This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C:2018:445:FULL
Official Journal of the European Union, C 445, 10 December 2018
Den Europæiske Unions Tidende, C 445, 10. december 2018
Den Europæiske Unions Tidende, C 445, 10. december 2018
Display all documents published in this Official Journal
|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
61. årgang |
|
Indhold |
Side |
|
|
|
IV Oplysninger |
|
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Den Europæiske Unions Domstol |
|
|
2018/C 445/01 |
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende |
|
DA |
|
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Den Europæiske Unions Domstol
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/1 |
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende
(2018/C 445/01)
Seneste offentliggørelse
Liste over tidligere offentliggørelser
Teksterne er tilgængelige på:
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
V Øvrige meddelelser
RETSLIGE PROCEDURER
Domstolen
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/2 |
Appel iværksat den 5. juli 2018 af Den Europæiske Centralbank til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 26. april 2018 i sag T-251/15 Espírito Santo Financial (Portugal), SGPS, SA mod Den Europæiske Centralbank
(Sag C-442/18 P)
(2018/C 445/02)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: European Central Bank (ved F. Malfrère og M. Ioannidis, som befuldmægtigede, samt Rechtsanwalt H.-G. Kamman)
Den anden part i appelsagen: Espírito Santo Financial (Portugal) og SGPS, SA
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Punkt 1 i domskonklusionen i Rettens dom af 26. april 2018, Espírito Santo Financial (Portugal), SGPS, SA mod ECB, T-251/15, EU:T:2018:234, ophæves. |
|
— |
Begæringen afvises ligeledes for så vidt angår ECB’s afslag på at give oplysninger om det lånebeløb, der fremgår af uddragene af den protokol, der indeholder ECB’s Styrelsesråds afgørelse af 28. juli 2014. |
|
— |
I tilfælde af, at den anden påstand forkastes, hjemvises sagen til Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at denne træffer afgørelse. |
|
— |
Appelindstævnte og sagsøger i førsteinstansen tilpligtes at betale to tredjedele af sagsomkostningerne, og ECB tilpligtes at betale en tredjedel heraf. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Det første og eneste appelanbringende: tilsidesættelse af artikel 10, stk. 4, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »statutten«) og artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258 (1).
ECB har gjort gældende, at Retten foretog en fejlagtig fortolkning og anvendelse af statuttens artikel 10, stk. 4, og artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258, idet den i den appellerede dom, navnlig i præmis 55, 75-81, 124 og 161, fastslog, at Styrelsesrådets søgsmålskompetence med hensyn til aktindsigt i dets protokol »skal udøves i overensstemmelse med de betingelser og grænser, som følger af afgørelse 2004/258« (præmis 80), hvilket i det konkrete tilfælde indebærer, at ECB er forpligtet til at begrunde, hvordan aktindsigt i oplysninger i de protokoller fra Styrelsesrådets møde, der indeholder Styrelsesrådets afgørelse, konkret og faktisk vil være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesse i, at forhandlingerne i ECB’s beslutningstagende organer forbliver fortrolige.
I statuttens artikel 10, stk. 4, er der med henblik på at sikre ECB’s uafhængighed og effektivitet, indført en formodning for, at oplysninger, som indgår i forhandlingerne i Styrelsesrådet, er fortrolige. Denne primærretlige bestemmelse, som ikke kan fraviges i sekundær ret, finder ligeledes anvendelse på dele af de protokoller, der indeholder ECB’s Styrelsesråds afgørelser. Dette gentages i artikel 4, stk. 1, litra a), i afgørelse 204/258. Det følger af det generelle princip om, at ECB’s Styrelsesråds forhandlinger, herunder afgørelser, er fortrolige, således som dette princip er fastlagt i statuttens artikel 10, stk. 4, at ECB ikke behøver at underkaste sin afgørelse om at offentliggøre udfaldet af sine forhandlinger de materielle og processuelle standarder, som følger af afgørelse 2004/258. ECB skal navnlig ikke begrunde, hvordan det konkret og faktisk vil være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesse i, at forhandlingerne i Styrelsesrådet forbliver fortrolige, hvis Styrelsesrådets protokoller udbredes.
(1) Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 4.3.2004 om aktindsigt i Den Europæiske Centralbanks dokumenter (EUT 2004, L 80, s. 42)
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/3 |
Appel iværksat den 1. august 2018 af Europa-Parlamentet til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 17. maj 2018 i sag T-566/16, Josefsson mod Europa-Parlamentet
(Sag C-506/18 P)
(2018/C 445/03)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Europa-Parlamentet (ved Í. Ní Riagáin Düro og V. Montebello-Demogeot, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Erik Josefsson
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den appellerede dom ophæves. |
|
— |
Som følge deraf forkastes sagsøgerens påstande i første instans. |
|
— |
Parterne tilpligtes at bære deres egne omkostninger i appelsagen. |
|
— |
Erik Josefsson tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Parlamentet har i sin appel fremsat følgende anbringender:
|
(i) |
[Retten begik en] retlig fejl, fordrejede de faktiske omstændigheder og undlod at give en begrundelse, da den fandt, at kravet om en juridisk grad var årsagen til, at sagsøgeren blev afskediget. |
|
(ii) |
[Retten begik en] retlig fejl, da den fandt, at vedtagelsen af et organigram og de afgørelser, der vedrørte dette, herunder beskrivelsen af stillingerne deri, var omfattet af sagsøgerens ret til at blive hørt. |
|
(iii) |
[Retten] fordrejede de faktiske omstændigheder, anlagde et åbenbart urigtigt skøn, og undlod at give en begrundelse, da den konkluderede, at hvis sagsøgeren var blevet hørt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt han var indehaver af en juridisk grad, ville denne høring faktisk kunne have ændret resultatet af den omhandlede beslutningsproces. |
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/4 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 13. august 2018 — Gesamtverband Autoteile-Handel e.V. mod KIA Moters Corporation
(Sag C-527/18)
(2018/C 445/04)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Gesamtverband Autoteile-Handel e.V.
Sagsøgt: KIA Moters Corporation
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal fabrikanten stille de informationer, som i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2007 (1) skal stilles til rådighed for uafhængige aktører, til rådighed i en form, der kan viderebehandles elektronisk? |
|
2) |
Foreligger der en ulovlig forskelsbehandling af uafhængige aktører i henhold til artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning (EF) nr. 715/2007, såfremt en fabrikant ved at anvende en informationstjenesteyder åbner en supplerende informationskanal for salg af originale udskiftningsdele gennem autoriserede forhandlere og reparatører? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20.6.2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s. 1).
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/4 |
Appel iværksat den 13. august 2018 af Outsource Professional Services Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 31. maj 2018 i sag T-340/16, Flatworld Solutions Pvt Ltd mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-528/18 P)
(2018/C 445/05)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Outsource Professional Services Ltd (ved Rechtsanwalt A. Kempter)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Flatworld Solutions Pvt. Ltd
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 31. maj 2018 i sag T-340/16 ophæves. |
|
— |
Afgørelse truffet den 15. april 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO i sag nr. R 611/2015-4 opretholdes. |
|
— |
Flatworld Solutions Pvt. Ltd tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, som EU-varemærkets indehaver/efterfølgende indehaver/appellanten nødvendigvis har måttet afholde. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellen er baseret på Rettens tilsidesættelse af EU-retten, nemlig artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009 (1) om EF-varemærker, senest ændret ved Rådets forordning 2015/2424 (2).
Retten begik en retlig fejl, idet den fandt, at EU-varemærkets indehaver/tidligere indehaver handlede i ond tro, da denne indgav en ansøgning om registrering af varemærke nr. 006035547. Retten fejlfortolkede begrebet ond tro. Der er intet uhæderligt eller uetisk i at bruge beskrivende ord til at beskrive en forretning. Derfor var registreringen som varemærke ikke i ond tro.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16.12.2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) (EUT 2015, L 341, s. 21).
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/5 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Eparchiako Dikastirio Larnakas (Cypern) den 19. september 2018 — D.Z. mod Blue Air — Airline Management Solutions SRL
(Sag C-584/18)
(2018/C 445/06)
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Eparchiako Dikastirio Larnakas (kredsdomstolen i Larnaka, Cypern)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: D.Z.
Sagsøgt: Blue Air — Airline Management Solutions SRL
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Er det en korrekt fortolkning, at afgørelse nr. 565/2014/EU (1) direkte afføder retsvirkninger i form af dels tredjelandsstatsborgeres ret til ikke at være visumpligtige ved indrejse i bestemmelsesmedlemsstaten, dels pligten for den pågældende bestemmelsesmedlemsstat til ikke at kræve dette visum, såfremt de omhandlede tredjelandsstatsborgere er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse, der er opført på listen over dem, der er omfattet af gensidig anerkendelse i medfør af afgørelse nr. 565/2014/EU, som bestemmelsesmedlemsstaten har forpligtet sig til at anvende? |
|
2) |
Såfremt et luftfartsselskab i lufthavnen i afrejsemedlemsstaten, direkte og/eller gennem sine repræsentanter og dertil autoriserede medarbejdere, afviser en passager med den begrundelse, at bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder vil nægte at tillade passagerens indrejse i den omhandlede stat, fordi vedkommende angiveligt ikke er i besiddelse af indrejsevisum (visa), kan det da antages, at luftfartsselskabet udøver en funktion og handler som den pågældende stats forlængede arm (emanation of State), således at den skadelidte passager ved en ret i bestemmelsesmedlemsstaten kan gøre afgørelse nr. 565/2014/EU gældende over for staten med henblik på at bevise, at vedkommende havde ret til indrejse uden yderligere visum, og anmode om kompensation for krænkelsen af denne rettighed og det heraf følgende brud på vedkommendes transportkontrakt? |
|
3) |
Kan et luftfartsselskab, direkte og/eller gennem sine repræsentanter og dertil autoriserede medarbejdere, afvise en tredjelandsstatsborger på grundlag af afgørelsen fra bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder om at nægte indrejse på den pågældende medlemsstats område, uden på forhånd at udstede og/eller udlevere vedkommende en skriftlig begrundet afgørelse om nægtelse af indrejse (jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2016/399 (2), tidligere artikel 13 i forordning (EF) nr. 562/2006, som fastsætter udstedelse af en begrundet afgørelse om nægtelse af indrejse), således at der sikres respekt for de grundlæggende rettigheder, og især domstolsbeskyttelsen af den skadelidte passagers rettigheder (jf. forordningens artikel 4)? |
|
4) |
Skal artikel 2, litra j), i forordning (EF) nr. 261/2004 (3) fortolkes således, at dens anvendelsesområde ikke omfatter boardingafvisning af en passager, såfremt luftfartsselskabet træffer afgørelse herom på grundlag af angivelig »ufuldstændig rejselegitimation«? Er det en korrekt fortolkning, at boardingafvisning henhører under forordningens anvendelsesområde, såfremt det i en retssag på grundlag af de særlige omstændigheder i det konkrete tilfælde fastslås, at rejselegitimationen var passende, og at boardingafvisningen var uberettiget eller ulovlig, idet den indebærer en overtrædelse af EU-retten? |
|
5) |
Kan en passager fratages den kompensationsret, der følger af artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004, når luftfartsselskabet påberåber sig en klausul om ansvarsfraskrivelse eller ansvarsbegrænsning i tilfælde af angivelig ufuldstændig rejselegitimation, såfremt en sådan klausul er indeholdt i luftfartsselskabets sædvanlige og på forhånd offentliggjorte betingelser for drift og/eller levering af tjenesteydelser? Er forordningens artikel 15, sammenholdt med dens artikel 14, til hinder for anvendelse af sådanne klausuler om luftfartsselskabets ansvarsbegrænsning og/eller ansvarsfraskrivelse? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 565/2014/EU af 15.5.2014 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage og om ophævelse af beslutning nr. 895/2006/EF og nr. 582/2008/EF (EUT L 157, s. 23).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9.3.2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1).
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/6 |
Appel iværksat den 21. september 2018 af The Goldman Sachs Group Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-419/14, The Goldman Sachs Group mod Europa-Kommissionen
(Sag C-595/18 P)
(2018/C 445/07)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: The Goldman Sachs Group Inc. (ved advokaterne A. Mangiaracina og J. Koponen)
De andre parter i appelsagen: Europa- Kommissionen, Prysmian SpA og Prysmian Cavi e Sistemi Srl
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den appellerede dom ophæves. |
|
— |
Artikel 1, 2, 3 og 4 i Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 af 2. april 2014 (1) annulleres helt eller delvist (f.eks. fra maj 2007 eller november 2007 og fremefter, hvor GS Group og denne koncerns datterselskaber kun ejede henholdsvis ca. 45 % og 26 % af Prysmians aktier), for så vidt som de vedrører appellanten, og/eller |
|
— |
Den bøde, der pålægges appellanten ved artikel 2 i Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 af 2. april 2014, nedsættes. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Første anbringende: Retten foretog en urigtig anvendelse af artikel 101 TEUF og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (2) ved at pålægge appellanten ansvaret for en overtrædelse begået af Prysmian mellem den 29. juli 2005 og den 3. maj 2007 (perioden forud for børsintroduktionen).
Andet anbringende: Appellanten udøvede ikke en afgørende indflydelse mellem den 3. maj 2007 og den 28. januar 2009 (perioden efter børsintroduktionen) i den forstand, hvori det i henhold til retspraksis er påkrævet.
Tredje anbringende: Anmodning om, at appellanten omfattes af enhver bødenedsættelse, som måtte indrømmes Prysmian.
(1) Kommissionens afgørelse af 2.4.2014 om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53 (Sag AT.39610 — Elkabler)
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EUT 2003, L 1, s. 1).
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/7 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgerichts (Østrig) den 25. september 2018 — Adler Real Estate AG m.fl.
(Sag C-605/18)
(2018/C 445/08)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgerichts
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Adler Real Estate AG, Petrus Advisers LLP og TZ
Sagsøgt: Finanzmarktaufsichtsbehörde
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal artikel 3, stk. 1a, fjerde afsnit, litra iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU, fortolkes således, at det er en betingelse for lovligt at kunne stille »strengere krav« for så vidt angår »aktionærer, fysiske personer eller juridiske enheder«, at de »love eller administrative bestemmelser«, der opstiller de strengere krav vedrørende oplysninger om ejerandele, er »under tilsyn« fra en myndighed, som medlemsstaten har udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2004/25/EF (2) […] om overtagelsestilbud, og at dette tilsyn omfatter kontrol med, at de strengere krav vedrørende oplysninger om ejerandele som omhandlet i direktiv 2004/109/EF er opfyldt? |
|
2) |
Er artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en national praksis, hvorefter en retskraftig afgørelse vedtaget af tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 4 i direktiv 2004/25/EF, hvorved det blev fastslået, at en person havde overtrådt de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af direktiv 2004/25/EF, også tillægges bindende virkning i forbindelse med en straffesag mod samme person vedrørende tilsidesættelse af hermed forbundne nationale forskrifter til gennemførelse af direktiv 2004/109/EF (gennemsigtighedsdirektivet), således at denne person er hindret i at anfægte den allerede retskraftigt fastslåede lovovertrædelse i retlig og faktisk henseende? |
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21.4.2004 om overtagelsestilbud (EUT 2004, L 142, s. 12).
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/8 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Tributário de Lisboa (Portugal) den 28. september 2018 — Estado do Canadá mod Autoridade Tributária e Aduaneira
(Sag C-613/18)
(2018/C 445/09)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal Tributário de Lisboa
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Estado do Canadá
Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira
Præjudicielt spørgsmål
Er det på området for beskatning af udbytte, der er udloddet af et selskab, der er hjemmehørende på det nationale område, til et ikke-hjemmehørende selskab, foreneligt med det princip, der forbyder restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande, at der findes en selskabsskattesats, der finder anvendelse på selskaber, der er hjemmehørende i et tredjeland, som er mere byrdefuld end den sats, der finder anvendelse på et selskab, der er hjemmehørende på det nationale område, og som har samme selskabsform?
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/8 |
Sag anlagt den 28. september 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovakiet
(Sag C-614/18)
(2018/C 445/10)
Processprog: slovakisk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Tokár og C. Cattabriga, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Slovakiet
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Republikken Slovakiet har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 32, stk. 3, artikel 34, stk. 7, og artikel 35, stk. 7, i forordning (EF) nr. 810/2009 (1) (visumkodeks), idet den ikke indrømmer en adgang til et retsmiddel for en domstol som sikret ved EU-retten for tredjelandsstatsborgere, som ikke er familiemedlemmer til en unionsborger, og som har fået afslag på deres ansøgning om visum, eller hvis visum er blevet annulleret eller inddraget. |
|
— |
Republikken Slovakiet tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har Europa-Kommissionen gjort gældende, at de retlige spørgsmål, der er omhandlet i nærværende sag, blev klart behandlet i den dom, som Domstolen afsagde i sag C-403/16, El Hassani, hvori Domstolen udtalte, at artikel 32, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 (2) af 26. juni 2013, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at foreskrive et retsmiddel mod afgørelser om visumafslag, for hvilket de nærmere bestemmelser henhører under hver enkelt medlemsstats retsorden under overholdelse af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet. Dette retsmiddel skal på et vist tidspunkt under proceduren sikre et retsmiddel for en domstol.
Det er derfor Kommissionens opfattelse, at de argumenter, som Republikken Slovakiet har fremført under proceduren forud for anlæggelsen af nærværende sag, ikke kan tages til følge, og Kommissionen fastholder sit synspunkt om, at Republikken Slovakiet har tilsidesat de i stævningen indeholdte forpligtelser.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13.7.2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT 2009, L 243, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26.6.2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 og (EF) nr. 810/2009 (EUT 2013, L 182, s. 1).
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/9 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgerichts Kehl (Tyskland) den 28. september 2018 — straffesag mod UY
(Sag C-615/18)
(2018/C 445/11)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgerichts Kehl
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Staatsanwaltschaft Offenburg
Sagsøgt: UY
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal EU-retten, navnlig direktiv 2012/13 (1) og artikel 21, 45, 49 og 56 TEUF, fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat, hvorefter det i en straffesag, alene fordi den tiltalte (»der Beschuldigte«) ikke er bosiddende i denne medlemsstat, men i en anden, kan bestemmes, at den tiltalte er forpligtet til at udpege en befuldmægtiget med henblik på at modtage forkyndelsen af en strafferetlig kendelse, som vedrører den pågældende, hvorved den strafferetlige kendelse bliver retskraftig og der skabes det retlige grundlag for, at en senere handling fra den tiltaltes side kan straffes (»Tatbestandswirkung«), selv om den tiltalte rent faktisk ikke havde kendskab til den strafferetlige kendelse og det ikke i samme grad er sikret, at den tiltalte rent faktisk får kendskab til den strafferetlige kendelse, som det ville være tilfældet ved en forkyndelse af den strafferetlige kendelse, såfremt den tiltalte var bosiddende i medlemsstaten? |
|
2) |
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-retten, navnlig direktiv 2012/13 og artikel 21, 45, 49 og 56 TEUF, da fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat, hvorefter det i en straffesag, alene fordi den tiltalte ikke har bopæl i denne medlemsstat, men i en anden, kan bestemmes, at den tiltalte er forpligtet til at udpege en befuldmægtiget med henblik på at modtage forkyndelsen af en strafferetlig kendelse, som vedrører den pågældende, hvorved den strafferetlige kendelse bliver retskraftig og der skabes det retlige grundlag for, at en senere handling fra den tiltaltes side kan straffes (»Tatbestandswirkung«) og der ved forfølgelsen af denne strafbare handling i subjektiv henseende pålægges den tiltalte mere vidtgående forpligtelser med hensyn til at sørge for rent faktisk at få kendskab til den strafferetlige kendelse end de forpligtelser, der ville gælde, såfremt den tiltalte var bosiddende i medlemsstaten, således at det bliver muligt at retsforfølge den tiltalte for uagtsomhed? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22.5.2012 om ret til information under straffesager (EUT 2012, L 142, s. 1).
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/10 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Session, Edinburgh (Det Forenede Kongerige) den 3. oktober 2018 — Andy Wightman o.a. mod Secretary of State for Exiting the European Union
(Sag C-621/18)
(2018/C 445/12)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Session, Edinburgh
Parter i hovedsagen
Appellanter: Andy Wightman, Ross Greer, Alyn Smith, David Martin, Catherine Stihler, Jolyon Maugham og Joanna Cherry
Øvrige parter i appelsagen: Secretary of State for Exiting the European Union
Modpart: Chris Leslie og Tom Brake
Præjudicielt spørgsmål
I en situation, hvor en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union har meddelt Det Europæiske Råd, at den har besluttet at udtræde af Den Europæiske Union, tillader EU-retten da, at denne meddelelse ensidigt trækkes tilbage af den meddelende medlemsstat, og i givet fald på hvilke betingelser og med hvilken virkning for medlemsstatens forbliven i Den Europæiske Union?
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/10 |
Sag anlagt den 11. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik
(Sag C-636/18)
(2018/C 445/13)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Den Franske Republik
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Den Franske Republik har fortsat tilsidesættelsen af sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (1), sammenholdt med bilag XI til det nævnte direktiv, idet den systematisk og vedvarende har overskredet den årlige grænseværdi for NO2, siden den 1. januar 2010 i følgende 12 bymæssige områder og zoner for måling af luftkvalitet: Marseille (FR03A02), Toulon (FR03A03), Paris (FR04A01), Auvergne-Clermont-Ferrand (FR07A01), Montpellier (FR08A01), Toulouse Midi-Pyrénées (FR12A01), ZUR Reims Champagne-Ardenne (FR14N10), Grenoble Rhône-Alpes (FR15A01), Strasbourg (FR16A02), Lyon-Rhône-Alpes (FR20A01), ZUR Vallée de l’Arve Rhône-Alpes (FR20N10) og Nice (FR24A01), og idet den systematisk og vedvarende har overskredet timegrænseværdien for NO2 siden den 1. januar 2010 i følgende to bymæssige områder og zoner for måling af luftkvalitet: Paris (FR04A01) og Lyon Rhône-Alpes (FR20A01), dvs. siden ikrafttrædelsen af grænseværdierne i 2010, og |
|
— |
det fastslås, at Den Franske Republik siden den 11. juni 2010 har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XV til det nævnte direktiv, og navnlig forpligtelsen i det nævnte direktivs artikel 23, stk. 1, andet afsnit, til at sørge for at overskridelsesperioden bliver kortest mulig. |
|
— |
Den Franske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Siden 2010 er de årlige grænseværdier og timegrænseværdierne for NO2 blevet overskredet systematisk og vedvarende i henholdsvis 12 og 2 zoner. Disse overskridelser udgør i sig selv en tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XI til det nævnte direktiv.
Til trods for denne tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50, sammenholdt med bilag XI dertil, har Den Franske Republik i modsætning til, hvad der er fastsat i artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2008/50, ikke vedtaget nogen egnede foranstaltninger i luftkvalitetsplaner, med henblik på at overskridelsesperioden bliver kortest mulig.
Disse foranstaltningers manglende egnethed fremgår bl.a. af varigheden af perioden for overskridelse af grænseværdierne, niveauerne for overskridelserne og deres udvikling, samt af den detaljerede analyse af hver af de planer, der er blevet vedtaget af de franske myndigheder for de 12 omhandlede zoner.
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/11 |
Sag anlagt den 12. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Rumænien
(Sag C-638/18)
(2018/C 445/14)
Processprog: rumænsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Nicolae og K. Petersen, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rumænien
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF (1), sammenholdt med bilag XI hertil, idet den ikke i 2007 systematisk og konsekvent har overholdt de daglige grænseværdier for koncentrationer af PM10, og ikke fra 2007 til og med 2014, med undtagelse af 2013, systematisk og konsekvent har overholdt de årlige grænseværdier for koncentrationer af PM10 i zone RO32101 Bukarest. |
|
— |
Det fastslås, at Rumænien for så vidt angår zone RO32101 Bukarest fra den 11. juni 2010 har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF, sammenholdt med del A i bilag XV hertil, navnlig forpligtelsen i artikel 23, stk. 1, andet afsnit, om at sikre, at perioden med overskridelse af grænseværdierne for koncentrationer af PM10 bliver så kort som mulig. |
|
— |
Rumænien tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fra og med 2007 er de daglige grænseværdier for koncentrationer af PM10 i zone RO32101 Bukarest systematisk og konsekvent blev overskredet. Desuden er de årlige grænseværdier for koncentrationer af PM10 i samme zone overskredet fra og med 2007 til og med 2014, med undtagelse af 2013. Disse overskridelser er tilstrækkelige til, at det kan fastlås, at der er sket en tilsidesættelse af bestemmelserne i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF, sammenholdt med bestemmelserne i bilag XI til samme direktiv.
Til trods for disse overskridelser har Rumænien ikke udarbejdet luftkvalitetsplaner, som overholder bestemmelserne i direktivets artikel 23, stk. 1, herunder navnlig forpligtelsen til at træffe egnede foranstaltninger for at sikre, at perioden med overskridelse af koncentrationer af PM10 bliver kortest mulig. Denne tilsidesættelse skyldes den lange periode, hvorunder der er registreret overskridelser, de lange frister, der blev vedtaget med henblik på at bringe overskridelserne til ophør, manglen på de i del A i bilag XV omhandlede oplysninger, den omstændighed, at luftkvalitetsplanerne ikke vedrører alle de grundlæggende årsager til overskridelserne af grænseværdierne, og heller ikke fastsætter tilstrækkelige obligatoriske foranstaltninger for at sikre overholdelsen af disse grænseværdier.
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/12 |
Sag anlagt den 12. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
(Sag C-642/18)
(2018/C 445/15)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Pardo Quintillán, E. Sanfrutos Cano og F. Thiran, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås i overensstemmelse med artikel 258, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
|
|
— |
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det er Kommissionens opfattelse, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til de nævnte bestemmelser i direktiv 2008/98/EF, idet det ikke har vedtaget de krævede foranstaltninger inden den 14. september 2017, som er den frist, der blev fastsat i Kommissionens begrundede udtalelse af 14. juli 2017.
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/12 |
Sag anlagt den 23. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
(Sag C-664/18)
(2018/C 445/16)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Norris-Usher og K. Petersen, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF (1), sammenholdt med dette direktivs bilag XI, idet årsgrænseværdierne for NO2 i zonerne UK0001 (Greater London Urban Area); UK0002 (West Midlands Urban Area); UK0003 (Greater Manchester Urban Area); UK 0004 (West Yorkshire Urban Area); UK 0013 (Teesside Urban Area); UK0014 (The Potteries); UK0018 (Kingston upon Hull); UK0019 (Southampton Urban Area); UK0024 (Glasgow Urban Area); UK0029 (Eastern); UK0031 (South East); UK0032 (East Midlands); UK0033 (North West & Merseyside); UK0034 (Yorkshire & Humberside); UK0035 (West Midlands) og UK0036 (North East) og timegrænseværdierne for NO2 i zone UK0001 (Greater London Urban Area) fortsat er blevet overskredet, efter at disse grænseværdier trådte i kraft den 1. januar 2010. |
|
— |
Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland siden den 11. juni 2010 har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF, sammenholdt med dette direktivs bilag XV, med hensyn til de ovenfor nævnte zoner og navnlig forpligtelsen i henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit, til at sikre, at overskridelsesperioden bliver kortest mulig. |
|
— |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Siden 2010 er årsgrænseværdien for NO2 blevet overskredet i 16 zoner og bymæssige områder og timegrænseværdien er blevet overskredet i en zone. Disse overskridelser udgør i sig selv en tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med dette direktivs bilag XI.
På trods af denne vedholdende overtrædelse af artikel 13, stk. 1, sammenholdt med dette direktivs bilag XI, har Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland undladt at vedtage luftkvalitetsplaner, der omfatter egnede foranstaltninger, så overskridelsesperioden bliver kortest mulig. Den utilstrækkelige karakter af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har planlagt, fremgår af varigheden af den periode, hvor grænseværdierne er blevet overskredet, overskridelsernes størrelse og udviklingstendensen vedrørende overholdelse samt af en detaljeret analyse af hver af de respektive luftkvalitetsplaner vedrørende de 16 zoner og bymæssige områder, der er genstand for dette søgsmål.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21.5.2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT 2008, L 152, s. 1).
Retten
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/14 |
Rettens dom af 24. oktober 2018 — Bacardi mod EUIPO — Palírna U zeleného stromu (42 BELOW)
(Sag T-435/12) (1)
((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om registrering af EU-figurmærket 42 BELOW - det ældre ikke-registrerede nationale figurmærke VODKA 42 - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1001) - erhvervsmæssig anvendelse - EUIPO’s anvendelse af national ret))
(2018/C 445/17)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Bacardi Co. Ltd (Vaduz, Liechtenstein) (først ved advokat M. Reinisch, derefter ved advokaterne A. Parassina, L. Rigas og L. Lorenc)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (først ved P. Geroulakos og derefter ved D. Gája og D. Walicka som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Palírna U zeleného stromu a. s., tidligere Granette & Starorežná Distilleries a.s. (Ústí nad Labem, Tjekkiet) (ved advokat T. Chleboun)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 9. juli 2012 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2100/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Granette & Starorežná Distilleries og Bacardi.
Konklusion
|
1) |
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. |
|
2) |
Bacardi Co. Ltd betaler sagsomkostningerne. |
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/14 |
Rettens dom af 24. oktober 2018 — Nova mod Kommissionen
(Sag T-299/15) (1)
((Voldgiftsbestemmelse - tilskudsaftale indgået inden for rammerne af pilotprojektet, der har til formål at skabe et netværk og et diskussionsforum for kommuner om erfaringer og bedste praksis på området for genbosættelse og integration af flygtninge - manglende objektiv evaluering af projektets resultater - proportionalitet - tilbagebetaling af de udbetalte beløb - bevisoptagelse - modkrav))
(2018/C 445/18)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Nova Onlus Consorzio nazionale di cooperative sociali — Soc. coop. (Trani, Italien) (ved advokaterne M. Astolfi og M. Petrucci)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved L. Di Paolo og L. Cappelletti, derefter ved L. Di Paolo og endelig ved O. Verheecke og F. Moro, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)
Sagens genstand
Dels en påstand i henhold til artikel 272 TEUF i det væsentlige om at det fastslås, at Kommissionen ikke er berettiget til at kræve et beløb fra sagsøgeren på 80 242,78 EUR i henhold til tilskudsaftale HOME/2011/PPRS/AF/2176 og om, at Kommissionen tilpligtes at betale 52 146,36 EUR med morarenter, dels Kommissionens modkrav om, at sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale et beløb på 80 242,78 EUR og morarenter i henhold til den pågældende tilskudsaftale.
Konklusion
|
1) |
Europa-Kommissionen er ikke berettiget til i henhold til tilskudsaftale med referencenummer HOME/2011/PPRS/AG/2176 af Nova Onlus Consorzio nazionale di cooperative sociali- Soc. coop at kræve 15 % af de omkostninger, der er forbundet med hjemmesiden for projektet Transnational Observatory for Refugee’s Resettlement in Europe, dvs. 3 002,45 EUR. |
|
2) |
I øvrigt frifindes Kommissionen. |
|
3) |
Nova Onlus Consorzio nazionale di cooperative sociali pålægges at betale 77 240,33 EUR til Kommissionen i henhold til den pågældende aftale med tillæg af morarenter på 3,55 % regnet fra den 19. maj 2015 og indtil fuld betaling af dette beløb. |
|
4) |
I øvrigt forkastes modkravet. |
|
5) |
Novo Onlus Consorzio nazionale di cooperative sociali bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de af Kommissionen afholdte omkostninger. |
|
6) |
Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger. |
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/15 |
Rettens dom af 24. oktober 2018 — Epsilon International mod Kommissionen
(Sag T-477/16) (1)
((Voldgiftsbestemmelse - aftaler indgået inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - søgsmålsinteresse - støtteberettigede omkostninger - suspension af betaling - annullationspåstand - beslutning om at registrere sagsøgeren i den centrale database i systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) - retsakt, der ikke kan anfægtes - afvisning))
(2018/C 445/19)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Epsilon International SA (Marousi, Grækenland) (ved advokaterne D. Bogaert og A. Guillerme)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Estrada de Solà, A Katsimerou og A. Kyratsou, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til dels artikel 272 TEUF med påstand om, at det for det første fastslås, at de af Kommissionen udbetalte beløb under støtteaftalerne Briseide, i-SCOPE og Smart-Islands udgør støtteberettigede omkostninger, for det andet at Kommissionens afgørelser om at suspendere betalingerne for projekterne i-Locate, eENV-Plus, GeoSmartCity og c-Space er ubegrundede, og for det tredje at Kommissionens ulovlige adfærd har påført sagsøgeren et tab, og dels for det første i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse Ares(2016) 2835215 af 17. juni 2016 om registrering af Epsilon i databasen i systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) og for det andet i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af denne retsakt.
Konklusion
|
1) |
Europa-Kommissionen frifindes. |
|
2) |
Epsilon International SA betaler sagsomkostningerne. |
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/16 |
Rettens dom af 24. oktober 2018 — Grupo Orenes mod EUIPO — Akamon Entertainment Millenium (Bingo VIVA! Slots)
(Sag T-63/17) (1)
([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Bingo VIVA! Slots - ældre EU-figurmærke vive bingo - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - sagens genstand])
(2018/C 445/20)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Grupo Orenes, SL (Murcie, Spanien) (ved advokat M.J. Sanmartín Sanmartín)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Palmero Cabezas, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Akamon Entertainment Millenium, SL (Barcelona, Spanien)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 7. november 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 453/2016-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Grupo Orenes og Akamon Entertainment Millenium.
Konklusion
|
1) |
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. |
|
2) |
Grupo Orenes, SL betaler sagsomkostningerne. |
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/16 |
Rettens dom af 24. oktober 2018 — Fernández González mod Kommissionen
(Sag T-162/17 RENV) (1)
((Personalesag - midlertidigt ansatte - ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra c) - stillingsopslag vedrørende en stilling som midlertidigt ansat i henhold til ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra b) - afslag på ansøgning - ulovlighedsindsigelse - ansættelsesvilkårenes artikel 8 - ansvar - fortabelse af mulighed))
(2018/C 445/21)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Elia Fernández González (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne M. Casado García-Hirschfeld og É. Boigelot)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Berscheid og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)
Sagens genstand
Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse af 14. november 2014 om afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingen som midlertidigt ansat, jf. meddelelse om ledig stilling KOM/2014/2036, samt af afgørelsen af 22. maj 2015 om afslag på sagsøgerens administrative klage, dels om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.
Konklusion
|
1) |
Europa-Kommissionens afgørelse af 14. november 2014 om afslag på Elia Fernández González’ ansøgning til stillingen som midlertidigt ansat, jf. meddelelse om ledig stilling KOM/2014/2036, annulleres. |
|
2) |
Kommissionen betaler Elia Fernández González et beløb på 12 000 EUR med tillæg af morarenter at regne fra tidspunktet for dommens afsigelse til betaling sker, på grundlag af den sats, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank (ECB) for de vigtigste refinansieringstransaktioner, plus to procentpoint. |
|
3) |
I øvrigt frifindes sagsøgte. |
|
4) |
Kommissionen betaler sagsomkostningerne. |
(1) EUT C 354 af 26.10.2015 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-121/15 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/17 |
Rettens dom af 24. oktober 2018 — Bayer mod EUIPO — Uni-Pharma (SALOSPIR)
(Sag T-261/17) (1)
([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket SALOSPIR - de ældre EU-figurmærker, der gengiver farvede bånd, og de ældre nationale figurmærker Aspirin - relative registreringshindringer - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - renomme - artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001) - erhvervsmæssig brug af et tegn, som ikke kun har lokal betydning - artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 4, i forordning 2017/1001)])
(2018/C 445/22)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Bayer AG (Leverkusen, Tyskland) (ved advokaterne V. von Bomhard og J. Fuhrmann)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard-Monguiral, S. Pétrequin og D. Walicka, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Uni-Pharma Kleon Tsetis, Farmakeutika Ergastiria AVEE (Kifisia, Grækenland) (ved advokaterne C. Chrysanthis, P.-V. Chardalia og A. Vasilogamvrou)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. februar 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2444/2017-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Bayer og Uni-Pharma Kleon Tsetis, Farmakeutika Ergastiria
Konklusion
|
1) |
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. |
|
2) |
Bayer AG bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og Uni-Pharma Kleon Tsetis, Farmakeutika Ergastiria AVEE afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten. |
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/18 |
Rettens dom af 24. oktober 2018 — Deza mod Kommissionen
(Sag T-400/17) (1)
((Miljø og beskyttelse af den menneskelige sundhed - forordning (EF) nr. 1272/2008 - klassificering, mærkning og emballering af visse stoffer - forordning (EU) 2017/776 - klassificering af antraquinon - stof, der formodes at have kræftfremkaldende potentiale i mennesker - åbenbart urigtigt skøn - begrebet stof - retssikkerhed - ejendomsret))
(2018/C 445/23)
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: Deza, a.s. (Valašské Meziříčí, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat P. Dejl)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved Z. Malůšková, K. Mifsud-Bonnici og R. Lindenthal, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Republikken Finland (ved S. Hartikainen, som befuldmægtiget), Kongeriget Sverige (ved A. Falk, C. Meyer-Seitz, H. Shev, L. Zettergren og A. Alriksson, som befuldmægtigede) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ved M. Heikkilä, W. Broere og A. Hautamäki, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens forordning (EU) 2017/776 af 4. maj 2017 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (EUT 2017, L 116, s. 1), for så vidt som der deri foretages en klassificering af antraquinon som stof, der formodes at have kræftfremkaldende potentiale i mennesker.
Konklusion
|
1) |
Europa-Kommissionen frifindes. |
|
2) |
Deza, a.s. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger. |
|
3) |
Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) bærer deres egne omkostninger. |
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/18 |
Sag anlagt den 1. oktober 2018 — Pharma Mar mod Kommissionen
(Sag T-594/18)
(2018/C 445/24)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Pharma Mar, SA (Colmenar Viejo, Spanien) (ved advokaterne M. Merola og V. Salvatore)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018) 4831 final af 17. juli 2018 om afslag på markedsføringstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004 (1) for »Aplidin — plitidepsin«, et humanmedicinsk lægemiddel, annulleres. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
|
1. |
Første anbringende vedrørende manglende upartiskhed i den videnskabelige rådgivende gruppe for onkologi og i deres udpegelsesproces.
|
|
2. |
Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik.
|
|
3. |
Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 12 i forordning (EF) nr. 726/2004 og princippet om ligebehandling.
|
|
4. |
Fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af begrundelsespligten.
|
|
5. |
Femte anbringende vedrørende tilsidesættelse af retten til forsvar.
|
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 726/2004 af 31.3.2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT 2004, L 136, s. 1).
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/20 |
Sag anlagt den 28. september 2018 — ZL mod EUIPO
(Sag T-596/18)
(2018/C 445/25)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ZL (ved advokat E. Fontes Vila)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelsen truffet den 1. december 2017 af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EUIPO/AD/01/17, der angav sagsøgerens resultat i denne udvælgelsesprøve, og bekræftede, at hun ikke var blevet optaget på »reservelisten« over egnede ansøgere, annulleres. |
|
— |
Subsidiært annulleres følgende konnekse afgørelser: For det første afgørelsen truffet den 7. marts 2018 af udvælgelseskomitéen, hvorved denne besvarede sagsøgerens anmodning om fornyet behandling og bekræftede afgørelsen af 1. december 2017, og for det andet ansættelsesmyndighedens afgørelse af 27. juni 2018, hvorved denne afslog sagsøgerens klage af 7. juni 2018 og bekræftede afgørelsen af 1. december 2017. |
|
— |
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
|
1. |
Med det første anbringende gøres gældende, at al korrespondance med EPSO og/eller EUIPO samt alle de afgørelser, sagsøgeren har modtaget fra disse organer angående nævnte almindelige udvælgelsesprøve, manglede tilstrækkelig retlig begrundelse og dokumentation, idet sagsøgeren ikke kunne vurdere, om de for hende bebyrdende afgørelser var velbegrundede og kunne underkastes domstolskontrol, hvilket har skabt retsusikkerhed og efterladt sagsøgeren forsvarsløs over for administrationen. |
|
2. |
Med det andet anbringende gøres gældende, (i) at sagsøgerens grundlæggende ret til god forvaltning og aktindsigt (artikel 41 og 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 15 TEUF, artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001 (1)) og det horisontale princip om gennemsigtighed, er blevet tilsidesat, idet ansættelsesmyndigheden afslog at give sagsøgeren adgang til de omtvistede multiple-choice-spørgsmål i de computerbaserede prøver i verbalt ræsonnement med den begrundelse, at sagsøgerens argument om, at de nævnte spørgsmål ikke var relevante og gyldige, var for generelt, men uden at ansættelsesmyndigheden angav de konkrete grunde til, at sagsøgeren ikke opfyldte de i retspraksis fastsatte betingelser for ikke at give adgang til dem; og (ii), at sagsøgerens ret til forsvar er blevet tilsidesat, idet ansættelsesmyndighedens anmodning om, at de omtvistede spørgsmål anfægtes på en mere detaljeret måde, ikke er praktisk mulig for sagsøgeren, hvilket har skabt en særlig sårbarhed i forhold til at skulle fremlægge et umuligt bevis. |
|
3. |
Med det tredje anbringende gøres gældende, at sagsøgerens ret til forsvar, princippet om fortjeneste og princippet om evner i forbindelse med den omhandlede udvælgelsesprøve, retten til gennemsigtighed i forbindelse med fri adgang til offentlige tjenester, og til en retfærdig og lige behandling er blevet tilsidesat, idet sagsøgeren efter at have modtaget prøveresultaterne ikke kunne gøre gældende, at der forelå en uregelmæssighed i de omtvistede spørgsmål på grund af deres dårlige og fejlagtige formulering (f.eks. oversættelsesproblemer). En ansøger skal på ethvert tidspunkt i udvælgelsesproceduren, navnlig efter offentliggørelsen af resultaterne, kunne klage over det forhold, at vedkommende har været udsat for materielle fejl i spørgsmålene. Sagsøgeren har endvidere anført, at dårlige oversættelser vil kunne give ansøgere, som vælger udgangssproget for den verbale computerbaserede prøve, en klar fordel. |
|
4. |
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse af 1. december 2017 er behæftet med en åbenbar fejl i udvælgelsesproceduren, idet de omtvistede spørgsmål i de computerbaserede prøver i verbalt ræsonnement var behæftet med en materiel fejl. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/21 |
Sag anlagt den 9. oktober 2018 — Google og Alphabet mod Kommissionen
(Sag T-604/18)
(2018/C 445/26)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Google LLC (Mountain View, Californien, De Forenede Stater) og Alphabet, Inc. (Mountain View) (ved solicitor N. Levy, barrister P. Stuart og advokaterne J. Schindler og A. Lamadrid de Pablo)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
|
— |
Kommissionens afgørelse af 18. juli 2018 i sag COMP/AT.40099 — Google Andrоid annulleres. |
|
— |
Subsidiært annulleres eller nedsættes den sagsøgerne pålagte bøde under udøvelsen af Rettens fulde prøvelsesret. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagsøgernes omkostninger og udgifter i forbindelse med den foreliggende sag. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med det foreliggende søgsmål nedlægges der påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 4761 final af 18. juli 2018 vedrørende en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 (AT.40099 — Google Android).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat seks anbringender.
|
1. |
Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse er fejlbehæftet på grund af vurderingerne af markedsdefinitionen og den dominerende stilling.
|
|
2. |
Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er fejlbehæftet på grund af vurderingen af, at præinstallationsbetingelserne i Googles distributionsaftale om mobile applikationer har karakter af misbrug.
|
|
3. |
Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse er fejlbehæftet på grund af vurderingen af, at den blotte præinstallationsbetingelse i Googles porteføljebaserede indtægtsdelingsaftaler havde karakter af misbrug. |
|
4. |
Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse er fejlbehæftet på grund af vurderingen af, at det var udtryk for misbrug, at Google gjorde licenser til Plays og Googles søgeapplikationer betinget af antifragmenteringsaftalens antifragmenteringsforpligtelser.
|
|
5. |
Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesatte sagsøgernes ret til forsvar.
|
|
6. |
Sjette anbringende om, at den anfægtede afgørelse er fejlbehæftet på grund af pålæggelsen af en bøde og beregningen af denne bøde.
|
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/22 |
Sag anlagt den 5. oktober 2018 — Fujifilm Recording Media mod EUIPO — iTernity (d:ternity)
(Sag T-609/18)
(2018/C 445/27)
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Fujifilm Recording Media GmbH (Kleve, Tyskland) (ved advokaterne R. Härer, C. Schulze, C. Weber, H. Ranzinger og C. Gehweiler)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: iTernity GmbH (Freiburg, Tyskland)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: Fujifilm Recording Media GmbH
Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »d:ternity« — registreringsansøgning nr. 11 152 154
Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. juli 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2324/2017-4)
Påstande
|
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
|
— |
Subsidiært fastslås det, at retstvisten i hovedsagen er afsluttet. |
|
— |
EUIPO og de øvrige parter i sagen for Retten og for appelkammeret tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringende
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 18 og 64 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001. |
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/23 |
Sag anlagt den 18. oktober 2018 — Gres de Aragón mod EUIPO (GRES ARAGÓN)
(Sag T-624/18)
(2018/C 445/28)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Gres de Aragón, SA (Alcalñiz, Spanien) (ved advokat J. Learte Álvarez)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket GRES ARAGÓN — registreringsansøgning nr. 16 311 938
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. august 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2269/2017-1)
Påstande
|
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den meddeler afslag på ansøgning om registrering af EU-varemærke nr. 16 311 938 GRES ARAGÓN for en del af de af ansøgningen omfattede varer/tjenesteydelser. |
|
— |
Behandlingen af den nævnte ansøgning tillades fremmet for alle de af den originale ansøgning omfattede varer og tjenesteydelser. |
|
— |
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringende
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), stk. 2, og stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001. |
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/23 |
Sag anlagt den 18. oktober 2018 — mobile.de mod EUIPO (Gengivelse af en bil i en taleboble)
(Sag T-629/18)
(2018/C 445/29)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: mobile.de GmbH (Dreilinden, Tyskland) (ved advokat T. Lührig)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket (gengivelse af en bil i en taleboble) — registreringsansøgning nr. 15 598 931
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 7. august 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2653/2017-4)
Påstande
|
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
|
— |
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringender
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 49, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 |
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 71, stk. 1, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 |
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 68, stk. 1, fjerde punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, sammenholdt med artikel 23, stk. 1, litra d), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625 |
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 68, stk. 1, fjerde punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, sammenholdt med artikel 23, stk. 1, litra e), og artikel 22, stk. 1, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625. |
|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/24 |
Sag anlagt den 17. oktober 2018 — Herholz Vertrieb mod EUIPO (#)
(Sag T-631/18)
(2018/C 445/30)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Herholz Vertrieb GmbH & Co. KG (Ahaus, Tyskland) (ved advokat D. Sprenger)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket »#« — registreringsansøgning nr. 16 967 267
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 22. august 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 445/2018-2)
Påstande
|
— |
Den anfægtede afgørelse ændres således, at EU-varemærkeansøgningen registreres. |
|
— |
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringende
|
— |
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001. |