Ordfører:

Christian MOOS

Medordfører:

José Antonio MORENO DÍAZ

Rådgivere	Julian PLOTTKA (for ordføreren, Gruppe III) Steven FORTI (for ordføreren, Gruppe II)
Anmodning fra det danske formandskab for Det Europæiske Råd	Brev af 7.2.2025
Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 6.6.2025
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Sonderende udtalelse
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	3.9.2025
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.9.2025
Plenarforsamling nr.	599
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	91/3/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Demokratiet, retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og europæiske værdier er under massivt angreb fra udlandet (især fra offentlige myndigheder i tredjelande og teknologivirksomheder) og fra interne kræfter, heriblandt nogle medlemsstaters regeringer, ekstremistiske og populistiske partier, navnlig på den yderste højrefløj, samt det »ikkecivile samfund«. EØSU opfordrer derfor Kommissionen og de europæiske lovgivere til at vedtage mere effektive og vidtspændende foranstaltninger til beskyttelse af det europæiske demokrati. EØSU anerkender, at der allerede er truffet omfattende foranstaltninger, men er alligevel af den klare overbevisning, at de voksende udfordringer kræver, at indsatsen optrappes.

1.2.

EØSU opfordrer Kommissionen til at gøre alle bestræbelserne for at forsvare demokratiet, retsstaten og europæiske værdier til en del af udvidelsespolitikken og bistå kandidatlandene i deres demokratiske reformer, herunder når det gælder forsvaret af deres demokratier mod trusler indefra og fra udlandet.

1.3.

For at styrke det europæiske demokrati er EØSU parat og villig til at tilbyde det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter en platform (1) for deltagelse i EU-politik og støtte til disse forsvarere af demokratiet. Udvalget opfordrer Regionsudvalget til også at mobilisere de offentlige myndigheder på regionalt og lokalt plan til at forsvare demokratiet i Europa (2).

1.4.

EØSU ser desuden gerne en intensivering af samarbejdet med civilsamfundsorganisationer om at bekæmpe desinformation og propaganda.

1.5.

EØSU opfordrer EU-lovgiverne til at forenkle procedurerne for ansøgning om EU-midler for det organiserede civilsamfund, mindske rapporteringsforpligtelserne og udvide eller indføre en tilgang til EU-projektfinansiering med egentlige faste beløb.

1.6.

EØSU opfordrer Kommissionen til mere konsekvent at håndhæve retsstatsstandarderne i alle medlemsstater og tillige foretage en gennemgang af, hvordan EU-lovgivningen indvirker på civilsamfundets råderum for at standse indskrænkningen heraf.

1.7.

EØSU mener, at den nye flerårige finansielle ramme (FFR) bør forsvare, understøtte og styrke demokratiet. Der er behov for at anvende den nuværende ordning med konditionalitet effektivt, så den håndhæves strengt og på en måde, der opretholder demokratiske standarder, retsstaten og europæiske værdier. Overholdes betingelserne ikke, bør midler desuden holdes tilbage fra den nationale regering eller de regionale regeringer i den pågældende medlemsstat. Dog bør det samtidig sikres, at civilsamfundet og regionale og lokale myndigheder, som rent faktisk respekterer europæiske værdier, ikke straffes, idet de bør gives adgang til pålidelige alternativer til opnåelse af EU-finansiering uafhængigt af deres regeringer.

1.8.

EØSU opfordrer EU og medlemsstaterne til at oprette undervisningsprogrammer, som hjælper virksomheder, offentlige myndigheder, ikkestatslige organisationer og andre institutioner med at uddanne deres ansatte inden for risikobevidsthed og modforanstaltninger.

1.9.

EØSU opfordrer regeringerne i alle medlemsstater og kandidatlande til at gøre undervisning i mediekompetencer til en vigtig prioritet i skolernes læseplaner og sikre, at der for alle generationer er tilsvarende muligheder for livslang læring.

1.10.

EØSU ser derfor gerne, at Kommissionen og alle medlemsstatsregeringer investerer i europæiske platforme for digitale tjenester og udvikling af AI, så EU kan gøre sig fri af den digitale afhængighed af tjenesteudbydere fra tredjelande.

1.11.

EØSU opfordrer til konsekvent håndhævelse af de eksisterende regler for sociale medier og meget store onlineplatforme, løbende evaluering af reglernes effektivitet og om nødvendigt videreudvikling af retsgrundlaget. Udvalget advarer mod enhver svækkelse af de nuværende regler som følge af handelsforhandlinger.

1.12.

EØSU opfordrer Kommissionen til at styrke EuroStack (3)-initiativet, der har til formål at opbygge en ægte europæisk model for demokratisk teknologisk og digital innovation.

1.13.

EØSU mener, at arbejdet i East StratCom-taskforcen bør intensiveres, og at der bør afsættes flere midler i den næste FFR, herunder til EuropeDirect-centre, med henblik på at sikre et netværk af leverandører af faktuelle oplysninger, der dækker hele EU.

1.14.

