(1)

Selv om Unionen fortsat er førende på verdensplan inden for produktion, forbrug og eksporteret værdi af vin, har de samfundsmæssige og demografiske ændringer en indvirkning på mængden, kvaliteten og typen af vin, der forbruges. Vinforbruget i Unionen er på sit laveste niveau i tre årtier, mens de traditionelle eksportmarkeder for EU-vine påvirkes negativt af en kombination af nedadgående forbrugstendenser og geopolitiske faktorer, hvilket fører til mere usikre eksportmønstre. I betragtning af vinsektorens sårbarhed over for klimaændringer bliver vinproduktionen desuden uforudsigelig. Den overforsyning, der følger heraf, medfører et fald i priserne, hvilket betyder, at vinavlerne har færre indtægter til rådighed til at investere i deres virksomheder og lavere finansielle reserver, som de kan falde tilbage på, hvis deres region rammes af de hyppigere og ofte lokale ekstreme vejrforhold.

(2)

Gruppen på Højt Plan vedrørende Vinpolitik (»gruppen på højt plan«) blev nedsat for at drøfte disse udfordringer og afdække eventuelle muligheder for Unionens vinsektor. Drøftelserne handlede især om, hvordan man f.eks. ved at forvalte produktionskapaciteten, forbedre konkurrenceevnen og udforske nye markedsmuligheder bedre kan støtte en sektor, der i øjeblikket står overfor strukturelle udfordringer. Efter fire møder godkendte gruppen på højt plan »politiske anbefalinger for EU-vinsektorens fremtid«.

(3)

For at yde den bedst mulige støtte til vinproducenter, der står over for sådanne udfordringer, er det hensigtsmæssigt, at den retlige ramme, der gælder for vine og aromatiserede vinprodukter, afspejler de mest presserende anbefalinger fra gruppen på højt plan.

(4)

I vinsektoren er forholdet mellem produktionsforsyning, forbrugerefterspørgsel og eksport på verdensmarkedet i øjeblikket ustabilt, hvilket medfører alvorlige markedsforstyrrelser. Desuden er der en tendens til et fortsat fald i vinforbruget i Unionen som følge af ændringer i forbrugernes vaner og livsstil. Den eksisterende tilladelsesordning for plantning af vinstokke anses for at være afgørende for at opretholde balancen mellem sektorens forsyningskapacitet, en rimelig levestandard for producenterne og rimelige priser for forbrugerne, samtidig med at den sikrer diversitet af vin og imødekommer de særlige forhold i Unionens vinsektor. Unionens vinsektor har særlige karakteristika, herunder dens vindyrkningsarealers lange livscyklus, som skyldes, at produktion først er mulig flere år efter plantningen, men derefter fortsætter i flere årtier, og at den har potentiale for betydelige udsving fra den ene høst til den anden. Unionens vinsektor er også karakteriseret ved en meget høj procentdel af små familiedrevne bedrifter, hvilket resulterer i et varieret udvalg af vine. Sådanne producenter har behov for langsigtet forudsigelighed for at retfærdiggøre de betydelige investeringer, der er nødvendige for at plante et vindyrkningsareal, og for at sikre deres projekters økonomiske bæredygtighed over tid, idet Unionens vinsektors konkurrenceevne på det globale marked samtidig forbedres. For at konsolidere Unionens vinsektors hidtidige resultater og for at opnå en bæredygtig balance mellem kvantitet og kvalitet i sektoren gennem en fortsat velordnet vækst i plantningen af vinstokke bør tilladelsesordningen for plantning af vinstokke forlænges, underlagt revisioner hvert tiende år med henblik på at evaluere ordningen. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør der fremsættes forslag på grundlag af resultaterne af disse revisioner med henblik på at forbedre vinsektorens konkurrenceevne.

(5)

I betragtning af den nuværende nedgang i efterspørgslen efter vin bør vinavlere, der råder over gyldige uudnyttede tilladelser til nyplantning og tilladelser som følge af konverteringen af plantningsrettigheder, som de har fået tildelt inden den 1. januar 2025, ikke sanktioneres for ikke at anvende disse tilladelser. Dette bør have den virkning, at incitamentet for indehavere af plantningstilladelser til at anlægge vindyrkningsarealer, hvor der muligvis ikke er efterspørgsel efter den producerede vin. Administrative sanktioner bør fortsat finde anvendelse med hensyn til manglende udnyttelse af plantningstilladelser, der er tildelt efter den 1. januar 2025, for at modvirke ansøgninger om sådanne tilladelser i spekulationsøjemed fra vinavlere, der ikke har til hensigt at anlægge et vindyrkningsareal.

