Fri bevægelighed for sportsudøvere inden for EU

 

RESUMÉ AF:

Artikel 165 — traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

HVAD ER FORMÅLET MED TRAKTATBESTEMMELSEN?

Den bekræfter, at Den Europæiske Union (EU) kan træffe foranstaltninger med henblik på at bidrage til at fremme europæisk sport med respekt for dens særlige karakter, frivillige strukturer og sociale og uddannelsesmæssige funktioner. De pågældende foranstaltninger støtter, koordinerer og supplerer nationale foranstaltninger.

HOVEDPUNKTER

• I artikel 165 hedder det, at EU kan udvikle sportens europæiske dimension ved at:
  • fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem organisationer, der har ansvaret for sport
  • beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet
  • fremme samarbejdet med tredjelande og relevante internationale organisationer, herunder navnlig Europarådet
  • vedtage relevante tilskyndelsesforanstaltninger og henstillinger, men uden harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
• Menneskers frie bevægelighed er et fundamentalt EU-princip. Inden for sporten sikrer dette, at professionelle og amatører generelt kan bevæge sig frit fra et land til et andet.
• Princippet indebærer, at regler, der indebærer direkte forskelsbehandling, f.eks. kvoter baseret på nationalitet, ikke er tilladt i professionel sport.
• I praksis kan der sættes begrænsede og rimelige grænser, som er indirekte diskriminerende, for den frie bevægelighed, forudsat de har et legitimt mål og er forholdsmæssige. De er udtryk for en anerkendelse af sportens særlige karakter og omfatter:
  • retten til alene at vælge nationale idrætsudøvere og spillere til at repræsentere deres land
  • behovet for at begrænse antallet af deltagere i en konkurrence
  • anvendelsen af tidsfrister for overførsel af spillere i holdsport
  • regler om kompensation for rekruttering og uddannelse af unge spillere.
• Andre traktatbestemmelser, der ulovliggør diskrimination på grundlag af nationalitet (artikel 18 og 45) og garanterer retten til at bo i et andet EU-land (artikel 21) og den frie etableringsret og retten til at levere tjenesteydelser (artikel 49 og 56), finder anvendelse på:
  • professionelle og halvprofessionelle sportsudøvere (som arbejdstagere)
  • instruktører, trænere og undervisere (som udbydere af tjenesteydelser)
  • amatørsportsfolk (som EU-borgere).

BAGGRUND

• Nationalstaterne og sportens styrende organer fastsætter regler om sportsudøveres bevægelighed, men EU inddrages med henblik på at sikre, at disse ikke fører til uretfærdig forskelsbehandling eller påvirker enkeltpersoners rettigheder, når de pågældendes ansættelsesforhold er involveret.
• Den Europæiske Unions Domstol har præciseret disse rettigheder i adskillige domme. Den mest kendte af disse er Bosman-afgørelsen fra 1995. Den angår reglerne om fodboldtransfer som hindring for den frie bevægelighed og nationale kvoter som en form for direkte forskelsbehandling.

HOVEDDOKUMENT

Artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 120-121)

seneste ajourføring 12.09.2016