Този документ е извадка от уебсайта EUR-Lex.
Документ 32025R2257
Council Regulation (EU) 2025/2257 of 29 September 2025 on the allocation of fishing opportunities under the Protocol on the implementation of the Fisheries Partnership Agreement between the Democratic Republic of São Tomé and Príncipe and the European Community (2025–2029)
Rådets forordning (EU) 2025/2257 af 29. september 2025 om fordeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029)
Rådets forordning (EU) 2025/2257 af 29. september 2025 om fordeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029)
ST/11611/2025/INIT
EUT L, 2025/2257, 6.11.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/2257/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
В сила
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2257 |
6.11.2025 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2025/2257
af 29. september 2025
om fordeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 23. juli 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (1) (»aftalen«). Aftalen trådte i kraft den 29. august 2011. |
|
(2) |
Den seneste protokol til gennemførelse af aftalen udløb den 18. december 2024. |
|
(3) |
Den 10. september 2024 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe (»São Tomé og Príncipe«) om en ny protokol til gennemførelse af aftalen. Forhandlingerne blev afsluttet med et positivt resultat ved paraferingen af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029) (»protokollen«) den 9. april 2025. |
|
(4) |
I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2025/2139 (2) blev protokollen undertegnet den 6. oktober 2025 med forbehold for dens indgåelse på et senere tidspunkt. |
|
(5) |
De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, bør fordeles mellem medlemsstaterne for hele protokollens anvendelsesperiode. |
|
(6) |
Denne forordning bør finde anvendelse hurtigst muligt i betragtning af den økonomiske betydning af Unionens fiskeri i São Tomé og Príncipes fiskerizone og behovet for i videst muligt omfang at begrænse varigheden af afbrydelsen af dette fiskeri. |
|
(7) |
Protokollen finder midlertidig anvendelse fra dens undertegnelse for at gøre det muligt for Unionens fartøjer at udøve deres fiskeri. Denne forordning bør derfor finde anvendelse fra samme dato — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029), fordeles mellem medlemsstaterne som følger:
|
a) |
26 notfartøjer til tunfiskeri:
|
|
b) |
9 langlinefartøjer med flydeline:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 6. oktober 2025.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2025.
På Rådets vegne
M. BØDSKOV
Formand
(1) EUT L 205 af 7.8.2007, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/894/oj.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2025/2139 af 30. september 2025 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029) (EUT L, 2025/2139, 22.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2139/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/2257/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)