EØSU opfordrer de nationale regeringer til at gennemgå deres regler for partidonationer og gennemføre reformer, som sikrer mere gennemsigtighed og gør det forbudt for tredjelandsaktører at yde støtte til politiske partier ved at lukke de eksisterende smuthuller.

1.15.

EØSU foreslår, at man ved udgangen Europa-Parlamentets valgperiode ser på muligheden for at oprette et permanent udvalg om forsvar og styrkelse af demokratiet i Europa.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Demokratiet, retsstatsprincippet som defineret i artikel 2 i forordning 2020/2092 (4) og grundlæggende rettigheder som omhandlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er kerneværdier i den europæiske integration, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. Ondsindede aktører ønsker at ødelægge EU som et regionalt integrationsprojekt, og enhver trussel mod demokratiet i Europa og retsstaten udgør derfor også en fare for EU's fremtid. EU er i øjeblikket under massivt angreb fra udlandet og fra kræfter internt i Unionen.

2.2.

Den hybride krig, som Rusland og, muligvis mere subtilt, Kina fører mod demokratier generelt og EU i særdeleshed er en stor trussel, og det samme gælder udenlandsk indblanding fra andre autoritære tredjelande.

2.3.

Den nuværende amerikanske regerings tilbagetrækning fra sin traditionelle rolle som beskytter af en regelbaseret verdensorden giver yderligere brændstof til fjender af demokrati og retsstat i Europa og resten af verden. EU er derfor nødt til at handle hurtigt for at forsvare sig selv og sin demokratiske orden, for at gøre de demokratiske systemer robuste og for at styrke koalitionen af demokratier.

2.4.

EØSU er bekymret for, om nogle europæiske regeringer og politiske partier optræder som trojanske heste og er i ledtog med antidemokratiske udenlandske magter. Deres mål er at destabilisere EU. Udenlandsk indblanding vil bl.a. kunne afværges ved at gøre EU modstandsdygtigt over for antidemokratiske kræfter.

2.5.

EØSU har tidligere anerkendt og gentager, at EU har truffet betydelige skridt til at beskytte og styrke demokratiet og retsstaten i Europa (5). De voksende udfordringer kræver dog yderligere og øjeblikkelige tiltag, som skal være af et hidtil uset omfang. Udvalget bifalder derfor det danske rådsformandskabs anmodning om en udtalelse om, hvordan EU's evne til at beskytte og styrke de europæiske demokratier kan forbedres.

2.6.

EØSU glæder sig over, at Kommissionens formand har medtaget initiativet fra ti civilsamfundsorganisationer om at etablere et europæisk demokratiskjold (6) i sine politiske retningslinjer og vil offentliggøre en meddelelse med forslag til yderligere tiltag til beskyttelse af demokratier i Europa i efteråret 2025. Udvalget anser ligesom Kommissionen foranstaltninger mod udenlandsk indblanding, et sundt informationsøkosystem, robuste valgprocesser i Europa og styrkelse af civilsamfundet som områder, der skal prioriteres, for at beskytte demokratiet i Europa. Ud over de udfordringer, som Kommissionen agter at adressere inden for rammerne af demokratiskjoldet, opfordrer EØSU Kommissionen til også at tage fat på de sociale årsager til demokratiets tilbagegang.

2.7.

Det europæiske demokratiskjold supplerer de aktuelle initiativer inden for beredskab, sikkerhed og forsvar, der er rettet mod at gøre det europæiske demokrati modstandsdygtigt. Til sammen udstikker disse initiativer en vision, som er baseret på en tilgang, der omfatter alle farer, hele samfundet og alle myndigheder, da trusler og kriser ofte er komplekse og indbyrdes forbundne. Styrken i disse initiativer afhænger imidlertid af, at der er en integreret og overordnet tilgang med inddragelse af flere interessenter.

2.8.

EØSU glæder sig over Europa-Parlamentets beslutning om at nedsætte et særligt udvalg om det europæiske demokratiskjold og vil arbejde tæt sammen med udvalgsmedlemmerne om at beskytte det europæiske demokrati. EØSU anbefaler, at udvalget gøres til et permanent udvalg.

2.9.

Nogle tredjelande undergraver demokratiet i Europa og destabiliserer de europæiske politiske systemer for at styrke deres egen geopolitiske stilling. Det samme kan siges om visse regeringer og politiske kræfter i EU. Desinformation, propaganda, manipulation af onlinedebatter, kontrol med onlineplatforme, sociale medier og algoritmer, hybrid- og cyberangreb samt finansiering af og anden støtte til antidemokratiske kræfter i EU er deres vigtigste midler til at nå disse mål.

2.10.

