Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025R2186

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2186 af 29. oktober 2025 om forlængelse af godkendelsen af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat som fodertilsætningsstoffer til alle arter af landdyr og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1222/2013 og (EU) nr. 305/2014

C/2025/7211

EUT L, 2025/2186, 30.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2186/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2186/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/2186

30.10.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2186

af 29. oktober 2025

om forlængelse af godkendelsen af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat som fodertilsætningsstoffer til alle arter af landdyr og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1222/2013 og (EU) nr. 305/2014

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele og forlænge en sådan godkendelse.

(2)

Propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1222/2013 (2) godkendt for en periode på 10 år som fodertilsætningsstoffer til drøvtyggere, svin og fjerkræ og ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 305/2014 (3) til alle dyrearter undtagen drøvtyggere, svin og fjerkræ.

(3)

Der blev i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet ansøgninger om forlængelse af godkendelsen af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat som fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter med anmodning om, at tilsætningsstofferne klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »ensilagetilsætningsstoffer«. Disse ansøgninger var ledsaget af de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 14, stk. 2.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 3. juli 2024 (4) og 17. september 2024 (5), at propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat fortsat er sikre for alle arter af landdyr, forbrugerne og miljøet under de godkendte betingelser. Med hensyn til brugernes sikkerhed konkluderede den, at propionsyre er ætsende for huden, og at natriumpropionat og ammoniumpropionat også er ætsende for øjnene og luftvejene. Natriumpropionat er ikke et hudsensibiliserende stof. Enhver eksponering af brugerne for disse tilsætningsstoffer betragtes som en risiko. Autoriteten fandt, at der ikke er behov for at vurdere effektiviteten af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat i forbindelse med forlængelsen af godkendelsen, eftersom ansøgningerne om forlængelse af godkendelserne ikke omfatter forslag om at ændre eller supplere betingelserne i de oprindelige godkendelser, som ville påvirke tilsætningsstoffernes effektivitet.

(5)

Ved brev af 11. september 2024 trak ansøgeren ansøgningen om forlængelse af godkendelsen for så vidt angår anvendelsen af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat til akvatiske dyr tilbage.

(6)

Det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium fandt, at konklusionerne og henstillingerne i de tidligere vurderinger, der blev foretaget af analysemetoderne vedrørende propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat som fodertilsætningsstoffer, er gyldige for og finder anvendelse på de aktuelle ansøgninger. Disse tidligere vurderinger blev udført i forbindelse med en ny evaluering af de pågældende analysemetoder foretaget af referencelaboratoriet, som der henvises til i autoritetens udtalelser af 3. juli 2024 og 17. september 2024, med henblik på at tage højde for den videnskabelige og teknologiske udvikling og på at sikre, at analysemetoderne er bedre egnede til offentlig kontrol.

(7)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat opfylder bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003. Godkendelsen af disse tilsætningsstoffer bør derfor forlænges. Kommissionen mener desuden, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre sundhedsskadelige virkninger hos brugerne af tilsætningsstofferne.

(8)

Som følge af forlængelsen af godkendelsen af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat som fodertilsætningsstoffer bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 1222/2013 og (EU) nr. 305/2014 derfor ophæves.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forlængelse af godkendelsen

Godkendelsen af de i bilaget opførte stoffer, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »ensilagetilsætningsstoffer«, forlænges på de betingelser, der er fastlagt i bilaget.

Artikel 2

Ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1222/2013 og (EU) nr. 305/2014

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1222/2013 og (EU) nr. 305/2014 ophæves.

Artikel 3

Overgangsforanstaltninger

Fodertilsætningsstofferne propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat, som godkendt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1222/2013 og (EU) nr. 305/2014, og foder, der indeholder disse stoffer, som er bestemt til alle arter af landdyr, og som er produceret og mærket før den 19. november 2026 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 19. november 2025, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de pågældende lagre er opbrugt.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1831/oj.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1222/2013 af 29. november 2013 om godkendelse af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat som fodertilsætningsstof til drøvtyggere, svin og fjerkræ (EUT L 320 af 30.11.2013, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1222/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 305/2014 af 25. marts 2014 om godkendelse af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat som fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter undtagen drøvtyggere, svin og fjerkræ (EUT L 90 af 26.3.2014, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/305/oj).

(4)   EFSA Journal, 22(8), e8938. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.8938.

EFSA Journal, 22(10), e9068. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.9068.

(5)   EFSA Journal,22(10), e9020. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.9020.


BILAG

Fodertilsætningsstoffets identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: teknologiske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: ensilagetilsætningsstoffer

1k280

Propionsyre

Tilsætningsstoffets sammensætning

Propionsyre ≥ 99,5 %

Aktivstoffets karakteristika

Propionsyre ≥ 99,5 %

C3H6O2

CAS-nr.: 79-09-4

Ikke-flygtig rest ≤ 0,01 % efter tørring

ved 140 °C til konstant vægt

Aldehyder ≤ 0,1 % udtrykt som

formaldehyd

Fremstillet ved kemisk syntese

Analysemetode  (1)

Til bestemmelse af propionsyre i fodertilsætningsstoffet:

Ionbytningskromatografi kombineret med elektrisk ledningsevnedetektion (IC-CD) — EN 17294.

Svin

30 000

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandinger angives oplagringsbetingelserne.

2.

Samtidig anvendelse af propionsyre fra andre kilder må ikke overstige det tilladte maksimumsindhold i fuldfoder for den pågældende dyreart eller -kategori.

3.

I brugsanvisningen for tilsætningsstoffet, forblandingen og foder til dyr bestemt til fødevareproduktion angives: »Samtidig anvendelse af forskellige organiske syrer eller deres salte er kontraindiceret, hvis en eller flere af dem anvendes ved eller tæt på det maksimalt tilladte indhold.«

4.

Tilsætningsstoffet må kun anvendes i friske plantematerialer, som det er let at ensilere (2).

5.

For brugerne af tilsætningsstoffet og forblandinger skal lederne af foderstofvirksomheder iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå potentielle risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandinger kun anvendes med personlige værnemidler som hud- og øjenbeskyttelse samt åndedrætsværn.

19. november 2035

Fjerkræ

10 000

Alle dyrearter undtagen svin, fjerkræ og akvatiske dyrearter


Fodertilsætningsstoffets identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: teknologiske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: ensilagetilsætningsstoffer

1k281

Natriumpropionat

Tilsætningsstoffets sammensætning

Natriumpropionat ≥ 98,5 %

Aktivstoffets karakteristika

Natriumpropionat ≥ 98,5 %

C3H5O2Na

CAS-nr.: 137-40-6

Tørringstab ≤ 4 % bestemt ved tørring i to timer ved 105 °C

Stof uopløseligt i vand ≤ 0,1 %

Fremstillet ved kemisk syntese

Analysemetode  (3)

Til bestemmelse af natriumpropionat (som samlet indhold af propionsyre) i fodertilsætningsstoffet:

Ionbytningskromatografi kombineret med elektrisk ledningsevnedetektion (IC-CD) — EN 17294.

Til bestemmelse af det samlede natriumindhold i fodertilsætningsstoffet:

Atomabsorptionsspektrometri (AAS) — EN ISO 6869 eller

Induktivt koblet plasmaatomemissionsspektrometri (ICP-AES) — EN 15510

Svin

30 000  (4)

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandinger angives oplagringsbetingelserne.

2.

Samtidig anvendelse af propionsyre fra andre kilder må ikke overstige det tilladte maksimumsindhold i fuldfoder for den pågældende dyreart eller -kategori.

3.

I brugsanvisningen for tilsætningsstoffet, forblandingen og foder til dyr bestemt til fødevareproduktion angives: »Samtidig anvendelse af forskellige organiske syrer eller deres salte er kontraindiceret, hvis en eller flere af dem anvendes ved eller tæt på det maksimalt tilladte indhold.«

4.

Tilsætningsstoffet må kun anvendes i friske plantematerialer, som det er let at ensilere (5).

5.

For brugerne af tilsætningsstoffet og forblandinger skal lederne af foderstofvirksomheder iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå potentielle risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandinger kun anvendes med personlige værnemidler som hud- og øjenbeskyttelse samt åndedrætsværn.

19. november 2035

Fjerkræ

10 000  (4)

Alle dyrearter undtagen svin, fjerkræ og akvatiske dyrearter


Fodertilsætningsstoffets identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: teknologiske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: ensilagetilsætningsstoffer

1k284

Ammoniumpropionat

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af ammoniumpropionat ≥ 19,0 %, propionsyre ≤ 80,0 % og vand ≤ 30 %

Aktivstoffets karakteristika

Ammoniumpropionat

C3H9O2N

CAS-nr.: 17496-08-1

Fremstillet ved kemisk syntese

Analysemetode  (6)

Til bestemmelse af propionsyre og ammoniumpropionat (som samlet indhold af propionsyre) i fodertilsætningsstoffet:

Ionbytningskromatografi kombineret med elektrisk ledningsevnedetektion (IC-CD) — EN 17294.

Til bestemmelse af det samlede ammoniumindhold i fodertilsætningsstoffet:

Destillation og titrering — ISO 5664

Svin

30 000  (7)

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandinger angives oplagringsbetingelserne.

2.

Samtidig anvendelse af propionsyre fra andre kilder må ikke overstige det tilladte maksimumsindhold i fuldfoder for den pågældende dyreart eller -kategori.

3.

I brugsanvisningen for tilsætningsstoffet, forblandingen og foder til dyr bestemt til fødevareproduktion angives: »Samtidig anvendelse af forskellige organiske syrer eller deres salte er kontraindiceret, hvis en eller flere af dem anvendes ved eller tæt på det maksimalt tilladte indhold.«

4.

Tilsætningsstoffet må kun anvendes i friske plantematerialer, som det er let at ensilere (8).

5.

For brugerne af tilsætningsstoffet og forblandinger skal lederne af foderstofvirksomheder iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå potentielle risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandinger kun anvendes med personlige værnemidler som hud- og øjenbeskyttelse samt åndedrætsværn.

19. november 2035

Fjerkræ

10 000  (7)

Alle dyrearter undtagen svin, fjerkræ og akvatiske dyrearter


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.

(2)  Foder, som det er let at ensilere: > 3 % opløselige kulhydrater i det friske materiale (f.eks. hele majsplanter, rajgræs, hejre eller sukkerroesnitter). Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/429/2021-03-27).

(3)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.

(4)  Som propionsyre.

(5)  Foder, som det er let at ensilere: > 3 % opløselige kulhydrater i det friske materiale. Foder, som det er moderat vanskeligt at ensilere: 1,5-3,0 % opløselige kulhydrater i det friske materiale i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 af 25. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/429/2021-03-27).

(6)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.

(7)  Som propionsyre.

(8)  Foder, som det er let at ensilere: > 3 % opløselige kulhydrater i det friske materiale (f.eks. hele majsplanter, rajgræs, hejre eller sukkerroesnitter). Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/429/2021-03-27).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2186/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top