52025AE1045

Този документ е извадка от уебсайта EUR-Lex.

Помощ

Нужни са ви още опции за търсене? Използвайте Разширено търсене

Документ 52025AE1045

Помощ

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Opsparings- og investeringsunionen – — En strategi til fremme af borgernes velstand og økonomisk konkurrenceevne i EU (COM(2025) 124 final)

EESC 2025/01045

EUT C, C/2025/5155, 28.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5155/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5155/oj

HTML

PDF — автентичен ОВ

ел. подпис

Как да проверите автентичността на Официален вестник

Den Europæiske Unions
Tidende

C-udgaven

C/2025/5155

28.10.2025

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Opsparings- og investeringsunionen –

En strategi til fremme af borgernes velstand og økonomisk konkurrenceevne i EU

(COM(2025) 124 final)

(C/2025/5155)

Ordfører:

Petru Sorin DANDEA

Rådgiver	Christian M. STIEFMUELLER (for ordføreren)
Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 13.5.2025
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	4.7.2025
Vedtaget på plenarforsamlingen	16.7.2025
Plenarforsamling nr.	598
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	184/2/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over Kommissionens meddelelse om en opsparings- og investeringsunion og mener, at gennemførelsen heraf kan frigøre en betydelig del af det uudnyttede potentiale i det indre marked. EØSU bemærker, at tidligere forsøg på at oprette en kapitalmarkedsunion ikke har givet tilfredsstillende fremskridt. For at blive en succes skal opsparings- og investeringsunionen udformes med det klare mål at tilbyde reelle, håndgribelige fordele for EU's borgere og virksomheder og finansiere realøkonomien samt fremme en retfærdig omstilling, sikre en retfærdig fordeling af omkostninger, afkast og risici og sikre stabilitet på finansmarkedet.

1.2.

EØSU bemærker, at fragmenteringen af EU's kapitalmarkeder er en af de største hindringer for effektive kapitalstrømme inden for det indre marked. Udvalget glæder sig over Kommissionens forslag om at fokusere på at forbedre interoperabiliteten, sammenkoblingen og effektiviteten af EU's handels- og efterhandelsinfrastruktur ved at udnytte den nyeste teknologi. Udvalget mener, at integrerede markeder også kræver et integreret tilsyn. Operatører af større grænseoverskridende finansielle infrastrukturer i EU bør være underlagt paneuropæisk tilsyn af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), som bør udstyres med tilstrækkelige ressourcer til at udfylde denne udvidede rolle. EØSU foreslår, at ESMA's kompetencer og kapacitet styrkes i overensstemmelse hermed.

1.3.

EØSU opfordrer til, at EU's indsats koncentreres om det betydelige hul i egenkapitalfinansieringen, som fratager både virksomhederne risikovillig langsigtet kapital og investorerne muligheden for at deltage i værdiskabelsen. Private virksomheder, navnlig SMV'er, bør tilskyndes til at diversificere deres finansieringskilder og indføre mere modstandsdygtige og mindre gearede kapitalstrukturer, hvilke er afgørende for at muliggøre risikovillighed og innovation. Aktiemarkederne, både børsnoterede og ikkebørsnoterede, bør styrkes gennem yderligere harmonisering af den relevante selskabs-, insolvens- og skattelovgivning på det højest mulige niveau.

1.4.

EU skal gøre bedre brug af de enorme ressourcer af talentfulde og højt kvalificerede borgere, verdens førende institutioner inden for forskning og uddannelse og dynamiske, innovative virksomheder, der stadig findes her. EU skal vende »hjerneflugten« af højt kvalificerede, innovative forskere og iværksættere ved at tilbyde overbevisende incitamenter for iværksættere og medarbejdere til at blive og arbejde i Europa.

1.5.