(6)

I takt med at naturkatastrofer, alvorlige meteorologiske hændelser og udbrud af plantesygdomme bliver hyppigere, bør medlemsstaterne have mulighed for at forlænge gyldigheden af plantningstilladelser, der er tildelt i den pågældende region, og som udløber ved udgangen af det pågældende produktionsår, med op til tolv måneder. Indehavere af sådanne plantningstilladelser bør have mulighed for at give afkald på deres tilladelser uden at blive pålagt administrative sanktioner, hvis de underretter medlemsstatens kompetente myndigheder om, at de ikke ønsker at udnytte deres tilladelser inden for den forlængede frist. Selv om administrative sanktioner har til formål at undgå ansøgninger om plantningstilladelser i spekulationsøjemed, kan ekstraordinære omstændigheder føre til uforudsete praktiske vanskeligheder for vinavlerne og forhindre dem i at beplante nye vindyrkningsarealer. For at undgå yderligere vanskeligheder i sådanne tilfælde bør medlemsstaternes kompetente myndigheder have mulighed for at afstå fra at indføre administrative sanktioner for manglende udnyttelse af en plantningstilladelse efter begrundet anmodning fra den pågældende vinavler.

(7)

Med hensyn til forvaltningen af produktionskapaciteten bør der fastsættes en længere gyldighedsperiode for tilladelser til genplantning for at give producenterne mere tid til at undersøge muligheden for at plante sorter, der er bedre tilpasset efterspørgslen på markedet eller de skiftende klimatiske forhold, eller for at anvende nye teknikker til forvaltning af vindyrkningsarealer. For at lette presset på vinavlerne bør de heller ikke pålægges administrative sanktioner, hvis de beslutter ikke at udnytte en tilladelse til genplantning.

(8)

Den sidste gyldighedsdag for tilladelser, der tildeles i henhold til artikel 64, 66 og 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (4), inden denne ændringsforordnings ikrafttræden, fastsættes alt efter hvilken dato de er udstedt. Som en administrativ forenkling bør alle disse tilladelser forblive gyldige indtil den sidste dag i det pågældende produktionsår.

(9)

Forladte vindyrkningsarealer kan være hjemsted for skadegørere og sygdomme og kan derfor udgøre en risiko for det omkringliggende vindyrkningsareal. Medlemsstaterne bør derfor kunne kræve rydning af sådanne forladte vindyrkningsarealer. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter betingelserne for en sådan rydning.

(10)

Hvor der i begrundede krisetilfælde gennemføres eller er blevet gennemført nationale foranstaltninger eller EU-foranstaltninger med det formål at reducere udbuddet (vedrørende destillation, grøn høst eller rydning af vindyrkningsarealer), bør medlemsstaterne have mulighed for at begrænse udstedelsen af tilladelser til nyplantning på regionalt niveau for specifikke områder med et for stort udbud for at undgå en forøgelse af produktionskapaciteten.

(11)

For bedre at kunne tage hensyn til de seneste tendenser i vinsektoren bør medlemsstaterne have fleksibilitet til at fastsætte regionale begrænsninger for udstedelsen af tilladelser til nyplantning for specifikke områder, der er helt ned til 0 %, med henblik på at forvalte produktionskapaciteten. Hvor en medlemsstat beslutter at fastsætte sådanne regionale begrænsninger for specifikke områder for at undgå en overdreven stigning i produktionskapaciteten, er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne kan kræve, at de tilladelser, der tildeles for de områder, der er omfattet af den regionale begrænsning, udnyttes i det pågældende område.

(12)

Produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse har unikke egenskaber, der er knyttet til deres geografiske oprindelse samt til traditionel knowhow. For at beskytte sådanne produkters omdømme og undgå risikoen for en betydelig værdiforringelse eller tredjeparters uretmæssige anvendelse, er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne kan fastsætte begrænsninger for tildeling af tilladelser til nyplantning, vedtage foranstaltninger til at forhindre omgåelse af reglerne vedrørende beskyttelsesmekanismen for nyplantning og fastsætte støtteberettigelses- og prioritetskriterierne for tildeling af tilladelser til nyplantning i de berørte områder.

(13)

For at undgå at forværre risikoen for overforsyning i regioner, hvor en medlemsstat har valgt at begrænse tildelingen af tilladelser til nyplantning, bør medlemsstaten kunne fastsætte betingelser for berettigelse til tildeling af tilladelser til nyplantning for at undgå uforholdsmæssigt store udbytter på de nye vindyrkningsarealer, der er beplantet i de berørte regioner.

(14)

Det bør præciseres, at medlemsstaterne ved tildeling af tilladelser til plantning af vinstokke bør kunne anvende objektive, ikkediskriminerende støtteberettigelses- og prioritetskriterier, der fører til, at vindyrkningsarealer, der bidrager til at forbedre produkter med geografiske betegnelser eller deres kvalitet, gives forrang.

(15)

Når medlemsstaterne beslutter at gøre brug af muligheden for at begrænse udstedelsen af tilladelser på regionalt plan under hensyntagen til henstillinger fra anerkendte faglige organisationer, der udøver virksomhed i vinsektoren, er det hensigtsmæssigt yderligere at præcisere, hvilke typer organisationer der kan udstede sådanne henstillinger.

(16)

Tilladelser til genplantning tildeles til producenter, der har ryddet et areal beplantet med vinstokke og indgivet en ansøgning. Det bør præciseres, at en vinavler, der modtager støtte til rydning af vinstokke i overensstemmelse med artikel 216, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra o), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (5), ikke har ret til en tilladelse til genplanting til det pågældende areal.

(17)

Tilladelser til genplantning skal udnyttes på samme bedrift, hvor rydningen blev foretaget, men det er muligt at anvende dem på en anden jordlod inden for samme bedrift. Eftersom bedrifter kan bestå af jordlodder i forskellige produktionsregioner, er det vigtigt at give medlemsstaterne mulighed for at sikre, at der i områder, som er berettiget til støtte til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelser, ikke anvendes tilladelser til genplantning som følge af rydning af vindyrkningsarealer uden for dette område. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstater træffer en sådan afgørelse på grundlag af en henstilling fra en faglig organisation, der er repræsentativ i det pågældende område.

(18)

Selv om genplantning af ryddede vindyrkningsarealer ikke øger vindyrkningsarealet, bør medlemsstaterne gives muligheden for at fastsætte regler for genplantning for bedre at kunne forvalte den territoriale fordeling af vindyrkningsarealer, f.eks. for at undgå flytning af vindyrkningsarealer til regioner med uligevægt på markedet eller væk fra skråninger og terrasser, når de spiller en vigtig rolle for bevarelsen af landskabet, og for at undgå jorderosion. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at fastsætte betingelser for vinstokke, der producerer særlige typer vin, og dyrkningsmetoder, som ifølge medlemsstaten i væsentlig grad øger produktionsregionens gennemsnitlige udbytte, eller betingelser, for at sikre bevarelsen af traditionelle dyrkningsmetoder.

(19)

For at sikre en forholdsmæssigt afpasset tilgang til anvendelsen af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke under hensyntagen til de alvorlige risici, som overforsyning udgør for markedet, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en maksimumstærskel for størrelsen i hektar af beplantede vindyrkningsarealer, under hvilken medlemsstaterne er fritaget for forpligtelsen til at anvende tilladelsesordningen for plantning.

(20)

I de senere år har der været en konstant stigende efterspørgsel fra forbrugerne efter vinavlsprodukter med et reduceret alkoholindhold, som fremstilles ved dealkoholisering under anvendelse af særlige teknikker, der er tilladt i Unionen. Produktion af delvis dealkoholiserede vine ved sammenstikning eller forskæring af dealkoholiseret vin eller delvis dealkoholiseret vin med vin eller delvis dealkoholiseret vin bør tillades, eftersom dette kan forbedre det endelige produkts sensoriske egenskaber og giver en mulighed for at fremstille delvis dealkoholiserede vine på en mere bæredygtig måde.

(21)

Stor forbrugerefterspørgsel efter mousserende vinprodukter med et reduceret alkoholindhold eller uden alkohol udgør en mulighed for sektoren. De regler for fremstilling af dealkoholiserede vine medfører imidlertid visse teknologiske begrænsninger for produktionen af mousserende vinprodukter. I henhold til de gældende regler skal vinprodukter have opnået egenskaberne og det minimale virkelige alkoholindhold i den tilsvarende produktkategori, inden de undergår dealkoholisering. Dette indebærer, at dealkoholiserede og delvis dealkoholiserede mousserende vinprodukter kun må fremstilles af mousserende vine af samme kategori. Under dealkoholiseringen fjernes al kuldioxid imidlertid fra den oprindelige mousserende vin. For at fremstille en mousserende vin med et reduceret alkoholindhold eller uden alkohol er det derfor nødvendigt at tilføje kuldioxid til den helt eller delvis dealkoholiserede vin ved at anvende en ny, særskilt proces. Det bør derfor være tilladt for producenter at fremstille dealkoholiseret eller delvis dealkoholiseret mousserende vin, perlevin, mousserende vin tilsat kulsyre og perlevin tilsat kulsyre direkte af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede stille vine ved andengæring eller tilsætning af kuldioxid, alt efter hvad der er relevant. Dette vil gøre det muligt for Unionens vinsektor at drage fordel af nye udviklinger i forbrugerefterspørgsel, samtidig med at den opretholder sine produktionsstandarder af høj kvalitet.

