(1)

Forbedring af trafiksikkerheden er et af de vigtigste mål i Unionens transportpolitik. I EU's politikramme for trafiksikkerhed 2021-2030 gentog Kommissionen sit ambitiøse mål om at komme tæt på nul trafikdræbte og ingen alvorlige kvæstelser på vejene i EU inden 2050 (»nulvisionen«) og til på mellemlangt sigt at reducere antallet af dødsfald og alvorlige kvæstelser med 50 % inden 2030.

(2)

For at nå målet om at forbedre trafiksikkerheden opfordrede medlemsstaternes transportministre i Vallettaerklæringen af 29. marts 2017 om trafiksikkerhed til en styrkelse af Unionens retlige rammer for trafiksikkerhed med særligt fokus på behovet for, at medlemsstaterne samarbejder om frakendelser af førerretten for førere, der er bosat i et andet land.

(3)

Som følge af den frie bevægelighed for personer og den stigende internationale vejtrafik er det ofte en anden medlemsstat end den, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, eller som har udstedt kørekortet, der pålægger en frakendelse af førerretten.

(4)

På nuværende tidspunkt kan en anden medlemsstat end den, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, eller end den medlemsstat, der udstedte kørekortet (»udstedelsesmedlemsstaten«), træffe foranstaltninger i overensstemmelse med sin nationale ret som reaktion på en ulovlig adfærd begået på dens område af indehaveren af et kørekort, der er erhvervet i en anden medlemsstat. Sådanne foranstaltninger fører til, at gyldigheden af kørekort, der er udstedt af andre medlemsstater, afvises, og dermed til en begrænsning i førerretten for den person, der er genstand for en frakendelse af førerretten. Anvendelsesområdet for sådanne foranstaltninger er imidlertid begrænset til den medlemsstats område, hvor den ulovlige adfærd har fundet sted, og deres virkning er begrænset til en afvisning af at anerkende gyldigheden af kørekortet på dette område. Da udstedelsesmedlemsstaten ikke har truffet nogen foranstaltninger, vil dette kørekort derfor fortsat blive anerkendt i alle andre medlemsstater. Et sådant scenario forhindrer opnåelsen af et højere trafiksikkerhedsniveau i Unionen. Førere, der har fået frakendt førerretten i en anden medlemsstat end udstedelsesmedlemsstaten, bør ikke kunne slippe for virkningerne af en sådan foranstaltning, når de befinder sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor overtrædelsen blev begået (»overtrædelsesmedlemsstaten«).

(5)

For at sikre et højt beskyttelsesniveau for alle trafikanter i Unionen er det nødvendigt at fastsætte særlige regler for gennemførelsen af frakendelser af førerretten, der pålægges af en anden medlemsstat end den, der har udstedt kørekortet til den person, som er pålagt en frakendelse af førerretten, hvor sådanne frakendelser af førerretten skyldes forseelser, der medfører frakendelse af førerretten, inden for dette direktivs anvendelsesområde.

(6)

Gennemførelsen af dette direktiv bør dog ikke nødvendiggøre en harmonisering af bestemmelserne i national ret vedrørende definitionen af færdselsforseelser, deres retlige karakter og de eventuelle retlige konsekvenser af sådanne forseelser. Navnlig bør gennemførelsen af frakendelser af førerretten i udstedelsesmedlemsstaten forfølges, uanset om overtrædelsesmedlemsstaten karakteriserer de nationale foranstaltninger som administrative eller strafferetlige. I overensstemmelse med princippet om procesautonomi bør medlemsstaterne fastlægge deres interne procedurer inden for rammerne af deres nationale ret for at opnå den hurtigste og mest effektive gennemførelse af dette direktiv.

(7)

Dette direktiv bør ikke berøre reglerne om politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager og om gensidig anerkendelse af relaterede retsafgørelser. Det bør heller ikke berøre medlemsstaternes judicielle myndigheders mulighed for at fuldbyrde afgørelser, som de har truffet, navnlig afgørelser af strafferetlig karakter. Dette direktiv bør navnlig ikke berøre de rettigheder og forpligtelser, der følger af Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA (3) og 2008/947/RIA (4), eller mistænktes og tiltaltes rettigheder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU (5), 2012/13/EU (6), 2013/48/EU (7), (EU) 2016/343 (8), (EU) 2016/800 (9) og (EU) 2016/1919 (10).

(8)

Formålet med dette direktiv er at sætte Unionen i stand til at forfølge målet om at forbedre trafiksikkerheden i hele Unionen. Som fastslået af EU-Domstolen i sag C-43/12 (11) er foranstaltninger til forbedring af trafiksikkerheden en del af transportpolitikken og kan vedtages på grundlag af artikel 91, stk. 1, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), for så vidt som der er tale om »foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden« i nævnte bestemmelses forstand.

(9)

Frakendelser af førerretten som følge af forseelser, der medfører frakendelse af førerretten, inden for dette direktivs anvendelsesområde, kan bestå af inddragelse, suspension eller begrænsning af førerretten, af kørekortet eller af anerkendelsen af gyldigheden af dette kørekort. Gennemførelsen af sådanne frakendelser af førerretten bør derfor opnås i Unionen ved, at den medlemsstat, der har udstedt kørekortet, anvender sådanne inddragelser, begrænsninger eller suspensioner.

(10)

At der er begået en forseelse, er imidlertid ikke den eneste omstændighed, der kan føre til inddragelse, suspension eller begrænsning af førerretten, af et kørekort eller af anerkendelsen af gyldigheden af et kørekort. Andre omstændigheder såsom manglende opfyldelse af de minimumsstandarder, der er fastsat i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/2205 (12), kan også føre til en sådan inddragelse, suspension eller begrænsning. Da direktiv (EU) 2025/2205 regulerer sådanne minimumsstandarder, bør definitionerne vedrørende disse udtryk præcisere, at de omfatter alle tilfælde, der fører til en sådan inddragelse, suspension eller begrænsning, og ikke kun dem, der følger af, at der er begået en forseelse.

(11)

Da spirituskørsel, dvs. kørsel under påvirkning af alkohol som defineret i overtrædelsesmedlemsstatens lovgivning, kørsel under påvirkning af stoffer og hastighedsoverskridelse, dvs. overskridelse af de hastighedsgrænser i overtrædelsesmedlemsstaten, der gælder for den pågældende vej eller køretøjstype, udgør de vigtigste årsager til trafikulykker og dødsfald på vejene i Unionen, bør der anvendes den størst mulige omhu i sager vedrørende sådanne forseelser, som bør betragtes som forseelser, der medfører frakendelse af førerretten, med henblik på dette direktiv. Endvidere bør færdselsforseelser med dødsfald eller alvorlig legemsbeskadigelse til følge i betragtning af deres alvor også betragtes som forseelser, der medfører frakendelse af førerretten, inden for dette direktivs anvendelsesområde. En frakendelse af førerretten bør kræve præcis identifikation af den fører, der har begået forseelsen, der medfører frakendelse af førerretten, og bør ikke besluttes på grundlag af objektivt ansvar såsom at være indehaver af køretøjet.

(12)

Udstedelsesmedlemsstaten bør kun underrettes om frakendelser af førerretten i overensstemmelse med dette direktiv, hvis de blev pålagt som følge af, at der er begået en forseelse, der medfører frakendelse af førerretten, som defineret i dette direktiv.

(13)

Frakendelser af førerretten, som en medlemsstat pålægger en person, som er indehaver af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, bør få virkning på hele Unionens område på samme vilkår som frakendelser af førerretten, der pålægges personer, som er indehavere af kørekort udstedt af den medlemsstat, som pålægger frakendelsen af førerretten. I betragtning af princippet om procesautonomi bør medlemsstaterne også frit kunne beslutte, hvordan dette resultat bedst opnås i overensstemmelse med deres nationale ret.

(14)

Overtrædelsesmedlemsstaten bør uden unødigt ophold underrette udstedelsesmedlemsstaten om enhver frakendelse af førerretten inden for dette direktivs anvendelsesområde, der er pålagt i en periode på mindst tre måneder, og for hvilken den resterende periode for den suspension eller begrænsning, der gælder i henhold til denne frakendelse af førerretten, på tidspunktet for underretningen er mere end en måned, for at udløse de procedurer, der er nødvendige for at sikre gennemførelsen af frakendelsen af førerretten i udstedelsesmedlemsstaten. En sådan underretning bør fremsendes i elektronisk format ved hjælp af et standardcertifikat for underretning af en frakendelse af førerretten (»standardcertifikat for frakendelse af førerretten«) for at sikre en problemfri, pålidelig og effektiv udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem.

(15)

Standardcertifikatet for frakendelse af førerretten bør indeholde et minimumssæt af data, der gør det muligt at gennemføre dette direktiv korrekt, og bør navnlig indeholde detaljer om den myndighed i overtrædelsesmedlemsstaten, der har pålagt frakendelsen af førerretten, den begåede forseelse, der medfører frakendelsen af førerretten, den deraf følgende frakendelse af førerretten og den person, der er genstand for frakendelsen af førerretten. Med henblik herpå bør Kommissionen ajourføre koderne i bilag I, del E, til direktiv (EU) 2025/2205 i medfør af en delegeret retsakt i henhold til dette direktiv, således at sådanne koder er tilgængelige i god tid inden slutdatoen for gennemførelsen af dette direktiv. Anvendelsen af standardcertifikatet for frakendelse af førerretten vil garantere en effektiv udveksling af oplysninger uden at forpligte medlemsstaterne til at dele en uforholdsmæssig eller voldsomt stor mængde oplysninger.

(16)

Standardcertifikatet for frakendelse af førerretten bør endvidere oversættes til ethvert af EU-institutionernes officielle sprog, der er et officielt sprog i udstedelsesmedlemsstaten eller til ethvert andet af EU-institutionernes officielle sprog, som udstedelsesmedlemsstaten har accepteret, med henblik på at sikre en hurtig behandling hos modtageren.

(17)

Ved at frakende førerretten som reaktion på ulovlig adfærd bidrages der til et højt trafiksikkerhedsniveau i Unionen. På grundlag af princippet om gensidig anerkendelse af kørekort, der er udstedt i medlemsstaterne, bør foranstaltninger vedrørende inddragelse, suspension eller begrænsning af et kørekort, der er udstedt af udstedelsesmedlemsstaten, automatisk kunne håndhæves af alle andre medlemsstater, eftersom den person, der er genstand for en frakendelse af førerretten, ikke kan fremlægge et gyldigt dokument til kontrol af vedkommendes førerrettighed. Efter underretning om den pålagte frakendelse af førerretten, og medmindre der foreligger eller påberåbes en grund til undtagelse, bør udstedelsesmedlemsstaten derfor træffe passende foranstaltninger til at gennemføre frakendelsen af førerretten.

(18)

Den foranstaltning, der træffes af udstedelsesmedlemsstaten, bør variere afhængigt af den specifikke karakter af frakendelsen af førerretten. Eftersom inddragelser, suspensioner eller begrænsninger nødvendigvis har forskellige konsekvenser, kræver de gennemførelse af forskellige procedurer under i overensstemmelse med de berørte medlemsstaters kompetencer. For så vidt angår en inddragelse bør den person, der er genstand for en frakendelse af førerretten, kunne generhverve førerretten eller sit kørekort eller ansøge om et nyt kørekort i overensstemmelse med direktiv (EU) 2025/2205. Hvis der ikke er mulighed for inddragelse i udstedelsesmedlemsstaten, bør udstedelsesmedlemsstaten suspendere kørekortet, vurdere kørekortindehaverens egnethed eller kompetence til at føre motorkøretøj og træffe enhver foranstaltning, der anses for hensigtsmæssig efter denne vurdering. Med hensyn til en suspension eller begrænsning bør det sikres, at kun varigheden af sådanne foranstaltninger gennemføres, selv om der er knyttet supplerende betingelser til frakendelsen af førerretten, fordi det primære mål med denne suspension eller begrænsning er midlertidigt eller delvist at forhindre den person, der er genstand for frakendelsen af førerretten, i at føre et motorkøretøj og ikke at fastlægge, hvordan den pågældende bør generhverve sin førerret. Dette bør dog ikke berøre retten til at vurdere, om den person, der er genstand for frakendelsen af førerretten, udgør en risiko for trafiksikkerheden, og til at vedtage foranstaltninger for at afspejle en sådan vurdering.

(19)

Udstedelsesmedlemsstaten bør inden for de eksisterende lovbestemte grænser i national ret tilstræbe at sikre, at de foranstaltninger, der træffes med hensyn til frakendelse af førerretten, i videst muligt omfang er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er pålagt af overtrædelsesmedlemsstaten.

(20)

Hvor en overtrædelsesmedlemsstat frakender førerretten for en person, der har sin sædvanlige bopæl i denne medlemsstat, men som er indehaver af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat, har overtrædelsesmedlemsstaten ret til at ombytte kørekortet med henblik på anvendelse af denne frakendelse af førerretten. Hvis en overtrædelsesmedlemsstat inddrager et kørekort tilhørende en person med sædvanlig bopæl i en anden medlemsstat end udstedelsesmedlemsstaten, bør den medlemsstat, hvor personen har sin sædvanlige bopæl, være ansvarlig for udstedelsen af et nyt kørekort under hensyntagen til de oplysninger, som udstedelsesmedlemsstaten har stillet til rådighed i EU-kørekortnetværket omhandlet i artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF (13).

(21)

Overtrædelsesmedlemsstaten bør i overensstemmelse med national ret og med en virkning, der er begrænset til dens område, fortsat kunne anvende frakendelser af førerretten og eventuelle relaterede supplerende betingelser, indtil den person, der er genstand for frakendelsen af førerretten, opfylder disse betingelser. Overtrædelsesmedlemsstaten bør derudover kunne fastsætte krav vedrørende udløbet af en bestemt periode såsom perioder, hvor føreren underlagt en frakendelse af førerretten har forbud mod generhvervelse af det eksisterende kørekort eller erhvervelse af et nyt kørekort (»periode med forbud«), og sådanne krav bør ikke betragtes som supplerende betingelser i dette direktivs forstand. I en sådan forbudsperiode bør det være muligt for overtrædelsesmedlemsstaten at beslutte ikke at anerkende gyldigheden af et kørekort, der er generhvervet eller nyerhvervet i udstedelsesmedlemsstaten. Efter udløbet af en sådan forbudsperiode bør gyldigheden af et kørekort, der er udstedt af udstedelsesmedlemsstaten, imidlertid anerkendes af overtrædelsesmedlemsstaten, uanset om det er udstedt i løbet af en sådan forbudsperiode.

(22)

Dette direktiv bør ikke berøre bestemmelserne i direktiv (EU) 2025/2205, som fastslår, at et kørekort bør anses for at være annulleret, inddraget, suspenderet eller begrænset, indtil den person, der er genstand for en frakendelse af førerretten, har opfyldt alle betingelser, der er pålagt af udstedelsesmedlemsstaten, og som den pågældende person skal overholde for at kunne generhverve kørekortet eller ansøge om et nyt. Hvis et kørekort fejlagtigt udstedes til en ansøger, der endnu ikke opfylder sådanne betingelser, bør medlemsstaterne kunne nægte at anerkende dets gyldighed, herunder efter udløbet af en forbudsperiode.

(23)

Hvis udstedelsesmedlemsstaten har vedtaget foranstaltninger til gennemførelse af frakendelsen af førerretten og efterfølgende har revurderet, om den person, der er genstand for en frakendelse af førerretten, skal kunne generhverve sit kørekort, bør denne vurdering anerkendes i hele Unionen og dermed også i overtrædelsesmedlemsstaten, forudsat at en fastsat periode, der er pålagt som led i frakendelsen af førerretten i overtrædelsesmedlemsstaten, er udløbet.

(24)

Udstedelsesmedlemsstatens anvendelse af foranstaltninger bør have til formål at sikre, at en frakendelse af førerretten gennemføres, og bør ikke kræve en ny vurdering af de forhold, der førte til frakendelsen af førerretten.

