(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indledte den 8. august 2024 en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern, ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Egypten, Indien, Japan og Vietnam (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i forordning grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 24. juni 2024 af European Steel Association (»EUROFER« eller »klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse varmvalsede flade produkter af jern, ulegeret stål eller andre former for legeret stål, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt dokumentation for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelig til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af visse varmvalsede flade produkter af jern, ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Egypten, Indien, Japan og Vietnam til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2719 (»forordningen om registrering«) (3).

(4)

Den 14. marts 2025 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der var tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der blev forvoldt på EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne inden for tre arbejdsdage. Kommissionen modtog ikke bemærkninger vedrørende nøjagtigheden af beregningerne.

(5)

Den 7. april 2025 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern, ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Egypten, Indien, Japan og Vietnam ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/670 (4) (»forordningen om midlertidig told«).

(6)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), fremsatte klagerne, følgende eksporterende producenter: Daido Steel Co., Ltd. (»Daido«), Formosa Ha Tinh Steel Corporation (»FHS«), Al Ezz Dekheila Steel Company S.A.E (»Ezz Steel«), Nippon Steel Corporation (»Nippon Steel«) og JFE Steel Corporation (»JFE«), Hoa Phat Group samt Egyptens regering (»GOE«) og Japans regering (»GOJ«), skriftlige bemærkninger til de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told.

(7)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der fandt høringer sted med Ezz Steel, GOE, Nippon Steel og GOJ.

(8)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til en endelig konklusion. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til sine endelige konklusioner.

(9)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter med oprindelse i Egypten, Japan og Vietnam (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(10)

De parter, som anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med GOE, Ezz Steel (EZDK og EFS), GOJ og Nippon Steel.

(11)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger fra Daido, FHS, Hoa Phat Group, Nippon Steel, JFE, GOJ og EUROFER.

(12)

Visse bemærkninger fra Nippon Steel blev godtaget, hvilket påvirkede niveauet for skadesmargenen for denne eksporterende producent og for de japanske samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. De nye margener blev den 7. august 2025 fremlagt på ny i en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger for alle parter, som fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(13)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fandt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens ikkebundne salg til forretningsmæssigt forbundne parter var blevet medregnet to gange i forbrugs- og salgstallene i tabel 1, 3 og 4 i oplysningsdokumentet. Markedsandelen for importen fra de pågældende lande og andre tredjelande, der er beregnet i tabel 2 og 6, blev revideret i overensstemmelse hermed. Denne ændring påvirker ikke de relevante tendenser og dermed konklusionerne i den endelige fremlæggelse af oplysninger. Da nogle af værdierne imidlertid var lidt forskellige fra dem, der blev fremlagt i den endelige fremlæggelse af oplysninger, blev der foretaget endnu en endelig fremlæggelse af oplysninger, hvori de interesserede parter blev underrettet om disse revisioner den 18. august 2025. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for to dage i overensstemmelse med grundforordningens artikel 20, stk. 5, sidste punktum, i betragtning af tidsrammen for undersøgelsen. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(14)

FHS hævdede, at Kommissionen ikke opfyldte sine proceduremæssige krav korrekt med den begrundelse, at de gik ud over bestemmelsen om tilstrækkelige beviser i henhold til artikel 5, stk. 3 og stk. 7, i grundforordningen og artikel 5.2 og 5.3 i WTO's antidumpingaftale. FHS tog disse tre forhold i betragtning: i) manglen på centrale økonomiske indikatorer i klagen, ii) den mangelfulde ikkefortrolige udgave og iii) Kommissionens undladelse af at undersøge EU-erhvervsgrenens egne strukturelle svagheder, stigende dekarboniseringsomkostninger og rekordhøje elpriser i deres helhed. FHS var af den opfattelse, at en række faktorer, som Kommissionen identificerede i kapitlet om årsagssammenhæng, bekræftede virksomhedens påstande om, at klageren ikke opfyldte standarden for indledning af klagen. FHS hævdede, at Kommissionen tilsidesatte sin forpligtelse til at foretage en objektiv undersøgelse baseret på positivt bevismateriale ved at betragte proceduremæssige påstande isoleret set og mærke de beviser, som klagerne havde fremlagt, som »utilstrækkelige« uden at behandle de rejste spørgsmål korrekt. De påstande, som denne eksporterende producent fremsatte ved indledningen af undersøgelsen vedrørende manglen på positivt bevismateriale, der kunne begrunde indledningen af proceduren, jf. artikel 5.2 og 5.3 i WTO's antidumpingaftale, blev nærmere behandlet i betragtning 12-18 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærkede, at de aspekter, der ifølge denne eksporterende producent var ufuldstændige eller fremlagt på en sådan måde, at de gav et forkert billede af EU-erhvervsgrenens faktiske situation, var behørigt dokumenteret i forordningen om midlertidig told. Disse faktorer og forhold vedrørte følgende punkter i EU-erhvervsgrenens situation:

(15)

Som bemærket i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told blev det konstateret, at den ikkefortrolige version af klagen, der var tilgængelig for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af de oplysninger, der var fremlagt og indrømmet fortrolig behandling, således at de interesserede parter kunne udøve deres ret til forsvar under proceduren. Påstanden blev derfor afvist.

(16)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog FHS, at dens konkrete eksempler såsom manglende tabeller med varekontrolnumre, markedsstudier, hvor data var udeladt grundet copyrightregler, ulæselige arbejdsark over kapacitet og manglen på en begrundet forklaring på, hvorfor disse punkter kunne forblive skjult, var i strid med artikel 6 i WTO's antidumpingaftale og artikel 19, stk. 2, i grundforordningen, men fremsatte ikke yderligere argumenter. Da der ikke forelå nye elementer, og som nævnt i betragtning 15, blev påstanden afvist.

(17)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til stikprøveudtagningen, blev betragtning 27-35 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(18)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til dette afsnit, blev betragtning 36 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(19)

Der blev aflagt endnu et kontrolbesøg hos EUROFER i Bruxelles, Belgien.

(20)

FHS hævdede, at Kommissionen ved i betragtning 45 i forordningen om midlertidig told at anerkende, at 2021 havde været »et usædvanligt lavt punkt« for kapacitetsudnyttelsen, og ved også at anerkende, at der var en stigning i priserne efter covid-19 i samme periode, ikke burde have anvendt dette »unormale år« som referenceværdi. Ved at vælge 2021 som indeksbasisår skabte Kommissionen en skævhed, der påvirkede trendlinjen.

(21)

Kommissionen behandlede denne påstand i betragtning 42 i forordningen om midlertidig told, hvor den angav, at den betragtede periode ikke burde udvides til at omfatte 2020, da markedet og EU-erhvervsgrenens resultater var stærkt påvirket af ekstraordinære omstændigheder, der blev udløst af covid-19-krisen. En sådan udvidelse ville ikke have nogen merværdi, navnlig eftersom industrien i 2020 stod over for betydelige tab, der primært kan tilskrives virkningerne af covid-19. Markedssituationen begyndte at vende tilbage til normalen med hensyn til udbud og efterspørgsel, hvilket forklarer forbedringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, men samtidig blev EU-erhvervsgrenen udsat for et fornyet pres fra importen fra de pågældende lande, som udhulede markedsandelen og fortjenesten, hvilket blev endnu mere alvorligt i 2023 og i undersøgelsesperioden. Desuden var varigheden af den betragtede periode i overensstemmelse med sædvanlig undersøgelsespraksis.

(22)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FHS, at Kommissionen så bort fra forslaget om at indlede undersøgelsesperioden i 2019 i stedet for i 2021, hvilket resulterede i en tilsidesættelse af Kommissionens forpligtelse til at foretage en objektiv undersøgelse i henhold til antidumpingaftalens artikel 3.1. Yderligere bemærkninger fra eksporterende producenter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vedrørende både begyndelsen af den betragtede periode og skadesanalysen behandles i afsnit 4.

(23)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende undersøgelsesperioden og den betragtede periode, blev betragtning 40-45 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(24)

En eksporterende producent, Daido, anmodede om udelukkelse af alle dens typer af varmvalsede flade produkter af stål med den begrundelse, at de i industrien er kendt som værktøjsstål og hurtigstål, selv om de ikke svarer til beskrivelsen af værktøjsstål i EU's kombinerede nomenklatur (KN).

(25)

Kommissionen bekræftede i forordningen om midlertidig told, at værktøjsstål og hurtigstål ikke var omfattet af varedækningen i den foreliggende undersøgelse. Kommissionen fandt imidlertid, at Daidos påstand om at udelukke alle virksomhedens typer af varmvalsede flade produkter af stål ikke var specifik nok, hvilket indebar en risiko for, at den også kunne dække mange almindelige varmvalsede flade produkter af stål til andre anvendelser end til værktøj. På denne baggrund afviste Kommissionen Daidos anmodning om at afvise alle virksomhedens varer, men bekræftede udelukkelsen af værktøjsstål, jf. afsnit 2.1 i forordningen om foreløbig told. Kommissionen fandt også, at ansvaret for anvendelsen af de korrekte KN-koder ved angivelsen af varerne over for toldmyndighederne lå hos importørerne.

(26)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede Daido, at selv om virksomhedens værktøjsstål faldt uden for definitionen af værktøjsstål og derfor ikke faldt ind under de særlige KN-koder for værktøjsstål (5), konkurrerede deres værktøjsstål stadig med dem. Kommissionen burde derfor anerkende »Daidos værktøjsstål« som havende andre fysiske og kemiske egenskaber end de »varmvalsede flade produkter af stål«, der var omfattet af denne undersøgelse, og udelukke dem fra varedækningen.

(27)

Daido fandt, at den i sit indlæg havde fastsat objektive og specifikke kriterier til støtte for deres anmodning om udelukkelse. Daido var desuden overbevist om, at både den endelige anvendelse af værktøjsstål og deres fysiske egenskaber var tilstrækkeligt specifikke til at forhindre udelukkelsen af andre stålprodukter end værktøjsstål, som ikke skulle udelukkes fra undersøgelsen (dvs. for at forhindre omgåelse).

(28)

Kommissionen konkluderede på grundlag af oplysningerne i sagen og i mangel af oplysninger om det modsatte fra Daido, at »Daidos værktøjsstål«-produkter ikke som sådan adskiller sig fra varmvalsede flade produkter af stål og kan dække mange almindelige varmvalsede flade produkter af stål til andre anvendelser end til værktøj. Kommissionen fandt derfor ikke, at det var berettiget udtrykkeligt at udelukke »Daidos værktøjsstål«-produkter fra varedækningen.

(29)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde Daido yderligere tekniske dokumenter (inspektionscertifikat og kemisk specifikationsdokument) til støtte for sin anmodning om udelukkelse. Daido understregede også, at afvisningen af anmodningen om udelukkelse af »Daidos værktøjsstål« betød, at selv om deres værktøjsstålprodukter i DIN-standarderne var defineret som værktøjsstål, behandlede Kommissionen dem ikke som værktøjsstål, alene fordi de ikke var omfattet af definitionen i EU's klassificeringssystem. Dette var efter Daidos opfattelse ikke et tilstrækkeligt argument til ikke at betragte »Daidos værktøjsstål« som værktøjsstål. Endelig påpegede Daido, at når »Daidos værktøjsstål« importeres til EU, udsteder virksomheden et kvalitetscertifikat til toldmyndighederne, hvori Daidos firmanavn og værktøjsståltyper klart nævnes. Dette bør således gøre det muligt for toldmyndighederne at skelne mellem og efterprøve, at »Daidos værktøjsstål« ikke er varmvalsede flade produkter.

(30)

Daido fremlagde imidlertid stadig ikke objektive tekniske egenskaber i henhold til definitionen af værktøjsstål i de særlige KN-koder, hvilket ville bekræfte, at de falder ind under definitionen i EU's klassificeringssystem for værktøjsstål og dermed gøre det muligt for toldmyndighederne at skelne »Daidos værktøjsstål« fra alle andre stålprodukter, der er omfattet af foranstaltningerne. En påstået markedsopfattelse er ikke tilstrækkelig til at udelukke et produkt. Henvisningen til DIN-standarder, der gør det muligt at definere værktøjsstålprodukter, blev afvist med den begrundelse, at beskrivelsen af værktøjsstål, som indgår i EU's kombinerede nomenklatur (KN), gav en meget præcis sammensætning af de enkelte elementer, der kræves i den supplerende bestemmelse til kapitel 72 i forordningen om EU's kombinerede nomenklatur. Som anført i betragtning 24 og bekræftet af Daido var »Daidos værktøjsstål« ikke et egentligt værktøjsstål i henhold til EU's kombinerede nomenklatur. Kommissionen bemærkede, at den supplerende bestemmelse 1 til kapitel 72 indeholder en klar definition af værktøjsstål. Hvis den vare, for hvilken der anmodes om udelukkelse, ikke falder ind under det definerede anvendelsesområde for værktøjsstål, bør det ikke betragtes som sådan og vil derfor falde ind under denne undersøgelses anvendelsesområde.

(31)

Kommissionen afviste derfor anmodningen om udelukkelse af »Daidos værktøjsstål«. Med hensyn til indvirkningen på den anmodende part kunne Kommissionen ikke se, hvorfor den manglende udelukkelse ville være »katastrofal«, som hævdet af parten, i betragtning af Daidos kapacitet til at angive sine varer under den korrekte KN-kode til toldmyndighederne eller til at anmode om en specifik KN-kode.

(32)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende varedækningen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 52 og 53 i forordningen om midlertidig told.

(33)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger modtog Kommissionen skriftlige bemærkninger til de foreløbige dumpingkonklusioner vedrørende Egypten fra den egyptiske eksporterende producent Ezz Steel, GOE og EUROFER. Der blev desuden modtaget bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fra Ezz Steel og GOE. Påstandene behandles i de respektive afsnit nedenfor.

(34)

Nærmere oplysninger om metoden til beregning af den normale værdi findes i betragtning 54-65 i forordningen om midlertidig told.

(35)

Da der ikke er fremsat påstande vedrørende beregningen af den normale værdi, bekræftes disse betragtninger.

(36)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 66 i forordningen om midlertidig told.

(37)

I den foreløbige fremlæggelse af oplysninger identificerede Ezz Steel fem eksportsalgstransaktioner, som virksomheden havde indberettet i sin spørgeskemabesvarelse, men som manglede i dumpingberegningen. Kommissionen foretog korrektioner i overensstemmelse hermed.

(38)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told fremførte Ezz Steel og GOE, at Kommissionen burde have anvendt fakturadatoen som dato for vekselkursen til at konvertere eksportsalget til Unionen i USD til lokal valuta i stedet for at anvende datoen for den oprindelige salgskontrakt. Ezz Steel hævdede endvidere, at hvis Kommissionen skulle afvige fra at anvende fakturadatoen, burde den ikke anvende datoen for den oprindelige salgskontrakt, men datoen for udstedelse af rembursen for det tilsvarende eksportsalg, når kontrakten bliver endelig. Med henblik herpå foreslog virksomheden en gennemsnitlig tidsforskydning mellem fakturadatoen og datoen for salgskontrakten på 20 dage på grundlag af de få eksporttransaktioner, som Kommissionen udtog i stikprøven under kontrolbesøget, hvilket reelt ville føre til anvendelse af en gennemsnitlig vekselkurs, der var gældende højst 30 dage efter den dato, hvor de retlige salgsbetingelser blev endelige.

(39)

Ezz Steel hævdede, at Kommissionen også burde anvende salgsfakturadatoen på hjemmemarkedssalget, da der også var en tidsforskydning på mellem en og to måneder mellem datoen for salgskontrakten og fakturadatoen, og at priserne varierede mellem disse datoer.

(40)

Med hensyn til eksportsalget påviste parterne ikke, og det fremgik heller ikke af salgstransaktionerne i stikprøven, at der var en strukturel forskel i de aftalte salgsbetingelser (f.eks. med hensyn til pris, mængde eller kvalitet) mellem datoen for den oprindelige salgskontrakt og datoen for udstedelse af remburserne, bortset fra en tidsforskydning for de omtalte 18 eksporttransaktioner, som var et lille antal og ikke repræsentativt for populationen. Desuden er det gennemsnit på 30 dage, der er nævnt i betragtning 38, irrelevant, da standardafvigelsen i stikprøven er høj. Påstanden blev derfor afvist.

(41)

Med hensyn til påstanden i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger om, at der forelå en lignende situation for så vidt angik salgsbetingelserne på hjemmemarkedet, og at kontraktdatoen for hjemmemarkedssalget burde anvendes i stedet for salgsfakturadatoen, konkluderede Kommissionen, at ud over at denne påstand ikke var underbygget af beviser, var der heller ingen grund til at afvige fra fakturadatoen for hjemmemarkedssalget, da dette salg ikke var genstand for valutakursvanskeligheder, idet alle hjemmemarkedssalg fandt sted i egyptiske pund. Påstanden blev derfor afvist.

(42)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger uddybede Ezz Steel og GOE deres påstand i den foreløbige fase om, at Kommissionen havde anvendt den forkerte dato til at konvertere eksportsalget fra USD til EGP, af yderligere to årsager: devalueringen og den dato, hvor de væsentlige salgsbetingelser fastsættes.

(43)

Ifølge Ezz Steel forklarede Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke, hvordan valutakursudsvingene og det samlede fald i EGP i forhold til USD førte til den konklusion, at referencepunktet skulle være datoen for salgsaftalen og ikke fakturadatoen.

(44)

Årsagerne til at anvende datoen for salgskontrakten i stedet for faktureringsdatoen var imidlertid klart angivet i betragtning 72 i forordningen om midlertidig told. Som forklaret deri begrundede det forhold, at virksomheden opererede i en situation med høj devaluering af EGP i forhold til USD og EUR sammen med det forhold, at salgsbetingelserne, herunder salgsprisen, blev fastsat på tidspunktet for salgsaftalen, et tidspunkt, hvor kun vekselkursen på det tidspunkt var kendt, anvendelsen af salgsaftalens dato som den korrekte referencedato for salget og ikke fakturadatoen.

(45)

Virksomheden hævdede endvidere, at den »hybride« metode, som Kommissionen anvendte ved at tage vekselkursen på tidspunktet for kontraktdatoen for eksportsalg og vekselkursen på faktureringstidspunktet for hjemmemarkedssalget i betragtning, ikke gjorde det muligt at foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen. Dette skyldtes, at devalueringen af EGP kun blev taget i betragtning i aspektet for hjemmemarkedet, mens det ikke var tilfældet i aspektet for eksporten, hvor datoen for salgskontrakten blev anvendt. Til støtte for sit argument henviste virksomheden til en rapport udarbejdet af en konsulent, hvoraf det fremgik, at denne tilgang indebærer, at hjemmemarkedspriserne på behørig vis afspejler virkningen af 1-2 måneders inflation (fra ordre til faktura), mens der ses bort fra den tilsvarende vurdering af EGP i forhold til USD i samme periode (6).

(46)

Det blev konstateret og bekræftet, at der var tale om en devaluering af EGP i forhold til USD, og den blev dermed taget i betragtning. Virksomheden fremlagde imidlertid ikke væsentlige beviser for denne påstand, hvilket viste, at der var behov for en konsekvent justering af hjemmemarkedspriserne over tid passende til inflationen. I løbet af undersøgelsen blev det også konstateret, at virksomheden for så vidt angik hjemmemarkedssalg ikke var i stand til at knytte specifikke salg til specifikke betalinger. Kunderne kan afhente produktet fra Ezz Steels lagerfaciliteter, når de har grønt lys fra den afdeling, der kontrollerer de løbende konti. Ezz Steels interne kontrolprocedurer giver imidlertid ikke tilstrækkelige og passende oplysninger om, på hvilken dato en bestemt faktura blev betalt. Det var derfor ikke muligt at fastsætte den nøjagtige betalingsdato pr. salgstransaktion på hjemmemarkedet og dermed vurdere eller kvantificere den påståede virkning af devalueringen af EGP på hjemmemarkedspriserne. Desuden henviser påstanden vedrørende inflationens virkning på hjemmemarkedssalget til inflationen generelt — uden angivelse af, hvilket indeks der blev anvendt. Det vides derfor ikke, om den henviser til det generelle inflationsindeks, der omfatter mange elementer, der ikke er omfattet af undersøgelsen, og som derfor er irrelevante. Det er kun udviklingen i priserne på samme vare på hjemmemarkedet, der er vigtig, og med hensyn til disse omtalte revisorerne ikke nogen vigtige revisionsspørgsmål vedrørende inflationen i hverken EZDK's eller EFS' regnskaber. Der er heller ingen henvisning i virksomhedens regnskaber til IAS 29 Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier. Anmodningen om en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev derfor afvist som ubegrundet.

(47)

Desuden gentog Ezz Steel sin påstand om, at betingelserne for eksportsalget først blev fastsat, når kontrakten mellem parterne var medunderskrevet af køberen, eller rembursen var blevet udstedt. Ved hjælp af denne foranstaltning konkluderede Ezz Steel, at det gennemsnitlige antal dage mellem datoen for salgskontrakten og udstedelsen af rembursen for det stikprøveudtagne eksportsalg, der blev efterprøvet på stedet, var ca. 20 dage for gruppen. Som følge heraf burde Kommissionen ifølge virksomheden have lagt datoen for udstedelsen af rembursen til grund.

(48)

Ud over at rembursen er irrelevant i denne sammenhæng, fordi den pr. definition skal afspejle de betingelser og vilkår, der er indeholdt i salgsaftalen, dvs. kontrakten, afviste Kommissionen denne påstand af de grunde, der er anført i betragtning 40.

(49)

I den foreløbige og endelige fase fremførte Ezz Steel, at der bør sondres mellem den foreliggende sag og de faktiske forhold og omstændigheder vedrørende vulstfladjern (7) og keramiske fliser (8), som vedrørte eksport fra Tyrkiet, og hvor Kommissionen anvendte kontraktdatoen snarere end faktureringsdatoen, da omstændighederne i de sager ikke finder anvendelse i denne sag. Da Kommissionen foretog en uafhængig vurdering af fakta og tal i denne sag, og der ikke blev draget nogen paralleller til ovennævnte sager, blev påstanden afvist.

(50)

Ezz Steel fremførte endvidere, at Kommissionen havde anvendt forkerte vekselkurser for transaktionerne i undersøgelsesperioden i forbindelse med salgskontrakter indgået i de tre måneder forud for undersøgelsesperioden, dvs. for perioden fra januar til marts 2023. De hævdede, at Kommissionen burde have anvendt valutakurserne i virksomhedens reviderede regnskaber, som var blevet fremsendt til Kommissionen i løbet af undersøgelsen.

(51)

Kommissionen vurderede og accepterede virksomhedens påstand vedrørende vekselkursen for marts 2023. For januar og februar 2023 fandt Kommissionen imidlertid, at anvendelsen af den officielle valutakurs var korrekt, da problemet med omveksling af det egyptiske pund med hensyn til normal adgang til USD på valutamarkedet først blev et problem for virksomheden fra marts 2023, hvilket bekræftes i virksomhedens egne regnskaber (9). Der er ingen monetære grunde til ikke at anvende den officielle valutakurs, når det monetære marked fungerer normalt, hvilket var tilfældet indtil februar 2023 i henhold til Ezz Steels regnskab for 2023. Desuden indeholder regnskabet for 2023 ikke oplysninger om de specifikke valutakurser for januar og februar 2023.

(52)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ezz Steel, at oplysningen i betragtning 51 om Kommissionens anvendelse af den officielle valutakurs for januar og februar 2023 er forkert, hvilket understøttes af følgende dokumenter: Deloitte-rapporten om EZDK's prissætning fra april 2023 til marts 2024, Verdensbankens publikation Egypt Economic Monitor for december 2022, revisionsudvalgets referat om fjerde kvartal 2023 og en rapport udsendt den 20. juli 2024 af Moore Egypt, som er et førende revisions- og konsultationsfirma i Egypten. Sidstnævnte rapport indeholder imidlertid følgende ansvarsfraskrivelse og afgrænsning af anvendelsesområdet: Procedurerne udgør ikke en revision eller en begrænset gennemgang i overensstemmelse med egyptiske revisionsstandarder eller egyptiske regnskabsstandarder, og vi udtrykker derfor ikke nogen forsikring om eller holdning til de underliggende finansielle oplysninger. (...) Rapporten (...) bør heller ikke påberåbes af andre parter end dem, den specifikt er rettet til. Referatet fra revisionsudvalget om fjerde kvartal 2023 har samme begrænsninger, da der er tale om et rent internt dokument. Rapporterne fra Deloitte og Verdensbanken er ikke specifikke og detaljerede for så vidt angår Ezz Steels ståltransaktioner, der var påvirket af valutakurser i de første to måneder af 2023. Den foreløbige konklusion i betragtning 51 blev derfor bekræftet.

(53)

Ud over de korrektioner, der er beskrevet ovenfor, blev der ikke foretaget andre ændringer i sammenligningsmetoden, jf. betragtning 67-72. De bekræftes derfor.

(54)

Som anført i betragtning 36 og 37 reviderede Kommissionen dumpingmargenerne som følge af påstande fra interesserede parter.

(55)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens CIF-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(56)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen skriftlige bemærkninger fra EUROFER, som behandles i afsnit 3.2.4.

(57)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den normale værdi, bekræftes betragtning 78-90 i forordningen om midlertidig told.

(58)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes betragtning 91-93 i forordningen om midlertidig told.

(59)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes betragtning 94-100 i forordningen om midlertidig told.

(60)

EUROFER anfægtede Kommissionens konklusion om, at der ikke forekom dumping af importen af varmvalsede flade produkter af stål fra Indien, og hævdede, at konklusionen var fordrejet og burde tages op til fornyet vurdering.

(61)

EUROFER fremførte, at eksportmængderne og priserne fra Indien til Unionen i andet kvartal 2023 var usædvanligt høje, hvilket efter EUROFER's opfattelse fordrejede dumpingberegningen Disse store mængder var ifølge EUROFER hovedsagelig resultatet af kvoteoverførsler under EU's stålbeskyttelsesmekanisme, idet 334 000 ton blev overført fra fjerde kvartal 2022 til første kvartal 2023 og 422 000 ton fra første kvartal til andet kvartal 2023, hvilket resulterede i en samlet eksport i andet kvartal på 555 000 ton — en usædvanlig stigning i forhold til andre kvartaler. Desuden nåede priserne i andet kvartal 2023 op på 740 EUR pr. ton, hvilket var usædvanlig højt i betragtning af Indiens sædvanlige praksis med at sælge overskydende stål i udlandet til lavere priser efter at have dækket den indenlandske efterspørgsel. EUROFER mente, at denne stigning kan have været påvirket af fjernelsen af en eksportafgift på 15 % og andre incitamentsordninger. EUROFER hævdede, at beregning af dumping over hele perioden skjuler denne midlertidige fordrejning og krævede, at der i stedet anvendes månedlige eller kvartalsvise gennemsnit — en metode, som Kommissionen tidligere har anvendt i andre sager, hvor der var tale om markedsvolatilitet.

(62)

EUROFER anførte, at sæsonbestemte faktorer bidrog til den usædvanlig høje eksport til Unionen: mens efterspørgslen og priserne i Unionen typisk er højere i andet kvartal før sommerafmatningen, er den indiske indenlandske efterspørgsel normalt lavere på grund af starten på monsunsæsonen, hvilket tilskynder eksportører til at eksportere mere til Unionen. Da kvoteoverførselssystemet blev indstillet i marts 2025, understregede EUROFER, at andet kvartal 2023 udgjorde en éngangsfordrejning, der ikke burde beregnes som et gennemsnit for hele undersøgelsesperioden.

(63)

EUROFER fremførte, at Kommissionen fejlagtigt behandlede omkostningerne til jernmalm ved beregningen af den normale værdi. EUROFER hævdede, at indiske producenter solgte jernmalm fra bundne miner med tab for at overholde regeringsdirektiverne. Kommissionen behandlede imidlertid disse transaktioner som legitime indkøbsomkostninger i stedet for at tilpasse dem til markedsbaserede værdiansættelser. EUROFER insisterede på, at omkostningsjusteringerne skulle afspejle priser, der ville gælde i normal handel, herunder en rimelig fortjeneste. Anvendelse af fordrejede priser på inputmaterialer, som salg af jernmalm til under kostprisen, resulterer i en undervurderet normal værdi og dermed en vildledende dumpingmargen.

(64)

EUROFER anmodede derfor for det første om, at dumpingmargenen for indiske varmvalsede flade produkter blev genberegnes enten ved at fjerne påvirkningen af data for andet kvartal 2023 eller ved at beregne gennemsnitsmargenerne på måneds- eller kvartalsbasis. For det andet bør metoden til fastsættelse af den normale værdi revideres for at inkludere rimelige markedsbaserede priser på jernmalm, herunder en rimelig fortjenstmargen, i overensstemmelse med internationale handelsstandarder.

(65)

Kommissionen undersøgte nøje disse påstande. For det første konkluderede den, at EUROFER ikke i tilstrækkelig grad forklarede, hvorfor tredje kvartal adskilte sig fra de øvrige kvartaler. Kommissionen konstaterede, at eksportafgifter i Indien blev afskaffet allerede i november 2022, og at denne told ikke blev genindført. Det er uklart, hvorfor de kun ville have påvirket tredje kvartal. Endelig bemærkede Kommissionen, at de eksporterende producenter i Indien efter fjernelsen af denne told havde mulighed for at opkræve lavere eksportpriser eller forhøje priserne. De besluttede at forhøje priserne (og deres fortjeneste). Kommissionen kunne således ikke antage, at salgsoplysningerne fra andet kvartal 2023 ikke afspejlede faktiske kommercielle transaktioner, der fandt sted i undersøgelsesperioden. Desuden var de to eksporterende producenters eksportsalgsmængder i andet kvartal 2003 ikke usædvanligt høje, og der var et repræsentativt salg i alle kvartaler for begge eksporterende producenter. Disse oplysninger var derfor repræsentative og kunne indgå i beregningen af dumpingmargenen. Påstanden blev derfor afvist.

(66)

Kommissionen afviste også EUROFER's argumenter vedrørende både sæsonudsving og fordrejede priser på inputmaterialer i form af jernmalm. Med hensyn til sæsonudsving fastholdt Kommissionen, at dataene for andet kvartal 2023 — til trods for EUROFER's påstande om en usædvanlig stor mængde og høj prisfastsættelse som følge af kvoteoverførsler og sæsonbestemte markedsdynamikker — afspejlede faktiske kommercielle transaktioner i undersøgelsesperioden. Den fandt derfor ikke noget retsgrundlag i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, for at afvige fra standardmetoden, i henhold til hvilken hele undersøgelsesperioden er repræsentativ.

(67)

Med hensyn til EUROFER's påstand vedrørende priser på inputmaterialer i form af jernmalm fandt Kommissionen, at der ikke var tilstrækkelige beviser til at erstatte de indberettede omkostninger med alternative markedsbaserede værdier. For det første har EUROFER ikke angivet retsgrundlaget for den justering, den anmodede om. For det andet bemærkede Kommissionen, at det salg af jernmalm, som EUROFER henviser til, faktisk er interne overførsler og ikke et salg med tab mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Erklæringen i betragtning 84 i forordningen om midlertidig told henviser til salg af jernmalm til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på det frie marked og ikke til virksomhedsinterne transaktioner. For at afspejle de faktiske produktionsomkostninger for den undersøgte vare har Kommissionen overført det realiserede tab af salg af jernmalm som en indkøbsomkostning til produktionsomkostningerne. I modsætning til EUROFER's påstande tog dumpingberegningen derfor korrekt højde for tab på salg af jernmalm. Påstanden blev derfor afvist.

(68)

I begge tilfælde fastholdt Kommissionen sine foreløbige konklusioner og konkluderede, at den anvendte metode opfyldte grundforordningens retlige krav.

(69)

Da der ikke blev godtaget nogen påstand vedrørende beregningen af dumpingmargenen, blev betragtning 102 i forordningen om midlertidig told bekræftet, og der blev derfor ikke konstateret dumping af importen af varmvalsede flade produkter af stål fra Indien.

(70)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger genfremsatte EUROFER bemærkninger, der anfægtede Kommissionens konklusion om, at importen af varmvalsede flade produkter med oprindelse i Indien ikke fandt sted til dumpingpriser. EUROFER hævdede, at beregningen af dumpingmargenen sandsynligvis var fordrejet på grund af:

(71)

Med hensyn til litra a) hævdede EUROFER, at eksportpriserne og -mængderne i andet kvartal 2023 var usædvanligt høje på grund af konvergens mellem politiske og markedsrelaterede faktorer, herunder overførsel af beskyttelseskvoter, sæsonbestemte efterspørgselsmønstre, fjernelse af eksportafgifter i november 2022 og udvidelsen af eksportincitamentsordninger såsom RoDTEP. EUROFER fremførte, at disse elementer skabte en midlertidig fordrejning, som burde have været behandlet enten ved at udelukke andet kvartal 2023 fra dumpingberegningen eller ved at anvende en kvartalsvis eller månedlig sammenligningsmetode i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(72)

Kommissionen undersøgte disse påstande og fandt, at de ikke berettigede en revision af de foreløbige undersøgelsesresultater. Selv om eksportafgiften blev fjernet i november 2022, fandt denne ændring anvendelse i hele undersøgelsesperioden og var ikke specifik for andet kvartal 2023. Med hensyn til overførslen af beskyttelseskvoter og den påståede sæsonbestemte efterspørgsel havde de stikprøveudtagne eksporterende producenter mulighed for at tilpasse deres kommercielle strategier i overensstemmelse hermed. Kommissionen fandt ingen beviser for, at transaktionerne i andet kvartal 2023 ikke afspejlede en reel kommerciel adfærd.

(73)

For de to stikprøveudtagne eksporterende producenter bekræftede Kommissionen desuden, at eksportmængderne i andet kvartal 2023 ikke var unormalt høje, og at der fandtes et repræsentativt eksportsalg i alle kvartaler i undersøgelsesperioden. Kommissionen mindede endvidere om, at beregningen af dumpingmargenen er baseret på efterprøvede data fra stikprøveudtagne eksportører i overensstemmelse med Unionens standardpraksis, og at aggregerede offentlige importstatistikker, som EUROFER har henvist til, ikke kan sætte spørgsmålstegn ved konklusionerne baseret på detaljerede data fra de stikprøveudtagne virksomheder.

(74)

Med hensyn til retsgrundlaget for en alternativ metode bemærkede Kommissionen, at det i grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastsættes, at forekomsten af dumping normalt bør fastslås på grundlag af en sammenligning med et vejet gennemsnit for hele undersøgelsesperioden, forudsat at der foretages en rimelig sammenligning. Dette udelukker ikke afvigelser, hvor det er berettiget, men Kommissionen fandt ingen tvingende grunde til at anvende kvartalsvise eller månedlige gennemsnit i den foreliggende sag. Påstanden blev derfor afvist.

(75)

Med hensyn til litra b) gentog EUROFER sit synspunkt om, at produktionsomkostninger for så vidt angik jernmalm, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi, ikke var markedsbaserede, da indiske producenter købte malm fra bundne miner med tab efter regeringens anvisninger. EUROFER hævdede, at disse priser burde have været erstattet af værdier, der afspejler transaktioner i normal handel, herunder en rimelig fortjenstmargen.

(76)

Kommissionen vurderede denne påstand og fandt, at den ikke var underbygget. Det blev ikke påvist, at det pågældende inputmateriale i form af jernmalm var påvirket af regeringsbemyndigelse på en måde, der kunne berettige en tilsidesættelse af de indberettede omkostninger. I mangel af efterprøvet dokumentation for fordrejning eller ikkekommerciel prisfastsættelse konkluderede Kommissionen, at de indberettede omkostninger nøjagtigt afspejlede producenternes faktiske produktionsomkostninger og ikke krævede justering.

(77)

Kommissionen accepterede derfor ikke EUROFER's supplerende bemærkninger. Den metode, som Kommissionen anvender, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i grundforordningen, herunder kravet om en rimelig sammenligning og artikel 2, stk. 11. Konklusionerne i betragtning 102 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(78)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger modtog Kommissionen skriftlige bemærkninger til de foreløbige dumpingkonklusioner vedrørende Japan fra GOJ og en stikprøveudtagen eksporterende producent (Nippon Steel). Andre bemærkninger fremsat af disse parter, eller af andre virksomheder såsom Daido og JFE, vedrørende andre aspekter af undersøgelsen behandles i de relevante afsnit (f.eks. afsnit 2.1, 4.3.2 og 4.4).

(79)

GOJ og Nippon Steel hævdede begge, at nogle af virksomhederne, som Kommissionen i den foreløbige fase betragtede som forretningsmæssigt forbundne virksomheder, ikke burde behandles som forretningsmæssigt forbundne i betragtning af den ringe indflydelse fra en af aktionærerne og størrelsen af den kontrollerede enhed, som forklaret nærmere nedenfor. Dette vedrørte de japanske virksomheder Marubeni-Itochu Steel Inc. (»MISI«) og Sumitomo Corporation Global Metals Co., Ltd. (»SCGM«). I forordningen om midlertidig told blev begge virksomheder anset for at være forretningsmæssigt forbundet med Nippon Steel, da de hver især havde en aktiepost i en fælles tredje enhed. I den forbindelse bemærkede Kommissionen følgende:

(80)

For det første havde Nippon Steel fra undersøgelsens begyndelse selv indberettet både MISI og SCGM som forretningsmæssigt forbundne enheder. Allerede den 16. september 2024, dvs. fem uger efter indledningen af undersøgelsen og før fristen for spørgeskemabesvarelser, underrettede Nippon Steel pr. e-mail Kommissionen om forholdet mellem de forskellige virksomheder og anførte, at disse forretningsmæssigt forbundne enheder ville indsende spørgeskemabesvarelser. Efterfølgende blev der indsendt spørgeskemabesvarelser og mangelbesvarelser, og der blev aflagt kontrolbesøg — alt ud fra den forudsætning, at disse virksomheder var forretningsmæssigt forbundet med hinanden.

(81)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte Nippon Steel, at begrundelsen for at indberette disse virksomheder som forretningsmæssigt forbundne enheder var at forhindre Kommissionen i at anvende grundforordningens artikel 18 (manglende samarbejdsvilje).

(82)

Hvis dette var den eneste grund til at indberette disse enheder, havde Nippon Steel imidlertid under hele undersøgelsen rig mulighed for at hævde og bevise, at virksomheden ikke var forretningsmæssigt forbundet med disse enheder, f.eks. i forbindelse med spørgeskemaet, mangelfasen og under kontrolbesøget. Ikke desto mindre behandlede Nippon Steel virksomhederne som forretningsmæssigt forbundne virksomheder i alle disse faser og rejste først kravet efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Påstanden blev derfor afvist.

(83)

For det andet hedder det i grundforordningens artikel 2, stk. 1, at [f]or at fastslå, om to parter er forretningsmæssigt forbundne, kan der tages hensyn til definitionen af indbyrdes afhængige personer i artikel 127 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (10). I henhold til artikel 127, litra g), anses personer for at være indbyrdes afhængige, hvis de [tilsammen] kontrollerer [...] direkte eller indirekte en tredjemand.

(84)

Hvad angår MISI, ejede Nippon Steel og MISI tilsammen næsten 100 % af aktierne i en tredje enhed (11), hvor de to virksomheder sammen udnævnte næsten alle bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden. Hvad angår SCGM, ejede Nippon Steel og SCGM tilsammen (næsten) 100 % af to separate enheder (12), enten direkte eller via Nippon Steels (ubestridte) enhed Nippon Steel Trading Corporation (»NST«). Nippon Steel og SCGM udpegede i fællesskab (næsten) alle bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden.

(85)

Nippon Steel hævdede, at en af de to aktionærer i begge tilfælde havde mindre indflydelse på eller kontrol over den tredje enhed end den anden aktionær. Blot delt ejerskab af den tredje enhed var derfor i sig selv ifølge virksomheden ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at der var en forbindelse. Spørgsmålet om, hvorvidt en aktionær havde mindre indflydelse på den tredje enheds daglige drift end den anden aktionær, svækker imidlertid ikke den objektive virkelighed, at Nippon Steel og MISI, hhv. SCGM, tilsammen kontrollerede denne tredje enhed fuldt ud.

(86)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger henviste Nippon Steel til en præjudiciel afgørelse (13), hvor Domstolen havde forklaret, at en person skal anses for at kontrollere en anden, når førstnævnte retligt eller operationelt er i stand til over for sidstnævnte at pålægge forpligtelser eller udstede retningslinjer. Denne ordlyd blev også afspejlet i den artikel, der henvises til i betragtning 83, da en person anses for at kontrollere en anden, når førstnævnte retligt eller operationelt er i stand til at udøve ledelse over sidstnævnte. Ifølge Nippon Steel blev de tredje enheder udelukkende kontrolleret af MISI eller SCGM (og mht. NST Coil Centre, af NST og NSC).

(87)

Artikel 127, litra g), i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 vedrører imidlertid ikke en person, der kontrollerer en anden, men tilknyttede enheder (i dette tilfælde to), der tilsammen kontrollerer en anden enhed. Selv om graden af en af aktionærernes (uanset om det drejede sig om MISI, SCGM, Nippon Steel eller NST) kontrol eller indflydelse angiveligt var lille i forhold til de(n) anden (andre) aktionær(er), ændrer dette ikke konklusionen i den foregående betragtning om, at enhederne tilsammen kontrollerede denne enhed fuldt ud.

(88)

Nippon Steel fremlagde desuden modstridende oplysninger om, hvilke af virksomhederne der var hovedaktionær — Nippon Steel eller MISI, hhv. SCGM. De aktieposter, der blev indberettet i virksomhedens e-mail af 16. september 2024, var forskellige fra dem, der fremgik af virksomhedens bemærkninger efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. Desuden blev den tredje enhed, der er nævnt i e-mailen af 16. september 2024, og som ejes af Nippon Steel og SCGM tilsammen, ikke længere nævnt i Nippon Steels indlæg efter de midlertidige foranstaltninger. Ifølge offentlige oplysninger var denne tredje enhed fuldt ud ejet af SCGM og Nippon Steel og/eller NST i undersøgelsesperioden (14).

(89)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde NSC flere oplysninger om denne tredje enhed (NST Coil Centre, jf. fodnote 10). NSC hævdede, at der manglede forbindelse til denne enhed på samme måde som anført i betragtning 84, 85 og 96, med argumenter vedrørende minoritetsinteresser i den tredje enhed, manglende kontrol eller afgørende indflydelse gennem sine bestyrelsesmedlemmer og størrelsen på den tredje enhed i forhold til NSC's aktiviteter.

(90)

Bortset fra ovenstående fremgår det også af artikel 127, litra b), som der henvises til i betragtning 83, at personer anses for at være indbyrdes afhængige, hvis de anses juridisk set for interessenter eller kompagnoner. Nippon Steels og MISI's, hhv. SCGM's, fælles ejerskab af den tredje enhed bekræftede i sig selv, at der fandtes et juridisk anerkendt forretningspartnerskab.

(91)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Nippon Steel også, at Nippon Steel ikke var en juridisk anerkendt forretningspartner i henhold til japansk lovgivning, hvilket f.eks. ville være tilfældet, hvis de forskellige enheder havde indgået en aftale om at danne en såkaldt »kumiai« (15).

(92)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at Nippon Steel og MISI, eller SCGM, tilsammen (direkte eller indirekte) ejede 100 % af aktierne i en tredje enhed. Uanset hvordan forretningsmæssigt forbundne virksomheder defineres i Japan i henhold til japansk lov, betragtes sådanne parter som forretningspartnere, da de i fællesskab ejer en tredje virksomhed og derfor er forretningsmæssigt forbundne parter, jf. artikel 127 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 — den bestemmelse, der normalt anvendes til at etablere forbindelser i handelsbeskyttelsesundersøgelser i Den Europæiske Union.

(93)

Nippon Steel bemærkede desuden, at Kommissionen i en anden undersøgelse vedrørende elektriske køretøjer fra Kina (16) ikke havde anset visse kinesiske enheder for at være forretningsmæssigt forbundne, selv om de alle indgik i joint ventures med en tredje enhed.

(94)

Enhver fastlæggelse af et forhold mellem parterne bør baseres på de faktiske forhold og omstændigheder i hver enkelt sag. Kommissionen er ikke bundet af tidligere praksis. Sagen om elkøretøjer vedrørte en subsidieundersøgelse med specifikke kendsgerninger, der blev taget i betragtning i forbindelse med alle relevante kendsgerninger og omstændigheder i den pågældende sag, herunder de specifikke enheder, som Nippon Steel nævnte, og deres kontraktlige ordninger. Den nuværende undersøgelse er derimod en antidumpingundersøgelse vedrørende et andet land (Japan) og en anden økonomisk realitet, en anden vare/sektor og andre kendsgerninger, dvs. andre omstændigheder end dem, der gør sig gældende for elkøretøjer.

(95)

Det skal bemærkes, at nogle af de retlige repræsentanter for Nippon Steel i denne sag var de samme som dem, der repræsenterede SAIC-gruppen i antisubsidieundersøgelsen vedrørende importen af elkøretøjer fra Folkerepublikken Kina, som der henvises til i Nippon Steels indlæg. Dette kan forklare, hvorfor der blev givet detaljerede oplysninger om SAIC-gruppens ejerstruktur i den foreliggende sag, selv om disse oplysninger ikke kan findes i gennemførelsesforordningerne vedrørende sagen, da de blev fremlagt som fortrolige forretningsoplysninger i sagen om elkøretøjer. Det kan også forklare, hvorfor Nippon Steel så bort fra, at Kommissionen i undersøgelsen vedrørende elkøretøjer anså visse enheder i en anden gruppe for at være forretningsmæssigt forbundne på grund af deres deltagelse i et joint venture (17). Sådanne faktiske omstændigheder kan imidlertid ikke drøftes i detaljer uden for rammerne af denne undersøgelse, da de vedrører fortrolige og ejendomsretligt beskyttede oplysninger, som kun de relevante parter, der er involveret i denne undersøgelse, og deres retlige repræsentanter bør have adgang til. Kommissionen fik ikke tilladelse fra de relevante dataejere til at anvende disse oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse. Under alle omstændigheder har det, som Kommissionen gjorde eller ikke gjorde i andre sager, ingen betydning for den nuværende undersøgelse.

(96)

For det tredje hævdede Nippon Steel også, at størrelsen på de tredje enheder (for så vidt angik omsætning eller antal ansatte) var meget lille sammenlignet med Nippon Steel, og at dette understregede Nippon Steels begrænsede deltagelse i disse enheder. Størrelsen kunne imidlertid ikke godtages som et afgørende argument for, om der er eller mangler en forbindelse.

(97)

For det fjerde havde Nippon Steel i undersøgelsesperioden et lignende forhold til en anden enhed, Metal One. De to virksomheder ejede tilsammen 100 % af en tredje enhed, som oplyst af Nippon Steel i e-mail af 16. september 2024 (18). Selv om situationen syntes at være identisk med situationen for MISI og SCGM, hævdede Nippon Steel imidlertid ikke på noget tidspunkt i løbet af undersøgelsen, at der manglede en forbindelse til Metal One.

(98)

For det femte anførte Nippon Steels retlige repræsentanter under kontrolbesøget, at de ikke var enige i, at MISI skulle betragtes som en forretningsmæssigt forbundet enhed, men det var på daværende tidspunkt blot en bemærkning. Der blev ikke fremsat nogen formel påstand vedrørende dette spørgsmål, og der blev ikke fremlagt nogen argumentation eller dokumentation før efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Det skal bemærkes, at det ikke var Kommissionen, men Nippon Steel selv, der erklærede MISI og SCGM for forretningsmæssigt forbundne enheder lige fra begyndelsen af denne undersøgelse, og som sikrede, at disse enheder fremlagde de ønskede oplysninger som forretningsmæssigt forbundne enheder. Først efter at have set resultatet af dumpingberegningerne og formodentlig virkningen af virksomhedernes forbindelser på disse beregninger besluttede Nippon Steel at fremsætte en påstand vedrørende forbindelser.

(99)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var et forhold mellem Nippon Steel på den ene side og MISI, hhv. SCGM, på den anden side, baseret på et fælles ejerskab af en tredje enhed, som virksomhederne kontrollerede sammen, og som etablerede deres retligt anerkendte forretningspartnerskab. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at disse virksomheder ikke burde betragtes som forretningsmæssigt forbundne enheder.

(100)

Nippon Steel hævdede, at virksomhedens eksportsalg til de forretningsmæssigt forbundne virksomheder foregik på armslængdevilkår. Til støtte for denne påstand hævdede Nippon Steel, at Nippon Steels salg til NST, MISI og SCGM havde lignende rammeaftaler, at de forretningsmæssigt forbundne enheder frit kunne købe fra andre leverandører, og at salget til disse enheder fandt sted til lignende priser. Endvidere var MISI's salg til den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen, Marubeni-Itochu Steel Europe GmbH (»MISEA«), på armslængdevilkår, da MISI's salg til MISEA angiveligt var på linje med salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, mens MISEA også købte den pågældende vare fra ikke forretningsmæssigt forbundne enheder. Desuden bør MISEA's salg til den forretningsmæssigt forbundne EU-enhed virksomhed A (19) anses for at have fundet sted på armslængdevilkår, da virksomhed A også købte den pågældende vare fra ikke forretningsmæssigt forbundne enheder. Til støtte for disse påstande fremlagde Nippon Steel dokumentation for, at virksomhederne frit kunne købe fra andre enheder, samt sammenligninger af salgspriserne ab fabrik på grundlag af varekontrolnumre.

(101)

For det første bemærkede Kommissionen, at påstanden om, at de pågældende transaktioner var i overensstemmelse med armslængdeprincippet, blev fremsat af Nippon Steel efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Visse enheder blev indberettet som forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og transaktioner med disse virksomheder blev derfor behandlet som forretningsmæssigt forbundne transaktioner af Kommissionen i den foreløbige fase.

(102)

For det andet bestred Kommissionen ikke, at de forskellige forretningsmæssigt forbundne enheder frit kunne sælge og købe fra andre ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Det var også korrekt, at de rammeaftaler med forretningsmæssigt forbundne enheder, der blev forelagt Kommissionen, var ens med hensyn til indhold og betingelser. De fremlagte rammeaftaler præciserede imidlertid ikke, hvordan de endelige priser blev fastsat, hvordan (eventuelle) provisioner blev betalt eller andre oplysninger, der var relevante for fastlæggelsen af armslængdetransaktioner.

(103)

Ifølge virksomhedens egne påstande i sit indlæg efter de midlertidige foranstaltninger fandt prisforhandlingerne med forretningsmæssigt forbundne forhandlere i praksis sted enten gennem forhandleren eller direkte med kunden, hvilket betød, at forhandlerens rolle i disse forhandlinger var begrænset til at fungere som mellemled eller »go-between«. Den endelige pris blev derfor hovedsagelig fastsat i samspillet mellem Nippon Steel og den endelige kunde. I betragtning af den forretningsmæssigt forbundne forhandlers begrænsede indflydelse (hvis nogen) på prisfastsættelsen blev prisen mellem forretningsmæssigt forbundne enheder anset for at være upålidelig.

(104)

For det tredje hævdede Nippon Steel, at de priser, som Nippon Steel betalte til eller via sine forretningsmæssigt forbundne enheder, var i overensstemmelse med de priser, der blev betalt til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Til støtte for denne påstand fremlagde Nippon Steel oversigter, der viser priserne ab fabrik til forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne enheder for salg foretaget af Nippon Steel selv og af dens forretningsmæssigt forbundne enheder MISI og MISEA. Det er imidlertid uklart, hvilke priser Nippon Steel anvendte som ab fabrik-priser. Ved sammenligning af salgspriserne bør der foretages en sammenligning mellem fakturapriserne minus relevante transportomkostninger (for at tage højde for forskelle i leveringsbetingelser) og minus importtold, hvor det er relevant. En sådan sammenligning viste bemærkelsesværdige prisforskelle mellem forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne salgstransaktioner, hvor salgsprisen til forretningsmæssigt forbundne forhandlere i de fleste tilfælde (20) var lavere end til ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere (op til mere end 50 % lavere priser for hver varetype). Det kan derfor ikke konkluderes, at priserne på overførsler til forretningsmæssigt forbundne enheder var i overensstemmelse med priserne til ikke forretningsmæssigt forbundne enheder. Under alle omstændigheder havde Nippon Steel ikke fremlagt argumenter eller beviser for, at priserne mellem de forretningsmæssigt forbundne enheder afspejlede markedspriserne.

(105)

Ifølge GOJ's indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var anvendelsen af artikel 2.3 i WTO's antidumpingaftale ikke begrundet i de lavere salgspriser for de relevante transaktioner, da denne artikel omhandler vanskeligheden ved at beregne dumpingmargener som følge af de upålidelige (urimeligt høje) eksportpriser.

(106)

Artikel 2.3 præciserer imidlertid ikke, om priserne mellem forretningsmæssigt forbundne enheder bør være højere eller lavere for at beslutte, om den skal anvendes, men kræver blot, at der findes en sammenslutning, som gør eksportprisen upålidelig. Under alle omstændigheder var der i det foreliggende tilfælde betydelige prisforskelle for salget mellem Nippon Steel og dens forretningsmæssigt forbundne enheder og for salget mellem Nippon Steel og dens ikke forretningsmæssigt forbundne enheder, og derfor er GOJ's påstand også faktuelt ukorrekt.

(107)

I lyset af ovenstående afviste Kommissionen Nippon Steels påstand og konkluderede, at der ikke var bevis for, at priserne mellem forretningsmæssigt forbundne enheder var på armslængdevilkår, eller at de afspejlede markedspriserne.

(108)

Nærmere oplysninger om metoden til beregning af den normale værdi findes i betragtning 104-116 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke er fremsat specifikke påstande vedrørende beregningen af den normale værdi, bekræftes disse betragtninger hermed.

(109)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 117-119 i forordningen om midlertidig told.

(110)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Nippon Steel to påstande vedrørende beregningen af eksportprisen. De vedrørte fradrag af fortjeneste ved salg via forretningsmæssigt forbundne enheder og udelukkelse af udbytte og andre indtægter i SA&G-omkostningerne.

(111)

For det første hævdede virksomheden, at fortjenesten ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne enheder (uanset om der er tale om importører i Unionen eller forhandlere uden for Unionen) kun burde fratrækkes én gang i overensstemmelse med tidligere undersøgelser såsom dem om hhv. PPC-fotokopieringsmaskiner (21) og korte syntetiske fibre af polyester (22). I f.eks. undersøgelsen om PPC-fotokopieringsmaskiner nævnes det i betragtning 70 i forordningen om endelig told, at der blev anvendt en enkelt fortjenstmargen på 5 % — uanset hvor mange dattervirksomheder, der er involveret i salgskæden.

(112)

Kommissionen bemærker, at Nippon Steels påstand blandede justeringen af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, når salget fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne importører, sammen med justeringer med henblik på en rimelig sammenligning i henhold til artikel 2, stk. 10, for salg gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere, der fungerede som agenter i Japan. Justeringerne har imidlertid et andet faktuelt og retligt grundlag og kan derfor ikke behandles samlet.

(113)

Kommissionen bemærker, at den valgte tilgang (som kun henviser til artikel 2, stk. 9) afspejlede de særlige omstændigheder i disse sager på daværende tidspunkt, navnlig produkttype og salgsstrømme. Nippon Steel har ikke forklaret, hvorfor fremgangsmåden i de pågældende sager skulle være relevant for den foreliggende sag, navnlig når virksomhedens påstand også omfatter en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i). Konklusionerne i disse sager kan derfor ikke anvendes som sådan i den nuværende undersøgelse.

(114)

I den foreliggende sag foretog Kommissionen en justering på 2 % for fortjeneste afholdt af hver af de involverede forretningsmæssigt forbundne EU-enheder indtil videresalg til den første uafhængige EU-kunde i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9. Nippon Steel har ikke bestridt, at justeringen i henhold til artikel 2, stk. 9, var uberettiget, men blot, at den sammen med justeringen i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), var for høj.

(115)

I betragtning af ovenstående afviste Kommissionen Nippon Steels første anmodning.

(116)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger præciserede Nippon Steel, at den anfægtede, at Kommissionen foretog en dobbelt justering i henhold til artikel 2, stk. 9, for salg via MISEA og virksomhed A. Ifølge virksomheden ville dette være nøjagtig den samme situation som nævnt i de to sager, der er omhandlet i betragtning 111.

(117)

Kommissionen var uenig. I disse to sager besluttede Kommissionen at anvende en enkelt fortjenstmargen uanset antallet af involverede enheder. I disse tilfælde blev der anvendt en fortjenstmargen på 5 % til at afspejle den fortjeneste, som de forretningsmæssigt forbundne importører opnåede i tilfælde af en kompleks strøm, der involverede flere enheder.

(118)

I den foreliggende sag var der tale om en forholdsvis enkel strøm af to forretningsmæssigt forbundne importører, for hvilke Kommissionen besluttede at justere eksportprisen i lyset af de to forretningsmæssigt forbundne parters rolle og funktioner. I denne forbindelse var de, afhængigt af transaktionen, både involveret i importprocessen og yderligere videresalg på EU-markedet. Det skal bemærkes, at denne fremgangsmåde faktisk var til fordel for virksomheden. Hvis Kommissionen havde valgt at følge eksemplet med de ældre sager, som Nippon Steel henviste til, og havde anvendt en fortjeneste på 5 % uanset antallet af dattervirksomheder, ville dette have sænket eksportprisen og dermed øget dumpingmargenen. Det forhold, at varen kun blev solgt til den endelige ikke forretningsmæssigt forbundne kunde én gang, som hævdet af Nippon Steel, ændrer ikke ved, at varerne i nogle tilfælde blev solgt to gange: én gang af MISEA til virksomhed A og én gang af virksomhed A til den uafhængige kunde. Både MISEA og virksomhed A forventede at opnå en fortjeneste på dette salg, og en sådan fortjeneste ville derfor skulle fratrækkes to gange. Dette er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, som bl.a. tillader justeringer for fortjeneste.

(119)

For det andet hævdede Nippon Steel, at visse udbytter i forbindelse med den pågældende vare burde medregnes i SA&G-omkostningerne. Til støtte for denne påstand forklarede Nippon Steel, at de relevante beløb for MISEA, MISI, NST og NSC alle vedrørte udbytte fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er involveret i handel med stål. Kommissionen betragtede imidlertid disse beløb som omfordelingen af overskuddet mellem forretningsmæssigt forbundne enheder og som sådan ikke en del af SA&G-omkostningerne. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Nippon Steel, at eftersom dette udbytte var et investeringsafkast i forbindelse med forretningsmæssigt forbundne parters videresalg af den pågældende vare, burde det have været taget i betragtning som en del af SA&G-omkostningerne. Uanset om disse beløb vedrørte den pågældende vare eller ej, blev de imidlertid udbetalt mellem forretningsmæssigt forbundne enheder som følge af investeringer i sådanne forretningsmæssigt forbundne enheder. Disse beløb kunne derfor ikke betragtes som en del af SA&G-omkostningerne, men kun som en omfordeling af overskuddet mellem disse forretningsmæssigt forbundne enheder. Endvidere har Nippon Steel under alle omstændigheder ikke godtgjort, at udbyttet var direkte forbundet med produktionen og salget af den pågældende vare. Kommissionen afviste derfor Nippon Steels påstand.

(120)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremsatte Nippon Steel tre påstande vedrørende sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi.

(121)

For det første hævdede Nippon Steel, jf. betragtning 111, at beløbet til fortjeneste ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne enheder (uanset om det er importører i Unionen eller forhandlere uden for Unionen) kun bør fratrækkes én gang. Imidlertid blandede virksomheden justeringer foretaget på forskellige faktuelle og retlige grundlag sammen, jf. betragtning 112, og derfor blev påstanden afvist som forklaret i betragtning 113-115.

(122)

Nippon Steel hævdede, at Kommissionen ved salg til Unionen via ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere burde lægge et beløb til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste for disse ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere til de CIF-priser, som de selv havde leveret til Kommissionen i løbet af undersøgelsen. Ifølge Nippon Steel indebar Domstolens dom i Hansol-sagen (23), at konkurrencen ved EU's grænse finder sted på tidspunktet for videresalg til den første uafhængige kunde i Unionen, ikke i Japan eller andre steder.

(123)

Kommissionen bemærkede, at denne påstand først blev fremsat for første gang efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, mens virksomheden i den foreløbige fase selv havde indsendt spørgeskemabesvarelser, herunder en anslået CIF-pris for EU-salg gennem ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Virksomheden foreslog eller anmodede på intet tidspunkt om at medtage SA&G-omkostninger og fortjeneste for de ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere i denne CIF-pris, mens virksomheden havde rigelig tid til at gøre det. Først efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger krævede Nippon Steel justeringer.

(124)

I betragtning af de særlige omstændigheder i denne sag og navnlig det forhold, at Nippon Steel også eksporterede til Unionen via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, for hvilke det blev efterprøvet, at de relevante CIF-priser omfattede SA&G-omkostninger og fortjeneste, indvilligede Kommissionen undtagelsesvis i, at det ville være rimeligt at afspejle et beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste for de ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere i CIF-priserne for eksporttransaktioner, der fandt sted via de pågældende ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Med deres indlæg havde Nippon Steel fremlagt ikkekonsoliderede regnskaber for fire af de fem ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, der var involveret i EU-salg i undersøgelsesperioden. Disse omkostninger og denne fortjeneste dækkede imidlertid ikke alle forhandlere, men de omfattede disse forhandleres aktiviteter i forbindelse med andre erhverv og andre varer end den pågældende vare. Desuden var den type omkostninger, der indgik i SA&G-omkostninger for disse ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, ikke tilstrækkelig specifik til at undgå dobbelttælling af f.eks. transportomkostninger eller andre omkostninger. Kommissionen anså derfor ikke omkostningerne og fortjenesten for at være rimelige.

(125)

Som et alternativ havde Nippon Steel foreslået at anvende de efterprøvede SA&G-omkostninger og fortjeneste som indberettet af de forretningsmæssigt forbundne forhandlere MISI eller NST som en indikator. Kommissionen fandt, at det vejede gennemsnit af de relevante og efterprøvede SA&G-omkostninger for de forretningsmæssigt forbundne forhandlere MISI og NST rent faktisk var en rimelig indikator for den ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlers SA&G-omkostninger. Men med hensyn til fortjenesten blev den forretningsmæssigt forbundne forhandlers fortjeneste anset for at være upålidelig, eftersom fortjenesten var påvirket af forbindelsen med Nippon Steel.

(126)

Kommissionen overvejede i stedet at anvende en teoretisk fortjenstmargen på 2 %, hvilket ville være i overensstemmelse med den fortjenstmargen, der blev anvendt i henhold til artikel 2, stk. 9, for EU-salg via forretningsmæssigt forbundne virksomheder, jf. betragtning 119 i forordningen om midlertidig told, og Nippon Steels specifikke fremlæggelse af oplysninger på tidspunktet for de midlertidige foranstaltninger. Kommissionen anså dette for at være en rimelig indikator. På dette grundlag genberegnede Kommissionen dumping- og skadesmargenerne.

(127)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Nippon Steel, at momsen på fakturaer for eksportsalg gennem japanske ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere ikke burde fratrækkes. Ifølge Nippon Steel kan den moms, som de ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere har betalt til Nippon Steel efter et hjemmemarkedssalg til disse ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, medtages i fradragsværdien i forhandlernes skatteangivelse. De faktiske omstændigheder i denne sag viste imidlertid, at Nippon Steel for dette salg ikke eksporterede direkte til den ikke forretningsmæssigt forbundne EU-kunde, men via en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler på hjemmemarkedet. Under disse omstændigheder blev Kommissionens tilgang bekræftet, da en sådan rabat ville blive ydet til den ikke forretningsmæssigt forbundne forhandler og ikke til Nippon Steel. Nippon Steel fremlagde ingen dokumentation for, at dette momselement påvirkede prisen med den ikke forretningsmæssigt forbundne forhandler, og der blev ikke fremlagt dokumentation for, at de relevante momsbetalinger faktisk blev refunderet, fratrukket eller på anden måde udlignet for eksporttransaktioner foretaget af de ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Kommissionen godtog derfor ikke denne påstand.

(128)

For det tredje hævdede Nippon Steel, at Kommissionen ikke burde trække kreditomkostninger fra eksportprisen for de forretningsmæssigt forbundne salgsenheder i Unionen. Kommissionen accepterede denne påstand.

(129)

Som anført i betragtning 120-128 reviderede Kommissionen dumpingmargenerne som følge af påstande fra interesserede parter.

(130)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens CIF-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(131)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen skriftlige bemærkninger fra EUROFER og Hoa Phat Group.

(132)

EUROFER genfremsatte bemærkninger til forekomsten af en særlig markedssituation i Vietnam, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3. EUROFER hævdede, at den vietnamesiske regering forsynede de indenlandske stålproducenter med inputmaterialer til fordrejede, kunstigt lave priser, og at disse fordrejninger sammen med eksportrestriktioner for råmaterialer derfor berettiger en justering af omkostningerne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3. Til støtte for disse argumenter henviste EUROFER først til erklæringer i arbejdsdokumenter eller lovgivning i Vietnam om et behov for udvikling af stålindustrien og støtte til indenlandske stålproducenter. For det andet henviste den til eksistensen af eksportafgifter eller restriktioner på kul, skrot og jernmalm.

(133)

Hoa Phat Group tilbageviste EUROFER's argumenter om, at der ikke forelå nogen særlig markedssituation eller fordrejninger af råmaterialepriserne i Vietnam, og bemærkede, at EUROFER ikke fremlagde yderligere beviser i forhold til de oplysninger, der var blevet fremlagt i en klagesag og før den midlertidige forordning.

(134)

Som konkluderet i betragtning 286 og 287 i forordningen om midlertidig told mindede Kommissionen om, at forekomsten af fordrejninger af priserne på råmaterialerne ikke kunne fastslås. Da råmaterialet af den kvalitet, der var nødvendig for produktionen af den pågældende vare, ikke fandtes i Vietnam, eller kun i mindre mængder, importerede de eksporterende producenter råmaterialet fra flere forskellige leverandører og lande. Det kunne derfor ikke fastslås, at råmaterialepriserne ville være kunstigt lave, da priserne på disse råmaterialer ikke var påvirket af hjemmemarkedspriserne og ikke kunne være genstand for fordrejninger. Påstanden blev derfor afvist.

(135)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog EUROFER, at selv om inputmaterialerne delvist blev importeret til Vietnam, kunne deres priser stadig indirekte blive fordrejet på grund af bredere markedsstruktur og statslig indgriben, eksportrestriktioner og told. Priserne kan også have været fordrejet på grund af lavprisimporten af varmvalsede flade produkter fra Kina og af de eksplicitte statslige strategier, der har til formål at fremme og støtte den indenlandske stålindustri. Den fremførte, at alle disse elementer tydede på, at der var en særlig markedssituation i Vietnam. EUROFER fandt også, at selv om det ikke var blevet bekræftet, at der forelå en »særlig markedssituation«, kunne de vietnamesiske salgspriser på hjemmemarkedet på grundlag af de foreliggende oplysninger, som EUROFER havde fremlagt for Kommissionen, ikke anvendes ved beregningen af den normale værdi. Den anmodede derfor Kommissionen om at tage vurderingen op til fornyet overvejelse.

(136)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Hoa Phat Group, at Kommissionen med rette konkluderede, at klagerens påstande om, at der forelå en særlig markedssituation i Vietnam, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, ikke var underbygget, og at beviserne i klagen med hensyn til den påståede særlige markedssituation i Vietnam ikke var tilstrækkelige eller nøjagtige. Den fandt, at priserne på råmaterialerne i Vietnam ikke kunne være genstand for fordrejninger, da sådanne råmaterialer slet ikke var påvirket af hjemmemarkedspriserne.

(137)

Kommissionen fandt, at EUROFER's påstand ikke var baseret på nye beviser for den særlige situation i Vietnam, og at det heller ikke kunne fastslås, at priserne på inputmaterialerne var fordrejet — tværtimod blev priserne anset for at være i overensstemmelse med de internationale priser. Det var derfor ikke hensigtsmæssigt at erstatte disse omkostninger. Kommissionen afviste således påstanden.

(138)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, blev betragtning 150-151 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(139)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende sammenligningen, blev betragtning 152-156 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(140)

Da der ikke blev accepteret nogen krav vedrørende beregningen af dumpingmargenen, blev betragtning 161 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(141)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens CIF-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(142)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende definitionen på EU-erhvervsgrenen, blev betragtning 162-167 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(143)

Udtrykket »bundet forbrug« omfattede både »bundet salg« (dvs. overførsel inden for gruppen til ikkemarkedspriser (dvs. ikke på armslængdevilkår)) og »bunden anvendelse« (dvs. intern overførsel af varmvalsede flade produkter til fremstilling af stålprodukter i efterfølgende produktionsled som f.eks. rør). Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende det bundne EU-forbrug, blev betragtning 172-178 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(144)

Kontrolbesøget hos EUROFER, jf. betragtning 19, viste, at visse salg mellem forretningsmæssigt forbundne parter, som fandt sted på armslængdevilkår og derfor ikke kunne betragtes som bundne i undersøgelsesperioden, for en af de 22 EU-producenter fejlagtigt ikke var blevet taget i betragtning som salg på det frie marked. Tabel 4, 5, 6 og 10 i forordningen om midlertidig told blev derfor revideret og fremlagt for parterne i oplysningsdokumentet for at medtage disse ikkebundne salgsmængder.

(145)

I en yderligere analyse reviderede Kommissionen sin vurdering og fandt, at den metode, der blev anvendt til at beregne forbruget på det frie marked i Unionen, jf. forordningen om midlertidig told, faktisk var korrekt, da det ikkebundne salg på armslængdevilkår til forretningsmæssigt forbundne parter såsom forhandlere og stålservicecentre korrekt var blevet medtaget i vurderingen af forbruget på det frie marked i Unionen i tabel 5 i forordningen om midlertidig told for alle EU-producenter og bekræftet i tabel 3 nedenfor.

(146)

Under alle omstændigheder er det blevet undersøgt og bekræftet, at dette ikkebundne salg faktisk er salg til markedspriser, og at den forretningsmæssigt forbundne kunde frit kunne vælge leverandør, uanset om denne leverandør var forretningsmæssigt forbundet eller ej.

(147)

I den forbindelse har Kommissionen medtaget alle data om ikkebundne salg på det frie EU-marked ud over EU-producenternes salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og importen fra tredjelande. Denne begrænsede ændring havde ingen væsentlig indvirkning på konklusionerne i forordningen om midlertidig told som forklaret nedenfor.

(148)

Nippon Steel og JFE fremførte, at EU-producenterne har importeret den undersøgte vare til Unionen i betydelige mængder i løbet af undersøgelsen. Dette punkt behandles detaljeret i afsnit 4.3.2, betragtning 173-180. Kommissionen bemærkede, at ved krydstjek af oplysningerne om importen af varmvalsede flade produkter havde den konstateret en skrivefejl i betragtning 191 i forordningen om midlertidig told med hensyn til udviklingen i den samlede markedsandel for importen fra de pågældende lande til Unionen. Selv om markedsandelen faktisk steg med næsten 4,1 procentpoint, var stigningen i markedsandelen på 87 % i den betragtede periode, og ikke på 56 % som fejlagtigt angivet (jf. tabel 2).

(149)

I lyset af de korrektioner, der er beskrevet i betragtning 146, blev tabellen over det samlede forbrug revideret, og det samlede forbrug (herunder det ikkebundne salg) udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 1

Samlet EU-forbrug (frit salg (herunder ikkebundne salg mellem forretningsmæssigt forbundne parter) og det bundne forbrugsmarked)) (ton)

(150)

Det samlede EU-forbrug i 2022 faldt med 13 % i forhold til 2021. Det bundne forbrug udgjorde 49,9 % af det samlede EU-forbrug i undersøgelsesperioden og faldt med 16 %.

(151)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger anførte FHS, at Kommissionen burde anvende de samme KN-koder til at udtrække Eurostat-importdata som dem, der blev anvendt til at fastsætte EUROFER's produktionstal. FHS hævdede, at Kommissionen ved at anvende en sådan asymmetrisk tilgang kunstigt udvidede forbrugsnævneren og automatisk udvandede de beregnede markedsandele for både EU-erhvervsgrenen og de pågældende lande.

(152)

Kommissionen udarbejdede importstatistikkerne for varmvalsede flade produkter på grundlag af Eurostat-data ved at anvende de KN-koder, som samme vare ville henhøre under. Kommissionen sikrede også, at de stikprøveudtagne EU-producenter og EUROFER anvendte den samme specifikke KN-kode til at indberette mikro- og makroindikatorer og navnlig produktionsmængde.

(153)

FHS hævdede, at andelen af det bundne forbrug (dvs. interne overførsler med henblik på yderligere forarbejdning af den undersøgte vare uden fakturering, og som kommer på det frie marked, og bundet salg ved transaktioner, som ikke er på armslængdevilkår med forretningsmæssigt forbundne virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning) burde tages i betragtning i forhold til den samlede produktion af varmvalsede flade produkter af stål. Efter denne eksporterende producents opfattelse stammede næsten tre fjerdedele af den samlede nedgang i det synlige forbrug fra vertikalt integrerede grupper. Ifølge FHS faldt den bundne efterspørgsel med mere end 6 mio. ton, mens efterspørgslen på det frie marked faldt med mindre end 2 mio. ton.

(154)

Efter denne eksporterende producents opfattelse burde Kommissionen derfor, inden den tilskrev importen fra de pågældende lande skade, først have påvist, at denne import opnåede en uforholdsmæssig stor andel i en situation med generelt faldende efterspørgsel på markedet. Efter denne eksporterende producents opfattelse ville dette have en stærk indvirkning på den endelige konstatering af skade.

(155)

Kommissionen har nøje undersøgt spørgsmålet om »bundet forbrug« (jf. betragtning 143) og »bundet salg«, som er yderst relevant i den foreliggende undersøgelse. I forordningen om midlertidig told har den i sin skadesvurdering betragtet salget på det frie marked (uden at medtage det ikkebundne salg som forklaret i betragtning 146) adskilt fra det bundne forbrug, da sidstnævnte ikke blev anset for at være underlagt frie markedsvilkår.

(156)

Kommissionen bemærkede, at selv om nogle af EU-producenterne har forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der enten forhandler eller forarbejder samme vare, foregår deres salg til disse forretningsmæssigt forbundne enheder også på armslængdevilkår, og at disse forretningsmæssigt forbundne enheder har lov til at købe fra alle leverandører, herunder leverandører fra de pågældende lande, og ikke kun fra forretningsmæssigt forbundne producenter af primærstål, og at alle disse indkøb foretages til markedspris. Alle ikkebundne salg til forretningsmæssigt forbundne parter blev således medregnet i mængden eller værdien heraf.

(157)

Påstandene om, at næsten tre fjerdedele af den samlede nedgang i EU-forbruget stammede fra vertikalt integrerede grupper, blev anset for at være korrekte, men det påvirkede ikke konklusionerne om, at EU-salgsmængderne, herunder det ikkebundne salg til forretningsmæssigt forbundne parter, faldt med 15 %, som det fremgår af den reviderede tabel 2 (tabel 4 i denne forordning).

(158)

FHS hævdede, at faldet på 13 % i det samlede EU-forbrug mellem 2021 og undersøgelsesperioden, jf. tabel 5 i forordningen om midlertidig told, faldt sammen med en »veldokumenteret« afmatning i EU's bygge-, bil- og rørledningssektorer efter energiprischokket i 2022-2023.

(159)

Der blev imidlertid ikke fremlagt nogen underliggende dokumentation for, at varmvalsede flade produkter udelukkende anvendes i disse sektorer og i hvilke mængder. Ifølge FHS påvirkede dette makrochok alle leverandører i lige høj grad. Før Kommissionen tilskrev import fra udvalgte lande skade, burde den først have påvist, at denne import opnåede en uforholdsmæssig stor andel af det samlede vigende marked — noget, som efter FHS' opfattelse ikke blev konstateret på grundlag af oplysningerne i tabel 6 i forordningen om midlertidig told.

(160)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. For det første viste dataene i tabel 6 i forordningen om midlertidig told, at tendensen for importen fra de pågældende lande ikke fulgte samme tendens som EU-erhvervsgrenens samlede produktionsmængde, der, jf. tabel 9 i forordningen om midlertidig told, faldt med 16 % som følge af det kombinerede fald i salget på de frie markeder. For det andet fremlagde FHS ingen dokumentation for denne påståede »veldokumenterede« afmatning i EU's bygge-, bil- og rørledningssektorer efter energiprischokket i 2022-2023, eller for at varmvalsede flade produkter kun blev anvendt i disse sektorer. Disse påstande blev derfor afvist.

(161)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påpegede FHS, at Kommissionen havde foreslået mindst tre forskellige skøn over EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele og hævdede, at Kommissionen burde fremlægge det reviderede regneark, der understøtter tabel 2-4 i oplysningsdokumentet, og klart angive, hvilket tal for markedsandele den anser for at være autoritativt.

(162)

For det første blev den påståede mangel på klarhed med hensyn til den metode, der blev anvendt til beregning af EU-erhvervsgrenens og tredjelandes respektive markedsandele, forklaret nærmere i betragtning 189 i forordningen om midlertidig told og i afsnit 4.2 i det endelige oplysningsdokument. For det andet kunne visse oplysninger ikke fremlægges og skulle vises ved hjælp af intervaller for at sikre fortroligheden af oplysninger vedrørende andre parter, herunder andre eksporterende producenter med oprindelse i Vietnam. Under alle omstændigheder viser alle de indberettede tal en tilsvarende nedadgående tendens med hensyn til EU-erhvervsgrenens markedsandel. FHS' argumenter blev derfor afvist.

(163)

De ændringer, der er nævnt i betragtning 144 med hensyn til EU-forbruget, påvirkede ikke konklusionerne i betragtning 168-182 i forordningen om midlertidig told.

(164)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger og efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ezz Steel, at importen fra Egypten til Unionen burde betragtes som ubetydelig, både med hensyn til mængde og markedsandel, med en lille stigning på 4 % fra 2021 til undersøgelsesperioden. Desuden var der forskellige konkurrencevilkår mellem importen fra Egypten og varmvalsede flade produkter fremstillet af EU-erhvervsgrenen, idet Egypten ifølge denne eksporterende producent burde betragtes som en prisfølger, da landet fra 2022 til undersøgelsesperioden havde de højeste gennemsnitlige importpriser sammenlignet med Japan og Vietnam, og den egyptiske import ikke underbød EU-salgspriserne i undersøgelsesperioden. Ezz Steel hævdede også, at markedsandelene burde beregnes på grundlag af Unionens samlede forbrug, jf. tabel 5 i forordningen om midlertidig told, som omfatter salg på det frie og bundne forbrugsmarked.

(165)

Kommissionen bemærkede, at nogle af disse påstande vedrørende betingelserne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, og den kumulative vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande allerede var blevet fremsat af Ezz Steel og behandlet af Kommissionen i den foreløbige fase, navnlig i betragtning 183-188.

(166)

For det første bemærkede Kommissionen, at importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande i den foreliggende sag tegnede sig individuelt for mindst [2,2 – 2,9] % af markedsandelen i undersøgelsesperioden og for [7,6 – 10,1] %, når den betragtes samlet i undersøgelsesperioden, jf. tabel 2. Kommissionen var desuden uenig i Ezz Steels påstand om, at virksomhedens markedsandele burde beregnes på grundlag af Unionens samlede forbrug og ikke på grundlag af det samlede forbrug på det frie marked i Unionen. Kommissionen fandt, at importen fra Egypten burde sammenlignes med det samlede frie marked, eksklusive det bundne forbrug, som ikke er underlagt de samme konkurrencevilkår som på det frie marked.

(167)

I overensstemmelse med Kommissionens sædvanlige praksis i antidumpingundersøgelser fastsatte den forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af a) salget på det frie marked i Unionen for alle kendte producenter i Unionen og b) importen til Unionen fra alle tredjelande, som oplyst af Eurostat, og tog samtidig højde for de oplysninger, der blev afgivet af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande. Da der ikke blev fremsat nye påstande i bemærkningerne til oplysningsdokumentet, blev konklusionerne fastholdt.

(168)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremhævede Ezz Steel en uoverensstemmelse i Kommissionens tilgang til beregningen af markedsandelen for importmængden af den pågældende vare fra Egypten i undersøgelsesperioden. Ifølge denne eksporterende producent var Kommissionens tilgang med at betragte det samlede forbrug på det frie marked i Unionen i stedet for det samlede forbrug som grundlag for at beregne markedsandelen for importen fra Egypten i strid med den metode, der er vedtaget i beskyttelsesforordningen (24), som medtog bundet salg i sin fastsættelse af forbruget for alle varekategorier, herunder varmvalsede flade produkter.

(169)

I den nuværende undersøgelse gennemførte Kommissionen en detaljeret analyse af EU-markedet og vurderede både det frie og det bundne marked for varmvalsede flade produkter. Det er derfor ikke korrekt at antage, at Kommissionen så bort fra situationen på det kombinerede marked i den foreliggende sag. Den samme tilgang blev fulgt i tidligere antisubsidie- og antidumpingundersøgelser vedrørende Brasilien, Kina, Rusland, Iran, Tyrkiet og Ukraine. Påstanden blev derfor afvist.

(170)

Ezz Steel henviste til sit tidligere indlæg i den indledende fase, som omfattede tal fra en CRU-rapport (25) om forbruget på EU's marked for varmvalsede bredbånd, og hævdede, at Kommissionen ved ikke at behandle dette punkt, som Ezz Steel havde rejst, tilsidesatte sin begrundelsespligt. Som forklaret i betragtning 162-164 og 171 i forordningen om midlertidig told samt i betragtning 152 anvendte Kommissionen imidlertid de efterprøvede salgsdata for ikke mindre end 22 virksomheder, der producerer samme vare, som var koblet til Eurostat-data vedrørende import fra tredjelande, for at gøre det muligt for Kommissionen at indhente data for hele forbruget af samme vare i Unionen. Der var derfor ikke behov for at vende tilbage til andre ikkekontrollerede kommercielle kilder, uanset hvor velrenommerede de måtte være.

(171)

Ezz Steel fremførte endvidere, at Ezz Steels markedsandel ved at anvende det samlede forbrug ikke ville overstige 1,25 %. Den hævdede endvidere, at Kommissionens tilgang førte til unøjagtige resultater, der ikke afspejlede normale markedsvilkår, for så vidt som disse andele i vid udstrækning ville være afhængige af den ensidige adfærd hos EU's primære stålproducenter af varmvalsede flade produkter, enten ved at overtage forarbejdningsvirksomheder i efterfølgende produktionsled eller ved at beslutte at afhænde sine forretningsmæssigt forbundne forarbejdningsvirksomheder i efterfølgende produktionsled. Kommissionen overdrev derfor kunstigt EU-markedsandelen for den egyptiske import af varmvalsede flade produkter, selv om den faktisk kunne anses for at berettige en afslutning af undersøgelsen, som det var tilfældet for Serbien i en tidligere antidumpingundersøgelse (26).

(172)

For det første vurderede Kommissionen i overensstemmelse med sin standardpraksis importen fra de pågældende lande på det frie marked, hvor den konkurrerer med EU-erhvervsgrenen. På baggrund af grundforordningens artikel 3, stk. 4, som henviser til følgevirkningerne af importen fra de pågældende lande, kunne Kommissionen ikke se, hvorfor andelen af importen fra de pågældende lande ikke skulle sammenlignes med EU-erhvervsgrenens salg på det frie marked, som de konkurrerer med, ved vurderingen af kumuleringen af importen fra de pågældende lande og dens indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater. Kommissionen fandt, at Egypten ikke befandt sig i en situation som Serbien i den pågældende sag. Kommissionen fandt i sagen vedrørende Serbien (27), at 1,04 % stadig var ubetydelig i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, fordi 0,04 procentpoint burde betragtes som uvæsentligt, navnlig når de serbiske importmængder relativt set var betydeligt lavere end mængderne fra hvert af de fire andre undersøgte lande. Omvendt fastslog Kommissionen i den foreliggende sag ved at anvende den samme metode til beregning af forbruget som den, der blev anvendt i den serbiske sag, at Egypten havde en markedsandel på [2,2 – 2,9] % i undersøgelsesperioden, hvilket er mere end det dobbelte af den tærskel, der er fastsat i artikel 5, stk. 7; den kan derfor ikke betragtes som ubetydelig. Desuden havde dumpingimporten fra de to andre berørte lande i dette tilfælde en lignende markedsandel, navnlig Vietnam ([2,3 – 3,3] %). I modsætning til, hvad Ezz Steel har gjort gældende, er situationen i de to sager således klart forskellig og berettiger ikke, at Egypten behandles på samme måde som Serbien. Påstanden blev derfor afvist.

(173)

Som nævnt i betragtning 19 måtte tabel 6 i forordningen om midlertidig told ajourføres for at tage hensyn til en af EU-producenternes ikkebundne salgsmængder til forretningsmæssigt forbundne parter i undersøgelsesperioden.

(174)

Som nævnt i betragtning 19 blev der desuden konstateret en skrivefejl i betragtning 191 i forordningen om midlertidig told med hensyn til udviklingen i den samlede markedsandel for importen fra de pågældende lande til Unionen, som steg med 3,5 procentpoint, dvs. en stigning på 74 % i den betragtede periode.

Tabel 2

Importmængde (ton) og markedsandel

(175)

Nippon Steel og JFE hævdede, at faldet i markedsandele på kun 2 procentpoint i den betragtede periode ikke burde betragtes som en indikator for forringelsen af konkurrenceevnen blandt EU's stålproducenter, jf. betragtning 212 i forordningen om midlertidig told. Begge parter påpegede navnlig, at EU-erhvervsgrenen bevarede en dominerende stilling på EU-markedet med en markedsandel på 70,2 % ved udgangen af undersøgelsesperioden, hvilket kun var et fald på 0,6 procentpoint fra 2023.

(176)

Som forklaret i betragtning 212 i forordningen om midlertidig told var faldet i salgsmængden på det frie marked i Unionen og EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele betydeligt større end faldet i forbruget på det frie marked i Unionen, hvilket er en indikator på forringelsen af konkurrenceevnen blandt EU's stålproducenter. Som præciseret i betragtning 190 i nærværende forordning udgjorde faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked desuden 3,4 procentpoint som nævnt i den reviderede tabel 5 nedenfor og ikke 2 procentpoint som nævnt i forordningen om midlertidig told.

(177)

Nippon Steel og JFE bemærkede, at EU-producenterne siden indledningen af undersøgelsen faktisk fortsatte med at importere varmvalsede bredbånd og plader til Unionen på trods af påstanden i klagen om, at importen fra Japan, Egypten og Vietnam forhindrede dem i at øge deres produktion. Ifølge disse to parter importerede primære og sekundære EU-stålproducenter over 220 000 ton varmvalsede bredbånd, og EU-erhvervsgrenen importerede i alt næsten 4 mio. ton i 2023 fra de pågældende lande ud af i alt 8 mio. ton fra resten af verden. Disse parter fremlagde ingen beviser vedrørende importen af plader fra Unionens primære stålproducenter, og undersøgelsen angav ingen oplysninger i denne henseende.

(178)

FHS hævdede, at de påståede metodologiske fejl, der er nævnt i betragtning 20 og 151, overdrev både omfanget og den konkurrencemæssige virkning af importen fra Vietnam. FHS gentog, at valget af 2021 som indeksbasisår fordrejede billedet, da de importmængder, der blev registreret det pågældende år, var unormalt lave, fordi russiske og tyrkiske forsyninger stadig strømmede frit, mens asiatiske anlæg kæmpede med pandemirelaterede flaskehalse for varer. Stigningen på 56 % i importen i den betragtede periode afspejlede derfor kun udskiftningen af handelsstrømme fra disse to lande, som enten var genstand for sanktioner i forbindelse med de tidligere foranstaltninger eller antidumpingforanstaltninger for sidstnævnte.

(179)

Kommissionen hævdede, at erstatningen af importen fra de pågældende lande faktisk kunne være resultatet af de foranstaltninger, der blev truffet over for Rusland og Tyrkiet. Det er dog ikke desto mindre konstateret, at importen fra de pågældende lande steg betydeligt til skade for EU-erhvervsgrenen, at den blev dumpet, og at den var skadevoldende for EU-erhvervsgrenen.

(180)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende importen fra de pågældende lande, bekræftes konklusionerne i betragtning 189-191 i den midlertidige forordning.

(181)

I betragtning 192-197 i forordningen om midlertidig told beskrev Kommissionen metoden til fastsættelse af prisunderbuddet, og den konkluderede, at importen fra de pågældende lande underbød og trykkede EU-erhvervsgrenens priser.

(182)

Det blev konstateret, at dumpingimporten fra de fleste af de pågældende stikprøveudtagne eksporterende producenter underbød EU-erhvervsgrenens priser med mellem - 3,3 % og 10,1 % som anført i tabel 8 i forordningen om midlertidig told.

(183)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fandt Ezz Steel, at gennemsnitspriserne på importen fra Egypten var relativt høje og ikke underbød EU-salgspriserne. Denne import kunne derfor ikke have forvoldt EU-producenterne skade. I betragtning af karakteren af disse bemærkninger behandles de i afsnit 5.1.

(184)

FHS hævdede, at det prisunderbud på 3,3 %, der blev konstateret for virksomhedens import, svarede til fragtforskellen og valutaudsvingene, som rutinemæssigt adskilte FOB-tilbud i Asien fra pristilbud fra stålværker i Unionen og derfor ikke kunne betragtes som skadevoldende for EU-erhvervsgrenen. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FHS endvidere, at Kommissionen ikke fremlagde en grundig analyse af, hvorfor en sådan underbudsmargen på 3,3 % var økonomisk betydelig for FHS i forbindelse med EU-markedet for varmvalsede flade produkter.

(185)

Som nævnt i betragtning 242 viste undersøgelsen også, at EU-erhvervsgrenens priser blev trykket af lavprisimporten med oprindelse i bl.a. Egypten. I forbindelse med pristryk er det ikke overraskende, at underbuddet ikke er betydeligt, da EU-erhvervsgrenen forhindres i at hæve sin pris på grund af det påløbne pristryk.

(186)

Kommissionen mindede om, at prisunderbuddet i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 194 i forordningen om midlertidig told, blev vurderet ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de tre EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på det frie marked i Unionen, justeret til ab fabrik-niveau, og de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser på et niveau, der svarer til CIF-prisen, Unionens grænse, pr. varetype for importen fra de samarbejdsvillige producenter i de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på CIF-basis (dvs. inkl. omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for omkostninger efter importen. Selv om prisunderbuddet kan have forskellige årsager, blev underbudsberegningen foretaget på grundlag af de efterprøvede data fra FHS.

(187)

På dette grundlag bekræftede Kommissionen den underbudsmargen, der blev fastsat i betragtning 196 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist.

(188)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende importen fra de pågældende lande, blev betragtning 192-197 i den midlertidige forordning bekræftet.

(189)

I forordningen om midlertidig told (afsnit 4.4) beskrev Kommissionen indgående EU-erhvervsgrenens makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer i den betragtede periode. I betragtning 238 i forordningen om midlertidig told konkluderede den, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(190)

Som nævnt i betragtning 19 og 131-142 viste kontrolbesøget hos EUROFER, at en af klagernes oplysninger om det ikkebundne salg til forretningsmæssigt forbundne parter ikke var medtaget i de samlede data for det ikkebundne salg vedrørende undersøgelsesperioden. Kommissionen foretog også visse justeringer af de relevante tabeller for at medtage ikkebundne salg i forbruget på det frie marked. Dette havde konsekvenser for tabel 5 og 6 i forordningen om midlertidig told som nævnt ovenfor, men også for tabel 4 og 10 i forordningen om midlertidig told. Tabellen over det bundne forbrug i forordningen om midlertidig told forblev uændret.

(191)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, hvori der henvises til artikel 3.2 i WTO's antidumpingaftale, hævdede FHS, at Kommissionen enten burde have medtaget bundne mængder i alle skadesindikatorer eller genberegnet dem på et konsekvent grundlag udelukkende baseret på det frie marked. Ifølge FHS opfyldte Kommissionen desuden ikke gennemsigtigheds- og oplysningsforpligtelserne i henhold til artikel 6.5.1 i WTO's antidumpingaftale og grundforordningens artikel 3, stk. 2, idet den ikke oplyste de nøjagtige beløb og procentsatser, der blev ændret.

(192)

Kommissionen bemærkede først, at den fulgte samme konsekvente tilgang som i den tidligere undersøgelse vedrørende varmvalsede flade produkter, hvor der kun blev taget hensyn til bundne mængder, hvor det var berettiget, dvs. hvor der ikke kunne skelnes med hensyn til varernes bestemmelsessted i betragtning af indikatorens art. Da investeringer eller produktion vedrører både aktiviteter på det bundne og det frie marked, kan de derfor kun vurderes samlet, uanset produkternes bestemmelsessted. Tværtimod blev rentabiliteten vurderet på grundlag af salget på det frie marked for at afspejle mekanismerne på det frie marked og for at tage hensyn til den konkurrence, som EU-producenterne står over for som følge af importen fra tredjelande, der kommer ind på EU-markedet. For det andet var Kommissionen af fortrolighedshensyn ikke i stand til at fremlægge nøjagtige tal, men fremlagde intervaller og indekser for alle de nødvendige data. Som svar på NSC's og JFE's bemærkninger gav Kommissionen desuden yderligere præciseringer som forklaret i betragtning 194.

(193)

EU-erhvervsgrenens reviderede salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 3

Forbruget på det frie marked i Unionen, herunder det ikkebundne salg (ton)

Tabel 4

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på det frie marked i Unionen

(194)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede NSC og JFE Kommissionens konklusion vedrørende visse skadesfaktorer i forbindelse med den økonomiske situation i perioden 2020-2021. Dette fik Kommissionen til endnu en gang at tage situationen med hensyn til markedsforbruget i Unionen og EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på det frie marked i Unionen op til fornyet overvejelse. Kommissionen erkendte, at den fejl, der er nævnt i betragtning 19, ikke havde nogen indvirkning på tabel 2, 3 og 4, og faktisk bevirkede en dobbelttælling af de ikkebundne salg som anført i betragtning 146. Faktisk omfattede tallene i disse tabeller i forordningen om midlertidig told allerede det ikkebundne salg. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev de relevante tabeller og det relevante indhold derfor revideret tilbage til de tidligere mængder med undtagelse af oplysningerne fra en af de 22 EU-producenter, som forblev de samme som dem, der blev brug til oplysningsdokumentet.

(195)

Med hensyn til NSC's og JFE's bemærkninger vedrørende situationen i perioden 2020-2021 hævdede de, at 2021 var ekstraordinært og usædvanligt oven på covid-19-krisen, som påvirkede efterspørgslen og priserne på markedet i det foregående år. Selv om EU-erhvervsgrenen nød godt af genopretningen af økonomien efter covid-19-krisen, ville det derfor automatisk og kunstigt føre til en skadevoldende situation, hvis dette år blev anvendt som grundlag for at fastslå udviklingen i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(196)

NSC og JFE henviste navnlig til en tidligere udløbsundersøgelse vedrørende Kina (28). I deres indlæg bemærkede de, at i overensstemmelse med de salgsmængder, der var indberettet i oplysningsdokumentet, udgør salgsmængden på 30 578 495 ton, som Kommissionen i denne undersøgelse har identificeret for 2021, et bemærkelsesværdigt resultat — svarende til en stigning på 21 % i forhold til tallet for 2019 (29). Efter den korrektion, der blev foretaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, jf. betragtning 194, bekræftede Kommissionen imidlertid, at i modsætning til, hvad der faktisk kunne udledes fra tallene i oplysningsdokumentet, udgjorde den korrekte salgsmængde på 27 729 413 ton, der er indberettet i tabel 4 for 2021, kun en stigning på 9,2 % i forhold til 2019-tallet og ikke 21 % som påstået af NSC og JFE. Dette viste, at 2021 faktisk var i overensstemmelse med normale markedsvilkår, da salgsmængderne efter at være faldet til 20 020 000 ton i 2020 som konstateret i udløbsundersøgelsen vedrørende Kina ikke kunne betegnes som bemærkelsesværdige resultater som hævdet af NSC og JFE. Desuden var forbruget på det frie marked i undersøgelsesperioden på 33,268 mio. ton, hvilket også ligger inden for det forbrug, der blev konstateret i 2019. Påstanden blev derfor afvist.

(197)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked i Unionen (dvs. ekskl. bundne salg) faldt i den betragtede periode med 15 % fra 27,729 mio. ton til 23,570 mio. ton.

(198)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med hensyn til EU-forbruget med 3,44 procentpoint, fra 74,29 % til 70,85 %. Faldet i salgsmængden på det frie marked i Unionen og EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele var betydeligt større end faldet i forbruget på det frie marked i Unionen, som er en indikator på forringelsen af konkurrenceevnen blandt EU's stålproducenter.

(199)

FHS hævdede, at eftersom EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev uændret i den betragtede periode, henførte Kommissionen fejlagtigt faldet i kapacitetsudnyttelsen som følge af det lavere produktionsniveau til importen fra de pågældende lande i stedet for at anerkende, at faldet i produktionen var forbundet med det samlede fald i efterspørgslen efter den undersøgte vare. Desuden var faldet koncentreret i det bundne segment, som faldt med 16 % (fra 39,2 til 33,1 mio. ton), mens forbruget på det frie marked kun faldt med 6 %. På samme måde fandt FHS, at oplysningerne tydede på, at salgsmængderne faldt, fordi EU-markedet svandt, navnlig på den bundne side, ikke fordi leverandører i de pågældende lande fortrængte forretning fra EU-producenter. I betragtning af at EU-erhvervsgrenen kontrollerede ca. 70 % af det frie marked og mere end 85 % af det samlede forbrug, bør et fald i markedsandelen på to procent desuden betragtes som en almindelig konkurrencemæssig variation og kan ikke med rimelighed betragtes som skade grundet import.

(200)

Som det fremgår af tabel 4, og i modsætning til, hvad FHS fejlagtigt hævdede, fulgte både EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked i Unionen (som revideret efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger) og EU-erhvervsgrenens bundne overførsler på EU-markedet i den betragtede periode en nedadgående tendens med et fald på hhv. 15 % og 16 % i den betragtede periode i overensstemmelse med faldet i EU-erhvervsgrenens samlede produktion, jf. tabel 9 i forordningen om midlertidig told. Procentdelen af det bundne forbrug i forhold til den samlede produktion forblev imidlertid stabil i hele den betragtede periode og lå mellem 55,7 % og 56,1 %, hvilket bekræftede, at salg på det frie marked blev flyttet fra EU-producenterne til de eksporterende producenter fra de pågældende lande, som oplevede en stigning i deres markedsandel på et tidspunkt, hvor den samlede efterspørgsel faldt. Dette bekræftes også af det kraftigere fald i salget på det frie marked end på det bundne marked, hvilket resulterede i et tab af markedsandel på 3,4 % procentpoint. Desuden oversteg faldet i EU-erhvervsgrenens salg på det frie marked betydeligt faldet i forbruget på det frie marked i Unionen, hvilket, jf. betragtning 212, var en indikator for forværringen af EU-stålproducenternes konkurrencemæssige stilling.

(201)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog FHS sin påstand om, at faldet i både EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked i Unionen og EU-erhvervsgrenens bundne overførsler på EU-markedet først og fremmest skyldtes en faldende efterspørgsel på det frie marked i Unionen og ikke importen fra de pågældende lande.

(202)

FHS påberåbte sig dette argument som begrundelse for at anvende det samlede EU-forbrug, som således omfattede både transaktioner på det bundne marked og det frie marked, som nævner ved beregningen af markedsandelene, men tog ikke i betragtning, at EU-producenternes salg på det frie marked blev erstattet af de eksporterende producenter fra de pågældende lande, som oplevede en stigning i deres markedsandel på et tidspunkt, hvor den samlede efterspørgsel faldt, jf. tabel 2. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(203)

I en situation, hvor EU-erhvervsgrenen kontrollerede ca. 70,8 % af det frie marked og mere end 85 % af det samlede forbrug, bekræftede Kommissionen sine konklusioner om, at et fald i markedsandelen på 3,4 % ikke kunne betragtes som en normal konkurrencemæssig variation. De ajourførte tal bekræftede, at EU-erhvervsgrenen ikke havde andet valg end at følge det samme prisniveau som dumpingimporten for at undgå et yderligere tab af markedsandele. Dette resulterede i en forværring af EU-erhvervsgrenens situation, som det fremgår af forskellige makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer som rentabilitet, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse og likviditet. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(204)

Nippon Steel og JFE bemærkede, at i henhold til tabel 12 i forordningen om midlertidig told er beskæftigelsesniveauet i EU-erhvervsgrenen steget med 3,4 % fra 2023 til undersøgelsesperioden, men Kommissionen fremhævede kun faldet på 7,0 % i den betragtede periode.

(205)

Nippon Steel og JFE pegede på oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen, som viste, at de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger begyndte at stabilisere sig og faldt betydeligt fra deres højdepunkt i 2023.

(206)

Kommissionen fandt først, at visse skadesindikatorer ikke burde fortolkes isoleret for at fastslå, om EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade. Tværtimod burde skaden bestemmes ved at vurdere alle skadesindikatorer. Desuden skulle ikke alle skadesindikatorer vise en forværring af EU-erhvervsgrenens resultater, for at det kunne konkluderes, at den har lidt væsentlig skade.

(207)

For så vidt angår beskæftigelsen fandt Kommissionen, at stigningen på 3,4 % fra 2023 til undersøgelsesperioden hovedsagelig skyldtes de justeringer, som nogle af EU-producenterne foretog efter covid-19-krisen, hvilket i høj grad påvirkede efterspørgslen og priserne på markedet.

(208)

Kommissionen henviste til betragtning 45 og 224-226 i forordningen om midlertidig told, hvori den forklarede, at alle EU-erhvervsgrenens indikatorer ligesom mange andre erhvervsgrenes indikatorer var påvirket af pandemien i 2020. Den midlertidigt mere gunstige situation i 2021 og 2022 skyldtes en usædvanlig ubalance mellem udbud og efterspørgsel efter covid-19-pandemien. Da situationen med hensyn til udbud og efterspørgsel blev mere afbalanceret, var EU-producenterne udsat for fornyet pres fra importen fra de pågældende lande, hvilket påvirkede deres markedsandel og økonomiske resultater.

(209)

På dette grundlag blev påstandene afvist.

(210)

Da de reviderede tabeller som ændret efter den endelige fremlæggelse af oplysninger viste de samme tendenser, blev konklusionerne vedrørende skade endeligt bekræftet.

(211)

Ovennævnte reviderede tal, som medtog ikkebundne salg på det frie marked til forretningsmæssigt forbundne parter, bekræftede, at EU-erhvervsgrenen som helhed ikke kunne opretholde sine produktions- og salgsmængder og forbedre sin kapacitetsudnyttelsesgrad. Produktions- og salgsmængderne faldt faktisk mere end forbruget på EU-markedet. I lyset af den faldende produktion traf EU-erhvervsgrenen konkrete foranstaltninger for at forbedre effektiviteten ved at holde et stramt greb om produktionsomkostningerne (hovedsagelig råmaterialer og arbejdskraftomkostninger) og ved at øge produktionen pr. ansat, da EU-erhvervsgrenens situation begyndte at forværres. Ikke desto mindre steg produktionsomkostningerne med 18 %, da enhedssalgsprisen forblev stabil i den betragtede periode, med undtagelse af 2022. EU-erhvervsgrenens rentabilitet forværredes derfor betydeligt fra 12 % i 2021 og 2022, hvor EU-erhvervsgrenen nød godt af genopretningen af økonomien efter covid-19-krisen, til en tabsgivende situation i 2023 og undersøgelsesperioden. De stikprøveudtagne EU-producenter kunne stadig foretage investeringer i hele den betragtede periode, hvilket viste deres dynamik til trods for en forværret finansiel situation.

(212)

I lyset af ovenstående blev det endeligt konkluderet, at ovenstående oplysninger viser, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(213)

I betragtning 265 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens væsentlige skade skyldtes dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande.

(214)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var GOJ og FHS uenige i konklusionerne i afsnit 5.1 i forordningen om midlertidig told.

(215)

GOJ fremførte, at som følge af beskyttelsesforanstaltningernes toldkontingenter steg den samlede importmængde af varmvalset stål ikke, og hævdede derfor, at der kun har været erstatninger for oprindelsen af de importerede varer inden for den tilladte mængde toldkontingenter. På dette grundlag fandt GOJ, at importen med oprindelse i Japan ikke kunne have forvoldt EU's indenlandske erhvervsgren væsentlig skade. GOJ hævdede endvidere, at markedsandelen for importen fra Japan konsekvent har ligget under 4 %, og selv markedsandelen for den pågældende import som helhed har været lav, omkring [8,0 – 8,5] %.)

(216)

Endelig fremførte GOJ, at importmængden af varer fra Japan i anden halvdel af 2024 var faldet med 51,2 % i forhold til det foregående år på grund af loftet på 15 % pr. land, som blev indført i juni 2024 (30). Derfor satte GOJ spørgsmålstegn ved skadesanalysen, som ikke tog behørigt hensyn til ovennævnte omstændigheder og ikke kunne betragtes som en objektiv undersøgelse i henhold til antidumpingaftalens artikel 3.1.

(217)

Kommissionen bemærkede, at beskyttelses- og antidumpingforanstaltninger vedrører forskellige situationer. I dette tilfælde er der faktisk blevet indført beskyttelsesforanstaltninger i form af et toldkontingent på grundlag af traditionelle handelsstrømme og med henblik på at undgå omlægning af handelen. Beskyttelsesforanstaltningen er imidlertid ikke til hinder for, at der indføres foranstaltninger til at fjerne virkningerne af urimelig handelspraksis, navnlig inden for rammerne af toldkontingentet, dvs. før en eventuel beskyttelsestold finder anvendelse. Henvisningen til volumenbegrænsninger, der ikke er påvirket af en yderligere beskyttelsestold, kan således ikke rejse tvivl om årsagssammenhængen mellem den pågældende import og den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. Kommissionen mindede også om, at dens analyse omfattede undersøgelsesperioden, der sluttede den 30. juni 2024. Medtagelsen af elementer efter undersøgelsesperioden i årsagsanalysen, såsom et fald i importen i anden halvdel af 2024, ville derfor ikke sikre en objektiv undersøgelse af de faktiske omstændigheder. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(218)

Som nævnt i betragtning 194, hævdede FHS, at de negative virkninger for makro- og mikroøkonomiske indikatorer såsom kapacitetsudnyttelse, produktionskapacitet, produktion, salgsmængder og markedsandel ikke kunne skyldes importen fra Vietnam, da mængderne var for små.

(219)

Kommissionen afviste dette argument med den begrundelse, at betingelserne for at vurdere importen fra de pågældende lande kumulativt var opfyldt, så dumpingimporten fra Vietnam blev vurderet sammen med importen fra de andre berørte lande.

(220)

FHS anførte, at selv om det erkendes, at EU-erhvervsgrenens seneste rentabilitets- og likviditetsresultater var svage, blev det ikke fastslået, om tabene som følge af lavere efterspørgsel, højere omkostninger til energi og inputmaterialer, en ambitiøs investeringsplan eller andre strukturelle faktorer havde haft en negativ indvirkning på disse mikroøkonomiske indikatorer.

(221)

Kommissionen var ikke enig i dette synspunkt. Den liste over faktorer, som FHS havde rejst, blev allerede taget i betragtning af Kommissionen, jf. betragtning 240 og afsnit 5.7 i forordningen om midlertidig told. FHS havde ikke fremlagt nye elementer, der modsagde Kommissionens analyse af, hvordan disse faktorer påvirkede de mikroøkonomiske indikatorer. Disse påstande blev derfor afvist.

(222)

FHS anførte, at Kommissionen ikke havde foretaget en objektiv undersøgelse af hvert af flere elementer, som bidrog til EU-erhvervsgrenens vanskeligheder såsom svækket global efterspørgsel.

(223)

I mangel af mere præcise og underbyggede påstande vedrørende den påståede mangel på objektivitet i Kommissionens vurdering henviste Kommissionen til afsnit 5 i forordningen om midlertidig told, mere specifikt afsnit 5.8, som navnlig omhandler denne faktor.

(224)

Ezz Steel hævdede efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Egypten ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, da landet havde lav produktionskapacitet sammenlignet med andre tredjelande såsom Japan, Indien og Vietnam. Den anførte desuden, at den ikke kunne øge sin eksport til Unionen på grund af gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, og at den kun leverede varmvalsede flade produkter i henhold til specifikke købsordrer på fair og gennemsigtige vilkår.

(225)

Kommissionen fandt disse elementer irrelevante ved vurderingen af virkningerne af dumpingimporten fra de pågældende lande. Selv om Egyptens produktionskapacitet kunne være lavere end produktionskapaciteten i de andre berørte lande, var den individuelle produktionskapacitet ikke et element i vurderingen af den forvoldte skade. Ligeledes var erklæringen om, at Egypten angiveligt ikke kunne øge sin eksport til Unionen på grund af beskyttelsesforanstaltningerne, faktuelt ukorrekt, da foranstaltningerne ikke forbyder import at komme ind på EU-markedet, selv efter at Egyptens kontingent er opbrugt. For at vurdere virkningerne af dumpingimporten analyserede Kommissionen bl.a. stigningen i markedsandelen og prisniveauet for dumpingimporten med oprindelse i Egypten og de andre berørte lande, efter at betingelserne for en kumulativ vurdering af deres virkninger var opfyldt, jf. afsnit 4.3.1 i forordningen om midlertidig told.

(226)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 241 og 242 i forordningen om midlertidig told.

(227)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FHS, at faldet i kapacitetsudnyttelsen skyldtes en svækkelse af efterspørgslen på både det bundne og det frie marked, som ikke automatisk kunne forårsages af importen fra de pågældende lande. FHS bemærkede endvidere, at dens import ikke konkurrerede med EU-erhvervsgrenen på det bundne marked.

(228)

Kommissionen var uenig i dette synspunkt, da Unionens primære og sekundære erhvervsgren faktisk var i direkte konkurrence med ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere og forarbejdningsvirksomheder af stål i Unionen, som køber varmvalsede flade produkter i de pågældende lande. Det var derfor logisk, at den reducerede kapacitetsudnyttelse viste et fald, som kun kunne tilskrives de pågældende lande, eftersom EU-erhvervsgrenens produktion, uanset om den blev anvendt til forbrug på det bundne eller det frie marked, ligeledes blev påvirket af dumpingimporten fra de pågældende lande, hvilket bekræftes af tabet af markedsandele.

(229)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 243 og 244 i forordningen om midlertidig told.

(230)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportsalg

(231)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængder faldt med 20 % i den betragtede periode og forblev under 600 000 ton i undersøgelsesperioden. Samlet set udgjorde EU-erhvervsgrenens eksportmængde kun ca. 2,3 % af dens samlede salg på det frie marked i undersøgelsesperioden og en endnu mindre del af den samlede produktion i samme periode.

(232)

GOJ hævdede, at mens eksportsalget faldt med 20 % i undersøgelsesperioden i forhold til 2021, jf. tabel 17 i forordningen om midlertidig told og tabel 5 ovenfor, har EU-producenterne øget deres investeringer betydeligt i 2023, jf. tabel 16 i forordningen om midlertidig told. GOJ fandt, at det var producenternes forretningsstrategi, der har ført til lavere fortjenstmargener.

(233)

FHS hævdede, at EU-producenternes forværrede eksportresultater i sig selv har bidraget til den påståede væsentlige skade, navnlig gennem reducerede mængder, lavere internationale priser og mistede stordriftsfordele.

(234)

Kommissionen har undersøgt disse påstande, og konklusionerne i forordningen om midlertidig told om, at eksportsalget udgjorde en mindre andel af det samlede salg, blev bekræftet. Faldet kunne ikke have en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater som helhed.

(235)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 245-247 i forordningen om midlertidig told.

(236)

Efter revurderingen af det samlede forbrug på det frie marked med henblik på at medtage det ikkebundne salg til forretningsmæssigt forbundne parter, jf. betragtning 189 og 190, blev importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode revurderet. Den udviklede sig som følger:

Tabel 6

Tredjelandes mængde, enhedspriser og markedsandele

(237)

Undersøgelsen viste, at importen fra Indien, Sydkorea, Taiwan og Vietnam (Hoa Phat Group) steg i den betragtede periode i, på nær for Indien, både i absolutte og relative tal. Kommissionen bemærkede derimod, at importen fra andre tredjelande ikke steg i samme periode, men faktisk faldt med 11 %. I modsætning hertil steg importen fra de pågældende lande betydeligt. Andelen af importen fra de pågældende lande i importen fra alle tredjelande steg imidlertid med 53 % i den betragtede periode, hvilket derfor tydede på, at importen fra de pågældende lande steg forholdsmæssigt mere end importen fra alle lande, som kun steg med 14 %.

(238)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FHS, at Kommissionen ikke tog hensyn til den omstændighed, at eksporterende producenter i Indien, Sydkorea og Taiwan i undersøgelsesperioden tilsammen leverede ca. 3,2 mio. ton varmvalsede flade produkter til EU-markedet, mere end tre gange den samlede mængde fra Egypten eller FHS. FHS understregede også, at Kommissionen ikke fremlagde nogen analyse af underbud eller CIF-pristendenser, og at der ikke blev skelnet mellem markedsadfærd mellem de pågældende lande og andre tredjelande.

(239)

Kommissionen bemærkede, at selv om der er foretaget en grundig analyse af niveauet og priserne på importen fra andre tredjelande, var der ingen retlig forpligtelse til at foretage nogen analyse af prisunderbud eller CIF-priser fra lande, der ikke er omfattet af den foreliggende undersøgelse. Selv om Kommissionen vurderede importen fra disse lande, og producenter i disse lande ikke var interesserede parter i denne undersøgelse, var Kommissionen ikke i stand til at anmode om sådanne oplysninger fra dem, og det var heller ikke formålet med denne undersøgelse.

(240)

Kommissionen analyserede også udviklingen i importpriserne fra tredjelande. Med undtagelse af 2021 var de gennemsnitlige importpriser fra hvert af de fire lande samt fra alle tredjelande på verdensplan i gennemsnit højere end importpriserne fra de pågældende lande. På dette grundlag fandt Kommissionen, at udviklingen i importen fra tredjelande ikke svækkede årsagssammenhængen.

(241)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fandt FHS, at ved at udelade en struktureret tilskrivningsanalyse af disse formelt ikkedumpede, men klart skadevoldende mængder med oprindelse i andre tredjelande overvurderede forordningen om midlertidig told årsagssammenhængen for importen fra Egypten, Japan og Vietnam, samtidig med at den undervurderede bredere markedsdynamikker, som påviseligt har større indflydelse på udformningen af pristendenser og konkurrencepres. Kommissionen mindede om, at disse aspekter var blevet undersøgt nærmere i betragtning 248-252 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev afvist.

(242)

Som anført i betragtning 183 fandt Ezz Steel, at gennemsnitspriserne på importen fra Egypten var relativt høje og ikke underbød EU-salgspriserne. Denne import kunne derfor ikke have forvoldt EU-producenterne skade.

(243)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ezz Steel endvidere, at Kommissionen undlod at tage hensyn til tilgangen i Rådets forordning (EF) nr. 1420/2007 (31) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af siliciummangan med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Kasakhstan og afslutning af proceduren vedrørende importen af siliciummangan med oprindelse i Ukraine, hvor den fandt, at virkningerne af importen fra Ukraine burde vurderes særskilt i betragtning af, at der ikke var tale om underbud. Kommissionen bemærkede for det første, at den nævnte forordning blev vedtaget i 2007, hvor begrebet pristryk, der henviser til priser, der holdes kunstigt lave, ikke var blevet taget i betragtning, og for det andet, som nævnt i betragtning 197 i forordningen om midlertidig told, viste undersøgelsen også, at EU-erhvervsgrenens priser blev trykket af lavprisimporten med oprindelse i Egypten, som fulgte lignende tendenser og handelsmønstre. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(244)

Som anført i betragtning 197 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at selv om importen af varmvalsede flade produkter ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser, eksisterede der et pristryk, hvorved den påvirkede EU-erhvervsgrenens resultater negativt.

(245)

Nippon Steel og JFE fandt, at produktionstallene ikke kunne anvendes som bevis for, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, idet den afviste at øge produktionen selv i det særligt gunstige miljø, der blev skabt af undersøgelsen, og at importen tydeligvis var en vigtig forsyningskilde for EU-markedet — herunder for EU-producenterne selv.

(246)

Med hensyn til importmængden fandt Kommissionen, at Nippon Steel og JFE overvurderede importmængden fra de pågældende lande ved at medtage importen fra Indien i deres analyse, selv om Kommissionens analyse af årsagssammenhængen var begrænset til Egypten, Japan og dumpingimporten fra Vietnam. De efterprøvede oplysninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter bekræftede, at de 220 000 ton varmvalsede flade produkter rent faktisk hovedsagelig blev importeret i begrænsede mængder af sekundære EU-stålproducenter, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-primærproducenter. Langt størstedelen af importen fra de pågældende lande blev foretaget af ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere og forarbejdningsvirksomheder i Unionen. Under henvisning til betragtning 253 i forordningen om midlertidig told gentog Kommissionen, at EU-producenternes forretningsmæssigt forbundne enheder ikke er forpligtet til at købe fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder og på armslængdevilkår. Som bemærket i betragtning 313 i forordningen om midlertidig told er formålet med antidumpingtold ikke at lukke EU-markedet for import, men at genskabe rimelige handelsvilkår ved at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping. Importen fra de pågældende lande forventes derfor ikke at stoppe helt, men at fortsætte, om end til rimelige priser.

(247)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fandt FHS, at Kommissionen ikke kunne konkludere, at indførelsen af told kunne gøre det muligt for brugerne at importere varmvalsede flade produkter fra diversificerede kilder og samtidig forbedre EU-erhvervsgrenens markedsandele og rentabilitet. Kommissionen var uenig i denne analyse og mindede om, at den i betragtning 313-325 i forordningen om midlertidig told havde forklaret, hvorfor virkningerne af indførelsen af tolden ikke ville være betydelige og ikke opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-erhvervsgrenen. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(248)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dette afsnit end dem, der allerede var behandlet i betragtning 177-179, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 253 i forordningen om midlertidig told.

(249)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 254-256 i forordningen om midlertidig told.

(250)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FHS, at Kommissionen undlod at foretage en kvantitativ vurdering af energiomkostningerne ved at anvende offentligt tilgængelige oplysninger om energipriserne, da dette omkostningschok burde have været målt og udlignet, inden importen fra de pågældende lande fik ansvaret for skaden. Ifølge FHS førte dette pres på kostprisen direkte til en udhuling af rentabiliteten og blev af Kommissionen fejlagtigt tilskrevet importen fra de pågældende lande.

(251)

Kommissionen mindede om, at den havde foretaget en analyse af stigningen i omkostningerne til elektricitet, som blev beskrevet i betragtning 259 i forordningen om midlertidig told. I stedet for at anvende offentligt tilgængelige oplysninger, som ville have været adskilt fra de stikprøveudtagne EU-producenters faktiske situation, anvendte Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om fra EU-producenterne og efterprøvet. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(252)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 257-262 i forordningen om midlertidig told.

(253)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dette afsnit end dem, der var behandlet i betragtning 158 og 160, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 263-264 i forordningen om midlertidig told.

(254)

Kommissionen vurderede virkningen af alle andre kendte faktorer under hensyntagen til bemærkningerne fra interesserede parter og konkluderede, at disse faktorer ikke svækkede årsagssammenhængen. Følgelig bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 265-267 i forordningen om midlertidig told om, at der var en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande, som ikke blev svækket af ovennævnte faktorer.

(255)

I forordningen om midlertidig told (betragtning 272-287) redegjorde Kommissionen nøje for den metode, der blev anvendt til at fastsætte margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(256)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Nippon Steel, at et beløb for told uden for kontingentet, der blev betalt i henhold til beskyttelsesforanstaltningerne, burde lægges til ved fastsættelsen af hjemtagelsesprisen med henblik på beregningen af skadesmargenen, i lighed med enhver anden normal told.

(257)

Kommissionen var ikke enig med Nippon Steel. Kommissionen mindede om, at antidumpingforanstaltningerne og beskyttelsestolden ikke er kumulative i modsætning til konventionel told. Antidumpingforanstaltningerne vil snarere finde anvendelse på import, der foretages under det disponible toldfrie kontingent, dvs. på import, der ikke er omfattet af beskyttelsestoldforanstaltningen. For så vidt angår import, der foretages, når det relevante toldkontingent er opbrugt, vil den være underlagt en samlet toldsats (eksklusive den konventionelle told) svarende til beskyttelsestoldforanstaltningen eller antidumpingforanstaltningen, alt efter hvilken der er højest. Med andre ord, når antidumpingtolden overstiger beskyttelsesforanstaltningens niveau, trækkes beskyttelsesforanstaltningen effektivt fra den gældende antidumpingtold, der skal opkræves. Som følge af den mekanisme, der er indført for at undgå kumulering af en beskyttelses- eller antidumpingforanstaltning ud over den højeste af de to foranstaltninger, vil en forhøjelse af Nippon Steels hjemtagelsespris med de betalte beskyttelsesforanstaltninger i undersøgelsesperioden for at fastsætte antidumpingtoldens størrelse føre til en nedsættelse af antidumpingtolden til et niveau, der er utilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende dumpingimport, enten fordi beskyttelsesforanstaltningen ikke anvendes, eller fordi den reelt trækkes fra den gældende antidumpingtold. Af disse grunde konkluderede Kommissionen, at Nippon Steels påstand var faktuelt ukorrekt og begrebsmæssigt forkert. Under alle omstændigheder blev det konstateret, at der i undersøgelsesperioden blev betalt beskyttelsestold på mindre end 6 % af den importerede mængde varmvalsede flade produkter med oprindelse i Japan, og virkningen af ikke at overveje beskyttelsestolden i dette særlige tilfælde var derfor marginal, ca. 0,1 procentpoint. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(258)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Nippon Steel, at for at overholde grundforordningen bør hjemtagelsespriserne baseres på situationen i undersøgelsesperioden (dvs. NSC's salgspriser inklusive beskyttelsestold konkurrerer med EU-erhvervsgrenens priser). Denne påstand blev allerede behandlet i oplysningsdokumentet og blev derfor afvist.

(259)

Nippon Steel fremførte endvidere, at beregningerne af skadesmargenen ikke tog hensyn til leveringstiden. Virksomheden hævdede, at køberne i EU, selv om de ikke kunne kvantificeres, var villige til at betale et pristillæg for korte leveringstider. Ifølge Nippon Steel varer det i gennemsnit ca. 43 dage, før forsendelser ankommer fra Japan til Unionens grænse. På grund af EU's stålbeskyttelsesforanstaltning kan der desuden være en yderligere ventetid indtil begyndelsen af det følgende kvartal af EU's stålbeskyttelsesforanstaltning, før importen kan frigives i tolden. Den eksporterende producent anførte endvidere, at dette forklarede de gradvist stigende underbuds- og målprisunderbudsmargener, jo længere væk eksportlandet lå fra Unionen — jo højere skadesmargenerne blev konstateret for japanske eksportører.

(260)

Kommissionen var enig i, at et sådant »pristillæg for korte leveringstider«, hvis den forudsættes godtgjort, ikke kunne fastslås kvantitativt. Hvis korte leveringstider var en faktor, der øgede salgsprisen, kunne Kommissionen desuden ikke se, hvordan dette gradvist kunne øge underbuds- og målprisunderbudsmargenerne jo længere væk eksportlandet lå fra Unionen. Nippon Steels argumentation blev også modsagt af den lave målprisunderbudsmargen, der blev konstateret for JFE, en anden japansk eksporterende producent i det pågældende land.

(261)

Som nævnt i betragtning 100 anfægtede Nippon Steel den metode, der blev anvendt til at vurdere CIF-værdien for visse transaktioner. Som forklaret i betragtning 101-104 blev denne påstand delvist accepteret, hvorved de CIF-værdier, der blev anvendt som nævner, blev revideret for visse transaktioner. Den beregnede skadesmargen for Nippon Steel blev derfor justeret i overensstemmelse hermed.

(262)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Nippon Steel, at Kommissionen undlod at lægge omkostningerne efter importen for salg gennem to forretningsmæssigt forbundne virksomheder til denne CIF-pris, og at den pris, der blev lagt til grund for beregningen af målprisunderbudsmargenen, derfor ikke blev »placeret fuldt ud i Unionen«, da disse omkostninger efter importen blev fjernet fra CIF-prisen. Kommissionen accepterede denne påstand og reviderede sine beregninger for at medtage omkostninger efter importen for to virksomheder. Den i oplysningsdokumentet beregnede skadesmargen for Nippon Steel blev derfor justeret i overensstemmelse hermed.

(263)

Som beskrevet i betragtning 261 reviderede Kommissionen skadesmargenerne. Derfor er den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder som følger:

(264)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 272-289 i forordningen om midlertidig told.

(265)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(266)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger fremsatte de eksporterende producenter FHS og Ezz Steel, GOE og GOJ bemærkninger til Unionens interesser.

(267)

Da der ikke blev fremsat relaterede påstande eller bemærkninger til EU-erhvervsgrenens interesser, bekræftedes konklusionerne i betragtning 291-295 i forordningen om midlertidig told.

(268)

Efter den foreløbige fremlæggelse hævdede flere parter, at det ikke ville være i Unionens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger over for de pågældende lande. De hævdede, at antidumpingforanstaltninger ville være i modstrid med importørers og stålservicecentres interesser, fordi de ville have en konkurrencebegrænsende virkning (EU-producenterne vil hæve deres priser), og fordi EU-producenter ikke fremstiller visse typer af koldvalsede flade produkter af stål.

(269)

Disse påstande blev allerede behandlet i betragtning 296-305 vedrørende de konkurrencebegrænsende virkninger og betragtning 306-325 i forordningen om midlertidig told vedrørende påstanden om, at EU-erhvervsgrenen ikke producerede visse specifikke kategorier af varmvalsede flade produkter. Da der ikke blev fremlagt væsentlige yderligere oplysninger om sådanne påstande efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, blev påstandene afvist.

(270)

I lyset af ovenstående fastholdt Kommissionen, at de samlede fordele ved foranstaltningerne opvejede de potentielle negative virkninger for importører og brugere, og konklusionerne i betragtning 296-325 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(271)

Ezz Steel og GOE hævdede, at Kommissionen i vid udstrækning havde ignoreret en række vigtige betragtninger i forordningen om midlertidig told, da den vurderede, om det er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for Egypten.

(272)

De gjorde nærmere bestemt følgende gældende:

(273)

For det første har Unionen en gensidigt fordelagtig handelsforbindelse med Egypten. Handelsbalancen mellem Egypten og Unionen resulterede i 2023 i et overskud på 10,4 mia. USD til fordel for Unionen. Hvad angår varmvalsede flade produkter, udgjorde importmængden af varmvalsede flade produkter fra Egypten til Unionen kun 1,25 % af det samlede bundne og ikkebundne forbrug af varmvalsede flade produkter i Unionen i undersøgelsesperioden. Egypten har derimod åbnet sine grænser for import af varmvalsede flade produkter fra Unionen, som udgjorde [9-14] % af det egyptiske forbrug mellem 2021 og 2023. Desuden vil indførelsen af foranstaltninger være i modstrid med den bistand, som Unionen yder til Egypten i form af kortfristede makrofinansielle lån. Indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for import af varmvalsede flade produkter fra Unionen skader ikke blot den nationale egyptiske stålindustri og dens internationale konkurrenceevne, men påvirker også den nationale økonomi som helhed negativt i klar modstrid med de mål, der tilstræbes med de makrofinansielle lån, som Unionen har ydet Egypten.

(274)

For det andet hævdede Ezz Steel også, at de egyptiske eksportpriser er de højeste blandt alle de priser, der er omfattet af undersøgelsen, og at Kommissionen ikke har fundet beviser for Egyptens prisunderbud.

(275)

For det tredje er EU-leverandørerne i vid udstrækning afhængige af egyptiske stålproducenters indkøb af råmaterialer. Siden oprettelsen i 1994 har Ezz Steel desuden investeret et betydeligt beløb i udstyr fra EU-leverandører. Ezz Steel hævdede desuden, at virksomheden importerede en betydelig mængde råmaterialer og reservedele fra Unionen mellem 2019 og midten af 2024.

(276)

For det fjerde vil indførelsen af foranstaltninger ikke være i interesse for Unionens industrielle brugere, idet Ezz Steel producerer en række varmvalsede flade produkter af høj kvalitet, som er stærkt efterspurgte af EU-kunder.

(277)

For det femte vil indførelsen af foranstaltninger ikke gøre det muligt for EU-brugerne at drage fordel af det »rene« stål produceret af egyptiske stålproducenter, hvilket ville være i modstrid med målene for kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (32). Kommissionen bør derfor tage hensyn til de positive miljøvirkninger af stål, der er produceret af Ezz Steel, når den afgør, om indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for Egypten er i Unionens interesse.

(278)

Med hensyn til det første punkt vedrørende Ezz Steels påstande om den negative indvirkning på den nationale økonomi som helhed og modsætningen til de mål, der tilstræbes med de makrofinansielle lån, som Unionen har ydet Egypten, fandt Kommissionen, at vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger ikke kunne påvirke samarbejdet om handel og investeringer, som er grundlæggende aspekter af det strategiske partnerskab mellem Unionen og Egypten. Den Europæiske Union vil fortsat støtte Egyptens økonomiske reformbestræbelser, herunder forbedring af handels- og erhvervsklimaet for at fremme Egyptens bæredygtige økonomiske vækst, ikkefordrejede handels- og investeringsstrømme og omstillingen til grøn energi. Disse påstande blev derfor afvist.

(279)

Med hensyn til det andet punkt blev denne påstand anset for at være korrekt, men de gennemsnitlige eksportpriser lå stadig betydeligt under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser, og begge var stort set lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. ton. Påstanden blev derfor afvist.

(280)

Med hensyn til det tredje punkt og påstandene om, at EU-leverandører i vid udstrækning er afhængige af egyptiske stålproducenters indkøb af råmaterialer, bemærkede Kommissionen, at antidumpingundersøgelsens anvendelsesområde ikke specifikt omfatter den økonomiske situation for andre EU-forbundne industrier, uanset om de leverer råmaterialer og andre hjælpematerialer eller produktionsmaskiner. Desuden gav ingen af disse leverandører sig til kende i løbet af undersøgelsen, og disse påstande kunne derfor ikke efterprøves.

(281)

Det spørgsmål, der blev rejst i det fjerde punkt, blev udførligt behandlet i betragtning 307 i forordningen om midlertidig told.

(282)

Med hensyn til det femte punkt og Ezz Steels påstand om, at indførelsen af foranstaltninger ikke gøre det muligt for EU-brugerne at drage fordel af det »rene« stål produceret af egyptiske stålproducenter. Dette ville være i modstrid med målene for kulstofgrænsetilpasningsmekanismen. For det første mindede Kommissionen om, at kulstofgrænsetilpasningsmekanismen trådte i kraft den 1. oktober 2023, og at den befinder sig i en overgangsperiode indtil 2026, hvor den endelige ordning finder anvendelse. Desuden var formålet med denne undersøgelse ikke at kontrollere, om en eksporterende producent leverede »rent« stål, og disse påstande blev derfor ikke anset for relevante for denne procedure og kunne ikke verificeres. Påstanden blev derfor afvist.

(283)

FHS hævdede, at selv om brugerne havde givet udtryk for specifikke og dokumenterede betænkeligheder med hensyn til toldens reelle indvirkning, tilbød Kommissionen kun kvalitative garantier for, at der findes alternative forsyningskilder, jf. betragtning 315 i forordningen om midlertidig told, uden nogen streng model for markedsadfærd, forsyningskædekapacitet eller priselasticitet.

(284)

Kommissionen afviste dette argument med den begrundelse, at disse brugere for det første ikke havde fremlagt konkrete modeller for markedsadfærd, forsyningskædekapacitet eller priselasticitet for alternative forsyningskilder, mens EU-erhvervsgrenens markedsadfærd var velkendt for disse brugere, og for det andet, som nævnt i betragtning 316 i forordningen om midlertidig told, hvor der henvises til specialiserede industrikilder, ville indførelsen af foranstaltninger ikke føre til forsyningsknaphed for den pågældende vare/samme vare.

(285)

Brugernes internationale konkurrenceevne var også veldokumenteret i betragtning 317-320 i forordningen om midlertidig told, som viste, at aktiviteterne i de virksomheder, der forarbejder flade metalprodukter eller er involveret i videresalg af den undersøgte vare, med et konkurrencepræget marked og tilgængeligheden af uudnyttet kapacitet blandt EU-producenterne — i modsætning til, hvad brugerne hævdede — fortsat skulle være konkurrencedygtige på trods af konkurrenceforholdene på EU-markedet.

(286)

Endelig hævdede FHS, at de virksomheder, der forarbejder flade metalprodukter, stålservicecentrene, som også omfattede de virksomheder, der var i forbindelse med primære stålproducenter, ville blive mere berørt af foranstaltningerne end Unionens primære stålproducenter med afsmittende risici på tværs af flere strategiske sektorer i EU's økonomi såsom bilindustrien, bygge- og anlægssektoren eller sektoren for »hvidevarer«.

(287)

I tillæg til konklusionerne i betragtning 312-325 i forordningen om midlertidig told blev det bemærket, at både klageren og den europæiske sammenslutning af ståldistributører og -forarbejdningsvirksomheder (Eurometal) i en fælles erklæring, der blev afgivet i april 2025 (33), hævdede, at svækkelsen af forsyningskæden for stål i efterfølgende produktionsled bringer 13,6 mio. direkte arbejdspladser på tværs af stålforarbejdnings-, mellemleverandør- og fremstillingssektorerne i EU i fare og udgør en trussel om en bredere europæisk afindustrialisering. Ifølge klageren (34) beskæftiger stålsektoren 306 000 personer direkte og er ansvarlig for op til 2,5 mio. indirekte job.

(288)

I forlængelse af det punkt, der er nævnt i betragtning 247, hævdede FHS efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at forekomsten af uudnyttet kapacitet ikke samtidig kunne anvendes til at påvise skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3 og som et argument i forbindelse med undersøgelsen af Unionens interesser i henhold til artikel 21 i nævnte forordning. FHS henviste til en afgørelse truffet af WTO's appelorgan i sagen US — Hot-Rolled Steel (35), hvor appelorganet krævede, at myndighederne opretholdt en konsekvent ramme for analyse på tværs af skade og årsagssammenhæng. Ifølge FHS var Kommissionens anvendelse af uudnyttet kapacitet som både en skade og en fordel en klar tilsidesættelse af dette princip og gjorde dens konklusion om Unionens interesser juridisk uholdbar.

(289)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. For det første omhandlede WTO's appelorgans afgørelse ikke specifikt det foreliggende spørgsmål, men der blev snarere mindet om, at undersøgelsesmyndighederne skal objektivt og på grundlag af positivt bevismateriale fastlægge, hvilken betydning der skal tillægges hver potentielt relevant faktor, og hvilken vægt der skal tillægges den. I alle undersøgelser afhænger denne afgørelse af, hvilken »indvirkning« de relevante faktorer har på situationen af den [indenlandske] erhvervsgren (36). For det andet var der ingen modsigelse i vurderingen af dumpingimportens negative indvirkning på EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse på den ene side og den lave kapacitetsudnyttelse (63 % i undersøgelsesperioden) på den anden side. Sidstnævnte kunne bestemt betragtes som et positivt element i vurderingen af Unionens interesser i tilfælde af indførelse af told uden at underminere den konstaterede skade. Påstanden blev derfor afvist.

(290)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FHS, at ovennævnte fælles Eurometal-EUROFER-erklæring også kunne forstås som et indtrængende ønske fra industrien om ikke blot at beskytte primære stålværker, men også gøre opmærksom på behovet for at opretholde omkostningseffektiv adgang til inputmaterialer for producenter i efterfølgende produktionsled. FHS hævdede, at Kommissionen ved at citere citatet uden for kontekst skjulte den reelle økonomiske indbyrdes afhængighed mellem leverandør- og aftagersektorer. Kommissionen mindede om, at flere EU-producenter, jf. betragtning 178-312 i forordningen om midlertidig told, har forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der enten handler med eller forarbejder samme vare. De primære stålproducenter og stålforarbejdningsvirksomheder er derfor i konkurrence, ikke kun indbyrdes, men også med import fra tredjelande af stålprodukter i forudgående og efterfølgende produktionsled, og de delte derfor de samme udfordringer og bekymringer, der fulgte med den globale overkapacitet. Kommissionen fandt, at citatet præcist forklarede den situation, hvor alle segmenter af Unionens værdikæde for stål, fra de primære stålværker over stålforarbejdningsvirksomhederne og -forhandlerne til slutbrugerne, har interesse i at drage fordel af rimelige konkurrencevilkår. Påstanden blev derfor afvist.

(291)

I betragtning af ovenstående bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 326 i forordningen om midlertidig told om, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af varmvalsede flade produkter med oprindelse i de pågældende lande.

(292)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(293)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af CIF-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(294)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder.

(295)

Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder virksomheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for al anden import med oprindelse i Egypten, Japan eller Vietnam.

(296)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin virksomhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (37). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(297)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 4. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for al anden import med oprindelse i Egypten, Japan eller Vietnam.

(298)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 4, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at efterprøve, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(299)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(300)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for al anden import med oprindelse i Egypten, Japan eller Vietnam ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(301)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, bør kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, i) at den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, ii) at den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) at den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(302)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(303)

Som nævnt i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering.

(304)

Som anført i betragtning 336 i forordningen om midlertidig told kunne Kommissionen ikke træffe afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på det pågældende tidspunkt i undersøgelsen. Kommissionen skal derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 4, beslutte, om der skal opkræves endelige antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på importen i registreringsperioden.

(305)

I undersøgelsens endelige fase blev de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet. Kommissionen analyserede, om kriterierne vedrørende opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft i grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt.

(306)

Kommissionens analyse viste ikke nogen yderligere væsentlig stigning i importen ud over omfanget af den import, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden, som fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d). Med henblik på denne analyse sammenlignede Kommissionen de månedlige gennemsnitlige importmængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden (kolonne 2) med de månedlige gennemsnitlige importmængder i perioden fra måneden efter indledningen af denne undersøgelse til den sidste hele måned, der gik forud for indførelsen af midlertidige foranstaltninger (kolonne 3). Når man sammenligner de månedlige gennemsnitlige importmængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden med de månedlige gennemsnitlige importmængder i perioden fra måneden efter indledningen af denne undersøgelse til og med den måned, hvor der blev indført midlertidige foranstaltninger (kolonne 4), kunne der ikke konstateres nogen yderligere væsentlig stigning, snarere det modsatte, importen faldt betydeligt:

(307)

Det blev derfor konkluderet, at betingelserne for opkrævning af tolden med tilbagevirkende kraft ikke var opfyldt.

(308)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (38) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(309)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —