EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Grønbog om forbrugerbeskyttelse i Den Europæiske Union
1) MÅL
Analysere forbrugerbeskyttelsens fremtidige udvikling i EU ved at iværksætte en omfattende offentlig høring. Grønbogen gennemgår endvidere de forskellige hindringer for det indre markeds gennemførelse på dette område, spørgsmålet om beskyttelse af forbrugerne og de løsninger, der skal vedtages for at harmonisere EU's lovgivning. Grønbogen analyserer desuden mulighederne for at forbedre samarbejdet mellem de offentlige myndigheder, der har ansvaret for forbrugerbeskyttelsens praktiske gennemførelse.
2) DOKUMENT
Grønbog om forbrugerbeskyttelse i Den Europæiske Union af 2. oktober 2001 [KOM(2001) 531 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
3) RESUMÉ
Beskyttelse på det indre marked
Det vanskeligste problem i forbindelse med beskyttelsen af forbrugerne på det indre marked består i forskellen mellem de nationale lovgivninger om handel mellem virksomheder og forbrugere. Ingen af parterne drager i øjeblikket den fulde nytte af det indre markeds potentiel, som er blevet styrket af euroens indførelse og af den elektroniske handel (handel af type B2C, "business-to-consumer").
De virksomheder, der ønsker at tilbyde forbrugerne elektronisk handel som valgmulighed, må erkende, at de på dette område står over for en forstemmende mangel på juridisk klarhed, som begrænser det indre markeds effektivitet. Dette problem skader ligeledes forbrugerne, hvis adgang til et mere fordelagtigt udvalg af forskellige produkter indskrænkes heraf.
Grønbogen konstaterer efter en analyse foretaget af de kompetente tjenestegrene, at det ikke lykkes at tilpasse EU's normer for forbrugerbeskyttelse til markedets naturlige udvikling og de nye handelsformer. Den foreslåede løsning går i retning af en forenkling af de nationale bestemmelser og en mere effektiv garanti for beskyttelse af forbrugerne. Forenklingen af reglerne kan også omfatte harmonisering af EU's lovgivning på dette område. Det er i øvrigt hensigten med grønbogen at påpege de vigtigste områder for en sådan harmonisering.
Den fremtidige udvikling
En forenkling af de gældende regler og fjernelse af overflødige regler kan, når dette kan lade sig gøre, være en hjælp for både forbrugerne og virksomhederne. Ved at sænke omkostningerne kan virksomhederne styrke deres konkurrenceevne, mens forbrugerne for deres vedkommende får adgang til et større udvalg af produkter til mere fordelagtige priser.
For at nå frem til en sådan forenkling foreslås der i grønbogen to mulige veje at gå, nemlig enten at vedtage en række nye direktiver, eller at vedtage et rammedirektiv, som så skulle suppleres med særdirektiver. I grønbogen stilles en række forslag om udarbejdelsen af et sådant rammedirektiv, som skulle dække elektronisk handel mellem virksomheder og privatpersoner.
Rammedirektiv
Der er flere fordele forbundet med at vælge et rammedirektiv, fordi et rammedirektiv ville gøre det muligt at forenkle de gældende regler i hele Den Europæiske Union. Det ville desuden være lettere at forhandle om et rammedirektiv end om en række direktiver, og de berørte parter ville få mulighed for at deltage i lovgivningsprocessen.
I øvrigt ville rammedirektivet blive mere effektivt i kombination med den nuværende selvregulering i de enkelte medlemsstater. Da denne imidlertid endnu ikke er fuldt effektiv, er det nødvendigt at styrke de juridiske rammer, især gennem frivillige forpligtelser, som virksomhederne indgår over for forbrugerne.
Dette ville forudsætte en styrkelse af selvreguleringen, idet virksomhederne skulle forpligte sig til at overholde en kodeks for selvregulering eller for god handelspraksis. Denne form for selvregulering ville ikke berøre områderne sundhed og sikkerhed og heller ikke socialpolitiske spørgsmål som f.eks. forretningers åbningstider.
Der kan hentes inspiration til et sådant direktiv i juridiske modeller, der fastsætter regler for loyal handelspraksis eller beskæftiger sig med begreberne illoyal eller vildledende handelspraksis. I det første tilfælde skulle virksomhederne således forpligtes til ikke at forfalde til illoyal handelspraksis. I det andet tilfælde ville direktivet få et mere begrænset anvendelsesområde, som formodentlig skulle suppleres med nye specifikke EU-bestemmelser.
EU-bestemmelsernes opsplitning
Et af grønbogens vigtigste formål er en harmonisering eller forenkling af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse. Den omfatter næsten 20 EU-direktiver, hvortil skal lægges Domstolens retspraksis på unionsplan og medlemsstaternes forskellige normer.
De fire vigtigste direktiver af generel karakter vedrører vildledende reklame (Rådets direktiv 84/450 EØF af 10. september 1984), som ændret ved direktivet om sammenlignende reklame (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997), direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (es de en fr) (Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) og direktivet om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999).
4) gennemførelsesforanstaltninger
Finder ikke anvendelse.
5) videreførelse af arbejdet
Til opfølgning af grønbogen indledte Kommissionen en offentlig høring om forbrugerbeskyttelse i Den Europæiske Union, som blev afsluttet den 15. januar 2002. Resultaterne er blevet inkluderet i Kommissionens meddelelse - Opfølgning på grønbogen om forbrugerbeskyttelse i Den Europæiske Union, af 11. juni 2002 [KOM/2002/289 endelig] - og har været taget i betragtning i den ny Handlingsplan for forbrugerbeskyttelse 2002-2006.
Seneste ajourføring: 28.04.2006