EØSU mener, at det er yderst vigtigt at fremsætte et overbevisende forslag for at tilskynde opsparere i EU til at blive detailinvestorer og deltage aktivt på kapitalmarkederne. Detailinvestorernes deltagelse på kapitalmarkederne skal være efterspørgselsbaseret. I den forbindelse bør investorerne have adgang til den bredest mulige vifte af sikre, omkostningseffektive, gennemsigtige og velfungerende investeringsmuligheder. Det er en forudsætning at have et åbent, dynamisk og konkurrencedygtigt marked for grænseoverskridende investeringsservice, herunder økonomisk overkommelig investeringsrådgivning af høj kvalitet. Nye instrumenter såsom en opsparings- og investeringskonto bør udforskes, men de vil ikke blive taget i brug, medmindre disse forudsætninger er opfyldt.

1.6.

EØSU er af den opfattelse, at opsparings- og investeringsunionens succes kræver klare og gennemsigtige centrale resultatindikatorer, og opfordrer Kommissionen til at definere og offentliggøre en resultattavle for centrale resultatindikatorer for at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af opsparings- og investeringsunionen over tid. EØSU anbefaler, at der fastsættes en ambitiøs, men realistisk måldato for færdiggørelsen af opsparings- og investeringsunionen, som gør det muligt at måle fremskridtene.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens meddelelse om en opsparings- og investeringsunion og mener, at gennemførelsen af en sådan union kan frigøre en betydelig del af det uudnyttede potentiale i det indre marked. I øjeblikket opspares der over 10 billioner EUR i bankindskud i EU (1). EØSU bemærker, at tidligere forsøg på at oprette en kapitalmarkedsunion ikke har givet tilfredsstillende fremskridt. For at blive en succes denne gang skal opsparings- og investeringsunionen udformes med det klare mål at tilbyde reelle, håndgribelige fordele for EU's borgere og virksomheder og finansiere realøkonomien samt fremme en retfærdig omstilling, sikre en retfærdig fordeling af omkostninger, afkast og risici og sikre stabilitet på finansmarkedet.

2.2.

EØSU gentager sit synspunkt, der er kommet til udtryk i flere tidligere udtalelser (2), om, at en uddybning af EU's kapitalmarkeder kan bidrage til at opfylde investeringsbehovene for digitalisering, grønnere politikker og forsvarspolitikker. Ifølge konkurrenceevnekompasset (3) har EU brug for flere hundrede milliarder euro i yderligere investeringer hvert år. EØSU påpeger imidlertid, at disse fonde først og fremmest er den europæiske befolknings opsparing, og at der skal udvises behørig omhu for at sikre, at de investeres i) ansvarligt i overensstemmelse med den enkeltes evne til at vurdere og bære den finansielle risiko og ledsages af foranstaltninger vedrørende finansiel forståelse og uddannelse og passende investorbeskyttelse, ii) omkostningseffektivt med rimelige og gennemsigtige omkostnings- og præstationsparametre, samtidig med at der tilbydes konkurrencedygtige afkast og iii) frit ved at give adgang til det bredest mulige udvalg af grænseoverskridende investeringsmuligheder og iv) i overensstemmelse med de generelle mål om at fremme en retfærdig omstilling, sikre en retfærdig fordeling af omkostninger, afkast og risici og sikre stabilitet på de finansielle markeder.

2.3.

EØSU bemærker, at fragmenteringen af EU's kapitalmarkeder er en af de største hindringer for effektive kapitalstrømme i det indre marked. Udvalget glæder sig over Kommissionens forslag om at fokusere på at forbedre interoperabiliteten, sammenkoblingen og effektiviteten af EU's handels- og efterhandelsinfrastrukturer ved at udnytte den nyeste teknologi (4). EØSU bemærker, at der bør tilskyndes til indførelse af paneuropæiske teknologiplatforme såsom Target2-Securities (T2S) eller Smart Middleware Platform (SIMPL) for at lette dannelsen af sammensluttede strukturer, der gør det muligt for operatører af finansielle infrastrukturer at samarbejde på tværs af grænserne. EØSU henviser til sin tidligere udtalelse (5) og gentager sin anbefaling om at udvide T2S yderligere til at blive en fuldt udbygget paneuropæisk værdipapircentral (CSD).