(22)

Reglerne for mærkning af vinprodukter bør ændres for bedre at kunne oplyse forbrugerne om egenskaberne ved vinavlsprodukter med et reduceret alkoholindhold, samtidig med at forpligtelsen til at angive oplysninger om anvendelsen af dealkoholisering bibeholdes. Forbrugerne er bekendt med udtryk som »0,0 %« og »alkoholfri«. Sådanne udtryk reguleres imidlertid forskelligt i de forskellige medlemsstater. Udtryk, der henviser til et reduceret alkoholindhold, bør overholde EU-mærkningsreglerne for mærkning af det reducerede indhold at visse stoffer. Det er derfor nødvendigt at harmonisere anvendelsen af disse udtryk i hele Unionen, således at vinsektoren kan drage fordel af nye forbrugerkrav, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer.

(23)

Overholdelse af EU-kravet om at medtage ingredienslisten og næringsdeklarationen på etiketterne på eksporteret vin kan være besværlig for eksportører, navnlig hvor mærkningskravene i de importerende tredjelande afviger fra Unionens. For at lette eksporten i sådanne tilfælde er det hensigtsmæssigt, at den vin, der skal eksporteres undtages fra disse EU-mærkningskrav.

(24)

Elektronisk angivelse af ingredienslisten og næringsdeklarationen for vinprodukter er en effektiv måde for aktørerne at præsentere vigtige oplysninger for forbrugerne, samtidig med at det indre markeds funktion og vineksporten lettes. Dette er især tilfældet for små producenter. Manglen på harmoniserede regler for elektronisk angivelse af ingredienslisten og/eller næringsdeklarationen på emballagen eller på en på en etiket, der er fæstnet herpå, har imidlertid ført til divergerende praksis hos aktørerne og forskellige regler fra de nationale myndigheders side, hvilket har haft en negativ indvirkning på den korrekte afsætning af vine. For at minimere omkostningerne og den administrative byrde for aktørerne og for at sikre en fælles tilgang på hele EU-markedet under hensyntagen til behovet for at gøre sådanne oplysninger tilgængelige for forbrugerne, bør Kommissionen tillægges beføjelser til i samarbejde med medlemsstaterne at vedtage delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at fastsætte regler om elektronisk angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket med henblik på at stille ingredienslisten og næringsdeklarationen til rådighed for forbrugerne på en harmoniseret måde, herunder gennem et sprogfrit system.

(25)

For at mindske byrden for aktørerne og usikkerheden, de står overfor, er det hensigtsmæssigt at præcisere, at obligatoriske oplysninger kun bør anføres én gang på en given emballage.

(26)

For at sikre, at formatet og layoutet af de elektroniske midler i stand til at opfylde de nye behov, der opstår som følge af de hurtige og konstante fremskridt inden for digitalisering, og for gøre det muligt for disse elektroniske midler at omfatte andre relevante oplysninger til forbrugerne, der kræves i henhold til EU-retten eller national ret, og som det er tilladt at præsentere elektronisk, og dermed mindske den administrative byrde for aktørerne, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at fastsætte regler for præsentationen af oplysninger på elektroniske mærkninger.

(27)

Erfaringerne har vist, at når et udtryk, som henviser til en bedrift i vinsektoren, er blevet reserveret på EU-plan og er underlagt visse betingelser, kan dets anvendelse i varemærker eller handelsnavne være vildledende for forbrugerne. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at fastsætte regler for forholdet mellem udtryk, der henviser til en bedrift, og varemærker og handelsnavne.

(28)

Medlemsstaterne har mulighed for at fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet i vinsektoren med henblik på at forbedre og stabilisere det fælles vinmarked. I den nuværende situation med det strukturelle fald i forbruget og gentagne situationer med overforsyning i visse regioner og markedssegmenter bør det præciseres, at sådanne regler kan omfatte fastsættelse af et maksimalt drueudbytte og forvaltning af vinlagre. Desuden kan producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, og anerkendte producentorganisationer spille en vigtig rolle med hensyn til at tilpasse udbuddet til markedsudviklingen og styrke vinavlernes stilling i forsyningskæden. Medlemsstaterne bør derfor også kunne fastlægge afsætningsregler i vinsektoren under hensyntagen til forslag fra anerkendte brancheorganisationer, fra producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og fra anerkendte producentorganisationer, når de er repræsentative for det pågældende produktionsområde eller de pågældende produktionsområder.

(29)

Den særlige handelsværdi for vine, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, hidrører fra deres omdømme på grundlag af den kvalitetsværdi, som forbrugerne tillægger deres egenskaber. For at forhindre, at deres kvalitetskendetegn undergraves af skadelige pristiltag, bør brancheorganisationer og producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, hvis de er repræsentative i det pågældende geografiske område for de forskellige erhvervskategorier, der udøver virksomhed i vinsektoren, kunne give prisvejledning vedrørende salget af de relevante druer, den relevante most eller den relevante vin. En sådan vejledning bør dog være ikkeobligatorisk for at forhindre overdreven begrænsning af priskonkurrencen inden for den samme geografiske betegnelse. Som en yderligere garanti bør den relevante nationale konkurrencemyndighed derudover have mulighed for i individuelle sager at træffe afgørelse om at ændre prisvejledningsindikatorerne eller lade dem udgå, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller at målene i artikel 39 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bringes i fare.

(30)

Medlemsstaterne kan på nuværende tidspunkt få tilladelse til at yde nationale betalinger til vinproducenter for frivillig eller obligatorisk destillation af vin. I betragtning af omkostningseffektiviteten ved at fjerne overproduktion fra markedet, inden vinen produceres, er det hensigtsmæssigt i begrundede krisetilfælde at give medlemsstaterne tilladelse til at yde nationale betalinger for frivillig grøn høst og frivillig rydning af produktive vindyrkningsarealer på visse betingelser. For at undgå konkurrenceforvridning er det nødvendigt at fastsætte de vigtigste kriterier, der skal anvendes for at beregne den maksimale nationale betaling pr. produktenhed eller pr. hektar. Med henblik herpå bør der ved denne forordning også fastsættes lofter for de samlede nationale betalinger, der må godkendes i en medlemsstat i et givet år til destillation og grøn høst. Med hensyn til rydning er det i betragtning af foranstaltningens strukturelle karakter og dennes højere omkostninger ikke hensigtsmæssigt at fastsætte et samlet maksimumsbeløb for nationale betalinger. Medlemsstaterne bør dog i deres meddelelse til Kommissionen begrunde loftet for de nationale betalinger fra sag til sag på grundlag af deres særlige markedsforhold og markedsforholdene i de vinregioner, hvor foranstaltningen vil blive gennemført.

(31)

For at undgå konkurrenceforvridning og sikre, at de kriseforanstaltninger, som nationale betalinger skal godkendes til, er effektive og står i et rimeligt forhold til målet, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at fastsætte regler om de generelle betingelser for støtteberettigelse og de prioritetskriterier, som medlemsstaterne skal fastsætte med hensyn til tildelingen af sådanne nationale betalinger, om fastlæggelsen af de markedssituationer, hvor sådanne foranstaltninger er berettigede, om beregningen af nationale betalinger og om deres sammenhæng med andre støtteforanstaltninger for vinsektoren inden for den fælles landbrugspolitik.

(32)

Aromatiserede vinprodukter er en naturlig afsætningsmulighed for vinavlsprodukter. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 (6) er det imidlertid ikke muligt at anvende de varebetegnelser, der er forbeholdt aromatiserede vinprodukter, for drikkevarer, der ikke når op på det virkelige minimumsalkoholindhold, der er fastsat i nævnte forordning for hver produktkategori. I betragtning af den stigende forbrugerefterspørgsel efter innovative alkoholholdige drikkevarer med et lavere virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen bør det være muligt at bringe drikkevarer, der er fremstillet af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine, der er fremstillet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1308/2013, og som har varebetegnelser, der er forbeholdt aromatiserede vinprodukter, i omsætning.

(33)

For at sikre, at forbrugerne oplyses korrekt om arten af aromatiserede vinprodukter med et reduceret alkoholindhold, er det hensigtsmæssigt at fastsætte regler i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) nr. 1308/2013 for mærkning af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine, således at der i præsentationen og mærkningen af aromatiserede vinprodukter fremstillet af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine anvendes de samme beskrivende udtryk som for vinavlsprodukter med et tilsvarende alkoholindhold. Det er også hensigtsmæssigt at tilpasse de sprogkrav, der gælder for aromatiserede vinprodukter, til dem, som allerede gælder for vinavlsprodukter.

(34)

De fremhævede udfordringer med hensyn til elektronisk angivelse af næringsdeklarationen og ingredienslisten på vinavlsprodukter gælder også for aromatiserede vinprodukter. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 251/2014 ved at fastsætte regler for elektronisk angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket for så vidt angår aromatiserede vinprodukter.

(35)

For at imødekomme ny forbrugerefterspørgsel og behovet for produktinnovation bør reglerne for produktion og mærkning af kategorierne af aromatiserede vinprodukter »Glühwein«, »Viiniglögi/Vinglögg/Karštas vynas« og »Pelin« ændres for at gøre det muligt at fremstille dem ved brug af rosévin og for at dette kan angives i mærkningen. Samtidig bør det forbydes at anvende udtrykket »rosé« i præsentationen og mærkningen af Glühwein og Pelin, der er fremstillet af en blanding af rød- og hvidvin eller rød- eller hvidvin og rosévin. Af samme årsager er det hensigtsmæssigt at tillade anvendelsen af varebetegnelsen Glühwein i præsentationen og mærkningen af alkoholholdige drikkevarer, der er fremstillet efter de samme krav som dem, der gælder for Glühwein, men hvor frugtvin anvendes som hovedingrediens i stedet for vinavlsprodukter.

(36)

Med henblik på gennemførelse af interventionstypen omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer er det hensigtsmæssigt at præcisere i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. i), i forordning (EU) 2021/2115, at det også er muligt for sortsomstilling at forfølge målet om at øge vinstokkenes modstandsdygtigheden overfor klimaforandringer.

(37)

Vinturisme er en stadig vigtigere erhvervsmæssig aktivitet for mange aktører indenfor vinbranchen. For at støtte udviklingen af direkte salg til turister i vinproducerende regioner er det hensigtsmæssigt at præcisere, at vinturismen også kan gøres til genstand for investeringer i markedsføringsstrukturer og -værktøjer.

(38)

I den nuværende vanskelige og hastigt udviklende markedssituation og med henblik på at forbedre vindyrkningsarealernes bæredygtighed og udvekslingen af viden bliver tilgængeligheden af rådgivningstjenester for vinavlere og andre aktører i vinsektoren af afgørende betydning. Derfor bør typerne af rådgivningstjenester, der er anført i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra f), i forordning (EU) 2021/2115 ændres for at omfatte vigtige yderligere rådgivningstjenester såsom markedsføring gennem direkte salg, miljømæssig bæredygtighed og diversificering fra vinproduktion.

(39)

Med henblik på at øge effektiviteten af støtten til udvikling af vinturisme i forskellige vinregioner er det derudover hensigtsmæssigt, at de organisationer, der er omhandlet i artikel 152, 156 og 157 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som er aktive i vinsektoren, producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 (7), samt andre faglige organisationer, der udøver virksomhed i vinsektoren, og som medlemsstaterne har angivet som støttemodtagere i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, udtrykkeligt tillades som støttemodtagere for den interventionstype, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra i), i forordning (EU) 2021/2115.

(40)

For at skabe balance mellem behovet for, at medlemsstaterne sikrer en effektiv omstrukturering af vindyrkningsarealerne, og behovet for at undgå en produktionsstigning, der kan føre til overforsyning, bør medlemsstaterne kunne fastsætte betingelser for gennemførelsen af omstrukturerings- og omstillingsinterventionstyperne som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2115. Disse betingelser bør sigte mod at undgå en stigning af udbyttet og dermed produktionen for de vindyrkningsarealer, der er omfattet af denne interventionstype.

(41)

Med henblik på en tilpasning til markedsudviklingen og udnyttelse af effektive afsætningsmuligheder, herunder ved at åbne nye eksportmarkeder og diversificere afsætningsmulighederne, bør varigheden af støtten til operationer vedrørende salgsfremstød og kommunikation, der gennemføres i tredjelande, være på tre år. Medlemsstaterne bør kunne beslutte at forlænge en operations varighed to gange med højst tre år for hver forlængelse, hvilket resulterer i en periode på højst ni på hinanden følgende år. Derudover bør medlemsstaterne lette adgangen for mindre producenter som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 (8) til støtte, der er tilgængelig under interventionstypen salgsfremstød og kommunikation, ved at give dem en forenklet ansøgningsprocedure eller ved at anvende objektive og ikkediskriminerende prioritetskriterier vedrørende nye støttemodtagere, nye markeder og nye produkter. I betragtning af de forskelligartede markedsstrukturer for vin i tredjelande og manglen på en fælles udpegelse af »tredjelandsmarked« med henblik på interventionstypen salgsfremstød og kommunikation er det hensigtsmæssigt at fastsætte nogle hovedelementer, for at hjælpe medlemsstaterne med at nå frem til deres egen betegnelse af et tredjelandsmarked med henblik på gennemførelsen af disse interventioner.

(42)

Meget smitsomme skadegørere såsom flavescence dorée er en alvorlig trussel mod vinproduktionen, eftersom de svækker vinstokkene, ved at mindske produktiviteten eller helt ødelægge vinstokkene. Eftersom det ofte er vanskeligt eller umuligt at redde vinstokkene, når først de er inficeret, er den eneste måde at reagere effektivt på denne trussel forebyggelses- og forvaltningsinterventioner. I betragtning af de høje plantesundhedsmæssige risici, som sådanne skadegørere udgør, og vigtigheden af systematiske og kollektive tiltag for at forhindre, at de spredes, bør der ydes særlig støtte til sådanne tiltag. Som følge heraf bør der føjes en ny interventionstype i vinsektoren til listen over interventionstyper i artikel 58, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2021/2115.

(43)

I betragtning af den alvorlige strukturelle uligevægt, der findes i visse vinproducerende regioner, er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at finansiere permanent rydning af produktive vindyrkningsarealer gennem deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Der bør derfor tilføjes en ny interventionstype i vinsektoren i artikel 58, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2021/2115. Ligesom med den foranstaltning for permanent rydning, der finansieres med nationale betalinger omhandlet i artikel 216 i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør denne nye interventionstype, nemlig »permanent rydning« være underlagt særlige betingelser såsom et forbud mod at være i besiddelse af eller opnå en gyldig tilladelse til plantning i en vis periode eller begrænsninger pålagt af medlemsstaterne i forbindelse med arealer, der er udelukket fra interventionens anvendelsesområde, hvor vindyrkningsarealer spiller en vigtig miljømæssig, landskabsbevarende eller socioøkonomisk rolle.

(44)

For at sikre tilstrækkelig støtte til vinavlere i forbindelse med tilpasning til klimaændringerne er det vigtigt at give medlemsstaterne mulighed for at øge den maksimale finansielle støtte fra Unionen til op til 80 % af de faktiske omkostninger ved omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, hvis interventionen forfølger dette mål.

(45)

For at styrke samarbejdet i vinsektoren bør de investeringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2021/2115, og som foretages af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, såsom kooperativer, være omfattet af den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i artikel 59, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115, som det allerede er tilfældet for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som omhandlet i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9).

(46)

For yderligere at støtte producenterne for så vidt angår modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, samt for at lette forbedringer af produktionssystemers bæredygtighed og reduktionen af miljøpåvirkningen er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at øge den maksimale finansielle støtte fra Unionen til investeringer, der har dette mål, til op til 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger.

(47)

Det er endvidere nødvendigt at præcisere, at den finansielle støtte fra Unionen til innovation, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra e), i forordning (EU) 2021/2115, ikke bør ydes til kriseramte virksomheder i den i Kommissionens meddelelse »Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder« anvendte betydning, ligesom det er tilfældet med den finansielle støtte fra Unionen til de investeringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), i nævnte forordning.

(48)

For at sikre, at det udvidede anvendelsesområde for interventionstypen rådgivningstjenester, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, er ledsaget af et passende sæt finansielle regler, er det desuden nødvendigt at fastsætte den maksimale procentdel af Unionens finansielle støtte, der kan ydes til denne interventionstype.

(49)

For yderligere at støtte interventionstyperne oplysningsaktioner, salgsfremstød og kommunikation, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra h) og k), i forordning (EU) 2021/2115, bør det være muligt for medlemsstaterne at øge den maksimale finansielle støtte fra Unionen til sådanne interventioner til op til 60 % af de støtteberettigede udgifter. Det bør derudover også være muligt for medlemsstaterne at yde et nationalt bidrag til de støtteberettigede omkostninger ved disse interventionstyper. I betragtning af at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF oftere står over for økonomiske begrænsninger, når de gennemfører kommunikations- og salgsfremstødskampagner, end det er tilfældet for store virksomheder, bør medlemsstaterne have mulighed for at yde større finansiel støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

(50)

For at yde tilstrækkelig støtte til bekæmpelse af meget smitsomme skadegørere er det hensigtsmæssigt, at den interventionstype, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra n), i forordning (EU) 2021/2115, kan modtage finansiel støtte fra Unionen, der dækker op til 100 % af de støtteberettigede udgifter.

(51)

Det er endvidere nødvendigt at fastsætte den maksimale finansielle støtte fra Unionen til permanent rydning under den interventionstype, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra o), i forordning (EU) 2021/2115. En sådan bistand bør udgøre en procentdel af summen af de direkte omkostninger ved rydningen og de anslåede tabte indtægter i ét år for det ryddede areal. Det bør desuden også være muligt for medlemsstaterne at yde et yderligere nationalt.

(52)

Spiritus med en geografisk betegnelse er ofte afhængig af komplekse forsyningskæder, der involverer flere aktører, som er ansvarlige for forskellige produktionsfaser. Ordninger, der benytter sig af fleksible forsyninger, er meget almindelige. Den særlige mærkningspligt for spiritus, der er fastsat i artikel 37, stk. 5, i forordning (EU) 2024/1143, og som kræver angivelse af producentens navn i samme synsfelt som den geografiske betegnelse, har vist sig ikke at passe til strukturen i størstedelen af forsyningskæden for spiritus. For at undgå forstyrrelser af etableret praksis og pålægge aktørerne i denne sektor uforholdsmæssigt store byrder, navnlig små og mellemstore producenter, er det hensigtsmæssigt at fjerne denne forpligtelse.

(53)

For at supplere de relevante regler og under hensyntagen til vinsektorens specifikke karakteristika, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår betingelserne for anvendelse af undtagelsen fra anvendelsen af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, betingelserne for rydning af forladte vindyrkningsarealer, reglerne vedrørende kriterierne for tildeling af tilladelser til nyplantning, herunder tilføjelsen af kriterier, sameksistensen af vinstokke, som producenten har påtaget sig at rydde, med nyplantede vinstokke, grundene til medlemsstaters afgørelser vedrørende genplantninger, de generelle støtteberettigelsesbetingelser og prioritetskriterier, som medlemsstaterne skal fastsætte med hensyn til tildelingen af de nationale betalinger, elementer, der afgør, om der er tale om en krisesituation, metoden til beregning af de nationale betalinger og sammenhængen med andre EU-støtteforanstaltninger for vinsektoren, samt elektronisk angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket og format og layout af de oplysninger, der angives elektronisk. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(54)

Målene for denne forordning, nemlig forbedring af visse markedsregler og sektorstøtteforanstaltninger i vinsektoren og for aromatiserede vinprodukter samt visse mærkningsregler for spiritus, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(55)

Forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 251/2014, (EU) 2021/2115 og (EU) 2024/1143 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(56)

For at give producenterne tid til at tilpasse sig de nye krav vedrørende betegnelsen for vinavlsprodukter med et reduceret alkoholindhold bør disse nye krav finde anvendelse 18 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden. Der bør også fastsættes overgangsbestemmelser, således at vinavlsprodukter, der er mærket før anvendelsen af de nye krav, fortsat kan bringes i omsætning, indtil lagrene er brugt op.

(57)

Anvendelsesdatoen for bestemmelserne om en maksimumstærskel for vindyrkningsarealets størrelse i hektar, som fritager medlemsstaterne fra forpligtelsen til at anvende tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, bør udsættes med 48 måneder for at give de medlemsstater, hvis vindyrkningsareal ligger over maksimumstærsklen for hektar ved datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden, tilstrækkelig tid til at gennemføre den —

1)

I artikel 3, stk. 5, tilføjes følgende litra:

2)

Artikel 61 affattes således:

3)

I artikel 62 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 63 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 64 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 65, stk. 1, affattes således:

»Ved anvendelsen af artikel 63, stk. 2, kan en medlemsstat tage hensyn til henstillinger fra anerkendte faglige organisationer, der udøver virksomhed i vinsektoren, der er omhandlet i denne forordnings artikel 152, 156 og 157, fra producentsammenslutninger, der er omhandlet i artikel 32 og 33 i forordning (EU) 2024/1143, eller fra andre typer af faglige organisationer, som anerkendes i henhold til medlemsstatens lovgivning, forudsat at der forud for henstillingerne er indgået en aftale mellem de relevante repræsentative parter i det geografiske referenceområde.«

7)

I artikel 66 foretages følgende ændringer:

8)

Artikel 67 affattes således:

9)

Artikel 69 affattes således:

10)

I artikel 119 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 122, stk. 1, foretages følgende ændringer:

12)

Artikel 167, stk. 1, første afsnit, affattes således:

13)

Artikel 172b affattes således:

14)

I artikel 216 foretages følgende ændringer:

15)

I del II i bilag VII tilføjes følgende afsnit i indledningen:

»Vinavlsprodukter i kategorierne i punkt 4 og 8 kan fremstilles ved andengæring af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine omhandlet i punkt 1.

Vinavlsprodukter i kategorierne i punkt 7 og 9 kan fremstilles ved tilsætning af kuldioxid til dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine omhandlet i punkt 1.«

1)

I artikel 3 tilføjes følgende stykke:

2)

I artikel 5 indsættes følgende stykke:

3)

I artikel 6a tilføjes følgende stykke:

4)

Følgende artikel indsættes:

5)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

6)

Bilag II, del B, punkt 8, affattes således:

7)

Bilag II, del B, punkt 9, affattes således:

8)

Bilag II, del B, punkt 12, affattes således:

1)

Artikel 45, litra d), affattes således:

2)

I artikel 58, stk. 1, foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 59 foretages følgende ændringer:

1)

Andet afsnit udgår.

2)

Fjerde afsnit affattes således:

»Landbrugsprodukter, der markedsføres under en geografisk betegnelse, og som blev mærket før den 14. maj 2026, kan fortsat bringes i omsætning uden at opfylde forpligtelsen til at angive producentens eller aktørens navn i samme synsfelt som den geografiske betegnelse, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.«