(1)

Den 17. oktober 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af skruer uden hoved (»skruer«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) på grundlag af grundforordningens artikel 5. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 2. september 2024 af European Industrial Fasteners Institute (»klageren« eller »EIFI«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for skruer uden hoved, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/141 (3) (»forordningen om registrering«).

(4)

Den 19. maj 2025 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. Der blev ikke modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne.

(5)

Den 16. juni 2025 indførte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1189 (4) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af skruer uden hoved med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(6)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremsatte følgende parter bemærkninger til de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told:

(7)

Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt en høring med importøren Pretec AB.

(8)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(9)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af skruer uden hoved med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik angivet en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. A Der blev afholdt en høring med EIFI og EFDA.

1.5.   Påstande i forbindelse med indledningen

(10)

Der blev ikke modtaget nogen påstande i forbindelse med indledningen af undersøgelsen. Derfor bekræftedes konklusionen i betragtning 6 i forordningen om midlertidig told hermed.

(11)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede EIFI, at ikke alle kinesiske eksporterende producenter, der gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, var egentlige producenter af skruer uden hoved.

(12)

Selv om Kommissionen allerede havde udelukket nogle af de virksomheder, der gav sig til kende, og som ikke var egentlige eksporterende producenter, fra listen i bilaget til forordningen om midlertidig told, foretog den yderligere kontrol som svar på EIFI's indlæg. Kommissionen anmodede alle samarbejdsvillige kinesiske virksomheder om at fremlægge deres erhvervslicens og vedtægter og om nødvendigt yderligere dokumentation for, at de var egentlige eksporterende producenter af den pågældende vare. De virksomheder, der ikke svarede, blev underrettet om, at Kommissionen betragtede den manglende besvarelse som manglende samarbejdsvilje, jf. grundforordningens artikel 18. Listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter blev revideret i overensstemmelse hermed.

(13)

Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger vedrørende stikprøveudtagning. Konklusionerne i betragtning 7-16 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(15)

Den undersøgte vare er skruer og bolte, også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver, uden hoved, af jern eller stål bortset fra rustfrit stål, uanset trækstyrke, undtagen svelleskruer og andre træskruer, skruekroge og øjeskruer, selvskærende skruer og skruer og bolte til fastholdelse af skinnemateriel.

(16)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og som i øjeblikket tariferes under KN-kode 7318 15 42 og 7318 15 48 .

(17)

En importør, Pretec AB, hævdede, at varmgalvaniserede strukturelle infrastrukturstænger med en længde på 5,8 meter bør udelukkes fra varedækningen i denne undersøgelse, da de udgør en særskilt vare af følgende årsager:

(18)

Kommissionen bemærkede, at varmgalvanisering for så vidt angår de kemiske og fysiske forskelle rent faktisk skaber en tykkere zinkbelægning (45-215 μm) sammenlignet med elektrolytisk belægning (5-20 μm). Tykkelsen af galvaniseringen og længden af de strukturelle infrastrukturstænger blev imidlertid anset for at afspejle et produkts specifikke anvendelse, der dengang faldt ind under den samme varedefinition, snarere end en anden vare.

(19)

For så vidt angår de tekniske påstande og påstandene om slutanvendelse fandt Kommissionen, at de strukturelle infrastrukturstænger blev anvendt i de samme sektorer som andre skruer uden hoved, navnlig i bygge- og anlægssektoren, og derfor var i direkte konkurrence med andre skruer uden hoved i denne sektor.

(20)

Desuden viser den dokumentation, som EIFI har fremlagt, den eksisterende produktionskapacitet for zinkbelægning mellem 100 000 og 300 000 mio. ton/år og produktion af stænger på op til 6 meter mellem 50 000 og 150 000 mio. ton/år i Unionen. Kommissionen konstaterede, at der findes andre produktionsmetoder til beskyttelse af stål mod korrosion i især nordiske klimaer.

(21)

Påstanden om at udelukke varmgalvaniserede strukturelle infrastrukturstænger med en længde på 5,8 meter blev derfor afvist.

(22)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Pretec, at Kommissionen ikke havde taget behørigt hensyn til det fulde omfang af den videnskabelige, tekniske og lovgivningsmæssige dokumentation, som Pretec havde fremlagt, og som støttede den særlige karakter af de strukturelle infrastrukturstænger, og at Kommissionen derfor burde genoverveje og imødekomme Pretecs anmodning om udelukkelse af de strukturelle infrastrukturstænger. Manglen på brugbare alternativer i Unionen og den mangelfulde begrundelse for produktklassificering berettiger yderligere, at de strukturelle infrastrukturstænger udelukkes fra anvendelsesområdet.

(23)

Pretec gjorde navnlig gældende, at:

(24)

Kommissionen bemærkede, at klagen ved definitionen af den undersøgte vare udtrykkeligt omhandlede korrosionsbeskyttende belægninger, herunder varmgalvanisering, som er relevante for varer, der anvendes i udendørs byggeri, broer og forsyningsstrukturer, der er udsat for barske miljøer såsom fugt, salt og ekstreme vejrforhold. I klagen blev det endvidere bekræftet, at de strukturelle infrastrukturstænger på trods af deres specifikke galvaniseringsproces er funktionelt og teknisk tilpasset de varer, der er omfattet af denne undersøgelse.

(25)

Kommissionen understregede, at klagen indeholdt forskellige standarder (ISO, EN, DIN), som definerer mekaniske og materielle specifikationer for stålskruer, herunder ISO 898, som regulerer stålets mekaniske egenskaber. Pretec fremhævede ISO-standarder som ISO 10684 og ISO 1461 vedrørende strukturelle infrastrukturstænger, men disse fastlægger ikke en særskilt produktkategori. En særskilt ISO-standard afspejler blot, at strukturelle infrastrukturstænger kan udgøre en ikke-standardiseret variant af skruer uden hoved og ikke en fundamental anden vare i henhold til denne undersøgelse. Kommissionen bemærkede endvidere, at Pretecs anvendelse af tekniske krav såsom slagstyrke (27 joule ved – 20 °C) og overholdelse af korrosionsklasse C3-C5 er i overensstemmelse med undersøgelsens bredere anvendelsesområde, da disse kriterier er i overensstemmelse med de generelle principper om korrosionsbestandighed og mekanisk ydeevne, der er beskrevet i klagen.

(26)

Varedækningen i denne undersøgelse omfattede gevindstænger og skruer uden hoved, herunder skruer konstrueret til specialiserede formål, forudsat at de har overlappende fysiske, tekniske og funktionelle egenskaber. At bindende tekniske specifikationer for specifikke projekter (f.eks. AMA Anläggning, krav fra Vattenfall og Svenska Kraftnät) eksisterer, svækkede ikke den indbyrdes udskiftelighed mellem strukturelle infrastrukturstænger og andre skruer uden hoved, når de opfylder tilsvarende præstationskriterier. Kommissionen bemærkede endvidere, at selv om strukturelle infrastrukturstænger kan konkurrere med produkter af rustfrit stål i visse anvendelser, omhandler klagen udtrykkeligt en sådan konkurrence, og udelukkelsen af rustfrit stål fra undersøgelsen berettiger ikke udelukkelsen af strukturelle infrastrukturstænger.

(27)

Kommissionen anerkendte Pretecs påstand om, at strukturelle infrastrukturstænger ikke kan udskiftes med mindre skruer uden hoved på grund af forskelle i størrelse, bæreevne og tekniske krav. Skruer, uanset størrelse, overholder imidlertid ofte de normale tekniske principper og kan have samme mekaniske roller (f.eks. belastningsleje og befæstelse) på tværs af anvendelser, hvis de opfylder passende styrke- og sikkerhedskriterier. Kommissionen fandt ikke bevis for, at strukturelle infrastrukturstængers tekniske specifikationer gør dem kategorisk uudskiftelige med andre varer, der er omfattet af anvendelsesområdet. Selv om Pretec hævdede, at EU-producenterne mangler kapacitet til at levere strukturelle infrastrukturstænger, der opfylder ISO-standarderne, bekræftede bilagene til klagen og yderligere indgivelser desuden, at der findes EU-produktionskapacitet for varmgalvaniserede gevindstænger, som opfylder ISO-standarderne og som er længere.

(28)

I lyset af ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen, at Pretecs anmodning om at udelukke strukturelle infrastrukturstænger fra denne undersøgelses anvendelsesområde er ubegrundet og derfor afvist. Varedækningen som defineret i klagen og bilagene hertil (5) omfatter strukturelle infrastrukturstænger på grund af deres overlappende tekniske, funktionelle og lovgivningsmæssige egenskaber med andre skruer uden hoved.

(29)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger anmodede EIFI Kommissionen om at medtage gevindstænger importeret under Taric-kode 7308 90 98 90 (6) og anvendt til ankerboltbure til varedækningen i undersøgelsen, da disse ankerboltbure var fejlklassificeret. Ifølge EIFI ville fejlklassificering muliggøre uretmæssig import af kinesiske gevindstænger og underminere antidumpingforanstaltningerne. Ifølge EIFI består et ankerboltbur primært af bolte af høj styrke (klassificeret under Taric-kode 7318 15 48 90), to stålplader (fundamentsplader og sprederplader), møtrikker, underlagsskiver og andre mindre komponenter, som i øjeblikket importeres i ikke samlet stand. Det ville derfor være ukorrekt at anvende kode 7308 90 98 90 til at klassificere ankerboltbure, der er fremstillet med gevindstænger, da de stænger, der er nævnt i kodens beskrivelse, ikke er forbindelsesdele (som f.eks. gevindstænger), men snarere simple stænger uden gevind.

(30)

Varedækningen blev defineret i indledningsmeddelelsen. Ankerboltbure var ikke omfattet af klagen, og EU-erhvervsgrenen har derfor ikke fremlagt beviser for dumping og deraf følgende skade, der berettiger en undersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(31)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EIFI, at tolden bør anvendes forholdsmæssigt på andelen af gevindstænger, der indgår i varer importeret under KN 7308 90 98 (ankerboltbure), da disse gevindstænger er omfattet af undersøgelsen. EIFI præciserede, at ankerboltbure, der primært består af gevindstænger, skal tariferes under KN 7308 90 98 i henhold til de eksisterende bindende tariferingsoplysninger (7). Parten fremlagde derfor beviser for, at gevindstænger tegner sig for størstedelen af ankerburets vægt og værdi.

(32)

Alternativt hævdede EIFI, at Kommissionen angiveligt begik en fejl ved at afvise anmodningen om at udvide varedækningen til at omfatte KN 7308 90 98 , som derfor bør indarbejdes i antidumpingforanstaltningerne. Til støtte herfor citerede parten antidumpingundersøgelsen vedrørende sække og poser (8), hvor varer tariferet under de KN-koder, der ikke oprindeligt var omfattet af den relevante indledningsmeddelelse, senere var omfattet af proceduren.

(33)

Gevindstænger samlet i ankerboltbure blev ikke defineret i klagen som varer, der er omfattet af denne undersøgelse. EU-erhvervsgrenen fremlagde som sådan ingen beviser for dumping eller skade, der var tilstrækkelige til at berettige indledningen af en undersøgelse af de gevindstænger, der var samlet i ankerboltburene. Desuden skulle alle interesserede parter indsende oplysninger vedrørende varedækningen senest 10 dage efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Der blev ikke indgivet en sådan anmodning inden for fristen, og der blev ikke fremlagt dokumentation for, at gevindstænger i ankerboltbure burde være omfattet af klagens varebeskrivelse. Disse gevindstænger var derfor ikke omfattet af undersøgelsen, og der blev ikke indsamlet og analyseret oplysninger (herunder importmængder og -priser fra det pågældende land, markedsandele, alle andre relevante skadesindikatorer, anvendelse i efterfølgende produktionsled og sådanne brugeres situation osv.) vedrørende dem. Selv om parten henviste til undersøgelsen af sække og poser (9), hvor varer, der ikke oprindeligt var omfattet, senere blev medtaget på grund af opfyldelsen af varebeskrivelsen, blev denne sag anset for at være en anden. I den nuværende undersøgelse levede gevindstænger i ankerboltbure ikke op til varebeskrivelsen i klagen og var derfor ikke omfattet af denne undersøgelse. Partens påstand blev derfor afvist.

(34)

En importør (Kohlhage) anmodede Kommissionen om at overveje sondringen mellem forskellige varer og produktionsmetoder og hævdede, at visse varer kræver yderligere trin, såsom trådtrækning, koldformning af bolten, delvis gevindskæring af bolten, maskinforarbejdning af bolten baseret på brugerdefinerede træk samt belægning med zinkjern. Disse varer fremstilles til betydeligt højere omkostninger end de undersøgte gevindstænger og gevindskruer, selv om de er klassificeret under samme toldkodeks. Importøren hævdede, at sådanne varer bør udelukkes fra varedækningen, og hævdede, at Kommissionen ikke fremlagde en sammenligningsberegning eller beviser for dumping for disse forskellige varetyper.

(35)

Det forhold, at en vare kan fremstilles ved hjælp af forskellige fremstillingsprocesser, er ikke i sig selv relevant for fastlæggelsen af anvendelsesområdet for den undersøgte vare. I dette tilfælde var de yderligere produktionstrin, som importøren henviste til, allerede beskrevet i den oprindelige klage. Undersøgelsen bekræftede desuden, at de importerede varer har lignende fysiske og tekniske egenskaber og grundlæggende endelige anvendelsesformål. Særlige karakteristika, der kendetegner de undersøgte varer (f.eks. overfladebehandling og andre variationer), er allerede medtaget i de varetyper, der indberettes af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, og for hvilke der beregnes dumpingmargener.

(36)

Kommissionen foretog desuden en sammenligning mellem varetyper på varekontrolnummerniveau, som omfattede de vigtigste egenskaber pr. varetype og derfor ville skelne mellem forskelle, der er relevante for de forskellige varetypers omkostninger og pris.

(37)

Det kan derfor ikke begrundes at udelukke varetyper, der fremstilles til betydeligt højere omkostninger, fra undersøgelsen. Denne påstand blev derfor afvist.

(38)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger til proceduren for fastsættelse af den normale værdi i dette tilfælde i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(39)

Kommissionens foreløbige konklusioner i betragtning 32 til 44 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(40)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes konklusionerne i afsnit 3.2.1 i forordningen om midlertidig told.

(41)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog Chinafar Group, Junyue, Brother Group og EFDA deres påstande, om at Malaysia burde været blevet valgt som repræsentativt land i stedet for Thailand, da de fastholdt, at i) de malaysiske importdata var mere pålidelige end de thailandske importdata, og at ii) de udpegede malaysiske virksomheder var mere pålidelige og repræsentative sammenlignet med de thailandske. De detaljerede påstande er anført i afsnit 3.1.3 til 3.1.8.

(42)

Brother Group og EFTA fastholdt også, at hvis Kommissionen havde foretaget en vurdering af niveauet og miljøbeskyttelsen, ville dette have vist, at Thailands resultater var mindre gunstige end Malaysias.

(43)

Da Kommissionen valgte Thailand som det egnede repræsentative land, var der ikke behov for at foretage en sådan vurdering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(44)

Kommissionens midlertidige konklusioner i betragtning 90-149 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor på baggrund af ovenstående.

(45)

Med hensyn til kvaliteten af importdata for produktionsfaktorerne gentog Chinafar Group, Junyue, Brother Group og EFDA de samme argumenter, der blev indsendt efter offentliggørelsen af de to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi, og hævdede, at kvaliteten af umiddelbart tilgængelige importdata pr. HS-kode for Thailand ikke var af højere kvalitet end for Malaysia, og at Malaysia i stedet burde vælges som et repræsentativt land. Parterne fremlagde ikke nye beviser eller argumenter til støtte for deres påstande, og begrundelserne og konklusionerne i betragtning 97-145 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet, og indlæggene blev afvist.

(46)

Brother Group og Junyue fremførte, at det repræsentative land ikke burde udvælges ud fra den betragtning, at det er det største importland af de vigtigste produktionsfaktorer målt i mængde blandt alle potentielle lande.

(47)

Kommissionen baserede sit valg af det repræsentative land på en afbalanceret vurdering af forekomsten af relevante umiddelbart tilgængelige data for de vigtigste råmaterialer, jf. betragtning 106-109 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen tog ikke kun den absolutte importmængde i betragtning, men også forekomsten af import fra Kina og lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (10), og deres indvirkning på den gennemsnitlige importpris. Denne påstand blev derfor afvist.

(48)

Brother Group hævdede endvidere, at det forhold, at importprisen på råmaterialer fra andre kilder til et land svarede til importprisen fra Kina, ikke i sig selv er et afgørende bevis på, at denne pris påvirkes af importen fra Kina. Da alle disse produktionsfaktorer er råmaterialer, der handles bredt på det globale marked, er det almindeligt, at importpriserne i forskellige lande eller regioner er tilsvarende og sammenlignelige.

(49)

For at undgå virkningen af væsentlige kinesiske fordrejninger i et potentielt repræsentativt land overvejede Kommissionen de mulige virkninger af importen fra Kina til det potentielle repræsentative land. Et af de elementer, der tages i betragtning, er ligheden mellem importpriserne fra andre kilder end Kina. Dette er imidlertid ikke et selvstændigt kriterium, men skal ses i sammenhæng med alle andre faktiske omstændigheder i sagen. Kommissionen afviste påstanden.

(50)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Brother Group og Junyue, at Kommissionens valg af det repræsentative land var baseret på en selektiv fortolkning af importstatistikkerne og på en overdreven afhængighed af kriteriet om importmængde. Denne påstand blev allerede behandlet i betragtning 47-49, og der blev ikke fremlagt nye argumenter eller beviser. Påstanden blev derfor afvist.

(51)

Chinafar Group hævdede, at produktionsfaktoren importeret under HS-kode 7213 91 burde være det primære hensyn ved udvælgelsen af det repræsentative land, da dette var det vigtigste råmateriale, der blev anvendt i produktionen af den undersøgte vare. Chinafar Group hævdede, at Malaysia burde anvendes som repræsentativt land, da importen fra Kina under HS-kode 7213 91 tegnede sig for 30 % af Thailands samlede import af denne produktionsfaktor, mens den kun tegnede sig for 9 % af Malaysias samlede import.

(52)

Som nævnt i betragtning 126 i forordningen om midlertidig told for så vidt angår HS-kode 7213 91 var den samlede import fra ikkefordrejede kilder betydelig i alle de tre lande, der oprindeligt blev udvalgt, idet Thailand havde den største absolutte importmængde fra andre lande end Kina og lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755. For denne HS-kode var den gennemsnitlige importpris fra andre kilder i både Thailand og Tyrkiet ca. 2 % højere end importprisen fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755, mens den gennemsnitlige importpris fra andre kilder til Malaysia var 5 % lavere end prisen fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755.

(53)

På grundlag af den betydelige importmængde fra ikkefordrejede kilder og den begrænsede indvirkning af importen fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755, på den gennemsnitlige importpris betragtede Kommissionen Thailand som en pålidelig og repræsentativ referenceværdi for denne produktionsfaktor. Påstanden blev derfor afvist.

(54)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog Chinafar Group, Junyue, Brother Group og EFDA deres påstande om, at hvis Thailand opretholdes som et repræsentativt land, bør Malaysia anvendes som referenceland for nogle af råmaterialerne, og under alle omstændigheder bør importen fra Japan til Thailand udelukkes, fordi disse varer levede op til standarderne i bilbranchen, som ikke er repræsentative for beregningen af den undersøgte vares normale værdi.

(55)

Brother Group og EFDA hævdede, at importpriserne til Thailand for de produktionsfaktorer, der kan klassificeres under HS-kode 7213 99 og 7214 99 , var upålidelige på grund af den høje andel og høje priser på import fra Japan, og derfor bør Malaysia eller alternativt Tyrkiet anvendes som referenceland. Brother Group hævdede endvidere, at importprisen for HS-kode 7213 99 var betydeligt højere end prisen på HS 7213 91 , selv om de to produktionsfaktorer kun var forskellige i forbindelse med tværsnitsdiameteren af stænger og betydeligt højere end prisen under HS-kode 7227 90 , som var et legeret stål. På grundlag af fælles industriel viden vil legeret stål typisk være dyrere end ulegeret stål. Brother Group og EFDA nåede frem til lignende konklusioner for HS-kode 7214 99 sammenlignet med HS-kode 7228 30 .

(56)

For det første forklarede Kommissionen allerede i betragtning 132-134 i forordningen om midlertidig told, hvorfor den ikke fandt det hensigtsmæssigt at udelukke import fra Japan fra beregningen af referenceværdien. Selv om nogle af de stikprøveudtagne eksporterende producenter måske ikke havde produceret eller solgt skruer af særlig kvalitet, bekræftede Kommissionen sin foreløbige konklusion om, at ingen af parterne havde fremlagt beviser for omfanget af den japanske import til Thailand af råmaterialer bestemt til produktion af ikke-standardskruer til specialiserede sektorer, der ville berettige, at denne import udelukkes fra råmaterialernes referenceværdier.

(57)

For det andet bemærkede Kommissionen, at priserne mellem forskellige HS-koder ikke kunne betragtes som direkte sammenlignelige på grund af varesammensætningen inden for disse koder. F.eks. var forskellen i importprisen mellem HS-kode 7213 91 og 7213 99 ikke begrænset til tværsnitsdiameteren, men kunne også tilskrives et højere kulstofindhold og tilstedeværelsen af legeringselementer i HS-kode 7213 99 .

(58)

Det forhold, at nogle råmaterialer under en toldkodeks var af en bedre og derfor dyrere kvalitet, var ikke tilstrækkeligt til at sætte spørgsmålstegn ved referenceværdiens pålidelighed.

(59)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Brother Group, Junyue og EFDA, at referenceværdierne for visse råmaterialer af stål var påvirket af de høje priser på importen fra Japan til Thailand bestemt til produktion af ikke-standardskruer af særlig kvalitet til specialiserede sektorer.

(60)

De hævdede, at dette blev bekræftet af de statistikker, som Kommissionen selv havde fremlagt, og som viste, at en betydelig del af disse råmaterialer med oprindelse i Japan havde prisniveauer, der var betydeligt højere end priserne fra andre lande, og af den betydelige tilstedeværelse af japanske producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Thailand.

(61)

Brother Group fremførte også, at de kinesiske eksporterende producenter af den undersøgte vare ikke krævede disse ekstremt dyre råmaterialer, da de ikke specifikt leverede til anvendelsesformål i den højere ende af markedet, f.eks. i bilindustrien eller i olie- og gassektoren.

(62)

Kommissionen anførte allerede i betragtning 132-134 i forordningen om midlertidig told årsagerne til, at den besluttede at medtage importen fra Japan i beregningen af referenceværdierne for råmaterialer, og der blev ikke fremført nye argumenter eller beviser i denne henseende. Kommissionen fandt faktisk, at både standardskruer og specialskruer kunne anvendes i specialiserede sektorer, navnlig bilindustrien, og under alle omstændigheder omfattede undersøgelsen både standardskruer og ikke-standardskruer. Selv om der forelå statistikker over den samlede import fra Japan, blev der desuden ikke fremlagt væsentlige beviser for den specifikke tilstedeværelse af stål af en specialiseret kvalitet i standardskruer eller ikke-standardskruer.

(63)

Kommissionen bemærkede også, at flere kinesiske eksporterende producenter, der indgav deres erhvervslicens og vedtægter, havde produktion af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til bilindustrien inden for deres forretningsområde. Blandt de stikprøveudtagne eksporterende producenter var der ligeledes produktion af gevindstænger med høj styrke til specialiserede sektorer såsom offshore-oliefelter og olierørledninger, skibsudstyr og -vedligeholdelse samt bygge- og anlægsarbejde.

(64)

Brother Group anfægtede Kommissionens påstand om, at forskellen i importprisen mellem HS-kode 7213 91 og 7213 99 ikke kun var på grund af tværsnitsdiameteren, men også kunne tilskrives et højere kulstofindhold og tilstedeværelsen af legeringselementer i HS-kode 7213 99 .

(65)

Brother Group hævdede, at hvis det påståede kulstofindhold eller legeringselementer fandtes og var ansvarlige for den betydeligt højere pris på varesammensætningen under 7213 99 , ville dette alene gøre varesammensætningen ikke-repræsentativ for den materialetype, som de kinesiske producenter typisk anvendte.

(66)

Kommissionens konklusion var baseret på beviser indsamlet under kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, nærmere bestemt på stålcertifikater, der angiver den kemiske sammensætning af de forskellige råmaterialer, der anvendes af de kinesiske eksporterende producenter. Analysen af certifikaterne viste, at der var forskelle mellem stålråmaterialerne for så vidt angår kulstofindhold og forekomst af legeringselementer.

(67)

Påstandene blev derfor afvist og da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 153-163 i forordningen om midlertidig told.

(68)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog Chinafar sin påstand om, at referenceværdien for arbejdskraft burde beregnes på grundlag af de årlige arbejdskraftomkostninger i det repræsentative land divideret med det årlige antal arbejdstimer i Chinafar og ikke i det repræsentative land.

(69)

Kommissionen forklarede i betragtning 169 i forordningen om midlertidig told rationalet bag beregningen af referenceværdien for arbejdskraft, og hvorfor den afviste den tilgang, som Chinafar havde foreslået. Chinafar fremlagde ikke yderligere argumenter eller beviser til støtte for sin påstand. Påstanden afvises derfor.

(70)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 165-169 i forordningen om midlertidig told.

(71)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede Brother Group og EFDA, at de ikkefordrejede omkostninger for elektricitet var blevet beregnet forkert. De hævdede, at Kommissionen i) fejlagtigt havde anvendt energijusteringsafgiften som et opjusteringsindeks i stedet for at lægge dens absolutte værdi til basisafgiften, ii) fejlagtigt klassificerede den faste takstperiode som en spidsbelastningsperiode og iii) medregnede service- og forbrugsafgifterne to gange.

(72)

Efter at have vurderet påstandene accepterede Kommissionen to af dem, nemlig påstandene om i) anvendelse af energitilpasningstakst, og iii) medregning af service- og forbrugsafgifterne to gange. Kommissionen reviderede derfor referenceværdien for elektricitet.

(73)

Kommissionen afviste påstanden om, at tariferingen af den faste toldperiode som spidsbelastningsperiode var forkert. De kinesiske producenter indberettede faktisk deres elforbrug i fem forskellige takstkategorier: Generelt, fladt, spidsbelastning, lavt og højt. Der er dog kun to forskellige takstkategorier for elektricitet i det repræsentative land afhængigt af forbrugstidspunktet: spidsbelastningsperioder og uden for spidsbelastningsperioder. I sin klassificering bemærkede Kommissionen, at den gennemsnitlige faste takst, som de kinesiske producenter havde indberettet, i højere grad svarede til spidsbelastningstakster, og anvendte derfor de højeste toldsatser i det repræsentative land som referenceværdi for forbrug, der blev indberettet som generelle, flade, spidsbelastningtakster og høje, og anvendte tariffen uden for spidsbelastningsperioder som referenceværdi for forbrug, der blev indberettet som lavt. Brother Group fremlagde ingen dokumentation til støtte for påstanden om, at det flade forbrug burde betragtes som forbrug uden for spidsbelastningsperioder i stedet for forbrug i spidsbelastningsperioder. Det blev derfor anset for mere hensigtsmæssigt at klassificere den faste takst som en spidsbelastningstakst.

(74)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 175 i forordningen om midlertidig told.

(75)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 176 i forordningen om midlertidig told.

(76)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog Chinafar Group, Junyue, Brother Group og EFDA, at de identificerede malaysiske virksomheder var mere pålidelige og repræsentative end de thailandske.

(77)

Med hensyn til de malaysiske virksomheders repræsentativitet forklarede Kommissionen allerede i betragtning 143 og 144 i forordningen om midlertidig told, hvorfor den ikke betragtede to ud af de tre malaysiske virksomheder som mere pålidelige og repræsentative referenceværdier end de thailandske virksomheder.

(78)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede Brother Group, Junyue og Chinafar Group, at Kommissionen havde begået en fejl ved at diskvalificere den malaysiske virksomhed Tong Herr Fasteners Co. Sdn. Bhd. (»Tong Herr«) som egnet virksomhed. Junyue hævdede, at Tong Herrs resultatopgørelse viste, at virksomheden var rentabel i 2024, mens Brother Group hævdede, at Kommissionen kun kunne basere sig på et af de to regnskabsår, der overlappede undersøgelsesperioden.

(79)

Kommissionen bemærkede, at Junyue fremlagde virksomhedens resultatopgørelse for Tong Herr Resources Bhd., snarere end for Tong Herr, gruppens afdeling for fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Som følge heraf kunne disse oplysninger ikke anvendes som bevis for, at opdelingen var rentabel i 2024.

(80)

Påstanden om, at de identificerede malaysiske virksomheder var mere pålidelige og repræsentative end de thailandske blev derfor afvist.

(81)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede Chinafar Group, Junyue, Brother Group og EFDA, at den thailandske referenceværdi for SA&G-omkostninger og fortjeneste var urimeligt høj, fordi Kommissionen kun baserede sig på de to virksomheder Sanwa Iron (Thailand) Company Ltd. og Thai Meira Co., Ltd, og fordi denne stikprøve var påvirket af sidstnævntes overdrevne fortjenstmargen, som ikke var repræsentativ for det normale fortjenstniveau i sektoren for fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer.

(82)

Chinafar Group og Junyue gentog deres bemærkninger i den foreløbige fase om, at denne ikke-repræsentative høje fortjeneste var fordi Thai Meiras forretningsmodel fokuserede på fremstilling af specialiserede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af høj kvalitet. Det blev ligeledes fremført, at kun en lille del af Thai Meiras produktion var repræsenteret af skruer uden hoved, hvilket gjorde virksomheden utilstrækkelig til at beregne referenceværdien for SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(83)

For det første forklarede Kommissionen allerede i betragtning 139 i forordningen om midlertidig told, at der ikke var bevis for, at rentabiliteten af salget i specialiserede sektorer var højere end salget til andre sektorer.

(84)

For det andet kunne Kommissionen ikke identificere virksomheder, der udelukkende producerede den undersøgte vare, og var derfor nødt til at ty til virksomheder, der producerer en bredere vifte af varer, herunder den undersøgte vare. Dette gjorde sig gældende for Thai Meira og alle andre producenter i både Thailand og Malaysia. Det faktum, at Thai Meira producerer andre varer end den undersøgte vare underminerede ikke, hvorvidt varen var egnet som repræsentativ for virksomheden med henblik på fastsættelse af referenceværdien for fortjeneste og SA&G-omkostninger. Påstanden blev afvist.

(85)

Chinafar Group hævdede, at Thai company S.J. Screws Co. Ltd. blev betragtet som en repræsentativ virksomhed i en tidligere antidumpingundersøgelse vedrørende visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål, som er en vare, der ligner den pågældende vare.

(86)

Undersøgelsesperioden for undersøgelsen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Kina var fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020. Eventuelle konklusioner i denne sag gik forud for den betragtede periode i den nuværende undersøgelse. Kommissionen fandt i den nuværende undersøgelse, at S.J. Screws Co. Ltd. var en forhandler, snarere end en producent, af den undersøgte vare og kunne derfor ikke tages i betragtning med henblik på fastsættelse af referenceværdien for fortjeneste og SA&G-omkostninger.

(87)

Chinafar Group, Junyue, Brother Group og EFDA hævdede, at Kommissionen som minimum burde øge antallet af thailandske virksomheder, der indgik i den pulje af virksomheder, der blev anvendt til beregningen af SA&G-omkostninger og fortjeneste, for at øge dens repræsentativitet og pålidelighed.

(88)

Junyue fremlagde umiddelbart tilgængelige oplysninger om yderligere 19 thailandske virksomheder fra den thailandske regerings Department of Business Development Data Warehouse-database (11), som fremlagde offentligt tilgængelige oplysninger om virksomheder i Thailand.

(89)

Brother Group og EFDA foreslog at medtage yderligere to virksomheder: Tycoon Worldwide Group og Thaisin Metal Industries Co., Ltd.

(90)

EFDA og Chinafar Group anmodede Kommissionen om at tage de fem virksomheder, der allerede er identificeret i betragtning 140 i forordningen om midlertidig told, op til fornyet overvejelse. De anfægtede Kommissionens beslutning om at udelukke disse virksomheder på grundlag af deres lave fortjenstniveau. Efter deres opfattelse var denne afgørelse vilkårlig og uberettiget.

(91)

Efter at have analyseret de lettilgængelige finansielle oplysninger om de virksomheder, som de kinesiske eksportører havde foreslået, accepterede Kommissionen påstanden om at øge antallet af thailandske selskaber, der skulle indgå i den pulje af virksomheder, der skulle anvendes til beregningen af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Som følge heraf medtog Kommissionen yderligere tre virksomheder, Thaisin Metal Industries Co., Ltd., Boonsan Fastener Limited Partnership og Yahata Fastener Thai Co., Ltd., som opfyldte de samme kriterier som dem, der blev anvendt ved udvælgelsen af Sanwa Iron (Thailand) Company Ltd. og Thai Meira Co., Ltd.