2.4.

EØSU er enig i, at integrationen af tilsynet med kapitalmarkederne på europæisk plan er et centralt element i opsparings- og investeringsunionen. Tilsynet med operatører af markedsinfrastrukturer med betydelige grænseoverskridende aktiviteter såsom værdipapircentraler og centrale modparter bør gradvist overføres til ESMA. ESMA kan kun overtage denne opgave helt eller delvist, hvis der tildeles de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer. Der bør gennemføres reformer i ESMA's ledelse og ses på forholdet til de kompetente nationale myndigheder for at forberede et potentielt yderligere skridt i den tilsynsmæssig integration, når de rigtige betingelser er opfyldt.

2.5.

EØSU foreslår, at EU's indsats koncentreres om det betydelige hul i egenkapitalfinansieringen, som fratager både virksomhederne risikovillig langsigtet kapital og investorerne muligheden for at deltage i værdiskabelsen. Hvis foranstaltningerne skal lykkes, skal de afhjælpe mangler på både udbuds- og efterspørgselssiden. På udbudssiden skal udstedelse og grænseoverskridende adgang til medlemsstaternes kapitalmarkeder være mindre besværlig og mere effektiv, og EU-virksomheders egenkapitalinstrumenter skal kunne handles frit på tværs af medlemsstaternes grænser. Der kan blive behov for yderligere harmonisering af selskabs-, insolvens- og skattelovgivningen såvel som af reglerne for regnskabsaflæggelse i forbindelse med lovpligtig indberetning, som bør fremmes i alle medlemsstater gennem indførelse af internationale regnskabsstandarder. Disse harmoniseringer bør ske på det højest mulige niveau, men skal aftales på en gennemsigtig og demokratisk ansvarlig måde i betragtning af emnets økonomisk og socialt følsomme karakter. På efterspørgselssiden bør europæerne og deres husholdninger have adgang til en bredere vifte af velregulerede, omkostningseffektive og gennemsigtige investeringsprodukter, der tilbyder et paneuropæisk udvalg af investeringsmuligheder. Særlige instrumenter såsom en opsparings- og investeringskonto bør undersøges, men ikke indføres, medmindre ovennævnte betingelser er opfyldt.

2.6.

Uden en tilstrækkelig forståelse af finansielle spørgsmål kan detailinvestorer blive eksponeret for betydelige tab, hvis de pludselig begynder at investere direkte i kapitalmarkederne. Detailinvestorernes finansielle forståelse skal derfor forbedres yderligere, f.eks. ved hjælp af nationale midler og EU-midler. Lovpligtige oplysninger om finansielle produkter såsom prospekter og dokumenter med central investorinformation skal give omfattende oplysninger – herunder oplysninger om borgernes rettigheder som investorer og forbrugere – i et tilgængeligt og brugervenligt format. Strategien bør fokusere på at øge detailinvestorernes viden om de forskellige risikoklasser, forskellige finansielle instrumenter og forsigtig investeringspraksis. EØSU bemærker imidlertid, at en forståelse af finansielle spørgsmål ikke må opfattes som noget, der træder i stedet for at opretholde en stærk juridisk beskyttelse af opsparere, detailinvestorer og forbrugere generelt.

2.7.

Der skal lægges særlig vægt på unge mennesker og evnen til at træffe sunde finansielle beslutninger tidligt i livet og dermed undgå potentiel overdreven gældsætning, fremme ansvarlig finansiel planlægning med henblik på langsigtet økonomisk velfærd og sikre finansiel uddannelse af høj kvalitet i overensstemmelse med unge menneskers unikke position i investeringsøkosystemer. Unge investorer er særligt villige til at engagere sig i nye finansielle muligheder, men de er også sårbare og uforholdsmæssigt udsatte for finansiel misinformation og højrisikoprodukter. For at beskytte dem bør EU sikre en solid forbrugerbeskyttelse, herunder garantier på platformsniveau, uddannelsesmæssig onboarding af førstegangsinvestorer og begrænsninger for fremme af spekulative finansielle instrumenter. I betragtning af unge europæeres store interesse for sociale og bæredygtige investeringer bør disse prioriteter i højere grad afspejles i Kommissionens forslag. Desuden er EU-dækkende dataindsamling om unges opsparings- og investeringsadfærd afgørende for at sikre en fremtidig evidensbaseret regulering og en meningsfuld reaktion på unges behov.

2.8.

EØSU mener, at institutionelle investorer, navnlig kapitalforvaltere, forsikringsselskaber og pensionsfonde, fortsat vil spille en afgørende rolle med hensyn til at kanalisere midler fra husholdninger til kapitalmarkederne. Institutionelle investorer er i kraft af deres stordriftsfordele i stand til at investere i en bredere vifte af kapitalmarkeder og -instrumenter, hvilket giver investorerne en vis diversificering. Institutionelle investorer, der er ordentligt regulerede og underlagt tilsyn, bør også sikre det beskyttelsesniveau, der er nødvendigt for de deltagere, som de repræsenterer. EØSU bemærker imidlertid, at høje gebyrer, utilstrækkelig produktinformation og skuffende investeringsresultater ofte har afholdt detailinvestorer fra at investere i kapitalmarkederne. EØSU støtter derfor opfordringen fra Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESA'er) (6) til en revision af de lovgivningsmæssige rammer for disse produkter, til bestræbelser på at sikre større gennemsigtighed og sikkerhed for investorer og til større harmonisering af reglerne for produktdistribution.

2.9.

EØSU er enig i Kommissionens forslag om, at detailinvestorer skal skattemæssigt begunstiges, men henleder opmærksomheden på, at foranstaltningen vil være vanskelig at gennemføre på grund af de meget forskellige skattesystemer i EU. EU's skattesystem er fragmenteret og reguleret, navnlig for så vidt angår direkte skatter, på nationalt plan. Gennemførligheden og accepten af harmoniserede foranstaltninger kan undersøges specifikt inden for en snæver ramme. EØSU glæder sig over initiativet Finance Europe, der blev lanceret af seks medlemsstater i juni 2025, og som har til formål at fremme europæiske investeringer gennem et paneuropæisk mærke for opsparingsprodukter. Denne indsats har til formål at styrke integrationen på EU's fragmenterede finansielle markeder og støtter det mangeårige mål om at skabe en opsparings- og investeringsunion.

2.10.

EØSU er enig i målet om at fremme udviklingen af supplerende pensioner på forsigtige vilkår, men mener ikke, at disse pensioner bør fungere som en erstatning for offentlige pensionssystemer. Man bør fremme automatisk tilmelding til supplerende ordninger, der er genstand for tilstrækkeligt regulerede og gennemsigtige gebyrstrukturer og på en sådan måde, at deltagerne bevarer kontrollen over deres pensionsopsparingsvalg og hele tiden har overblik over investeringsresultaterne. Bestemmelser om supplerende private pensionsordninger bør sikre tilstrækkelig beskyttelse af deltagerne i disse fonde, navnlig mod eksponering for højrisikoinvesteringer eller andre uegnede investeringer. EØSU understreger, at pensionspolitik først og fremmest har det socialpolitiske mål at sørge for den bedst mulige sociale sikring for arbejdstagere, når de bliver ældre. Offentlige pensionsordninger er den bedste måde at opfylde denne socialpolitiske opgave på. Med henblik herpå mener udvalget, at en udvidelse og styrkelse af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger (søjle 2), der er aftalt gennem kollektive overenskomstforhandlinger, med et minimumsbidrag fra arbejdsgivere og under tilsyn af et offentligt organ, der gennemfører bindende og bæredygtige investeringsretningslinjer, kan være vejen frem, forudsat at det gøres på en måde, der supplerer de offentlige pensionsordninger og ikke underminerer dem.

2.11.

De supplerende kapitalfinansierede pensionsordningers tiltrækningskraft og deres langsigtede levedygtighed for de enkelte opsparere afhænger i sidste ende og frem for alt af, hvordan en investering klarer sig, hvilket igen afhænger af den måde, hvorpå den gennemføres, og dens omkostningseffektivitet. For at opnå større accept af kapitalfinansierede pensionsordninger i EU er det afgørende at være mere opmærksom på at omstrukturere udbudssiden, som i øjeblikket er fragmenteret på nationalt plan. I nogle medlemsstater anvendes obligatoriske bidrag til supplerende pensionsordninger til at skabe en særlig pulje af individuelle pensionsopsparinger, som den offentlige sektor leverer centraliserede tjenester til, f.eks. ved at samle efterspørgslen og give centraliseret adgang til en bred vifte af investeringsprodukter. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge sådanne modeller på en struktureret måde og overveje foranstaltninger, der kan tilskynde medlemsstaterne til at indføre »bedste praksis« på dette område.

2.12.

EØSU gentager, at mobiliseringen af offentlige finansielle ressourcer skal gå hånd i hånd med mobiliseringen af private finansielle ressourcer. Udvalget anbefaler derfor, at der oprettes en EU-investeringsfond for konkurrenceevne og modstandsdygtighed som led i den næste flerårige finansielle ramme (FFR). Udvalget mener, at en sådan EU-investeringsfond bør finansieres af forskellige ressourcer, herunder bidrag fra medlemsstaterne, nye egne indtægter og fælles udstedelse af EU-gældsinstrumenter. Sidstnævnte innovative instrument blev med succes udviklet under covid-19-pandemien og kunne tages op igen i den nærmeste fremtid for at finansiere det indre markeds bæredygtige konkurrenceevne og modstandsdygtighed. I den forbindelse bakker EØSU også op om og støtter fuldt og helt Kommissionens opfordring til Rådet om »snarest at genoptage arbejdet med henblik på nye egne indtægter« (7).

2.13.

EØSU mener, at det er muligt at støtte projekter med højere risiko og langsigtede omstillingsprojekter ved at bygge videre på og udvide kapaciteten i Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Investeringsfond og de nationale erhvervsfremmende banker og institutioner. Offentlige og private enheders egenkapitalinvesteringer et navnlig et vigtigt finansieringsalternativ for startupvirksomheder, vækstvirksomheder og etablerede virksomheder, der kan styrke EU's konkurrenceevne, men de er fortsat en ressource, der ikke udnyttes tilstrækkeligt. EØSU mener, at både EU og medlemsstaterne kan fremme udviklingen af paneuropæiske venturekapitalfonde ved at stille garantier, og hvad der er endnu vigtigere, gennem direkte investeringer. Erfaringerne i nogle medlemsstater har vist, at offentlig støtte, herunder direkte investeringer og et solidt garantisystem, kan fremskynde udviklingen af venturekapitalsektoren. Der skal dog tages skridt til at sikre, at risiciene fordeles retfærdigt mellem investorer i den offentlige og den private sektor, således at den offentlige sektor ikke påtager sig en uforholdsmæssig stor risikoandel.

2.14.

Den eksisterende lovgivning og solvenskravene i medlemsstaterne favoriserer finansieringen af virksomheder gennem kredittransaktioner på bekostning af finansieringstransaktioner på kapitalmarkederne. EØSU mener, at dette er et element, der modvirker udviklingen og integrationen af de europæiske kapitalmarkeder. For at fjerne skævheden til fordel for gældsfinansiering opfordrer udvalget til, at der vedtages mere afbalancerede skattesystemer, uden at det går ud over en retfærdig fordeling af skattebyrden eller integriteten af medlemsstaternes skattegrundlag generelt. Som led i denne proces bør Kommissionen fremlægge en revideret udgave af DEBRA-initiativet (fradrag til reduktion af skævvridningen mellem gæld og egenkapital), der tilskynder medlemsstaterne til at fremme de nødvendige reformer. Endvidere hindrer de lokale regler for regnskabsaflæggelse grænseoverskridende investeringer og finansiering af store, mellemstore og små virksomheder gennem egenkapitalfinansiering. Hvis der anvendes fælles regler for regnskabsaflæggelse i forbindelse med lovpligtig indberetning i alle medlemsstaterne, kan det bidrage til at udvide finansieringsmulighederne for lokale virksomheder, eksempelvis ved at tiltrække kapitalinvestorer på tværs af grænserne.

2.15.

For at undgå en gentagelse af problemerne med kapitalmarkedsunionen og bankunionen anbefaler EØSU, at medlemsstaterne og Europa-Parlamentet støtter Kommissionens initiativer vedrørende opsparings- og investeringsunionen. I lyset af den globale geopolitiske kontekst og det presserende behov for at generere den kapital, der er nødvendig for at finansiere europæiske virksomheder og ReArm Europe-planen, bør gennemførelsen af opsparings- og investeringsunionen ske med en ny forståelse af situationens alvor.

3. Særlige bemærkninger

3.1.

Ved udgangen af 2022 var der 310 markedspladser for værdipapirhandel i EØS, herunder 128 regulerede markeder, 152 multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) og 30 organiserede handelsfaciliteter (OHF'er). For efterhandel var der 18 clearing- og 21 afviklingsmarkeder i EU. Denne fragmentering står i vejen for oprettelsen af dybe og likvide kapitalpuljer, som vil være nødvendige for at finansiere EU-virksomheder på gunstige, internationalt konkurrencedygtige vilkår og skabe attraktive investeringsmuligheder for EU-investorerne. EØSU anerkender de fremskridt, der allerede er gjort med initiativer som Target2-Securities (T2S), konsolideret handelsinformation og det fælles europæiske adgangspunkt, og glæder sig over Kommissionens forslag om at fokusere på at forbedre interoperabiliteten, sammenkoblingen og effektiviteten af EU's handels- og efterhandelsinfrastruktur ved at udnytte de nyeste teknologier.

3.2.

EØSU påpeger, at en af de hindringer, som europæiske opsparere står over for, når de ønsker at få adgang til markedet, er manglen på finansielle instrumenter, der kan muliggøre små kapitalinvesteringer. Der er behov for en diversificering af investeringsinstrumenterne for at give detailinvestorer adgang. EØSU bemærker, at en paneuropæisk investerings- og opsparingskonto med inspiration fra vellykkede modeller, der allerede er afprøvet og testet i nogle medlemsstater, kan yde et væsentligt bidrag til at lette adgangen til kapitalmarkederne for detailinvestorer, forudsat at sådanne produkter er velregulerede, omkostningseffektive, gennemsigtige og velfungerende og giver lige adgang til den bredest mulige vifte af europæiske og andre markeder, og så længe investorerne – og forbrugerne generelt – er ordentligt beskyttede.

3.3.

EØSU er enig med Kommissionen i de hindringer, der står i vejen for integrationen af kapitalmarkederne. Ingen strategi vil være i stand til at skabe væsentlige resultater, medmindre den fokuserer på de særlige behov hos startupvirksomheder i innovative sektorer, der er afhængige af at tiltrække og fastholde specialiseret, højt kvalificeret personale. EU skal vende »hjerneflugten« af højt kvalificerede, innovative forskere og iværksættere til andre lande og bør derfor udvikle en særskilt model. Nystartede virksomheder i den tidlige fase tilskyndes til at udvide den fulde og rimelige deltagelse i den værdi, der skabes af den kollektive indsats, ved at tilbyde aktier til alle medarbejdere på en fuldtidskontrakt. EØSU er opmærksom på, – og erkender, – at arbejdsret og skattelovgivning fortsat er under medlemsstaternes kontrol. Harmoniserede skatteincitamenter, f.eks. vedrørende kapitalgevinster på medarbejderaktier, bør dog overvejes.

3.4.

EØSU mener, at udviklingen – inden for rammerne af et offentlig-privat projekt – af en europæisk virksomhed, der tilbyder integrerede cloudtjenester, og som stiller en modstandsdygtig og uafhængig teknisk infrastruktur til rådighed for opsparings- og investeringsunionen, kan være afgørende for en bedre integration af kapitalmarkederne og banksystemet. Det er velkendt, at når europæiske stater i fællesskab har afsat ressourcer til at udvikle virksomheder eller projekter, har disse vist sig at blive vellykkede. I øjeblikket benytter selv de største udlånsinstitutioner, de systemiske europæiske banker, sig af cloudtjenester, der udbydes af globale, overvejende amerikanske platformsoperatører, hvilket også kan udgøre et sikkerhedsproblem.

3.5.

EØSU er af den opfattelse, at hvis opsparings- og investeringsunionen skal lykkes, forudsætter det klare og gennemsigtige centrale resultatindikatorer, og udvalget opfordrer Kommissionen til at definere og offentliggøre en resultattavle for centrale resultatindikatorer for at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af opsparings- og investeringsunionen over tid. Potentielle målinger af resultatindikatorer kan omfatte i) væksten i grænseoverskridende detailinvesteringsmængder, ii) reduktionen i de gennemsnitlige transaktionsomkostninger på kapitalmarkedet, iii) antallet af startupvirksomheder, der benytter paneuropæiske egenkapitalværktøjer, iv) den kapital, der er rejst af SMV'er gennem offentlige markeder og venturemarkeder, og v) den hastighed, hvormed der gøres fremskridt med hensyn til juridisk harmonisering på områderne insolvens og kildeskat. EØSU anbefaler, at der fastsættes en ambitiøs, men realistisk måldato for færdiggørelsen af opsparings- og investeringsunionen, som gør det muligt at måle fremskridtene.

Bruxelles, den 16. juli 2025.

Oliver RÖPKE

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Kommissionen, Meddelelse om en opsparings- og investeringsunion, 19. marts 2025: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52025DC0124.

(2) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan (COM(2020) 590 final) ( EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Investeringer og reformer med henblik på at styrke den europæiske konkurrenceevne og skabe en kapitalmarkedsunion (sonderende udtalelse på anmodning af Europa-Parlamentet) (EUT C, C/2025/3193, 2.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3193/oj).

(3) Kommissionen, Et konkurrenceevnekompas for EU, meddelelse af 29. januar 2025: https://commission.europa.eu/document/download/10017eb1-4722-4333-add2-e0ed18105a34_en?filename=Communication_1.pdf.

(4) Kommissionen, Meddelelse om en opsparings- og investeringsunion, Kommissionen, 19. marts 2025: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52025DC0124.

(5) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler (COM(2022) 120 final — 2022/0074 (COD)) ( EUT C 443 af 22.11.2022, s. 87).

(6) Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder, Call for advice on PRIIPs: ESA advice on the review of the PRIIPs Regulation, JC 2022/20, 29. april 2022: https://www.eiopa.europa.eu/system/files/2022-04/esa_advice_on_the_review_of_the_priips_regulation.pdf.

(7) Kommissionen, meddelelse om Vejen til den næste flerårige finansielle ramme, COM(2025) 46 final, 11. februar 2025: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52025DC0046&qid=1751625022478.

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5155/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)

Нагоре

Изберете експерименталните функции, които искате да изпробвате