Trods nylige fremskridt såsom forordningen om digitale markeder, forordningen om digitale tjenester og forordningen om kunstig intelligens — som skal håndhæves korrekt, undergraver nogle store techvirksomheders indflydelse stadig demokratiet i Europa, idet de gennem fastlæggelse af reglerne for onlineaktiviteter på sociale medieplatforme manipulerer informationen til internetbrugerne og de politiske onlinediskussioner og gør det nemmere at manipulere tekst, billeder, lyd og audiovisuelt medieindhold ved at udbyde kunstig intelligens. Nogle af dem er endda gået så vidt, at de uden omsvøb udbreder ekstremistiske fortællinger og hadefuld tale eller støtter ekstremistiske og antidemokratiske partier i valgkampagner i EU-landene. Alt i alt rejser den digitale revolution nogle nye grundlæggende spørgsmål om, hvordan offentlige rum fungerer, og antidemokratiske kræfter, der har teknologierne, får nye instrumenter til at blande sig i de demokratiske processer. Dette kræver streng håndhævelse og løbende evaluering af effektiviteten.

2.11.

Antidemokratiske kræfter og populistiske og ekstremistiske partier, navnlig på den yderste højrefløj, svækker demokratiet ved at udbrede deres racistiske ideologier og legitimere vold som en acceptabel taktik i politik. Ved at polarisere de politiske debatter ødelægger de solidariteten i de europæiske samfund. For første gang siden 1945 sidder den slags partier nu i regering i nogle medlemsstater. Nogle af deres hyppigst anvendte taktikker er: — desinformation — hadefuld tale — opildning til had og vold — manipulering af politiske debatter (herunder onlinedebatter) — misbrug af demokratiske institutioner, antidemokratiske reformer — krænkelse af retsstatsprincippet, demokratiske og europæiske værdier og normer — indskrænkning af det offentlige rum — indskrænkning af civilsamfundets råderum gennem retlige, administrative og andre foranstaltninger — intimidering af det uafhængige civilsamfund og fremme af et regeringskontrolleret »ikkecivilt« samfund (7) — miskreditering af civilsamfundet og dets legitime kontrolfunktion i demokratier — vold og trusler mod kvinder, minoriteter, journalister og menneskerettighedsforkæmpere, folkevalgte politikere og kandidater, der stiller op til valg, dommere, aktive i fagforeninger m.fl. — svækkelse af alle formidlende organer. De mange forskellige kriser, der sætter demokratiet under pres, kræver en kultur af beredskab, foregribelse og forebyggelse på alle samfundsniveauer. For at opnå dette og gøre de europæiske demokratier modstandsdygtige skal der sættes ind over for de underliggende årsager til samfundskonflikter ved at sikre ansvarlighed, værdighed, lige muligheder og sociale fremskridt for enkeltpersoner og grupper i samfundet.

2.12.

De europæiske demokratiske systemer er dårligt rustet til at håndtere disse udfordringer, da de fleste er bygget på en antagelse om, at flertallet støtter og ikke modarbejder demokratiet. Demokratier i Europa skal være modstandsdygtige med indbyggede stabilisatorer for at afværge angreb fra fjender af demokratiet. Det organiserede civilsamfund, der også fungerer som en »demokratiets skole«, og arbejdsmarkedets parter er vigtige allierede for EU i forsvaret og beskyttelsen af demokratiet i Europa. Hvis det organiserede civilsamfund skal kunne understøtte EU's indsats, skal det støttes i sin rolle og beskyttes mod de tiltagende angreb, der i den seneste tid også kommer fra EU-institutionerne og medlemsstaterne. Det organiserede civilsamfunds råderum er løbende blevet indskrænket i alt for mange medlemsstater, og det er nødvendigt at gøre det større.

2.13.

I lyset af disse voksende udfordringer efterlyser EØSU en omfattende tilgang med konkrete initiativer til forsvaret af demokratierne i Europa, hvor hele samfundet (8) inddrages. En tilgang, som kan afværge de fortsatte angreb fra aktører både i og uden for EU, og gøre demokratierne og retsstatssystemerne i Europa modstandsdygtige og styrke og udvikle demokratiet i Europa yderligere.

3.   Forsvar af de europæiske demokratier mod udenlandsk indblanding

3.1.

EØSU opfordrer kraftigt medlemsstaterne til i højere grad at anvende afstemning med kvalificeret flertal og indføre det inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), så de medlemsstater, der er under indflydelse af tredjelandes dagsorden, ikke kan nedlægge veto mod beslutninger og undergrave demokratiet i EU. Effektive løsninger på akutte problemer er nøglen til at øge legitimiteten af og støtten til EU.

3.2.

EØSU gentager, at det bakker op om målene i det foreslåede direktiv om harmoniserede krav til interesserepræsentation, som udføres på vegne af tredjelande, men opfordrer EU-lovgiverne til at finde mere hensigtsmæssige redskaber til at nå disse mål (9). Forsvaret af demokratiet i Europa må ikke hindre betingelserne for det organiserede civilsamfunds virke i Den Europæiske Union og slet ikke stigmatisere civilsamfundet.

3.3.

Cyberangreb udgør en trussel mod demokratiet i Europa, men også mod europæiske virksomheder, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, som enten afpresses, efter at servere er blevet hacket, eller som oplever, at angrebet bruges til industrispionage. Den mest effektive måde at afværge cyberangreb på er at skabe tilstrækkelig bevidsthed om risikoen og genkende angrebene på et tidligt tidspunkt.

3.4.

Udenlandsk indblanding i de demokratiske processer i Europa kommer ikke længere kun fra statslige aktører. Siden Donald Trump blev valgt til USA's præsident for anden gang, har amerikanske private aktører i stigende grad udnyttet deres ejerskab af digitale tjenesteplatforme til at blande sig i forhold i EU. En uafhængig digital infrastruktur og et uafhængigt marked for digitale tjenester er afgørende for europæisk suverænitet og modstandsdygtighed og rummer potentialet for økonomisk vækst i EU.

3.5.

Samtidig kan vi ikke behandle EU som en informationsboble. Vi kan ikke forhindre EU-borgere i at blive eksponeret for oplysninger fra onlineplatforme uden for EU. Det er bydende nødvendigt at fremme kritisk tænkning, at borgerne fra en tidlig alder lærer at analysere data og krydstjekke kilder, bliver bevidste om kildernes forskellige bevæggrunde og opmuntres til at stille kritiske spørgsmål (10). Livslang læring er nøglen til at opnå dette, især i forhold til de ældre generationer, hvor andelen af personer, som ikke er fortrolige med nye teknologier, er større.

3.6.

EØSU anerkender det værdifulde arbejde, som East StratCom-taskforcen (11) og andre initiativer gør for at opdage propaganda og desinformation og faktatjekke. Afsløring af informationsmanipulation, propaganda og desinformation bør suppleres med en stadig mere proaktiv kommunikationsstrategi om værdien af og fordelene ved europæisk integration. Samtidig bør et sundt informationsøkosystem opretholdes og understøttes, så der er adgang til pålidelige oplysninger, og der kan iværksættes en reflekterende debat om de EU-politikker, der fylder i det offentlige rum.

4.   Sikring af et sundt informationsøkosystem på internettet og i de traditionelle medier

4.1.

Mediefrihed og -pluralisme er afgørende for et sundt informationsøkosystem og er nødvendig for at garantere informationsfriheden som fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder. EØSU gentager derfor sine forslag om at garantere mediefriheden og -diversiteten i Europa som forudsætninger for at gøre informationsøkosystemerne modstandsdygtige over for angreb fra aktører i og uden for EU (12).

4.2.

Navnlig kan public service-medier spille en afgørende rolle i at formidle solid og pålidelig information i alle medlemsstater. De producerer et offentligt gode, og hvis de reelt er uafhængige af regeringens eller partiers indflydelse, er de vigtige allierede i kampen mod desinformation og misinformation. Overalt i EU trues deres uafhængighed imidlertid i stigende grad af politiske aktører, som navnlig sætter spørgsmålstegn ved eller indskrænker deres finansiering. EU bør derfor undersøge, hvordan de kan forblive uafhængige, og hvordan der kan garanteres tilstrækkelig finansiering til frie og uafhængige public service-medier. EØSU gentager desuden sit forslag om at oprette et fuldstændig uafhængigt europæisk public service-radio- og TV-selskab (13).

4.3.

Public service-medier spiller en vigtig rolle, når det gælder levering af et offentligt gode i form af pålidelige oplysninger på markedet for audiovisuelle medier, mens deres rolle på markedet for onlinemedier og trykte medier er langt mere begrænset. Især på disse markeder er medievirksomhederne underlagt et tiltagende økonomisk pres og stadig større konkurrence, hvilket forringer den journalistiske kvalitet og mindsker mediepluralismen, som det endnu en gang fremgår af 2025-rapporten fra Journalister uden Grænser (14). EØSU mener derfor, at public service-medier også bør levere pålidelig information på disse markeder.

4.4.

EØSU glæder sig over Kommissionens initiativer under den europæiske handlingsplan for medierne og den audiovisuelle sektor (15) om at støtte medievirksomheders genopretning efter de økonomiske konsekvenser af pandemien og digitale og grønne transformering og skabe mulighed for innovation på markedet. EØSU understreger dog, at den største udfordring for at opnå et sundt informationsøkosystem er, at der på mediemarkedet skabes de nødvendige bæredygtige forretningsmodeller, som gør det muligt for en bred vifte af medievirksomheder konstant at levere det offentlige gode, som information af høj kvalitet udgør.

4.5.

EØSU understreger, at journalister og andre personer, som engagerer sig i den offentlige debat (16), spiller en vigtig rolle, og gør igen opmærksom på, at det har fremlagt forslag om at beskytte dem og give dem mulighed for at fungere som en slags kontrolmekanisme over for desinformation, misinformation og manipulation af den offentlige debat (17). Samtidig påpeger EØSU, at krisen i medievirksomheder har haft en klar indvirkning på journalisters løn og kontraktvilkår. Anstændige lønninger/vederlag og et arbejdsmiljø, der garanterer den enkeltes sikkerhed, er helt afgørende faktorer for, at journalister kan udføre deres arbejde (18).

4.6.

EØSU hilser forordningen om digitale tjenester og forordningen om kunstig intelligens velkommen som store fremskridt i retning mod at skabe et sundt informationsøkosystem. Men mens regelsættet bliver vedtaget, fortsætter den teknologiske udvikling. I lyset af de tidligere nævnte trusler mod demokratiet opfatter EØSU skabelsen af et sundt informationsøkosystem som et mål, der hele tiden flytter sig, og som kræver, at regelsættet løbende evalueres og eventuelt opdateres.

4.7.

EØSU er af den faste overbevisning, at reguleringsmæssige standarder for digitale tjenester og kunstig intelligens, der beskytter det europæiske demokrati, ikke må gøres til genstand for forhandlinger i nogen handelsaftale. Det europæiske demokrati er ikke til salg.

4.8.

EØSU finder det bekymrende, at håndhævelsen af EU's regelsæt for at sikre et sundt informationsøkosystem er blevet uddelegeret til flere forskellige myndigheder i EU's medlemsstater, herunder Det Europæiske AI-kontor. Da internettet pr. definition er et grænseoverskridende informationsrum, mener EØSU, at myndigheder på EU-plan må sikre konsekvent håndhævelse af regelsættet for at undgå fragmentering i fællesmarkedet for medier og digitale tjenester.

4.9.

I henhold til artikel 91 i forordningen om digitale tjenester skal Kommissionen i november 2025 foretage en evaluering med særligt fokus på den måde, forordningen fungerer på i forhold til andre retsakter. EØSU ser dette som en lejlighed til at afholde en inklusiv høringsproces for at drøfte beredskabet til forsvar af demokratiet i Europa på internettet.

4.10.

EØSU anser gennemsigtighed i algoritmer som afgørende for at sikre et brugervenligt internet og informationsrum. Brugerne bør have ret til information om de beslutninger, der træffes af algoritmer, når disse leverer specifikt indhold til brugerne. EØSU gentager sin opfordring til, at borgerne får valgfrihed, hvad angår udformningen af algoritmer (19).

4.11.

EØSU opfatter digitale færdigheder og mediekompetencer som et vigtigt instrument til at gøre borgerne immune over for misinformation og desinformation. Det er et kollektivt ansvar, hvor borgerne bør inddrages aktivt og meningsfuldt. EU er nødt til at fremme kritisk tænkning, engagement i demokrati, mediekompetencer og krydstjek af information inden for alle former for uddannelse. Det opfordrer Kommissionen til at øremærke tilstrækkelige midler i den næste FFR til projekter, der sætter lærere i stand til at undervise elever i mediekompetencer, og projekter, der gennemfører anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid på dette område.

5.   Valg skal være modstandsdygtige over for udenlandsk indblanding

5.1.

EØSU finder det bekymrende, at reglerne for partidonationer og andre former for støtte til valgkampagner ikke er de samme i alle EU's medlemsstater, hvilket betyder, at der ikke er samme grad af gennemsigtighed. Udvalget mener, at den bedste løsning er en ensartet tilgang til regulering af partidonationer i alle medlemsstater.

5.2.

EØSU finder det bekymrende, at et stigende antal folkevalgte politikere, opstillede kandidater, repræsentanter for civilsamfundet og journalister er ofre for fysisk og psykisk vold. Det er en trussel mod retten til at stemme og stille op til valg, foreningsfriheden samt retten til at deltage i politiske aktiviteter.

5.3.

EØSU er bekymret over den nylige udenlandske indblanding i præsidentvalget i Rumænien og opfordrer til en mere stringent håndhævelse af reglerne for politisk reklame på internetplatforme. Udvalget glæder sig over, at Kommissionen har indledt en formel procedure mod TikTok om valgrisici i henhold til forordningen om digitale tjenester, og opfordrer til, at der vedtages reguleringsmæssige standarder for alle sociale medieplatforme, så det ikke er muligt at prioritere en enkelt kandidats politiske foranstaltninger, og der sikres en fair valghandling. EØSU hilser forordning (EU) 2024/900 (20) om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame velkommen som et redskab, der sætter borgere, journalister, politiske partier og civilsamfundsorganisationer i stand til at spille en aktiv rolle og indberette politiske reklamer, der ikke overholder reglerne, ligesom det vil øge gennemsigtigheden i den demokratiske proces (21).

5.4.

EØSU opfordrer alle medlemsstater til at revidere og om nødvendigt ændre deres nationale valglove for at sikre, at der foretages upartiske undersøgelser i tilfælde af potentiel udenlandsk indblanding i valg, og at der indledes retssager i tilfælde af mistanke om indblanding. De relevante upartiske organer og domstole har især brug for tilstrækkelig kapacitet til at efterforske udenlandsk digital indblanding og adgang til klassificerede oplysninger om indblanding i valg. Aktindsigt i relevante dokumenter må ikke gøres til genstand for en politisk beslutning.

6.   Styrkelse af civilsamfundet for at forsvare demokratiet i Europa

6.1.

EØSU understreger, at det er vigtigt at beskytte og udvikle civilsamfundets råderum, som er sikre rum for demokratisk praksis, deltagelse og inklusion. De er afgørende for, at civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter kan fungere som forkæmpere for det europæiske demokrati, og er en del af demokratiernes kritiske infrastruktur. Det er en opgave for det europæiske, nationale, regionale og lokale niveau at beskytte civilsamfundets råderum mod tiltagende angreb og at udvikle de eksisterende og nye rum for at stimulere den politiske deltagelse.

6.2.

Civilsamfundets spiller en afgørende rolle med hensyn til at forsvare og fremme et robust og modstandsdygtigt demokrati ved at skabe rum for aktivt medborgerskab og deltagelse, øge ansvarligheden og gennemsigtigheden, forsvare menneskerettighederne og de demokratiske værdier og skabe tillid og social samhørighed.

6.3.

I Europa bliver civilsamfundets råderum stadig mindre som følge af nationale foranstaltninger, men også på grund af EU-lovgivningen. Et eksempel på førstnævnte er Ungarns særlige beskatning af civilsamfundsorganisationer, der arbejder med migranter. Et nyligt eksempel på sidstnævnte er, at hele den tredje sektor i Italien er blevet underlagt momsregler som kommercielle enheder på grund af en streng gennemførelse af EU's momslovgivning. Det bringer deres rolle som leverandører af et offentligt gode på grundlag af frivilligt borgerengagement i et demokratisk og inklusivt deltagelsesbaseret samfund i fare.

6.4.

EØSU opfordrer alle politiske partier, der er repræsenteret i Europa-Parlamentet, til at respektere det organiserede civilsamfunds afgørende og værdifulde bidrag til det repræsentative demokratis funktion. En af dets vigtige funktioner er at holde folkevalgte politikere ansvarlige ved kritisk at vurdere deres arbejde, politikker og andre aktiviteter. Ethvert angreb på dem er et angreb på selve det repræsentative demokrati.

6.5.

EØSU opfordrer Kommissionen til at ændre sin tilgang til forenkling af EU-lovgivningen og dagsordenen for bedre regulering, der skal forbedre kvaliteten af EU-lovgivningen for at gøre Europa mere konkurrencedygtigt, ved også at foretage en systematisk gennemgang af lovgivningens indvirkning på det organiserede civilsamfund og demokratiets funktion. Kommissionens nuværende fokus på at analysere indvirkningen på de administrative byrder for borgere, forvaltninger og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, bør udvides til også at omfatte de administrative byrder for civilsamfundsorganisationer.

6.6.

EØSU noterer sig Kommissionens nylige initiativ til regelmæssigt at afholde borgerdialoger om specifikke politikker, som skaber nye offentlige rum, hvor borgerne og civilsamfundet kan engagere sig i EU-politik. Udvalget støtter den videre udvikling af disse formater for at supplere det repræsentative demokrati med yderligere fora, der giver borgerne mulighed for at give deres mening til kende.

6.7.

EØSU minder om sin udtalelse (22) om forslaget til direktiv om europæiske grænseoverskridende foreninger (23) og Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2024 (24) og opfordrer Rådet for Den Europæiske Union til at vedtage direktivet, da en grænseoverskridende forening kan skabe reguleringsmæssig sikkerhed i henhold til national ret for foreninger, der er udsat for pres fra de nationale regeringer.

6.8.

EØSU opfordrer til, at den civilsamfundsstrategi (25), der vil blive fremlagt sammen med demokratiskjoldet, systematisk styrker det organiserede civilsamfund i den demokratiske proces. Dets bidrag til deltagelsesdemokratiet er uvurderligt.

7.   En ny flerårig finansiel ramme, der understøtter forsvaret af demokratiet i Europa

7.1.

EØSU anerkender, at den generelle ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (26) har været et første skridt i retning af at beskytte demokratier i Europa mod korruption og demokratisk tilbagegang. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til som en hasteforanstaltning hurtigt at gøre brug af alle de eksisterende værktøjer for at imødegå angreb på demokratiet og civilsamfundsorganisationer. I overensstemmelse med anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid opfordrer udvalget Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og medlemmerne af Det Europæiske Råd til at videreudvikle ordningen og udvide dens anvendelse til at omfatte alle krænkelser af EU's værdier, retsstatsprincippet og de demokratiske standarder i EU's medlemsstater inden den nye FFR.

7.2.

EØSU opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til fortsat at anvende den generelle ordning med konditionalitet og sikre overholdelsen af demokratiske standarder, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og europæiske værdier. EØSU har også hilst det velkommen, at Kommissionen har til hensigt at skabe en tættere forbindelse mellem henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen og finansieringen over EU-budgettet og at støtte en styrket anvendelse af artikel 7-mekanismen. Udvalget har kraftigt opfordret Kommissionen til hurtigt at leve op til sit løfte for at forhindre en yderligere forringelse af retsstatssituationen i medlemsstaterne. Hvis det til dette formål anses for nødvendigt, har udvalget desuden opfordret til en revision af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, så forordningen får et bredere anvendelsesområde og ikke kun anvendes på overtrædelser af retsstatsprincippet, der påvirker den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-budgettet, men kædes mere klart sammen med de andre retsgrundlag, der anvendes til at tilbageholde EU-midler (27).

7.3.

EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til systematisk at tildele og øge de direkte betalinger af midler til modtagere, hvis medlemsstaterne eller udenlandske regeringer forsøger at blande sig i finansieringsprocessen. Kommissionen opretter også støtte- og kapacitetsopbygningsmekanismer for civilsamfundsorganisationer, forkæmpere for menneskerettigheder og borgerlige rettigheder, aktive i fagforeninger og journalister, der oplever sådan indblanding, undertrykkelse og vold fra tredjelandes side, herunder en mulighed for at de kan flytte til sikre ly i EU.

7.4.

EØSU opfordrer EU's budgetmyndigheder til at øge budgettet for støtte til civilsamfundsorganisationer i EU og i kandidatlandene betydeligt i den næste FFR. Udgiftsprioriteterne bør være strukturel støtte til civilsamfundsorganisationer, kapacitetsopbygning i civilsamfundsorganisationer, nødfonde til beskyttelse af og juridisk hjælp til civilsamfundsorganisationer og aktivister mod udenlandsk indblanding, SLAPP og andre former for chikane og projekter inden for menneskerettigheder, retsstatsprincippet, demokrati, bekæmpelse af korruption, politisk deltagelse, ligestilling mellem kønnene, LGBTQ+-rettigheder, historiebevidsthed, bekæmpelse af politisk ekstremisme, samfundsresiliens, europæiske værdier samt mediekompetencer, digitale færdigheder og AI-færdigheder.

7.5.

EØSU opfordrer EU's budgetmyndigheder til at oprette et finansieringsprogram til støtte for kvalitetsjournalistik i EU og kandidatlandene. Udgiftsprioriteterne bør være støtte til journalistakademier, projekter om undervisning i europæiske studier for journalister, projekter om digitale færdigheder og AI-færdigheder for journalister, støtte til beskyttelse af og juridisk bistand til journalister mod udenlandsk indblanding, SLAPP og andre former for chikane med særligt fokus på freelancere og budgetstøtte til medier af høj kvalitet.

7.6.

EØSU opfordrer EU's budgetmyndigheder til at øge finansieringen til forskning i demokratisk tilbagegang og retsstatsforringelse og midlerne til at forhindre dette, i udenlandsk indblanding og hybrid krigsførelse mod demokratier, og hvordan det forhindres, i virkningerne af digitale tjenester, AI-teknologi, utilstrækkelig mediefrihed og diversitet i informationsøkosystemet og demokratier, i de igangværende autokratiseringsprocesser og de demokratiske reaktioner, der er nødvendige for at standse og vende dem, i civilsamfundets rolle, og hvordan det og civilsamfundets råderum kan beskyttes bedre, i det liberale demokratis funktion i en postfaktuel tidsalder og i anbefalinger til, hvordan demokratiet i Europa gøres modstandsdygtigt over for systemiske risici.

7.7.

Som en konsekvens af Kommissionens prioritet om at forenkle EU-lovgivningen og mindske bureaukratiet bør det organiserede civilsamfund også styrkes ved hjælp forenklede administrative procedurer og mindre unødvendigt bureaukrati. Forlængelsen af finansieringsperioderne til mindst tre til fem år vil også mindske den administrative byrde betydeligt. De nuværende ansøgningsprocedurer og rapporteringsforpligtelser overbebyrder og udelukker således mange civilsamfundsorganisationer fra EU-finansiering. Dette resulterer i en uretfærdig tildeling af midler til de organisationer, der har den bedste administrative kapacitet og lobbykapacitet (28). Kommissionen må vende den farlige tendens til »kommercialisering« af civilsamfundet (29).

7.8.

Ud over ovenstående minder EØSU om, at alle disse foranstaltninger alene ikke vil være tilstrækkelige til at beskytte demokratiet i EU, men at det også er vigtigt og haster med at mindske de eksisterende sociale uligheder. Som mange akademiske undersøgelser har vist (30), har populistiske og ekstremistiske partier, navnlig på den yderste højrefløj, fået flere stemmer på grund af mange borgeres voksende vrede og frustration over de eksisterende uligheder og frygt for at blive ladt i stikken samt den voksende mistillid til institutioner, der ikke gør noget ved det. Det er derfor vigtigt, at der også sættes ind på dette område og udvikles en helhedsstrategi med indsatser på forskellige områder på samme tid for at styrke vores demokratier.

---

(1)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — En EU-strategi for støtte, beskyttelse og styrkelse af civilsamfundet (udtalelse på anmodning af Kommissionen) (EUT C, C/2025/5160, 28.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5160/oj).

(2)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om principper for offentlige tjenester med henblik på stabilitet i den demokratiske orden (sonderende udtalelse på anmodning af det tyske rådsformandskab) (EUT C 56 af 16.2.2021, s. 29).

(3)   https://eurostack.eu/.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(5)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forsvar af demokratiet (COM(2023) 630 final) — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) 2018/1724 for så vidt angår visse krav fastlagt i direktiv (EU) XXXX/XXXX (COM(2023) 636 final) — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede krav i det indre marked vedrørende gennemsigtighed i interesserepræsentation, som udføres på vegne af tredjelande, og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 (COM(2023) 637 final) (EUT C, C/2024/4061, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4061/oj).

(6)   https://about.make.org/articles-en/raising-the-democratic-shield-safeguarding-the-2024-european-parliament-elections.

(7)  Udtrykket »ikkecivilt samfund« henviser til frivillige organisationer og græsrodsorganisationer, der har til formål at undergrave det liberale samfund.

(8)   COM(2023) 630.

(9)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forsvar af demokratiet (COM(2023) 630 final) — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) 2018/1724 for så vidt angår visse krav fastlagt i direktiv (EU) XXXX/XXXX (COM(2023) 636 final) — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede krav i det indre marked vedrørende gennemsigtighed i interesserepræsentation, som udføres på vegne af tredjelande, og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 (COM(2023) 637 final) (EUT C, C/2024/4061, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4061/oj).

(10)  Udtalelse Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — Beskyttelse af demokratiet mod desinformation (initiativudtalelse) (EUT C, C/2024/4052, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4052/oj).

(11)   https://euvsdisinfo.eu/.

(12)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om sikring af mediefrihed og -pluralisme i Europa (initiativudtalelse) (EUT C 517 af 22.12.2021, s. 9).

(13)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om sikring af mediefrihed og -pluralisme i Europa (initiativudtalelse) (EUT C 517 af 22.12.2021, s. 9).

(14)  Journalister uden Grænser, »RSF World Press Freedom Index 2025: economic fragility a leading threat to press freedom«. Findes på: https://rsf.org/en/rsf-world-press-freedom-index-2025-economic-fragility-leading-threat-press-freedom.

(15)   COM(2020) 784 final.

(16)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (»strategiske retssager mod offentligt engagement«) (COM(2022) 177 final — 2022/0117 (COD)) (EUT C 75 af 28.2.2023, s. 143).

(17)  EØSU's udtalelse om Arbejdstagerrettigheder for journalister og mediefolk som en garanti for uafhængighed og sandfærdige oplysninger (under udarbejdelse).

(18)  EØSU's udtalelse om Arbejdstagerrettigheder for journalister og mediefolk som en garanti for uafhængighed og sandfærdige oplysninger (under udarbejdelse).

(19)  Udtalelse Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — Beskyttelse af demokratiet mod desinformation (initiativudtalelse) (EUT C, C/2024/4052, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4052/oj), (pkt. 1.13).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame (EUT L, 2024/900, 20.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/900/oj).

(21)  I henhold til forordning (EU) 2024/900 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame skal politiske reklameudgivere indføre mekanismer, der gør det muligt for fysiske og juridiske personer at gøre reklameudgiverne opmærksom på, at en bestemt politisk reklame, som de har udgivet, ikke opfylder kravene i forordningen. Ud over borgere, journalister og politiske partier kan også civilsamfundsorganisationer spille en vigtig rolle i denne henseende.

(22)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om a) »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og forordning (EU) 2018/1724 for så vidt angår anvendelsen af informationssystemet for det indre marked og den fælles digitale portal med henblik på visse krav, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) …/… om europæiske grænseoverskridende foreninger« (COM(2023) 515 final — 2023/0314 (COD)) og b) »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om europæiske grænseoverskridende foreninger« (COM(2023) 516 final — 2023/0315 (COD)) (EUT C, C/2024/2102, 26.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2102/oj).

(23)   COM(2023) 516 final.

(24)   P9_TA(2024)0147.

(25)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — En EU-strategi for støtte, beskyttelse og styrkelse af civilsamfundet (udtalelse på anmodning af Kommissionen) (EUT C, C/2025/5160, 28.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5160/oj).

(26)   Forordning (EU) 2020/2092.

(27)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Evaluering af Kommissionens årsrapporter vedrørende retsstatssituationen i Den Europæiske Union (initiativudtalelse) (EUT C, C/2025/1184, 21.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1184/oj), punkt 2.5.2.3 og 2.5.2.4.

(28)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »civilsamfundets støtte til og finansiering af grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og demokrati« (initiativudtalelse) (EUT C, C/2023/861, 8.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/861/oj).

(29)   https://www.lecese.fr/actualites/renforcer-le-financement-des-associations-une-urgence-democratique-le-cese-adopte-lavis.

(30)  Se f.eks. Stoetzer, L. F., Giesecke, J., & Klüver, H. (2021), »How does income inequality affect the support for populist parties?«, Journal of European Public Policy, 30(1), 1-20, https://doi.org/10.1080/13501763.2021.1981981; Engler, S., & Weisstanner, D. (2020), »The threat of social decline: income inequality and radical right support«, Journal of European Public Policy, 28(2), 153-173, https://doi.org/10.1080/13501763.2020.1733636; Gidron, N., & Hall, P. A. (2017), »The politics of social status: Economic and cultural roots of the populist right«, The British Journal of Sociology, 68(S1), 57-84, https://doi.org/10.1111/1468-4446.12319.