(92)

Kommissionen tog ikke de andre virksomheder, som Junyue havde foreslået, i betragtning af følgende årsager:

(93)

Kommissionen bekræftede beslutningen om ikke at medtage Tycoon Worldwide Group, da dens vejede gennemsnitlige fortjeneste i 2023 og 2024 udviste et tab.

(94)

Kommissionen bekræftede sin beslutning om at udelukke de fem virksomheder, der er omhandlet i betragtning 140 i forordningen om midlertidig told, på grundlag af deres lave fortjenstniveau (0,35 % til 1,31 %), hvilket ikke blev betragtet som et rimeligt fortjenstniveau i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), i betragtning af, at de opererede tæt på break-even-punktet.

(95)

SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger steg som følge heraf fra 8 % til 9,6 %. Fortjenesten, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, faldt fra 21,2 % til 14,8 %.

(96)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Brother Group og Junyue påstanden om, at de identificerede malaysiske virksomheder var mere pålidelige og repræsentative end virksomhederne fra Thailand. De var begge uenige i Kommissionens beslutning om at udelukke Tong Herr. Brother Group fremlagde denne virksomheds resultatopgørelse for 2024 med en positiv vejet gennemsnitlig fortjeneste i 2023 og 2024. Junyue hævdede også, at Kommissionen fuldstændig ignorerede de to andre malaysiske virksomheder Chin Well og Sanwa Iron (Malaysia) i sin analyse.

(97)

Kommissionen fandt, at Tong Herrs resultatopgørelser i både 2023 og 2024 omfattede et vist beløb af andre indtægter, nemlig andre indtægter end salgsindtægter. Det er ikke Kommissionens praksis at tage hensyn til dette indkomstelement ved beregningen af fortjenesten og SA&G-forholdet. Hvis de øvrige indtægter udskilles fra beregningen, vil det medføre et tab for begge år.

(98)

Kommissionen anførte i betragtning 144 i forordningen om midlertidig told årsagerne til, at den ikke anså Chin Well for at være mere pålidelig og repræsentativ ved fastsættelsen af SA&G-omkostningerne og fortjenesten end de thailandske virksomheder.

(99)

Selv om Sanwa Iron (Malaysia) kunne betragtes som en egnet virksomhed, konkluderede Kommissionen, at den bredere pulje af thailandske virksomheder, jf. betragtning 91, gav et mere pålideligt og repræsentativt datasæt end de malaysiske virksomheder.

(100)

Påstandene blev derfor afvist.

(101)

Brother Group og EFDA var uenige i Kommissionens afgørelse om at udelukke visse virksomheder med den begrundelse, at de ikke producerede den undersøgte vare. Disse virksomheder fremstillede varer i den bredere kategori af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og desuden producerede ingen af de udvalgte virksomheder udelukkende den undersøgte vare, men derimod en bred vifte af varer.

(102)

Junyue gjorde endvidere gældende, at udelukkelsen af visse virksomheder på individuelt grundlag var ubegrundet. Junyues indlæg i den foreløbige fase var baseret på aggregerede tal for den thailandske industri for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer som helhed. Junyue hævdede, at eventuelle anomalier, såsom lave fortjenestniveauer eller overdrevent høje SA&G-andele, blev udlignet gennem aggregering af data.

(103)

Junyue hævdede endvidere, at Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for at udelukke virksomheder på grundlag af Orbis-databasen eller deres websteder, da det generelle oplysningsdokument (GDD) manglede yderligere dokumentation for denne afgørelse.

(104)

For det første bemærkede Kommissionen, at anvendelsen af aggregerede data fra erhvervsgrenen ikke fjernede behovet for at foretage en individuel vurdering af hver virksomheds specifikke produktionsmæssige og finansielle situation i forhold til den undersøgte vare, da disse data var tilgængelige. Denne individuelle vurdering var afgørende for at afgøre, om en virksomhed var egnet til at indgå i puljen af virksomheder med henblik på fastsættelse af fortjenesten og SA&G-forholdet.

(105)

For det andet var oplysningerne fra Orbis-databasen umiddelbart tilgængelige, og lignende data kunne også indhentes fra den lettilgængelige Thai Data Warehouse-database. Desuden var oplysninger fra websteder (16) vedrørende de virksomheder, der var udelukket fra udvælgelsen, jf. nævnte forordnings betragtning 92, nr. 4), også lettilgængelige og var ikke afgørende for produktionen af den undersøgte vare. For så vidt angår Mongkol Fasteners & Parts Co., Ltd (17) kunne Kommissionen ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger konkludere, at virksomheden var en egentlig producent.

(106)

Kommissionen konkluderede derfor, at interesserede parter havde adgang til de nødvendige beviser. Junyue fremsatte desuden ingen argumenter, der kunne ændre Kommissionens konklusioner i betragtning 91-95.

(107)

Påstandene blev derfor afvist.

(108)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told fremsatte EIFI bemærkninger, hvor den var enig i den metode, som Kommissionen anvendte til at fastsætte dumpingmargenerne. EIFI hævdede imidlertid også, at den kinesiske eksporterende producents eksportpriser efter undersøgelsesperioden er faldet, og anmodede om, at der anvendes data efter undersøgelsesperioden til at revurdere dumpingmargenerne.

(109)

Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt. Som fastsat i grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal undersøgelsen omfatte både dumping og skade, og de skal undersøges samtidig, og med henblik på repræsentative undersøgelsesresultater skal der vælges en undersøgelsesperiode. I samme artikels tredje afsnit er det endvidere anført, at oplysninger, som vedrører en periode, der ligger efter undersøgelsesperioden, normalt ikke tages i betragtning. Det skal bemærkes, at priserne normalt varierer opad eller nedad efter undersøgelsesperioden. Prisudsving alene er derfor ikke i sig selv tilstrækkelige til at begrunde en undersøgelse af data efter undersøgelsesperioden. Da der ikke er nogen ekstraordinær grund til, at Kommissionen i dette tilfælde skulle fravige den generelle regel i artikel 6, stk. 1, og tage hensyn til data efter undersøgelsesperioden, blev EIFI's anmodning anset for at være ubegrundet. Påstanden blev derfor afvist.

(110)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog EIFI sine bemærkninger og hævdede, at den foreslåede antidumpingtold ikke afspejler dumpingniveauet og bør revurderes på grundlag af importmængder og -priser fra en periode efter undersøgelsesperioden. EIFI hævdede også, at Kommissionen ikke overholdt grundforordningens artikel 6, stk. 1, ved ikke at vurdere oplysningerne vedrørende perioden efter undersøgelsesperioden med henblik på at fastsætte niveauet for antidumpingtolden.

(111)

Kommissionen var uenig i dette synspunkt af de grunde, der allerede er forklaret i betragtning 109. Desuden fastsættes dumpingniveauet for hver af de undersøgte eksporterende producenter individuelt ved at sammenligne deres individuelle normale værdi med eksportpriserne. Oplysninger fra EIFI om generelle udsving i eksportpriserne uden detaljerede oplysninger om de stikprøveudtagne eksporterende producenters eksportpriser, endsige den normale værdi, i perioden efter undersøgelsesperioden, ville derfor under alle omstændigheder være utilstrækkelige til at revurdere deres dumpingmargener. Påstanden blev derfor afvist.

(112)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog Junyue sin påstand om, at den metode, som Kommissionen anvendte til at fastsætte SA&G-forholdet mellem omkostningerne, resulterer i en urimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, fordi Kommissionen ikke fratrak justeringer såsom bankgebyrer, kreditomkostninger til søfragt og søforsikring i det beregnede SA&G-forhold, mens den fratrak sådanne omkostninger fra beregningen af Junyues eksportpris. Chinafar støttede også denne påstand med lignende argumenter.

(113)

Selv om Junyue også forklarede, hvorfor de var uenige i Kommissionens begrundelse i betragtning 190-194 i forordningen om midlertidig told, fremlagde hverken Junyue eller Chinafar nogen yderligere dokumentation til støtte for deres påstande, navnlig var der ingen beviser for, at de pågældende thailandske virksomheders SA&G-omkostninger omfattede transportudgifter for levering til kunder.

(114)

Kommissionen fastholdt, at den normale værdi blev fastsat ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik. Disse påstande afvises derfor, og betragtning 188 og 193-197 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(115)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Junyue sin påstand vedrørende sammenligningen mellem virksomhedens normale værdi og eksportprisen. Junyue hævdede endvidere, at Kommissionen burde bære bevisbyrden for, at de beregnede referenceværdier for den normale værdi er fastsat i handelsleddet ab fabrik. Denne påstand var i det væsentlige den samme som den, der allerede blev fremsat efter det andet notat og behandlet i betragtning 190-194 i forordningen om midlertidig told, og der blev ikke fremlagt nye argumenter eller beviser. Påstanden blev derfor afvist.

(116)

Som anført i betragtning 72 og 91 reviderede Kommissionen dumpingmargenerne som følge af påstande fra interesserede parter.

(117)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(118)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen de stikprøveudtagne eksporterende producenters vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(119)

Som anført i betragtning 203 i forordningen om midlertidig told var der en høj grad af samarbejdsvilje. Ud fra ovenstående fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(120)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen. Konklusionerne i betragtning 205-206 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(121)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende EU-forbruget. Konklusionerne i betragtning 207-209 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(122)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land. Konklusionerne i betragtning 210-213 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(123)

Chinafar Group hævdede, at de stikprøveudtagne virksomheders lave kapacitetsudnyttelse kunstigt oppustede enhedsproduktionsomkostningerne (på grund af fordelingen af faste omkostninger) og resulterede i uforholdsmæssigt høje målprisunderbudsmargener. Chinafar anmodede derfor om at genberegne kapacitetsudnyttelsen i overensstemmelse med branchens standardmetoder for at løse disse problemer.

(124)

Kommissionen bemærkede, at målprisunderbudsmargenerne er baseret på data fra de tre virksomheder i stikprøven, hvor de faste omkostninger tegner sig for mindre end 30 % af de samlede produktionsomkostninger. Denne andel af de faste omkostninger som andel af de samlede produktionsomkostninger kan endda anses for at være lav i forhold til industristandarder og data fra sektoren vedrørende den pågældende vare. Påstanden om, at omkostningerne ved lav kapacitetsudnyttelse »kunstigt oppuster« omkostningerne, var derfor ubegrundet, da den faste omkostningsfordeling, der blev anvendt til at beregne målprisunderbudsmargenerne, fortsat ligger inden for acceptable parametre. Påstanden blev derfor afvist.

(125)

Der blev ikke modtaget andre bemærkninger vedrørende priserne på importen fra det pågældende land, prisunderbud og pristryk. Konklusionerne i betragtning 214-219 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(126)

Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Konklusionerne i betragtning 220-254 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(127)

En importør (Kohlhage) hævdede, at EU-erhvervsgrenen står over for udfordringer som følge af eksternt pres (geopolitiske spændinger, sanktioner og handelshindringer) og interne politiske mangler (utilstrækkelige produktivitetsfremmende foranstaltninger), hvilket har øget inflationen og produktionsomkostningerne. Importøren fremførte, at antidumpingtold på varen ikke ville løse disse systemiske problemer og kunne presse produktiviteten yderligere i sektorer, der er afhængige af importerede varer, og forværre inflationen.

(128)

Som anført i betragtning 274 i forordningen om midlertidig told er argumentet om, at antidumpingforanstaltningerne hindrer EU-erhvervsgrenens mulighed for at tilpasse priserne til omkostningsstigninger, imidlertid ubegrundet. Uden dumpingimport med et nedadgående pristryk, kunne EU-erhvervsgrenen uafhængigt reagere på markedsvilkårene. Påstanden manglede yderligere dokumentation for, hvordan antidumpingtold ville forværre produktiviteten eller inflationen i aftagersektorerne. Påstanden blev derfor afvist.

(129)

Der blev ikke modtaget yderligere kommentarer vedrørende årsagssammenhæng. Konklusionerne i betragtning 255-275 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(130)

EIFI hævdede, at niveauet for den midlertidige told ikke i tilstrækkelig grad afhjalp alvoren af den skade, som dumpingimporten forvoldte, og ikke begrænsede den betydelige stigning i dumpingimporten, som fortsatte med at lægge pres på EU-erhvervsgrenen efter indledningen af undersøgelsen, hvilket fremgår af en stigende tendens i importmængderne og en nedadgående tendens i de gennemsnitlige importpriser. EIFI anmodede derfor om en fornyet vurdering af toldniveauet for fuldt ud at tage hensyn til disse ændringer efter undersøgelsesperioden og om at ajourføre dumpingberegningen ved at sammenligne de kinesiske cif-priser og pristilbud efter undersøgelsesperioden med den beregnede normale værdi for at fastslå, om den dumpingmargen, der blev beregnet for undersøgelsesperioden, fortsat er passende under de aktuelle markedsvilkår.

(131)

Som anført af EIFI selv bør oplysninger vedrørende en periode efter undersøgelsesperioden normalt ikke tages i betragtning, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1, tredje afsnit. Det faktum, at der var udsving i importmængder og -priser efter undersøgelsesperioden udgjorde ikke en omstændighed, der gjorde den foreslåede antidumpingtold åbenlyst uhensigtsmæssig, navnlig da stigningen i importmængderne fra Kina også efter undersøgelsesperioden blev vurderet med henblik på opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft, jf. afsnit 8.3.

(132)

Kommissionen afviste derfor påstanden.

(133)

Der blev ikke modtaget yderligere kommentarer vedrørende foranstaltningernes omfang. Konklusionerne i betragtning 276-284 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(134)

Det endelige dumpingmargenniveau og skadestærsklen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er derfor som følger:

(135)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i det pågældende land« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og for importen, jf. betragtning 118.

(136)

Som anført i betragtning 203 i forordningen om midlertidig told var der en høj grad af samarbejdsvilje. Ud fra ovenstående fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen og skadestærsklen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde henholdsvis den højeste dumpingmargen og skadestærskel.

(137)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EIFI, at 17 virksomheder, der er opført i bilaget, ikke burde have været betragtet som samarbejdsvillige, fordi disse virksomheder fremlagde de supplerende dokumenter, som Kommissionen anmodede om den 19. juni 2025, for sent eller som ufuldstændige.

(138)

Kommissionen undersøgte indlæggene og bemærkede, at selv om nogle af bemærkningerne blev modtaget efter den oprindeligt fastsatte frist den 26. juni 2025, var forsinkelserne eller manglerne ikke så betydelige, at disse virksomheder ikke kunne betragtes som samarbejdsvillige. Påstanden blev derfor afvist.

(139)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde yderligere tre kinesiske eksporterende producenter de ønskede supplerende dokumenter. Kommissionen undersøgte indlæggene og besluttede at medtage virksomhederne i bilaget. Kommissionen offentliggjorde det ændrede bilag den 16. september 2025. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(140)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(141)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger støttede European Steel Association EUROFER, som repræsenterer leverandører af valsetråd, der anvendes som substrat i produktionen af skruer, indførelsen af foranstaltningerne.

(142)

EIFI fremlagde desuden flere støtteskrivelser fra forskellige enheder i industrier i forudgående og efterfølgende produktionsled til støtte for indførelsen af foranstaltninger.

(143)

En importør, Pretec AB, hævdede, at indførelsen af antidumpingtold ville skade nordiske importører og slutbrugere på grund af manglen på EU-alternativer til varmgalvaniserede strukturelle infrastrukturstænger med en længde på 5,8 meter, hvilket vil føre til øgede omkostninger og true infrastrukturprojekter.

(144)

Kommissionen bemærkede, at importen fra ikke-kinesiske tredjelande allerede tegnede sig for 13 % af markedet i undersøgelsesperioden, mens antidumpingforanstaltningerne har til formål at genoprette fair konkurrence, ikke forbyde import fra Kina og sikre, at der fortsat findes alternativer. Som anført i betragtning 19 bekræftede EIFI desuden, at EU-producenterne har kapacitet til at producere varmgalvaniserede strukturelle infrastrukturstænger af en størrelse på op til 6 meter samt til at anvende zinkbelægninger og andre korrosionsbeskyttende metoder, hvilket er i direkte strid med Pretecs påstande om manglende tilgængelighed. Disse faktorer viser, at der findes levedygtige alternativer, der afbøder potentielle markedsforstyrrelser.

(145)

Der blev ikke modtaget andre bemærkninger vedrørende Unionens interesser. Konklusionerne om Unionens interesser i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(146)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(147)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(148)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder virksomheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(149)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (18). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(150)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(151)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(152)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(153)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(154)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, vil kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(155)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(156)

Som nævnt i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering.

(157)

I undersøgelsens endelige fase blev de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet. Kommissionen analyserede, om kriterierne vedrørende opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft i grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt.

(158)

Kriterierne for, hvorvidt der kan opkræves told i registreringsperioden, er fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(159)

Betingelsen i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra a), er opfyldt, da importen blev registreret i henhold til forordningen om registrering, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(160)

Importørerne har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra b), efter offentliggørelsen af forordningen om registrering og offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told.

(161)

Ingen interesserede parter gav udtryk for deres modstand mod registreringen. Der blev imidlertid modtaget bemærkninger fra EFDA og EIFI om en eventuel indførelse af told med tilbagevirkende kraft. EIFI tilkendegav sit samtykke til opkrævning af told i registreringsperioden.

(162)

I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra c), skal der tidligere have »fundet dumping sted gennem en længere periode, eller importøren havde kendskab til eller burde have haft kendskab til, at der fandt dumping sted, samt til omfanget af denne dumping og den påståede eller konstaterede skade«. I den foreliggende sag mener Kommissionen, at importørerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til forekomsten og omfanget af dumping og til den påståede eller konstaterede skade siden datoen for indledningen af undersøgelsen.

(163)

Indledningsmeddelelsen og den ikke-fortrolige udgave af klagen indeholdt faktisk en række erklæringer og beviser, der støttede og angav omfanget af den påståede dumping og skade, f.eks. i afsnit 3 og 4 i indledningsmeddelelsen og afsnit B og C.5 i den ikke-fortrolige udgave af klagen. Kommissionen fandt således, at importørerne og brugerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til den påståede dumpingpraksis, omfanget heraf og den påståede skade.

(164)

EFDA hævdede imidlertid, at EU-importørerne ikke havde noget historisk grundlag for at foregribe antidumpingforanstaltninger over for skruer uden hoved, da de pågældende varer typisk kræver en frist for produktion og levering af den pågældende vare på op til seks måneder. F.eks. blev der bestilt import til Europa mellem januar og marts 2025 allerede i juli 2024, inden undersøgelsen blev indledt. Kommissionen bemærkede, at ingen underbyggede beviser i sagsakterne i denne undersøgelse bekræftede en frist på op til seks måneder for en sådan import, hvilket gjorde, at argumentet var spekulativt og ikke underbygget af faktuelle oplysninger. Påstanden blev derfor afvist.

(165)

I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), skal der desuden ud over omfanget af den indførsel, der forårsagede skade, i undersøgelsesperioden, have været tale om en yderligere betydelig stigning i indførslen, som i lyset af tidspunktet og mængden heraf og andre omstændigheder sandsynligvis i alvorlig grad vil underminere den endelige tolds afhjælpende virkninger.

(166)

Kommissionens analyse viste en yderligere væsentlig stigning i importen ud over omfanget af den import, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden, som fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d).

(167)

Med henblik på denne analyse sammenlignede Kommissionen de månedlige gennemsnitlige importmængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden med de gennemsnitlige månedlige importmængder og -priser efter indledningen af undersøgelsen (i perioden fra november 2024 til juni 2025), idet den skelnede mellem i) de første hele måneder efter indledningen af undersøgelsen op til den sidste hele måned, hvor registreringen fandt sted (november 2024 til januar 2025), og ii) de første hele måneder efter indledningen af undersøgelsen frem til den sidste hele måned, hvor der blev vedtaget midlertidige foranstaltninger (november 2024 til juni 2025).

Tabel 1

Import af skruer uden hoved fra Kina

(168)

Den gennemsnitlige månedlige importmængde fra Kina i undersøgelsesperioden var på 9 360 ton. I perioden fra og med den første hele måned efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende frem til og med den sidste hele måned før den sidste hele måned, da registreringen fandt sted (november 2024 til januar 2025) lå den gennemsnitlige månedlige importmængde fra Kina på 13 458 ton, hvilket er 44 % højere end i undersøgelsesperioden. Når importen efter undersøgelsesperioden sammenlignes med de samme måneder i undersøgelsesperioden (dvs. november 2023 til januar 2024 med en månedlig gennemsnitlig importmængde på 8 768 ton), er ændringen i det månedlige gennemsnit endnu større med en stigning på 53 % for at undgå forskelle i sæsonudsving.

(169)

Den samme tendens kan ses ved sammenligning af importen i undersøgelsesperioden med perioden efter indledningen af sagen frem til den sidste hele måned, hvor der blev vedtaget midlertidige foranstaltninger.

(170)

I perioden fra og med den første hele måned efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende frem til og med den sidste hele måned før indførelsen af midlertidige foranstaltninger (november 2024 til juni 2025) lå den gennemsnitlige månedlige importmængde fra Kina på 13 427 ton, hvilket er 43 % højere end i undersøgelsesperioden. Når importen efter undersøgelsesperioden sammenlignes med de samme måneder i undersøgelsesperioden (dvs. november 2023 til juni 2024 med en månedlig gennemsnitlig importmængde på 8 978 ton), er stigningen i det månedlige gennemsnit på 50 %.

(171)

Derfor konkluderede Kommissionen, at der var sket en betydelig stigning i importmængderne efter indledningen af proceduren.

(172)

EFDA hævdede, at den konstaterede stigning i importmængderne i de første måneder af 2025, navnlig i januar og februar, er i overensstemmelse med normale sæsonmønstre i industrien, da virksomheder typisk reducerer lagerbeholdningerne i november og december til forvaltning af lagerbeholdninger ved årets udgang og efterfølgende genopretter forsyningerne i løbet af årets første måneder. Disse udsving er ikke forbundet med antidumpingundersøgelsen og afspejler i stedet rutinemæssig markedsadfærd. Kommissionen afviste imidlertid argumentet, da den også sammenlignede de samme perioder i og efter undersøgelsesperioden, navnlig de første måneder hvert år, og de sæsonmæssige virkninger derfor blev afspejlet i sammenligningen.

(173)

EFDA hævdede, at der i undersøgelsesperioden var usædvanligt lave importmængder som følge af overskydende lagre i Unionens lagre efter pandemien som følge af forstyrrelser i forsyningskæden og forsinkede forsendelser, der førte til lageropbygning. Den efterfølgende stigning i importen efter undersøgelsesperioden afspejler ikke en unormal tendens, men snarere en markedskorrektion, der førte lagerbeholdningerne tilbage til et typisk niveau. Kommissionen afviste argumentet, da importmængderne, jf. betragtning 212 i forordningen om midlertidig told, steg i undersøgelsesperioden i forhold til 2023, selv om efterspørgslen i Unionen fortsat var lav i undersøgelsesperioden.

(174)

Kommissionen bemærkede desuden, at gennemsnitsprisen på importen faldt efter indledningen af undersøgelsen. Når man sammenligner i) de første hele måneder efter indledningen af undersøgelsen frem til den sidste hele måned, hvor registreringen fandt sted, med gennemsnitsprisen i undersøgelsesperioden, ses et prisfald på 8,6 % fra 1 213/ton EUR til 1 109/ton EUR, og ved sammenligning af ii) de første hele måneder efter indledningen af undersøgelsen frem til den sidste hele måned, hvor der blev vedtaget midlertidige foranstaltninger, med gennemsnitsprisen i undersøgelsesperioden konstateres et prisfald på 9 % (fra 1 213/ton EUR til 1 104/ton EUR).

(175)

På baggrund af ovenstående kunne Kommissionen konkludere, at stigningen i importen i alvorlig grad ville undergrave den afhjælpende virkning af den endelige antidumpingtold, der skal anvendes, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d).

(176)

Kommissionen konkluderede derfor, at betingelserne for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft er opfyldt. Der bør derfor opkræves en endelig antidumpingtold på den pågældende vare, der blev gjort til genstand for registrering ved gennemførelsesforordning (EU) 2025/141.

(177)

Størrelsen af den told, der skal opkræves med tilbagevirkende kraft, bør fastsættes til niveauet for den endelige told, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, nedenfor.

(178)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede EFDA, støttet af Junyue og Chinafar Group, anvendelsen af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra c), og hævdede, at betingelserne for indførelse med tilbagevirkende kraft ikke var opfyldt, da der ikke var bevis for vedvarende dumping i en forlænget periode for den undersøgte vare. Importørerne var derfor hverken bekendt med den påståede dumping eller omfanget af den påståede skade, navnlig i betragtning af varens udtrykkelige udelukkelse fra den tidligere antidumpingundersøgelse vedrørende visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål (19).

(179)

EFDA understregede, at de fleste importører er små og mellemstore virksomheder med begrænset kapacitet til uafhængigt at vurdere dumpingrisici. Disse enheder opererer typisk ud fra den antagelse, at importerede varer er rimeligt prissat, og det ville være urimeligt at forvente, at SMV'er proaktivt træffer forebyggende foranstaltninger mod dumping for varer, der ikke tidligere har været genstand for antidumpingkontrol, samt at straffe dem. Den kraftige stigning i importen efter indledningen af undersøgelsen skyldtes primært leveringstider i forsyningskæden, der varede op til otte måneder mellem udstedelsen af ordren og toldbehandlingen, snarere end forsætlig omgåelse. De hævdede derfor, at importen til Unionen mellem januar og marts 2025 allerede blev bestilt mellem maj og juli 2024. De bemærkede, at der bør tages hensyn til leveringstiden ved analysen af nødvendigheden af at anvende told med tilbagevirkende kraft i andre undersøgelser (20).

(180)

EFDA fremhævede også, at importmængderne af den undersøgte vare begyndte at falde fra februar 2025, hvilket signalerer en tilbagevenden til normaliserede handelsstrømme. Sideløbende hermed er importpriserne steget støt, hvilket tyder på, at markedsvilkårene naturligt er ved at tilpasse sig. Denne udvikling undergravede yderligere berettigelsen af told med tilbagevirkende kraft.

(181)

EIFI anfægtede kravet om seks måneders leveringstid mellem ordreafgivelse og toldbehandling og gav oplysninger om kortere leveringstider i 2024. De hævdede, at forskellen på 153 dage mellem indledningen af undersøgelsen (17. oktober 2024) og begyndelsen af anvendelsen af antidumpingtolden med tilbagevirkende kraft (19. marts 2025) betød, at ordrer på import, der var omfattet af told, blev afgivet efter indledningen af undersøgelsen, da importørerne havde kendskab til den påståede dumping og skade. EIFI understregede, at tendensen i importen viste en kraftig stigning i den kinesiske import af skruer uden hoved fra juli 2024 (12 694-22 584 ton/måned) sammenlignet med niveauet før juli 2023 (6 510-11 449 ton/måned). Denne tendens tydede på, at markedet var bevidst om den forestående antidumpingklage, og at importørerne fremskyndede forsendelser for at undgå told. EIFI hævdede endvidere, at importører bevidst påtog sig risikoen for told med tilbagevirkende kraft på trods af denne viden og nu forsøger at unddrage sig ansvar ved at henvise til spekulative leveringstider.

(182)

EIFI anfægtede også påstande om, at den kraftige stigning i importen fra Kina i 2024-2025 afspejlede lagerjusteringer efter pandemien eller sæsonmønstre, og hævdede, at den skyldtes markedets foregribelse af antidumpingklagen. Stigningen på 109 % fra år til år i første kvartal af 2025 og et vedvarende prisfald (1 302 EUR/ton i 2023 til 1 093 EUR/ton i midten af 2025) anfægtede påstande om midlertidig eller cyklisk adfærd. EIFI understregede, at stigningen og prisudviklingen var forbundet med den kommende undersøgelse, ugyldiggjorde alternative forklaringer og understregede behovet for told med tilbagevirkende kraft for at imødegå aggressiv import.

(183)

Kommissionen mindede om, at artikel 10, stk. 4, litra d), i grundforordningen henviser til »import« og ikke »ordrer«, der sandsynligvis i alvorlig grad vil undergrave de afhjælpende virkninger af den endelige antidumpingtold, der skal anvendes. Denne import skal vurderes med hensyn til tidspunkt, mængde og potentiale til at undergrave antidumpingtoldens afhjælpende virkninger. Artikel 10, stk. 4, litra c), afhænger af importørens kendskab til dumping, men understreger, at told med tilbagevirkende kraft ikke har karakter af straf. Deres formål er i stedet at bevare antidumpingforanstaltningernes effektivitet ved at imødegå import, der som helhed risikerer at underminere deres afhjælpende virkninger. Vurderingen i henhold til artikel 10, stk. 4, litra d), prioriterer den objektive virkning af importmængder og markedsdynamik frem for individuelle importørers subjektive hensigter eller leveringstider. (21)

(184)

I den nuværende undersøgelse erkendte Kommissionen, at der kan være forløbet flere måneder mellem ordren og importdatoen. Kommissionen gennemgik den dokumentation, som parterne havde fremlagt vedrørende leveringstiden for den undersøgte vare, men afviste den i vid udstrækning som udokumenteret eller ufuldstændig. De vigtigste mangler omfattede manglende ordrer og/eller tilhørende fakturaer efterfulgt af tolddokumentation i visse tilfælde. Nogle importører, der fremlagde oplysninger, samarbejdede desuden ikke i forbindelse med denne undersøgelse, hvilket resulterede i, at deres samlede importmængder til Unionen er ukendt. Oplysningerne fra de samarbejdsvillige importører udgjorde derfor mindre end 5 % af den samlede import af den undersøgte vare til Unionen i undersøgelsesperioden. Ud over i det væsentlige at være irrelevante i lyset af principperne i betragtning 183 fandt Kommissionen derfor ikke, at dataene var tilstrækkeligt repræsentative til at antage, at alle andre importører befandt sig i en lignende situation.

(185)

I lyset af Kommissionens analyse af en betydelig stigning i importen efter undersøgelsesperioden fandt den, at selv om nogle af leverancerne fra november 2024 til februar 2025 delvist kunne skyldes ordrer afgivet inden oktober 2024, forud for undersøgelsen, var denne forklaring utilstrækkelig til at tage højde for den vedvarende stigning i importen, som udgjorde en stigning på 47 % fra februar til juni 2025 i forhold til samme periode i 2024. Desuden konstaterede Kommissionen et fald på 11 % i den gennemsnitlige importpris på varen i perioden februar – juni 2025 i forhold til februar – juni 2024, hvilket er en tendens, der ikke er i overensstemmelse med EFDA's påstand om markedsnormalisering. Dette prisfald kombineret med den kraftige stigning i importmængderne undergravede direkte parternes argument om, at handelsstrømmene naturligt var blevet justeret efter februar 2025.

(186)

EFDA's påstand om, at importen til Unionen i perioden januar-marts 2025 allerede blev bestilt i perioden maj-juli 2024, blev desuden fundet ukorrekt efter en analyse af den gennemsnitlige importpris. Hvis påstanden var korrekt, burde den gennemsnitlige importpris i januar-marts 2025 (1 057 EUR/ton) have været i overensstemmelse med prisintervallet fra maj-juli 2024 (1 218 EUR/ton) eller tidligere, men var i stedet 13 % lavere.

(187)

Kommissionen afviste parternes argument vedrørende udelukkelsen af den undersøgte vare fra den tidligere antidumpingundersøgelse vedrørende visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål, som er irrelevant for den nuværende procedure. I henhold til fast praksis og artikel 10, stk. 4, litra c), i grundforordningen er hver undersøgelse begrænset til den varedækning, der er defineret i klagen. Fraværet af skruer eller bolte i den tidligere klage fratog ikke gyldigheden af den nuværende undersøgelse, da omfanget af enhver procedure udelukkende bestemmes af de specifikke påstande og beviser, der er fremlagt i den pågældende klage. Kommissionen understregede endvidere, at de industrier, der fremstiller skruer uden hoved, og dem, der fremstiller andre skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål, er forskellige med hensyn til produktionsprocesser, markedsfunktioner og skade. Parternes påberåbelse af den forudgående udelukkelse er derfor forkert, da den sammensmeltede ikke forretningsmæssigt forbundne undersøgelser med forskellige vareanvendelsesområder. Dette argument blev derfor afvist som faktuelt og retligt ubegrundet.

(188)

I betragtning af ovenstående konkluderede Kommissionen, at anvendelsen af told med tilbagevirkende kraft er berettiget, da beviserne viste, at den kraftige stigning i importen og tidspunktet for leverancerne ikke kunne forenes med leveringstiden, og at betingelserne for indførelse med tilbagevirkende kraft i henhold til artikel 10, stk. 4, litra c), i grundforordningen er opfyldt.

(189)

I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, opkræves tolden med tilbagevirkende kraft fra den 19. marts 2025.

(190)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (22) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(191)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —