metoder eller -dokumenter, uden at Rådet træffer yderligere afgørelser, hvis de tekniske tilpasninger følger af ændringer vedrørende revisionen af handelsnormen eller revisionen af den nye metode. |
|
(10) |
For at varetage Unionens interesser bør Unionens repræsentanter i Medlemsrådet dog have beføjelse til at anmode om en udsættelse af vedtagelsen af afgørelsen om ændring af handelsnormen og af afgørelsen om den nye metode til bestemmelse af peroxidtallet i olivenolie og olie af olivenolierester, hvis nye videnskabelige eller tekniske oplysninger, der fremlægges inden udvekslingen af korrespondance forud for, at Medlemsrådets 123. samling starter, kan forventes at få betydning for den holdning, der skal indtages på Unionens vegne — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (IOC) (»Medlemsrådet«) til vedtagelsen af Medlemsrådets afgørelser, ved udveksling af korrespondance forud for dets 123. samling i juni 2026 eller på nævnte samling, er fastlagt i bilaget til nærværende afgørelse.
De i stk. 1 omhandlede afgørelser er afgørelsen om handelsnormen for olivenolie og olie af olivenolierester og afgørelsen om en ny metode til bestemmelse af peroxidtallet for sådanne olier.
Artikel 2
Unionens repræsentanter i Medlemsrådet kan aftale tekniske tilpasninger af andre IOC-metoder eller -dokumenter, uden at Rådet træffer yderligere afgørelser, hvis de tekniske tilpasninger skyldes ændringer vedrørende revisionen af handelsnormen for olivenolie og olie af olivenpresserester eller revisionen af den nye metode.
Artikel 3
Fremlægges der nye videnskabelige og tekniske oplysninger, som kan forventes at få betydning for den holdning, der er omhandlet i artikel 1, inden udvekslingen af korrespondance forud for, at Medlemsrådets 123. samling starter, anmoder Unionens repræsentanter om, at vedtagelsen af afgørelsen om ændring af handelsnormen for olivenolie og olie af olivenpresserester og afgørelsen om den nye metode til bestemmelse af peroxidtallet i sådanne olier udsættes, indtil Unionens holdning er fastlagt på grundlag af disse nye oplysninger.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2026.
På Rådets vegne
K. KALLAS
Formand
(1) Den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 293 af 28.10.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2016/1892/oj).
(2) Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 af 10. oktober 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 293 af 28.10.2016, s. 2, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/1892/oj).
(3) Rådets afgørelse (EU) 2019/848 af 17. maj 2019 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 139 af 27.5.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/848/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1308/oj).
BILAG
Holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (IOC)
Den Europæiske Union støtter følgende ændringer i Det Internationale Olivenråds (IOC's) handelsnorm (handelsnorm COI/T.15/NC No. 4, der gælder for olivenolie og olie af olivenpresserester):
|
1) |
ændring af en fodnote om det samlede sterolindhold i visse ekstra jomfruolier af én sort ved tilføjelse af Coratina-sorten til Koroneiki- og Nocellara del Belice-sorterne |
|
2) |
tilføjelse af den nye analysemetode til bestemmelse af peroxidtallet i olivenolie og olie af olivenpresserester. |
Den Europæiske Union støtter også afgørelsen om godkendelse af en ny analysemetode (COI/T.20/Doc. No. 38), som giver et sikrere alternativ til den aktuelle IOC-metode (COI/T.20/Doc. No. 35) til bestemmelse af peroxidtallet i olivenolie og olie af olivenpresserester.
Unionens repræsentanter i Medlemsrådet under IOC kan aftale tekniske tilpasninger til andre IOC-metoder eller -dokumenter, uden at Rådet træffer yderligere afgørelse, hvis disse tekniske tilpasninger følger af de ændringer, der er omhandlet i første afsnit.
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/711/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)