(25)

For at sikre, at gennemførelsen af en frakendelse af førerretten ikke er i strid med proportionalitetsprincippet, de grundlæggende rettigheder eller undtagelserne i udstedelsesmedlemsstatens ret, er det hensigtsmæssigt at fastsætte visse grunde, der fritager udstedelsesmedlemsstaten fra forpligtelsen til at vedtage foranstaltninger. Med hensyn til grunde til undtagelse, der ikke er obligatoriske, bør medlemsstaterne kunne beslutte, at sådanne grunde skal vurderes systematisk af den kompetente myndighed eller kun bør vurderes, hvis der er væsentlig grund til at antage, at sådanne grunde finder anvendelse. I alle tilfælde bør den person, der er genstand for frakendelsen af førerretten, have adgang til retsmidler vedrørende udstedelsesmedlemsstatens vurdering og anvendelse af grundene til undtagelse i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats ret.

(26)

Digitaliseringen af færdselsreglerne understøtter derudover tidstro trafikinformationstjenester, letter lovlig adfærd og sætter førere i stand til at overholde nationale færdselsregler, herunder når de kører i udlandet. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU (14) er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at statiske og dynamiske data for så vidt angår hastighedsgrænser, der gælder for det samlede transeuropæiske net for veje, andre motorveje og delstrækninger af primærveje samt for byerne i centrum af byknudepunkter, på visse betingelser er tilgængelige via nationale adgangspunkter senest den 31. december 2028. Direktiv 2010/40/EU tilskynder også medlemsstaterne til at gøre data om hastighedsgrænser tilgængelige for andre dele af deres vejnet. Det indeholder en revisionsklausul, på grundlag af hvilken Kommissionen skal gennemgå de fremskridt, der er gjort med hensyn til bl.a. tilgængeligheden af og adgangen til data, og, hvor det er relevant, foreslå, at den geografiske dækning af visse datatyper, der anses for afgørende, tilpasses senest den 31. december 2028.

(27)

Af hensyn til trafiksikkerheden og for at skabe retssikkerhed for den person, der er genstand for en frakendelse af førerretten, og for overtrædelsesmedlemsstaten bør udstedelsesmedlemsstaten gennemføre frakendelsen af førerretten eller anvende en grund til undtagelse uden unødigt ophold, og under alle omstændigheder inden for de eventuelle tidsfrister, der er fastsat i bestemmelserne i national ret vedrørende pålæggelsen af en frakendelse af førerretten. Udstedelsesmedlemsstaten bør underrette overtrædelsesmedlemsstaten om eventuelle forsinkelser.

(28)

En forudsætning for den korrekte gennemførelse af dette direktiv er en tæt, hurtig og effektiv kommunikation mellem de involverede kompetente nationale myndigheder. Al kommunikation mellem overtrædelsesmedlemsstaten og udstedelsesmedlemsstaten med henblik på at gennemføre en frakendelse af førerretten bør ske via EU-kørekortnetværket omhandlet i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2006/126/EF, og Kommissionen bør sikre, at dette netværk er udstyret med de nødvendige ressourcer til at udføre denne opgave. I specifikke, veldefinerede tilfælde bør både udstedelsesmedlemsstaten og overtrædelsesmedlemsstaten derudover straks udveksle vigtige oplysninger i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv. Medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder bør, når det er nødvendigt, rådføre sig med hinanden med henblik på gennemførelsen af dette direktiv, herunder i forbindelse med: vedtagelse af foranstaltninger til gennemførelse af frakendelser af førerretten, afgørelser truffet på grundlag af undtagelser, gennemførelse af frakendelser af førerretten og eventuelle omstændigheder, der påvirker de oprindeligt pålagte frakendelser af førerretten, såsom de nationale myndigheders gennemgang af den frakendelse af førerretten, som overtrædelsesmedlemsstaten oprindelig har pålagt, eller at den person, der er genstand for frakendelsen af førerretten i overtrædelsesmedlemsstaten, opfylder supplerende betingelser.

(29)

Udstedelsesmedlemsstaten bør underrette den person, der er genstand for en af overtrædelsesmedlemsstaten pålagt frakendelse af førerretten, så vidt muligt senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af underretningen om den pålagte frakendelse af førerretten i overensstemmelse med procedurerne i dens nationale ret.

(30)

Efter gennemførelsen af frakendelsen af førerretten bør udstedelsesmedlemsstaten inden for de frister, der er fastsat for meddelelse af tilsvarende afgørelser i henhold til national ret, underrette den person, der er genstand for frakendelsen af førerretten, om vedtagelsen af de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne frakendelse af førerretten, navnlig for at gøre det muligt at udøve grundlæggende rettigheder.

(31)

Medlemsstaterne bør sikre, at der findes passende retsmidler for så vidt angår foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv, og at der gives oplysninger om sådanne retsmidler i god tid for at sikre, at de kan anvendes effektivt. Det bør imidlertid ikke være muligt at anfægte frakendelser af førerretten, som er blevet pålagt af overtrædelsesmedlemsstaten, ved et søgsmål anlagt i udstedelsesmedlemsstaten.

(32)

Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger er en grundlæggende rettighed. I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16, stk. 1, i TEUF har enkeltpersoner ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører dem. De relevante EU-retsakter, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (16), bør finde anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv i overensstemmelse med deres respektive anvendelsesområde.

(33)

Med dette direktiv fastlægges retsgrundlaget for udveksling af personoplysninger med henblik på gennemførelse af frakendelser af førerretten, der er pålagt af en anden medlemsstat end udstedelsesmedlemsstaten. Dette retsgrundlag er i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680. De personoplysninger, der skal udveksles med udstedelsesmedlemsstaten, bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at opfylde forpligtelserne i nærværende direktiv.

(34)

For at sikre en problemfri, pålidelig og effektiv udveksling af oplysninger bør hver medlemsstat udpege et eller flere nationale kontaktpunkter med henblik på dette direktiv. Medlemsstaterne bør endvidere sikre, at deres respektive nationale kontaktpunkter samarbejder med de myndigheder, der er kompetente til at håndhæve de frakendelser af førerretten, som er omfattet af dette direktiv, navnlig for at sikre, at alle nødvendige oplysninger udveksles rettidigt.

(35)

Medlemsstaterne bør kunne udpege et eller flere nationale kontaktpunkter og en eller flere kompetente myndigheder til at udføre de opgaver, der er nødvendige for gennemførelsen af dette direktiv, og de bør kunne fastsætte regler for samarbejde mellem disse nationale enheder for at lette en effektiv gennemførelse af dette direktiv.

(36)

Af hensyn til en effektiv håndhævelse af frakendelser af førerretten bør medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder kontrollerer førerretten, navnlig når der er tvivl om, hvorvidt den berørte fører er omfattet af en frakendelse af førerretten, navnlig i de tilfælde, hvor fysiske kørekort ikke er blevet indleveret.

(37)

Medlemsstaterne bør regelmæssigt indsamle statistikker om anvendelsen af dette direktiv og sende dem til Kommissionen, indledningsvist fire år efter dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert femte år.

(38)

Nationale strafpointordninger, i henhold til hvilke en kørekortindehaver mister eller optjener point i forbindelse med, at der er begået visse forseelser, er ikke omfattet af dette direktiv. Medlemsstaterne anvender forskellige tilgange såsom omgående at indføre strengere foranstaltninger eller fokusere på målrettede håndhævelses- og forebyggelseskampagner. Ved sin revision af dette direktiv bør Kommissionen vurdere, hvordan trafiksikkerheden kan forbedres, og hvordan det kan faciliteres, at medlemsstaterne tackler flere udfordringer, uden at prioritere nogen specifik tilgang.

(39)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til fastsættelse af format og indhold af standardcertifikatet for frakendelse af førerretten. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(40)

Målet for dette direktiv, nemlig at forbedre trafiksikkerheden i hele Unionen ved at sikre underretning om og gennemførelse af frakendelse af førerretten som følge af, at der er begået en forseelse, som falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, i en anden medlemsstat end udstedelsesmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af direktivets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(41)

Direktiv (EU) 2025/2205 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(42)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (18) og afgav en udtalelse den 14. juni 2023 —

1)

I artikel 1, stk. 1, indsættes følgende litra:

2)

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts 2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om og gensidig bistand i forbindelse med trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (EUT L 68 af 13.3.2015, s. 9, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2015/413/oj).« "

3)

Følgende artikler indsættes:

4)

I artikel 22 indsættes følgende stykke:

5)

I artikel 23 indsættes følgende stykke:

6)

I artikel 24, stk. 1, tilføjes følgende litra: